Julero eller juleuro

Hannah Pilgaard, 3. semester

Endnu et år er gået, og udenfor er det igen begyndt at blive mørkt allerede før klokken 16. Det er december, og julestemningen er for alvor begyndt at indtræffe: I radioen genspilles gamle julehits, på Strøget hænger der lysdekorationer, og i butikkerne sælger de glaskugler med sølvglimmer og nissemænd af billig mælkechokolade. For mange er julen den tid på året, hvor det er muligt at sænke tempoet og tage en dyb indånding. Det er en velkommen hvilestund, hvor juleroen sænker sig og opmærksomheden rettes mod familie og venner.

Imidlertid kan juletiden også opfattes anderledes – som et ekstra pres i en allerede hektisk hverdag. For studerende vil julen, igen i år, blive præget af eksamenslæsning i større eller mindre grad. December er ikke kun en måned med pebernødder og hygge, for eksamenerne ligger og lurer lige rundt om hjørnet i januar. Således bliver store dele af julen fyldt med genlæsning, noteskrivning og læsegruppemøder.

Samtidig er det nu, gaveræset for alvor slår til. Det gælder om at købe unikke julegaver, som modtagerne bliver glade for, samtidig med at budgettet overholdes. De sidste linjer af den populære julesang ”Højt fra træets grønne top”, der lyder: Julen varer længe, koster mange penge, kan virke ganske virkelighedstro som stude- rende på SU. Kombineres læseferien med forsøget på at finde de perfekte julegaver, mens man samtidig efterlever diverse juletraditioner, så kan følelsen af julero nemt transformeres til juleuro – en følelse af, at der ikke er nok timer i døgnet til rent faktisk at nå alt.

Hvis man, ligesom jeg, allerede kan mærke en vis uro i maven ved tanken om at december står for døren, så konfronteres man uundgåeligt med spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at finde frem til juleroen?

Kan mindfulness-baseret meditation afhjælpe juleuroen?

Den gode nyhed er, at der nok kan være hjælp at hente fra psykologien. Følelsen af juleuro minder nemlig om følelsen af stress, der her defineres som opfattelsen af, at en situation eller begivenhed har krav, der overskrider egne ressourcer.

Her kan mindfulness-baseret meditation måske hjælpe. Det er en type meditation, hvor fokus er at være i nuet og følelsen af egen krop, samtidig med at man glemmer eventuelle negative selvbedømmelser. I Pailden et al. (2019) testes det hvorvidt brugen af den mindfulness-orienterede

meditations-app Headspace kan føre til lavere niveauer af selvrapporteret stress, og der blev fundet en klar sammenhæng mellem de to. Selve studiet blev udført over fire uger og krævede, at deltagerne – en række sygeplejerskestuderende – udførte mindst ti minutters meditation guidet af app’en hver dag. Således kan det tænkes, at den hektiske hverdag op til eksamenerne i januar kan blive mindre stressende, hvis man afsætter 10 minutter om morgenen eller aftenen til at meditere. Litteratur: • Irene Zollars, Therese I. Poirier, Junvie

Pailden (2019). Effects of mindfulness meditation on mindfulness, mental well-being, and perceived stress. Currents in Pharmacy Teaching and Learning, Volume 11, Issue 10, 2019:10221028, ISSN 1877-1297.

Illustration: Signe E. V. Lorenzen, 1. semester

Når hverdagen føles forkert

Erik Pegel, 3. semester

Krig og Fred er en bog, som blev skrevet af Lev Tolstoj i perioden 1865-69. Over omkring 1300-1400 sider udforsker Tolstoj adskillige tematikker og problemstillinger, hvor nogle af hans hovedkarakterer gentagne gange præsenteres for problemet, at de ikke ved, hvad deres eksistens handler om. De er begge af velhavende og respektable familier, hvilket byder dem på omstændigheder, som mange andre i datidens Rusland kun ville drømme om. Selvom hele verden ligger åben for disse unge herrer, så føles intet af det rigtigt. Om de begynder på et lovende og prestigefyldt arbejde, færdes i de mest respektable sociale kredse eller fester med deres venner, så slipper de ikke for den plagende fornemmelse, at det her ikke kan være hele deres eksistens. Hvad gør man så, hvis alt det, som man plejer at gøre, pludselig ikke føles rigtigt mere? Hvad gør man, hvis hele ens hverdag bare ikke føles rigtig? Jeg vil gerne fortælle lidt om disse to personers historie, og hvordan de forsøger at løse denne problem- stilling. De to omtalte personer er Pierre Bezukhov og Andrej Bolkonski. Pierre Bezukhov er en ung, småakavet, naiv og godtroende fyr i starten af 20’erne, som tilfældigvis lige er blevet en af de rigeste mænd i Rusland, da hans meget rige far netop er død. Grundet hans status som rig og ugift bliver han hurtigt en af de mest populære personer i Moskva, især hos manipulerende fædre med smukke døtre. Pierre bliver hurtigt offer for en af disse personer, i dette tilfælde Vasili Kura- gin og hans meget smukke datter, Helene Kuragin. Jeg har muligvis beskrevet dette i et dårligt lys, for hvis man betragter hele situationen, så er Pierre, en af de rigeste personer i Rusland, netop blevet gift med en af de mest eftertragtede og smukke kvinder i hele Moskva. Selv under disse egentligt ikke

Illustration: Signe E.V. Lorenzen, 1. semester

så ubehagelige omstændigheder, så føler Pierre sig ikke tilpas i sin hverdag. Hvad skal han bruge sin tid på? I noget tid overvejer han at arbejde videre på de godser, som han har arvet fra hans far. Meeen de passer sig selv, og tjener ham flere penge om året, end en normal russer ville bruge i hele sit liv. I sin søgen efter noget at give sig til møder han Joseph Alexeevich, som er en frimurer. Pierre slutter sig til frimurerne i Sankt Petersborg, hvor han hurtigt bliver opslugt af religiøs fanatisme. Igennem frimurernes lære om at gøre godt i verden beslutter han sig for, at han vil gøre livet for bønderne på hans godser bedre ved at gøre dem frie. Bogen foregår i starten af 1800-tallet, og bønder i Rusland var i denne tid stadigvæk stavnsbundne. Pierre bygger hospitaler og skoler, for- korter arbejdsdagene og giver dem mere frihed over deres hverdage. Stolt over hans arbejde i det godes navn er han i sin idealisme blind for, at de nu egentligt frie bønder bliver udnyttet af forvalterne på hans godser. Den nyskænkede frihed blev smidt ud af vinduet, så snart den blev præsenteret for dem. Pierre er sønderknust, da han finder ud af alt dette, dog opgiver han ikke at forfølge de idealer, som frimurerne prædiker om. Igen og igen bliver Pierre dog skuffet over, at ingen af frimurernes smukke snak om frihed og godhed holder stik i den rigtige verden, og han vælger at forlade frimurerne. En kritik af denne korte historie om Pierre Bezukhov kan være, at han på ingen måde er en gennemsnitlig person. Han bliver med et en af de rigeste mennesker i Rusland, og har fået alt dette givet uden at arbejde for det, hvordan skal man kunne relatere sig til det? Men det vigtige i Pierres historie er netop, at han ikke er glad, selvom han har alle disse ting. Alverdens rigdom er ikke nok, hvis man ikke har noget meningsfuldt at fylde sin hverdag med. Pierres historie fortæller, hvordan man til tider alt for hurtigt smider sig efter den første og bedste ideologi, om den nu er politisk, religiøs eller noget helt tredje, som lader til at opfylde dette behov for en mening med hverdagen.

Andrej Bolkonski er en anden slags person end Pierre, deres dilemmaer om at føle sig utilpasse i deres hverdag er til gengæld ikke så forskellige. Andrej er søn af en kendt og velhavende russisk general, og har en søster, som er meget religiøs. I modsætning til Pierres religiøse fanatisme, så forsøger Andrej sig med at fylde hans hverdag med et andet formål: Krig. Napoleon er ved at invadere Europa, og Rusland sender en hær afsted for at hjælpe Østrig-Ungarn med at forsvare sig. Her drager Andrej af sted som soldat, hvor han nyder en hverdag med kammeratskab og et formål i hverdagen, nemlig at forsvare de gode mod det onde (Napoleon og

Frankrig). Da den store dag er kommet, og de er ved at gøre sig klar til at drage i krig, begynder Andrej at drømme. Han drømmer, hvordan han leder hans batal- jon af sted mod franskmændene, hvor han helt alene besejrer Napoleons hære og tager kejseren selv til fange. Derefter ville han tage tilbage til Rusland, hvor berømmelse og medaljer fra selveste tsaren venter ham. Da han så endeligt stormer af sted på krigsmarken, rammer en bajonet ham i hovedet, hvorefter han besvimer og ender som krigsfange. Han når til gengæld at møde Napoleon, idet kejseren var meget glad for at besøge sine krigsfanger efter at vinde et slag. Andrejs historie er langt fra færdig, dog er resten ikke vigtigt nu. Det vigtige er, hvordan også Andrej fokuserer hele sin eksistens omkring et objekt, som han tror, vil gøre ham glad og tilfreds med hans hverdag. Også Andrej bliver fanget i en idealisme, og ligesom Pierre bliver hans forventninger til hans genstand for eksistensen knust. I krigen mod Napoleon fandt han ikke det, som han søgte efter, ligesom Pierre ikke fandt det, som han havde brug for i hans religiøse fanatisme og ønske om at gøre verden til et bedre sted.

Med disse to karakterer gør Tolstoj en pointe ud af, at denne blinde idealisme, hvor man kaster sig ud i en mission for at gøre verden til et bedre sted, ikke er svaret på spørgsmålet: Hvad man skal gøre med sin hverdag. I bogen Krig og Fred er Tolstojs eksistentialistiske tilgang til dette spørgsmål præget af, at hverdagen føles som en krig. Det er meget svært at få en reel pause fra denne krig, og formålet for personerne i bogen bliver at finde fred i hverdagen. Hvordan man så præcist finder fred i hverdagen, er et godt spørgsmål, for Tolstoj giver ikke nogen specifik for- klaring på det. Han gør dog gentagne gange brug af eksempler af personer, fx Pierre og Andrej, som forsøger at finde noget meningsfuldt at give sig til i hverdagen, ved at hengive sig selv 100 % til en sag, som i sidste ende skuffer dem. De håber på at finde fred i hverdagen ved ikke længere at skulle bekymre sig om, hvad de skal bruge deres hverdag på. De uendelige muligheder gør det svært for individet at bestemme sig for, hvad de skal vælge! Det er især et problem, når man umuligt kan kende resultatet af ens valg. Kierkegaards angstbegreb er meget oplagt her, hvilket man kan læse mere om i boganmeldelsen af Kierkegaard - Hverdagslivets psykolog i denne udgave af Psyklen.

Et bud på Tolstojs ide om en fredfyldt hverdag kan være, at man ikke forvirrer sig selv ved at jagte rundt fra ting til ting, som lover at forklare formålet med ens eksistens, om det så er religion, politik, filosofi eller mindset (grindset). Prøv at leve hverdagen for det, som det er nu, og gør det bedste ud af det. Tolstoj sagde en specifik ting om lykken: ”Hvis du vil være glad, så bare vær det”.

Så blev det atter jul på PI

Har du også glædet dig helt vildt til en coronafri jul? Er du også begyndt at indse, at du måske ikke får en coronafri, men i stedet håber på en lav-smitte jul? Det gør vi i hvert fald her hos Psyklen, og derfor har vi smækket en lækker juleguide sammen til dig som i de gode gamle (coronafrie) dage. Dog med den sortseer pointe, at man selv må tage forbehold for eventuelle restriktioner.

Katrine Henriksen, 7. semester, bachelor

Hvis der er en ting, jeg savnede sidste jul, så var det julemarkederne, for Aarhus er et rent julemarkedsmekka i december! D. 1.-2. december er der julemarked på Godsbanerne, mens Arkitektskolen holder julemarked d. 3-4. december. Begge markeder er et samsurium af smukke unika produkter og det helt perfekte sted til julegaveshopping. Og hvis du er alt for eksamens- presset i starten af december, så frygt ej, Ridehuset holder nemlig julemarked fra 20/11-19/12 alle ugens dage, bum. Så der er ingen vej udenom gløgg, æbleskiver og charmerende (dyrt) keramik.

Byens nyeste initiativ er Jul på Store Torv, som er et juleevent med fællesaktiviteter for store og små, hvor der bl.a. bydes på sovseskole, snapsebryg, fællessang og klippe-klistre! Arrangementet løber af stablen fra d. 26/115/12, er ganske gratis og helt sikkert et besøg værd. Et andet Aarhus-december- must er et besøg i Den Gamle By, som er levendegjort og pyntet op til jul. De har selvfølgelig også deres helt eget julemarked (win), og bedst af alt har de studierabat. Jul i tivoli er heller ikke til at slippe udenom. Så hop i din smarte flyverdragt fra sidste års trend, tag din ven i hånden og slip dit indre legebarn fri.

Tag til julekoncerter! Der er flere forskellige kor rundt omkring i Aarhus, som afholder julekoncerter i byens kirker, hvor man smider en skilling for at komme ind og høre skønsang. De mere velhavende kan også tage i Musikhuset eller Aarhus teater og se en juleforestilling (husk at benytte dig af studierabat eller Klub Hund). Ligeledes kan man komme på havnerundfart med ”Juldamperen”, der er pyntet op i fineste Gertrud Sand stil og serverer gløgg og æbleskiver ombord. Men som med de fleste ting her i livet, skal man købe billet, så har du penge, kan du få, har du ingen, så må du gå.

D. 13/12 er der traditionen tro Luciaoptog ned gennem Aarhus by. I år har ReThin- kers og Aarhus Kano- og Kajakklub slået sig sammen til et stort luciaoptog til vands og lands. Hvis man er mere kunstnerisk anlagt, plejer der ligeledes at være luciaoptog på Aros, så hold øjne og øre åbne og kom til åben ild og skønsang!

Hav en psyklig jul!

Er du hovedperson i eget liv?

Signe Lorenzen, 1. semester & Hannah Pilgaard, 3. semester

Hvis du ligesom os har været på ”Instagram”, ”Tiktok” eller ”Youtube”, i løbet af det sidste års tid, så har du måske også lagt mærke til den del af internettet, hvor selv små almindelige hverdagsaktiviteter ophæves og hyldes. Her uploades billeder af idylliske caféture, opslag om, hvor taknemlig man er for små ting som godt vejr eller en god bog og videoer navngivet ”A day in my life” med beroligende baggrundsmusik og kreativ filmklipning. Selv har vi ikke kunnet undgå reklamer for livsstils-apps og billeder af perfekte pastelfarvede skrivebordsopstillinger.

Ovenstående kan ses som udtryk for en online bevægelse kaldet ”romantiser din hverdag”. Og formålet med romantiseringen er, at man skal sætte pris på hverdagens små glæder og nyde selv de lidt kedelige leverpostejsfarvede mandage. Man skal bevidst fokusere på de positive ting, og aktivt vælge ikke blot at være taknemmelig for dem, men ydermere også opsøge flere af dem. Eksempelvis kan man romantisere sin morgenstund, ved at skabe den helt ideelle morgenrutine, hvor der tages tid til at slappe af og søge indad med yoga, nyde en dyr kop kaffe ect. Modsætningen hertil er den klassiske studentertilgang, hvor man vælter ud af sengen en halv time før forelæsningen starter og satser på det akademiske kvarter. Graver man et spadestik dybere ned i romantiseringstendensen, vil man støde på talemåden: ”du skal være din egen hovedperson”. Med denne italesættelse tages et narrativt perspektiv på ens eget liv, hvor man indtager rollen som hovedperson. Det primære fokus bliver at tage vare på sig selv og finde glæde i hverdagen ved at gøre hverdagens ”almindeligheder” til en større faktor for ens velbefindende.

Illustration: Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen, 3. semester

Dermed siges det, at man er aktør i eget liv og omgivelserne således ikke skal diktere ens fortælling for én. En måde til at forstå, hvorfor romantiseringstendensen har spredt sig online, er at anskue dén som en form for modstand til ydre forventninger herunder samfundets forventninger til det enkelte individs præstationer på arbejdsmarkedet eller i det private liv. Eksempelvis hvorvidt man har en succesfuld karriere, der bidrager til samfundet, en høj socioøkonomisk status, en villa på Strandvejen eller den perfekte familie. I stedet for at gå op i de ydre krav og leve efter dem, pointerer ”romantiser din hverdag”-be- vægelsen, at man skal have det fint med, hvor man befinder sig i livet, og at glæde kan og skal findes i hverdagen.

Hverdagsromantisering på godt og ondt

Positivt set, giver bevægelsen plads til, at man kan slappe af og således mindske den mængde stress, man bærer rundt på i forsøget på at efterleve ydre krav fra samfundet. I stedet for at falde ned i et hul af negative følelser omkring ens mangelfuldhed, gælder det om at værdsætte og pleje sig selv ved at snuppe en ekstra kanelsnegl eller gå en tur i skoven. Dette har de fleste psykologistuderende, i en eller anden variant i løbet af studiet, nok også hørt om. Uanset om man kigger på positiv psykologi, mindfulness eller hverdagsromantise- ring er et fælles tema at sænke farten og nyde nuet. På sin vis taler romantisering af hverdagen sig ind i Csikszentmihalyi (1999)’s teori om flow, idet interessedyrkelse – herunder hobbyer – kan føre til en tilstand af flow. Ved flow menes, at man oplever at blive så opslugt i en aktivitet, at man glemmer tid og sted. Et eksempel herpå er tegning, hvor man kan romantisere aktiviteten ved at fokusere på processen; hvor man sidder og tegner, hvordan ens sketchbog ser ud, at have det pæne tegnegrej, parallelt med den konkrete handling – at tegne. Ideen er, at hvis man virkelig lever sig ind i processen, så øger man sandsynligheden for flow. Selve aktiviteten at tegne er en belønning i sig selv og behøver derfor ikke at have en effekt på andet end én selv. Csikszentmihalyi fremhæver desuden, at det er essentielt for velvære, at der er regelmæssige oplevelser af flow.

Romantisering af hverdagsaktiviteter kan også anskues som en form for selvreali- sering, idet man lærer sig selv at kende og fokuserer på ens personlige mål og velfærd. Det handler om at dyrke sine egne interesser, og derigennem forbedre sin tilværelse.

Genuiteten af selvrealisering kan dog be- tvivles, da selvrealiseringen kan risikere at blive bundet op udelukkende på det enkelte individ. Således mangler man det, Tønnesvang (2005) ville kalde ”den andenhenførende matter”, altså hensyn til og in- klusion af omgivelserne i selvrealiseringen.

Hvis man kun har øje for sin egen navle, bliver det svært at kigge udad og danne sig overblik over de større meningssammenhænge i livet. Med afsæt i Tønnesvang (2005) bliver det da tvivlsomt, hvorvidt romantisering af hverdagen fører til genuin selvrealisering, eller om der er tale om en skæv selvrealisering i egenhenførende retning.

Skæv selvrealisering er ikke kun til gene for en selv, idet man kan tabe en følelse af samhørighed og mening, men også for andre. I sin mest ekstreme version, vil en skæv selvrealisering resultere i, at handlinger som ikke er direkte til gavn for selvet negligeres. Spørgsmålet bliver her, hvorvidt en handling har betydning udenfor selvet. Er handlinger kun meningsfulde i kraft af de positive emotioner de promoverer i os, eller kan de være meningsfulde på andre måder? Eksempelvis vil de fleste nok sige, at frivilligt arbejde og andre samfundsgavnlige aktiviteter har værdi uafhængigt af individets egen opnåelse af glæde og følelser for det. Når man kigger online efter #RomantisizeYourLife er der da også en påfaldende mangel på handlinger som gøres med henblik på andre.

Hverdagsromantisering og dets fokus på individet kan dermed anskues, som endnu et skridt i den globale udvikling hen mod den individualisering, som har været i gang siden industrialiseringen og som står stærkt i det senmoderne samfund. På sigt risikerer man tabet af blik på andre, hvilket fører til, at vi alle sammen er i vores egne små tilpassede og isolerede verdener. Man taber fællesskabet til fordel for egenheden.

Er hverdagsromantisering blevet performativt?

Trods bekymringer om potentielle konsekvenser af individualisering, og dermed ”romantiser din hverdag”-bevægelsen, så er grundidéen i bevægelsen stadig aktuel. At sænke farten i en ellers turbo speedet samfundskultur er måske knap så dårlig en idé, hvis det giver overskud til at være mere nærværende for sig selv og sine omgivelser. Imidlertid bør man overveje den diskurs, bevægelsen har taget på internettet. Fra at være en lille niché, har det hurtigt spredt sig, og ses udtrykt på mange platforme. Det tilsyneladende behov for at uploade billeder og videoer af det, man går og foretager sig, sætter uundgåeligt spørgsmålstegn ved genuiteten af hand- lingerne: Nyder personen virkelig aktiviteten, eller bliver den et middel til at vise sig selv frem som en bestemt type af person online? Ville man måske have strikket en trøje, hvis ikke man kunne poste om det på Facebook? Hvis svaret er nej, er hensigten med handlingen jo mere af performativ karakter: Hensigten med den bliver at vise sin ”romantiske hver- dag” frem, i stedet for at opnå glæde ved at strikke. I sådanne tilfælde falder hele konceptet med romantisering af hverdagen jo til gulvet, idet romantisering blot bliver en

pligt, der ikke gøres for egen nydelse eller for at sænke farten, men for at opnå aner- kendelse fra omgivelserne.

På baggrund af dette, kan det siges, at be- vægelsen ikke blot taler ind i individualismen, men også ind i en performance-orienteret kultur. Forskellen mellem de to er, at individualisme holder fast i, at man skal være sig selv, mens en performance-orienteret kultur vægter, at man skal være en bestemt version af sig selv. I dette tilfælde, den romantiserede version. Paradoksalt nok er performance kulturen i komplet modstrid med den egentlige intention bag romantiseringsbevægelsen, som er at være i nuet og nyde det, uden at føle sig presset til at leve op til andres forventninger.

Så er vi alle hovedpersoner i eget liv?

På en måde er det vores eget valg, hvorvidt vi vælger at prioritere et liv, hvor vi udelukkende er vores egen hovedperson. Og til en vis grad er det er også godt at være hovedperson, så længe man hviler i det, og ikke glemmer omverden. Vi har alle brug for selvfølelse, altså at kunne mærke os selv, men man skal huske, at vi kun er i kraft af hinanden. Yderligere skal man nok passe på med at købe ind i den version af hverdagsromantisering, som florerer online. Selv er vi blevet mindet om, hvordan dele af vores egne liv er bundet op på den performative del af internetkulturen omkring os, og hvordan den til tider influerer negativt på både vores offline liv: vi kender nok alle følelsen af at være i tvivl om hvorvidt en handling gøres for os selv, eller for at vise en specifik version af os selv frem online.

Litteratur: • Csikszentmihalyi, M. (1999). If We

Are So Rich, Why Aren’t We Happy.

American Psychological Association, 54(10), 821- 827. • Tønnesvang, J. (2005). Selvrealisering som bipolart fænomen. I: S. Brinkmann & C. Eriksen (red.), Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur (pp. 251279). Klim.

At holde jul uden tro

- En naturalistisk retfærdiggørelse af jul

Katrine Kromann Brandt, 7. semester

Jul er fantastisk. Højtiden er en pause fra uddannelse og arbejde, der er placeret på et perfekt tidspunkt i midten af en ellers ret nedslående del af året. Den indebærer mad, film og musik, der er særligt forbeholdt højtiden, samvær med dine ynd- lingsmennesker og ikke mindst gaver – så hvem vil ikke gerne fejre jul? Julen er desuden en tid, hvor man kan synde på alle de klassiske måder – frådseri, grådighed, dovenskab – uden at få dårlig samvittighed, for selvom man synder, så gør man det til ære for Jesus Kristus, og så tæller det jo ikke, vel? Her opstår der dog et lille problem, for hvordan retfærdiggør man det at holde jul med alt, hvad det indebærer, hvis man ikke tror på den kristne Gud? Det ved du forhåbentlig i slutningen af dette skribleri, så læs endelig videre.

Det første argument for en retfærdiggø- relse af at holde jul som ikke-troende er, at ritualerne, og hvad der ellers hører til jul, ikke oprindeligt var kristne og at der derfor ikke kan tages monopol på julen som en kristen højtid. Allerede 45 år f.v.t. fej- rede man vintersolhverv d. 25. december, hvilket er omkring tusind år før, de kristne begyndte at betegne dette som dagen for Jesus’ fødsel. Man kan endda spekulere i, om Jesus’ fødselsdagsfejring ikke er ble- vet placeret på et tidspunkt, hvor man i Romerriget allerede afholdt en højtid for på den måde at give en religiøs begrundel- se for at kunne feste og henfalde til synder. Måden, som julen fejres på og blev fejret dengang, trækker da også på mange traditioner, der ikke er kristne. For eksempel pyntede man træer og hentede grønne grene med ind om vinteren i landbrugssamfund for at bevare håbet om, at foråret ville komme. Så er der selvfølgelig Julemanden, som man fra et kristeligt synspunkt kan spore tilbage til St. Nicholas, der levede i det fjerde århundrede, men først blev associeret med jul og det at give gaver i det syvende århundrede. Dog finder man også en slående lighed med den nordiske gud Odin, der ifølge sagnene red over himlen på en ottebenet hest, og gav gaver til børn, der puttede mad i deres sko til hesten.

Så den moderne jul er altså ikke særlig original, og dagens signifikans og mange af dets traditioner går forud for kristendommen. Betyder det, at kristne så egentlig ikke fejrer deres frelsers fødsel? Selvfølgelig ikke. Det at holde jul kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker og kan være gjort med forskellige intentioner, om det så er hylde en religiøs figur eller hygge sig med sine nærmeste. Derfor kan både kristne og mennesker,

Illustrationer: Olivia Vibeke Awa Sidibe-Christensen, 3. semester

der ikke er kristne, fejre jul, for det er blot intentionen med at gøre dette der adskiller sig fra hinanden, og for mange er det måske også et spørgsmål om både-og og ikke et enten-eller. Det andet argument for en retfærdiggørelse af at holde jul som ikke-troende trækker på ideen om religiøs naturalisme. Ifølge den spansk-amerikanske filosof, Santayana, kan religion forstås som et kulturelt fænomen, der involverer det at leve med et bestemt sæt af værdier, ritualer og traditioner. Religion bliver dermed noget, der forbinder folk, der deler samme værdisæt og levevis. Dette kan sagtens forekomme uden at tage udgangspunkt i en tro på noget metafysisk, og i så tilfælde er der tale om religiøs naturalisme. Det at fejre jul kan dermed forstås som en måde at fokusere på og endda fejre det, der er vigtigt for os. Også om det så blot handler om at være sammen med familie og venner.

Men hvorfor kan ikke-troende så ikke blot gøre dette, uden at skulle gøre det i en kontekst af jul og endda udføre handlinger, der smager en del af kristendom som for eksempel at synge julesalmer rundt om træet eller tage i kirke juleaften? Her kan vi se på betydningen af ritualer efter et bud på et svar. Det at tage del i traditioner, som vi er vokset op med, kan være meningsfuldt for os, ikke fordi vi tror det bringer noget særligt med sig eller hylder noget særligt, men fordi det kan være beroligende og nærmest meditativt. Så hvis man er vokset op i et hjem, hvor Kimer, I klokker var fast inventar, ja så kan det også være

meningsfuldt at synge den rundt om træet som voksen, og da mange etniske danske, der ikke tror, sandsynligvis vil finde troende generationer tilbage, så er traditio- nerne blevet ført videre, men har blot fået en anden mening over tid.

Man kan måske stille spørgsmålstegn ved, om det ikke er hyklerisk at indgå i en aktivitet, der udsender et budskab om, at man tror på noget, man ikke gør. Her kan man dog argumentere for, at dette ikke er tilfældet, hvis man ikke gør det for at latterliggøre de troende, men gør det, fordi man finder en anden mening i aktiviteten. Desuden er det at gå i kirke juleaften eksempelvis ikke den eneste handling, vi udfører i juletiden, der kan ses som værende rettet mod en metafysisk figur, som man ikke tror på. Det er jo også, hvad man gør, når man sætter risengrød ud til nissen og putter gaver i julesokken, vel vidende at man selv spiller både nisse og julemand. Julen i dag kan måske på simplificeret vis forstås ud fra et Venn-diagram, hvor den ene cirkel symboliserer den kristne jul, der indebærer en tro på noget metafysisk, og hvor den anden cirkel er den naturalistiske jul, der muligvis indebærer elemen- ter, der ikke deles af den kristne. Der, hvor cirklerne overlapper, vil man finde de elementer, som de to tilgange til jul deler. Det er måske det, der gør jul så fantastisk. Man kan sammensætte den lige, som man vil, fejre netop det man vil, og indgå i en masse traditioner, som på den ene eller den anden måde bringer én mening, ro og glæde, og det er er jo trods alt det vigtigste.

Nu, kære læ- ser, har du fået et bud på en naturalistisk retfærdiggørelse af at holde jul. Så hvis du er en af dem, der holder jul uden tro, kan du nu komme med et mere kvalificeret svar på, hvorfor du gør det, fremfor at sige, at du blot tankeløst følger en tradition, selvom du nok egentlig gør dette. Hvis du derimod er troende, kan dette skribleri måske hjælpe dig med at forstå, hvorfor de ikke-troende også kan finde det samme i julen, som du.