Vinterbladet 2021 by Psykologi Psyklen

PSYKLEN #vinter2021

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet 2 gange pr. semester.

REDAKTØRER Emilie Ringgaard Katrine Kromann Brandt

REDAKTION

Katrine Henriksen Signe Lehn Brand Rebecca Birner Hansen Anine Roth Jacobsen Rikke Buhl Bundgaard Nicklas Runge Freja Spangsberg Lindholdt Ulrikke Friis Højer Laura Mikkelsen Erik Pegel Marco Fortuna Lea Nørlund Jensen Hannah Pilgaard Signe E. V. Lorenzen Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen Iben Hein Johanna Stahl Viola Gerda Løvig Thomassen

LAYOUT

Emilie Ringgaard Katrine Kromann Brandt Lea Nørlund Jensen Signe E. V. Lorenzen Hannah Pilgaard

OMSLAG

Lea Nørlund Jensen

ILLUSTRATIONER

Freja Spangsberg Lindholdt Lea Nørlund Jensen Signe E. V. Lorenzen Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen Hovedansvarlig: Anine Roth Jacobsen

Rebecca Birner Hansen Rikke Buhl Bundgaard

PSYKLEN

https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Skriv hvis du har ris, ros eller noget der skal på tryk! Aarhus Universitet Bartholins Allé 11 Bygning 1350 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

#vinter21 05

Leder

Forskningsnyt

Side-9 personen

Julero eller juleuro

Når hverdagen føles forkert

Juleguide

Er du hovedperson i eget liv?

Emilie Ringgaard Katrine Kromann Brandt

Katrine Kromann Brandt

Jacob Horsbøl Sørensen

Hannah Pilgaard

Interview: Egenomsorg

Eventyr med Erik: Den gamle kat og lykken Erik Pegel

Tegneserie

Psyklen tester: SU-venlige julekalendre

Nyt om... Elton John!

Kierkegaard: Hverdagslivets psykolog

Katrine Henriksen

At holde jul uden tro Katrine Kromann Brandt

Lea Nørlund Jensen

Katrine Kromann Brandt

Erik Pegel

Signe E. V. Lorensen Hannah Pilgaard

Katrine Henriksen Emilie Ringgard

Iben Hein

Erik Pegel

Psyklisten: Hverdag

Læserpoesi

Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen

Hverdagskalkulation

Internal Family Systems Iben Hein

Kalender

Bachelor: Den fantasifulde flugt fra hverdagen

Filmanbefalinger

Digt: Hvor er du?

Johanna Stahl

Lea Nørlund Jensen

Digt: Skrigende sprækker Laura Mikkelsen

Psyklens læsere

Freja Spangsberg Lindholdt

Nicklas Runge

Marco Fortuna

Illustration: Signe E. V. Lorenzen, 1. semester

Leder

En dejlig dag er oprunden Emilie Ringgaard & Katrine Kromann Brandt, 7. semester Beep! Beep! Beep! *Suk*. Din dyne føles tung og omfavner dig med dens varme. Men du har forelæsning om en time og må sætte dine bare tæer på det kolde gulv. De finder helt automatisk hen til kaffemaskinen. Dernæst til posen med havregryn. Halvt i søvne ender du med en billig kop kaffe og en skål havregrød. Det er vel hverdag, og man er vel på SU. Hverdagen kan hurtigt føles triviel og leverpostejsgrå. Men måske er der egentlig “farver” i hverdagen. Vi kan dog glemme at lægge mærke til dem i den tankeløse udførelse af vores hverdagsrutiner. Men hvis vi slog autopiloten fra og gav os selv et øjeblik til at lægge mærke til alt det gode og kønne omkring os, ville vi måske se, at endnu en dejlig dag er oprunden. Måske er det klart frostvejr udenfor. Måske putter du kakao i din kaffe. Måske har du din yndlingssweater på. Måske spiller de en god sang i radioen. Og nu hvor det er december, kan det jo også være, at du har en julekalender, der gemmer på en chokolade-overraskelse. “Glæden er jordens gæst i dag.” Sådan lyder det i salmen Julen har bragt velsignet bud, som også har været inspirationskilde til denne leders titel. Med det mente B. S. Ingemann nok, at mennesker skal glæde

sig over, at Gud sendte en Frelser. Men måske kan der også være en pointe i, at man kan lukke glæden ind og gøre den til en fast gæst i sin hverdag. Dog kan man selvfølgelig ikke gå i sin yndlingssweater hver dag, sommetider har man ikke mere kakao at putte i kaffen, og nogle gange regner det jo bare. Hverdagen er til tider travl og frustrerende, men så oprinder der heldigvis en ny dag i morgen. I denne udgave af Psyklen sætter vi fokus på hverdagen. Du kan bl.a. læse om at flygte fra hverdagen ind i en fantasiverden, om at romantisere sin egen hverdag, hverdagskalkulation, og om når hverdagen føles forkert. Du kan også læse en boganmeldelse af Kirkegaard - Hverdagens psykolog og et interview om egenomsorg som psykolog. I anledning af julen kan du også finde inspiration til, hvilken SU-venlig chokoladejulekalender, der kan forsøde din hverdag. Desuden kan du læse en naturalistisk retfærdiggørelse af jul, og om når julero bliver til juleuro, samt finde en guide til julehygge i Aarhus. Efter to år som redaktører for Psyklen takker vi af og overlader bladet i trygge hænder hos redaktionen, der fortsat vil sikre lækkert læsestof og flotte illustrationer til de studerende på PI. Psyklen ønsker dig god læselyst og glædelig jul!

Forskning

Forskningsnyt Katrine Kromann Brandt, 7. semester

TikTok-tics På de sociale medier bliver det mere og mere udbredt at dele sine oplevelser med forskellige sygdomme. Generelt synes dette at være positivt, da viden om diverse sygdomme, bl.a. de psykiske, dermed bliver let tilgængeligt for især unge. Ved Tourettes syndrom har der dog vist sig at være en bagside ved, at der bliver delt videoer, hvor man har tics, da disse tics tilsyneladende smitter. Et nyt studie fra Tyskland beretter om en markant stigning i unge piger, der henvender sig med tics. Det interessante ligger dog ikke i stigningen af henvendelser, der falder sammen med antallet af videoer på, hvor der vises tics, men forskernes formodning om, at pigerne har de samme tics, som de har set på sociale medier. Dette begrunder forfatterne med, at pigerne har pludselig debut og at de for eksempel siger de nøjagtigt samme ting, som de har hørt på sociale medier, hvorfor pigerne, der henvender sig til klinikker, siger det samme som hinanden. Dette indikerer, at der ikke er tale om Tourettes syndrom, hvor man normalt ikke har samme tics. Hos flere er der desuden tale om ret voldsomme tics i form af store armbevægelser, hvor man eksempelvis slår sig selv. Dette adskiller sig fra, hvordan klassiske tics starter, der almindeligvis begynder som små træk i ansigtet. Forskerne bag studiet skriver derfor, at meget tyder på, at mange af disse pigers tics ikke skyldes Tourettes syndrom, der er neurobiologisk betinget. Derimod mener forskerne, at der er tale om funktionelle tics og

de drister sig endda til at betegne disse TikTok-tics som mass social mediainduced illness (MSMI). Om pigernes tics er blevet induceret af sociale medier, er dog ikke blevet undersøgt endnu. Indtil videre er der blot registreret en stigning af henvendelser omhandlende tics. Danske Nanette Mol Debes, som er overlæge på Tourette Klinikkens på Afdeling for Børn og Unge på Herlev og Gentofte Hospital, er dog enig de tyske forskeres observationer. Også på hendes afdeling oplever man flere henvendelser og her er det påfaldende, at det lader til, at pigernes tics bliver udløst af psykiske belastninger, hvilket taler ind i, at der ikke er tale om Tourettes syndrom. Dette understøttes yderligere af, at TikTok-tics virker til at stoppe hurtigt efter, at pigerne har fået at vide, at der ikke er tale Tourettes, så prognosen er heldigvis god. Kilder: • Müller-Vahl, K. R., Pisarenko, A., Jakubovski, E. &Fremer, C. (2021). Stop that! It’s not Tourette’s but a new type of mass sociogenic illness. Brain, awab316. • Videnskab.dk Illustration: Anine Roth Jacobsen, 7. semester

Forskning

Nocebo-effekt ved bivirkninger af COVID-vaccine Stillede du dig bagerst i køen til COVID-vaccinen med en forventning om at bruge den efterfølgende dag i sengen med en øm arm, hovedpiner og feber, og gik det, som du forventede? Ja, så kan nocebo-effekten have været på spil. Et nyt amerikansk studie, der bl.a. er lavet i samarbejde med Lene Vase og Mette Sieg fra Psykologisk Institut på AU, har fundet evidens for en sammenhæng mellem de forventninger man har til bivirkninger af COVID-vaccinen og de efterfølgende oplevede bivirkninger. Inden deres forestående vaccination udfyldte de 551 deltagere i studiet et spørgeskema, der omhandlede deres forventninger til en række bivirkninger ved COVID-vaccinen. Efter vaccination udfyldte deltagerne endnu et spørgeskema, hvor de blev spurgt ind til oplevelsen af de bivirkninger, som også blev adresseret i første spørgeskema. I studiet fandt man, at forventninger til bivirkninger, bekymringer om COVID-19 og depressive symptomer var signifikante prædiktorer for oplevelsen af bivirkninger efter vaccination. Dette gjorde sig også gældende, når man tog højde for symptomer på sygdom inden vaccine, alder, vaccinetype og tidligere smitte med COVID-19. Forventninger viste sig desuden at være den stærkeste prædiktor, hvilket indikerer, at den såkaldte nocebo-effekt kan have en finger med i spillet, når der opleves bivirkninger efter vaccination. Nocebo-effekten forekommer, når negative forventninger og relaterede faktorer såsom

bekymring og depressive symptomer medfører eller forværrer negative symptomer af en art. Her er det vigtigt at påpege, at der ligesom ved placeboeffekten ikke blot er tale om en effekt, der kan forklares ved response bias, men at der også er neurobiologiske effekter. Nærværende studie har ikke målt på, om deltagere reelt havde fysiske symptomer efter vaccinen, men Lene Vase fortæller til en artikel til BSS, at hun formoder, at der hos deltagerne formodentlig har været tale om neurobiologiske ændringer, da anden forskning omhandlende nocebo har fundet evidens for dette. Lene Vase fortæller desuden, at de neurobiologiske effekter faktisk er ved at blive undersøgt i et dansk studie. Forfatterne påpeger, at studiet har vigtige implikationer for, hvordan bivirkninger ved COVID-vaccinen omtales i medierne og blandt sundhedspersonale, og at dette bør gøres med nocebo-effekten for øje. Andre studier viser desuden, at frygt for bivirkninger af vaccinen er en af årsagerne til fravalg af vaccination, så forfatterne skriver, at en italesættelse af bivirkninger, der er mere positiv og selvfølgelig fortsat faktuel, samt information om mulig noceboeffekt, muligvis kan øge vaccinetilslutningen. Kilder: • Geers, A. L., Clemens, K. S, Faasse, K., Colagiuri, B., Webster, R., Vase, L., Sieg, M., Jason, E. & Colloca, L. (2021). Psychosocial Factors Predict COVID-19 Vaccine Side Effects. Psychother Psychosom 2021. • Ulvgraven, M. (2021, november 11). Corona-vaccine: Du får de bivirkninger, du forventer. Aarhus BSS.

Voxpop

Hvornår må man begynde at pynte op til jul og høre julemusik? Redaktionen Psyklen har bevæget sig ind i et højrisikoområde i den menneskelige tilværelse, hvor meningerne både kan være meget forskellige og fasttømrede. For hvornår må man egentlig begynde at pynte op til jul? Psyklen stillede dette spørgsmål til de psykologistuderende på PI til udvalgsdating, og parternes holdninger gengives her med fuld kildeloyalitet. The early risers 5 stemmer: “Musikken er god hele året rundt (måske bedst alene) ;-)” “Man må spise pebernødder, så tidligt de kommer i butikken, for at få en god forsmag!”

“Pyrus er en nisse hele året rundt - så det er også okay, at jeg spiser æbleskiver og hører julemusik, når hjertet begærer det”. “Så snart det bliver koldt, mørkt og trist jul hjælper på det!” “Efter d. 31. oktober!” De moderate 11 stemmer: “November/slut november” “1. søndag i advent” De traditionelle 3 stemmer: “December” De benhårde 5 stemmer: “Midt/slut november. Gør man det før, vil ens røv klø, og arme blive for korte” “Aldrig! Måske til nøds d. 23/12” “D. 20/12 til den 25/12” “Man må først pynte i den måned, der er jul. Al julepynt før december skal brændes”

Illustration: Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen, 3. semester

“Man må høre musik 1. December. Man må pynte den 15. December.”

Side 9 Navn: Jacob Horsbøl Sørensen Alder: 24 Semester: 3. Civilstatus: Uopnåelig Instagram: jac_soerensen Yndlingsskuespiller: Gunnar Bjerre Dødsfjende: Jost Friis Største idol: Tamburisten fra Alphabeat Største fan: Uha, det er svært at vælge... Men det må nok være Mathias Gjaldbæk Kristensen Beskriv dig selv: Næsten alles kop te. Sikker i drift. Spiser meget Kontroversielle holdninger: Majs på pizza skal straffes med pisk 3 ting på en øde ø: Bounty-is, smørrebrød og stangtennis

Essay

Julero eller juleuro? Hannah Pilgaard, 3. semester Endnu et år er gået, og udenfor er det igen begyndt at blive mørkt allerede før klokken 16. Det er december, og julestemningen er for alvor begyndt at indtræffe: I radioen genspilles gamle julehits, på Strøget hænger der lysdekorationer, og i butikkerne sælger de glaskugler med sølvglimmer og nissemænd af billig mælkechokolade. For mange er julen den tid på året, hvor det er muligt at sænke tempoet og tage en dyb indånding. Det er en velkommen hvilestund, hvor juleroen sænker sig og opmærksomheden rettes mod familie og venner. Imidlertid kan juletiden også opfattes anderledes – som et ekstra pres i en allerede hektisk hverdag. For studerende vil julen, igen i år, blive præget af eksamenslæsning i større eller mindre grad. December er ikke kun en måned med pebernødder og hygge, for eksamenerne ligger og lurer lige rundt om hjørnet i januar. Således bliver store dele af julen fyldt med genlæsning, noteskrivning og læsegruppemøder. Samtidig er det nu, gaveræset for alvor slår til. Det gælder om at købe unikke julegaver, som modtagerne bliver glade for, samtidig med at budgettet overholdes. De sidste linjer af den populære julesang ”Højt fra træets grønne top”, der lyder:

Julen varer længe, koster mange penge, kan virke ganske virkelighedstro som studerende på SU. Kombineres læseferien med forsøget på at finde de perfekte julegaver, mens man samtidig efterlever diverse juletraditioner, så kan følelsen af julero nemt transformeres til juleuro – en følelse af, at der ikke er nok timer i døgnet til rent faktisk at nå alt. Hvis man, ligesom jeg, allerede kan mærke en vis uro i maven ved tanken om at december står for døren, så konfronteres man uundgåeligt med spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at finde frem til juleroen? Kan mindfulness-baseret meditation afhjælpe juleuroen? Den gode nyhed er, at der nok kan være hjælp at hente fra psykologien. Følelsen af juleuro minder nemlig om følelsen af stress, der her defineres som opfattelsen af, at en situation eller begivenhed har krav, der overskrider egne ressourcer. Her kan mindfulness-baseret meditation måske hjælpe. Det er en type meditation, hvor fokus er at være i nuet og følelsen af egen krop, samtidig med at man glemmer eventuelle negative selvbedømmelser. I Pailden et al. (2019) testes det hvorvidt brugen af den mindfulness-orienterede

Essay

meditations-app Headspace kan føre til lavere niveauer af selvrapporteret stress, og der blev fundet en klar sammenhæng mellem de to. Selve studiet blev udført over fire uger og krævede, at deltagerne – en række sygeplejerskestuderende – udførte mindst ti minutters meditation guidet af app’en hver dag. Således kan det tænkes, at den hektiske hverdag op til eksamenerne i januar kan blive mindre stressende, hvis man afsætter 10 minutter om morgenen eller aftenen til at meditere.

Litteratur: • Irene Zollars, Therese I. Poirier, Junvie Pailden (2019). Effects of mindfulness meditation on mindfulness, mental well-being, and perceived stress. Currents in Pharmacy Teaching and Learning, Volume 11, Issue 10, 2019:10221028, ISSN 1877-1297.

Illustration: Signe E. V. Lorenzen, 1. semester

Essay

Når hverdagen føles forkert Erik Pegel, 3. semester Krig og Fred er en bog, som blev skrevet af Lev Tolstoj i perioden 1865-69. Over omkring 1300-1400 sider udforsker Tolstoj adskillige tematikker og problemstillinger, hvor nogle af hans hovedkarakterer gentagne gange præsenteres for problemet, at de ikke ved, hvad deres eksistens handler om. De er begge af velhavende og respektable familier, hvilket byder dem på omstændigheder, som mange andre i datidens Rusland kun ville drømme om. Selvom hele verden ligger åben for disse unge herrer, så føles intet af det rigtigt. Om de begynder på et lovende og prestigefyldt arbejde, færdes i de mest respektable sociale kredse eller fester med deres venner, så slipper de ikke for den plagende fornemmelse, at det her ikke kan være hele deres eksistens. Hvad gør man så, hvis alt det, som man plejer at gøre, pludselig ikke føles rigtigt mere? Hvad gør man, hvis hele ens hverdag bare ikke føles rigtig? Jeg vil gerne fortælle lidt om disse to personers historie, og hvordan de forsøger at løse denne problemstilling. De to omtalte personer er Pierre Bezukhov og Andrej Bolkonski.

Pierre Bezukhov er en ung, småakavet, naiv og godtroende fyr i starten af 20’erne, som tilfældigvis lige er blevet en af de rigeste mænd i Rusland, da hans meget rige far netop er død. Grundet hans status som rig og ugift bliver han hurtigt en af de mest populære personer i Moskva, især hos manipulerende fædre med smukke døtre. Pierre bliver hurtigt offer for en af disse personer, i dette tilfælde Vasili Kuragin og hans meget smukke datter, Helene Kuragin. Jeg har muligvis beskrevet dette i et dårligt lys, for hvis man betragter hele situationen, så er Pierre, en af de rigeste personer i Rusland, netop blevet gift med en af de mest eftertragtede og smukke kvinder i hele Moskva. Selv under disse egentligt ikke

Illustration: Signe E.V. Lorenzen, 1. semester

Essay

så ubehagelige omstændigheder, så føler Pierre sig ikke tilpas i sin hverdag. Hvad skal han bruge sin tid på? I noget tid overvejer han at arbejde videre på de godser, som han har arvet fra hans far. Meeen de passer sig selv, og tjener ham flere penge om året, end en normal russer ville bruge i hele sit liv. I sin søgen efter noget at give sig til møder han Joseph Alexeevich, som er en frimurer. Pierre slutter sig til frimurerne i Sankt Petersborg, hvor han hurtigt bliver opslugt af religiøs fanatisme. Igennem frimurernes lære om at gøre godt i verden beslutter han sig for, at han vil gøre livet for bønderne på hans godser bedre ved at gøre dem frie. Bogen foregår i starten af 1800-tallet, og bønder i Rusland var i denne tid stadigvæk stavnsbundne. Pierre bygger hospitaler og skoler, forkorter arbejdsdagene og giver dem mere frihed over deres hverdage. Stolt over hans arbejde i det godes navn er han i sin idealisme blind for, at de nu egentligt frie bønder bliver udnyttet af forvalterne på hans godser. Den nyskænkede frihed blev smidt ud af vinduet, så snart den blev præsenteret for dem. Pierre er sønderknust, da han finder ud af alt dette, dog opgiver han ikke at forfølge de idealer, som frimurerne prædiker om. Igen og igen bliver Pierre dog skuffet over, at ingen af frimurernes smukke snak om frihed og godhed holder stik i den rigtige verden, og han vælger at forlade frimurerne.

En kritik af denne korte historie om Pierre Bezukhov kan være, at han på ingen måde er en gennemsnitlig person. Han bliver med et en af de rigeste mennesker i Rusland, og har fået alt dette givet uden at arbejde for det, hvordan skal man kunne relatere sig til det? Men det vigtige i Pierres historie er netop, at han ikke er glad, selvom han har alle disse ting. Alverdens rigdom er ikke nok, hvis man ikke har noget meningsfuldt at fylde sin hverdag med. Pierres historie fortæller, hvordan man til tider alt for hurtigt smider sig efter den første og bedste ideologi, om den nu er politisk, religiøs eller noget helt tredje, som lader til at opfylde dette behov for en mening med hverdagen. Andrej Bolkonski er en anden slags person end Pierre, deres dilemmaer om at føle sig utilpasse i deres hverdag er til gengæld ikke så forskellige. Andrej er søn af en kendt og velhavende russisk general, og har en søster, som er meget religiøs. I modsætning til Pierres religiøse fanatisme, så forsøger Andrej sig med at fylde hans hverdag med et andet formål: Krig. Napoleon er ved at invadere Europa, og Rusland sender en hær afsted for at hjælpe Østrig-Ungarn med at forsvare sig. Her drager Andrej af sted som soldat, hvor han nyder en hverdag med kammeratskab og et formål i hverdagen, nemlig at forsvare de gode mod det onde (Napoleon og

Essay

Frankrig). Da den store dag er kommet, og de er ved at gøre sig klar til at drage i krig, begynder Andrej at drømme. Han drømmer, hvordan han leder hans bataljon af sted mod franskmændene, hvor han helt alene besejrer Napoleons hære og tager kejseren selv til fange. Derefter ville han tage tilbage til Rusland, hvor berømmelse og medaljer fra selveste tsaren venter ham. Da han så endeligt stormer af sted på krigsmarken, rammer en bajonet ham i hovedet, hvorefter han besvimer og ender som krigsfange. Han når til gengæld at møde Napoleon, idet kejseren var meget glad for at besøge sine krigsfanger efter at vinde et slag. Andrejs historie er langt fra færdig, dog er resten ikke vigtigt nu. Det vigtige er, hvordan også Andrej fokuserer hele sin eksistens omkring et objekt, som han tror, vil gøre ham glad og tilfreds med hans hverdag. Også Andrej bliver fanget i en idealisme, og ligesom Pierre bliver hans forventninger til hans genstand for eksistensen knust. I krigen mod Napoleon fandt han ikke det, som han søgte efter, ligesom Pierre ikke fandt det, som han havde brug for i hans religiøse fanatisme og ønske om at gøre verden til et bedre sted. Med disse to karakterer gør Tolstoj en pointe ud af, at denne blinde idealisme, hvor man kaster sig ud i en mission for at gøre verden til et bedre sted, ikke er svaret på spørgsmålet: Hvad man skal gøre med sin hverdag. I bogen Krig og Fred er Tolstojs eksistentialistiske tilgang til dette spørgsmål præget af, at hverdagen føles som en krig. Det er meget svært at få en

reel pause fra denne krig, og formålet for personerne i bogen bliver at finde fred i hverdagen. Hvordan man så præcist finder fred i hverdagen, er et godt spørgsmål, for Tolstoj giver ikke nogen specifik forklaring på det. Han gør dog gentagne gange brug af eksempler af personer, fx Pierre og Andrej, som forsøger at finde noget meningsfuldt at give sig til i hverdagen, ved at hengive sig selv 100 % til en sag, som i sidste ende skuffer dem. De håber på at finde fred i hverdagen ved ikke længere at skulle bekymre sig om, hvad de skal bruge deres hverdag på. De uendelige muligheder gør det svært for individet at bestemme sig for, hvad de skal vælge! Det er især et problem, når man umuligt kan kende resultatet af ens valg. Kierkegaards angstbegreb er meget oplagt her, hvilket man kan læse mere om i boganmeldelsen af Kierkegaard - Hverdagslivets psykolog i denne udgave af Psyklen. Et bud på Tolstojs ide om en fredfyldt hverdag kan være, at man ikke forvirrer sig selv ved at jagte rundt fra ting til ting, som lover at forklare formålet med ens eksistens, om det så er religion, politik, filosofi eller mindset (grindset). Prøv at leve hverdagen for det, som det er nu, og gør det bedste ud af det. Tolstoj sagde en specifik ting om lykken: ”Hvis du vil være glad, så bare vær det”.

Juleguide

Så blev det atter jul på PI Har du også glædet dig helt vildt til en coronafri jul? Er du også begyndt at indse, at du måske ikke får en coronafri, men i stedet håber på en lav-smitte jul? Det gør vi i hvert fald her hos Psyklen, og derfor har vi smækket en lækker juleguide sammen til dig som i de gode gamle (coronafrie) dage. Dog med den sortseer pointe, at man selv må tage forbehold for eventuelle restriktioner. Katrine Henriksen, 7. semester, bachelor Hvis der er en ting, jeg savnede sidste jul, så var det julemarkederne, for Aarhus er et rent julemarkedsmekka i december! D. 1.-2. december er der julemarked på Godsbanerne, mens Arkitektskolen holder julemarked d. 3-4. december. Begge markeder er et samsurium af smukke unika produkter og det helt perfekte sted til julegaveshopping. Og hvis du er alt for eksamenspresset i starten af december, så frygt ej, Ridehuset holder nemlig julemarked fra 20/11-19/12 alle ugens dage, bum. Så der er ingen vej udenom gløgg, æbleskiver og charmerende (dyrt) keramik. Byens nyeste initiativ er Jul på Store Torv, som er et juleevent med fællesaktiviteter for store og små, hvor der bl.a. bydes på sovseskole, snapsebryg, fællessang og klippe-klistre! Arrangementet løber af stablen fra d. 26/115/12, er ganske gratis og helt sikkert et besøg værd.

Et andet Aarhus-decembermust er et besøg i Den Gamle By, som er levendegjort og pyntet op til jul. De har selvfølgelig også deres helt eget julemarked (win), og bedst af alt har de studierabat. Jul i tivoli er heller ikke til at slippe udenom. Så hop i din smarte flyverdragt fra sidste års trend, tag din ven i hånden og slip dit indre legebarn fri. Tag til julekoncerter! Der er flere forskellige kor rundt omkring i Aarhus, som afholder julekoncerter i byens kirker, hvor man smider en skilling for at komme ind og høre skønsang. De mere velhavende kan også tage i Musikhuset eller Aarhus teater og se en juleforestilling (husk at benytte dig af studierabat eller Klub Hund). Ligeledes kan man komme på havnerundfart med ”Juldamperen”, der er pyntet op i fineste Gertrud Sand stil og serverer gløgg og æbleskiver ombord. Men som med de fleste ting her i livet, skal man købe billet, så har du penge, kan du få, har du ingen, så må du gå. D. 13/12 er der traditionen tro Luciaoptog ned gennem Aarhus by. I år har ReThinkers og Aarhus Kano- og Kajakklub slået sig sammen til et stort luciaoptog til vands og lands. Hvis man er mere kunstnerisk anlagt, plejer der ligeledes at være luciaoptog på Aros, så hold øjne og øre åbne og kom til åben ild og skønsang! Hav en psyklig jul!

Essay

Er du hovedperson i eget liv? Signe Lorenzen, 1. semester & Hannah Pilgaard, 3. semester Hvis du ligesom os har været på ”Instagram”, ”Tiktok” eller ”Youtube”, i løbet af det sidste års tid, så har du måske også lagt mærke til den del af internettet, hvor selv små almindelige hverdagsaktiviteter ophæves og hyldes. Her uploades billeder af idylliske caféture, opslag om, hvor taknemlig man er for små ting som godt vejr eller en god bog og videoer navngivet ”A day in my life” med beroligende baggrundsmusik og kreativ filmklipning. Selv har vi ikke kunnet undgå reklamer for livsstils-apps og billeder af perfekte pastelfarvede skrivebordsopstillinger. Ovenstående kan ses som udtryk for en online bevægelse kaldet ”romantiser din hverdag”. Og formålet med romantiseringen er, at man skal sætte pris på hverdagens små glæder og nyde selv de lidt kedelige leverpostejsfarvede mandage. Man skal bevidst fokusere på de positive ting, og aktivt vælge ikke blot at være taknemmelig for dem, men ydermere også opsøge flere af dem. Eksempelvis kan man romantisere sin morgenstund, ved at skabe den helt ideelle morgenrutine, hvor der tages tid til at slappe af og søge indad med yoga, nyde en dyr kop kaffe ect. Modsætningen hertil er den klassiske studentertilgang, hvor man vælter ud af sengen en halv time før forelæsningen starter og satser på det akademiske kvarter.

Graver man et spadestik dybere ned i romantiseringstendensen, vil man støde på talemåden: ”du skal være din egen hovedperson”. Med denne italesættelse tages et narrativt perspektiv på ens eget liv, hvor man indtager rollen som hovedperson. Det primære fokus bliver at tage vare på sig selv og finde glæde i hverdagen ved at gøre hverdagens ”almindeligheder” til en større faktor for ens velbefindende.

Illustration: Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen, 3. semester

Essay

Dermed siges det, at man er aktør i eget liv og omgivelserne således ikke skal diktere ens fortælling for én. En måde til at forstå, hvorfor romantiseringstendensen har spredt sig online, er at anskue dén som en form for modstand til ydre forventninger herunder samfundets forventninger til det enkelte individs præstationer på arbejdsmarkedet eller i det private liv. Eksempelvis hvorvidt man har en succesfuld karriere, der bidrager til samfundet, en høj socioøkonomisk status, en villa på Strandvejen eller den perfekte familie. I stedet for at gå op i de ydre krav og leve efter dem, pointerer ”romantiser din hverdag”-bevægelsen, at man skal have det fint med, hvor man befinder sig i livet, og at glæde kan og skal findes i hverdagen. Hverdagsromantisering på godt og ondt Positivt set, giver bevægelsen plads til, at man kan slappe af og således mindske den mængde stress, man bærer rundt på i forsøget på at efterleve ydre krav fra samfundet. I stedet for at falde ned i et hul af negative følelser omkring ens mangelfuldhed, gælder det om at værdsætte og pleje sig selv ved at snuppe en ekstra kanelsnegl eller gå en tur i skoven. Dette har de fleste psykologistuderende, i en eller anden variant i løbet af studiet, nok også hørt om. Uanset om man kigger på positiv psykologi, mindfulness eller hverdagsromantisering er et fælles tema at sænke farten og nyde nuet.

På sin vis taler romantisering af hverdagen sig ind i Csikszentmihalyi (1999)’s teori om flow, idet interessedyrkelse – herunder hobbyer – kan føre til en tilstand af flow. Ved flow menes, at man oplever at blive så opslugt i en aktivitet, at man glemmer tid og sted. Et eksempel herpå er tegning, hvor man kan romantisere aktiviteten ved at fokusere på processen; hvor man sidder og tegner, hvordan ens sketchbog ser ud, at have det pæne tegnegrej, parallelt med den konkrete handling – at tegne. Ideen er, at hvis man virkelig lever sig ind i processen, så øger man sandsynligheden for flow. Selve aktiviteten at tegne er en belønning i sig selv og behøver derfor ikke at have en effekt på andet end én selv. Csikszentmihalyi fremhæver desuden, at det er essentielt for velvære, at der er regelmæssige oplevelser af flow. Romantisering af hverdagsaktiviteter kan også anskues som en form for selvrealisering, idet man lærer sig selv at kende og fokuserer på ens personlige mål og velfærd. Det handler om at dyrke sine egne interesser, og derigennem forbedre sin tilværelse. Genuiteten af selvrealisering kan dog betvivles, da selvrealiseringen kan risikere at blive bundet op udelukkende på det enkelte individ. Således mangler man det, Tønnesvang (2005) ville kalde ”den andenhenførende matter”, altså hensyn til og inklusion af omgivelserne i selvrealiseringen.

Essay

Hvis man kun har øje for sin egen navle, bliver det svært at kigge udad og danne sig overblik over de større meningssammenhænge i livet. Med afsæt i Tønnesvang (2005) bliver det da tvivlsomt, hvorvidt romantisering af hverdagen fører til genuin selvrealisering, eller om der er tale om en skæv selvrealisering i egenhenførende retning. Skæv selvrealisering er ikke kun til gene for en selv, idet man kan tabe en følelse af samhørighed og mening, men også for andre. I sin mest ekstreme version, vil en skæv selvrealisering resultere i, at handlinger som ikke er direkte til gavn for selvet negligeres. Spørgsmålet bliver her, hvorvidt en handling har betydning udenfor selvet. Er handlinger kun meningsfulde i kraft af de positive emotioner de promoverer i os, eller kan de være meningsfulde på andre måder? Eksempelvis vil de fleste nok sige, at frivilligt arbejde og andre samfundsgavnlige aktiviteter har værdi uafhængigt af individets egen opnåelse af glæde og følelser for det. Når man kigger online efter #RomantisizeYourLife er der da også en påfaldende mangel på handlinger som gøres med henblik på andre. Hverdagsromantisering og dets fokus på individet kan dermed anskues, som endnu et skridt i den globale udvikling hen mod den individualisering, som har været i gang siden industrialiseringen og som står stærkt i det senmoderne samfund. På sigt

risikerer man tabet af blik på andre, hvilket fører til, at vi alle sammen er i vores egne små tilpassede og isolerede verdener. Man taber fællesskabet til fordel for egenheden. Er hverdagsromantisering blevet performativt? Trods bekymringer om potentielle konsekvenser af individualisering, og dermed ”romantiser din hverdag”-bevægelsen, så er grundidéen i bevægelsen stadig aktuel. At sænke farten i en ellers turbo speedet samfundskultur er måske knap så dårlig en idé, hvis det giver overskud til at være mere nærværende for sig selv og sine omgivelser. Imidlertid bør man overveje den diskurs, bevægelsen har taget på internettet. Fra at være en lille niché, har det hurtigt spredt sig, og ses udtrykt på mange platforme. Det tilsyneladende behov for at uploade billeder og videoer af det, man går og foretager sig, sætter uundgåeligt spørgsmålstegn ved genuiteten af handlingerne: Nyder personen virkelig aktiviteten, eller bliver den et middel til at vise sig selv frem som en bestemt type af person online? Ville man måske have strikket en trøje, hvis ikke man kunne poste om det på Facebook? Hvis svaret er nej, er hensigten med handlingen jo mere af performativ karakter: Hensigten med den bliver at vise sin ”romantiske hverdag” frem, i stedet for at opnå glæde ved at strikke. I sådanne tilfælde falder hele konceptet med romantisering af hverdagen jo til gulvet, idet romantisering blot bliver en

Essay

pligt, der ikke gøres for egen nydelse eller for at sænke farten, men for at opnå anerkendelse fra omgivelserne. På baggrund af dette, kan det siges, at bevægelsen ikke blot taler ind i individualismen, men også ind i en performance-orienteret kultur. Forskellen mellem de to er, at individualisme holder fast i, at man skal være sig selv, mens en performance-orienteret kultur vægter, at man skal være en bestemt version af sig selv. I dette tilfælde, den romantiserede version. Paradoksalt nok er performance kulturen i komplet modstrid med den egentlige intention bag romantiseringsbevægelsen, som er at være i nuet og nyde det, uden at føle sig presset til at leve op til andres forventninger.

nok alle følelsen af at være i tvivl om hvorvidt en handling gøres for os selv, eller for at vise en specifik version af os selv frem online. Litteratur: • Csikszentmihalyi, M. (1999). If We Are So Rich, Why Aren’t We Happy. American Psychological Association, 54(10), 821- 827. • Tønnesvang, J. (2005). Selvrealisering som bipolart fænomen. I: S. Brinkmann & C. Eriksen (red.), Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur (pp. 251279). Klim.

Så er vi alle hovedpersoner i eget liv? På en måde er det vores eget valg, hvorvidt vi vælger at prioritere et liv, hvor vi udelukkende er vores egen hovedperson. Og til en vis grad er det er også godt at være hovedperson, så længe man hviler i det, og ikke glemmer omverden. Vi har alle brug for selvfølelse, altså at kunne mærke os selv, men man skal huske, at vi kun er i kraft af hinanden. Yderligere skal man nok passe på med at købe ind i den version af hverdagsromantisering, som florerer online. Selv er vi blevet mindet om, hvordan dele af vores egne liv er bundet op på den performative del af internetkulturen omkring os, og hvordan den til tider influerer negativt på både vores offline liv: vi kender

Essay

At holde jul uden tro - En naturalistisk retfærdiggørelse af jul Katrine Kromann Brandt, 7. semester Jul er fantastisk. Højtiden er en pause fra uddannelse og arbejde, der er placeret på et perfekt tidspunkt i midten af en ellers ret nedslående del af året. Den indebærer mad, film og musik, der er særligt forbeholdt højtiden, samvær med dine yndlingsmennesker og ikke mindst gaver – så hvem vil ikke gerne fejre jul? Julen er desuden en tid, hvor man kan synde på alle de klassiske måder – frådseri, grådighed, dovenskab – uden at få dårlig samvittighed, for selvom man synder, så gør man det til ære for Jesus Kristus, og så tæller det jo ikke, vel? Her opstår der dog et lille problem, for hvordan retfærdiggør man det at holde jul med alt, hvad det indebærer, hvis man ikke tror på den kristne Gud? Det ved du forhåbentlig i slutningen af dette skribleri, så læs endelig videre.

vet placeret på et tidspunkt, hvor man i Romerriget allerede afholdt en højtid for på den måde at give en religiøs begrundelse for at kunne feste og henfalde til synder. Måden, som julen fejres på og blev fejret dengang, trækker da også på mange traditioner, der ikke er kristne. For eksempel pyntede man træer og hentede grønne grene med ind om vinteren i landbrugssamfund for at bevare håbet om, at foråret ville komme. Så er der selvfølgelig Julemanden, som man fra et kristeligt synspunkt kan spore tilbage til St. Nicholas, der levede i det fjerde århundrede, men først blev associeret med jul og det at give gaver i det syvende århundrede. Dog finder man også en slående lighed med den nordiske gud Odin, der ifølge sagnene red over himlen på en ottebenet hest, og gav gaver til børn, der puttede mad i deres sko til hesten.

Det første argument for en retfærdiggørelse af at holde jul som ikke-troende er, at ritualerne, og hvad der ellers hører til jul, ikke oprindeligt var kristne og at der derfor ikke kan tages monopol på julen som en kristen højtid. Allerede 45 år f.v.t. fejrede man vintersolhverv d. 25. december, hvilket er omkring tusind år før, de kristne begyndte at betegne dette som dagen for Jesus’ fødsel. Man kan endda spekulere i, om Jesus’ fødselsdagsfejring ikke er ble-

Så den moderne jul er altså ikke særlig original, og dagens signifikans og mange af dets traditioner går forud for kristendommen. Betyder det, at kristne så egentlig ikke fejrer deres frelsers fødsel? Selvfølgelig ikke. Det at holde jul kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker og kan være gjort med forskellige intentioner, om det så er hylde en religiøs figur eller hygge sig med sine nærmeste. Derfor kan både kristne og mennesker,

Essay

Det andet argument for en retfærdiggørelse af at holde jul som ikke-troende trækker på ideen om religiøs naturalisme. Ifølge den spansk-amerikanske filosof, Santayana, kan religion forstås som et kulturelt fænomen, der involverer det at leve med et bestemt sæt af værdier, ritualer og traditioner. Religion bliver dermed noget, der forbinder folk, der deler samme værdisæt og levevis. Dette kan sagtens forekomme uden at tage udgangspunkt i en tro på noget metafysisk, og i så tilfælde er der tale om religiøs naturalisme. Det at fejre jul kan dermed forstås som en måde at fokusere på og endda fejre det, der er vigtigt for os. Også om det så blot handler om at være sammen med familie og venner.

Illustrationer: Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen, 3. semester

der ikke er kristne, fejre jul, for det er blot intentionen med at gøre dette der adskiller sig fra hinanden, og for mange er det måske også et spørgsmål om både-og og ikke et enten-eller.

Men hvorfor kan ikke-troende så ikke blot gøre dette, uden at skulle gøre det i en kontekst af jul og endda udføre handlinger, der smager en del af kristendom som for eksempel at synge julesalmer rundt om træet eller tage i kirke juleaften? Her kan vi se på betydningen af ritualer efter et bud på et svar. Det at tage del i traditioner, som vi er vokset op med, kan være meningsfuldt for os, ikke fordi vi tror det bringer noget særligt med sig eller hylder noget særligt, men fordi det kan være beroligende og nærmest meditativt. Så hvis man er vokset op i et hjem, hvor Kimer, I klokker var fast inventar, ja så kan det også være

Essay

meningsfuldt at synge den rundt om træet som voksen, og da mange etniske danske, der ikke tror, sandsynligvis vil finde troende generationer tilbage, så er traditionerne blevet ført videre, men har blot fået en anden mening over tid. Man kan måske stille spørgsmålstegn ved, om det ikke er hyklerisk at indgå i en aktivitet, der udsender et budskab om, at man tror på noget, man ikke gør. Her kan man dog argumentere for, at dette ikke er tilfældet, hvis man ikke gør det for at latterliggøre de troende, men gør det, fordi man finder en anden mening i aktiviteten. Desuden er det at gå i kirke juleaften eksempelvis ikke den eneste handling, vi udfører i juletiden, der kan ses som værende rettet mod en metafysisk figur, som man ikke tror på. Det er jo også, hvad man gør, når man sætter risengrød ud til nissen og putter gaver i julesokken, vel vidende at man selv spiller både nisse og julemand.

Julen i dag kan måske på simplificeret vis forstås ud fra et Venn-diagram, hvor den ene cirkel symboliserer den kristne jul, der indebærer en tro på noget metafysisk, og hvor den anden cirkel er den naturalistiske jul, der muligvis indebærer elementer, der ikke deles af den kristne. Der, hvor cirklerne overlapper, vil man finde de elementer, som de to tilgange til jul deler. Det er måske det, der gør jul så fantastisk. Man kan sammensætte den lige, som man vil, fejre netop det man vil, og indgå i en masse traditioner, som på den ene eller den anden måde bringer én mening, ro og glæde, og det er er jo trods alt det vigtigste. Nu, kære læser, har du fået et bud på en naturalistisk retfærdiggørelse af at holde jul. Så hvis du er en af dem, der holder jul uden tro, kan du nu komme med et mere kvalificeret svar på, hvorfor du gør det, fremfor at sige, at du blot tankeløst følger en tradition, selvom du nok egentlig gør dette. Hvis du derimod er troende, kan dette skribleri måske hjælpe dig med at forstå, hvorfor de ikke-troende også kan finde det samme i julen, som du.

Essay

Hverdagskalkulation Johanna Stahl, 3. semester Hverdag lyder kedeligt, hverdag lyder gråt. Men den udgør faktisk hovedparten af vores liv, så man må jo håbe på, at de to ord i virkeligheden ikke er de rigtige til at rumme den. Hverdagen er faktisk ret fyldt for de fleste af os. Udover at der er masser af aktiviteter, som kan være udfordrende, skænke glæde, eller bare skal overstås, gennemsyres hverdagen af et nuanceret følelsesliv – nogle dage slæber benene en slap og træt krop igennem dagen med et hoved fyldt af tåger, mens der nærmest hoppes gennem andre dage, og hovedet kører i overgear. Svingningerne behøver ikke at være forårsaget af noget stort – det kan godt bare være en dårlig nats søvn på den ene side og et sødt smil på den anden ende af humørskalaen. Som en slags ramme omkring vores hverdag har vi det såkaldte fuldtidsstudie. Det kan måske bedst sammenlignes med en hund, som man har ønsket sig rigtig, rigtig meget, men som desværre ikke gider at passe sig selv, og tværtimod kræver daglig pleje. Nogle dage kan den være fascinerende, mens den godt kan finde på at skide midt i lejligheden andre dage. Der er bare stadigvæk rigtig meget, som man gerne vil nå ved siden af, når man er os, når man er ung og drevet af en blanding af nysgerrighed, energi, dovenhed og til tider

bare hormoner. Vi vil gerne ses med vennerne, spille musik, dyrke motion, passe et fritidsjob, som klæder vores CV, sove nok og selvfølgelig se den mest aktuelle Netflix serie, så vi kan være med i snakken og komme med vores egne nuancerede holdning. Ved siden af alt det vil man eventuelt også opfylde sin evolutionære pligt ved at finde en mage. Hvordan gør man det? Nå ja, man dykker ned i nattelivet og for at forstærke sindsstemningen og dæmpe hæmningerne tilføjer man måske lidt alkohol. Så skal det nok kunne lade sig gøre at imponere nogen på floor. Problemet er dog, at det oftest ikke ender med, at man finder sin eneste ene, men at man tværtimod bare har sørget for at forkorte sin uge yderligere, ved at eliminere næste dag med tømmermænd. Hverdagen er faktisk et virkelig kompliceret regnestykke. Oftest når man ikke alt, sådan er det bare. Det presser nogle gange så meget op i en krog, at nogen af os går ned med stress. Der er skyggesider ved den måde, vi lever på - hele tiden i overgear. Men det meste af tiden når vi faktisk at komme igennem ugen. Regnestykket, som hedder tidsmanagement, klares bare lige ved siden af, og det er faktisk rigtig godt gået. Giv dig selv et klap på skulderen lille Einstein. Men hvis det hele truer med at brase sammen, husk at passe på dig selv og lav noget, bare fordi du har lyst til at gøre netop det lige nu. Hjælpemidler er tilladt i dette regnestykke.

Essay

Internal Family Systems Iben Hein, 9. semester Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive om mindfulness, og hvordan mindfulness-bevægelsen kan kritiseres for at pålægge individet et alt for stort ansvar for egen lykke. Problemet er i dit sind, ikke i verden omkring dig, er mindfulness-bevægelsens mantra. Men så kom jeg til at tænke på mine egne erfaringer med meditation, og hvordan jeg kan blive voldsomt irriteret, når jeg sidder og mediterer. Det er som om mit hoved går kontra og insisterer på at gøre alt muligt andet end det, jeg beder det om. I vinters faldt jeg over Internal Family Systems (IFS) – en terapiform og model over sindet, som tilbyder en mulig forklaring på sindets modsatrettede impulser. Tilbage i 1990’erne opdagede psykologen Richard Schwartz, der på det tidspunkt arbejdede med bulimipatienter, at de ofte talte om ”dele” af sig selv. Bulimien var en ”del” – et slags selvstændigt individ inde i personen med bestemte tanker, ønsker og følelser. Det fik Richard Schwartz til at spekulere på, om de principper han havde lært om familier fra sin tid som systemisk familieterapeut mon også gjaldt sindet.

At ligesom der kan være forskellige relationer og dynamikker familiemedlemmer imellem, kan der også være forskellige relationer og dynamikker mellem dele af vores sind. Disse overvejelser blev til IFS, der nu i USA anses for at være en evidensbaseret terapiform, som bl.a. anbefales til behandling af traumer. Der er kun gennemført ganske få studier af IFS’ effekt, men de eksisterende forskningsresultater er lovende (fx Haddock, Weiler, Trump & Henry, 2017, se også https://ifs-institute.com/resources/ research). Richard Schwartz skelner mellem tre slags dele – ”managers”, ”exiles” og firefighters”. Managers og firefighters er beskyttere, mens exiles er beskyttede. Managers hjælper os med at opretholde vores hverdag ved at sørge for, at vi ikke giver efter for uhensigtsmæssige tanker, impulser og følelser. Exiles er dele af os, der er traumatiserede og i en tilstand af smerte, og de er ofte ikke ret gamle. Managers’enes og firefighters’enes (ikke særlig elegant sprogbrug) skubber disse dele ud af bevidstheden, da det vil være for pinefuldt og ødelæggende for vores daglige liv hvis exiles’ene slap frem. Firefighters viser sig,

Essay når exiles’ene så alligevel bryder igennem og insisterer på opmærksomhed. Her vil firefightersene søge at beskytte os imod den smerte, som exiles bærer på, ved at handle impulsivt og måske ødelæggende. Det kan være ved at drikke en masse alkohol, tage stoffer, arbejde eller shoppe for meget, ødelægge ting eller på andre måder handle destruktivt. Det vigtige her er, at vi også har et ”selv”, som er noget andet end delene. Selvet er en slags koordinator for delene, og når vi lever fra Selvet, er vi af natur medfølende, rolige, vise, accepterende og en masse andre gode ting. Der kan imidlertid være dele af os, der har lært, at andre dele har brug for beskyttelse. Nogle gange er vi styret af en del, og så glider alle Selvets gode karaktertræk i baggrunden. Måske er der en bedre vidende del, der forsøger at beskytte en del, der engang følte sig lille og afvist. Måske er der en afvisende del, der beskytter en del, der engang følte sig forkastet. Der kan også være en indre kritiker og perfektionist, der beskytter en del, der engang lærte at kun det perfekte var godt nok. I terapien ”taler” man med delene, lærer dem at kende, giver dem plads og forsøger at finde en balance imellem dem. Man forsøger at forstå de enkelte dele, for eksempel den indre kritiker. Idéen er, at hvis terapeuten i samspil med klientens Selv kan hjælpe med at hele den del, der lærte at kun det perfekte var godt nok, vil den indre kritiker opdage, at den ikke længere behøver at være kritisk. At der ikke længere er brug for, at den beskytter os. Den indre kritiker vil træde tilbage og få mindre magt. Det er

helt normalt, at vi har dele, der tager over indimellem, for vi kan ikke leve fra Selvet hele tiden. Det er imidlertid sådan, at hos et menneske, der oplever meget lidelse og som måske har oplevet nogle traumer, vil sindet ifølge IFS ofte være særligt polariseret. Der vil være længere mellem delene, og de vil reagere stærkere på hinanden. Opgaven i terapi er at hjælpe delene med at blive bedre integrerede. Det sker ved, at de enkelte dele får plads. Det får mig til at tænke på Bent Falks beskrivelse af forandringens paradoks i ”At være der, hvor du er” – at når vi forsøger at ændre på os selv, bliver vi fastlåst, mens at når vi lader os være, som vi er, begynder vi paradoksalt nok at udvikle os. Litteratur: • Haddock, S., Weiler, L., Trump, L. & Henry, K. (2017). The Efficacy of Internal Family Systems Therapy in Treatment of Depression Among Female College Students: A Pilot Study. Journal of Marital and Family Therapy, Vol. 43, Iss. 1., 131-144. • Falk, B. (2010). At være der hvor du er - Opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale. Danmark: forfatteren og Munksgaard • Schwartz, R. (2020). Internal Family Systems Therapy - Second Edition. USA: The Guilford Press. • Videoserien “IFS for Therapists” på IFS Canadas youtube-kanal “IFSCA” Illustration: Signe E. V. Lorenzen, 1. semester

Bachelor

Den fantasifulde flugt fra hverdagen Lea Nørlund Jensen, 7. semester Jeg har altid været fascineret af fantasiverdener. Mange mennesker ser ud til at dedikere meget tid på fiktion, hvad enten det er bøger, TV, computerspil – eller sågar dagdrømmeri. Men hvad driver denne fascination af fantasi og magi? Hvad ligger der egentlig bag ”flugten” fra den trivielle hverdag ind i fantasifulde universer? Hvis man lægger alt den tid sammen, jeg har brugt på computerspil, er det over 5000 timer. Alene på mit yndlings MMORPGspil, Guild Wars 2, har jeg brugt mere end 2500 timer. Jeg er derfor selverklæret ekspert i at drømme mig ind i fantasiverdener. Og hvem kender egentlig ikke til det følgende scenario: du kommer hjem fra en lang dag på studiet og har mest af alt lyst til at lægge dagen bag dig. Du tænder derfor TV’et. Og straks glemmer du alt andet end underholdningen på skærmen. Længslen efter de fantasifulde fiktive verdener behøver ikke nødvendigvis at være et behov for at glemme hverdagsproblemer. Som jeg ser det, kan det også være en stimulerende og engagerende kreativ proces, hvor man går og spekulerer på, hvor langt man selv ville nå, hvis man stillede op i Den Store Bagedyst. Eller hvor hurtigt man ville dø, når vi bliver ramt af zombieapokalypsen.

Men hvilken funktion har dette engagement i fantasi? I min bachelor undersøgte jeg derfor, hvilken funktion eskapisme har for individets psykosociale trivsel. Eskapisme, som på hverdagsdansk betyder virkelighedsflugt, bliver ofte behandlet som et aksiom. En påstand, der er så åbenlys, man ikke behøver at bevise den. For mange er virkelighedsflugten ensbetydende med virkelighedsfornægtelse og manglende håndtering af problemer. En hurtig litteratursøgning viste da også, at i hovedparten af empirien forbindes eskapisme i computerspil med nedsat psykosocial trivsel, musculoskeletale problemer og en bred vifte af kliniske lidelser som angst, depression og internetafhængighed. Men jeg var overbevist om, at dette var en grov reduktion af eskapismefænomenet, og at flugten ind i fantasiverdener også måtte have en positiv funktion. Eskapisme er et relativt understuderedet fænomen, som er præget af meget tvetydig og usikker forskning. Men det kan defineres som et hedonistisk fænomen, hvis primære funktion er at skifte fokus fra en ulystfuld situation til en mere lystfuld aktivitet. I sig selv er fænomenet altså neutralt og kan derfor hverken kobles til positive eller negative konsekvenser. Nøglen til eskapismefunktionen findes til gengæld i motiverne bag brugen af den. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad der motiverer flugten.

Bachelor

Stenseng og Rise har fremsat en todimensionel eskapismemodel. Her forstås fænomenet ud fra en dimensional tilgang, hvor der i den ene ende er eskapisme med negative konsekvenser og i den anden ende er eskapisme med positive virkninger. Det interessante er, at de finder empirisk understøttelse for, at den negativt motiveret eskapisme kan forbindes med stress og nedsat psykosocial trivsel. Positivt motiveret eskapisme er derimod forbundet med flow og øget velbefindende. Den fælles nævner er dog psykosocial trivsel. Negativ eskapisme, mener de, er en form for undertrykkelse af selvet. Denne selvundertrykkelse er motiveret af individets behov for at beskytte sig selv mod trusler, og derfor bliver formålet med eskapismen at undgå bevidsthed om negative begivenheder i livet. Den negative eskapisme er derfor en reaktion på stressorer og lav psykosocial trivsel. Den positive eskapisme derimod bygger på individets motivation for at fremme selvet. Det er derfor en form for selvekspansion, hvor formålet med eskapismen er at opnå positive sindstilstande frem for at undgå bevidsthed om problemer. Det interessante er, at individet i begge tilfælde bruger eskapismen for at øge sit velbefindende. Men den positive eskapisme, som

f.eks. kunne være betagelsen af fantasi og magi, leder til en udvikling og realisering af selvet. Alt imens den negative eskapisme leder til mere psykologisk nød og i svære tilfælde patologi. Det hele giver god nok mening. Livet er til tider svært. Sådan er det bare.

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 7. semester

Bachelor

Men hvis man vælger at håndtere sine problemer ved at flygte ind i computerspil og dermed glemmer dem for en stund, går de sjældent over af sig selv. Det forholder sig på samme måde som huller i tænderne: De forsvinder ikke ved, at man ignorerer dem og spiser mere slik (desværre!). Undertiden bliver de værre og i svære tilfælde skal man have en rodbehandling. Jeg har ikke en obskur agenda om at promovere tandlægeeftersyn, men mennesker i hele verden visner hen bag computerskærmen, fordi de bruger fantasiverdenerne til at

Illustration: Lea Nørlund Jensen, 7. semester

fjerne sig fra sine problemer og fra virkeligheden. Samtidig betyder det heller ikke, at man aldrig må spille computer, eller se TV eller læse en bog, når livet gør ondt. Men det bli-ver farligt, når det bliver en negativ reinforcering, der udvikler sig til undvigelsescoping. I maj måned udkom der et metastudie af Hussein et al., der understøttede, at eskapisme både har positive og negative funktioner for individets psykosociale trivsel. De fandt dog, at de negative konsekvenser af eskapismen overgår de positive. Men jeg er tilfreds med disse resultater, for de viser også, at drømmen og længslen mod fantasiverdener kan være positiv. Sådan som jeg også har oplevet det. I min bachelor kunne jeg ikke konkludere noget endegyldigt om fænomenet. Der er endnu for lidt forskning. Og mange forskere rejser også spørgsmålet om, om man kan eller bør forske i fænomenet overhovedet, fordi det er så kompliceret og besværligt at operationalisere. Men min (knapt så) ydmyge og lidt naive indvending mod denne påstand er, at når eskapisme kan have implikationer for øget psykosocialt velbefindende og patologi som den modsatte konsekvens, er det et fænomen, der er værd at studere. Fordi det er spændende, om man gennem fantasiverdener og fiktion kan øge menneskers livskvalitet. Og fordi jeg håber inderligt, at det ikke udelukkende er en maladaptiv psykologisk funktion, fordi jeg har stor glæde af det i min hverdag.

Digt

Skrigende sprækker Laura Mikkelsen, 3. semester velfærdssamfundet smører sine tandhjul det hele kører på skinner alt går alt er så glat du glider rammer ned ad rampen det hele går som smurt du skrider falder synker revnet på rå beton skurer du hen ad ud ad væk fra verden der råber du nok skal finde tilbage hold fast riv fast i revnerne lad dine sprækker udfylde hullerne i deres så ingen ser dem du ser dem

du råber du skriger du falder du synker du glider helt ud til kanten over kanten under overfladen ned på bunden den sidste luft skriger du op mod himlen men de holder dig for munden så ingen hører dine knogler knase i maskineriet fordi de fortsat lader det hakke afsted på de liv de ikke kunne redde de skæbner de ikke ville skåne de mennesker der ikke var mere værd dem der er dig

Interview

En snak om egenomsorg Som psykolog er man vant til at være opmærksom på andres behov og tage sig af andre, men netop derfor er det samtidig vigtigt at være opmærksom på sine egne behov. Man bruger sig selv som redskab, og som med alt andet skal det redskab passes og plejes. Vi har snakket med psykolog og naturterapeut Sheila Kragelund, der deler sine tanker om, hvordan man bedst passer på sig selv, når man kommer ud på jobmarkedet som nyuddannet psykolog. Katrine Henriksen, 7. semester, bachelor & Emilie Ringgaard, 7. semester Hvordan var det for dig at komme ud i praksis? Jeg fik et kæmpe ”praksis-chok”, da jeg kom ud. Jeg var i praktik på OUH på det, der dengang hed Klinisk Psykologisk Afdeling. Det var en afdeling med psykologer, der også var ledet af en psykolog. Der skulle jeg over på sygehuset og have samtaler med patienter, der lå med slanger og var meget syge. Det var et lidt heftigt wake-up call. Der havde jeg en periode med et par angstanfald, hvor jeg tænkte ”hvad er det, jeg har uddannet mig til?”. Samtidig kunne jeg heldigvis godt mærke, at det også var fedt. Det var fedt at kunne gå ud og gøre en forskel for folk, der har det så svært, ved at være nysgerrig og bruge den baggrundsviden, som studiet giver os. Jeg er vild med den baggrundsviden,

for den er fantastisk at kunne læne sig op ad, men det er klart, at når man så kommer ud, så skal man både til at lære, hvordan man bygger broen over til det menneske, man står foran, men også hvordan man passer på sig selv. På mange arbejdspladser er der en tendens til at forvente, at psykologer kan det samme som alle andre faggrupper, altså at vi kan arbejde lige så hårdt og intenst som en sygeplejerske eller en fysioterapeut. Heldigvis ligger der jo også en anbefaling fra vores fagforening om antallet af klienter, for vi kan ikke have vildt mange klienter i løbet af en uge. Nu er jeg f.eks. mor til et par små børn, så for mig er det helst to, maks tre klienter om dagen. Det var faktisk også deromkring det lå, da jeg arbejdede offentlige steder, men det holdt hårdt at holde det nede. Jeg startede med 37 timer, da jeg var på en smerteklinik, og der havde vi tre sessioner om dagen. Også lidt fordi vi var nyuddannede, og derfor kunne få lov til at holde det lidt nede. Efterhånden ville de rigtig gerne have en op på fire, og så kunne man kæmpe lidt med det. Der var det meget skemalagt. Jeg kan huske, at jeg egentlig syntes, det var meget rart, at der var nogle andre, der lagde skemaet, og at jeg ikke selv skulle finde ud af at booke ind. Det havde været svært, og så havde jeg sikkert også taget flere klienter. Så det var egent-

Interview

lig rart, at der sad nogle sekretærer. Det skal selvfølgelig være med en omsorgsfuld ledelse, hvis det skal fungere. Hvis man er på en arbejdsplads, hvor man er den eneste psykolog, og samtidig skal til at finde ud af, hvad det vil sige at være psykolog, så kan det være en god idé at gribe fat i nogen i ens netværk, fordi det er så svært at finde en normal, når man ikke har skabt den endnu. Hvis ens leder, der er sygeplejerske beder en om at gøre noget, så kan man som nyuddannet hurtigt komme til at tænke, ”jamen så burde jeg jo kunne det”. Derfor kan det være rigtig godt, hvis der på ens første arbejdsplads er andre psykologer, så man har nogen at læne sig op ad, mens man finder ud af, hvordan det er at være psykolog, fordi det er noget andet end at være fysioterapeut. Og tid og ressourcer er bare en faktor så mange steder, så vi bliver jo som regel pressede til at fylde skemaet ud med flere klienter, men det der med at man bare går ind med et eller andet teflonlag og er dybt professionel... Altså jeg har ikke mødt dem, der kan det, endnu. Fordi vi jo er flokdyr, og vores nervesystem bliver smittet af det, vi er i, så bliver man jo påvirket af det, når man sidder foran tre meget stressramte klienter i løbet af en dag. For selvfølgelig vil mit nervesystem også køre op, men hvordan får jeg det så ned igen? Altså at man virkelig lærer

sit eget nervesystem godt at kende, som sådan en elevator, der kører, så man kan se, hvornår den kører helt op på de høje etager, og så man kan lære, hvordan man får den ned igen, så man ikke løber fra klient til møde til ny klient til, hov, og så lige frokostpause med 10 andre, og så skal jeg lige, og hov, nu skal jeg altså hjem til familien. Så får vi bare ikke taget hånd om det, og vi kommer ikke et sted hen, hvor vi selv er rolige. I stedet tager de der kloge hjerner, vi har på psykologistudiet, over, og så prøver vi at fikse, ordne og problemløse det hele. Det kan blive en rigtig ond cirkel. Vi bliver nødt til i højere grad end andre faggrupper at have tidspunkter, hvor vi ikke laver en skid. Hvor vi nærer os på den måde, der er bedst for os. For mig vil det være at huske at tage i skoven, hvor jeg ikke har nogen klienter med og selv bare sætter mig op ad et træ eller vinterbade med en veninde, hvor vi snakker om alt muligt andet end personlige problemer. I hvert fald de der veninder, der fikser dem selv, og ikke dem, der prøver at få en til at fikse dem, fordi man er psykolog. Det bliver vi bare nødt til at tage rigtig alvorligt, hvis vi gerne vil blive gamle i det her job. For det er det fedeste og mest meningsfulde job, og når min mand en gang imellem kan se, at jeg er lidt flad, og spørger mig, om jeg er sikker på, at jeg skal være psykolog, så svarer jeg ”ja! 500%, jeg elsker at være

Interview

psykolog”. Men jeg skal ikke arbejde lige så meget, som han gør. Han er ingeniør, og det er noget andet. Jobbet som psykolog er en gave, men det har også en pris, og det er hele tiden sådan en opvejning. Vi skal hele tiden være opmærksomme på den der pris. Oplevede du, at det at blive mor også trak meget på de samme ”omsorgsressourcer”, som man bruger, når man er psykolog? Ja, jamen helt sikkert, fordi mine børn jo også har brug for hjælp til deres følelsesliv. Og de har det jo meget reelt, fordi de ikke selv kan finde ud af at styre det endnu, når de er små. Så jeg kan godt mærke, at hvis jeg har givet lidt for meget arbejdsmæssigt

og ikke har styr på mit eget nervesystem, når jeg henter mine børn, så er det bål og brand i alle retninger, når vi kommer hjem. Og det ender med, at jeg råber ad dem og bare synes, at de selv skal kunne finde ud af det, og så står jeg selv der som en treårig og smækker med døren. Så tænker man ”nårh nej, vent lige lidt”. Så for mig har det bare altid været nødvendigt, at der var et lufthul, så jeg ligesom kunne lægge psykologen og lige få mærket, om der er et eller andet, der lige sidder fast. Klienter må gerne rumstere, men det skal bare ikke følelsesmæssigt komme til at sidde for meget fast. Og sådan lige få trukket vejret eller få kørt omkring skoven på vej hjem. Bare lige fem minutter gør en forskel. Men jeg kan stadig godt have mindre overskud, hvis mine børn kommer hjem og er dybt ulykkelige over et eller andet, hvor jeg bare tænker ”ja, skulle det være et problem?”. Der kan min mand godt have en lidt længere lunte nogle Illustration: Anine Roth Jacobsen, 7. semester

Interview

gange, fordi det bare ikke er det, han har lavet i løbet af dagen. Altså jeg kan huske, at da jeg fik børn, gik jeg fra at synes, at jeg var på arbejde og knoklede og tog hjem og slappede af, til at det var på arbejdet, jeg slappede af, og derhjemme jeg knoklede, indtil børnene lige nåede en vis alder. Jeg var nede i tid, da mine børn var små, men jeg tror godt, at jeg ville have arbejdet endnu mindre i de år. Jeg gik ned i tid, fordi jeg gerne ville være der for dem, men jeg skulle også have gjort det for at være der for mig selv. Man kan jo gå ned i tid, fordi man gerne vil hente sine børn tidligt, men man kan også gå ned i tid for sin egen skyld. Er der nogle råd, du vil give videre til kommende psykologer? Jeg kan huske, at jeg fik at vide, at det tager syv år at finde sig selv som psykolog. Den har jeg virkelig brugt. Nu har jeg været psykolog i 11 år, og det passer faktisk meget godt. Man må gerne tage det som sådan en videreuddannelse, hvor man skal ud og finde ud af, hvilken terapeutisk retning, der giver mest mening for en. Jeg synes ikke, man skal tage den proces alt for alvorligt, for hvis alt andet glipper, så skal man bare huske sin nysgerrighed.

ting, jeg godt kan lide at lave?”. ”Hvad er det, der gør mig glad?”. ”Hvor tit ser jeg mine venner, og hvor meget betyder det?”. Få reflekteret over det, og skriv det ned. Så kan man spørge sig selv igen efter fem år som psykolog, og måske igen efter 10 år. Selvfølgelig vil ting udvikle sig gennem årene, men man kan gøre det for at se, om der er noget, man har givet afkald på, som man ikke skulle give afkald på. Er der et eller andet her, jeg lige skal tilbage og have dyrket igen? Og har det noget med psykologien at gøre? Eller er det i virkeligheden fordi, der render fire små unger rundt med snot ud over det hele? På den måde kan man holde lidt fast i sig selv i sådan et job og vide, hvad der fylder en op, og hvad der får ens nervesystem i ro. Så husk pauserne. De er lige så vigtige som tandbørstning, at man går i bad og at man vasker sit tøj. Hvis man ikke gør det, ender det med, at man bare giver og giver og giver, og så er det ligesom sådan et sugerør nede på bunden, hvor man bliver helt udslugt. Vi er også nødt til at fylde på med de ting, der gør os glade. Så husk at få plottet de der veninder i kalenderen, så man bare kan få grinet, sænket skuldrene og være sig selv.

Derudover synes jeg, det kan være en god idé allerede nu i løbet af studietiden at stille sig selv spørgsmål som: ”Hvem er jeg her i 20’erne?”. ”Hvad vil jeg gerne, inden jeg er færdig?”. ”Hvad er det for nogle

Eventyr

Eventyr med Erik: Den gamle kat og lykken Erik Pegel, 3. semester For den almene psykologistuderende er hverdagen spækket med hård empiri, hvilket kan være hårdt for selv den mest barske teorifanatiker. Når hjernen er ved at koge over, kan det være nødvendigt at holde en pause en gang imellem. En perfekt pause og modsætning til alt dette kan man finde i de velkendte eventyr og fortællinger, som man kender fra sine bedste godnathistorier. Dagens fortælling er dog hverken fra Brødrene Grimm, Tusind og en Nat eller H. C. Andersen, dagens fortælling er en gammel mundtligt overleveret historie fra en bekendt, som gør den perfekt til dagens anledning. Der var engang en gammel hankat, som levede i en dal. En dag gik han en tur på en af de højeste bakker i dalen, da en af hans yndlingsbeskæftigelser var at nyde solen derfra. Da han kiggede ud over dalen, så han pludseligt en tornado i midten af dalen. Forbavset og nysgerrig begyndte han at bevæge sig derned, da han alligevel ønskede at undersøge sagen nærmere. Efter noget tids vandring nåede katten til en lysning, hvor han fandt tornadoens årsag. Det viste sig at være en ung kat, som løb i cirkler om sig selv i så højt et tempo, at det forårsagede hvirvelvinden. Nu med et smil på læben bevæger den gamle hankat sig hen imod den anden kat, og spørger den, hvad i alverden den har gang

i. Den unge kat stopper i sin bestræbelse, og kigger på den gamle kat. Imellem en pusten og prusten, for det er meget trættende at dreje så hurtigt om sig selv, at en tornado opstår, kunne den sige enkelte ord. Efter en kort pause så den mere rolig ud og forklarede nu den gamle kat, at den jagtede sin egen hale. ”Jo, for jeg har været på katteseminar, og der var alle de klogeste kattehoveder samlet i et rum. Her lærte jeg, at lykken sidder på tippen af min halespids.” Med de ord satte den efter sin hale med en ny energi, som resulterede i en tornado dobbelt så stor som tidligere. Den gamle kat sad nu og så på, imens den unge kat jagtede lykken på tippen af sin halespids. Efter noget tid havde selv den unge kat ikke mere energi, og dejsede om der, hvor den stod. Den gamle kat travede over til den udmattede unge kat, hvor kun de regelmæssige hævelser fra dens bryst tjente som tegn på liv. ”Jeg vil mene, at de kloge kattehoveder fra seminaret har ret, for lykken sidder sandeligt på tippen af ens halespids. Hvad jeg dog også har lært er, at hvor end jeg går hen, så følger min halespids efter”.

Lea Nørlund Jensen, 7. semester

Tegneserie

Psyklen tester

Psyklen tester SU-venlige julekalendre I denne udgave af Psyklen tester satte vi os for at teste billige chokoladejulekalendere for at se, hvilken kalender det bedst kan betale sig at få sit daglige mælkechokoladefix fra i december. Katrine Kromann Brandt, 7. semester Før indtagelsen af chokolade kunne begynde, måtte vi finde en række forskellige kalendere, og det viste sig at være sværere end som så, da mange supermarkeder fører julekalendere af samme mærke. Det lykkedes dog at finde fem forskellige, hvoraf de fire havde en pris på blot 10 kr. og den sidste en pris på 20 kr., så mere SU-venligt bliver det næsten ikke. I testningen af kalenderne ville vi både bedømme smag og udseende på kalenderen. For ikke at lade os påvirke af kalendernes ydre blev chokoladen for de fleste psyklisters vedkommende serveret uden de havde set kalenderne. Efter al chokolade var blevet smagt, fik psyklisterne så syn for sagn og kunne så bedømme diverse julemotiver. For overskuelighedens skyld får du, kære læser, dog serveret bedømmelserne af kalenderne samlet. Da vi psyklister har forskellig smag, kan vi desværre ikke give dig en rangeret liste. Vi kan dog give dig en vinder, og så behøver du vel ikke mere. Første julekalender (øverst til venstre på billedet) var købt i Fakta og havde ved første øjekast et rigtigt jule-look. Dette

blev dog spoleret, hvis man kiggede lidt for længe, for farverne var lidt for skarpe og julemanden og rensdyrets ansigter alt for uhyggelige. Ja, faktisk mente en psyklist, at kalenderen var uhyggelig på samme måde som andre folks bedsteforældres hus er, og det er jo den værste form for uhygge. Om chokoladen blev der sagt, at den havde klassisk julekalendersmag, som indebar, at den smagte sødt og lidt af pap. Anden kalender var købt i Rema og var testens dyreste til 20 kr. Sandsynligvis fordi kalenderens motiv var to minions. En enkelt psyklist syntes disse var lidt søde, og at de klare farver da egentlig var meget lækre. Resten af panelet syntes dog, det blev for kommercielt og sjæleløst, at der var for få nisser og at gaven skulle have været rød i stedet for pink. Pink er jo ikke en julefarve. Chokoladen i denne kalender var sødere og havde derfor en lidt mere kraftig smag, men som enhver bagedystommer ville have sagt, kunne man desværre fornemme alle sukkerkrystallerne i munden, så det blev som at spise tørret glasur. Hvis du går efter en kalender, der skriger, at du er på SU, og at andre derfor skal give dig nogle store gaver til jul, så skal du have fat i kalenderen fra Tiger (nederst til venstre på billede). Den så både billig ud, smagte billigt og var selvfølgelig også billig. Psyklisterne var egentlig fint tilfredse med det lidt billige, men også mere minimalistiske udseende, og selvom den røde

Psyklen tester

farve nok havde fundet lidt for meget inspiration i en postkasse, så var den i det mindste ikke pink. Smagen havde vi dog ikke meget tilovers for, da chokoladen mest bare smagte af pap. En enkelt psyklist mente endda at kunne smage noter af kød, mmm… Baby shark, doo, doo, doo, doo, doo, doo. Hvis du nu har fået Baby shark på hjernen; velbekomme. Hvis ikke kan du jo lige læse starten af dette afsnit igen. Fjerde kalender, der blev testet, var en kalender fra Normal med et motiv af baby sharks rundt om et farvestrålende, undersøisk juletræ. Juletræet og gaverne under høstede et par roser fra Psyklen, men konceptet med en kalender med Baby shark blev erklæret at være lidt af et sell-out. Dog ikke hvis man leder efter nemme point hos et barn – der er kalenderen nok et sikkert hit. Selve chokoladen mindede meget om chokola-

den i kalenderen med minions, så på smagen gør den ikke nogen fortræd, men chokoladen vinder heller ingen priser. Den sidste kalender (øverst til højre) blev testens store vinder på både smag og udseende, og det er jo meget heldigt for dig, kære læser, da den kan købes i både Føtex, Netto og Rema. Kalenderen havde et rigtig hyggeligt, julet og lidt vintage udseende med behagelige farver. Især kunne vi godt lide de mange små lys og den mørke baggrund, der fik en psyklist til at tilkendegive, at hun da havde lyst til at hoppe ind i kalenderen. Også på smagen scorede denne kalender højt hos de fleste, da der både blev smagt noter af karamel, nougat og appelsin. Alt i alt er denne kalender derfor den, som du skal gå efter, hvis du skal ud at erhverve dig en chokoladejulekalender denne december. Velbekomme.

Essay

Nyt om… Elton John! Iben Hein, 9. semester Jeg skrev bachelorprojekt om skam, og mens jeg skrev, overvejede jeg at citere Thomas Helmigs sang ”Vi Er De Eneste” i min opgave. I sangen synger Helmig “Jeg trækker vejret, fordi du ser mig som jeg er, Jeg eksisterer, fordi du ser mig som jeg er, Man er ikke rigtigt nogen før nogen ser, Præcis hva’ man er for nogen…”. Jeg tænkte, at Helmig, T. ville se godt ud på litteraturlisten, og at det ville klæde en lang og tør opgave med lidt dejlig banal lommefilosofi. Jeg kom fra det igen i løbet af skriveprocessen, og opgaven blev uden Thomas’ rammende lyrik. Nu er jeg så faldet over en artikel, der handler om Internal Family Systems (IFS) (altså psykologi!) og… Elton John. Den hedder ”We’re Still Standing: Internal Family Systems and Rocketman” (2020) og er skrevet af Crystal Hughes, Emily Horton og Tonya Hammer, der alle er certificerede terapeuter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Artiklen forstås bedst som et casestudie af karakteren Elton. Artiklen dukkede op, da jeg søgte på den nyeste forskning i IFS, og den er udgivet i Journal of Creativity in Mental Health, som er et peer-reviewed tidsskrift med en impact factor på 1.121 (2020-2021, ifølge https://academic-accelerator.com/), hvilket ikke er så meget. Hughes, Horton & Hammer (2020) argu-

menterer for, at Rocketman er en perfekt filmisk illustration af Internal Family Systems-teori. Hughes, Horton & Hammer (2020) beskriver, hvordan man i filmen er vidne til Elton John’s kamp for at integrere sine musikalske talenter, sin seksualitet og sine relationer. Elton kæmper med afhængighed og senere for recovery. I filmen er der en scene, hvor Elton John deltager i en gruppeterapi-session, hvor vigtige personer i Eltons liv, herunder medlemmer af Eltons familie, manifesterer sig omkring ham. Der er tale om indre repræsentationer, der dukker op i rummet, og Elton taler med hvert menneske, som viser sig. I scenen kritiserer Eltons mor ham for at spilde sin tid på at tale om sine følelser. Eltons manager og elsker John Reid dukker op og kritiserer Elton for at være selvisk, idet Elton udtrykker, hvordan han har det. Scenen er en illustration af, hvordan bestemte dele af Elton reagerer på andre dele – for eksempel den kritiske mor og den kritiske elsker, der reagerer på den del af Elton, der har følelser og udtrykker dem. Hughes, Horton & Hammer (2020) beskriver, hvordan Elton John i løbet af filmen kæmper med og mod skam, og hvordan afstanden mellem Eltons Selv og skam hænger sammen med hans flamboyante kostumer. Efterhånden som Elton opdager, hvor langt væk han har bevæget sig fra sit Selv, bliver kostumerne mindre og mindre vilde. Elton siger fra overfor den måde, hvorpå hans ”indre familie” kri-

Essay

tiserer ham og viser derved den følsomme og autentiske del af ham, som i IFS kaldes ”the exiled child”, omsorg for første gang. Elton viser de kritiserende dele, at han kan håndtere den smerte, som ”the exiled child” bærer på, og som han er nødt til at mærke for at få det bedre. Idet Elton nu kan forholde sig til alle sine dele med medfølelse og nysgerrighed, træder hans Selv frem og tager styringen. Den ”indre familie” forsvinder ikke, men Eltons forskellige dele bliver bedre integrerede, og Elton bliver det der i IFS kaldes et ”selfled” menneske. Ifølge Hughes, Horton & Hammer (2020) er Rocketman et fint eksempel på, hvordan dele af os (for eksempel en kos-

tume-bærende del) kan blive polariserede i et forsøg på at beskytte andre, ofte meget unge, dele af os. Det fine ved IFS er, at den har som grundantagelse, at alle dele af os, uanset hvor umiddelbart uhensigtsmæssige og besværlige de er, vil os det bedste. Det med de flamboyante kostumer skurer lidt i ørerne på mig. Hvis det hver gang vi gør noget, hvor vi bevæger os lidt væk fra normen, skal psykologiseres og forstås som en selvbeskyttelsesstrategi, bliver det problematisk. Pludselig bliver alt det eksentriske og lidt aparte gjort til noget, som bunder i noget andet. Her vil IFS-tilhængere imidlertid formentlig indvende, at pointen er, at hvis vi har brug for at handle på en bestemt måde for at beskytte os mod noget andet, kan det indikere, at her er der noget problematisk. Litteratur: • Helmig, T. (2018). Vi Er De Eneste [Indspillet af Thomas Helmig]. På Takker [CD]. • Hughes, C., Horton, E. & Hammer, T. (2020). We’re Still Standing: Internal Family Systems and Rocketman. Journal of Creativity in Mental Health, 2020 • Schwartz, R. (2020). Internal Family Systems Therapy - Second Edition. USA: The Guilford Press. Illustration: Signe E. V. Lorenzen, 1. semester

Boganmeldelse

Kierkegaard: Hverdagslivets psykolog Erik Pegel, 3. semester Søren Kierkegaard er muligvis den mest kendte danske filosof og har nydt popularitet i psykologiske kredse. Kierkegaard fokuserer med sin filosofi og psykologi på individet og dets subjektive perspektiv på omverden: Hvad betyder det at være et bevidst væsen? Hvorfra kommer vores eksistentielle angst? Hvorfor ændrer vi os, når vi agerer i grupper? Hvilken rolle spiller seksualiteten i vores eksistens? Problemet er, at Kierkegaards filosofi til tider kan være kringlet, altså tidskrævende og svær at forstå. Hvis man som psykologistuderende finder mindst et af de ovenstående eksempler interessant, så kan jeg kun anbefale Bjarne Jacobsens nye bog ved navn “Kierkegaard – Hverdagslivets psykolog”, hvor han redegør for Kierkegaards filosofi fra en psykologs synspunkt. Jeg vil nu redegøre for nogle af de mest spændende emner, som bogen omhandler. Angst Når Kierkegaard taler om angst, så er det ikke præcist som i klinisk forstand; angst er mere end en sygdom. Angst er en helt naturlig bestanddel af den menneskelige eksistens; det ville næsten være mærkeligt ikke at opleve angst til tider! I sin bog, “Begrebet Angest”, skriver Kierkegaard således: ”(…) ethvert Menneske har (...) at lære at ængstes, for at han ikke enten skal fortabes ved aldrig at have været angest, eller ved at synke i Angesten; hvo der derfor lærte at ængstes retteligen, han har lært det Høieste.”

Kierkegaard beskriver en noget så tvetydig tilgang til angst, hvor både det at have følt angst, ligesom det aldrig at have følt angst, kan lede til fortabelse. Hvordan i alverden skal man forstå det? I samme værk kritiserer han sine medborgere for at distrahere dem selv fra ”ensomme tanker” med musik og dans, men angsten holdes forgæves uden for døren – en stadig aktuel problematik. Ud fra denne beskrivelse lyder det som om, at alle føler noget angst, men hvor kommer angsten fra? Her drager Kierkegaard tilbage til historien om syndefaldet, hvor angsten følger med i Adams realisering om, at han har andre muligheder end det, som Gud fortæller ham. Udover at have uendeligt mange handlemuligheder, så kender Adam ikke resultatet af nogle af disse handlemuligheder. Han ved ikke, at han bliver dødelig, hvis han spiser æblet. Han kender ikke straffen, konsekvensen, af hans handlinger, for han har intet at forholde sig til. Præcis i dette intet ligger kausaliteten

Boganmeldelse bag angsten, for han kunne både spise af kundskabens træ, og han kunne lade være. I en mere moderne kontekst, så forestil jer den unge gymnasiedimittend, som nu står foran et væld af muligheder for sin fremtid uden at have nogen ide om konsekvenserne af disse valgmuligheder. Præcist hvordan det vil gå, er umuligt at vide, da muligheden for konsekvenser er tusindfold, og ingen af dem eksisterer endnu. Det er dette intet, som ængster den unge dimittend og enhver anden, som står i en lignende situation. Argumentet her er ikke, at det er dårligt, at vi har så mange uddannelsesmuligheder, for præcis i alle disse uddannelsesmuligheder, og muligheder generelt, ligger vores frihed. Alle de muligheder, som den frie person kan vælge, fremkalder også den angst, som Kierkegaard skriver om. Angsten for det onde En af måderne, som angst manifesterer sig på, er angsten for at fejle, hvilket Kierkegaard betegner som angsten for det onde. Også dette begreb illustrerer han med syndefaldet, hvor angsten for at fejle er angsten for at synde, og muligheden for at synde i fremtiden er genstanden for denne angst. Angsten for det onde kan også gå i den anden retning, hvor den ængstende sørger over tidligere synd, hvilket Kierkegaard betegner som at angre. Denne bagudrettede tænkning omhandler dog ikke længere de muligheder, som det frie individ kan tilvælge. Den angrende er fanget i sine tidligere synder og har mistet sin frihed til at vælge ved at leve i fortiden. For at gøre en lang historie kort, så lader det til, at også Kierkegaard har oplevet nætter med dårlig søvn grundet fortrydelse og samvittighedsnag kl. 1 om natten.

Angsten for det gode At føle en angst for det gode vil sige, at man føler en angst mod det at blive fri, at blive sig selv og at træde i eksistens. Angsten for det gode vil ofte være stærkere end angsten for mulighedens frihed, da individet her allerede har opnået friheden men holder sig selv bundet til en ufri tilstand. Kierkegaard kalder også denne angst for det dæmoniske i mennesket, da individet har opnået friheden til at vælge iblandt muligheder, som indebærer at vælge det gode, men individet vælger ikke at gøre det. Frihed Hvad er der så af frihed i al denne angst? For i selve angstfølelsen finder man ikke den store frihed. Kierkegaard vil dog mene, at friheden er grunden til angsten, og når individet forholder sig til angsten for friheden, kan det blive frit. For at komme fri fra den onde cirkel, som angst hurtigt kan blive til, må vi lære at tilgive os selv og at søge tilgivelse fra andre, idet vi accepterer, at vi ikke er fuldkomne. For i al denne frihed finder vi muligheden for at gøre det gode, og dette valg må vi ifølge Kierkegaard træffe. Dette og meget mere skriver Bjarne Jacobsen om i hans nye bog: Kierkegaard – Hverdagslivets Psykolog (2021) udgivet af Hans Reitzels forlag.

Kirkegaard: Hverdagslivets psykolog Bjarne Jacobsen Hans Reitzels Forlag, 2021 300 kr. på hansreitzel.dk

Psyklisten

Psyklisten: Hverdag Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen, 3. semester Hver dag, hverdag, hva’ da? Denne udgave af Psyklens tema er hverdag, et tema som står alle så nært, at det nogle gange kan være svært at se klart. For hverdagen kan se ud på så mange forskellige måder, og den er slet ikke ens for den typiske psykologistuderende og den atypiske musiker; Et faktum som har gjort sammensætningen af denne årstids Psyklisten lettere udfordrende. Af denne grund er sangene inkluderet heri måske mere karakteriseret af deres følelse end indhold. Følelsen af hverdag er for mig en slags nutidsnostalgi: en stor, tryg, varm pærevælling af kedsomhed, genkendelighed, som man aldrig rigtig får sat ordentligt pris på. ”Læg dig her hos mig, Vi drømmer vores vej, Væk fra slud og regn, Til Indien og omegn” - Rasmus Nøhr, Sommer i Europa Psyklistens første indslag i denne omgang er Sommer i Europa af Rasmus Nøhr, hvori drømmene om sol og kærlighed fungerer som hverdagens lim og vinterens figurative sneskovl. Det er måske også den eneste sang i verden, der formår at indkapsle følelsen af sommer og vinter helt perfekt på samme tid. Herfra bevæger vi os fra drømmene til ironiens verden, en anden af hverdagens grundsten. I Ironic med Alanis Morissette opsættes de mest trivielle og mest absurde scenarier side om side, hvilket kun tydeliggør den dybe ironi som kun tilhører hverdagen. I Amy Winehouse’s Best Friends, Right? skildres to af livets klassiske problemer: at være mest irriteret på dem vi elsker allermest og det at kende nogen så længe, at man

tager dem for givet. En sød og skarp sang om venskab, bofælleskab og åndsbånd. ”Well, life has a funny way of sneaking up on you, When you think everything’s okay and everything’s going right” - Alanis Morrisette, Ironic Hvorfor gøre det igen? I Igen indfanges følelsen af at gå i ring, når man egentlig gerne vil frem. En prøvelse Flødeklinikken sammenligner med Sisyfos, som den græske mytologi blev tvunget til at skubbe en kampesten op ad bjerget hver dag, blot for at se den være rullet ned næste morgen. Heaven Knows I’m Miserable Now er, omend lige så plaget som det foregående indslag, et mere humoristisk indslag. The Smiths fanger perfekt følelsen af at give så meget til nogen eller noget, der giver én så lidt, uden rigtigt at opdage det. Om det så er mennesker eller arbejde. Jamila Woods redder dog stemningen med en mere romantisk og nostalgisk udgave af hverdagens små oplevelser. I Emerald Street hiver hun os med tilbage til hendes barndomsgade på så levende vis, at man næsten føler sig som et barn, hvis eneste bekymring er at nå hjem, inden gadelamperne tændes. Efterår af Ray

Psyklisten Dee Ohh er en dansk vinterhalvårsklassiker uden sammenligning, en sang som slet ikke behøver en beskrivelse. Den er simpelthen bare hverdagshygge, længere er den ikke! ”I was happy in the haze of a drunken hour, But heaven knows I’m miserable now, I was looking for a job, and then I found a job, And heaven knows I’m miserable now” - The Smiths, heaven knows I’m miserable now Det er nemt at glemme hvor meget af vores liv, der skyldes de mindste små tilfældigheder. Men frygt ej, for i Bob Dylan’s Simple Twist of Fate bliver vi mindet om netop dette. Han sørger nemlig for, at vi aldrig glemmer, hvor dybt skæbnens simple drejninger kan sætte sig i os. Morgenkaffen er en af hverdagens mest pålidelige glæder, som kun bliver mere glædelig af at deles med en, man holder af. Cigarettes and Coffee af Otis Redding er dog fra en anden tid, og selvom cigaret-

delen af denne ligning nok må frarådes nu til dags, holder resten af stemningen lige så godt nu, som den gjorde for 50 år siden. Alberte Winding synger i Lyse Nætter om længslen efter en, man har savnet og det magiske i forberedelsen til gensyn. Hverdagens rutine er nem at gå død i, men svær at komme ud af. I The Pretender af Jackson Browne sammenblandes den personlige hverdagsboble, med små observationer af andres hverdagsbobler, som vi hver dag snitter uden rigtig at opdage det. ”And when the evening rolls around, I’ll go on home and lay my body down, And when the morning light comes streaming in, I’ll get up and do it again” - Jackson Browne, The Pretender Johnny it’s the Last Time er en satirisk lille sang om et parforhold i forfald. Raveena fortæller med humor og et upassende højt humør om lige der, hvor man godt ved, den er rigtig gal, men ikke hvordan man skal sige stop. I Nick of Time synger Bonnie Rait om, hvordan vi for det meste bliver så opslugte i hver enkelt dag til at opdage at vi, og alle andre, pludselig er landet et helt andet sted end vi egentlig startede. For hvorfor er det så nemt at glemme, at alt som føles så permanent, på ingen måder er det? Listens sidste indslag er lige tilpas corny, klassisk og fantastisk til at være uundgåelig som denne udgaves ballukker: Kys Det Nu (Det Satans Liv) med TV-2 er en hverdagskritisk hverdagshyldest, en gammel sjæler, hvis budskab holder hele vejen i retten. Det var bare det, så indtil vi ses i næste blad, er I frie til at kysse livet og leve-nyde-gribe hverdagen.

Digt

Læserpoesi Psyklens læsere Til udvalgsdating kunne man ved Psyklens stand få stillet sin skabertrang og skrive små digte med magneter med ord. Her kan du læse et udpluk af de digte, der blev skrevet af Psyklens læsere. Morgenmusik eneste eventyr smerte trods kærlighed tvivle gennem unik harmoni Nøgen køleskab lådden pige gratis kærlighed harmoni gylp

En glemsom god hensigt søger diffus mage i yndig ironi Samler liv døden en smuk drøm jeg er fri et stærkt lys fra intet sjælen slår ud for enden er nu Kvinde træt dreng nervøs ingen sex græder!

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 7. semester

Studiecafé for 1. semester

Julebanko v. Hyggocampus

PIF klatring

Lang KC bar

Kropsterapi v. kursusgruppen 4.-5. dec.

Filmanbefalinger

Naked (1993) Af Mike Leigh Med et ønske om at bringe sårbarhed, subjektivitet og ren følelse til skærmen står Naked som den stærkest brændende stjerne blandt Leighs socialrealistiske film. Her tager den os med en sønderlemmende intensitet af ulmende vrede, fortvivlelse, afmagt og samtidig livslyst og livsfornægtelse på en rejse gennem nattens London og gennem de karakterer, der til fulde legemliggør byens skyggeside og bebor dens rendesten. Med den bitre og fortabte, men intelligente, Johnny som en passende guide oparbejdes i denne rejse en fornemmelse for (fremfor nogen rationel forståelse af) tilværelsens ubarmhjertige ørkesløshed, der til fulde lever op til Leighs ambitioner: Rå indtryk fra skuespillere, der er uhyggeligt velafstemte med deres karakterer, og som derigennem svæver forgæves mod en kerne af tilværelsen, som ikke er der. Citat: “I’ve got an infinite number of places to go, the problem is where to stay.”

Paterson (2016) Af Jim Jarmusch Her er en af de film, man frygter, ikke er andet end prætentiøst vrøvl, men bare at skrive dette får mig til at græmmes, for Paterson er om noget en af de smukkeste film om hverdagslivet, der findes. Ved roret er da også Jarmusch, der netop er kendt for sin poetiske behandling af hverdagen gennem utraditionelle narrativer og skæve karakterer, og således var de indledningsvise forestillinger måske ganske ubegrundede; og så alligevel ikke. Filmen er ubarmhjertig simpel og uendelig dyb i sin simplicitet. Den står som en grundvoldsrystende tankevækker, men indvævet i den er en svævende fornemmelse af kitsch, der på én og samme gang tilvejebringer overflade og dybde, idet overfladen i en dialektisk bevægelse røber dybden og omvendt. At se filmen er en dybt personlig oplevelse, og jeg kan nu ikke andet end at lade citatet få det sidste ord. Citat: “Poetry in translations is like taking a shower with a raincoat on.”

Digt

Hvor er du? Marco Fortuna, 7. semester hvor er du når dine øjne ikke møder mine hvor er du i sengen til morgenmaden midt i ægget og på turen det er ikke det samme at være sammen mere din underkæbe sænker sig langsomt hvor er du mørket sænker sig i denne tid kun dit ansigt er oplyst af en skærm

Psyklen er en del af:

Lea Nørlund Jensen, 7. semester

Har du noget skriftligt på hjerte, som skal ud til det helt store publikum? Laver du kunst og vil gerne blive kendt? Så kontakt Psyklen. En seriøs, skarp og smuk debatskaber. Den intellektuelle sprøjte, som giver dig dit fiks. Et helt essentielt og samlende organ på Psykologisk Institut, der ønsker at give spalteplads til så mange stemmer som muligt. Skriv til: psyklen@gmail.com. Alle henvendelser er velkomne.

Vinterbladet 2021

Articles inside

At holde jul uden tro

Når hverdagen føles forkert

Er du hovedperson i eget liv?

Interview: Egenomsorg

Julero eller juleuro

Internal Family Systems

Leder