Psyklen Sommer (maj/juni) 2013 by Psykologi Psyklen

PSYKLEN

37. Årga ng. Sommerek samen 2013

ST UD E PS NTE YK R A A OLO TID RH G SS US ISK K R IF T UN IN IV STI ET V T ER E SIT UT D ET

Indhold Billede på forside: fra Kapsejlads 2013 - taget af Thorsten Iversen

6 Redaktionen Karen Margrethe S. Kirketerp (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Pernille Melander Thorsen (feedbackredaktør, FAPIArepræsentant, skribent), Nina Falco (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent), Louise Randers (skribent), Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Katrine Jørgensen (skribent), Christiane Jensen (skribent), Sofie Jensen (skribent), Laura Jakobsen (skribent), Anne Mette Juul (layout, skribent), Glenn Møldrup (Skribent) og AnneSofie Schneider (skribent)

Eksterne bidrag og annoncer: Psykråd, PIF, Psykologisk Revy og DPS Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 2. september 2013 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss

Psyklen // Sommereksamen 2013 Ansvarshavende Redaktør: Karen Margrethe S. Kirketerp

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

5 5

Indhold

ssI N D H O L D - S o m m e rss

2 44 Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobson

Tænk hvis alle var fucking flinke. Tekst:Christiane Jensen 5 Let’s talk about sex: Anmeldelse af Sex-foredrag. Tekst: Pernille Melander & Sofie Jensen 6 Eventplan. Tekst: Laura Jakobsen

PI-Portræt: Osman Kingo. Tekst: Cecilie Rask Clausen

What to do - sommerferieguide. Tekst: Karen M. S. K.

Psykologikampagnen. Tekst: Anne-Sofie Schneider

Ti tegn på du er dumpet. Tekst: Sofie Jensen.

36 26

Reality-TV: Why it’s so appealing and why it’s so wrong Tekst: Pernille Melander 26 Overspringshandling vol.2. Tekst: Katrine Jørgensen

Boganmeldelse af ”Skam”. Tekst: Gitte Berle

Kapsejlads-reportage med billedegalleri. Tekst: Louise Randers. Billeder: Thorsten Iversen 36 Psykologisk Rejseguide. Tekst: Karen Margrethe. S. K.

Portræt: Sigmund Freud. Tekst: Glenn Møldrup

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/ studier/fagportaler/psykologi Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

forord

Af Ansvarshavende redaktør, Karen Margrethe S. Kirketerp

an kan ikke forstå noget rigtigt, før man rører, drejer og smager på det. Hvis ikke man kan finde perspektiv, udforske ens ide, forekommer det mig, at viden blot bliver tomme ord og aldrig kan ses som endelig optimal indsigt. Det er blot min ydmyge personlige holdning, men vi har alle brug for løfte øjnene over bøgerne og se, høre, sanse og leve i verden, og derved forstå endnu mere om den og væsnerne i den. Uanset, om du er ved at prøve at håndtere Biologisk, A&O eller måske et seminar et sted oppe på det der virvar af fagkombinationer kaldet kandidaten, så glæder vi nok os alle til at kunne kaste teoribøgerne på hylden og iklæde os sommertøjer - hvor man i min mening er ”overdressed”, hvis man ikke er barfodet! - og en god rygsæk og tage på opdagelse ud i verden. Man vil se, mærke og opleve verden i stedet for blot at høre om den - forelæsningens sale er jo ikke repræsentativ (ja - studieskade) for verdens dynamik, selvom teorierne har sine indsigtseffekter. Dog er Psykologi et vidunderligt mekka af smage fra forskellige videnskaber, verdenshjørner og felter, og har en unik indgangsvinkel og forståelse af verden omkring os. Derfor er det jo fantastisk vi kan få nogle teorier og forståelse i baglommen, før vi skal drage ud i den store verden og vores kompetencer sættes på prøve. Jeg glæder mig personligt til et udvekslingsophold, hvor min forståelse og studiemåde af Psykologi udfordres og udvides. Det er det, det hele handler om - i hvert fald for mig - perspektiv, forundring og udfordring. I mine øjne er det at blive forundret det bedste man kan opnå.

dig ud i sommeren, hvor man på en rejse kan få ny energi og ny indsigt i verden i og omkring os, så kan vi i det mindste nyde det gode vejr (som forhåbentlig snart endeligt slår igennem) på en lille refleksiontur, mens man kommer over den værste eksamenslæsning. Som Kierkegaard sagde: ”For alt i verden ikke mist din evne til gå”. Dette blad - det sidste jeg som ansvarshavende redaktør og skribent vil kunne have æren af at være en del af, da jeg udvandrer til det amerikanske for en stund - kan også bringe dig lækre ideer til, hvad sommerferien og måske diverse overspringhandlinger og andet (før ferien slår igennem) skal gå med. Få ide til, hvad du kan gøre i sommeren hvis/hvis ikke du skal rejse i den psykologisk rejseguide og artiklen ”What to do”. Få inspiration af eventplanen, få indsigt fra forskningsnyt, grin og opnå ny sex-viden fra anmeldelsen om Jakob Olriks sex-foredrag, lær nyt om Osman Kingo, bliv klogere på Psykologkampagnen som kører i år, bliv klar over ti tegn på du er dumpet, reflekter over reality og hvordan det både er godt og skidt, få ide til sund overspringshandling, læs videre om Awesome Man, se billeder og læs reportage fra Kapsejlads 2013 og få indblik i Sigmund Freuds liv og virke. Det og meget mere bringer vi dig her. Må du nyde det - og må din sommer blive eventyrlig!

Karen Margrethe S. Kirketerp Ansvarshavende redaktør på Psyklen (dec 2011 - juni 2013)

Hvis du ligesom mig også dagdrømmer om vilde Indiana Jones-eventyr og glæder dig til at kaste

Forskningsnyt

Forskningsnyt tekst: Laura Jakobsen

Kilde: Sciene Daily forskningsdatatase Træning er vejen til god søvn

Resultaterne fra National Sleep Foundation’s 2013 Sleep in America-Undersøgele viser en betydelig sammenhæng mellen træning og bedre søvn. Amerikanere, der træner, rapporterer om bedre søvn end Amerikanere, der ikke træner, selvom de gennemsnitligt sover det samme antal timer. 76%-83% af de, der træner siger, at de har haft en meget god eller rimelig god søvn de sidste to uger, sammenlignet med 56% af de, der ikke træner. Hvis du pt. ikke dyrker motion kan blot 10 minutters gang hver dag forøge chancerne for en god nats søvn. Du kan langsomt bygge din træning op og opnå endnu bedre søvn. De, der træner mest, rapporterer nemlig om den bedste søvn.

Ingen kan lide en “fedme-taler”

Kvinder, der deltager i ”fedme-snak”, dvs. de selvbestaltede nedsættende bemærkninger piger og kvinder kommer med i forhold til mad, motion eller deres kroppe, er mindre ønsket af deres jævnaldrende, viser en ny undersøgelse fra University of Notre Dame. I undersøgelsen blev unge kvinder præsenteret for en række fotos af enten mærkbart tynde eller overvægtige kvinder, der engagerede sig i enten ”fedme-snak” eller en positiv kropssnak. De blev derefter bedt om at vurdere de kvinder, på forskellige dimensioner, herunder hvor sympatisk de virkede. Kvinderne blev vurderet betydeligt mindre sympatiske, når de kom med fedmerelaterede udsagn om deres kroppe, uanset om de var overvægtige eller ej. De kvinder,

der blev vurderet mest sympatiske var de overvægtige kvinder, der kom med positive udsagn om deres kroppe. Alexandra Corning, ledende forsker, siger: ”Selv om det er blevet en fast del af hverdagen af snakke om fedme i forhold til sin krop, er det langt fra uskadeligt. Det er stærkt forbundet med, og kan endda forårsage, krops-utilfredshed, som er en kendt risikofaktor ift udvikling af spiseforstyrrelser.” Hun tilføjer:”Disse resultater er vigtige, fordi de øger bevidstheden om, hvordan kvinder faktisk bliver opfattet, når de udøver denne selvnedsættende slags snak.”

Voksende grøft mellem teenagers materialisme og vilje til at arbejde hårdt

En undersøgelse fra San Diego State University viser, at der er en voksende kløft for nutidens unge voksne mellem deres materialisme og lysten til at arbejde hårdt. Sammenlignet med tidligere generationer er de unge i dag mere tilbøjelige til at ville have masser af penge og pæne ting, men mindre tilbøjelige til at sige, at de er villige til at arbejde hårdt for at tjene dem 62% af adspurgte studerende i 2005-07 syntes, det var vigtigt at have en masse penge, mens kun 48% havde den samme mening i 1976 -78. Med hensyn til arbejdsmoral indrømmede 39% af de adspurgte studerende i 2005-07, at de ikke ønsker at arbejde hårdt, sammenlignet med kun 25% i 1976-78. Forskerne fandt desuden, at unges materialisme er højest, når reklameindsatsen udgør

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

en større procentdel af den amerikanske økonomi. Det tyder altså på, at reklame kan spille en afgørende rolle i udviklingen af unges materialisme. Det kan også forklare forskellen mellem materialisme og arbejdsmoral, da reklamer sjældent viser, at det er nødvendige at arbejde for at tjene de nødvendige penge til at betale for de annoncerede produkter.

Forbindelsen mellem narcissisme og misundelse

musikken.

Forskningsnyt

Det kan delvist forklare, hvorfor musik spiller så stor en rolle i vores sociale eksistens. Det er således for første gang blevet vist, at på trods af vores individuelle forskelle i musikalske erfaringer og præferencer, kan klassisk musik fremkalde et meget ensartet mønster for aktivitet på tværs af individer og forskellige hjernestrukturer, herunder særligt de, der er involveret i bevægelsesplanlægning, hukommelse og opmærksomhed.

Forskning fra Zlatan Krizan, assisterende professor i Psykologi ved Iowa State University viser, at de fleste narcissister, på grund af deres oppustede følelse af overlegenhed, sandsynligvis ikke føler misundelse.

At raske forsøgspersoner reagere på komplekse lyde på samme måde kan måske give nye indsigter i, hvordan personer med sprog -og taleforstyrrelser lytter til og sporer oplysninger anderledes end andre.

Krizan mener, at hans arbejde bidrager til bedre at kunne definere de forskellige dimensioner af narcissisme. De, der er mere sårbare viser nemlig stærkere følelser af misundelse. Narcissisme er ifølge Krizan en mere kompleks konstruktion, end vi tror. Vi kan have en tendens til at tænke, at alle narcissister er dramatiske personer med en grandios forestilling om sig selv, men det er kun den ene side af sagen. Nogle narcissister ser sig selv som ganske specielle, men føler sig dog ikke lige så store, som de gerne vil. Det resulterer i sårbarhed, svingende selvværdsfølelse og tendens til at forholde sig passivt og indadvendt. Dette kan ifølge Krizan være en farlig kombination: “Selvom sårbare narcissister ikke er så åbenlyse i deres adfærd, kan de være mere tilbøjelige til uventede udbrud.”

Hvorfor falder babyer til ro når de bliver båret?

Forskellige hjerner har lignende reaktioner på musik

En billedscannings-undersøgelse fra Stanford University School of Medicine har vist, at forskellige mennesker, der lytter til det samme stykke musik, reagerer lignende på

I en undersøgelse viser forskere fra Riken Brain Science Institute, at både menneskelige babyer og museunger automatisk slapper dybt af, når de bliver båret. Deres undersøgelse er den første til at vise, at barnets beroligende svar på at blive båret af moderen er et koordineret sæt af nerve-, motor- og hjerte-reguleringer. I en række forsøg med EKG-målinger så man, at babyers puls falder meget umiddelbart efter, de bliver taget op og båret. Dette er ikke tilfældet, hvis de blot holdes. Ved hjælp af et meget lille EKG-system på ikke-bedøvede museunger, var forskerne i stand til at observere det samme fænomen hos mus. Forskerne fastslog, at i mus afhænger denne beroligende respons af taktile input og proprioception, dvs. evnen til at sanse og forstå kroppens bevægelser. De rapporterer også, at det er medieret af det parasympatiske nervesystem og lillehjernen. Selvom undersøgelsen blev udført på mødre, mener forskerne ikke, at resultatet menes at gælde for enhver omsorgsperson.

Annonce

Fokus

Tænk hvis alle var fucking flinke? Tekst: Christiane Jensen

Da jeg den anden dag stod nede i Føtex, fik kassedamen en ”fuck dig, kælling” med på vejen af fyren foran, fordi mælken gik ind til to kroner mere, end der stod nede på skiltet. Og det er ikke første gang, jeg er støt på en sådan behandling af en ansat. Hvor er respekten, det lille smil og overskuddet til at behandle andre mennesker ordentligt? Vi er i flere år blevet kåret som verdens lykkeligste folk, men alligevel er vi de mest underskudsagtige mennesker overfor hinanden. Er det fordi, vi har en stresset hverdag, at vi ikke har overskud til at give et smil med på vejen? Eller er vi blot ligeglade? Når vi møder verden med iPhonen i hånden og høretelefonerne i ørerne, så er det nemt at glemme, at det rent faktisk er virkelige mennesker, vi møder i vores hverdag. Vi bliver lukket inde i vores lille hule og glemmer, at der er en anden side uden for den dundrende bas.

Mange er nok stødt på ’Fucking Flink’siden på Facebook, hvor små rare historier bliver lagt op hver dag. Denne bevægelse søger at promovere en respektfuld og anerkendende tilgang til hinanden – at skabe en fremtid, hvor vi står sammen og respekterer hinanden. Og hvilken skøn tanke det er, hvis det kunne lade sig gøre. Men mon ikke vi alle sidder med en lille idé om, at denne utopiverden aldrig vil komme frem? Derfor betyder det jo ikke, at vi ikke kan gøre noget for det. Se denne artikel som en lille reminder – smil til kassedamen, assistenten i tøjbutikken og manden på gaden. Bare fordi andre ikke kan vise det overskud, så behøver vi ikke selv at glemme det. Giv et ’ha’ en god dag’ med på vejen, så kan det være du redder en andens dag. Jeg vil i hvert fald prøve at følge Fucking Flinks budskab og være mere venlig over for dem, jeg møder. Hjælp Fucking Flink med at sprede det gode budskab! Og hav en rigtig dejlig og lærerig dag

Anmeldelse

Let’s talk about sex, baby - Anmeldelse af Sexforedrag med Jakob Olrik Tekst: Sofie Jensen & Pernille Melander

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

”I’ve looked at clouds from both sides now. From up and down, and still somehow it’s cloud illusions I recall. I really don’t know clouds at all” ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

- Joni Mitchell

Altid vise Joni Mitchell inkapslede smukt følelsen, vi havde, da vi havde siddet ti minutter til foredrag med sexeksperten (eller empiriker, om man vil) Jakob Olrik. Her havde vi troet, at vi havde ret godt styr på det dér sex, og måske endda vidste en del om det, men indså hurtigt, at det er en indsigt, der altid kan udvides. Om det er ved ”tværkulturelle studier”, gadgetudforskning eller generelt undersøgelse af den nyeste forskning og teknologi i feltet, så finder Jakob det, og konklusionen er klar: sex står ikke stille (eller, for nogen gør det, måske) – folks personlige tendenser, men også gruppers tendenser og normer rykker sig. Og lad os sige det med det samme: vi har ikke tænkt os at gengive hele foredraget. Men tilbage til foredraget:

I det varme sæde

Som anmelder skylder man både arrangørerne og ”artisten” noget, så der var medbragt kamera og skriveudstyr, hvorfor

der blev raflet om, hvem der skulle være den seje fotograf, og hvem der skulle ligne nørden, der måtte tage noter for livet, i tilfælde af, at hun engang skulle få chance for at prøve … det dér. Da rollerne var fordelt, sørgede skribenten for, at Psyklen-skiltene blev flashet tiltrækkeligt, således at andre måske kunne regne ud, at det ikke var for sjov, at der blev taget noter. Når man skal kommunikere med en anden under et arrangement som nævnte foredrag, må man ty til telepatien. Undrende blikke, indforstået blink eller sågår et vrink på mundvigen kunne indikere et ”Fuck, det er da for klamt”, ”Det har jeg lige en anekdote om, du skal høre bagefter” eller ”Ja, du ved, hvem jeg tænker på nu”. Og så var der varmt derinde. Pernille mindedes at tage 2-3 lag tøj af. Om det var antallet af stearinlys, mængder af mennesker eller Olriks præstation, der gjorde udslaget, vides ikke. Det var måske bare stearinlysene.

Anmeldelse ”En orgasme er noget du tager, ikke noget du får”, oplyser Olrik de mange, der er mødt op til det både underholdende og informative sex-foredrag.

Anmeldelse Hr. Olriks fornemmelse for sprøjteorgasmer

En ting stod lysende klart efter kort tid: her var en mand, der syntes, at sprøjteorgasmer var for nice, og interessen hos publikum var da også til at tage at føle på. Vi delte et af vores telepatiske øjeblikke a la ”Hvorfor fuck er sprøjteorgasmer så interessante? Har det overhovedet en funktion?” Men Olrik sejlede videre i sin skude af fascination i medvind, mens han delte pointen, at vi bare skulle dyrke fetisches i ét væk. Og at han besad denne hellige gral – at kunne give alle piger i salen sprøjteorgasme. Muligvis fascinerede det nogen, vi sad dog og så akavet ned i pulten med et delvist uimponeret ”Nå … Nice”.

Sex i den vide verden

I Tokyo mødte Olrik en ”Mr Goldfinger”, ikke at forveksle med den danske tyv, der mente, at han var mester i at give sprøjteorgasme. Når man kender Olrik så godt som vi efterhånden gør, ved man, at det er noget vås. Denne japanske herre har endda taget en afstøbning af sin hånd i den optimale position, så alle kan få glæde af hans tricks. Anekdoten havde vist til formål at vise denne gummiafstøbning, at promovere, hvordan man kan komme til at sprøjte og at dele det herlige navn ”Mr Goldfinger”. I Japan er der ydermere et marked for custom-made robotsex. Her kan man altså få lavet den pige, man vil have og få hende til at se ud som et menneske. Billederne viste noget, der lignede syvårige piger med store bryster. Det er ufatteligt, hvor lidt overraskende noget bliver, bare fordi det er Japan.

Egentligt startede det meget sobert. Olrik berettede om sine oplevelser i den vide verden (besøg i Japan, f.eks.) og national Sidste japanske anekdote er ligeledes seksualitet, og det var egentlig ret uskyldigt. indhentet fra den ulmende undergrund. Der Den lidt vulgære fremtoning, findes nemlig automater for vi kender fra ”I seng med alt, man kan stå og mangle. e min lille numse DR2” var ret nedtonet, hvilket Mad, drikke, røg, etc. Men egentlig var lidt skuffende. se min lille numse alle ved, at det man virkelig Tyve minutter senere blev mangler, når man venter på jeg er en farlig der tilføjet et ”Ikke alligevel” i toget er brugte pigetrusser. notaterne. tiger Igen, helst med lidt bonus Mest interessant var hans i, hvilket man gerne betaler japanske anekdoter. For nøj, ekstra for. Med trussen følger akob lrik hvor må det være fucked up selvfølgelig et billede af den derovre. purunge donor. Først nævnte han undergrundsfænomenet ”upskirting”, der i sin enkelhed går ud på, Olriks feltstudier bragte ham tilmed til at de japanske ungpiger, der går rundt i Brasilien, hvor han en varm dag mødte deres skolepigeagtige-uniform, står på en nogle kvinder på stranden, der meget gerne rulletrappe i undergrundsbanen, én eller ville snakke med ham. ”De må selvfølgelig anden japansk perve sniger sig hen på være prostituerede”, men nej: de var faktisk hende, lister sit lille … kamera hen under karrierekvinder. Så stor forskel er der på nederdelen på pigen, og så bliver der ellers kvinder i Vesten og i Brasilien – hvor der bare klikket til den store guldmedalje. i Danmark går sport i at være kold og Billederne lægges på nettet og rates, hvor reserveret og ikke at have øjenkontakt med kønshår og mens-blod er i høj kurs. Det er ”byttet”, er det der accepteret at være åben blevet så stort, at kameraets kliklyd, efter og tage initiativ, have øjenkontakt, ikke smile Olriks sigende, ikke kan fjernes på japanske til andre. Højdepunktet ved denne anekdote telefoner. var, da Jakob gik med pigen hjem, de var i

”S

”

-J

Anmeldelse gang, hun tog hans hænder over hans hoved og styrede, mens han sukkede ”Oh, you’re ruling me!” og hun svarede ”Oh, and you like it, you fucking little dirty dick!”

Q and pseudo-A

Efter anekdoterne, gik Olrik endelig i gang med spørgsmålene fra Hyggocampus’ postkasse indsamlet op til foredraget. Her fik sexperten rig mulighed for at folde sig ud, nogle gange dog lidt for meget - der var mange konkrete spørgsmål, men knapt så mange konkrete svar. Til tider kunne man godt have savnet en Clement Kjersgaard, der holdt styr på sagerne med et ”men du svarer jo ikke på spørgsmålet!”. Olrik havde en tendens til at vende sit svar til hvad end han havde lyst til at styre foredraget mod. Det gjorde dog ikke så meget, for han formåede at holde underholdningsniveauet helt i top alligevel. Enkelte spørgsmål svarede han helt direkte på, dette var spørgsmålene om hvordan man giver det gode blowjob (det vigtigste er at nyde det og vise det, sluge og sætte sig på knæ foran manden, så han kan bolle en i munden), om mænd kan komme uden at få udløsning (det kan de godt, både ved at fake og gennem træning/hårdt tryk på prostata) og sidst men ikke mindst, Olriks yndlingsemne - hvordan man giver en sprøjteorgasme (link?)

H20, frem. Olrik kunne egentlig godt være Høgh-Olesens uægte søn (sølvræveungen?), taget hans noget evolutionære grundidéer i betragtning om mennesket som seksuelt væsen. Dog sad vi, som de flittige studerende vi nu er, og manglede referencer til at underbygge de mange påstande, der kom frem - for er grunden til at fyre ofte er til analsex, vitterligt at de har et ønske, en trang, et behov for at udfylde alle kvindens huller, eller var det bare Olriks personlige tilbøjeligheder, der trådte frem? Det er nok en påstand der bliver svær at underbygge rent empirisk, men underholdende? I høj grad! Plausibel? Måske… Ligeledes afsluttede han med en god pointe, der er god at have med fra et lidt ældre seksuelt medmenneske - at man bør være åben for, at ens præferencer ændrer sig gennem hele livet, for ikke at begrænse sin egen seksualitet. ”Lige nu synes jeg, at det er det bedste at være i et monogamt forhold, men om ti år synes jeg måske, at det er fedt at hænge på et kors og blive pisket.”

”Pikken er jo ikke isoleret. Du ér en stor pik!”

Hvad vi lærte af Olrik

Blev vi så klogere på sex? Måske ikke så meget, hvordan man gør det, men bestemt i højere grad i et bredere, kulturelt perspektiv, således, at vi ikke bliver helt … taget på sengen, så at sige, på vore egne tværkulturelle empiriske indsamlinger. Men var vi så underholdt? Absolut! Manden kan både tale fra sig og bruge ansigt og krop i underholdningens tjeneste. Til tider piblede lighederne med vores kære leder,

Guldkorn fra Olrik: Brug hænderne Dyrk spontaniteten Husk at sluge, for Guds skyld Forvent ikke at få orgasmen, tag den selv Fyre skal mestre balancen mellem at være for meget ovre i pigen og ikke være nok ovre i pigen Varm hende GODT op!

bogUDgivElsE reuven Feuerstein for første gang på dansk kan man hæve niveauet markant for et barn med svære indlæringsvanskeligheder? Hvordan målretter man en indsats? Hvordan skaber man varige forandringer for børn med kognitive handicap? Det er spørgsmål som disse, der tages op i denne bog. Bogen har dynamisk assessment som sit omdrejningspunkt, og præsenterer hermed en alternativ og supplerende tilgang til traditionel psykometrisk testning og udredning. Ud over en generel introduktion til begrebet dynamisk assessment, indgår også en specifik præsentation af den israelske professor Reuven Feuersteins særligt udviklede metode ’Learning Propensity Assessment Device (LPAD)’. Under assessment med LPAD søges specifik viden om barnets blokeringer og kognitive deficit og mindst lige så vigtigt: hvordan disse overkommes. I arbejdet med LPAD lægges kimen til kognitive forandringer allerede under selve testningen. Feuerstein beskriver alle mennesker, børn som voksne, som grundlæggende kognitivt modificerbare. Hjernens kognitive strukturer ændrer sig i samspillet med omgivelserne og gennem intentionel og tilrettelagt mediering, kan en indsats målrettes varige kognitive ændringer.

Dynamisk assEssmEnT som psykologisk-pæDagogisk rEDskab En introduktion til reuven Feuersteins teori og metode ForFaTTErE Grethe Damon og Lars Røgilds (red.) pris 368 kr. siDEr 240 isbn 978 87 7706 697 9 UDkommEr 15. april 2013

Dynamisk assessment er velkendt som psykologisk-pædagogisk begreb og som udredningsmetode i en række lande, herunder USA, Tyskland, Holland og Israel. Det er første gang at dele af Feuersteins produktion udgives på dansk. Bogen indeholder tillige bidrag af en af Europas førende ’Feuersteinspecialister’, den belgiske professor Joseph Lebeer, samt bidrag af Lars Røgilds, Louise Bøttcher og Grethe Damon, der sætter Feuersteins tænkning i relation til børn med handicap i en dansk kontekst. gå-HjEm-mØDE Dansk Psykologisk Forlag inviterer til Gå-Hjem-Møde mandag d. 27. maj 2013 i København. Her vil det være muligt at møde bogens forfattere Grethe Damon og Lars Røgilds, samt bidragyder Louise Bøttcher. Gå-Hjem-Mødet finder sted på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Nærmere program følger på www.DpF.Dk

Annonce

rabaTgrUppE C inFormaTion Yderligere oplysninger om indhold, forfattere, interviewaftaler etc. kan fås ved henvendelse til redaktør Tine Stoltenberg Lekdorf, tlf. 8880 2358. Anmeldereksemplar kan rekvireres ved henvendelse på tlf. 4546 0050 eller mail info@dpf.dk

Psyklen Undersøger

Eventplan : Sommer Tekst: Laura Jakobsen

Herunder finder du en studentervenlig guide til fede oplevelser i Aarhus d. 23. maj kan du tage på RarBar i Jægergårdsgade og få lækre cocktails til halv pris og musik leveret af DJ’s. Hver fredag: Kan du tage til Jazz Jam på Ambassaden. Det starter klokken 16, der er fri entré. 23.-26. maj: ILT. Disse dage kan du opleve ILT, Århus internationale teaterfestival. Du kan betale 400 kroner (250 kroner for studerende!) og kan så komme ind og se hele 9 forestillinger, der kommer fra flere steder i verden. 24. maj - 30. august: Fed Fredag i Tivoli Friheden. Det kan være, du skal overveje at købe et sæsonkort til Tivoli Friheden, for så kan du nemlig komme gratis til Fed Fredag hver fredag, hvor en kunstner eller et band spiller i Tivoli Friheden. Du kan opleve kunstnere som Kim Larsen, The Raveonettes, Nabiha, Tina Dickow og Danser med Drenge. 1. juni: Er der secondhand tøjbazar i Studenterhuset, så hvis du mangler at få frisket garderoben op til billige penge, er det nu, du skal slå til. Det foregår fra klokken 12 til 15 og entré er selvfølgelig gratis. 12. Juni: Anettes Sandwich Kvindeløb. Arrangementet finder sted i Mindeparken, og det koster 269 kroner at deltage. Distancerne er 5 km og 10 km løb samt 5 km walk. Der er en førstepræmie til en værdi af 5.000 kroner og alle deltagere modtager en goodiebag til en værdi over kr. 500,-. 14.-16. juni: Northsidefestival. Her kan du opleve alt fra Kashmir til The Knife til Nick Cave & The Bad Seeds og Portishead. Hvis du er en af de uheldige, der ikke har fået fat i en billet endnu, så kan du stadig nå at få fingrene i en endagsbillet til fredag eller søndag. 13.-20. juli: Århus Jazzfestival. Er du til jazz, så er det denne uge, du skal udforske Århus og alle dets spillesteder. Du vil kunne finde større koncerter med billetsalg, men du vil også kunne finde jazz ganske gratis. Så ud og udforsk byen. Frem til 11. august: Kan du opleve en helt ny plakatudstilling i Den Gamle By. Plakaterne er fra kollektivet Drakabygget i Sverige og en samling, der i sin tid chokerede meget.

Interview ”Jeg tænker, at hvis man ikke forstår, hvordan noget udvikles, så forstår man det ikke rigtigt. Man skal vide, hvordan ting opstår”, ytrer Osman Kingo

Tæt på de ansatte... Osman Kingo Tekst: CEcilie Rask Clausen

De ansatte på Psykologisk Institut… Hvem er de egentlig? Og de forelæsere der… Hvad laver de, når ikke de står i auditoriet foran os studerende og gøgler? Projektet med at komme PI-personligheder nærmere fortsætter denne gang med et interview med Osman Skjold Kingo. Mødet med Osman gav et indblik i, hvordan det er at være postdoc på Psykologisk Institut, da han en solskinstorsdag i maj bød mig inden for på sit kontor. der. Jeg fandt ud af, at det betyder noget for ”En tilværelse som filosof, psykolog eller musimig – at det ikke kun er teorier og tanker.” ker var de tre muligheder, jeg overvejede, da Den erkendelse fik dog ikke Osman til at jeg i gymnasiet forholdte mig til, hvad jeg i fremtiden skulle beskæftige mig med”, beretter ligge drømmen om en tilværelse som musiker på hylden – tværtimod. Ved afslutninOsman. De tre muligheder opstod delvist gen af sin bachelor, kom Osman med det som konsekvens af den interesse for filosofi, a capella kor Osman oplevede, da han havde ” ”Jeg fandt ud af, at moderne Vocal Line. Han blev faget i gymnasiet. En interesse, der resulterede i valget af psykologi på det betyder noget for da sidenhen, mens han skrev speciale, spurgt, Aarhus Universitet: ”Filosofien var mig, at det ikke kun er om han ville være del for abstrakt og lidt for verdensfjern af gruppen Basix, der til min smag. Der kan jeg selvfølge- teorier og tanker.” delvist var dannet af lig risikere at træde nogle filosoffer medlemmer af Vocal Line. Dette sagde han over tæerne, men psykologi virkede bare til ja til, idet han ønskede medlemsskabet som at have mere konkrete anvendelsesmulighe-

Interview en fritidsinteresse ved siden af specialeskrivningen. To dage inden hans indtræden kom gruppen til tops ved Dansk Melodi Grand Prix 2001. Og så tog det fart.

En karriere som professionel musiker Da Osman to dage efter Melodi Grand Prixet første gang skulle optræde med gruppen i City West i Aarhus, blev de mødt af en mur af mennesker, og i løbet af en uge fik de tilbud fra to pladeselskaber om at lave en CD. ”Alt det var jeg med i, selvom jeg ikke engang kunne alle sangene på det tidspunkt. Det var som at stige på et tog i fart.” Da gruppen gik i gang med at indspille en CD og gav en masse koncerter, måtte Osman lægge specialet på hylden. De næste to år levede han således af at spille musik. ”Det var en gammel drengedrøm, som gik i opfyldelse. Og det endda helt tilfældigt. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle være professionel musiker – jeg var jo næsten færdig som psykolog!”. Gruppen var rundt i hele Danmark og optrådte med etablerede kunstnere som Sanne Salomonsen og Flemming Bamse Jørgensen. ”Det var en epoke i mit liv, som virkelig var rigtig sjov.”

Hjem til psykologien ”Selv om det fortsat gik rigtig godt med Basix, så begyndte specialet, som lå ovre på hylden, at trække i mig. Jeg ville egentlig stadig gerne være psykolog, og specialet skrev jo ikke sig selv.” Således nedtrappede Osman den tid, han brugte på Basix, efter i et par år at have viet al sin energi til gruppen. Da han stod med sin kandidatgrad i hånden, kunne han mærke, at på trods af sin kærlighed til musikken, var det ikke det, han skulle professionelt. ”Jeg ville gerne være psykolog, og jeg ville gerne producere psykologi.” Derfor tog Osman efter tre år sin afsked med Basix og begyndte at søge arbejde som klinisk psykolog.

Tilbage til universitetet Efter to år hos PPR i daværende Støvring Kommune og med en autorisation i hån-

den vendte Osman atter tilbage til Aarhus Universitet: dette da hans gamle samarbejdspartner, Peter Krøjgaard, havde fået en pose penge, som kunne øremærkes et projekt indenfor deres fælles interesse. ”Så jeg lod mig overtale. Nu havde jeg afprøvet det kliniske - så ville jeg gerne se, om forskningen var noget ved.” Således startede Osman på et ph.d.-projekt med Peter Krøjgaard som vejleder omhandlende objektindividuation koblet med børns tidlige begrebsudvikling. Ved endt ph.d. stod Osman igen ved en skillevej og skulle vælge, hvad han ønskede fremover: at genfinde musikken, søge tilbage som kliniker eller blive indenfor universitetets gule mursten? Timingen var da så heldig, at Dorte Berntsen netop havde fået bevilget midler til oprettelse af forskningscenteret CON AMORE. ”Det blev tungen på vægtskålen, da jeg skulle vælge, om jeg skulle ud eller blive. Jeg så gode muligheder for at blive del af et spændende forskningsmiljø.” Osman søgte således en treårig Postdoc-stilling, hvad han fik, og hvor han er i dag. Ansættelsen udløber til juni, men Osman håber på også at finde ansættelse ved PI på sigt.

Glæden ved at optræde Osman begyndte allerede som ph.d.-studerende at undervise i udviklingspsykologi, hvad han er fortsat med siden. Bliver han på et tidspunkt fastansat, skal han undervise markant mere end hidtil – nemlig 50 % af arbejdstiden. Dette er han meget tilfreds med: ”Noget af det, som jeg savnede mest som ph.d.-studerende efter at have været i PPR, var den umiddelbare respons på det, jeg lavede fra andre mennesker.” Som forsker er vejen til feedback lang, idet forskning typisk strækkes over lange perioder. Hos PPR oplevede Osman, at han umiddelbart kunne vurdere sin egen indsats gennem de mere omgående resultater. En sådan respons føler han også eksisterer i undervisningssituationer qua interaktionen med de studerende. ”Det gør, at jeg ikke savner det kliniske helt så meget, som jeg ellers ville havde gjort: den umiddelbare kontakt med andre mennesker.” De første gange Osman stod i en undervisningssitua-

Interview tion, kunne det dog godt være angstprovokerende. Han oplevede i den sammenhæng stor glæde ved at trække på sin musiske erfaring. Det især de første gange, han skulle finde sig tilpas i et auditorium. ”Jeg var jo vant til at være på og blive kigget på, uden at det gav anledning til ubehag. Jeg kunne også bruge de rutiner, jeg havde indarbejdet til at sætte mig selv op til at være på.” ”

første artikel ind til et tidsskrift og venter på, hvad de siger. Det er helt sikkert noget, som jeg gerne vil se mere på fremadrettet.” Jeg spurgte Osman, hvad han gerne vil undersøge, hvis han frit kan vælge og får stillet alle nødvendige midler til rådighed. ”Uh, det er svært. Nu er jeg jo så vant til at tænke i begrænsninger, men jeg drømmer som forsker selvfølgelig om at have så meget data som muligt.” Derfor vil han ønske, at han kunne lave samme studier som i dag - bare mere massivt. Endvidere drømmer han om bedre mulighed for at implementere scanninger af børns hjerner i forskningsarbejde. Begrænsninger oplever han dog aktuelt ikke som noget problem: ”Jeg er så heldig at være på et sted, hvor der er midler og kompetencer nok. Så mangel herpå har ikke begrænset os.”

Udviklingspsykologiens rolle

Osman Kingo optrædende i gruppen Basix, som blev kendte for deres fine accapella harmonier efter deltagelse i det danske melodi grand prix.

CON AMORE

Hos CON AMORE bruges meget tid i laboratoriet, hvor der foretages forsøg med børn. Aktuelt medvirker Osman i en undersøgelse af, hvad børn forstår ved en hændelse, samt hvordan deres hukommelse påvirkes af, om hændelsen har et ”script” og altså er oplevet mange gange, eller om den er vilkårlig. Endvidere har de på centeret netop undersøgt voksnes tidligste barndomsminder for at afsøge den tendens, at voksne ingen erindringer har om deres tidligste barndomsår – den såkaldte barndomsamnesi. I fremtiden vil Osman gerne undersøge børns involuntære erindringer, som er de erindringer, barnet får spontant uden forsøg på genkaldelse: ”Vi har netop sendt vores

Osman forudser, at man i fremtidens hukommelsesforskning i højere grad vil kombinere resultater fra forskning i hukommelse hos voksne med de, som findes i udviklingspsykologien, da disse aktuelt er ganske divergerende. Hermed venter han en form for opbrud med de traditionelle, psykologiske forskningskategorier – og det ikke kun i forhold til hukommelse. ”Nu er jeg selvfølgelig vildt biased som udviklingspsykolog, men jeg tænker, at hvis man ikke forstår, hvordan noget udvikles, så forstår man det ikke rigtigt. Man skal vide, hvordan ting opstår. Det kan selvfølgelig virke provokerende for nogle, som ikke er udviklingspsykologer.” Herfor tænker han, at udviklingspsykologi i fremtiden i højere grad end i dag vil blive betragtet som et vigtigt bidrag til den øvrige psykologiske forskning.

Vejen til en forskerstilling

Jeg spørger Osman, om han har nogle gode råd til studerende, som ønsker at blive forsker: ”Det er en rigtig god idé at forhøre sig om, hvorvidt nogle kan bruge en forskningsassistent.” Dette tænker Osman, da der er en del forskningsmæssige elementer, som man ikke kan læse sig til, men som må erfares. Som forskningsassistent får man således afprøvet, hvad forskning er, og opnår ikke

Interview dyrke interessen senere i livet. ”Det er lige i mindst kontakt til en forsker. ”Er den konde her år, hvor man skal gøre, hvad man kan takt god, og er vedkommende tilfreds med ens for at blive så god som muligt for at få en fast arbejde, er man måske allerede godt på vej til stilling, at det er svært at have tid nok.” Privat sammen at skrive en ph.d.-ansøgning.” Kan har Osman en hustru og to børn: en søn man ikke få en stilling som forskningsaspå seks og en datter på fire. Han tænker, at sistent, opfordrer Osman til, at man tager hans udviklingspsykologiske viden ikke som i forskningspraktik på kandidaten. Mere sådan har gjort ham til en bedre forælder, kedeligt fremhæver han, at man, hvis man ønsker at blive forsker, må ”Der er en god synergi mellem men at den har givet ham en ro i betragtningen af sine sørge for at læse sine ting samt gøre sit bedste – og det at være forælder og forsker, børns udvikling. Herfor oplever han, at hans viden selvom, at man ind i mellem men det er to vidt forskellige oplever ikke at forstå, hvad ting. Man trækker på forskel- har givet ham et afslappet forhold til at være forælder. man skal bruge det læste til. lige dele af sig selv.” ”Jeg oplever ind i mellem ”Man må prøve at have tillid til, at nogle har tænkt over hvilken viden, man stress hos moderne forældre, når deres børn ikke lever op til de milepæle, der beskrives i vil få brug for. Det er ofte lettere at forstå, hvorfor noget er relevant, når man har lært det bøger om børns udvikling.” Som forskningen og mere til.” Han fortæller, hvordan han selv påvirker forælderskabet, påvirker det også var ved at miste modet på 2. semester under forskningen. Dette da Osman derigennem har fået nye input til sin forskning. ”Der kognitionspsykologi, hvor han havde svært er en god synergi mellem at være forælder og ved at fastholde interessen. ”Det afspejlede forsker, men det er to vidt forskellige ting. Man karakteren også. Det var ikke her, jeg brillerede.” Pudsigt er det derfor, at der i Osmans trækker på forskellige dele af sig selv.” interessefelt er lige så meget kognitionspsykologi, som der er udviklingspsykologi. Han Et afsluttende godt råd fortryder i den sammenhæng ind i mellem, Osmans råd til studerende i dag er, at de at han ikke læste bedre på 2. semester: ”Så fra starten af studietiden erkender, at der var jeg fri for at gå tilbage og læse efter.” Herpå universitetet er få faste rammer, og at med siger han også, at man ikke absolut skal studiet er deres eget ansvar. Han tænker, at have topkarakterer for at blive forsker. ”Det der ikke er så meget at gøre ved, at det er behøver man ikke. Det vil nok være en ulempe sådan, så des før man overgiver sig dertil, at have bundkarakterer, men fra middel og op, des bedre vil oplevelsen af studieprocessen så tror jeg, at man er godt kørende”. blive.” Accepterer man det, er der mindre frustration, og jeg tror, at man bliver en bedre studerende. Når man kommer ud som Livet udenfor forskningsverdenen psykolog, skal man med stor sandsynlighed Osmans store fritidsinteresse er fortsat musik, som han aktuelt kun dyrker hjemme også arbejde selvstændigt, så man kan lige så godt komme i gang.” s for sig selv grundet manglende tid. Han håber og forventer dog at få mere tid til at

Fun-facts om Kingo

s Osman hævder, at han med sin deltagelse i gruppen Basix, der blev nummer to til Dansk Melodi Grand Prix 2001, har været medlem af et semi-boyband. s Osman har tidligere spillet meget rollespil. s Osman opdagede først, at hans far, som han ikke har haft meget kontakt til,

havde læst psykologi i Aarhus, da han selv var startet der. ”Så det giver vist et-nul til gener!”

Psykologisk idrætsforening ssssssssssssssssssssssssssssssssssss Savner du arrangementer på psykologi, der ikke handler om druk? Har du idéer eller lyst til at starte en idrætsaktivitet op for dig og dine psykologivenner? Eller blot lyst til at deltage i idrætsaktiviteter med andre psykologistuderende?

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss Så kontakt Psykologisk idrætsforening (PIF) for at høre, hvad muligheden er for at starte nye ting op, eller hvordan du deltager i de allerede arrangerede sportslige aktiviteter. De fleste arrangementer er enten gratis eller med meget lav deltagerbetaling. PIF er et nyt, men eksponentielt voksende udvalg under Psykologisk Institut, som søger at give de psykologi-studerende på AU mulighed for at deltage i og oprette sportslige aktiviteter og møde andre psykologi-studerende derigennem. I PIF har vi viden, ressourcer, lokaler og anlæg (idrætshaller, svømmehaller etc.), som vi gerne vil stille til din rådighed, hvis du ønsker at starte en ny aktivitet op for dig og dine kære psykologivenner. Se mere på vores side på facebook: ”Psykologisk idrætsforening PIF” Indtil videre er følgende aktiviteter oprettet. - Udendørs fodbold, 2 gange om ugen. Ansvarlig: Sebastian Dinesen Jensen. http://www.facebook.com/groups/298703140261701/ - Indendørs fodbold - Aktiv om efteråret og i vintermånederne: Ansvarlig Lasse Petersen - Psykologisk løbeklub.Velkommen til Psykologisk Löbeklub! For alle de løbelystne uanset niveau og ambitioner. Det bliver socialt, sjovt, hårdt og udfordrende. Alle er velkomne! Ansvarlig: Kasper Asbjørn Høgh Mikkelsen http://www.facebook.com/groups/332396000215179/?fref=ts

Kontakt os for flere informationer Lasspetersen@gmail.com

What to do? - Action-guide til sommerferien Tekst: Karen MArgrethe S. Kirketerp Du kender det sikkert. Du har hørt en af dine bedste venner skal på jordomrejse med hendes nye italienske, passionerede kæreste, mens du skal arbejde hele sommerferien på en bøjlefabrik (mens du bor hos dine forældre) for at have råd til mad resten af året. Eller måske skal du endda ud på et større eventyr, men skal først tjene pengene igennem ugers hårdt arbejde, eller måske er du endda typen som både til hverdag og i ferien ender i en intet-handlende zone, hvor du gerne ville nå mere. Intet at frygte! Vi har en skøn, lang sommerferie foran os, og jeg vil i det følgende liste både store og små ting, der kan transformere de mere kedelige dage til en mere eventyrlig liga, hvor kedsomhed overtrumfes. 1.

Udforsk ny eller gammel hobby! Vær kreativ. Vil du vide mere om vin? Have styr på verdenshistorien, lave model fly, tapdance eller måske lære italiensk? Just do it!

Skriv et brev til dig selv, som du først må åbne, når du er kandidat, gift eller 40 år.

Opfør dig som turist i egen by (eller måske en random dansk by du endnu ikke har set) og nyd dates i dit eget - eller en god vens - selskab.

Kig på folk igennem en gaffel, og lad som om, at de er i fængsel (se: ekstrem kedsomhed)

Sæt dine CD’er, bøger eller film i alfabetisk rækkefølge. Evt ordn digital musiksamling.

Opfind rygte eller udtryk, og se om du kan genkende det, hvis/når det kommer tilbage.

Køb fødselsdagsgaver på nettet i god tid, så du ikke skal tænke på det senere.

Start en filmklub, bogklub eller andet og træk gamle klassikere frem.

Genetabler det romerske rige.... I Ebeltoft.

10.

Ryd op i skabe, som har stået uberørte hen. Det er befriende! Smid tøj som ikke passer (i form, farve eller stil) til genbrug. Less is more! Og du behøver ikke 10 ”malertrøjer”.

11.

Besøg en god ven eller et familiemedlem, du holder af men måske ikke har set længe.

12.

Luk øjnene og slap af… Du skal intet nå – i hvert fald ikke noget, der er vigtigere end at slappe i din sommerferie!

13.

Opfind noget - et sprog, en teknologisk dims eller et spil.

14.

Vær studierelevant! Evt. læs en bog om psykologiens historie og noget i den dur.

15.

Surf på sider som 9gag, retronaut eller nuttynewstoday, og pludselig har du ikke været

Psyklen Undersøger

uden for en dør i 2 uger. En passioneret Google-søgning kan også gøre sit.

16.

Forbered en overraskelse til en; et brev, scrap-/fotobog, roadtrip, en Mix-CD, en lækker middag eller måske endda en større kreativ mission.

17.

Ordn alle de der gamle mapper med noter og tekster fra gamle semestre, som bare står usorteret hen (Du ved godt, hvad jeg snakker om).

18.

Prøv at kokkerere en hel ny ret og overvej at afprøve nye kulinariske tendenser.

19.

Brug kridt til at skrive opmuntrende beskeder rundt ommkring i byen.

20.

Bliv frivillig! Det er både godt for dig, udsatte, samfundet og dit CV. Se punkt 25.

21. Hold en fest - der er altid en grund (og dermed også en grund til tøjshopping og cocktailseksperimenter)!

22.

Tag på biblioteket og lån en masse spændende bøger (el. film), du kan fordybe dig i. Der er intet som en god bog eller et lækker filmmarathon med gode venner.

23.

Læs bøger baglæns for at finde hemmelige budskaber (Se: ekstrem kedsomhed).

24.

TAG PÅ INTERRAIL. Det er perfekt til unge studieår; verden er klar til udforskning.

25.

Skriv/forny dit CV – det er altid praktisk.

26.

Filosofer over livets mening i timevis (og skriv til mig, hvis du finder svaret!)

27.

Start et længere varende projekt - hvis kreativ så måske overvej en roman eller et maleri

28.

Tag til alle events listet på Psyklens eventplan.

29.

Øv dig på dine hemmelige og måske ukendte mentale kræfter - kan du monstro skifte kanal på tv’et uden at bevæge dig ??? Det er en af livets store spørgsmål...

29.

Lær alt, hvad der er at vide om ungarsk infrastruktur, hytteost eller andet interessant.

30.

Styrketræn, løb eller dyrk yoga. Find din egen favorit og nyd det (måske) i godt vejr!

30.

Tag en dag, hvor du går på genbrugsbutiks eller –markedsmarathon

31.

Gør hovedrent, mens du ser hører sommerligt musik.

32.

Begynd at se en ny (TV-)serie. Evt. få Netflix eller HBO nordic (nej jeg får ikke reklamepenge).

33.

Lær at moonwalke.

34.

Bryd eller opfind en ny verdensrekord.

35.

Skriv et indslag til Psyklen! Blot kontakt os på psyklen @gmail.com

For ikke helt at blive ukorrekt, hvad angår ideen om at kede sig, så husk at slappe af (kedsomhed er også sundt! – trods det er et kedeligt ord) og nyd tiden væk fra studiebøgerne, bliv forundret, nyd sommerstråler, godt selskab, god mad og at vågne op lige, når du vil – til lige, hvad du vil. Og så kan du finde energi til at komme tilbage til univerdenen og det gode studielivs

Psykologisk revy

Tirsdag d. 7.5.2013 var alle psykologistuderende på PI inviteret til OPSTARTSMØDE for Psykologisk Revy 2013. Dagsordenens hovedpunkt var valg af dette års koordinatorer. Enhver, der havde mod på det, kunne frit stille op som kandidat. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så mødet rykkede fra Den Lukkede og ud på bibliotekets terrasse. 35 mennesker var mødt op, klar til at hjælpe Psykologisk Revy 2013 godt fra start. Revyånden var i hopla! Det er opløftende og positivt at mange, gode revyfolk vil fortsætte, mens nye også kommer til. Det er præcis det, der skal til, for at vi kan bevare en topspændstig Psykologisk Revy og en dansende glad revyånd! Det lykkedes os at få de 6 koordinatorposter besat. Det er med stor fornøjelse, at jeg her kan præsentere Psykologisk Revys koordinatorer: Instruktør: Ditte Jørgensen, Bandleder: Gitte Westphael, Korleder: Pil Jeppesen, Dansekoordinator: Lindis Jørgensen, Regikoordinator: Kirsten Bekker Kjærgård & Teknikkoordinator: Jonas Yde Højgaard. Derudover er undertegnede og Michelle Nørris jensen også koordinatorer. Afslutningsvis vil jeg oplyse, at vi efter semesterstart holder STORMØDE (flere detaljer følger senere). STORMØDET er en chance for at høre mere om Psykologisk Revy og sikre sig en plads i det fantastiske udvalgsfællesskab. Jeg vil opfordre til, at alle psykologistuderende med revyinteresse møder op. Psykologisk Revy 2013 mangler lige nu en 2. eller 4. semesterstuderende, der har lyst til at være med som tilrettelæggerassistent, og derudover også nogle, der besidder teknisk snilde og/eller flair for computernørderi. Kontakt: psykologiskrevy@gmail.com. Psykologisk Revy er et meget alsidigt foretagende, og der er mange forskellige opgaver, der skal løses, før vi har en færdig revy. Alle kan være med, og alle er velkomne! Revydøren står åben, så mød frem, stil op og byd ind! Husk også at blive en del af vores facebookgruppe og få adgang til al værdifuld revy-info :) Vi ses til Psykologisk Revys STORMØDE efter semesterstart! På vegne af Psykologisk Revy Anne Damgaard Udvalgsformand & tilrettelægger, Psykologisk Revy 2013

Fokus

Psykologikampagnen - er til for os Tekst: Anne-Sophie Schneider

I det følgende bringes et interview med projektleder af Psykologkampagnen, Monica Lorenzo Pugholm, som vil indføre os i kampagnens hensigt, indsats og mål og gøre os klogere på vores jobmuligheder som psykologer nu og i fremtiden.

Hvad har kampagnen til formål? Psykologkampagnen er et medlemsfinansieret beskæftigelsesinitiativ, som har til formål at sikre job til alle psykologer.Herudover er projektets målsætning at styrke Psykologfagets anvendelse og Dansk Psykolog Forenings status blandt nuværende og kommende

medlemmer. Med en forstærket beskæftigelsesindsats har vi fokus på de allerede eksisterende stillinger indenfor den offentlige sektor og en udvidelse af disse. Men vi vil især se på det private arbejdsmarked, fordi vi her ser et kæmpe potentiale for psykologer, som ikke er udnyttet optimalt. Vi ser psykologer

Fokus indenfor HR og ledelse, men psykologer har Psykologkampagnen erfarer, at den kompetencer og potentiale, som endnu ikke største udfordring for at sparke døren er udnyttet optimalt indenfor disse områder. ind til det private arbejdsmarked findes Samtidig er der områder indenfor den blandt psykologerne selv. Når jeg besøger private sektor, hvor vi i dag ser antropologer Institut for Psykologi eller afholder møder og sociologer, men hvor psykologer også med studerende eller ledige, oplever jeg kan spille en væsentlig rolle. en fantastisk stolthed omkring faget, en I sidste nummer af PsykologNyt (nr. 6) bragte stærk fagidentitet, som særligt er forankret vi et portræt af cand.psych. Thomas Koester, omkring det kliniske arbejdsfelt. Dette er som arbejder med forbrugerpsykologi. forståeligt nok, for det er jo netop indenfor Indenfor feltet forbrugeradfærd ser vi få det kliniske, at en cand.psych. har sin psykologer. Det mener vi er en skam, for hvis ekspertise og særkende overfor uddannelser, der er nogen, som ved noget om, hvordan som ved et første øjekast kan ligne en mennesker tænker og føler, så er det kandidatgrad i psykologi (uddannelse som psykologer. Andre arbejdsområder, hvor vi cand.merc.psych. fra CBS f.eks.). gerne ser flere psykologer, Desværre virker er f.eks. indenfor det som om, at ”På vores hjemmeside psykologkommunikation og studerende er så kampagnen.dk samler vi alle vores markedsføring. I det hele fokuserede på at taget kunne vi godt tænke aktiviteter og nyheder. Her kan jeg virke som kliniske varmt anbefale, at man som studerende os at se flere psykologer, psykologer, at som søger stillinger, hvor de lukker øjnene orienterer sig. Hvis man vil have indder ikke specifikt søges for alle de andre flydelse og give input til kampagnens en psykolog, men hvor jobområder, som tiltag, kan man også deltage aktivt i psykologen i arbejdets også har gavn af Psykologkampagnens LinkedIngruppe” udførelse kan få sine et klinisk afsæt. fagspecifikke kompetencer Her tænker jeg i spil. især på HR og medarbejderudvikling. Feltet ledelse kan også være interessant med Hvorfor har man fundet behov for et det rette kompetenceløft. Der er utrolig tiltag som denne erhvervskampagne? meget psykologi i disse felter. Måske kan Ledighedstallene viser, at psykologers psykologen med fordel prøve at flytte sit arbejdsløshed vil stige stødt, hvis vi ikke fokus fra individplan til gruppeplan og så sætter ind nu. I øjeblikket har vi en samlet se, hvad der åbner sig af perspektiver i ledighedsprocent på 4,8 %. Det er lidt lavere overgangen fra studieliv til arbejdsliv. end den generelle akademikerledighed. Psykologkampagnen forsøger blandt Men fremtidsscenariet er, at vi kan lande andet at åbne psykologers øjne for på en ledighed på 25 % i 2022. Dette fordi jobmuligheder ved at bringe portrætter af vi får flere nyuddannede psykologer (De psykologer, som har et arbejde, der ikke er første kandidater fra Syddansk Universitet helt typisk, eller som har formået at bruge bliver færdige i 2015). Samtidig med at andre kompetencer end de fagspecifikke mængden af arbejdsaktive psykologer stiger, i sin jobsøgningsstrategi. Vi lægger alle er psykologer en af de grupper i samfundet, portrætterne ud på Psykologkampagnens som går senest på pension. Hvis der skal hjemmeside og opfordrer studerende være plads til, at alle psykologer får brugt til løbende at orientere sig her. Vi har deres kompetencer på arbejdsmarkedet, er blandt andet bragt et portræt af Elsemarie der behov for den proaktive indsats, som Kappel, som arbejder som idrætskonsulent Psykologkampagnen er. i DGI byen. Hun viser, at de personlige kompetencer og interesser, altså alt det som Hvordan matcher psykologer det private er at finde udenfor den faglige kerne, er erhvervsliv? afgørende, når vi taler jobsøgning.

Fokus Er ønsket om at sikre jobs til psykologer inden for nye erhvervsområder et udtryk Psykologportrætterne og opfordringen for, at psykologers rolle i erhvervslivet er til at deltage i karrieredagene i marts er ved at ændre sig? konkrete tiltag, kampagnen har foretaget Psykologers rolle i erhvervslivet har længe i indsatsen for at udvide psykologers været der. Men psykologer har ikke formået arbejdsområde - hvilke andre former for at tage teten og udnytte deres store aktiviteter byder kampagnen på i løbet af potentiale. Vi ser også nogle fordomme året? blandt studerende og dimittender omkring Psykologkampagnen har flere arrangementer at arbejde i den privatesektor. Mange i støbeskeen. Vores seminar Professionel psykologer har et lidt sort-hvidt billede af Profilering den 15. april viste sig at få over det offentlige versus det private. Det handler 120 tilmeldinger, og vi måtte derfor flytte om en forestilling om, at man kan gøre en arrangementet fra vores egne lokaler i stor positiv forskel (måske endda redde Stockholmsgade til DSBs kursuscenter. Det folk) indenfor det offentlige, mens private er selvfølgelig dejligt at mærke, at vi rammer firmaer bare vil tjene penge. Det er ærgerligt, vores medlemmers ønsker og behov. Men vi for psykologer har kompetencerne til at gør også meget for netop at være i dialog blive en fantastisk ressource indenfor HR med vores medlemmer for at sikre os, at og medarbejdertrivsel. Psykologer bidrager projektet er bæredygtigt. med etik og værdier i den proces, som det Senere på foråret lancerer vi en workshop, er at lede en virksomhed. Selvfølgelig er som har innovation og iværksætteri virksomhedens bevæggrunde for at ansætte som tema. I løbet af sommeren holder en psykolog betinget af, at man kan se en vi så et arrangement i samarbejde med stor fordel i at ansætte en fagperson, som karriererådgivningen på Københavns kan sikre glade, arbejdsomme medarbejdere Universitet, og til efteråret dækker vi de tre med lavt sygefravær og dermed sikre sorte andre universitetsbyer. tal på bundlinjen. Men er det så slemt, Vi har også et samarbejde med at der er en økonomisk gevinst ved at akademikerkampagnen og naturligvis også have det godt på en arbejdsplads? Ved Akademikernes A-kasse, AAK. Ved at gå i f.eks. at arbejde for medarbejdertrivsel dialog får vi bedst muligt samlet erfaringer hjælper psykologen fra arbejdspladser og det enkelte individ kan dermed bedre ”Desværre virker det som om, at stupå arbejdspladsen, målrette indsatsen for derende er så fokuserede på at virke medarbejdergruppen vores medlemmer. og virksomheden i sin På vores hjemmeside som kliniske psykologer, at de lukker helhed. psykologkampagnen. øjnene for alle de andre jobområder, Psykologkampagnen dk samler vi alle som også har gavn af et klinisk afsæt. arbejder for at italesætte vores aktiviteter og Her tænker jeg især på ledelse og alt det psykologfaglige, nyheder. Her kan jeg medarbejderudvikling. Der er utrolig som er i alle de job, der varmt anbefale, at ikke nødvendigvis bærer man som studerende meget psykologi i disse felter” titlen ’Psykolog’. Til orienterer sig. Hvis dette har vi god gavn af alle de psykologer man vil have indflydelse og give input til på arbejdsmarkedet, som henvender sig kampagnens tiltag, kan man også deltage for at fortælle deres historie f.eks. via et aktivt i Psykologkampagnens LinkedInportræt i vores medlemsnyt, eller ved at gruppe. skrive et indslag i Psykologkampagnens Det er dog vigtigt for mig at sige, at selvom LinkedIngruppe. Vi er også rigtig glade for, at vi har fastsatte arrangementer til hele psykologistuderende fra landets universiteter året, så er Psykologkampagnen et levende tog til karrieredagene i marts og gik derfra projekt og derfor altid i bevægelse. Det skal med nyt input til deres fremtidsdrømme. forstås sådan, at vi til hver en tid er åbne for

Fokus muligheden for et nyt arrangement. Som du nævner, erfarer I, at den største udfordring psykologer og psykologistuderende står overfor, er vores lidt for snævre opfattelse af arbejdsområde - er det din opfattelse, at det private arbejdsmarkeds syn på cand. psych.’er også er en del af udfordringen mht. fremtidige jobmuligheder? Det vi hører er, at psykologer skal have mindre fokus på deres titel og mere fokus på de konkrete opgaver, som skal løses. Det betyder ikke, at uddannelsen i psykologi ikke er vigtig for at løse virksomhedens opgaver, men det er ikke primært ens cand. psych. titel man skal have fokus på, når man søger et job, hvor der ikke står ’psykolog søges’ i jobannoncen. Det kan godt virke lidt selvhøjtideligt for en arbejdsgiver, særligt hvis man søger arbejde i en virksomhed, hvor der ikke er andre psykologer ansat. Jesper Allentoft, koncerndirektør i Chr. Hansen, nævnte i sit oplæg til opstartskonferencen og igen i portrættet fra vores medlemsnyt tilbage i februar, at der er plads til mange flere psykologer i det private erhvervsliv.Dog siger han, at det alt afhængig af hvilket niveau man ønsker at arbejde på, kan være nødvendigt at tilegne sig noget hardcore viden om kommerciel forretning. I den forbindelse er vi i kampagnen ved at se på mulige kurser indenfor f.eks. ledelse, personalejura, forretningsforståelse og markedsøkonomi, som vi kan anbefale vores medlemmer. Kurser og efteruddannelse kan være

vigtige, men som studerende har man faktisk rig mulighed for at få indblik i en virksomhedskultur, mens man er studerende. En oplagt måde, hvorpå man som studerende kan begynde at tilegne sig viden om det private erhvervsliv, er at byde ind med sin viden. I Psykologkampagnen opfordrer vi derfor de studerende til at udnytte den oplagte mulighed, det er at skrive bachelorprojekt eller speciale på baggrund af et projektsamarbejde med en virksomhed. Da Psykologkampagnen for et par måneder siden afholdt et seminar på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, må jeg indrømme, at det var lidt overraskende, at kun én ud af de 49 fremmødte studerende var i gang med at undersøge et projektsamarbejde med en virksomhed. En anden måde at få indblik i den verden, som rører sig derude, er at melde sig til universiteternes mentorprogrammer. Som psykologistuderende kan man søge om at blive mentee hos en erhvervsleder. Hvorfor ikke udnytte det sparringsrum, som et mentorforløb er? Måske finder du ud af, at du har lederpotentiale. Til alle psykologistuderende vil jeg til sidst lige huske at sige, at selvom man har en drøm om at arbejde som kliniker en dag, skader det ikke at få indblik i et andet felt. Det kunne jo være, at man efter et projektsamarbejde eller et mentorforløb på en virksomhed pludselig står med mere end én drøm på hånden! Monica Lorenzo Pugholm - Projektleder, Psykologkampagnen

Har du en skribent i maven og skriveblæk i blodet? Kunne du tænke at formulere tanker og gode ideer ned på tekst? Er du en af de nye psyklister på Psyklen? Kontakt psyklen @gmail.com, hvis det lyder som noget for dig

Synes du også, at Psyklen er fedt? Og kunne du tænke dig at få løbende opdateringer om PI og adgang til både informative og undefundige indslag? Så giv din anerkendelse til kende på Facebook.

www.facebook.com/psyklen

Følg Psyklen på facebook, og få mulighed for digitalt at læse bladet - både nye og gamle udgaver -og at få løbende opdateringer om psykologoisk institut. Feedback, ris - og Især ros - er altid velkommen :)

10 tegn på, at du er blevet dumpet uden at vide det Af Sofie Palmelund Jensen 1. Han holder op med at svare på dine sms’er 2. Når I mødes på gaden, krydser han vejen for at gå på det modsatte fortov af dig 3. Når du vil ændre din relationship status på facebook til at være ”i et forhold”, finder du ud af at han har slettet dig som ven/er i et forhold med en anden 4. Han møder aldrig op til den hyggeaften du har planlagt for jer 5. Du danser alene til jeres par-salsatimer – han danser med læreren i den anden ende af lokalet 6. Mennesker omkring dig sender hinanden akavede blikke når du nævner ordene ”min kæreste…” 7. Når du ringer for at fortælle at du er i fødsel med jeres fælles barn, tager han ikke telefonen, og dukker aldrig op til fødslen 8. Når du kommer hjem til jeres fælles lejlighed og opdager at han har flyttet alle sine ting og skiftet dobbeltsengen ud med en enkeltseng 9. Når du kommer hjem og opdager at dit navn på postkassen er blevet skiftet ud med en anden piges og din nøgle ikke længere passer i låsen 10. Du modtager et polititilhold med posten

Feature

Reality-tv – why it is so appealing and why it is wrong TEKST: Pernille Melander Ja, der er ikke meget andet end overskriften til fælles med Velichkovskijs modularitetsartikel i nærværende skrift (meget, MEGET farfetched er der, måske). Derimod vil jeg trække på nogle foruroligende oplevelser, jeg havde i påsken. Først vil jeg starte med lidt litteraturteori: Den sovjetiske litteraturteoretiker mm., Bakhtin (1895-1975) indførte, blandt meget andet, begrebet karnevalisme. Det dækker over fokus på det kropslige og vulgære, oprør og modkultur mod den falske, pæne borgerlige facade, hån og degradering og endelig overdrivelse og pral. I kan nok se, hvor det bærer hen, så jeg vil lige lade den stå og simre, for så at vende tilbage til den efter jeg har berettet om mit forhold til reality-tv. Muligvis er tonen af og til hård, men det er sagt med det glimt i øjet, som det skrevne ord ikke viderebringer. Selv har jeg intet tv. Det har min kære moder til gengæld, så der blev indtaget lidt flere tomme hjernekalorier end normalt i påskeferien – det er jo derfor, man har ferie. Jeg har i årevis hånet

og forsaget skod-tv, det værende ”Paradise Hotel” (som jeg stadig holder på er glædespiger og -drenge, der bare har behov for et større publikum, end hvad toilettet på Crazy Daisy kan give dem), ”Divaer i Junglen” (som i bund og grund bare er Fetterlein og en flok ”stjerner”, jeg ikke kender), ”For Lækker til Love” (der ikke decideret er et realityprogram, men snarere en dokumentarserie gennemsyret af en eksistentiel håbløshed) og hvad de nu ellers hedder. Min lillebror på 17 har det anderledes. Det er vist med hans ord ”fucking awesome”, så jeg blev udsat for lidt af hvert. Mit syn på reality-tv blev kun bekræftet; det er nok noget af det mest fordummende og nedværdigende, jeg nogensinde har set, og først da jeg blev forsikret om, at deltagerne ikke fik penge for indspilningerne, genvandt jeg fatningen og oplevede sideløbende en ny følelsesstrøm af fortvivlelse. Men udover vreden, hvad fik jeg så ud af det? Og hvad fik mig til at fatte en smule sympati for genren? Én ting er, at min hjerne slappede af, muligvis mere, end når jeg sover. Og, til trods for, at replikkerne

Feature bliver leveret så stereotypt, at man skulle tro, at der er udleveret manuskripter, og at deltagerne er så dumme, at man begynder at overveje legalisering af tvangsaborter, så trak jeg da på smilebåndet – det indrømmer jeg gerne. ”Kongerne i Sneen”, som må være 2010’ernes svar på Morten og Peter på skiferie, lo jeg ligefrem af. Fordi det er så overdrevet lavt. Mennesket er degraderet til en kopulationsmaskine uden åndsliv, og tilrettelæggelsen håner det, som ”borgerlige” mennesker lever for og dyrker. De mennesker, der i ”det virkelige liv” (udenfor skærmen, udenfor Daisy) ikke styrer fandens meget, er pludselig ”konger”, der spiller spillet, vrager folk på åben skærm og kører ”Fuck det, det er lige meget, jeg skal bare have noget fisse”-stilen foran alle borgerdyrene derhjemme. At jeg så sidder og bruger Bakhtin til at understøtte min pointe om disse mennesker, viser så bare, at ”the joke’s on me” og at de, langt henad vejen, har the upper hand. Bakhtin argumenterer for, at karnevalisme er, når samfundets laveste klasser for et øjeblik bliver den dominerende og bestemmende klasse. Er det ikke det, der sker, når egentlig rimelig velreflekterede mennesker bruger tid, ressourcer og kognitiv energi på at se deres ”konflikter”, ”strategier” og ”reaktioner” udspille sig for åben skærm. Jeg valgte ikke at bruge deres spontane gangbangs som eksempel,

da det er småoverflødigt at argumentere for grundlaget for at se det – for nogen. Bakhtin mener dog, at det især er de fra de laveste klasser, der kan se morskaben i dette, men det var selvfølgelig også før tv’et, som fordrede dyrkning af guilty pleasures hjemme i borgerhulen. Det komiske twist i karnevalismen er, når ”de laverestående”/”gøglerne” ikke kan finde ud af at begå sig i deres nye rolle (når de mindre intellektuelt veludrustede f.eks. skal forsøge sig som strategiske masterminds). Samfundsstrukturen vendes altså på hovedet; vi ser, at det nok ikke er morgendagens ledere, vi ser på skærmen, uanset hvor meget de føler sig som konger, og normalt, ifølge karnevalismeteorien, genskabes der orden i kaosset. Narren bliver nar igen, Jeppe bliver bonde igen. I løbet af overskueligt kort tid. Det sker ikke umiddelbart i reality-tv, og det er jeg bange for ikke sker på længere sigt, når folk bliver ved at koste seertal på sådanne programmer. Jovist bliver kongefølelsen degraderet til gæstebartenderfølelsen hos deltagerne, men jeg frygter, at de ikke indser, hvor substansløst deres liv er, og at de ikke er konger, der kan score alle piger. Allermest frygter jeg, at min lillebror ikke er helt ironisk, når han siger, at han synes, at deltagerne er nice. Dermed ikke sagt, at det udelukkende er negativt, at de får deres plads. Det dækker nok meget

Feature godt den procentdel af danskerne, der med Amalie liggende, tror jeg godt, at man kan rimelig stor sikkerhed ikke er ligeså stor fan sige, at det er tæt på at være ligeså uetisk at af DR-K som jeg. Når det så er sagt, FIK grine af hendes dumheder, hvis det er ik-score, jeg en smule sympati for nogle af serierne, man taler om. konvergerende mod medlidenhed (som når Så for at vende tilbage til min plagierede man ser Knaldperlen ytre ”Jeg kan score alle tagline, der dækker min oplevelse af tvpiger! De er vilde med mig!” for så for ottende konceptet, synes jeg, at karnivalismebegrebet dag i træk at blive afvist og ignoreret). Det kan godt afdækker mit syn på reality-tv, bortset vist sammenlignes med den sympati, man har fra, at reality-tv-stjerne de sidste ti år stort for den vanskabte i en dyreflok. Ydmygelse set er blevet et erhverv, og derved genvindes er vel en grundbestanddel ”Mit Syn på reality- den sociale orden ikke. Folk af reality-tv, og det virker er ikke længere bare kendt TV blev kun usmageligt. for noget, de er dygtige til, Med andre ord kan bekræftet; Det er men for noget de er villige til. man argumentere for, at Måske er det bare mig, der nok noget af det ”Borgerskabet” udnytter er en gammel, konservativ deltagernes medieliderlighed mest fordummende snerpe, der kan blive fortørnet (og generelt bare liderlighed) og over, at nogen går med næsen acceptsøgning for at iscenesætte og nedværdigende, i sky og føler sig hævet over den ydmygelse, som vi synes, jeg nogensinde har andre, fordi de engang har er så underholdende. Når jeg knaldet ”Skinkelynet” og set” griner over, hvordan Morten ”Klamydia-Kenned” på én og Peter driller hinanden, er gang i Kongerne i Junglen, der altid én eller anden, der brokker sig over, eller hvad ved jeg, men jeg tænker, at det er så hvordan det er forkert at grine over de sjove ydmygende og udnyttende, da de næppe selv ting, de siger, fordi de har Down’s Syndrom indser, hvor dumt det er før om lang tid. s – uden at have nogen WAIS-test af Paradise

Lille hilsen til alle, som har eller har haft statisitk

- og til nogle som kan glæde sig til det...

Awesome Man

AWESOME MAN

Af Kasper Hjortsballe

Overspringhandling -

vol

ø v e l s e r d i n k r o p v i l ta k k e d i g f o r cd

Te k s t : K at r i n e

jørgensen

I denne anden del af artiklen om den gode overspringshandling bevæger vi os længere ned. Glæd dig til øvelserne, som vil styrke den nederste del af din krop og hjælpe dig af med spændinger og stive lemmer. Øvelserne kræver ikke mange remedier og er lette at gå til, så der er ingen undskyldninger, læs bare med! 1. Få en lækker og fit mave til sommer. Inden vi bevæger os længere ned, skal vi lige dvæle et øjeblik ved de kære mavemuskler og især ved den nederste del af maven - den højtelskede topmave, bildækket, ølmaven eller hvad man nu har valgt at døbe den lille bule. Der er nu hjælp at hente med denne lette øvelse, som med snilde kan udføres lige ved skrivebordet, hvor du sikkert alligevel har bosat dig i denne eksamensperiode. Det eneste du skal bruge, er nemlig dig selv og

en stol. Hér sætter du dig på dine hænder med håndfladerne nedad. Så lægger du hele din kropsvægt på dine hænder og løfter dig selv op fra stolen, ca. 6-8 cm så fødderne slipper gulvet. Mavebøjningen består i at løfte lårene op. Herefter sænker du dig langsomt og kontrolleret. Gentag gerne øvelsen i et minut, eller længere hvis du lyster. Du kan med fordele lave øvelsen alle mulige andre steder, fx på en bænk i Botanisk Have, hvis vejret (og eksamenslæsningen) tillader det.

især også kunne mærke en forskel, hvis du føler dig låst i ryggen. Samtidig vil dine skuldre også kunne glæde sig over denne øvelse. Se billede forneden her.

4. Superman – går du rundt med en superhelt i maven?

2. Squat dig til baller af stål – og hér er der ikke tale om den flydende af slagsen. De fleste kender squat-øvelsen, men hvis du ikke i forvejen gør det så læs med hér. Der er nemlig flere gode grunde til at lave denne øvelse. Din numse vil elske dig for det, benene og kroppens core bliver trænet og oveni hatten træner du hele kroppens holdning. Der er nogle vigtige punkter at være opmærksomme på inden du går i gang: numsen skal tilbage og ned, vægten skal lægges på dine hæle, ryggen skal være ret, overkroppen oprejst og brystet frem. I denne position laves øvelsen ca. 15 gange, gerne gentaget flere gange dagligt. Se billede foroven.

3. Hjælp til balancen ….og hoften. I denne øvelse skal du stå på ét ben og lave hoftecirkler. Ja, man ser en smule sjov ud, men hvis du fortsætter cirklerne i 15 sekunder den ene vej og 15 sekunder den anden vej, vil du ikke kun øve balancen, men

Med denne øvelse, som kaldes Superman, styrker man især lænden. Lænden er en meget belastet del af kroppen, især med al den stillesiddende aktivitet eksamenslæsningen jo desværre er. Det du gør er at lægge dig på maven på gulvet og diagonalt løfte højre arm og venstre ben opad, hvorefter du skifter til modsatte lemmer og gentager så øvelsen ca. 15 gange. Når du nu ligger der på gulvet og opdager at nullermændene snart går til angreb på dig, kan du jo med fordel gøre en god overspringshandling i at støvsuge senere på dagen. Se billede øverst på forrige side. Held og lykke med øvelserne og husk! De kræver ikke særlig meget tid, plads eller mærkværdige remedier, så det er bare med at komme i gang. Du vil hurtigt kunne mærke forskel i kroppen og derfor også komme langt bedre igennem de mange timer med hovedet begravet i bøgerne. Til sidst, rigtig meget held og lykke med eksamen og rigtig god sommer s .

Udvalgsupdate

PSYKOLOGISK SOMMERLEJR 2013

….skal du med? Vi er kommet lidt sent ud af starthullerne denne gang, men frygt ikke! Psykologisk Sommerlejr 2013 er ved at blive stablet på benene, og du er inviteret! Følg os på Facebookgruppen ’Psykologisk Sommerlejr 2013’.

Her vil der løbende blive opdateret med information om tilmelding, tidspunkt og indhold. Vi glæder os til at tilbringe 5 dage, lære en masse om psykologisk praksis gennem spændende workshops, nyde livet og det dejlige danske sommervejr, feste og have det rart sammen med 26 andre skønne psykologistuderende fra hele landet – måske er du en af dem? Sæt kryds i kalenderen 12.-16. august!

Mvh Psykologisk Sommerlejr (Camilla Holst Thygesen, Mia-Maria Worm, Louise Dalskov Nielsen og Karen Vedel Nielsen)

Udvalgsupdate

Nyt fra Dansk Psykologforenings Studentersektion Dansk Psykologforenings Studentersektion (DPS) har fået en aftale i hus, hvorved SUL-overenskomsten bliver et gratis tilbud til studentermedarbejdere, der er medlemmer af Dansk Psykologforening. SUL - Studenteransattes Landsforbund - er en over 30 år gammel fagforening for studenterundervisere, -medhjælpere, -vejledere. SUL organiserer og forhandler på vegne af de studenteransatte på landets universiteter, samt arkitektskoler, musikkonservatorier, kunstakademier og på Danmarks biblioteksskole.

Er du ansat som studerende på universitetet, vil vi opfordre dig til at melde dig ind. Det årlige contingent på 300kr om året betales af Dansk Psykologforening, hvis du I forvejen er medlem af denne. SUL’s overenskomst omfatter: - Studentermedhjælpere, instruktorer, timelønnede hjælpelærerem undervisningsassistenter, studenterstudievejledere, faglige vejledere, demonstratorer og præparatfremstillere. Udover juridisk bistand får SUL medlemmer mulighed for at deltage i SUL’s kurser, at møde kollegaer fra hele landet og at få overblik over egne rettigheder Lønsatser pr. 1. april 2012 som medlem af SUL

Studentermedhjælper = 152,27 (Kvalifikationstillæg = 2,90) Instruktor, hjælpelærer og demonstrator = 203,44* Studenterstudievejleder = 181,26

Undervisningsassistent = 229,91* Præparatfremstiller = 176,40

*Som undervisningsassistent, instruktor eller hjælpelærer er din løn 2,5 gange timelønsatsen, når forberedelsestiden inkluderes. Meld dig ind på sul.nu! Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om. Enten på Facebook (Dansk Psykologforenings Studentersektion), mail: dpsaarhus@dp.dk eller du kan kontakte DP direkte på mail; dp@dp.dk og telefon 3526 9955

Anmeldelse

Skam – når skam fører til sjælemord af Lars J. Sørensen ”Hvis selvet er min sjælefulde, inderligste fornemmelse af, hvem jeg er, så værner min blufærdighed om denne betydningsfulde inderlighed.” Sådan beskrives forstadiet til skam på ganske poetisk vis i bogen ”Skam – medfødt og tillært” af Lars J. Sørensen. Skam handler i bogens optik ikke om, hvad man har gjort, men om ens væren, og hvem man er. Hvis man føler sig set og forstået korrekt, tør man vise mere af sig selv og gøre sig selv mere sårbar. På denne måde kan skam skabe en mere menneskelig og intim kontakt mellem mennesker. Men føler man sig misforstået, kan skam fører til en forkerthedsfølelse, der i så høj grad påvirker ens selv og selvforståelse, at den fører til sjælemord og i værste fald vold mod sig selv og andre. Bogen er i sin helhed lækkert designet, poetisk og inspirerende og på samme tid teoretisk og psykologifagligt funderet. Lars Sørensen er uddannet cand.psych. og er specialist og superviser i psykoterapi. Han deler bogen op i tre dele, hhv. om skammens fænomenologi, om forskellige teoretiske forståelse af skam samt en diskussion omkring skammens behandlingsmuligheder. Det er en grundig og letlæselig bog, der kan nydes som et supplement og krydderi til pensum, uanset hvor langt på studiet du er. Lars Sørensen er en god formidler, der tydeligvis på trods af sine mange års erfaring som praktiserende psykolog, stadig har øje for teorien. Han skriver i indledningen, at han længe har ønsket at skrive netop denne bog, hvilket smitter af på bogens overskuelige struktur og sproget, der er præget af engagement og lethed. Til tider synes bogen at gentage sig selv en grad for meget, og konklusionen, at skam kan føre til sjælemord og aggressive handlinger mod andre, kan virke relativ ukritisk. Jeg kan både anbefale bogen til studerende, der ofte eller i voldsom grad føler sig ramt af skam og forkerthedsfølelser, for hvem bogen kan virke selvhjælpende, samt til studerende, der ønsker en mere konkret tilgang til selvet end hvad der eksempelvis præsenteres i Tønnesvangs lettere abstrakte og teoretiske figurer. - Af Gitte Berle

Kapsejlads 2013: røre i andedammen Tekst: Louise Randers - Billeder: Thorsten Iversen Efter en lang udskillelsesfase med interne stridigheder i festforeninger, benhård træning i minusgrader med kolde Ceres Top og en dramatisk ølbundingskonkurrence i Samfundsfaglig Kantine stod festforeningers helte endelig klar til at agere midtpunkt for den årlige studenterkrig den 25. april - Kapsejladsen. Psykologi klarede sig sidste år ganske flot (fik en 3. plads) og stillede også i år med et spændende hold, der noget bestod af 40% kvinde, som oven i købet var 1. års studerende. Kein Cortex og Fuld Fontex havde udvalgt følgende sejlere: - Kasper Høgh - Morten Aarsleff - Rasmus Thisted - Kirstine Friderichsen - Anne Sofie Høj Til baneudtrækningen den 22. marts blev det bestemt, at Psykologi skulle have bane 2 og sejle i 3. heat mod humanisternes hold (HUMBUG), Idræt (F.U.C.K) samt det hardcore naturvidenskabelige hold (TÅGEKAMMERET). Bane 1

1. Heat Statskundskab – Politologisk

2. Heat Ingeniørhøjskolen –

3. Heat Arts – HUMBUG

Bane 2

Forening Kemi – @lkymia

FestUdvalgeT VIA University College

Psykologi

Bane 3 Bane 4

Medicin – Umbilicus Økonomi – Økonomisk

Ambrosia Tandlægeskolen – Apollonia Lærerstuderende –

Idræt – F.U.C.K TÅGEKAMMERET(Matematik,

Forening

Svederen

fysik, datalogi m.fl.)

Som det erfarne øje nok har spottet, så skulle ærkefjenderne Medicin og Økonomi konkurrere i samme heat. Denne kapsejladsens ”El Clásico” fandt sted allerede i første heat, hvilket betød, at kun ét af holdene ville have mulighed for at nå videre til finalen, hvilket en del hold sikkert priste sig lykkelige for.

Gejst og gule kasketter

Alle midler var taget i brug for at få flest mulige psykologistuderende op af fjerene tidligt torsdag morgen - især lokkede Hyggocampus med tidlig morgenmad. Alt dette for at sikre at vores psykologibagdele fik de absolut bedste pladser på det dugvåde græs. Gule kasketter prægede den

psykologiske lejr, og der herskede ingen tvivl om, at vi nok skulle hive det bækken ud af hænderne på de arrogante (men adrætte!) økonomer. Dette blev allerede slået fast inden af sejleren Rasmus, som ikke tvivlede på, at de nok skulle vinde heatet. Også den kreative motor Jakob Bjarnø, som jo var en aktiv del inden og under hele festivitassen, var optimistisk: ”Det handler ikke om at vinde, men om at vinde stort!” De gule kasketter og troen på sejr grundede uden tvivl i, at vi psykologistuderende ganske naturligt forstår effekten og vigtigheden af mental træning, positive visualiseringer og ikke mindst stimulerende farver inden vigtige præstationer sammenlignet med andre langt mindre psykologisk dannede studerende,

Annonce

Fokus der som en flok neandertalere kaster sig hovedløst ud i unisøen. Tsk tsk.. Som sagt blev Psykologi opfordret til at dukke tidligt for at få de bedste pladser, hvilket også viste sig at være en god idé. Allerede kl. halv 7-7 var universitetsparken fyldt godt op, og man skulle være enten meget populær eller meget uhøflig, hvis man ville erhverve sig en plads helt nede ved søens bred. Parken var tætpakket omkring søen ved 9-tiden, og på dette tidspunkt havde de fleste ankomne allerede spist medbragt morgenmad og fået den første øl, som kunne sætte gang i blodomløbet på en kold forårsmorgen. Festen var med andre ord i gang, før man havde tørret søvnen væk fra øjnene. Så tidligt som kl. 8 blev en fødselar smidt i vandet og bombet med kanel til de mange fremmødtes jubel og hujen. Arrangørerne vidste på forhånd, at der ville dukke mange op fra morgenstunden, hvorfor underholdningen også gik tidligt i gang. Der blev bundet øl, quizzet og løbet nøgen rundt om søen i håb om at vinde en festivalbillet.

Røre i andedammen - Psykologis dramatiske introshow

Hvert hold havde arrangeret et lille præsentationsshow, inden de forskellige heats gik i gang. Det var tydeligt, at de fleste havde brugt længe på disse præsentationer, og der var mange kreative indslag. Økonomi skuffede heller ej. De havde - ikke overraskende - smidt penge efter deres årlige stripper, som blev implementeret i et James Bond tema. Tager man deres placering dette år i betragtning, skulle de måske overveje at spare stripperen næste år og købe sig en session med en personlig træner i stedet for. Derudover blev de festglade studerende underholdt med bl.a. Batman-tema (Medicin), Mulantema (Statskundskab), Dexters Laboratorietema (Kemi), vikingetema (Jura), Indiana Jones-tema (humaniora) og noget med en veltrænet Baywatch-fyr (Idræt). Også Psykologi havde arrangeret en intro, som kunne cementere og repræsentere studiet. Introen var baseret på H.C. Andersens ”Den grimme ælling” og starter

ud med en vellignende H.C. Andersen ude på vandet, som skriver en stor andemor frem og hendes tre kønne ællinger samt den sidste grimme ælling spillet af Jakob Bjarnø. Den grimme ælling ekskluderes i næste øjeblik af showet fra den synkronsvømning, som hans søskende udfører. Dog bliver ællingen optrænet af nogle træningsfreaks på den anden bred, hvorefter den hopper ud på tømmerflåden, som skulle fragte den til den anden bred. Som det ædru øje nok kunne skue, så udfoldede det ellers smukke eventyr sig dog dramatisk ude på vandet, idet tømmerflåden vælter. På tømmerflåden er også Kasper Hjort, som skal springe ud som den transformerede ælling, når den er nået over på den anden bred igen. Om dette dramatiske øjeblik fortæller Bjarnø: ”Vi bliver trukket over, og da vi er nogenlunde halvvejs siger jeg til Kasper, mens vi begge forsøger at ’gemme’ os på tømmerflåden: ”Vi falder i.” ”Nej, nej, det går fint.” svarer han, og jeg bliver i tvivl om, om vægten er ligeligt fordelt på tømmerflåden, fordi ’snuden’ på den bliver trukket længere og længere ned mod vandet. ”Vi falder fandeme i!” siger jeg. ”Nej, det er fint nok.” ”Det går galt!” siger jeg højt. ”Okay, vi falder!” siger Kasper til sidst, og ganske vidst, kæntrede vores prægtige tømmerflåde. Og dette var bestemt ikke planen.” Hele scenariet udspiller sig foran størstedelen af Aarhus’ studerende. Iført en flamingopladekonstruktion på bagen (anderumpen) basker ællingen nu hjælpeløst rundt i unisøen: ”Shit, nu drukner jeg foran 25.000 mennesker. Hvorfor er der ikke nogen, der redder mig? Men jeg finder ud af, at jeg kan nå bunden med én hånd og lave basarm med den anden og mine ben. Så det gør jeg, ‘cuz the show must go on! Jeg bliver hjulpet op og får senere konstateret HIV, pest og klamydia pga. den mundfuld søvand jeg indtog :). Det ville have været træls at dø på en dag som den.” Og heldigvis var der ingen, der døde, men derimod steg en smuk svane endelig op fra unisøens dyb, og hele det tragikomiske optrin blev afsluttet med en omgang ”chicken dance”. Alt dette blev akkompagneret af Peter

Fokus ”Snebolden” Falktoft og Esben Bjerre fra radioprogrammet Monte Carlo, som gennem hele forløbet skød fra hoften med både oplagte jokes om de forskellige studier samt geniale kommentarer, der gik lige i mellemgulvet. Især de lærerstuderende stod for skud pga. den aktuelle lock-out. Psykologi blev selvfølgelig også dette år mindet om, at vi kunne give terapi til hinanden, hvis vi tabte..

Indledende heats

Som sagt var der lagt op til ren gyser fra 1. heat grundet Økonomis og Medicins indædte fjendskab til hinanden. Økonomi måtte dog sande nederlaget, da deres båd kæntrede, og Medicin fik et stort forspring og gik videre til finalen. Tandlægerne hev en sikker sejr hjem i 2. heat, og dermed var de to finalister fundet, og vi manglede bare 3. heat til at afgøre, om Psykologi også fik lov til at deltage i sidste etape om det gyldne bækken. 3. heat blev skudt i gang og Psykologis absolut bedste roer Kirstine skød fra bredden som et lyn, hvilket gav psykologi et fremspring, som sikrede, at de resterende sejlere kunne køre en sikker men aggressiv stil. I sidste ende gav Psykologi både HUMBUG, TÅGEKAMMERET og F.U.C.K grund til at skamme sig over deres brug af caps lock, når nu de var i selskab med PSYKOLOGI, som fortjente både store bogstaver, at blive bøjet i neonrør og monteret ovenpå Aros’

regnbue.

Psykologi i finalen

Efter den flotte sejr i 3. heat var Psykologis hold nu kommet så langt, at de skulle kæmpe mod de garvede medicinere samt tandlægerne, som havde klaret sig overraskende flot i 2. heat. Det summede af spænding, da Kirstine gjorde klar på bane 1. Nedtællingen var begyndt og de gule kasketter havde rejst sig op for at få det hele med. På ”go!” skyder Kirstine igen fra bredden med stor kraft, hvilket giver Morten, som sejler bagefter, mulighed for at køre en mere sikker stil, da han springer i båden. Tandlægerne kan ikke hamle op med det niveau, der er lagt i finalen, og det bliver hurtigt klart, at Medicin har brugt mange timer ved unisøen og især omkring deres Ceres Top, for de flyver rundt om dem som tornadoer. Rasmus forsøger at indhente de hurtige medicinere, men de forbliver altid nogle åretag foran os. Anne Sofie giver den alt, hvad den kan trække til sidst, og der jubles højt og længe, da vi indser, hvad vi lige har været vidne til. Psykologi har vundet sølv i kapsejladsen 2013. De ombejlede sejlere bliver omringet af glade og stolte medstuderende – en 2. plads skal man bestemt ikke kimse af! Jeg fanger Rasmus hurtigt og spørger ind til, hvad hemmeligheden bag det flotte resultat var: ”Det gik fordi, vi har trænet lige siden isen

forsvandt og ikke mindst pga. vores fans (de medstuderende). Derudover var pigerne på holdet vildt gode.” Alt gik dog ikke efter planen, og Medicins maritime evner blev også påpeget: ”Der var glat! Kemi havde sprøjtet ketchup og sæbe udover det hele i deres introshow. Fuck dem! Og medicin? De vandt, fordi de gjorde absolut alt rigtigt i dag.” Kirstine stod også på bredden og solede sig i sin 2. plads. Hun kunne fortælle, at hun på 4 uger havde bundet 4 kasser bajer, så succesen er hun bestemt ikke kommet sovende til! Derudover var det en anelse svært at følge med i studierne, når man sådan skulle ned og bunde øl i træningsøjemed mange dage om ugen. Derudover kom hun selv med en spændende bonusinformation: Kirstines kæreste sad i den anden båd, da finalestartskuddet gik ren Hollywood!

”Hils Freud”

Jeg blev tilskyndet til at hive fat i en lille mand med læderjakke, som jeg ikke havde set før. Det var Peter Falktoft, den ene halvdel af Monte Carlo. Han havde fundet det hele meget overdådigt: ”Rent Nietzsche”, som han udtrykte sig. Falktoft mente, at medicin vandt grundet deres evne til at vurdere nøgternt og fysisk, og at de har et godt fagligt udgangspunkt ift. denne disciplin. Psykologi er et mere feminint fag, hvorfor det er super flot klaret at få en 2. plads. Til sidst bad han

mig om at hilse Freud. Psykologi skabte på mange måder røre i andedammen den 25. april i år. Vi overrasker gang på gang og giver de høje odds, som er sat på os, baghjul. Sidste år fik vi en 3. tredjeplads og i år en 2. plads. Personligt tror jeg, at introshowets symbolik er meget rammende for Psykologis skæbne til Kapsejlads 2014: Vores såkaldte feminine studie skal nok få bækken(løsning)! Eventuelle fremhævede citater: Festen var med andre ord i gang, før man havde tørret søvnen væk fra øjnene. Shit, nu drukner jeg foran 25.000 mennesker. Hvorfor er der ikke nogen, der redder mig? Men jeg finder ud af, at jeg kan nå bunden med én hånd og lave basarm med den anden og mine ben. Så det gør jeg, ‘cuz the show must go on! I sidste ende gav Psykologi både HUMBUG, TÅGEKAMMERET og F.U.C.K grund til at skamme sig over deres brug af caps lock, når nu de var i selskab med PSYKOLOGI, som fortjente både store bogstaver, at blive bøjet i neonrør og monteret ovenpå Aros’ regnbue. Anne Sofie giver den alt, hvad den kan trække til sidst, og der jubles højt og længe, da vi indser, hvad vi lige har været vidne til. Psykologi har vundet sølv i kapsejladsen 2013. Psykologi skabte på mange måder røre i andedammen den 25. april i år. Vi overrasker gang på gang og giver de høje odds, som er sat på os, baghjul.

Udvalgsupdate

Psykologisk Minikonference 2013

- Aktive deltagere på workshoppen om ’hypnoterapi’ ved Vita Hemdrup

Søndag den 14. april afholdt Dansk Psykologforenings Studentersektion (DPS) minikonfence på Psykologisk Institut. Fra morgenstunden mødte en masse engagerede psykologistuderende og et par andre nysgerrige op, for at tage del i arrangementet. På programmet var der 10 forskellige oplæg at vælge imellem fordelt på tre blokke, så hver enkelt deltager havde mulighed for at stifte bekendtskab med tre forskellige psykologrelevante temaer. Derudover bød dagen på en lækker frokostbuffet, hyggeligt samvær og masser af mulighed for at netværke med både medstuderende og de færdiguddannede psykologer, der fungerede som oplægsholdere. Det var vores indtryk, at dagen levede op til både deltagere og oplægsholderes forventninger, og vi er i DPS glade for, at alle bidrog til at gøre dagen både interessant og hyggelig. Vi vil gerne sige tak til deltagerne for deres store engagement og interesse. Og vi håber på at se endnu flere af jer til næste år

Glædelig sommer! Mvh Dansk Psykologforenings Studentersektion, Aarhus

bogUdgivelse ny bog om undervisning, kreativitet og praksis i skolen Denne bog kommer med et bud på, hvilke kvalifikationer, processer og forudsætninger, der skal til for, at skoler og uddannelsesinstitutioner kan supplere den faglige undervisning med en kompetenceudvikling, som er baseret på praksis. Bogen anvender teori U som vejviser gennem en dyb og kreativ bevidsthedsproces, hvor det er de sanselige og kunstneriske praksisser som sikrer, at vi kommer ned til selve udspringet for vores kreativitet og fritsætter vores skabende evner. Blandt andet beskrives det, hvordan man kan inddrage dans, musik, gastronomi, improvisation, teater, heltetræning, billedkunst, expressive arts coaching og arkitektur i processen. U’et som praksis – kunst, kreativitet og sanselighed viser således vejen til de usynlige kompetencer, der kan give børn og voksne et beredskab til at håndtere udfordringerne i det superkomplekse samfund, herunder: • • • • • •

U’et som praksis kunst, kreativitet og sanselighed

ForFatter Joachim rothenborg (red.) SIDer 152, illustreret PrIS 278 kr. ISBN 978 87 7706 727 3

at bruge flere opmærksomhedsformer at rumme det komplekse og modsætningsfyldte at udvikle og anvende forestillingsevnen at kombinere at være omstillingsparat at kunne anvende sin intuition.

UDkommer 10. april 2013 raBatgrUPPe C

Bogen henvender sig til lærere, skoleledere, pædagoger, politikere og andre, der er interesserede i og beskæftiger sig med børn og læringsmiljøer. Den kreative indstilling er mit udtryk for den samling af ydre og indre valg, vi som individer må træffe for at åbne os for bevægelsen gennem U’et. Den kreative indstilling aktiverer hjerte, sind og vilje og hæver vores følelsesmæssige tolerancetærskel, så vi bliver i stand til at møde de dømmende, frygtens og kynismens stemmer uden at miste os selv. – ernest Holm Svendsen, bidragyder til bogen

INFormatIoN Yderligere oplysninger om indhold, forfatter, interviewaftaler etc. kan fås ved henvendelse til redaktør Lone Berg Jensen, tlf. 8880 2352. anmeldereksemplar kan rekvireres ved henvendelse på tlf. 4546 0050 eller mail info@dpf.dk

læs også klasseledelse i praksis en håndbog for lærere Af Søs Rask Andresen og Nanna Paarup

PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

håndbog om matematik i grUndskolen læring, undervisning og vejledning Af Peter Weng og Michael Wahl Andersen (red.)

positive læringsrelationer i skolen Af Sue Roffey

med hjernen i skole Af Helle Overballe Mogensen

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Annonce

Psykologisk rejseguide Tekst:: Karen Margrethe S. Kirketerp

Feature

Feature For at citere en kliche; at rejse er at leve. Der er intet som en spændende rejse - både ud og ind i verden - men særlig opløftende er rejsen, der ikke blot giver os solgløden hud eller et sommerkys, men også lærer os nyt om verdenen, vi møder, og måske endda også den, vi kommer fra. I det følgende præsenteres et billedegalleri med eksempler på destinationer, som både kan bringe fryd for øjne, hjerte og hjerne og besidder psykologi-relevans. England Efter at være flygtet fra nazisterne, bosatte Freud sig i London, hvor der i dag i familiens hus findes Freud museet, hvor hovedpersonen i udstillingen er hans studie med psykoanalyse sofa og bøger fra hele verden om både stort og småt. Der har været meget kritik af dette sted, men det er en seværdig oplevelse for en psykologiinteresseret og kan bringe en unik indsigt i manden bag psykoanalysen og ”enfant terrible” af vestlig civilisations tankegang i det 19.århundrede.

Østrig

Særligt forbundet med Psykologi er centraleuropæiske lande som Østrig, Schweiz, Tyskland og Frankrig, og man kan ikke komme udenom at kigge forbi smukke Wien, som udsprang som et Mekka for Psykologi. Sigmund Freud, Alfred Adler, Otto Rank, Karl Buhler, Erik Erikson, og Helene Deutsch er blandt mange, som har bosat og udfoldet Psykologien her. Hvis du kommer til Wien, så kig forbi Freud Museet (Berggrasse 19), som er placeret i familiens gamle lejlighed, hvor Freud boede i 1891-1938 og bl.a. skrev om drømmetydning.

3 I London ses også nogle af verdens største og bedste historiske samlinger, inspirerende gallerier og udstillinger i form af Science museum, som er ved etablere et større område kun til Psykologi, og British Museum, som har den største etnografiske og arkæologiske samling med op til otte millioner objekter fra både prehistoriske og modernde tid. Bethlehem Royal Hospital, verdens første og måske fineste psykiatriske facilitet, ligger også i London og giver et usædvanligt indblik i udviklingen af forståelsen af mentale lidelser.

Feature Grækenland

Fødestedet for tanker om demokrati, filosofi, vestlig civilisation og ikke mindst ”Psyko og logos”. Grækenland kan tilbyde så mange fantastiske landskaber med historiske landemærker, som gør, man kan gå på i opdagelse i flere dage i træk i denne historiske kulturkraft - og hvorfor ikke tænke over vor felts antikke udgangspunkt, mens man smager på Græsk cuisine? Hvis du kommer forbi Grækenland denne sommer, så bør du kigge forbi Acropolis, Agora markedet, måske Thiseion Cinema, Delphi og de smukke havnebyer, og få en indsigtsfuld og blændende oplevelse for livet.

Tyskland

Leipzig, som var landets næststørste by i DDR-tiden, og som længe har besiddet kulturel, historisk og industriel betydning, er værd at smutte forbi, hvis du skal til Tyskland. Kendt som hjemsted for komponister som Wagner og Bach, men også hjemsted for Wundt Museet, hvor han etablerede Psykologi som en videnskab i 1879 i form af et laboratorie, og hvor der udstilles en stor samling af psykologisk apparaturer. 4

Schweiz Chokolade er skønt, og Schweiz kan også tilbyde en smukke alper og interessante byer, men her findes også steder af værdi for Psykologi. I Zürich findes Carl Jungs Institut, som er en oplevelse værd, hvis du er tæt på, og i Genéve er Piagets Arkivcenter, som dog i mange år var lukket af, men nu er blevet åbnet visse dage for offentligheden. 3

USA

Det er ikke at komme udenom, at de europæiske lande længe dominerede vestlig psykologi, men i dag har USA vist sig som en tour de force indenfor vores felt. Det har også gjort at verdens første psykologimuseum er åbnet i Akron, Ohio, og har den største samling af psykologisk apparaturer og historiske klenodier. Men skal du forbi USA - og særligt New York - så udforsk de museerne som Smithsonian Museum og the MET, som huser verdens største samlinger med videnskabelige, historisk og kulturel relevans.

SOMMERFEST PÅ PI med TOUR DES

UDVALG

Kære psykologistuderende ALLE UDVALG PÅ PI er gået sammen om at lave et forrygende arrangement til dig og dine medstuderende. Et arrangement du ikke kan gå glip af. Ideen opstod, da vi i udvalgene følte at flytningen havde betydet, at vi ikke kunne fastholde det samme gode fællesskab. Vi tænkte, det ville være et godt signal, hvis vi alle gik sammen for derved at sætte fokus på studiemiljø og herunder de enkelte udvalg. Vi lod os inspirere af Juledagen på Statskundskab, hvor alle udvalg har hver deres stand/base med tema og events. Med disse tanker er vi i år kommet frem til:

SOMMERFEST PÅ PI med TOUR DES UDVALG FREDAG D. 7. JUNI KL. 15-02 Dørene til Tour des Udvalg lukker op kl. 15 og fortsætter indtil kl. 18, hvor Sommerfesten på PI ved Fuld Fontex tager over med spisning og efterfølgende fest. Formålet er, at du kan møde alle de forskellige udvalg på PI samtidig med, at du har en fantastisk optakt til sommerfesten med alle dine yndlings-psyk’ere. TOUR DES UDVALG I området omkring 1325, kan du finde alle udvalgene i klasselokaler, på udendørsarealerne og i Den Lukkede. Her har hvert udvalg sørget for tema, events og drikkevarer (sidstnævnte for en lille skilling) i deres bud, hvor du får en unik mulighed for at møde dem. Hvis du samler stempler/mærker fra alle barer, kan du få et gratis shot til festen om aftenen. FULD FONTEX PRÆSENTERER: HAWAII-FEST Efter Tour des Udvalg fortsætter dagen med et brag af en eksotisk Hawaii-sommerfest, hvor Fuld Fontex sætter rammerne for, at du til lyden af bløde ukulele-rytmer kan fejre sommerferien i selskab med hula-piger i bastskørt og strandløver i Hawaiiskjorter. Festen er som sædvanlig med mulighed for spisning, og da madbilletten BÅDE inkluderer tilbehør OG kød, så du ikke skal tænke på andet end at have en dejlig dag. Dørene åbnes for spisende gæster kl. 18 og for ikke-spisende gæster kl. 21-21.30 For information om billetsalg, se facebook-eventet. Med kærlig hilsen

Alle dine dejlige PI-udvalg

Fokus

Psykologiske profiler:-------------

Sigmund Freud (1856-1939)

Tekst: Glenn Møldrup

I denne serie bringer Psyklen flotte portrætter af Psykologividenskabens betydningsfulde karakterer. Som heldig læser af bladet, vil man således kunne forvente sig et indsigtsrigt tilbageblik på Psykologiens pionerer og innovatører.

Østrigeren Sigmund Freud er ikke alene manden bag Psykoloanalysen, men også roden til flere af de ældre studerendes lange nætter og korslagte arme. Freud har – mildest talt – været en genstand for Psykologiinteresserede kloden rundt. Hans vel nok største bidrag til videnskaben bestod i en metode hvormed, en specialiseret psykoanalytiker kunne åbne adgangen til et subjektets ubevidste – og dermed indre – konflikter, baseret på blandt andet fri association, drømmetydning og fantasier. Teorierne vedrørende barnets seksuelle udviklingsforløb, libidoen, egoet og lignende blev nogle af de mest indflydelsesrige bidrag i det 20. århundrede. Sigmund Freud flyttede allerede som fireårig med sin familie til Wien, hvor han blev og levede det meste af sit liv – kun afbrudt af den nazistiske invasion, som tvang ham og sin familie bestående af en kone og seks børn til at flygte til London. Freud modtog sin grad i Medicin i 1881, og betragtede derefter sig selv som værende videnskabsmand, som ønskede at dedikere sit liv til forståelsen af den menneskelige psyke. Stærkt influeret af blandt andre Josef Breuers arbejde med en ”hysterisk” patient, fremlagde han sin egen tese om årsagssammenhængen mellem et menneskets tidligere traumer og dets nuværende sindslidelse. Freud troede på, at disse føroplevede traumer var blevet glemte eller fortrængte fra bevidstheden. Deraf etablerede han sin ”Talking Cure”, der havde til formål først at genkalde disse førbevidste oplevelser, for derefter at blive i stand til at løsrive sig fra pinslerne.

Efter længerevarende samarbejde mellem Freud og Breuer, endte deres ”videnskabelige forhold”, da Freud besluttede sig for at kaste størstedelen af sin opmærksomhed på patienternes kønsdrift, som forklaring på neurosen. Breuer kunne på ingen måde modbevise denne retning, som Psykoanalysen havde taget, og måtte således stå på sidelinjen, da Freud publicerede ”The Interpretation of Dreams” i 1900 samt en mindre række opsamlende værker. Denne udvikling af Psykoanalysen var umiddelbart på ingen måde fordelagtig for Freuds omdømme umiddelbart. De forskellige videnskabskredse mente generelt – som Breuer – at det massive fokus på de seksuelle drifters rolle ikke blot var uvidenskabeligt, men også vulgært. Derfor blev Freuds gennemslagskraft således først for alvor etableret i 1909 efter flere foredrag i USA, og endelig efter udgivelsen af ”Five Lectures on Psycho-Analysis” i 1916. Efter 1916 eksploderede Freuds popularitet – en popularitet, han havde søgt gennem hele sit voksenliv, og som dermed dannede grobund for flere af datidens tænkere. Sigmunds Freud arbejde har således været udsat for såvel ris som ros, men sagen er den, at ingen andre har været i stand til at influere Psykologividenskaben så intenst og reformerende som ham. Efter et liv i konstant smerte - primært på grund af sin cigarkæderygende, kræftfremkaldte lidelse – bad Freud i 1939 sin læge om, at give ham en overdosis af morfin. Dette ønske blev imødegået, hvorfor Freud på den måde tog afsked med sit engelske eksil.

Månedens overspringshandling: Northside Festival Hvorfor ikke nyde nogle vidunderlige koncerter af nogle af verdens bedste kunstnere når det foregår lige ude i din baghave - eller sådan cirka da ? Kom til Northside festival og få en skøn start på en sommeren. Derudover kan du også se artiklerne i dette blad, ”What to do”, som omhandler store og små ting, du kan gøre i sommerperioden og ”Overspringshandling vol.2” om øvelser, der er gode for din krop. Har du et forslag til næste måneds overspringshandling eller insider? Så skriv til psyklen@gmail.

Psyklenredaktionen ønsker alle en fantastisk sommerferie Månedens insider - Psykologirelevant film Nu sommerferien snart kommer - og der vil med garanti være sene regnvejrsaftener deriblandt da vi er i Danmark, hvorfor så ikke se en god film - og så måske endda psykologirelevant? Psyklen anbefaler følgende, som du kan springe ud i; Fight Club (1999; om skizofreni), A Beautiful mind (2001; om den geniale John Nash), Shutter Island (2010; psykologisk thriller af fantastisk kaliber), Gøgereden (1975; psykiatri gone bad), Eternal Sunshine of a Spotless Mind (2004; filosofisk smuk om kærlighed, sorg og hukommelse), Girl Interrupted (1999; Borderline og skizofreni), Donnie darko (2001; psykologisk fantasy), Twelve monkeys (1995; psykologisk sci-fi), Sybil (1976; skizofreni og livets gang) og Butterfly effect (2004; psykologisk thriller)

Ved Pink Freud trækker vi computerstikket ud, så vi ikke længere kan studere vores noter, og lægger bøger væk og tænker i stedet for på psykologi og livet fra et abstrakt, refleksivt humoristisk, ligefrem pink perspektiv.