p
DRØMME
PSYKLEN #maj&juni18
Dagdrømme Et kig i arkivet Fremtidsdrømme Forelæserne anbefaler og meget mere ...
ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet
REDAKTØRER Katrine Lea Straarup Sabrina Rathje
REDAKTION Emma Duus Nielsen Kasper Hald Christensen Maja Karoline Lassen Marco Fortuna Maria Mosvad Marie Rude Olesen Signe Haahr Muld
LAYOUT Katrine Lea Straarup Marco Fortuna Marie Rude Olesen Sabrina Rathje
FORSIDE Marie Rude Olsen
PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA
ILLUSTARTIONER OG FOTOS Marie Rude Olesen Marco Fortuna
#maj&juni18
06 08 10
Forskningsnyt Marco Fortuna Maria Mosvad
Dagdrømme Maja Karoline Lassen
Søvn Sabrina Rathje
12
Fremtidsdrømme
14
Opfyld dine drømme
Psyklens redaktion
Signe Haahr Muld
16
Digt
18
Voxpop: sommerferieudsigter
Marco Fortuna
Katrine Lea Straarup Maria Mosvad
20
Et kig i arkivet Marco Fortuna
22
En multiperspektivistisk syn på Psykologisk Institut Marco Fortuna
24
Forelæserne anbefaler Katrine Lea Straarup
26
Redaktionen anbefaler
28
Ny FAPIA bestyrelse
30
Kære bacheloropgave...
Katrine Lea Straarup
Sabrina Rathje
31
Psyklens redaktion
32
Boganmeldelse
34
Tegneserie
Katrine Lea Straarup
Marie Rude Olesen
03
Fotografi af Marie Rude Olesen
leder
Drømme af Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje
Før vi ser os om, står sommerferien for døren, men inden vi når dertil, skal vi igennem eksaminer. Mon ikke at vi alle lige nu går og drømmer om at komme igennem dem og om en sommerferie med mennesker, vi holder af, nye oplevelser i mindebanken, varme og tid til at komme helt ned i gear?
Du finder også anbefalinger og idéer sommerferielæsning fra både forelæsere på Psykologi og fra Psyklens redaktion. Derudover kan du læse en spændende boganmeldelse, et smukt digt og se Universitet fra måske ukendte vinkler i fotoserien. Dette nummer af Psyklen er noget helt særligt – vi fejre 50 års jubilæum! Vi har derfor dykket ned i arkivet, hvilket du kan læse om i ”Et kig i arkivet”.
I dette nummer af Psyklen er temaet derfor Drømme, da der skal være plads til fortidsdrømme, som du kan læse om i ”Et kig i arkivet”, fremtidsdrømme, God vind til eksaminerne og rigtig god som du kan læse om i ”Store drømme” sommerferie samt læselyst. og selvfølgelig også dagdrømme i ”Dagdrømme”, som alle vist kan relatere til i denne eksamenstid. Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje
05
forskning
Forskningsnyt Implicitte fordomme findes (måske) ikke af Marco Fortuna
I Crisp & Turner (2014, p. 10) læses følgende: “Although explicit and implicit prejudices both influence behaviour, they do so in different ways […] implicit measures are associated with subtle, indirect and spontanous non-verbal behaviours (e.g. McConnel & Leibold, 2001).” Måske bør dette skrives om. Det at en person slår ud på IAT (implicit association test), der måler om man har en implicit fordom, har nemlig ingen sammenhæng med samme persons adfærd. Dvs. hvad end IAT måler, så har det ikke nogen praktisk værdi, og det fortæller os intet væsentligt om personen, der måles på. Sådan kan man hvert fald udlægge synspunkterne hos nogle af de mest arge kritikere af testen. Dette er på trods af, at nogle metaanalyser finder en svag-moderat sammenhæng mellem målinger i IAT og adfærd. Nu ser det dog ud til, at testens kritikere
06
Illustrationer af Marie Rude Olesen
får noget stærkere empirisk evidens at støtte sig til. Nogle af testens tilhængere har nemlig i en metaanalyse (Forscher et al. 2017) fundet frem ti,l at udslag på IAT ingen sammenhæng har med en bestemt type adfærd. Tillige har de fundet, at selvom man ændrer folks implicitte associationer, så forandrer det ikke samme personers adfærd. Hovedforfatteren bag analysen, Patrick Forscher, udtaler desuden til Weekendavisen i februar i år, at IAT muligvis blot måler nogle overfladiske variationer fra test til test, og at man skal stille spørgsmålstegn ved om målingerne overhovedet kan bruges til noget. Det er hermed gjort. Læseren kan jo gøre det samme næste gang der hyggelæses lidt i Crisp. Kilde: Weekendavisen #8, 23. Februar 2018: ’Racismen, der blev væk’
forskning
Sukkerstof får farlig tarmbakterie til at gå amok af Maria Mosvad
Et forholdsvis nyt sukkerstof ved navn trehalose blev indført i amerikanske fødevarer omkring år 2000. Siden indførelsen af dette sukkerstof er der samtidig sket en markant stigning i antallet af infektioner med den farlige tarmbakterie, C. difficile. I et nyt studie kobler to amerikanske forskere nu disse to ting sammen. Altså mener man, at sukkerstoffet, trehalose, kan være årsag til at den farlige tarmbakterie trives bedre. Bakterien er skyld i 29.000 amerikaneres død hvert år og medfører desuden en diarré, der er meget svær at behandle. Studiet sætter fokus på debatten omkring tilsætningsstoffer til fødevarer, da den er et eksempel på et tilsætningsstof, der medfører en meget uønsket bivirkning. Dog er den danske forsker, René Jørgensen, ikke overbevist om, at sukkerstoffet bærer hele ansvaret, selvom studiet tyder på, at der er en sammenhæng. Han anerkender
sammenhængen men mener også, at de amerikanske forskere er for hurtige til at overføre resultaterne fra mus til mennesker. I Danmark bliver omkring 3.500-4000 patienter årligt indlagt på grund af infektion af C. difficile, og den rammer typisk personer over 65 år, der tager antibiotika, fordi tarmbakterien bedre trives, når også de gavnlige tarmbakterier dør i kroppen. Vi kan håbe at fremtidig forskning vil gøre det klart, om et forbud mod sukkerstoffet kan nedsætte antallet af inficerede amerikanere. Kilde: Videnskab.dk
07
drømme
Dagdrømme af Maja Karoline Lassen
Jeg træder nervøst men også spændt ind ad døren på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri. Tænk sig, helt nyuddannet psykolog, og så er jeg så heldig, at mit første job er drømmejobbet over dem alle! Maja Karoline Lassen, krisepsykolog. Hvor fedt lyder det ikke lige?! Stedets ledende psykolog, Iben, bliver hurtigt en slags mentor for mig, og jeg får primært patienterne med anden etnisk baggrund, som netop er det, som jeg brænder allermest for. Iben kalder mig ind på sit kontor en torsdag morgen og fortæller mig om et nyt forskningsprojekt om traumer og kultur i en flygtningelejr i Kenya, som sættes i værk om to måneder. De ønsker, at jeg skal lede projektet. Jeg er ovenud taknemlig for så stor en mulighed, men Iben kan mærke, at jeg trækker på det, da jeg ikke ved, om jeg kan undvære min kæreste i de to år, som dataindsamlingen varer. Det skal Iben nok få styr på, siger hun, og dagen efter fortæller hun mig, at hun har skaffet min kæreste et job som kemiker i et medicinalfirma. De to måneder flyver,
08
og pludselig er jeg i Kenya og beskæftiger mig med min største passion i hverdagen og danser til sprøde afrikanske rytmer med de lokale og min kæreste i den nærmeste landsby i weekenderne… ’’Maja, hvad tænker du på?’’. Jeg kigger på min mor. Hun smiler. Vi sidder i bilen på vej hen til mine bedsteforældre til eftermiddagskaffe en søndag eftermiddag i maj. ’’Ikke noget, mor’’, siger jeg og forsætter med at kigge ud ad vinduet på de gule marker, mens forårsregnens dråber triller ned ad ruden. Hvad er dagdrømme? En dagdrøm er en konstruktion af en mulig verden, hvor vi lader tankerne vandre. Overstående dagdrøm er blot en af mange, som jeg har hver dag, og jeg er ikke alene. Vi bruger nemlig cirka en tredjedel af vores vågne dag på at simulere aspekter af vores liv, både alternative fortider, fiktive scenarier og hypotetiske fremtider. Et studie viser, at vi tænker
drømme
på fremtiden hver 16. minut, og 43% af disse tanker er episodiske, med andre ord specifikke. Episodisk fremtidstænkning er individets evne til at tænke på og forestille sig specifikke begivenheder, som er relevante for ens fremtid og ikke blot tilfældige og irrelevante fantasier. Denne episodiske fremtidstænkning omhandler typisk kortvarige bekymringer. Man forestiller sig begivenheder, som vil opstå i den nærmeste fremtid, og man forestiller sig kontekster, hvor man kender omgivelserne eller menneskerne. Dette skyldes, at begivenheder i den nærmeste fremtid er mere relevante, og det er derfor mere kognitivt økonomisk at forestille sig disse. Det er nok bedre at dagdrømme om et succesfuldt bachelorprojekt end et forskningsprojekt i Kenya. Endvidere er dagdrømme om hypotetiske fremtider generelt mere positive end dagdrømme om alternative fortider. Dette skyldes, at vi har tendens til at have et optimistisk fremtidssyn for at gøre fremtiden mere tilgængelig.
Hvorfor dagdrømmer vi? Det er ikke uden grund, at vi bruger så meget tid på at dagdrømme. Evnen til at forestille alternative fortider giver os mulighed for at lære af vores fejl og dermed være i stand til bedre at koordinere vores adfærd i fremtiden. På samme måde har forestillede fremtidige episoder funktionelle fordele for vores adfærd. Eksempelvis kan forestillingen af positive hypotetiske fremtider reducere negative emotioner i stressede situationer, forestillingen af fremtidig belønning kan føre til øget motivation, og forestilling af måden, hvorpå man opnår sit mål, kan føre til øget sandsynlighed for, at man rent faktisk opnår dette mål. Endvidere scorer folk, som rapporterer meget dagdrømmeri, højere på flydende intelligens og kreativitetstest end folk, som dagdrømmer i mindre grad. Så du spilder altså ikke din tid, når du i eksamensperioden forestiller, at du danser salsa på stranden i Brasilien, eller når du tænker på, hvad du i stedet skulle have sagt til din lidt flabede veninde den anden dag!
09
drømme
Fotografi af Marie Rude Olesen
10
drømme
Søvn af Sabrina Rathje
Som psykologistuderende studerer vi i reglen det vågne menneske, men vi bruger ca. en tredjedel af vores liv på at sove! Så hvorfor ikke vide lidt mere søvn og dens funktion?
Søvn, især den dybe, er afgørende for vores velbefindende. Under søvnen dannes eksempelvis væksthormoner, der er med til at sikre udvikling samt vedligeholdelse af både krop og hjerne. Desuden er søvnen med til at styrke immunforsvaret, hukommelsen og kreativitet. Problemer med søvn kan skyldes fysiske såvel som psykiske årsager og ses bl.a. ved angst, stress, depression og PTSD. Man kan rent faktisk måle, at mængden af stresshormoner flader under den dybe søvn. Øvelser og teknikker er der mange af i arbejdet med søvnproblemer.
Ved at motionere og sikre et stabilt blod-
sukker optimeres den gode nattesøvn.
Nattesøvnen kan nemt blive forstyrret at tanker, bekymringer og et sovemiljø, der ikke er optimalt. Som psykolog kan man bl.a. arbejde med vejrtrækning, afslapning, mindfulness og miljøterapi.
Kilde: psykiatrifonden.dk
11
drømme
Fremtidsdrømme og -ønsker At prøve at rejse alene
af Psyklens redaktion
At blive bedre til at slappe heeeelt af
At få min egen bil, så jeg kan gå amok, når jeg handler, uden jeg behøver tænke over, om jeg nu kan slæbe det hele At blive en bedre løber, så jeg en dag kan løbe marathon
At få min egen vaskemaskine
At få en dalmatiner og gå lange ture med den
At være mindre distræt ... At skydive
At blive sej til at ro kajak og derfor få mod til at lave en grønlændervending
At komme i Go’morgen Danmark
Et kolonihavehus
12
drømme
En cykellift til Langelandsgaden, Ringgaden og Randersvej
Selvomsorg frem for egoisme hos alle.
Strikke en sweater helt selv, inden jeg fylder 80
Rejse til alle kontinenter
At få børn og blive en god forælder for dem
At springe i faldskærm
At kunne gøre en forskel for andre mennesker som psykolog
At bo nær havet
At gå Caminoen At have en engelsk barokhave og praktisere gåterapi
At kunne gøre en forskel for andre mennesker som psykolog
At have en fantastisk have fyldt med alverdens fine blomster og en masse frugttræer
13
drømme
Opfyld dine drømme af Signe Haahr Muld
Hvordan kan man indfri store drømme og visioner, når det kan være svært nogle gange at opfylde dagens to do-liste? Da jeg var lille, ville jeg være vulkanolog eller stå i billetlugen i zoologisk have, men det er som om, det aldrig rigtig blev til noget… ”uopnåelige” eller opnåelige alle mål i livet kræver en plan, og jo mere specifik den er, jo større chance er der for succes. Det er også derfor, to do- og bucket-listen ikke altid bliver hakket af. Et stykke papir med ønsker og drømme er nemlig ikke nok hjælp til at holde fokus på målet. De fleste mennesker har brug for hjælpende hænder, og denne hjælp kan være en konkret handlingsplan: Din egen selvskabte støtteperson! Ja ja, vi lærte det alle sammen, da vi havde kognitionspsykologi, men hvor mange har egentlig taget det med sig videre? Handlingsplaner tager tid at lave, og store drømme tager tid at opfylde. Måske er det manglende
14
tid, der stopper os, men udbyttet på den lange bane er måske meget mere værd, end vi skulle tro. For at hjælpe sig selv på vej mod målopfyldelse kan man benytte SMART-modellen. Dette vil sige målet man ønsker opfyldt, skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Gør målet specifikt ved at spørge dig selv, om det er et mål med en bestemt objektiv endestation, så du ved, hvor langt du skal gå. At ville være den bedste er ikke specifikt og objektivt. For den bedste i hvad, og i forhold til hvem? I stedet kan man ønske sig at blive leder for en bestemt virksomhed. Gør målet målbart ved igen at gøre det specifikt. Du kan måske ønske at være mere udadvendt, men så handler det om
drømme
at finde noget, man kan måle udviklingen på. For eksempel kan man måle det på, hvor mange samtaler man har med fremmede mennesker om dagen.
Gør målet tidsbestemt ved at sætte en deadline. En deadline er vigtig for motivationen, fordi du stiler efter både mål og tid. Derved er du presset på at få gjort noget ved det, inden tiden løber ud, i stedet Gør målet attraktivt ved at reflektere for at drukne i overspringshandlinger og over, hvorfor det lige netop er attraktivt ”i morgen-tanker”. for dig. Herefter er det vigtigt at minde sig selv om, hvorfor målet er attraktivt, Derudover er der fundet empiri for, at det da motivationen ofte daler ved langsigt- kan hjælpe at skrive målet ned, og dette ede mål. Det er nemlig ikke nemt at vente kan måske være struktureret af SMART på belønning, da det kræver selvkontrol. modellen. Du kan også fortælle dit mål til en anden. Dette gør, at du står til ansvar Gør målet realistisk ved kun at sætte mål, for andre end dig selv, og det er noget, der er tilgængelige i din livssituation. Når der virker for de fleste. Husk også på, når det er sagt, er det vigtigt ikke at give op på målopnåelsesprocessen er hård, at studier forhånd, for mennesker i et frit samfund viser, at langsigtede mål ofte er lig med kan ofte gøre meget mere, end de lige mere langsigtet lykke, så det er bare med tror. Derfor er målet om at blive astronaut at komme i gang! et svært men realistisk mål. Det ville være mindre realistisk at drømme om at blive præsident i Rusland.
15
drømme
Vågnen af Marco Fortuna
Søvnen er tusind år Ting og tanker vokser Og af den gødede jord Gror kæmpe værker De trækkes så langt At de flyver op Som drager mod vinden Alle fæstnet med toner Dybt i jorden Men alt forsvinder til sidst Det er bygget i barndom Og balancerer På tavs musik Som fejes op uden lyd Når øjenvipperne På én gang I dagens første energieksplosion Løftes Og sammen dog bærer drømmene Gennem dagen
16
drømme
17
voxpop
Voxpop: Sommerferieudsigter af Katrine Lea Straarup og Maria Mosvad
Sommerferien nærmer sig, og derfor har vi været ude og spørge nogle friske og frejdige studerende om, hvad de skal i deres velfortjente pause fra bøgerne. Læs med, hvis du har brug for lidt inspiration.
Emilie, Emma og Mai, 2. semester på psykologi Emma: Jeg skal til Island i to uger sammen med min kæreste, og derefter skal jeg bare arbejde lidt herhjemme for at tjene lidt ekstra penge. Emilie: Jeg skal til Budapest, Grækenland og Malta med kæreste og familie. Mai: Jeg skal til Bali i to uger med min familie, og derefter skal jeg formentlig i sommerhus med nogle veninder.
18
Johan og Bo, 2. semester på Statskundskab: Bo: Jeg skal på både Roskilde og Skanderborg festival her til sommer, og derudover skal jeg på interrail til Østeuropa lige efter Roskilde. Johan: Jeg tager den bare lidt på Gefühl, da jeg tænker, der skal være både tid og mulighed for at være spontan i ferien. Og så skal jeg også på Roskilde og Skanderborg.
voxpop
Signe og Naomi, 2. semester på psykologi: Signe: Jeg skal til Arctic Monkeys koncert sammen med Naomi, og så skal jeg på roadtrip i Belgien med min kæreste, spise lækker belgisk chokolade og vafler, drikke specialøl og se os omkring. Og så skal jeg til Sverige og bo i en lille hytte sammen med min familie, og det bliver hyggeligt at komme lidt væk fra det hele, plukke nogle bær og bare slappe af. Jeg skal også til festivalen, Alive, i Thy, som klart kan anbefales. Den ligger ude i en skov, og der kommer både mindre kendte og meget kendte kunstnere – den er virkelig hyggelig. Ud over alt det, så er jeg også mentor i Mentor Danmark, og lige nu er jeg mentor for en person, der gerne vil ind på politiskolen, så det skal jeg hjælpe ham med. Naomi: Ja, jeg skal selvfølgelig til koncerten sammen med Signe, og så skal jeg også på Smukfest for første gang. Jeg glæder mig til at prøve noget lidt andet end Roskilde, da det på mange måder virker hyggeligere på Smukfest. Så skal jeg også til Barcelona på camping med min fars side af familien, og så skal jeg nok også i sommerhus og bare slappe af.
Sofie, Lin og Christian, 6. semester på Jura Christian: Jeg skal bare sove i tre måneder! Ej, jeg skal til London i fem dage sammen med mine forældre – det siger man jo ikke nej til. Derudover skal jeg bare holde fri og slappe af fra læsningen. Lin: Jeg skal til Mallorca sammen med min kæreste og måske til Grækenland sammen med nogle venner. Derudover skal jeg til Northside, Skanderborg og Tinderbox. Sofie: Jeg skal til USA og besøge en veninde fra studiet, som er på udveksling derovre, og vi skal på sådan en klassisk vestkyst i Californien. Vi skal rejse sammen i tre uger, så det glæder jeg mig meget til. Jeg har også et studiejob på et advokatkontor, så der skal jeg nok også bruge noget tid i ferien.
19
drømme
Et kig i arkivet af Marco Fortuna
I drømme kan man rejse på tværs af tid og rum. I anledning af at studiebladet på psykologi fylder 50 år, tidsrejser vi mentalt tilbage til altings begyndelse: 1968
I bladet er alting skrevet på skrivemaskine, og der står alskens informationer om events, beskeder fra forelæserne og referater fra vigtige møder til opråb om, at man ville have mere i SU, rødstrømpeindbydelser til debat om kvindens I 1968 kom Psykologisk Institut i Aarhus seksualitet og debatartikler fra studentertil verden. Samme år blev et helt særligt politiske foreninger. Bladet udkom hver blad distribueret for første gang: Psi-bla- halve måned. det. Psyklens ældste forfader. Lad os rejse 10 år frem i tiden til 1989. Hvad var de studerende mon optagede af på dette tidspunkt? Ikke meget. I hvert fald er januar-bladet kun 12 sider (sammenlignet med de ca. 40 sider, som du holder i hånden nu). Det meste af indholdet er oversigter over rettelser i pensumlisten (for man fik jo ikke besked pr. mailen på daværende tidspunkt, kære medstuderende!). Og herudover tilbydes der mulighed for tilmelding til ’krop-sjæl-seminarer’. Pr. brev. Selvom vi virkelig har gravet dybt i vores rodede arkiv, har det desværre ikke været muligt at finde det allerførste blad, eller bladene for de 11 år som fulgte. Måske man først begyndte at arkivere i 1979. I hvert fald er 1979 det tidligste år, vi har kunnet støve os frem til på arkivkistens bund.
20
drømme
Men nu sker der noget! Laver vi en episodisk fremtidsforestilling med udgangspunkt i 80’erne og hopper videre til 1999, så får man læsestof for alle FAPIA-pengene. Her har vi en moppedreng på 60 sider og bladet udkommer hver måned. Hvad vildere er: Det har skiftet navn. Nu hedder månedsbladet ’Asylen’.
farve! I bladet fylder de studerendes kritik af 27-timers-eksamen (forløberen for vores 7-timers) en del, men ellers er der interviews med forelæsere og reportager fra psykologirelevante Aarhus-lokationer. En ret vild kuriositet er et interview med den daværende institutleder, Hans Jeppe Jeppesen, som lige havde vundet 16.3 millioner i Lotto, hvorefter han valgte at Måske kan du huske fra din rusuge, at donere alle (ja, ALLE) pengene til PsykolPI fra 1968-2003 huserede på Asylvej 4 ogisk Instituts skrantende økonomi. Det i Risskov i nogle gamle barakker. Der er kan man da kalde affektiv commitment nu kommet billeder med i bladet, det er på et temmelig højt plan. forfattet på computer og man kan skrive til Psyklen på mail. Indholdet er meget Skruer vi så den mentale tidslinje frem til alsidigt (og en smule tekst-tungt), der er nuet – altså lige nu – så prøv engang at stolpe op og ned med statusopdateringer lukke dette blad, vej det i hånden, mærk om Asylvej, jobopslag og informationer dets kontur, giv det et lille snif… 50 år. om valget til studienævnet og konsisto- Kan du mærke suset? Newton sagde enriet, som var det øverste styrende organ gang: ’Hvis jeg har kunnet se længere end på AU, og boganmeldelser. Men der er andre, er det kun, fordi jeg har stået på også et nødråb fra en desperat studeren- skuldrene af giganter’. de om angstproblemer forbundet med at holde mundtligt oplæg og en tilhørende opfordring til folk med samme problem om at tale højt om det. Derudover fik alle medlemmer af FAPIA postomdelt bladet hver tredje uge. Nu flyver vi videre til 00’erne, hvor ’Psyklen’ i 2008 for præcis 10 år siden ser universitetets lys. Der er kommet mere luft imellem linjerne og billeder med
21
fotoserie
En multiperspektivistisk belysning af Psykologisk Institut Fotografier af Marco Fortuna Nedenunder PI En tunnel ind i jorden i bunden af et ristoverdækket hul i Psykgården. Tak til bibliotekar Amanda for assistance. Hvad findes i det fundament, som al vor lærdom bygger på?
Indeni PI På institutleder Jan Tønnesvangs kontor. Udsigt til Bogtårnet. Et sted kun få studerende lægger vejen forbi, om end meget vigtigt udgår hefra.
22
fotoserie
På Psyklen tror vi, at det er sundt for sjælen, at se sine hverdagslige omgivelser fra nye vinkler. Derfor denne forårsfotoserie.
Oven over PI På 18. og øverste etage i Bogtårnet en diset eftermiddag. Tak til bibliotekar Christian. Endelig et sted, hvor man kan overskue tingene.
Udenfor PI Aften på Jelshøj i Holme Bjerge. Er med sine 128 m Aarhus’ højeste punkt. Find PI. Man skal aldrig bevæge sig langt væk fra et sted, før alting er helt anderledes.
23
Anbefalinger
Forelæserne anbefaler ... af Katrine Lea Straarup
Vi har i Psyklen spurgt vores forelæsere, om de vil anbefale skøn- eller faglitteratur, film, podcast eller andet, der har haft personlig som faglig betydning for dem. I dette nummer af Psyklen har vi fornøjelsen af anbefalinger fra Klaus Nielsen og Sarah Van Mastricht.
Klaus Nielsen
Jeg er blevet spurgt af Psyklen om jeg vil skrive et par ord om et stykke litteratur, der har inspireret min læsning af psykologien, og jeg har valgt Victor Frankls “Psykologi og eksistens”. Det er noget tid siden jeg har læst den, men hovedlinjerne står relativt klare i min erindring. Den handler om Frankls egne oplevelser som fange i Auscwitz i 1944-45, og om den fuldstændige meningsløshed, som han oplever i koncentrationslejren. Det stærke og gribende i Frankls fortælling er hans beskrivelse af, hvordan han selv kæmper dagligt med fastholde en mening med sin eksistens, blandt andet ved at trække på sine erindringer om den store klassiske kunst har tidligere har stiftet bekendtskab med.
24
I modsætning til sin kone, forældre og bror overlever Frankl koncentrationslejren i Auscwitz, og udvikler efterfølgende den såkaldte ”logoterapi”, hvor omdrejningspunktet netop er en vilje til mening selv om situationen opleves som absurd – en tankegang, som står i gæld til vores egen Søren Kierkegaards tænkning – hvad også Frankl selv anerkender. Hvorfor dukker Frankls arbejde så frem som et inspirerende værk i dag? Måske fordi hans tænkning og forståelse af psykologien er udviklet på baggrund af egne levede erfaringer, hvor tilværelsens centrale spørgsmål er sat så meget på spidsen, at han uundgåeligt bliver nødt til selv at komme med bud – KZ-fangerne har, med Frankls ord, ”bogstaveligt talt ikke andet end den nøgne eksistens”. Måske fordi at Frankls ”Psykologi og eksistens” sætter mange af de psykologiske ”indsigter”, der produceres i dag i form af artikler i høj-impact journals i perspektiv. På trods af disse artikler minutiøst følger alle videnskabens metodeanvisninger, så når kun de færreste Frankls indsigter til sokkeholderne.
anbefalinger
Sarah Van Mastrich
I would you like to recommend ‘We need to talk about Kevin’, a novel written by Lionel Shriver, later adapted into a film starring Tilda Swinton. It tells the story of a mother coming to grips with her son and their complex relationship, in the wake of him having committed a school massacre. It has been many years since I read the book and saw the movie, but it really made a lasting impression on me. Academically, it provides a thought-provoking social psychological and criminological reflection on the nature/nurture issue, as well as themes such as identity, family, and forgiveness – and without trying to minimize their complexity. From a personal perspective, I also thought it was beautifully written and acted. Tilda Swinton is brilliant!
Viktor Frankel ‘Psykologi og eksistens’ 249,95 hos Saxo.dk
Lionel Shriver ‘We need to talk about Kevin’,
25
Anbefalinger
Redaktionen anbefaler... af Katrine Lea Straarup
Sabrina: Undtagelsen, fra 2004 og Du forsvinder, fra 2012 skrevet af Christian Jungersen. Undtagelsen er skønlitterær med en spændende psykologisk vinkel. Værket leger med læserens tanker på den måde, at man som læser aldrig er helt sikker på, hvad der er realitet og fiktion for karakteren i bogen. I Du Forsvinder ændrer den mandlige hovedkarakter adfærd pga. en skade i hjernen, hvilket på dramatisk vis ender med en retssag, da han har begået nogle ulovlige handlinger, hvor hans hjerneskade sår tvivl om, hvorvidt han kan stilles til ansvar for handlingerne Marco: Flowers for Algernon af Daniel Keyes, som handler om en fyr, der er meget uintelligent. Han begynder dog at opnå højere intelligens gennem et forsøg, han deltager i. Derfor begynder han at forstå sammenhænge i verden på en måde, som han ikke har gjort før. Dog er effekten af forsøget tidsbegrænset, hvilket har forskellige konsekvenser. Værket er skrevet i dagbogsformat, så man følger karakteren helt tæt på.
26
Lea: Jeg vil gerne anbefale to værker: Tilværelsens ulidelige lethed af Milan Kundera og Norwegian wood af Haruki Murakami. Tilværelsens ulidelige lethed er en vaskeægte litterær klassiker, og den lever bestemt op til sit ry. Værket handler om Tomas og Tereza, der forelsker sig og deres forholds udvikling, som ikke er helt let for nogen af parterne. Man følger hovedsageligt Tomas’ tanker og oplevelser, men man bliver som læser sat godt ind i begge karakterer. Derudover er værket et seriøst filosofisk indspark - så hvis man er til den slags, så kan den anbefales. Norwegian Wood af Murakami er en virkelig melankolsk, nostalgisk og eftertænksom roman, som har forskellige dybe temaer i sig. Man følger Toru, som bor i Tokyo i 1960’erne og forelsker sig i to vidt forskellige kvinder, der nærmest er som nat og dag, og fortællingen flyder på den måde, at man følger Torus minder om hans ungdomstid og forhold til de to kvinder, som de udfolder sig.
anbefalinger
Christian Jungersen ‘Du forsvinder’
Christian Jungersen ‘Undtagelsen’
Daniel Keyes ‘Flowers for Algernon’
Haruki Murakami ‘Norwegian wood’
Milan Kundera ‘Tilværelsens ulidelige lethed’
27
hverdagen på pi
Ny FAPIA-bestyrelse
F.A.P.I.A. Det er den sammenslutning, som vi som studerende er en del af for at sikre, at de faglige og sociale forhold på PI er i top. Foreningen er med til at formidle kommunikationen mellem de studerende og instituttet, den varetager produktion og salg af kompendier og den udøver økonomisk støtte til alle de mange udvalg, som gør, at vi til daglig kan få lidt mere ud af studiet. Hvor ville vi f.eks. være uden Revyen, Smør og Monopolet, Psyklen, Julebanko, PIF, festerne eller alle de mange spændende kurser og foredrag? Alt dette ville ikke være muligt uden dit og mit FAPIA. D. 16. marts løb generalforsamlingen 2018 af stablen. Den afgående formand Sofie Mundbjerg styrede mødet og aflagde årsberetning for de godt 40-50 fremmødte, som tog for sig af den snacks og andet godt, der var stillet frem. Der blev diskuteret vedtægtsændringer, set på budget og så blev en ny bestyrelse konstitueret. Herunder kan du lære FAPIA-bestyrelsen ’18-’19 at kende (fra venstre):
28
hverdagen på pi Jacob Kirk-Haugstrup Kompendieansvarlig og medl. af hyggeudvalget Tre ting på en øde ø: metaldetektor til sørøverskatten, blokfløjte mod kedsomhed og praktisk reb Katrine Brødsgaard Jensen Næstformand og medl. af PR-udvalget samt hyggeudvalget Tre ting på en øde ø: min hund, en gryde til suppe og en DAB-radio til musik Ida Nordkvist Permin Kompendieansvarlig og medl. af hyggeudvalget Tre ting på en øde ø: min hund, kaffe og mælkesnitter Marco Fortuna HR (Hans Reitzel)-ansvarlig, kontorist og medl. af PR-udvalget Tre ting på en øde ø: en lommekniv, en monokel og sandaler Cecilie Birch Specialepladsansvarlig samt kontorist Tre ting på en øde ø: Michael, Elisabeth og ubegrænsede mængder chokolade
Ditte Hyldelund Schmidt Psykrådssekretær samt medl. af PR-udvalget Tre ting på en øde ø: en solcreme, en god bog og en kæmpe pose bland-selv-slik Bjørg Terkildsen Bill Kontoransvarlig, massageansvarlig og kontorist Tre ting på en øde ø: en god bog, et rundstykke med smør og et lifestraw Sofie Breinholt 1. kasserer, kontorist og ansvarlig for teknik og redskaber Tre ting på en øde ø: min familie, et surfbræt og hækletøj Lennart Kiel Nielsen 2. kasserer, egenterapi-ansvarlig samt medl. af PR-udvalget Tre ting på en øde ø: kniv, notesblok og ’Psykoanalyse – samlede forelæsninger’ Michael Frey Formand Tre ting på en øde ø: Cecilie, Elisabeth og en hængekøje Elisabeth Birch Frey FAPIA-baby Tre ting på en øde ø: min mor, min far og min bamse Ninus
OBS: hvis du vil have et overblik over foreningens tilbud og aktiviteter og få et indblik i beslutningsprocesserne i FAPIA, så tjek hjemmesiden fapia.dk. Her kan du bl.a. se referater af de månedlige bestyrelsesmøder, få genopfrisket fordelene ved at være medlem og læse om de forskellige udvalg. Har du spørgsmål, så er kontoret åbent fra mandag-torsdag 12.30-13.15. Du kan også kontakte FAPIA på facebook og like deres side for at få nyttig info om kompendier mm.
29
Hverdagen på pi
Kære bacheloropgave... af Sabrina Rathje
… Hvordan går det egentlig med dig? Jeg kan huske dengang, jeg startede på psykologi og havde svært ved at forstå, hvordan man nogensinde kunne blive dygtig nok til at skrive en hel bacheloropgave. Helt frem til 6. semester har jeg absolut ingen idé haft om, hvad jeg ville skrive om, og da nogle fra mit hold allerede havde skrevet flere idéer ned på 2. semester, gik jeg en smule i panik indvendigt. Panikken varede dog ikke ved, for jeg valgte egentlig bare, at jeg først ville tænke over det, når jeg rent faktisk skulle skrive opgaven.. BUM så var der lige pludselig gået 5. semestre, og nu sidder jeg midt i processen med at skrive en bachelor. Forleden gik jeg forbi en medstuderende på trappen, der talte i telefon, og samtalen var ret sigende for den følelse, som jeg tror, at enhver vil føle på et eller andet tidspunkt under eksamensperioden eller i arbejdet med en større opgave. Personen på trappen sagde noget i stil med ”puha, det er hårdt... sådan har flere af os det lige nu. Så er det bare lige, hvad man skal gøre ved det?”, hvortil hun selv forsatte, ”men jeg kender jo egentlig godt svaret – tag sig sammen”. Jeg kan i hvert fald sagtens nikke genkendende
30
til følelsen, for det at skrive bachelor er noget at en rutsjetur. Det er fantastisk næsten helt frit at kunne vælge et emne, og processen har for mig været rigtig god, da jeg skriver opgaven sammen med en makker. Selvfølgelig er det forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte, men for mig har det været fantastisk at have en, jeg både kan godt sammen med fagligt og socialt. Det er en gave at kunne dele tanker, selve processen og lave aftaler, som er nemmere at overholde – for det skylder man hinanden. Jeg aner ikke, hvad resultatet bliver, men processen har været overraskende god, og jeg er overrasket over mig selv. Det er uvirkeligt, at jeg rent faktisk snart har taget en bacheloruddannelse i Psykologi. Det er i hvert fald det, jeg arbejder på og drømmer om lige nu. Det er nok også meget godt, at der går noget tid inden, jeg skal give mig i kast med specialet – for præcis ligesom jeg plejede at tænke om bacheloren, sådan tænker jeg nu om specialet. Det virker fjernt og svært, men hey det skal nok gå. Især hvis jeg kan tage alt det med mig, som jeg har lært og stadig lærer fra bacheloren.
hverdagen på pi
Psyklens redaktion
I redaktionen er der både plads til dybdegående journalistik og finurlig kreativitet. og når vi ikke sidder her...
... mødes vi gerne til en hyggelig aften med god mad, vin og godt selskab.
31
boganmeldelse
Boganmeldelse: A Little Life af Hanya Yanagihara af Katrine Lea Straarup
Den opmærksomme og trofaste læser vil tænke: ’’Jamen, det er da ikke en fagbog?’’, og ja, kære læser, det har du helt ret i. Men du har måske også lagt mærke til, at vi her i Psyklen også er enormt begejstrede for skønlitteraturens evne til at føre os ind i et andet menneskes inderste. Så hvil den dårlige samvittighed over ikke at læse mere faglitterært ved siden af pensum, og læs med, for her kommet et værdigt forslag til, hvad du kan læse gennem dine solbriller i den kommende sommerferie. A Little Life, eller Et lille liv på dansk, af Hanya Yanagihara handler om de fire unge venner JB, Jude, Willem og Malcolm, som spontant møder hinanden på universitetet og alle ender med at bo i New York. Romanen beskrives måske bedst som en slags krønike over de fires liv sammen og hver for sig, da man løbende i fortællingen får et intimt indblik i hver af karakterernes fortidige og nutidige oplevelser. På dette punkt virker
32
romanen måske en smule ordinær, men fortællingen tager hurtigt en drejning, da det særligt er Judes tragiske livshistorie, som kommer i fokus for fortællingen. Som læser lærer man nemlig hurtigt, at Judes tilværelse er plaget af vanemæssig og systematisk selvskade som følge af meget smertefulde minder om seksuelt misbrug tilbage i hans barndom. Trods den traumatiske barndom, hvis detaljer man lærer om undervejs, oplever Jude betingelsesløs støtte og omsorg fra sin vennegruppe og andre gennem hans voksne liv. Noget særligt ved fortællingen er, at den ikke er fortalt i et førstepersonsperspektiv, men i et tredjepersons perspektiv, således Yanagihara blot fortæller om de tragiske hændelser og Judes følelser omkring dem. Dette kan virke en anelse frustrerende, da man så bare kan betragte Judes afmægtighed udefra, men ikke er i hans følelsesliv som sådan, hvilket er rørende på en anden måde. Uden at komme med flere spoilers, så er det den type roman, hvor fortællingen og karaktererne rører
boganmeldelse
en så dybt, at man ikke glemmer den lige foreløbig hvis nogensinde. Det, der er så anbefalelsesværdigt ved denne roman, er, at karaktererne virkelig er levende. Det er derfor svært at lægge romanen fra sig af ren nysgerrighed og en form for omsorg for JB, Malcolm, Willem og især Jude. Netop derfor føles romanen heller ikke lang, selvom den med sine 816 sider størrelsesmæssigt kvalificerer sig som både dørstopper og eventuelt kastevåben mod indbrudstyve. Hvis du ikke har fanget undertegnedes begejstring for både forfatter og roman endnu, vil jeg blot sige, at jeg virkelig anbefaler denne roman og også Yanagiharas første værk, People In the Trees, som også er enormt elegant og skræmmende, dog på anden vis. Så hvis du endnu ikke har impulskøbt noget af sommerens læsestof, vil jeg anbefale dig, kære læser, at tage A Little Life med på ferie og pænt lade Leontjevs samlede spændingsromaner stå hjemme på din boghylde.
A Little Life af Hanya Yanagihara kan skaffes for sølle 159 kr. på Saxo. dk i paperback. Original sprog: Engelsk, udgivet i 2016.
33
tegneserie
Nu nærmer tiden sig...
Eksamen...
På den anden side...
Juuuhuuu ... tre måneder ... wiihuuu
Ja tak!
34
GO’ LÆsning og go’ ferie! af Marie Rude Olesen
MAJ 18 23
Psykologernes dag
Kronprinsen kommer
JUNI 1
KC - Afleveringsbar 4. og 6. semester
7
KC - Afleveringsbar 2. semester
14
Fuld Fontex Studenterfest
15
Sommerdimission
Hallo du! Har du ros, ris eller noget der kan trykkes, som skal frem til det helt store publikum, så skriv til os på psyklen@gmail.com Ønsker du at blive medlem af redaktionen, så like os på Facebook og få en reminder om næste redaktionsmøde. Det er tilladt blot at komme uforpligtende forbi, spise snacks og få en fornemmelse af arbejdet og hyggen, der ligger til grund for Psyklen.
35