Psyklen Majjuni17 by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #maj&juni17

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR

PSYKLEN

Sabrina Rathje Signe Haahr Muld

https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com

REDAKTION

Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus

Emma Duus Nielsen Katrine Lea Straarup Maja Karoline Lassen Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther

LAYOUT Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther Sabrina Rathje Signe Haahr Muld

ILLUSTARTIONER Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther Sabrina Rathje

Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

# maj&juni 17

Forskningsnyt Maja Karoline Lassen

Pæsentation af FAPIAS nye bestyrrelse

Relationelle forbindelser

Psyklen tester: Håndlæsning

Digt:

Boganmeldelse: Mindsight

Tegneserie

Månedens psykolog: Piaget

Emma Duus Nielsen

Interview med Mette Smidt fra Gift ved første blik Signe Haahr Muld

Konkurrence: Vind gavekort til Stakbogladen

Forbindelser til naturen

Kapsejladsen 2017

Voxpop: Hvem er dit forelæser-crush og hvorfor?

Sabrina Rathje

Emma Duus Nielsen Katrine Lea Straarup Sabrina Rathje

Emma Duus Nielsen

Katrine Lea Straarup

Marie Rude Olesen

Katrine Lea Straarup

Eventkalender

Katrine Lea Straarup

leder

F-O-R-B-I-N-D-E-L-S-E-R af Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld

Psyklens tema i dette nummer er forbindelser, men hvad mener vi med det, og hvilken forbindelse har forbindelser til Psykologi? Forbindelser er mange ting. Det kan være forbindelser mellem mennesker i form af relationer, kemiske forbindelser i hjernen, organiske forbindelser i naturen, forbindelser mellem kulturer, samfund, planeter, forbindelsen mellem fortid og nutid. Egentlig består vores liv vel af en lang række forbindelser både på et mikro- og på et makroniveau, og disse forbindelser kan ikke altid måles og undersøges. Forbindelsen til et andet menneske kan skabes og brydes, uden at man helt ved hvorfor. Dette er en af grundene til, at forbindelser nogle gange føles, som noget der er mellem himmel og jord, men måske er det bare vores hjerneforbindelser der spiller os et puds?

I dette blad kan i læse om relationelle forbindelser i et Life script, et interview om emnet matching med eksperten fra Gift ved første blik - Psykolog Mette Smidt, om menneskets forbindelse til naturen, en boganmeldelse af bogen Mindsight, en anmeldelse af en serie om Freud, samt en præsentation af Fapias nye bestyrelse, Psyklen tester håndlæsning og meget andet! Derudover har I igen muligheden for at vinde et gavekort på 300 kr. til Stakbogladen. Til sidst vil vi sige tak for en fantastisk kapsejlads, hvor gul blev til guld igen igen, og tillykke til vores allesammens vinderhold. Vi vil også sige tillykke til Marianne på 4. semester, som var hurtigste kvinde i nøgenløbet. I bladet finder I en fotoserie med billeder fra dagen. God læselyst og god sommerferie (når I engang har overstået eksaminerne…)! Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld

forskning

Forskningsnyt af Maja Karoline Lassen

Svær depression som forløber til skizofreni hos unge mænd Et nyt dansk studie fra Aarhus universitet viser, at svær depression hos unge mænd under 25 år forøger risikoen for at udvikle skizofreni. Denne befolkningsundersøgelse har via registre undersøgt 70.000 danskere fra psykiatrien, som blev diagnosticeret med depression mellem år 1995-2013. Fem procent af disse patienter fik diagnosen skizofreni inden for 10 år. Det var især en gruppe, som havde højrisiko for at udvikle skizofreni: Nemlig depressionspatienterne, som var unge mænd under 25 år, som også havde haft et stofmisbrug og tidligere udvist tegn på psykose. Disse patienter har 62 procent risiko for at udvikle skizofreni senere i livet. Blot for at sammenligne har kun 1 procent af den almene befolkning diagnosen skizofreni. Dette studie gør opmærksom på, at man skal være særdeles opmærksom på, om der kan være tale om skizofreni, når denne risikogruppe henvender sig til psykiatrien. Kilde: www.videnskab.dk

Mindfulness fortsætter dens succes Der er kommet meget fokus på mindfulness og dens mange fordele de seneste år, og succesen fortsætter. Et nyt svensk studie har vist, at mindfulness gruppeterapi er lige så effektivt som individuel kognitiv adfærdsterapi til at behandle patienter med en bred række psykiatriske symptomer – alt fra depression, angst, OCD symptomer til stress, aggression og paranoia. Dette studies resultater påpeger, at mindfulness kan være en erstatning for individuel kognitiv adfærdsterapi idet, at individuel terapi kan være dyrt, og der er muligvis ikke nok terapeuter sammenlignet med det stigende krav til behandling af psykiske sygdomme. Kilde: www.psychcentral.com

Forskning

Omsorgssvigtets konsekvenser

på trods af, at adoptionsfamilierne har været præget af massere omsorg, støtte og kontakt. Dog afhænger disse vanskeligheder af længden på omsorgssvigtet idet, at det kun var børn, som var på børnehjemmet i over seks måneder, der oplevede vanskelighederne. Disse mønstre af psykiske vanskeligheder ses ikke hos adoptivbørn, som ikke har opvokset på rumænske børnehjem. Dette bekræfter, hvor afgørende de første leveår er for menneskets udvikle samt hvilke alvorlige konsekvenser ekstremt omsorgssvigt kan have for det psykiske helbred som voksne.

Mange har hørt om børnehjemmene i Rumænien, hvor børn for over 20 år siden blev udsat for alvorlig omsorgssvigt under det kommunistiske styre. På disse børnehjem blev de i høj grad overladt til dem selv i tremmesenge uden omsorg og med begrænset stimulation og kontakt med andre voksne. Ny forskning viser, at disse individer i 20’erne stadig har alvorlige psykiske vanskeligheder som voksne på trods af, at de blev bortadopteret til velfungerende britiske familier efter kommunismens sammenbrud. Disse psykiske vanskeligheder omfatter blandt andet au- Kilde: www.videnskab.dk tistiske symptomer og ADHD symptomer

præsentation

Præsentation af FAPIAS nye bestyrrelse

D. 3 marts 2017 holdte FAPIA generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse. FAPIA vil gerne sige tak til de fremmødte for deres deltagelse. Nedenunder kan du læse lidt mere om den nye bestyrelse.

Michael S: 1) Spillet valdhorn i 11 år 2) Bruger sommeren på vikingelejr 3) Bestak politi i Uganda for at få ejendele tilbage

Sofie: 1) Kan ikke kende forskel på højre og venstre 2) Taler flydende spansk 3) Amputerede næsten tå som lille

Lennart: 1) Gået til ridning i 9 år 2) Boet på Buddistkloster 3) Bor på 6 kvm

Frederick: 1) Red som 7-årig alene på 500kg vandbøffel 2) Elsker salamandere 3) Blev snydt til at spise grisehjerne

Michael F: 1) Synger altid i bilen 2) Hader at lave mad 3) Elsker at spare penge

præsentation

Cecilia: 1) Sveder meget på næsen 2) Har et modersmærke i øjet 3) Har 4 tæer på højre fod

Louise: 1) Elsker saurkraut 2) Har forskellige tommelfingre 3) Har gået til ringridning

Cecilie: 1) Langsom til at komme ud af døren 2) Elsker at cykle 3) Er gravid

Katrine: 1) Elsker lasagne 2) Har spillet violin 3) Har mødt paven

Ditte: 1) Hypermobile tommelfingre 2) Bange for frøer 3) Ejer en guldfisk, der hedder Kongen

Olivia: 1) Kan ikke lide chokolade 2) Har en surdej ved navn Ib 3) Sover med en pandabamse

Lennart, Olivia, Louise, Katrine, Michael S, Michael F, Cecilia, Cecilie, Sofie, Frederick og Ditte

Forbindelser

Relationelle forbindelser Af Emma Duus Nielsen Forbindelser findes flere steder. Togforbindelser. Stiforbindelser. Kemiske forbindelser. Linjer. Streger. Kontakter. Kausalitet. Korrelation. Ingen af delene vil denne artikel komme til at handle om. Den vil komme til at handle om den menneskelige forbindelse; eller med andre ord relationen mellem mennesker. Hvilket togforbindelser egentlig er rimelig afhængig af. Så måske kommer det alligevel til at handle om togforbindelser i en eller anden udstrækning. Og nu tror jeg, introduktionen er lang og pinefuld nok til, at vi kan bevæge os videre… Jeg ledte efter inspiration og udover at hidkalde lektor, Anne Scharling, søgte jeg også lidt rundt gennem internetforbindelsen (OMG, endnu en forbindelse!). Her stødte jeg på filosofien, personalismen, som er lige til at guffe i sig. Den fokuserer nemlig netop på relationen og mødet mellem de enkelte mennesker. Den betoner menneskets afhængighed af netværket til andre mennesker – HVER DAG. Hele livet igennem. Dette har smittet af på vores sprog, som har mange navne for specifikke forbindelser. Mor, far, søster, bror, tante, kollega, nabo, kammerat, partner, fjende, ven, borger, idol og mange flere. Personalismen hævder, at selvom vi er individuelle væsner, er det igennem disse relationer vores person

lighed dannes. Modsat individualismen hævder personalismen desuden, at personligheden forudsætter en anden person. Jeg havde i min brainstorm stillet mig selv det spørgsmål, hvilken betydning menneskelige forbindelser har for individet. Det første der poppede op var netop identitetsdannelse og identitetsforståelse (hvis det da overhovedet er et ord). Jeg spurgte lektor, Anne Scharling Rasmussen, om hun i den forbindelse kunne formulere nogle tanker i forhold til menneskets nye såvel som gamle relationer og menneskets forståelse af sig selv som et sammenhængende jeg. Hun svarede: ”Det kulturelle life script, der jo består af en række begivenheder, som mennesker i en given kultur forventer vil indtræffe i løbet af et ”normalt” eller stereotypisk liv i den pågældende kultur, indeholder en del begivenheder, som omhandler centrale relationer. En stor del af disse relationelle begivenheder omhandler familien – enten i form af den familie, man er født ind i eller den familie, man formodentligt kommer til at stifte. Ud over at være kulturelle har disse begivenheder også et vist biologisk fundament. Familien er på den måde med os hele livet, og erindringen af sådanne familiebegivenheder er med til at skabe kontinuitet i livshistorien og et fællesskab med andre mennesker”.

Forbindelser

Forskningen omkring life script i forhold til livshistorien lægger mest af alt vægt på familierelationernes indflydelse. Men både ud fra læsning såvel som ud fra egne erfaringer ved vi, hvordan venskabsforbindelser også er med til at skabe kontinuitet og selvudvikling. Jeg har bl.a. et dejligt og nostalgisk barndomsminde fra en barfodet og bukseopsmøget solskinsgåtur og åle-jagt i en å sammen med min dengang bedste veninde. Og selvom dette er en gammel forbindelse, som nu fysisk set er brudt, har det stadig en, lad os kalde det, sjælelig betydning for mit nutidige jeg. I den forbindelse (hæhæ) tænker jeg, at den menneskelige forbindelse ikke kun behøver at være af kropslig, fysisk natur. Med nutidens elektroniske forbindelser (det kører for mig med de forbindelser) bliver det endnu mere muligt, at opretholde relationer uden nødvendigheden af den kropslige, fysiske tilstedeværelse.

Uanset om du er en lonely wolf, og om du har mange eller få tætte relationer, vil behovet for en forbindelse til ens baggrund i enten fysisk eller sjælelig forstand være nødvendig for de fleste. Netop fordi forbindelserne til gamle dage kan fortælle noget om, hvorfor du er den, du er i dag, og derfor kan befri os fra følelsen af rodløshed, og fordi forbindelserne til nutiden er med til at skabe tilhørsforhold, nærvær og spejling. Mine tanker løber slutteligt hen til adopterede børn og programmet Sporløs. Disse personers mangel på gamle forbindelser skaber rodløshed og i nogle tilfælde identitetsforvirring. De føler et behov for at genetablere forbindelserne – eller i hvert fald opnå viden omkring dem. Dette er i sig selv et eksempel på de menneskelige forbindelsers betydningsfuldhed for det enkelte individ.

Forbindelser

Interview med Mette Smidt fra Gift ved første blik af Signe Haahr Muld

Hvorfor falder vi mennesker ikke for ‘hvem som helst? Og hvorfor kan det tilsyneladende ”perfekte” match, ikke altid finde ud af det sammen? Relationer mellem mennesker kan ofte være problemfyldte, hvilket bliver synliggjort i det populære program Gift ved første blik, som de sidste par måneder har kørt på Dr1. Hjemme i stuerne har man kunnet følge fire par, som en række eksperter har matchet ud fra forskellige parametre. Men findes der en gylden regel for det gode match? Vi har spurgt en af eksperterne på programmet, psykolog Mette Smidt, om hvilke parametre der spiller ind, når man ønsker at en kærlig relation mellem to mennesker skal opstå. Er der en mere logisk forbindelse mellem nogle mennesker end andre? Og hvorfor? Mette: Det er noget af det vi prøver at undersøge i Gift ved første blik. Vi prøver at se, hvor langt videnskaben egentlig rækker. Kan vi sige noget som helst om det, og har vi overhovedet en chance for at ramme rigtigt, ud fra det vi ved? Vi bliver heldigvis klogere hele tiden, men rigtig mange af faktorerne er stadig ubekendte, og sådan vil det måske altid være.

Der er f.eks. nogle rent kemiske ting, der er hormoner, køn, samfund og sådan noget. Den enkeltstående situation har også en betydning. Med tiltrækning er der nogle ting som folk universelt set, finder mere tiltrækkende end andet. Meget af dette går tilbage til evolutionspsykologien, og handler om reproduktion, og arternes overlevelse. Genetisk udseendemæssigt kan man se, hvordan det sunde menneske ser ud. Man kan undre sig lidt over, hvorfor høje kindben universelt set findes tiltrækkende, for hvilken overlevelsesmæssig værdi har det? Det skal jeg ikke kunne redegøre for. Men det er sådan noget, hvori jeg ser en logik. Det

Forbindelser

siger noget om, hvem man bliver tiltrukket af, og hvem man ikke bliver tiltrukket af. Der er nogen der mener, at man let bliver tiltrukket af sin modsætning, men der er også andre der taler for, at man bliver tiltrukket af dem man ligner. Der er lavet studier om, at hyppigheden for, at blive forelsket i og fascineret over én som man deler gener med, er større end for én man ikke deler ret mange gener med. Jeg ved ikke om der er nogen, der har et endeligt svar på det. Men det er noget af det, man kunne gå ind og undersøge. Men hvad gør i så, i Gift ved første blik, når der er så meget modstridende forskning? Mette: Når vi laver matching, arbejder vi ud fra forskellige ting. Den del jeg står for, er ud fra tilknytningsteori. Jeg ser på, hvad det er for nogle tilknytningsmønstre, vi har med os. Hvad betyder det for vores måder at indgå i relationer. Så det er ikke så meget med tiltrækningen, og chancen for at blive forelsket jeg arbejder med, men mere det med at få det til at fungere. Hvis man f.eks. har med to at gøre, der har en undvigende tilknytningsstil. Sandsynligheden for, at de vil indgå i en særlig nær relation, er ikke særlig stor, når man sætter kameraer på dem og derved udsætter dem for maksimalt pres. Presset kan gøre at de delvist falder tilbage i nogle af deres standardmønstre, og hvis disse mønstre er at være undgående, så er der ikke særlig stor sandsynlighed for

at kærlighed opstår. Så skal man i hvert fald ramme spot-on ift. til tiltrækningen. Udover mig har programmet en række andre eksperter, hvis arbejdsmetoder jeg kun overordnet kender til. Psykolog Gert Martin Hald, har et stort spørgeskema, som går ud fra det princip, at lige børn leger bedst. Her undersøger man, om det potentielle match ligner hinanden på alle mulige forskellige parametre. Det er seksuelt, socialt, værdimæssigt, holdning til familie osv. osv. Dette gøres ud fra en præmis om, at man skal ligne hinanden mest muligt på de forskellige værdiladede parametre. Ud fra det kan man få en procent på, hvor stort sammenfald der er, og altså hvor godt et match der er. Så er der også nogle helt standard ting, der er blevet spurgt om. F.eks. er det afgørende vigtigt for dig, at din partner vil have børn? Der er også noget omkring afstand. Dette er mere enkeltstående dimensioner, som går ud på, at vi skal udrydde de mest åbenlyse konfliktområder. Så har vi Psykolog Sisse Find Nielsen, som er med til at undersøge de medvirkendes evne til f.eks. at modstå stress. Vi har også en antropolog med ved navn Trine Demant. Hun tager på besøg hjemme hos dem alle sammen, for at få et indtryk af, om de verdener de lever i virker forenelige. Lad os sige at Geert Martin Halds test viser, at der er et godt match, er spørgsmålet om det også er det indtryk hun får, når hun ser hvordan de har indrettet deres liv. Er det én, der lever fuldstændig minimal-

Forbindelser istisk, og én der lever totalt ekstravagant? Og hvad vil udfordringen evt. være for dem? Det er det fænomenologiske udtryk for, hvad testen måske også kan sige noget om ud fra deres selvrapportering. Når vi så har fundet ud af, at her er der nogle ting, der lapper rigtig godt over med hinanden, går jeg ind og kigger på, om deres tilknytningsstil skaber en sandsynlighed for, at de vil og kan indgå i en nær relation med hinanden, eller om der er nogle ting her, som kan gøre det svært. Nogle af deres egne præferencer bliver selvfølgelig også taget ind. Men hvis én har en undgående tilknytningsstil, og søger en der er rigtig god til at passe sig selv, vil vi måske gå ind og udfordre det lidt, og sige; jamen det er det, du tror du har gavn af, fordi det ligner dig, men du vil aldrig få en nær relation, hvis det er det du ender i hver gang. Har du lært noget af, at være med i programmet som psykolog? Mette: Jeg har lært sindssygt meget, da det er første gang jeg er med. Det er meget vigtigt at være klar på, hvad psykologer kan, og hvad psykologer ikke kan. For selvom jeg er psykolog, så ved jeg ikke noget om, hvordan det er at være i tv.

Man ved, at det nok er et ekstremt pres at være sammen med en kameramand rigtig mange timer i døgnet, hvilket selvfølgelig gør en forskel. Jeg ved også generelt, hvad der sker med mennesker, når man er under pres. Når jeg arbejder med folk i min praksis til daglig, er de enormt motiverede for at arbejde på det de sidder i, og her har de arbejdsro. Jeg har lært noget om, hvor svært det er for de medvirkende at arbejde med deres mønstre under pres. Selvom de har mulighed for at kalde os ind og have et forløb undervejs, er dét at arbejde med et kamera i nakken virkelig en begrænsning.

Konkurrence

Konkurrence: Vind et gavekort til Stakbogladen! Vind et gavekort på 300 kr. til Stakbogladen, og spar penge på bøger, mapper, nye overstregningstusser, og andre lækre og studie-nødvendige ting og sager. Alt du skal gøre er at hjælpe Pavlovs hund gennem labyrinten og sende et billede af det til psyklen@gmail.com senest torsadg d. 1 juni.

Forbindelser

Forbindelser til naturen af Sabrina Rathje

Navn : Anne Birkelund Alder: 22 år Beskæftigelse: Blev student i 2015. Jeg er i gang med mit 2 sabbat år, som nu bruges på forberedelse til politiets optagelsesprøver.

Hvornår og hvorfor begyndte du at tage på ”udflugter” i naturen?

eller ordne et vandrør. Når jeg befinder mig i naturen forsvinder alle samfundets normer og værdier fra mine skuldre og tilHvornår og hvorfor er nemt, at svare på. Det bage står kun jeg, i en enkel og ren form var ikke et valg jeg som sådan selv traf. Fra som kun naturen kan få den frem i en. jeg var 0-12 år brugte min familie og jeg hele sommerferien på den lille danske ø Tunø. Beskriv en typisk ”udflugt”? Det var ikke i sig selv den store overlevelsestur, men øen er bil-fri og vi sov mange sam- Jeg kommer rigtig meget på ridecenteret men i små telte. Al tiden gik med at lege i Vinkærgård som ligger ved Mols Bjerge. skoven, med de ting vi nu lige kunne finde. Så med en travl hverdag er en typisk udHvilket resulterede i nogen fantastiske hul- flugt en tur på hesteryg. Med en madpakke er og voldgrave, med grankogler som am- i saddeltasken, så begiver jeg mig gerne ud munition mod fjenden, nemlig drengene. i syv timer. Dyrelivet er noget helt andet Mine søskende har dog ikke vist sig, at have når man sidder på ryggen af en hest. Det helt den samme entusiasme for naturen er ikke ualmindeligt, at jeg se egern, krosom jeg har fået, trods den samme opvækst. ndyreflokke og store rovfugle helt tæt på, Det skyldes bl.a. at jeg ikke bryder mig om fordi de ikke ser hesten som en trussel. tanken om, at skulle passe ind i én bestemt Jeg bygger også gerne en indhegning til ”kasse”, og være ligesom alle andre. Jeg er en hesten og tager en overnatning i telt eller kvinde og det er stolt af, men ingen får stop- shelter. Så har jeg typisk lavet noget dej pet mig ned i en ”kasse” som er fyldt med hjemmefra, som så kan blive til snobrød makeup og forestillingen om, at man har til aftensmad og fladbrød til morgenmad. brug for en mand for at skifte hjul på bilen

Forbindelser digt Hvor ofte tager du på ”udflugter” ud i naturen? Endagsturne i form af ride- eller vandreture tager jeg cirka på 1 gang om ugen. De længere ture her i Danmark, er primært kun i sommerperioden, for trods lysten til at føle sig som en rigtig viking er der altså ikke meget sjov ved at ligge og fryse i et telt. Hvor tager du hen? Når det er her i Danmark, så begiver jeg mig som ofte ud i Mols Bjerge. Men jeg har også gjort bekendtskab med den nordjyske vestkyst og dens vilde sider. Island, Østrig, Egypten og en del Asiatiske lande er også krydset af på min liste over steder som har så fantastisk en natur, at jeg bare måtte ud og lytte, dufte og smage på den. Tager du oftest af sted alene eller sammen med andre - hvorfor? Jeg er aldrig helt alene. På vandreturene her i landet er min hund en trofast følgesvend. I Egypten er det min bror og jeg som årligt udforsker den lidt mere ukendte natur med en iltflaske på ryggen 30 meter under havets overflade. Jeg nyder mine ture uden andre mennesker rigtig meget. I hverdagen føles mit hoved ofte som et kaos af tanker, planer og opgaver. Når jeg kommer ud i naturen, ligegyldig om det er en 20 minutters gåtur med hunden eller længere tur, så få jeg en indre ro som går det muligt, at tænke både de store og små tanker til ende uden, at det ender i ragnarok. Men samtidig tror jeg også det er vigtigt nogen

gange, at havde nogen at dele oplevelserne med om det så er en ven, familien eller en lokal Guide spiller ikke den store rolle. Er der en ”udflugt”, som har haft en særlig betydning for dig, eller har gjort et særligt indtryk på dig? Det oplagte ville være, at pege på nogen af mine udlandsrejer, fordi naturen er så anderledes fra det vi er vant til. Men det som virkelig har gjort indtryk på mig er nok den eneste tur som er gået galt og den eneste gang jeg virkelig har været taknemlig for, at mobilen er blevet opfundet. Da jeg i sin tid gik på efterskole tog jeg sammen med nogen venner og veninder på en vandre tur i det nordjyske. Målet var Rugbjerg Knude, som er en vandreklint. Da vi går rundt på klinten får et par af mine venner den ide, at bruge et af sandbakkerne som kælkebakke. De første forsøg går godt, men da en af pigerne så skal prøve har hun ikke kræfter og vægt nok til at stoppe hvilket resulter i, at hun glider længere ned end de andre. Hun når heldigvis til et punkt hvor der ikke er så stejlt, så hun kan stoppe og få fat i en lille tot græs. Det skal siges, at denne her bakke jo er en del af klinten og fordi vandet har spist af klinten, går det 40 meter lodret ned blot få meter fra hvor min veninde nu sidder og klæber sig til en sølle tot tørt græs. I det hun forsøger at kravle op af sandbakken forsvinder sandet bare under hendes hænder og knæ og bringer hende alt andet end frem af. Det ender med, at vi må ringe til skolens klatrelærer som kommer ud med klatreudstyr, så hun kunne hejses op. Oplevelsen sidder stadig kroppen og den har

Forbindelser givet mig en kæmpe respekt for naturen. For lige meget hvor meget elsker dén, så er det ikke altid helt ufarligt, at begive sig ud i den. Hvad giver naturen dig? Energi! Naturen er fyldt med så meget energi og nogen kalder mig underlig, når jeg fortæller dem, er det føles som om, at jeg er i stand til at absorber den energi. Samtidig giver den mig altid nye oplever og nye udfordringer. Grunden til, at jeg forsat begiver mig ud under åben himmel skyldes også min trang til, at gøre alting selv. I naturen er det kun fantasien og ens egne survivor skills som sætter grænser.Samtidig giver naturen en mulighed for at slippe for en stressende hverdag med moderne teknologi. For jeg er måske en lidt atypisk ung, hvad angår teknologi. Jeg har intet tv, bruger kun yderst sjældent min computer og i de 3 år på STX valgte jeg ikke at have en mobil. Jeg er større fan af, at snakke med mennesker end, at tagge dem i en sjov kattevideo eller sende dem et billede af min morgenmad. Min eneste løsning for, at slippe for konstant at blive kimet ned af for mig kendte som ukendte personer er, at hoppe på hesten, snøre vandreskoene eller begive mig undervand.

Hvad oplever du af reaktioner på din måde at bruge naturen på? Selve glæden for naturen møder som ofte kun positive reaktioner, men det er ikke altid folk forstår, at jeg kan bruge så meget tid på det uden at kede mig. Den eneste negative reaktion har som sådan ikke noget med naturen at gøre, men mere det at jeg kun i minimal grad, i forhold til andre unge på min alder, bruger mobil, computer, tv og dermed også diverse sociale medier. Min mor synes også til tider, at det er lidt problematisk, når jeg i flere dage ikke har min mobil på mig. Er det noget, som du kan anbefale – hvis ja, til hvem? Ja helt bestemt. Kom da ud i naturen! Den har simpelthen så mange gode ting at byde på. Mange unge har også en tang til at rejse ud og ser verden, men hvorfor rejse ud, før du overhovedet har set bare 1/6 af hvad dit eget land har at byde på. Slip mobilen og tag på en telttur med vennerne. Lav nogen skumfiduser og drik et par øl, eller lav noget sjovt ekstremsport –det behøver ikke være så slemt at være udenfor.

Forbindelser

Fotos af Anne Birkelund

kapsejlads

Da Gul (igen) Blev Til Guld

kapsejlads

VOXPOP

Voxpop: Hvem er dit forelæser-crush og hvorfor? af Katrine Lea Straarup

K24, 4. semester: Helt klart Sarah, elsker hende! Hun er bare nede på jorden, forstående og pædagogisk i hendes undervisning. Så er hun virkelig flot! En helt ny kvinde hver gang, sådan ift. outfits. Hun er både business-agtig og feminin – hun kan bare det hele.

K22, 4. semester: Jeg har helt klart også et mindre forelæser-crush på Sarah. Det gode ved hende er også, at hun får en til at lyde enormt klog, når man har spurgt om noget til forelæsningen. Og så er hun så flot, selv når hun er syg!

K23, 4. semester: Jeg ser enormt meget op til Cecilia Brynskov. Jeg synes virkelig hun brænder for hendes fag, og det hun laver – hun er et inspirerende forbillede fagligt som personligt.

VOXPOP

K22, 2. semester: Sarah, fordi hun er mega klog, og gør meget ud af sig selv.

K21, 2. semester: Jeg har et lidt hemmeligt crush på Høgen. Han er faktisk ret flot og charmerende, selvom han snakker meget, og så synes jeg virkelig social- og personlighedspsykologi var spændende.

K23, 4. semester: Jeg havde et ret stort forelæser-crush på Niels vi havde i SP på 1. semester, han er flot. Så har jeg nok også et crush på Dorthe Berntsen. Hun er bare så dygtig fagligt! Et slags forbillede.

M23, 4. semester: Sarah. Hun har altid et fantastisk nærvær som forelæser – hun er velartikuleret, engageret og virkelig dygtig fagligt. Derudover formår hun at undervise på en måde, som er både spændende, men hvor hun også forstår os studerendes eventuelle tvivl eller frustration om et emne.

Illustrationer af Marie Rude Olesen

Psyklen tester

Psyklen tester: Håndlæsning af Emma Duus Nielsen, Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje

På studiet er vi vant til, at alt kan måles og vejes i statistikker og skalaer. Vi er som psykologer vant til at kunne skabe forbindelser mellem nutiden, fortiden og fremtiden på mere eller mindre systematisk vis. Det er dog ikke alle, som vælger denne vej – de søger i stedet mere spirituelle kilder såsom håndlæsning til forståelse. Men hvad er nu det for noget? Hvad kan det give folk? Og hvilke forbindelser kan det skabe? Dette satte vi, Psyklen, os for at undersøge og kontaktede derfor håndlæser mm. Betina Maj. . Det var en solrig, blæsende dag, da vi, tre fra Psyklen, begav os ud på eventyr i Jylland. På vores færd endte vi på et vildspor hos en eller anden Henning, ude hvor kragerne vender, men Betina fik heldigvis ledt os på rette vej til de flotte, hvide godslignende bygninger, hendes klinik ligger. Betina mødte os med et varmt smil – hun havde stået ude i blæsten og ventet på, at vi dukkede op – og viste os derefter indenfor. Med det samme fornemmede vi den rolige stemning, der blev skabt af røgelse og Buddhafigurer æstetisk placeret rundt omkring i rummene. Vi gik ovenpå i et stort, åbent rum, som hun bruger til forskellige kurser. Her fortalte Betina om sit virke og sin personlige rejse til der, hvor hun er i dag. Efterfølgende gik vi ind i et mindre rum ved siden af og satte os ved et bord. Vi var spændte, åbne og med et lille gram af skepsis, for hvad

var det lige for noget, vi var gået ind til?

• • •

•

Betina har, siden hun var barn, følt sig spirituelt anlagt, og at hun havde en særlig forbindelse til det sjælelige. Betina har i flere år haft en klinik i det centrale Aarhus, som hun havde stor succes med. Betina besluttede for nylig at flytte klinikken til Løgstrup nær Viborg, hvor der er flot natur, udsigt til søerne, samt større rum til udvikling og kurser. Betina tilbyder flere forskellige typer af kurser, håndlæsninger og foredrag. Se hjemmesiden http://www.hjertesvej.dk for mere information.

Betina forklarede os lidt om principperne bag håndlæsning. Noget af det, vi bed mærke i, er, at fortiden, hvordan vi har det indeni og vores kvaliteter, ligger i venstre hånd, mens fremtiden og hvad vi viser udadtil er at finde i højre hånd. Nutiden ses i både venstre og højre hånd. Derudover ser hun både ovenpå og indeni hænderne. Ovenpå hænderne kan man bl.a. se hvilken grundtype – Overhænderne fortæller også om, hvor man står i sit liv lige nu, hvilke temaer, der evt. er, og hvordan man tackler det (karaktertræk). Det handler med andre ord hvilk-

Psyklen tester en overordnet tilgang til livet, man har. Grundtyper behøver ikke være altdefinerende for ens person, men er en del af ens umiddelbare og naturlige grundreaktioner. Mange af vores reaktionsmønstre og tilgange er også tillærte. Disse kan være i uoverensstemmelse med ens grundtype således, at disharmoni opstår. På indersiden af hænderne kigger man på linjer, former og farver, som er dynamiske og foranderlige og kan fortælle om dit potentiale og muligheder. Dette er et vigtigt aspekt for håndlæsning. Mange har et indtryk af, at håndlæsere kan spå specifikt om fremtiden. Dog bygger det mere på, at man tager udgangspunkt i, hvordan man er nu, og om man så tør realisere sit potentiale gennem de muligheder, man får. Vi fik alle mulighed for at blive læst gennem et udpluk af en normal håndlæsning, så vi alle kunne nå igennem. Det første vi skulle gøre var at tage vores hænder ned langs siden, således at blodet kunne strømme ned igennem dem. Da vi følte os klar, placerede vi vores hænder på bordet. Det første Betina noterede ved os alle var, at vi alle havde samme grundtypen (håndform) som er familietypen. Det betyder, at vi bl.a. vægter loyalitet, ærlighed og tryghed. Sabrina havde i tillæg til grundtypen karaktertræk i form af at være analytisk og struktureret, hvilket ændrer lidt på, hvordan man bruger sig selv som familiemenneske. Det der var helt fælles for os alle tre var samlingen af lange- og ringfingre, der på finurlig vis samlede sig. Det betyder, at man tænker alternativt og utraditionelt,

altså ud af boksen og mere fremsynet. Dog vil personer, der, ligesom Sabrina, har tillæg til sin type, også her være lidt mere rationelt pga. det analytiske sind og holde sig mere indenfor de strukturerede rammer – i hvert fald lige nu. Desuden havde vi alle det tilfælles, at vi er sensitive, omsorgsfulde og kreative. Betina kunne dog finde nuancer heri, således at nogle af trækkene er mere kendetegnene for nogle af os end andre. Dette overraskede os ikke, og vi sad umiddelbart med en tanke om, at den enes håndlæsning ligeså godt kunne være den andens. Men forklaringen på dette er, at vi alle tre deler nogle overordnende træk, og da Betina bevægede sig udover dette, ramte hun nogle meget mere specifikke, overraskende og personlige aspekter i os hver især. Hun fremhævede bl.a. nogle kalkpletter på Emmas negle og sagde uden tøven, at Emma havde været stresset gennem de sidste fire måneder pga. kærligheden. Her måtte Emma måbende nikke anerkendende – hun havde netop været igennem følelsesmæssige kvaler og forvirring i forbindelse med en kæreste. En anden overraskelse fik vi, da Betina fremhævede, at Sabrina var meget videnskabelig anlagt og ligeså godt kunne have valgt at uddanne sig til læge eller sygeplejerske som til psykolog. Betina anede intet om, at Sabrina nåede at læse medicin i et år, før hun skiftede til psykologi, og at hun har overvejet det neuropsykologiske område. Lea måtte også lade sig overraske over Betinas specifikhed, da hun nævnte den mest passende arbejdsretning, som hun beskrev som noget inden for det nonverbale og ”forfinede” område såsom au-

Psyklen tester tisme. Hvad Betina ikke vidste var, at Lea netop er blevet aflaster for en autistisk dreng, og at hun har overvejet det område, når hun er færdiguddannet. Og sådan var der mange andre lignende specifikke eksempler, vi alle tre kunne relatere til og overraske os over. Heriblandt legebarnet i Emma, den selvstændige Lea og hvordan Sabrina ikke øser ud af sine følelser overfor alle og enhver. Ud fra disse specifikke eksempler gav Betina os desuden råd til, hvordan vi kan realisere os selv, finde balancen, det vi skal passe på, og hvordan vi bedst kan lytte til os selv. Alt dette kan virke lidt flyvsk og hokus pokus. Det er måske også manges indstilling overfor håndlæsning og andre alternative retninger. Betina var dog enormt god til at hive det ned på jorden ved bl.a. at beskrive hænderne som en hvilken som helst anden kropsdel med et sprog, der bliver kanaliseret ud. På samme måde som vi rødmer eller på anden vis har kropslige udtryk, giver det også god mening, at hænderne har deres eget sprog, som kan fortælle noget om de følelser, der hvirvler rundt inden i os; følelser som opstår på baggrund af en personlighed og prægning. Ifølge Betina kan alle lære at læse hænder og bl.a. se de farver og symboler, der opstår i hænderne, som en del af det sprog, de taler. Dermed kræver håndlæsning ikke særlige gaver eller talenter. På samme måde, som vi i skolen lærer at se symboler i tekster, eller da vi som små lærte at skelne figurer i skyerne, er hændernes tegnsprog noget, man lærer at se.

Vores overordnede indtryk af oplevelsen var god, og vi føler alle vi har fået udvidet vores horisont fagligt, som personligt. Men hvad kan man bruge håndlæsning til generelt? Vi mener, at vi både som kommende og færdige psykologer måske bør være mere åbne overfor alternative eller supplerende retninger og forståelser af psyken som fænomen. Vi bør også være mere åbne overfor andre forståelser af, hvordan man griber livets udfordringer an. Oftest fornemmer man en forudindtaget skeptisk holdning til det spirituelle, og en enten/eller i forhold til videnskaben vs. det alternative. Måske vi hellere skulle have en tilgang der lyder; både og. De principper som findes indenfor mange alternative behandlingsmetoder er måske ikke helt uforenelige med vores forståelse af terapi og selvudvikling indenfor den videnskabelige psykologi. Med det sagt har vi fået en mere åben forståelse og et bredere syn på, hvad håndlæsning indebærer. Vi fornemmer dog, at Betina både er en fantastisk menneskekender, men at der er noget mere bag. Vi synes, det er en meget givende verden ift. forståelse af os selv som mennesker. Vi tænker dog også, at det kan være farligt at være ukritisk, da ens egen indstilling til og fortolkning af, hvad der bliver sagt, er meget central. Vi mennesker er meningssøgende væsner, og vi søger konstant efter en måde at forstå os selv og vores verden. Som de reflekterende væsner vi er, må vi derfor også filtrere, hvad vi tager ind. Vi tænker, at man inden enhver fortolkning må være opmærksom på, at man bliver

Psyklen tester latere til og overraske os over. Heriblandt legebarnet i Emma, den selvstændige Lea og hvordan Sabrina ikke øser ud af sine følelser overfor alle og enhver. Ud fra disse specifikke eksempler gav Betina os desuden råd til, hvordan vi kan realisere os selv, finde balancen, det vi skal passe på, og hvordan vi bedst kan lytte til os selv. Alt dette kan virke lidt flyvsk og hokus pokus. Det er måske også manges indstilling overfor håndlæsning og andre alternative retninger. Betina var dog enormt god til at hive det ned på jorden ved bl.a. at beskrive hænderne som en hvilken som helst anden kropsdel med et sprog, der bliver kanaliseret ud. På samme måde som vi rødmer eller på anden vis har kropslige udtryk, giver det også god mening, at hænderne har deres eget sprog, som kan fortælle noget om de følelser, der hvirvler rundt inden i os; følelser som opstår på baggrund af en personlighed og prægning. Ifølge Betina kan alle lære at læse hænder og bl.a. se de farver og symboler, der opstår i hænderne, som en del af det sprog, de taler. Dermed kræver håndlæsning ikke særlige gaver eller talenter. På samme måde, som vi i skolen lærer at se symboler i tekster, eller da vi som små lærte at skelne figurer i skyerne, er hændernes tegnsprog noget, man lærer at se. Vores overordnede indtryk af oplevelsen var god, og vi føler alle vi har fået udvidet vores horisont fagligt, som personligt. Men hvad kan man bruge håndlæsning til generelt? Vi mener, at vi både som kom-

mende og færdige psykologer måske bør være mere åbne overfor alternative eller supplerende retninger og forståelser af psyken som fænomen. Vi bør også være mere åbne overfor andre forståelser af, hvordan man griber livets udfordringer an. Oftest fornemmer man en forudindtaget skeptisk holdning til det spirituelle, og en enten/eller i forhold til videnskaben vs. det alternative. Måske vi hellere skulle have en tilgang der lyder; både og. De principper som findes indenfor mange alternative behandlingsmetoder er måske ikke helt uforenelige med vores forståelse af terapi og selvudvikling indenfor den videnskabelige psykologi. Med det sagt har vi fået en mere åben forståelse og et bredere syn på, hvad håndlæsning indebærer. Vi fornemmer dog, at Betina både er en fantastisk menneskekender, men at der er noget mere bag. Vi synes, det er en meget givende verden ift. forståelse af os selv som mennesker. Vi tænker dog også, at det kan være farligt at være ukritisk, da ens egen indstilling til og fortolkning af, hvad der bliver sagt, er meget central. Vi mennesker er meningssøgende væsner, og vi søger konstant efter en måde at forstå os selv og vores verden. Som de reflekterende væsner vi er, må vi derfor også filtrere, hvad vi tager ind. Vi tænker, at man inden enhver fortolkning må være opmærksom på, at man bliver påvirket, og man fortolker ethvert input på forskellige måde. Dette behøver ikke nødvendigvis at definere ens livsverden. .

DIGT

Gensyn af Emma Duus Nielsen

mit smil smurt ud over togruden på den anden side bedstefar barnebarn en orange ballon og et spring der når helt op i skægget med en kæberasler i dønning nummer to enkelte relationer er ikke bundet af fortolkning forløst af mine øjne springer tændernes indre blotter frem min maves indstuderede ønske om samme fortrolighed løber i et med regnen på menneskene visse syn tilstræbes igen og igen næste gang helst i form af genkendelighed

DIGT

Illustration af Sabrina Rathje

Boganmeldelse

Boganmeldelse: Mindsight af Katrine Lea Straarup

Kort om Daniel Siegel Daniel Siegel er uddannet læge, klinisk professor i psykiatri ved UCLA School of Medicine, og derudover er han medgrundlægger af Mindful Awareness Research Center samme sted. Siegel kaldes af flere en pioner inden for feltet interpersonel neurobiologi, der omhandler hvordan vores indre, subjektive oplevelse forbindes med andre menneskers indre oplevelse. Siegel kobler denne interpsykiske udveksling sammen med forskning inden for bl.a. neurobiologi, antropologi, sociologi, psykologi og medicin, og argumenterer videnskabeligt for, hvordan bevidst nærvær kan påvirke hjernens udvikling og dermed også give grundlag for bedre psykisk velvære. Siegels bog Mindsight omhandler kerneidéerne i interpersonel neurobiologi, og hvordan man kan opnå et større psykisk velvære gennem udøvelse af mindsight principperne. Siegel illustrerer gennem fortællinger om terapiforløb med sine klienter, hvordan mindsight-tilgangen kan løse forskellige psykiske og relationelle problemer. Hvad menes der med mindsight? Siegels generelle tese er, at der i hjernen skabes nye netværk konstant grundet vores kontakt med andre mennesker samt aktiv brug af hjernen – dermed er hjernen og vores følelsesmæssige og kognitive netværk i en stadig dynamisk udvikling. Begrebet mindsight dækker først

og fremmest over tanken om integration, som simpelt sagt er forbindelsen mellem forskellige komponenter i et system. I psyken er integration forbindelsen mellem separate aspekter af mentale og kropslige processer såsom vores tanker, følelser og sansninger. Siegel ser psyken som et åbent, selvorganiserende system, som i sig selv har bestemte egenskaber, der bestemmer, hvordan det udvikler sig med tiden. Selvorganiseringen kommer af interaktionerne mellem de indre elementer i systemet. Hjernemæssigt betyder dette, at forskellige områder bindes sammen via synaptiske forbindelser, og disse forbindelser fremmer bestemte funktioner såsom empati og indsigt. Ifølge Siegel er mindsight en slags bevidst, fokuseret opmærksomhed på vores eget sind, som gør det muligt for os at iagttage, hvordan vores eget sind arbejder, men det fremmer også en større forståelse for andres sind. Siegel mener, at denne form for bevidst opmærksomhed danner et netværk af spejlneuroner, der videre udgør grundlaget for empati. Nu tænker du sikkert, jamen er det ikke… mentalisering? Og jo, man kan måske kalde mindsight en form for udvidet metabevidsthed og mentaliseringsevne. Det interessante ved Siegels tilgang er, at han også dykker ned i de neurobiologiske forudsætninger for mentalisering samt hvordan psyken (læs

Boganmeldelse

hjernen) kan ’rewire’ gennem bevidst nærvær. For Siegel er en sund psyke en funktion af integration, og når vi bevæger os for langt hen mod enten rigiditet eller kaos, forstyrrer det vores indre harmoni og kan resultere i psykisk sygdom.

Kritik og anmeldelse Jeg synes generelt, at Mindsight er en god tilføjelse til bogreolen, og hvis man vil være terapeut, er der virkelig mange interessante tanker at hente i mindsight-tilgangen. Med det sagt er Mindsight ikke udelukkende henvendt til fagfolk. Siegel formidler mange af de ting, som vi bliver præsenteret for på bacheloren på en letforståelig og god måde, så alle kan være med. Derfor kan bogen også virke en anelse langsom, men den er dog meget underholdende, fordi Siegel også kommer ind på, hvordan han bruger mindsight i sin terapi med forskellige klienter. I den korte beskrivelse af Siegels tilgang vil mange nok genkende et begrebsoverlap med Fonagys begreb om mentalisering, og mange af principperne ses også i andre mindfulness-baserede tilgange såsom ACT. Jeg synes dog slet ikke, at dette gør tankerne i bogen mindre brugbare. Tværtimod virker det meget meningsfuldt at samle mange af disse teorier og metoder i én større tværfaglig tilgang. Man skal også have in mente, at interpersonel neurobiologi som felt bygger på meget eksisterende forskning og teori. Siegel har forfattet flere andre bøger som kan ses som en forlængelse til Mindsight, men det ville være meget spændende at se en egentlig større teori eller fagbog, som var skrevet bare til fagfolk.

Tegneserie

Eksamenstid...

Bachelorskrivning

StatistiklĂŚsning

KognitionslĂŚsningen... nogle elsker det, andre ... not so much

De store valg...

Tegneserie Skrive, skrive, skrive...

Pause

2 minutter senere...

EKSAMEN...

3 MÅNEDERS SOMMERFERIE!

Go’ eksamen og go’ ferie

Illustrationer af Marie Rude Olesen

Månedens psykolog

Månedens Psykolog: Piaget af Katrine Lea Straarup

Fødselsdag: født d. 9. august 1896, og døde d. 16. september 1980

Kærester(r) og forhold: Gift med Valentine Chatenay, som han fik tre børn med.

Er kendt for: Piaget var schweizisk udviklingspsykolog og filosof, og er mest kendt for sit arbejde inden for udviklingspsykologien, herunder stadieteorien om barnets kognitive udvikling. I Piagets tankegang ses barnet som et aktivt væsen, som må konstruere ny viden om verden – primært gennem motorik og opdagelse. Disse tanker stod meget i modsætning til andre fremherskende opfattelser, såsom psykoanalysen, hvor barnet ses som mere passivt. Piagets stadieteori er derfor med til at udfordre det eksisterende syn på udvikling, og afføder også en virkelig stor mængde senere (moderne) forskning, som både bekræfter og modstrider nogle af hans teser. Piagets arbejde var med til at transformere uddannelse, da man indførte viden fra stadieteorien til undervisningen. Dette indebar at eleverne skulle kunne ’transformere’ deres viden aktivt gennem interaktion med f. eks objekter eller idéer, og altså ikke bare kopiere tekster, regnestykker, og hvad man nu ellers kunne finde på af muntre sager – han var dermed med til at gøre skolegang i de mindre klasser mindre konform (læs: kedsommelig).

Underlige fakta: Piaget var allerede ualmindeligt klog som barn, og havde en stor interesse for biologi og dyr. Han havde en meget tidlig interesse for zoologi, og fik hurtigt omtale i den faglige verden, da han allerede som 15-årig havde udgivet flere artikler om bløddyr. Han skrev desuden sin første videnskabelige artikel som 10-årig. Det var først senere i jobbet som lærer på en drengeskole, som var ejet af Alfred Binet (udvikler af Stanford-Binet intelligens skalaen), at han for alvor begyndte at interessere sig for børns kognition. Han lagde mærke til børnene lavede fejl ift. bestemte typer af spørgsmål, og (primært) derfor udledte Piaget, deres tænkning måtte være anderledes end voksnes. Piaget var i en årrække både professor i psykologi, sociologi og filosofi, han modtog i 1979 Balzan prisen (prestigefyldt kultur- og videnskabspris), og blev tilbudt i alt 16 doktorater fra flere internationale universiteter – så en form for renæssance-menneske inden for socialvidenskab.

Inspirerende citat: ’’Intelligence is what you use when you don’t know what to do.’’

MĂĽnedens psykolog

Illustration af Noa Christian M. Winther,

Illustration af Sabrina Rathje

JUN

MAJ 23

PsykrĂĽdsmĂ¸de

1 2

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com

7 8

KC - Afleveringsbar 6. semester

Dimission KC - Afleveringsbar 4. semester KC - Afleveringsbar 2. semester

FF - Sommerfest

SommerferieAJ 39