Essay
At holde jul uden tro - En naturalistisk retfærdiggørelse af jul Katrine Kromann Brandt, 7. semester Jul er fantastisk. Højtiden er en pause fra uddannelse og arbejde, der er placeret på et perfekt tidspunkt i midten af en ellers ret nedslående del af året. Den indebærer mad, film og musik, der er særligt forbeholdt højtiden, samvær med dine yndlingsmennesker og ikke mindst gaver – så hvem vil ikke gerne fejre jul? Julen er desuden en tid, hvor man kan synde på alle de klassiske måder – frådseri, grådighed, dovenskab – uden at få dårlig samvittighed, for selvom man synder, så gør man det til ære for Jesus Kristus, og så tæller det jo ikke, vel? Her opstår der dog et lille problem, for hvordan retfærdiggør man det at holde jul med alt, hvad det indebærer, hvis man ikke tror på den kristne Gud? Det ved du forhåbentlig i slutningen af dette skribleri, så læs endelig videre.
vet placeret på et tidspunkt, hvor man i Romerriget allerede afholdt en højtid for på den måde at give en religiøs begrundelse for at kunne feste og henfalde til synder. Måden, som julen fejres på og blev fejret dengang, trækker da også på mange traditioner, der ikke er kristne. For eksempel pyntede man træer og hentede grønne grene med ind om vinteren i landbrugssamfund for at bevare håbet om, at foråret ville komme. Så er der selvfølgelig Julemanden, som man fra et kristeligt synspunkt kan spore tilbage til St. Nicholas, der levede i det fjerde århundrede, men først blev associeret med jul og det at give gaver i det syvende århundrede. Dog finder man også en slående lighed med den nordiske gud Odin, der ifølge sagnene red over himlen på en ottebenet hest, og gav gaver til børn, der puttede mad i deres sko til hesten.
Det første argument for en retfærdiggørelse af at holde jul som ikke-troende er, at ritualerne, og hvad der ellers hører til jul, ikke oprindeligt var kristne og at der derfor ikke kan tages monopol på julen som en kristen højtid. Allerede 45 år f.v.t. fejrede man vintersolhverv d. 25. december, hvilket er omkring tusind år før, de kristne begyndte at betegne dette som dagen for Jesus’ fødsel. Man kan endda spekulere i, om Jesus’ fødselsdagsfejring ikke er ble-
Så den moderne jul er altså ikke særlig original, og dagens signifikans og mange af dets traditioner går forud for kristendommen. Betyder det, at kristne så egentlig ikke fejrer deres frelsers fødsel? Selvfølgelig ikke. Det at holde jul kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker og kan være gjort med forskellige intentioner, om det så er hylde en religiøs figur eller hygge sig med sine nærmeste. Derfor kan både kristne og mennesker,
20
