At holde jul uden tro

- En naturalistisk retfærdiggørelse af jul

Katrine Kromann Brandt, 7. semester

Jul er fantastisk. Højtiden er en pause fra uddannelse og arbejde, der er placeret på et perfekt tidspunkt i midten af en ellers ret nedslående del af året. Den indebærer mad, film og musik, der er særligt forbeholdt højtiden, samvær med dine ynd- lingsmennesker og ikke mindst gaver – så hvem vil ikke gerne fejre jul? Julen er desuden en tid, hvor man kan synde på alle de klassiske måder – frådseri, grådighed, dovenskab – uden at få dårlig samvittighed, for selvom man synder, så gør man det til ære for Jesus Kristus, og så tæller det jo ikke, vel? Her opstår der dog et lille problem, for hvordan retfærdiggør man det at holde jul med alt, hvad det indebærer, hvis man ikke tror på den kristne Gud? Det ved du forhåbentlig i slutningen af dette skribleri, så læs endelig videre.

Det første argument for en retfærdiggø- relse af at holde jul som ikke-troende er, at ritualerne, og hvad der ellers hører til jul, ikke oprindeligt var kristne og at der derfor ikke kan tages monopol på julen som en kristen højtid. Allerede 45 år f.v.t. fej- rede man vintersolhverv d. 25. december, hvilket er omkring tusind år før, de kristne begyndte at betegne dette som dagen for Jesus’ fødsel. Man kan endda spekulere i, om Jesus’ fødselsdagsfejring ikke er ble- vet placeret på et tidspunkt, hvor man i Romerriget allerede afholdt en højtid for på den måde at give en religiøs begrundel- se for at kunne feste og henfalde til synder. Måden, som julen fejres på og blev fejret dengang, trækker da også på mange traditioner, der ikke er kristne. For eksempel pyntede man træer og hentede grønne grene med ind om vinteren i landbrugssamfund for at bevare håbet om, at foråret ville komme. Så er der selvfølgelig Julemanden, som man fra et kristeligt synspunkt kan spore tilbage til St. Nicholas, der levede i det fjerde århundrede, men først blev associeret med jul og det at give gaver i det syvende århundrede. Dog finder man også en slående lighed med den nordiske gud Odin, der ifølge sagnene red over himlen på en ottebenet hest, og gav gaver til børn, der puttede mad i deres sko til hesten.

Så den moderne jul er altså ikke særlig original, og dagens signifikans og mange af dets traditioner går forud for kristendommen. Betyder det, at kristne så egentlig ikke fejrer deres frelsers fødsel? Selvfølgelig ikke. Det at holde jul kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker og kan være gjort med forskellige intentioner, om det så er hylde en religiøs figur eller hygge sig med sine nærmeste. Derfor kan både kristne og mennesker,

Illustrationer: Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen, 3. semester

der ikke er kristne, fejre jul, for det er blot intentionen med at gøre dette der adskiller sig fra hinanden, og for mange er det måske også et spørgsmål om både-og og ikke et enten-eller. Det andet argument for en retfærdiggørelse af at holde jul som ikke-troende trækker på ideen om religiøs naturalisme. Ifølge den spansk-amerikanske filosof, Santayana, kan religion forstås som et kulturelt fænomen, der involverer det at leve med et bestemt sæt af værdier, ritualer og traditioner. Religion bliver dermed noget, der forbinder folk, der deler samme værdisæt og levevis. Dette kan sagtens forekomme uden at tage udgangspunkt i en tro på noget metafysisk, og i så tilfælde er der tale om religiøs naturalisme. Det at fejre jul kan dermed forstås som en måde at fokusere på og endda fejre det, der er vigtigt for os. Også om det så blot handler om at være sammen med familie og venner.

Men hvorfor kan ikke-troende så ikke blot gøre dette, uden at skulle gøre det i en kontekst af jul og endda udføre handlinger, der smager en del af kristendom som for eksempel at synge julesalmer rundt om træet eller tage i kirke juleaften? Her kan vi se på betydningen af ritualer efter et bud på et svar. Det at tage del i traditioner, som vi er vokset op med, kan være meningsfuldt for os, ikke fordi vi tror det bringer noget særligt med sig eller hylder noget særligt, men fordi det kan være beroligende og nærmest meditativt. Så hvis man er vokset op i et hjem, hvor Kimer, I klokker var fast inventar, ja så kan det også være

meningsfuldt at synge den rundt om træet som voksen, og da mange etniske danske, der ikke tror, sandsynligvis vil finde troende generationer tilbage, så er traditio- nerne blevet ført videre, men har blot fået en anden mening over tid.

Man kan måske stille spørgsmålstegn ved, om det ikke er hyklerisk at indgå i en aktivitet, der udsender et budskab om, at man tror på noget, man ikke gør. Her kan man dog argumentere for, at dette ikke er tilfældet, hvis man ikke gør det for at latterliggøre de troende, men gør det, fordi man finder en anden mening i aktiviteten. Desuden er det at gå i kirke juleaften eksempelvis ikke den eneste handling, vi udfører i juletiden, der kan ses som værende rettet mod en metafysisk figur, som man ikke tror på. Det er jo også, hvad man gør, når man sætter risengrød ud til nissen og putter gaver i julesokken, vel vidende at man selv spiller både nisse og julemand. Julen i dag kan måske på simplificeret vis forstås ud fra et Venn-diagram, hvor den ene cirkel symboliserer den kristne jul, der indebærer en tro på noget metafysisk, og hvor den anden cirkel er den naturalistiske jul, der muligvis indebærer elemen- ter, der ikke deles af den kristne. Der, hvor cirklerne overlapper, vil man finde de elementer, som de to tilgange til jul deler. Det er måske det, der gør jul så fantastisk. Man kan sammensætte den lige, som man vil, fejre netop det man vil, og indgå i en masse traditioner, som på den ene eller den anden måde bringer én mening, ro og glæde, og det er er jo trods alt det vigtigste.

Nu, kære læ- ser, har du fået et bud på en naturalistisk retfærdiggørelse af at holde jul. Så hvis du er en af dem, der holder jul uden tro, kan du nu komme med et mere kvalificeret svar på, hvorfor du gør det, fremfor at sige, at du blot tankeløst følger en tradition, selvom du nok egentlig gør dette. Hvis du derimod er troende, kan dette skribleri måske hjælpe dig med at forstå, hvorfor de ikke-troende også kan finde det samme i julen, som du.