Psyklen Maj 2012 by Psykologi Psyklen

2 1 ’ nr 5

N E L K Y PS 12 0 2 Maj

ge a t r Repo rature s d jla litender” e s s r e go svi Ka gy ”Du for o l o Neurldelse af velle: Anme sNo

Hver

hed ra 9-21 g i l k ær lirt f f yt sn s dags g ring n

kni a oversp njaro s r o F l:Fr l Kilma i tike

FAPIA t Ar nye ing l d n n e D ha on: i t a nt else e r s y æ t Pr -bes DPS og

tes upda tager r repo ler k Arti cer n anno delse l anme T V ED E T F I R IDSSK INSTITUT T R E I SK EN T ET STUD SYKOLOG NIVERSIT P US U A AR H

Billede på denne side: Lyset igennem træerne. Kilde: Polfoto Redaktionen Radha Vijayarankan (redaktør), Karen M.S Kirketerp (redaktør, skribent, layout), Saman A. Motlagh (skribent), Pernille Melander Thorsen (skribent), Philip M. Bonnén Karottki (skribent), Søren Kjeldsen (skribent), Kasper Hjortsballe (tegneserie) Eksterne bidrag og annoncer (i tilfældig rækkefølge) DPS, FAPIA, Chresten Ibsen, Randi Hviid Poulsen & Matilde Hegnsgaard, Johan Kastrup Krogh & Michael Sørensen, Thorsten Iversen, Dorthe Høj Jensen og Sune Liisbjerg. Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com næste deadline: 27. august 2012 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

Psyklen // Maj 2012 Ansvarshavende Redaktør: Radha Vijayarankan Software: Adobe Lightroom, Photoshop & InDesign Tryk: Nord-Grafisk, Aarhus 2012 Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA (Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus)

Forskningsnyt Tekst: Karen Margrethe Schifter

Psykologibrevkasse tekst: Redaktion og Sune Liisberg

3 4

Kom maj, du søde milde tekst: Philip Karottki

Novelle: Hverdagsflirt fra 9-21 Tekst: Kjeld Sørensen

Neurology goes literature Tekst: Pernille Melander Thorsen

Indlæg BCS skabte verdens første master i EI - følelsesmæssig intelligens Tekst: Chresten Ibsen

Fra oversprings til bestigning af Kilimanjaro Tekst: Randi Hviid Pulsen & Matilde Hegnsgaard

Præsentation af ny FAPIA-bestyrelse Tekst: FAPIA

Alkohol: De studerendes ven Tekst: Johan Kastrup Krogh & Michael Sørensen

Svar på anmeldelse: Hvad betyder læring og undervisning for dig? Tekst: Dorthe Høj Jensen

Indhold

artikler

Public service fra Studieadministrationen http://psy.au.dk/undervisning/

Studieadministrationen Bartholins Allé 13, Bygning 1328, lokale 128 Åbningstid: kl. 10-12 & 13-14 Mail: studadm@psy.au.dk (normal svar tid er op til 3 arbejdsdage) Ønsker du at kontakte Studievejledningen på Psykologisk Institut, er deres kontaktoplysninger: Tlf.: 8716 5292 E-mail: studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde Studienævnsbetjening Dispensationer Merit og forhåndsmerit Eksamensklager Studievejledning Studieadministration (Bachelor) Studieadministration (Bachelor) Studieadministration (Kandidat)

Kontakt Gitte Saugmann Svendsen Gitte Saugmann Svendsen Gitte Saugmann Svendsen Maja Weihrauch Studievejleder Lise Pedersen Sine Højsø Susanne Slotsdal

Mail gittes@psy.au.dk gittes@psy.au.dk gittes@psy.au.dk majaw@asb.dk studvej@psy.au.dk lise@psy.au.dk shojso@sam.au.dk susanne@psy.au.dk

Forord

Forord til Psyklen

Af Pernille Melander Thorsen

DANMARK ATTER FRIT I mine øjne repræsenterer denne måned især én ting: frihed. Frihed til at gå i sommerkjoler (for piger og friske drenge) og frihed til at gøre lige hvad man vil. I skrivende stund er det en uge siden årsdagen for Danmarks befrielse, hvor jeg i samme anledning genså ”Flammen og Citronen” om frihedskæmperne under krigen, hvilket på en eller anden måde går i spænd med denne periode. Studenterne kæmper for friheden gennem deres sidste eksamener, vi studerende kæmper os igennem et ofte uoverskueligt stort pensum og den danske sommers kamp mod den altid nærværende kuling kan også siges at være noget af en frihedskamp. Når så kampen er vundet står den klart for vort øje – fædrelandet! Den smukke danske bøg, den lejlighedsvist brandvarme sandstrand og medborgere, der er en kende gladere, end de plejer: ting, der også gjaldt, selv da Danmark just var blevet befriet for 67 år siden. Disse ting skinner lidt tydeligere igennem, når vi har frihed til at opleve vores omverden uden et arsenal af planer og pligter hængende over hovedet. Sommeren er friheden til at opdage og nyde det liv, det altid er lige foran én. På mange måder minder vores studieliv lidt om en frihedskamp, hvor hver eksamen er en sabo

tagehandling mod værnemagten (vort studie), med det ene mål for øjet: befrielsen, der venter efter fem års slidsomt arbejde. For nogens vedkommende, er tiden i særligt høj grad præget af lykke og befrielse og måske også en smule kaos, for for første gang i ens liv er der ikke udsigt til videre skolegang at falde tilbage på, med mindre man kaster sig over en ph.D. Det akademiske sikkerhedsnet er væk, nu venter kun arbejdslivet – det virkelige liv. Et liv, hvor man bliver bedømt på handlekraft, resultater, menneskelige kompetencer, kort sagt: ting, der kan virke fjernt fra ens akademiske virke og som på sin måde også er endnu en kamp. Vi har valgt at studere, vi har valgt at kæmpe og vi har valgt vores hylde på arbejdsmarkedet, så vi må få det bedste ud af kampen. I det mindste læser vi ikke medicin. Skulle der mod al forventning sidde en nyudklækket kandidat og læse dette eksemplar kan jeg kun sige tillykke, og til jer andre har jeg mest lyst til at citere Chr. Richardts ”Altid frejdig når du går”, men for at afholde mig fra gravkammer stemningen, må jeg hellere lade være. Sommeren vil blive en midlertidig våbenhvile. Derefter må vi kæmpe videre, selvom det føles som om, at vi først når målet ved verdens ende. Livet er ikke så svært, når man kæmper for noget, som man har kært.

BCS International skabte verdens første master i EI - følelsesmæssig intelligens Af Chresten Ibsen

Ledelse med hjernen er kun toppen af isbjerget. Under overfladen ligger følelserne og de bestemmer langt mere, end de fleste er klar til at erkende. Danske Dan Iversen fra Behavior Change Specialists International har skabt verdens første masteruddannelse baseret på EI. ”High Performance leaders of tomorrow are Emotionally Intelligent.” Dan Iversen - administrerende direktør for konsulentvirksomheden BCS International gider ikke pakke noget ind. Hvis ledere ikke udøver deres hverv i overensstemmelse med egne følelser, værdier og holdninger, så yder de ikke det, de kan. Sidste sommer sendte BCS International den første generation af næste generations erhvervsledere ud i verden. Med sig fik de 12 ledere og mellemledere en master i High Performance leadership - baseret på EI. Det betyder - udover et eksamensbevis samt 15 ECTS-point - at de har fået indsigt i egne følelser, værdier og holdninger og - allerbedst - forstået hvordan man bruger sig selv personligt i sin ledelse.

følelseshjernen op til 6 mia impulser, mens din tænkehjerne kun sender 100 impulser i sekundet. På den måde kan du ikke undgå at opleve et emotionelt hijack, når følelserne tager over,” siger Dan Iversen. Med Emotional Intelligence når du at registrere følelsen og dernæst vælge din adfærd. Måske er det smartere at holde mund og vente til et andet tidspunkt med at udtrykke sine følelser? ”Det gør dig mere effektiv. Der opstår færre konflikter, og du bliver mere motiverende for andre,” forklarer Dan Iversen, ekspert i EI. Ledelsesekspert fra Behaviour Change Specialists

Første EI-ledere i verden

Update 2

Uddannelsen er - ifølge administrerende direktør, Dan Iversen - den første masteruddannelse i verden, baseret på Emotional Intelligence - EI. Den bygger på viden om, har følelserne er langt mere betydningsfulde i menneskelige relationer end hidtil antaget. Dan Iversen bruger billedet af isbjerget, når han beskriver sammenhængen: ”Din opførsel er styret af tænkehjernen som er toppen af isbjerget. Følelseshjernen er langt kraftigere og ligger under overfladen. Først når du er bevidst om begge dele af dig selv, kan du lede andre optimalt,” forklarer Dan Iversen. ”Følehjernen (det limbiske system) er langt hurtigere end tænkehjernen (neocortex). Når du bliver følelsesmæssigt påvirket, sender

(BCS), Dan Iversen, fortæller om resultaterne fra en stor dansk virksomhed i trekantsområdet: ” Vi har reduceret udskiftningen af sælgere med ca. 30 % over halvandet år. Til sammenligning med det samlede erhverv salg, så ligger virksomheden nu på knap 1/3 af den gennemsnitlige udskiftningsrate i Danmark ,” beretter han.

Forskningsnyt

af Karen M. S. Kirketerp

Brug af cannabis i ungdomsårene påvirker hjernesektoren knyttet til skizofreni

Nye forskningsresultater fra Royal College of Surgeons in Ireland (RCSI) viser, at der forekommer fysiske ændringer i hjerneregionen tilknyttet skizofreni, hvis man har indtaget cannabis i ungdomsårene. Ifølge studiet interagerer og påvirker cannabis en kaldet COMT-genet, som videre påvirker hjernen. Genet er med til at give instruktioner til enzymer, som nedbryder det kemiske stof og neurotransmitter dopamin, der er med til at videregive signaler mellem synapser – særligt i hjernens belønningssektor. Når man indtager Cannabis vil det påvirke genet og videre skabe fysiske ændringer, ændre transmission mellem synapser og forøge risiko for skizofreni. Forsøgslederen Aine Behan har udtalt: ’[the study] demonstrates how genetic, developmental and environmental factors interact to modulate brain function in schizophrenia and supports previous behavioural research which has shown the COMT gene to influence the effects of adolescent cannabis use on schizophrenia-related behaviours”.

Følelse af livsformål kan være en beskyttende faktor imod fatale ændringer I hjernen forårsaget af Alzheimers På Rush University Medical Center har man i start Maj publiceret et studie, som påviser, at en følelse af livsformål kan afværge skadelige påvirkninger af hukommelse og kognition associeret med Alzheimer. Studiet viser, at mennesker med større livsformål (efter egen mening) viser bedre kognition, trods de lider af alvorlig sygdom. Derved opfordrer forskningsresultatet også til, at man engagerer sig meningsfulde aktiviteter for at forbedre kognimtion i alderdommen

At fortabe sig selv i en fiktiv karakter kan påvirke dit virkelige liv

University har undersøgt ”experience-talking” som forekommer, når mennesker emotionelt, adfærdsmæssigt og kognitivt bliver smittet af en fiktiv karakter, når de læser fiktive historier. Studiet viser, at hvis man læser en fiktiv historie,

Forskningsnyt

Kilde: Sciene daily forskningsdatatase

kan dette fænomen ”experience-talking” få læseren til at ændre adfærd og tankegang – dog oftest i en kort, midlertidig periode

Synæsti kan forklare, hvorfor healere hævder at kunne se folks aura

Spanske forskere har fundet, at nogle personer i deres forsøgsgruppe, som sagde de kan se folks aura, rent faktisk har synæsti, det neurologisk fænomen, som betyder at de sensoriske stimuli baner for de forskellige sanser er stærk knyttet sammen. Man vil kunne smage en lugt, føle en smag eller associere noget med en særlig farve. Dette kan være en neurologisk forklaring på, hvorfor de har sådanne ”overnaturlige evner”. Studiet – udført i Granada - er det første forsøg på at neurologisk forklare auralæsning, som forståes som læsning af energifelt af lysende stråler omkring et menneske.

Et forskningsprojekt foretaget på Ohio State

psykologi-brevkasse

Spørgsmål stillet af Saman Motlagh (6.sem) og besvaret af Sune Liisberg

Spørgsmål:

Filosofi og den psykologiske videnskab Her på instituttet bliver vi på 1. semester introduceret til nogle grundlæggende filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger gennem det fag du, Sune, underviser i, og efterfølgende støder vi næsten konsekvent ind i filosoffer når vi introduceres for psykologiske emneområders historiske behandling. I det hele taget står den psykologiske videnskab i gæld til filosofien og er bestandigt understrømmet af og afhængig af diverse epistemologiske, videnskabsteoretiske og metapsykologiske antagelser der har hørt hjemme i filosofien – og alligevel er psykologi noget andet end filosofi. Hvad er det filosofien kan hjælpe os psykologer med, og hvad er det videre psykologien skal kunne som filosofien ikke kan eller gør; hvilken lektie må den psykologiske videnskabelige diskurs drage fra filosofien og hvilken gavn har den af at være filosofisk informeret?

SVar

fra dem alle fire. Tak for spørgsmålet! Ja, hvad kan I som psykoVidenskabsteoretisk er det nemmeste felt at arloger bruge filosofisk og videnskabsteoretisk bejde med umiddelbart naturvidenskaben, som refleksion til? også ofte er normdannende for opfattelsen af, Hvis vi starter med videnskabsteorien, så er hvad videnskab overhovedet er, for den er basedet en disciplin, der bliver relevant, så snart en praksis gør krav på videnskabelighed. Og det gør ret på observationer og empiriske tests på basis af forudsigelser. Og så gør den øjensynlige frempsykologien jo, ligesom alle andre universitetsfag skridt, som kan aflæses i teknologiske landvini den ene eller anden form gør det. Når man dinger. Derfor kan man opstille nogle forholdsvis gør krav på videnskabelighed, må man kunne klare demarkationskrav: afgrænse sit arbejde fra hvis tesen ikke er et resulpseudo- eller ikkevidenskab. Man må også ”Det særlige ved psykologien synes i den tat af gentagen og gentasammenhæng at være, at den har – eller gelig observation, eller hvis differentiere mellem kan have – elementer fra dem alle fire.” den under ingen tænkelige fagligheder, da videnomstændigheder kan testes skabelige metoder skal empirisk, eller hvis den ikke være sensible over for fører til et aflæseligt fremskridt – så er den ikke det genstandsområde, der undersøges, hvorfor (natur)videnskabelig. Men i naturvidenskaben er de varierer, og her har vi jo – for nu at tage den der også kerneantagelser, som man ikke spørger nye fakultetsinddeling på AU – fire hovedfelter, ind til i det daglige arbejde, og derfor kan det nemlig naturvidenskab, samfundsvidenskab, kulfænomen, som Imre Lakatos kalder forskningsturvidenskab og sundhedsvidenskab. Det særlige programmer, der er karakteriseret ved at bestå ved psykologien synes i den sammenhæng at være, at den har – eller kan have – elementer af et sæt kerneantagelser, afløse hinanden ned

vitet? I hvilket omfang er verden konstrueret af handlende subjekter – i hvilket omfang ville den dermed kunne være anderledes – og i hvilket omfang bekriver vi den adækvat, sådan som den virkelig er? Med disse begrebslige spørgsmål sniger der sig en filosofisk diskurs ind i refleksioDet viser sig måske tydeligere i andre vidennen over den psykologiske videnskabs særlige skaber, som kommer med et utal af forskelgentand. ligrettede udsagn, modifikationer af tidligere Så for nu at gå over til filosofien, vil jeg give et antagelser, osv. Den ene eksempel på, hvordan kendskab dag er det kun fornuftigt ”Psykologiens kerneantagelse til filosofien og dens historie at spise vitaminpiller, den må være, at der findes sådan kan være informativt for jer næste dag er det sikrest at noget som det psykiske/mentasom psykologer: Psykologiens undlade det, o. lign. Vi har le/subjektive, idet ordet psykerneantagelse må være, at der jo lov at blive klogere – det kologi jo netop betyder læren findes sådan noget som det er videnskabens essentielle (logos) om psyken” psykiske/mentale/subjektive, bestræbelse. I nærværende idet ordet psykologi jo netop sammenhæng kunne det være oplagt at tage betyder læren (logos) om psyken. Imidlertid er eksemplet med massemorderen Breivik, der af der blevet argumenteret for – jeg tænker her ét hold psykiatere (der var vist også psykologer på John Watson – at psykologien metodologisk i blandt) erklæres sindssyg, og af et andet hold skal se bort fra terminologi af denne art, for i efterfølgende erklæres tilregnelig, dvs. egnet til stedet at basere sine antagelser på observation almindelig straf. af adfærd og dermed indfri de krav, som den Hvad grundene til disse modsatrettede repositivistiske videnskabsteori stiller til naturvisultater så i øvrigt er, så er dette eksempel denskabelig forskning. Her er der et slægtskab videnskabsteoretisk interessant derved, at med den filosofiske empirist David Hume, der subjektiviteten tilsyneladende kompromitterer anså selvet og dets identitet for at være en objektiviteten og dermed den direkte obsererkendelsesteoretisk illusion, fordi det ikke kan verbarhed og forudsigelseskraften. Det ’subperciperes – kort sagt – og der er ikke noget i jektive objekt’ – med et udtryk fra en artikel af intellektet, som ikke først har været i sanserne, Erik Schultz (Psyke og Logos, nr. 1, 2008) – er sådan som den empiristiske filosofi-traditions således en meget præcis term for den udformotto lyder. Men denne antagelse mødtes af et dring, som psykologien som videnskab står over stærkt modargument fra Immanuel Kant: Selvfor. Hvad er så subjektivitet? Hvad er objektibevidsthedens identitet er slet ikke noget, vi kan

Perspektiv

gennem historien, hvis ét forskningsprogram viser sig at gøre større fremskridt end et andet og på den måde udkonkurrerer det. Således sniger den menneskelige endeligheds vilkår sig ind i selv det ’hårdeste’ af alle videnskabsfelter.

Perspektiv

observere som andre fænomener; den er selve mulighedsbetingelsen for vores erfarings faktiske enhedspræg; som endelige bevidsthedsvæsener former vi spontant den fænomenale verden, så den passer til vores forstand, for nu at sige det meget enkelt, og vores grundlæggende begreber (kategorier) om verden er således ikke responser på stimuli, dvs. indgivet gennem sanserne – for så ville det jo være verden, der former vores forstand, men da gives der mærkeligt nok ingen objektivitet, alt er vilkårligt, og erfaringens faktiske enhedspræg kan ikke godtgøres. I stedet må vi antage, at vores grundlæggende begreber som nævnt er spontane og rent intellektuelle, og at de går forud for og betinger enhver erfaring. Her kan man lave en parallel frem til Chomskys kritik af Skinners behaviorisme, som Klaus Nielsen i kort form har fremstillet den (kap. 12 i Klassisk og moderne psykologisk teori, red. Karpatschof og Katzenelson, Hans Reitzel 2007): Chomsky bemærkede, at ”alle børn når nogenlunde det samme sproglige kompetenceniveau, uanset hvilken stimulation de måtte få fra omgivelserne” (s. 226). Der finder altså antageligvis en sproglig udvikling og strukturering sted, som ikke kan observeres direkte og som formes uafhængigt af vilkårlige stimuli. Så måske skulle man alligevel ikke abstrahere metodologisk fra terminologi som psyke, mentalitet, subjektivitet, for måske får man derved ikke beskrevet sin genstand fyldestgørende. Dette eksempel viser to diskursers måder at gribe en meget ens kontrovers an på. Forenklet sagt argumenteres der på den ene side for, at alt, hvad der er i intellektet, først skal igennem sanserne, f.eks. i form af de konsekvenser, vores handlinger har, og på den anden side argumenteres der for, ikke at vi kan se bort fra sanseligheden, men at der er noget i intellektet, der betinger vores erkendelse/sprogudvikling uafhængigt af de input, vi får. Det karakteristiske ved filosoffernes diskussion er, at den føres på et alment teoretisk plan,

der handler om, hvad erkendelse overhovedet er eller kan være, mens psykologernes diskussion ganske vist også gør krav på almenhed, men med henblik på et specifikt genstandsområde, og det er den psykologiske videnskabs force. Da kontroversen imidlertid, som mange andre kontroverser, er filosofisk initieret, tror jeg, at I generelt – ud over til begrebsafklaringer – kan bruge filosofien til inspiration for nogle af jeres diskussioner og måske endda til at bane nye veje med udkast til forskningsprojekter. Men I skal selvfølgelig først og fremmest arbejde, sådan som psykologer nu gør, og der er omvendt også inspirationsmateriale for filosoffer at hente i psykologien. Der er således muligheder for en frugtbar, gensidig dialog. Hver gang, jeg er startet med et nyt hold i Psykologiens filosofi og videnskabsteori, har jeg, som eksempel på, hvad filosofi er, bl.a. brugt den norske filosof Arne Næss’ illustrative opdeling af vores tilværelse i fire problemssfærer, som er dagliglivet, teknikken, enkeltvidenskaberne og filosofien. Det eksempel, Næss selv bruger, er fænomenet tid, men jeg vil tage et andet, der passer bedre i jeres sammenhæng, og det vil jeg slutte af med her: I dagliglivets problemsfære stiller vi af og til hinanden et spørgsmål som ’hvordan har du det?’ Dette spørgsmål kan i teknikkens problemssfære blive til ’hvad kan man gøre for at fremme fysisk/psykisk velbefindende?’, mens det i enkeltvidenskaberne – f.eks. psykologien – kan lyde: ’Hvilke metoder råder vi over til at opnå viden om personers fysiske hhv. psykiske velbefindende?’ Endelig kan spørgsmålet stilles, så det dukker op i den filosofiske problemssfære: ’Hvad er velvære overhovedet?’ Jeg synes, eksemplet viser, at tingene hænger sammen. Og det er måske en anden måde at besvare jeres spørgsmål på. Hilsen fra Sune

Har du et spørgsmål, som du brænder inde med, som du gerne vil stille en lektor eller anden person på PI? Så skriv til psykologi-brevkassen! Indsend spørgsmål og hvem du ønsker at stille spørgsmålet til psyklen @gmail.dk.

Artikel

Fra overspringshandling til bestigning af Kilimanjaro

Skrevet af Matilde Hegnsgaard Sørensen og Randi Hvid Poulsen, 6. semester.

Vi kender det alle. Vi sidder og sveder over en grupperapport, og pludselig tager noget fuldstændig andet fokus, og en overspringshandling er i gang. I vores tilfælde sidder vi midt i rapportskrivning i Forskningsmetode A, da Katrines billeder fra Afrika og bjergbestigning af Kilimanjaro dukker frem på computerskærmen. Katrine fortæller os om turen, og om hvor forfærdeligt hårdt det var at nå toppen, i det hun udbryder: ”men hallo, det ville jo være piece of cake for sådan nogle som jer: marathonløber og elitesvømmer”. Vi kigger på hinanden og deler samme tanke: dét skal vi gøre! Sådan starter historien nytårsdag 2011, hvor vi står ved foden af Kilimanjaro i Tanzania omringet af 10 afrikanske mænd, som skal guide og ledsage os til toppen. Første dag går vi igennem frodig regnskov i ca. 15-20 grader, og på halvvejen møder vores blikke synet af et veldækket frokostbord, som ser fuldstændigt malplaceret ud. Det er sat op til os,

og som de to prinsesser, vores hjælpere opfatter os som, sætter vi os og nyder en frokost, som vi aldrig før har oplevet den. Vi traver videre, og sidst på eftermiddagen når vi den basecamp, hvor vi skal tilbringe vores første nat på bjerget; nytårsnat. I anledning af nytåret har vi medbragt to små champagneflasker og lyserøde nytårshatte. Vi regner ikke med, at det skal blive en nytårsfest, for vi har mange hårde dage forude, men vores guider er af en anden opfattelse. Vores primære guide, ”Future”, joiner os i vores telt og hiver den ene flaske Konyagi (en form for tanzaniansk gin) frem efter den anden med det resultat, at han et par timer før midnat vælter rundt og ter sig ”en smule” upassende. Vi kender knap nok manden og frygter allerede for de kommende dage, hvor han skal stå os bi og hjælpe os i tilfælde af problemer på vejen mod toppen. Næste dag er alt dog heldigvis ”back to normal”, og vi forsætter den lange vandring gennem våd-

Artikel

områder, klippelandskaber, ørken, månelandskab og sne. I takt med, at vi stiger i højden, forsvinder civilisationen både fysisk og psykisk. Vi begynder at vænne os til ikke at vaske hænder (eller os selv i det hele taget), ikke bruge toiletpapir, sæbe eller andre plejeprodukter, og al form for personlig hygiejne er for første gang hverken vigtig eller mulig. Det, som hjemme er fuldstændig unormalt og uacceptabelt, bliver normalt, og vi ser hinanden fra alle de sider, som man, i hverdagen i Danmark, gør alt for at skjule. Man tænker ikke over det, for landskabet og oplevelsen overskygger alle sådanne petitesser. Vi har vejret på vores side og undgår fuldstændig regn, blæst og tåge, som ellers er de normale vejrforhold på bjerget. På grund af det klare vejr, kan vi hele tiden se målet og dermed toppen, som synes så tæt på og alligevel så langt væk. Den barmhjertighed vejret og omgivelserne byder os om dagen, vendes dog drastisk, så snart solen går ned, og natten falder på. Vi oplever en temperaturforskel på 35 grader mellem dag og nat, og den store udfordring skal stås om natten, hvor det er ulideligt koldt, og hvor vi kun har os selv, et telt og det tøj, vi nu engang har medbragt til at holde os varme. Indimellem ligger vi krøbet sammen i fosterstilling og tæller minutterne til solopgang, imens tænderne klaprer, og kroppen skælver af kulde. Som ved et trylleslag

står solen dog gang på gang op og jager alle nattens bekymringer væk, fordi målet om at nå toppen igen er i syne og overstråler alt andet. De første tre dage går som en leg, og vi joker med, at det indtil nu slet ikke er den fysiske udfordring, som vi havde troet, det ville være. Vi springer rundt og tager billeder til stor forargelse for vores guider, som mener, at vi bør spare på vores kræfter. Da vi når sidste basecamp på dag 4, skal vi kun sove halvdelen af natten, inden vi skal vækkes med beskeden om, at det er nu, toppen skal nås. Inden sengetid banker de to guider, som skal føre os hele vejen op, på teltdugen. De sætter sig hos os i teltet, og med alvorlige blikke fortæller de os om den store udfordring, det bliver at gå det sidste stykke. Det går pludselig op for os, at det er slut med at grine, pjatte og være useriøse: det er nu, det gælder. Vi priser os lykkelige for, at vi tog dem alvorligt, for det skal hurtigt vise sig, at det sidste stykke bliver en kamp, hvor både fysik og psyke skal stå sin prøve. Med museskridt og dybe, tunge vejrtrækninger begiver vi os ud i natten, hvor vi på grund af mørket ikke kan se toppen, men blot ved, at vi om nogle timer vil stå netop dér. For os var det aldrig et spørgsmål om ”hvis vi klarer den”, men ”når vi klarer den”, og ganske rigtigt: vores viljestyrke og tro på os selv og hinanden

Kilimanjaro beliggende i Tanzania er Afrikas største bjerg med en højde på omtrent 6000 m. Bjergområdet omfatter tre inaktive vulkaner, som majestætisk rejser sig i landskabet

personlig og venskabelig sejr, som lærte os, at vi kan mere, end vi tror, og at livet er mere end pensum, perfekt udseende og småbekymringer. At bestige Kilimanjaro er helt klart en fysisk udfordring, men ikke lige så meget, som det er en psykisk kamp. Den største fjende på bjerget er de tanker, som indimellem kan finde på at fortælle én, at man ikke kan klare det. At overvinde disse tanker er den største sejr, og denne erfaring bringer vi med os resten af livet. På psykologi er vi velsignet med fire måneders årlig studieferie, og vi valgte at bruge én af disse måneder på at opleve og udfordre os selv. Livet bringer ikke uanede muligheder med sig for at rejse ud og opleve andet og nye sider af sig selv – så grib januar, juni, juli og/eller august og giv jer selv en oplevelse eller udfordring for livet, som I ikke kan læse jer til.

Perspektiv

bragte os til Uhuru Peak, Afrikas højeste punkt og toppen af verdens højeste fritstående bjerg i 5895 meters højde. Disse mange højdemeter gav os dog højdesyge, og vi fik derfor både kvalme som resulterede i opkastninger og en ubeskrivelig smertefuld hovedpine, som næsten gjorde at det sortnede for vores øjne. Så snart vi kunne omfavne hinanden foran skiltet, som markerer opfyldelsen af drømmen, var det som om at alle disse komplikationer forsvandt – i hvert fald for en stund. Vores kræfter var disponeret sådan, at vi var drænet for energi, når vi nåede toppen, men af uforklarlige grunde gav denne oplevelse os fornyet styrke, og vi endte med at løbe fra summit til foden af bjerget, hvor vi fik det det endelige bevis på at have besteget Kilimanjaro på 5 dage. Helt konkret var det en kæmpe oplevelse i objektiv forstand. Vi har aldrig set noget smukkere eller oplevet noget så storslået. Herudover var det også en

Det sker i.... 24 MAJ OPIATE + E'NEMIA + WECANWALKONWATERTOO

TOR

Der er dømt tunge basrytmer og hårdtslående trommer denne aften i

26 MAJ SØNDAGSSALSA Find danseskoene frem! El Palenque byder indenfor til salsaundervisning og salsatek. SØN 27 MAJ COMEDY ZOO: SIMON TALBOT + MARTIN HØGSTED + ELIAS EHLERS Så er det blevet tid til at træne lattermusklerne! Nogle af dansk comedy's største talenter gæster Stakladen. ONS 30 Stakladen. LØR

MAJ

NEWBEES NIGHT: KLUBHUSET DJs laver din torsdag aften til en fest! TOR

SECONDHAND BAZAR

De lokale next-generation-

MAJ

Få garderoben fyldt op med sjove fund og

02 JUN BODEBRIXEN + DEN FJERDE VÆG Oplev dansk alternativ popmusik og indiepop i Stakladen. LØR 02 JUN SØNDAGSSALSA Find danseskoene frem! El Palenque byder indenfor til salsaundervisning og salsatek. SØN 03 JUN PUB QUIZ I BAREN! Endnu en gang byder Baren velkommen til Pub quiz og gode øl! MAN 04 JUN NEWBEES NIGHT: BAGDAD BEAT + LANGBORTISTAN Denne aften byder på skønne og eksperimenterende balkanrytmer. TOR 07 JUN EM: DANMARK MØDER HOLLAND Støt de danske smukt tøj til billige penge! LØR

fodboldherrer når de møder Holland i deres første kamp ved EM 2012. LØR

JUN

Kapsejladsen 2012 billeder af Thorsten Iversen

Perspektiv

Kom maj du søde milde Af Philip Karottki, 2. semester

Artikel 12

Der er undertiden en morderisk bagside ved det at Således oprandt dagen. Den tredje maj. Og kom være A-menneske. At vågne hver morgen, hver enemaj du søde milde, tredje dag med høj sol kontraste morgen, i et spring. Ytre sin spæde morgenhilsen sterende den azurblå himmel. Sjællandsgade var i til den opstandende sol. Et enkelt B-menneske, eller dagens højtidelige anledning omdannet til en reguto, vil måske kigge sig undrende omkring, måske lær hovedfærdselsårer. En evig strøm af feststemte, i et svagt øjeblik udtænke bestialske metoder, højtråbende og øldrikkende studerende kæmpede hvorved et spring ud af sengen for dette A-mensig vej mod universitetsparken, til en plads om søen, neske ikke bliver andet end et halt trillen omkuld i hvor slaget skulle stå! grumme smerter. Lad mig dog, inden min snarlige Klokken seks begyndte de morgenvrissende ænder invalidering, forklare mig. Der er enkelte morgener, allerede at vralte forvirret omkring. Ikke uden grund hvor det at vågne kvart i seks bliver andet end den rene fornøjelse. Omtrent sådan var min 4. maj. Da jeg åbnede øjnene netop denne morgen, var det med den rene afsky for lys. Den spæde morgenhilsen blev til en hadsk besværgelse. Pegefingeren på den venstre hånd sitrede og bevægede sig i nervøse trækninger i takt med min hjerterytme. En tænker vel, hvad årsagen til dette sagesløse klynk skyldes. Det er nemlig et klynk, og hvis jeg var den, som læste dette, ville jeg nok lægge bladet til side. Det ser jeg ikke skævt til. Lad mig derfor haste videre i det spinkle håb, at ikke alle er faldet fra. Det hele startede tre dage forinden, hvor jeg i festligt forbund lagde kimen til min morgenlige undergang. Det var ikke, som nogen måske ville gætte det, mængden af ligegyldige floskler som udgik fra LO’s scene i fælledparken eller VU’s sørgelige forsøg på at gøre sig morsomme over Johannes Smidt Nielsens fremtoning, som opelskede min dårligdom. Det kunne det måske have været, men synderen var min naive indlevelse i Danmarks nationalsport nummer et: alkoholindtag under årets første sommerlignende himmel. Et sandt overflødighedshorn af denne OL-aspirerende sport ventede mig. For i det fjerne lurede Århus Universitets årlige tilløbsstykke: måske, for allerede da var skråningerne om deres Kapsejladsen! hjem så småt ved at blive fyldt. Måske de skulle Den snes, som måske endnu have set det komme med det relativt hænger ved denne artikel store opbud af overnattende, fra ” Nøgne kroppe i løb og i afmagt over verdens hvis telte et enkelt hoved eller to hører måske bedst til måske længste indledning nu søvndrukkent, men oplagt, stak på siden af en krukke.”. ud. Lad os i den anledning takke kaster bladet fra sig, hvilket jeg ingenlunde bebrejder jer, de brave fra vort eget institut, som tøv dog et øjeblik og bladr netop skaffede os pladser i absolut videre til en af mine medskribenters fremragende første parket! artikler. Lad ikke min journalistiske inkompetence Rundt omkring i parken hørtes allerede da lyden gå ud over dem. Jeg jager atter videre. af øldåsens metalliske klinken. Stemningen var allerede fra morgenstunden afslappet, og som solen

Artikel

brød frem bag kollegierne, fyldtes Universitetsparbegyndelse. ken op. Som de titusindvis af studerende efterhånden havde Det skal ingen hemmelighed være, at jeg aldrig, indfundet sig begyndte en spændt, sitrende stemførend jeg kom til Århus, havde ning mod det, man var mødt op hørt det mindste om Kapsejladfor. Eller nogen i hvert fald var, sen. Så meget desto mindre var ” Allerede fra den skal- det skal jeg ikke endeligt kunne lede isse trillede ind på afgøre. Men som traditionen jo min overraskelse over, hvor stor søbredden, så man et dette event egentlig er. Der var byder, når vi ellers stokkonservidt tandsæt komme til vative danskere får hældt en vitterligt mennesker så langt, øjet syne ved den 75-årige truende mængde af de grønne rakte. Det er nok ikke fuldkomcykelkommentator.” met spil fra galleriet, når Dennis flakser indenbords, ja så smider Ritter et øjeblik er tavs efter at vi straks tøjet! Denne dag var have set hvilken kommentator-tjans, han egentligt således ingen undtagelse. En pubertær latter spredte sig straks. Der var en blandet reaktion blandt de ”intellektuelle”, som ikke kunne finde ud af, om de skulle korse sig eller lade sig rive med af de, som blot gik i gymnasiestemning igen. Således kollektivt opgejlede påså publikum kroppen, som Gud havde skabt den; strygende langs søen med attributter og vedhæng stående i alle retninger. Heldigt er det måske, at videoen ikke var opfundet i græciteten. Nøgne kroppe i løb hører måske bedst til på siden af en krukke. Men halvvejs rundt om søen kom de, og med værdige spring endte løbet med en svømmetur i Universitetssøens indbydende, hmf hmf, vand. Hvem, der vandt denne konkurrence, ville måske i reportagemæssigt øjemed have været en gevinst for den interesserede læser. Jeg undskylder. Højtalerne, hvori dette blev annonceret, pegede ikke just i min retning. Og netop ved denne tid, begyndte den besynderlig sitren i min venstre pegefinger. Et behageligt lystsluppet lune bredte sig nu i takt med, at atter flere flasker blev knappet op. Langsomt, langsomt kom solen fri af de grene, under hvilke psykologi det meste af formiddagen havde siddet i skyggen. Således oplyst kunne den egentlige festivitas tages op. I kraft af nationalfølelsen, som har sagt ja tak til. jo følger med øllet, blev vor nationalsang på bedste På søens østbred, presset op mod afspærringen, stadionvis skrålet ud over parken. Altid en undskylddukkede langsomt flere og flere gule kasketter ning for at hylde hr. Adam Oehlenschläger. frem. Psykologi var vel repræsenteret. Her sad vi så, Et af byens børn stod klar i sin kommentatorboks i hård kamp med nogle næsvise økonomistuderende sammen med sin kollega, hvis stemme cykelaficioom hver eneste centimeter! Positionskampen var nados vil nikke genkendende til med billedet af to godt i gang. hundrede radmagre, landmandsbrune cyklister på Da morgenen led mod formiddag, var man placeret de franske landeveje i baghovedet. Jørgen Leth og som sild i en tønde, hvilket jo ikke gjorde oplevelføromtalte Dennis Ritter stod klar, beærede over sen mindre hyggelig. Endnu lød der ekko af øl som den enorme kulisse, hvor op mod 24.000 menneknappes op, og budt rundt blev en række flasker sker efterhånden havde indfundet sig. Gajol, matchende farven på Psykologis kasketter. Hvad, de to rare mænd fabulerede, ville nok igen Stemningen var ovenud god allerede fra dagens ikke have været en slet fakta at have ført til pro-

Artikel på eventyr” - melodi ud af ingenting, kom op med tokols. Men som sagt, blev lyden sendt i den gale en stripper, som behandlede en af bjørnebanditretning, og jeg tvivler ærlig talt på, om jeg ville have terne, som han fortjente det. Om man kalder det fået et ord med, om så jeg havde plantet min tromforagteligt eller sjovt er en teknisk trivialitet, husket mehinde solidt op af en af højtalerne. Indmarchen begyndte! Grandiost tonede temaet fra bliver det nemlig, og så har indmarchen vel stået sin Stjernekrigen ud over det jublende publikum. En hel prøve? Et overraskelsesmoment lå også ved ingeniørerne, langside rejste sig som for at manifestere deres opsom havde taget Angry Birds bud. Medicinerne bød på til sig og med en, til lejligheden en kamp med lyssværd på Dødsstjernen, som ”Her optoges vort lands uof- konstrueret, katapult blev der skudt grønne grise i søen så de skvulpede rundt ude midt ficielle nationalsport atter alt imens publikum sprudlede på søen. vrede fugle atter kunne blive over af eksalteret ophidforenet med deres stjålne æg. At fortælle en egentlig selse! Efter ti omgange rundt Ikke noget skidt påfund, men historie med så stort et om den nu skumfyldte flaske mindre forventes vel ikke af publikum, for hvem verramtes bådene nærmest Danmarks innovative ungdom! den allerede ved middagssamtidig! Løbet var tæt! ” En fin række af indmarcher tid gyngede om kap med fulgte, men alt ledte - i min fartøjerne på søen, er optik - frem til sidste forestilling. Måske ikke ikke altid en nem opgave. De indgange som huskes bedst er da ofte de, som implicerer overraskelser og overraskende psykologernes. Vi giver nepotismen sin plads. Unge tunger påstår måske, at et Tour oplevelser for øjet. Derfor vil netop disse blive refeDe France tema er et billigt point, når tourens reret her. Imponerende var således medicinernes, med svævende sten, vellignende masker, en række egentlige stemme var til stede. Jeg mener det turer frem og tilbage over søen og endeligt en Døds- absolut modsatte, det skader ikke at have læst stjerne, som pludseligt dukkede frem. på lektien! Allerede fra den skallede isse trillede Om jeg vil kalde det imponerende, bliver et åbent ind på søbredden, så man et vidt tandsæt komme spørgsmål. Et billigt point var i hvert fald økonotil syne ved den 75-årige cykelkommentator. Vi mernes, som til den velkendte ”Rip, Rap og Rup blev taget på en bemærkelsesværdig tur men den

At dagens endelige højdepunkt nærmede sig var tydeligt at mærke! De tre stolte uddannelser tumlede op på et par vigende fødder og tordnede af lungernes fulde kraft deres respektive tilhør! En venlig sjæl betroede mig sidenhen, at en række andre fakulteter havde istemt psykologernes kreative udråb ’psyko, psyko, psyko! Om det har været i trods for at se økonomerne løbe med sejren atter engang, skal jeg lade være usagt. Signalfløjtet lød og de tre første stafetdeltagere padlede med al kraft mod den modsatte bred. Her optoges vort lands uofficielle nationalsport atter alt imens publikum sprudlede over af eksalteret ophidselse! Efter ti omgange rundt om den nu skumfyldte flaske ramtes bådene nærmest samtidig! Løbet var

tæt! Psykologi så nu pludselig ud til at have lagt sig i front, og et hyl af glæde lød som fra en mund fra de gule hatte! Men da tog de to modstandere for

”Og i vand til knæene kunne de øludspilede kapsejladsvindere løfte det gyldne bækken over hovedet og dermed have æren på sig til næste år! ”

Artikel

gule førertrøje, prikkede bjergtrøje og en sidste mand, som hang med i udbrud. Forbi de tilrejsende cykelturister i deres obligatoriske campingstole, endog en campingvogn blev passeret! Videre kørte de under farverne af dannebrog korset og trikoloren bleu, blanc, rouge! Herefter fulgte de berygtede bjerge! Alpetoppene blev besejret med den tyske cykelhandler, cykel-djævelen, løbende i hælende på de halsende ryttere. Således tæt på mål, opstod der tumult og alle tre ryttere måtte ned og smage græsset (læs asfalten). Den ene af de to ”Bjarner” smed i afmagt, som på den forjættede enkeltstatsetape, sin cykel langt væk! Men Bjarne, Bjarne i gult holdt hovedet koldt og fandt vejen over Champs-Élysées. Og der blev han hyldet! Bombastisk, med underlæg af Also Sprach Zarathustra krydret med Jørgen Leths autentiske kommentarer, fik Bjarne, hvad der tilfaldt ham af kys fra de gule kyssepiger, mens selve La Tour Eiffel tronede i baggrunden! Meget, meget gennemført! Jeg vil lade indledende heats være indledende heats og straks springe til finalen. Blot nævnes skal det, at finalisterne var Ingeniørhøjskolen, Psykologi og Økonomi!

alvor fat, og med dirrende øjne, hvori den momentale sindssyge stod ud af, fik økonomerne bællet de næstkommende øl i sig med en sådan fart, at det lignede en gentagelse af sidste år. Og omend ingeniørerne var dem lige i hælene, måtte man sande, at økonomerne atter engang kom sejrrigt ud af en kapsejladsen. Og i vand til knæene kunne de øludspilede kapsejladsvindere løfte det gyldne bækken over hovedet og dermed have æren på sig til næste år! Med et var det hele slut! 24000 mennesker rømmede parken og efterlod et bjerg af øldåser og flasker med mere! Måske et kritikpunkt ikke at lade folk sidde for en stund og sunde sig. Men en og anden skulle vel hjem og ligge dagens strabadser sig af. Det blot for endnu engang at tage fat senere den aften. Jeg selv lå som sagt dagen efter med en sitrende pegefinger og en gennemsprittet krop. Til den ene læser, som måske atter hænger ved, nemlig til dig kære læser, er der blot at undskylde for ovenstående. Et forsøg på en sportsreportage som gik galt. Omend den er fyldt med floskler og metaforer, kommer jeg nok aldrig til at stå i grønsværen og rapportere. Jeg håber ganske, at du måske alligevel har nydt min skriblen. Hvis du har, har det hele jo ikke været helt spildt.

Har du en skribent i maven og skriveblæk i blodet? Kunne du tænke at formulere tanker og gode ideer ned på tekst? Er du en af de nye psykler på Psyklen? Kontakt psyklen @gmail.dk hvis det lyder som noget for dig

Venindebog -PRæsentation af Fapia-bestyrelsen Hår: Gyldentbrunt (eller som min storebror ville sige: ganske almindeligt kedeligt hår!) Navn: Formand: Anne Christine Skjærbæk Christensen, 4. sem Adresse: Fapiakontoret, PI (det føles i hvert fald sådan til tider) Fødselsdag: 1/9-1991 Jeg har 3 søskende som hedder: Christian, Christina og Camilla (den skarpe læser vil her lægge mærke til at jeg med mit fornavn skiller mig en smule ud. Don’t ask me why!) Mine fritidsinteresser: Foruden dem der siger sig selv (venner , familie og kæreste) forsøger jeg i øjeblikket at komme i form! Jeg samler på: Gode minder Mit teenageidol: Vidt begreb! – Jeg er først for nyligt holdt op med at være teenager. Min længste rejse gik til: Europa sammen med min storebror (a, det kan faktisk lade sig gøre, og det var fedt!) Mit største ønske er: Ligesom Disneys Askepot har jeg en ide om, at hvis man siger hvad man ønsker, så sker det ikke! ;) Jeg vil gerne være: Min spirende magtliderlighed siger ”Hersker af hele verden! – Muhahaha!” (men eg er også godt tilfreds med at blive psykolog.. )

TEMA

Hår: Mørkebrunt Øjne: Brune Navn: Kasser: Rasmus Urt Fødselsdag: Fapia-kontoret, PI Jeg har: 1 søskende som hedder: Pernille Mine fritidsinteresser: Madlavning, løb mm Jeg samler på: Rigtige venner Mit teenageidol: Michael Jordan Min længste rejse gik til: Mest muligt lykke / tilfredshed Mit største ønske er: Jeg vil gerne være: Så tæt på at udfylde mit potentiale

som jeg kan

Hår: Krøller Øjne: Lukkede (når de ikke er åbne!) Navn: Kasser: Aleksander Miller, 2. semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 08/07 1988, men lægerne havde sat mig til

04/07. Jeg har altid været lidt af en rebel. Jeg har: 2 søskende som hedder: Line og Kristopher Mine fritidsinteresser: Er at stå på hænder Jeg samler på: Usynlige venner Mit teenageidol: Bruce Willis (Yippee Ki Yay, Motherfucker!) Min længste rejse gik til: Stockholm sammen med Cobo (måske usynlig) Mit største ønske er: At kunne flyve (uden brug af sjove piller)

Hår: Lyst aka. Leverpostej! Øjne: Gråblå Navn: Karen Tinghus, 6. semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 28. marts 1988 Jeg har: 2 søskende som hedder: Matias og Nina

Mine fritidsinteresser: At hygge med søde mennesker  Jeg samler på: Keramik! Mit teenageidol: Spice Girls! Dem alle – bortset fra Ginger Spice! Min længste rejse gik til: Sydamerika og Indien Mit største ønske er: At flyve F16 Jeg vil gerne være: Pilot!

TEMA

Hår: Leverpostej Øjne: Blå Navn: Ditte Lolk, 2. semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 23. juni 1992 Jeg har: 2 søskende som hedder: Nanna & Julie Mine fritidsinteresser: Musik, nære relationer, god mad, m.m. Jeg samler på: Smil Mit teenageidol: Min mor Min længste rejse gik til: Madrid Mit største ønske er: Ryge en hval og synge om kap med et regionaltog Jeg vil gerne være: Ninja på Mallorca

Hår: Leverpostejfarvet (grovhakket) Øjne: Blå-grønne Navn: Kristian W. Pedersen, 4. semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 18. september 1988 Jeg har: 2 søskende som hedder: Andreas og Cristina Mine fritidsinteresser: Musik, træning og madlavning Min længste rejse gik til: Enten Kina, Australien eller Sydafrika Mit største ønske er: At min førstefødte bliver en søn! Jeg vil gerne være: Politibetjent eller AO-psykolog

Hår: Blond Øjne: Blå Navn: Maria Nørgaard Andersen, 6. semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 2/2 1988 Jeg har: 1 søskende som hedder: Morten Nørgaard Andersen Mine fritidsinteresser: Sang, venner, baren, LOVE  Jeg samler på: Skønne mennesker Mit teenageidol: Julia Roberts Min længste rejse gik til: Kenya Mit største ønske er: At alle mennesker jeg kender har det godt Jeg vil gerne være: Sexolog

TEMA

Hår: Lys blond Øjne: Grønne Navn: Pernille Slipsager Jørgensen, 2. semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 5. november 1988 Jeg har: 1 søskende som hedder: Rikke Mine fritidsinteresser: Roning, løb, venner, familien og god kaffe! Jeg samler på: Søde ord og varme kram.

Mit teenageidol: Justin Timberlake <3 Min længste rejse gik til: Skønne skønne Hawaii Mit største ønske er: At kunne flyve! - og et walk-in closet. Jeg vil gerne være: Fisk

Hår: Ubestemmelig kommunefarvet Øjne: Blågrøn Navn: Sandra H. Ebbesen, 2. Semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 14. februar 1991 Jeg har: 1 søskende som hedder: Thomas Mine fritidsinteresser: Bloglæsning, kollegielivet og FAPIA Jeg samler på: Skrammel Mit teenageidol: Jake Gyllenhaal Min længste rejse gik til: Costa Rica Mit største ønske er: At vende skildpadder i Mexico næste forår Jeg vil gerne være: Prinsesse i mit næste liv ;)

Hår: Tjek Øjne: Tjek Navn: Pernille Melander Thorsen, 2. semester Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: Præcis ni måneder efter min far. Men jeg er glad for den Jeg har: 4 søskende som hedder: Jimmi Henrik (ja, den er god nok),

Hår: Langt, brun Øjne: Grågrønneblå Navn: Psykrådssekretær: Meimei Claudi, på kandidaten Adresse: FAPIA-kontoret, PI Fødselsdag: 9. januar 1986 Jeg har: 1 søskende som hedder: Simon Mine fritidsinteresser: Sport og ting med øl, også gerne i et

TEMA

René (Nej, ikke dem med ”Stegt flæsk med persillesovs”), Kristina og Anders. Mine fritidsinteresser: At spille musik, litteratur, at skrive, at være et godt menneske, Løve’s og brune værtshuse Jeg samler på: Smil og god karma Mit teenageidol: Tom Waits Min længste rejse gik til: Sjælens indre. And it never stops. Mit største ønske er: nemme og smertefri fødsler (og god karma, men det går vist hånd i hånd). Jeg vil gerne være: bedre til at steame mælk

mix Jeg samler på: Gode ideer Mit teenageidol: Spice Girls Min længste rejse gik til: Lima (10.962 km i fugleflugtslinje) Mit største ønske er: At kunne trylle Jeg vil gerne være: Psykolog, gerne arbejde i et fængsel

Vidste du, at... .. du er mest påvirket af brands og logoer, når du er bange eller ked af det? Hvis en reklame formår at give en følelse og oplevelse af tryghed og glæde - og ændre vores humør fra noget negativt - har de langt større effekt på, at vi senere køber et produkt som forbindes med det logo eller brand.

Snapshot i psykologiens historie: 1963

Dette billedindslag er en tidsmaskine ind i et vigtigt øjeblik. ”snapshot”, i psykologiens historie

Perspektiv I starten af 60’erne begyndte arbejdet på et af de mest berømte psykologiske eksperimenter. Socialpsykologen Stanley Milgram var da (NB! efterkrigstiden!) særligt optaget af pligtopfyldelse, normer og menneskelig valgfrihed. I 1963 publicerede han eksperimentet, som antydede, at et menneskets lydighed overfor en autoritetsperson er langt større, end man ville tro taget personens fri vilje og samvittighed i betragtning. Variationer i eksperimentdesign viste videre, at jo mere autoritet forsøgslederen fremviste, jo større var effekten af, hvad forsøgsdeltageren gjorde.

Af Johan Kastrup Krogh & Michael Sørensen

Skrækhistorier om studerende der vælter sig i alkohol og dermed negligerer deres daglige gang på studiet har været daglig kost i specielt de danske medier i mere end en menneskealder og diskussionen har bestemt ikke fortaget sig de seneste par år. Journalisterne bruger i flæng smukke ord som: hor, udpumpning, uansvarlighed, SU-svindel, bræk i lårtykke stråler…….. og dræbte hjerneceller!! Men har alkohol virkelig ingen positiv virkning og hvis ikke, hvorfor hælder vi det så i os weekend efter weekend? De fleste unge har oplevet fænomenet ”blackout”. Et næsten fuldstændigt hukommelsestab der indtræffer efter indtagelse af store mængder alkohol, eller glemsel i mindre periodiske tidsrum, mens man er ved bevidsthed, men meget beruset. Disse ”blackouts” indikerer formodentlig en manglende evne til at konsolidere minder opstået mens man er beruset (Eysenck & Keane, 2010). En oplevelse med ”blackout” er i langt de fleste tilfælde ikke endvidere behageligt og man har hørt flere forfærdelige historier om folk der under ”blackout” har haft samkvem med byens pølsemænd. Men en manglende konsolidering af minder efter indtagelse af alkohol er ikke nødvendigvis kun et negativt fænomen. Netop denne manglende konsolidering af minder kan nemlig få folk til at huske bedre! Ja du læste rigtigt; alkohol kan give dig bedre hukommelse! Et validt og yderst repræsentativt studie foretaget på studerende af Bruce & Pihl (1997) (i Eysenck & Keane, 2010) viser at læring foretaget lige før alkoholindtagelse ofte huskes bedre end læring hos individer der ikke indtager alkohol kort efterfølgende. Man har endnu svært ved at forklare disse umiddelbart overraskende resultater, men en mulig forklaring kunne være at alkohol forhindrer skabelsen af nye minder og indlæring der interfererer (forstyrrer) konsolideringsprocessen af de tidligere minder - indlæringen foretaget lige før alkoholindtagelsen (Eysenck & Keane, 2010). Det kunne

altså tyde på at alkohol beskytter tidligere minder fra forstyrrelse af efterfølgende indlæring. Med andre ord giver alkohol en inhiberende effekt overfor retroaktiv interferens, dvs. en hæmmende effekt overfor tilbagevirkende forstyrrelse. Et eksempel kunne være at man har lært sproget engelsk og at en efterfølgende indlæring af sproget tysk forstyrrer ens evne til at huske det engelske sprog – den føromtalte tilbagevirkende forstyrrelse, en retroaktiv interferens. Denne forstyrrelse af hukommelsen kan også gå den modsatte vej med proaktiv interferens, hvor det med ovenstående eksempel ville være indlæringen af det første sprog, engelsk, der vil forstyrre indlæringen af det efterfølgende sprog, tysk. Der er med andre ord tale om en fremadvirkende forstyrrelse i modsætning til førnævnte tilbagevirkende forstyrrelse. Med andre ord kan alkohol altså kognitionspsykologisk set også have positiv virkning – i dette tilfælde en positiv indvirkning på hukommelse. Dette er ordene og budskabet der hjertens gerne må blive råbt i kor - endelig er der noget positivt at sige om vores uansvarlige druk! - især over for de journalister der i årevis har malet fanden på væggen når der bliver talt om unge og alkohol! ”Kære pessimistister, vi har nu et empirisk studie der retfærdiggør vores indtagelse af latterligt store mængder alkohol i påbegyndelsen (og konstant undervejs) af vores livs mest seriøse uddannelsesforløb!” Så kære alle, lad os alle i fællesskab søge intellektuel ly i fredagsbaren, så vi bedre kan huske hvad vores små kloge hoveder optager af viden og samtidig leve op til vores ry som unge fordrukne sataner! Stik mig en bajer!

Perspektiv

ALKOHOL – DE STUDERENDES VEN

Litteratur: Eysenck M. J. & Keane, M. T. (2010) og Krogh, J. K. & Sørensen, M. (2012).

Perspektiv

En hverdagsflirt fra 09-21… Af Kjeld Sørensen

rest af hårgele man kunne ane enkelte steder i hans Jeg nærmede ham med små skridt. Der var nu kun leverpostejsbemalede sideskildning. Jeg fandt det så to andre tilbage foran mig før det var min tur. Min uimodståeligt sexet og gemte et statisk billede af tålmodighed var ved at slippe op, og jeg kunne hele hans person til en mere intim lejlighed for mig mærke mine hænder ryste som rasleæg til mit selv og Rasmus Seebach på stereoanlægget. hjertes bossa nova. Han fugtede sine læber, inden Dette øjeblik havde jeg ventet han udbrød et sagte: ”Hej”. på hele dagen, fra jeg stod ”Lyset spillede i glansen fra den rest af hårgele man Verdenen blev sort; ikke på op, og jeg ville sikkert huske kunne ane enkelte steder i den kolde, ensomme måde, det til jeg gik i seng. Jeg ville hans leverpostejsbemalede som når strømmen til TV’et stønne med hovedet ned sideskildning. Jeg fandt det så går, mens der kører et intenst mod puden mens jeg hev og uimodståeligt sexet og gemte afsnit af Paradise Hotel, men vred mig på sengelagenet af et statisk billede af hele hans sort som i fornemmelsen af ren æstetisk fryd og lidenperson til en mere intim lejat falde igennem et hul uden skab. Som en glad pony, der lighed for mig selv og Rasmus at ønske at vide, hvornår man galopperer over marken ville Seebach på stereoanlægget”. rammer bunden. jeg vrinske op mod himlen i ”H-hej,” sagde jeg forsigtigt taknemmelighed over, at jeg igen. Hans smil blev bredere, men han kiggede stakunne få lov til at være i hans nærhed. dig væk. Var han genert? Sådan stod vi lidt tid, bare Nu var det endelig min tur. ham og jeg; i tavshed, der kunne briste hvert øjeblik Jeg søgte hans karamelbrune øjne, der gemte sig det skulle være. bag hans pandehår. Lyset spillede i glansen fra den ”Det bliver så 156,95 kr.,” sagde han og sprængte

Jeg trykkede koden ind, hvorefter han opmærksomt spurgte: ”Vil du have bonnen med?”. ”Det siger du sikkert til dem alle sammen,” forsøgte jeg at joke, men han opfangede ikke intentionen og lavede et kejtet reparationssmil. ”Øh.. altså… bare behold den for dig selv! WINK WINK! lol… hihi!” prøvede jeg igen, men denne gang sagde han ikke noget tilbage. Det var for sent at redde situationen, og jeg kunne ligeså godt vende numsen i vejret og blæse en fanfare. Jeg valgte at gå baglæns ud af Fakta-butikken for at agere som om det hele blot havde været et kunstnerisk statement, men selv dette blev ødelagt, da jeg bumpede direkte ind i fru Hansen, der havde sine sædvanlige 6 poser pant med. ”Sæ’ deg for, kaelling!”udbrød hun igennem resterne af hendes rådne tænder, der lignede en blanding af konkylieskaller med tang og John Malkovichs isse. Det skal her siges, at fru Hansen var grønlænder og slet ikke hed fru Hansen. Ingen i nabolaget havde faktisk nogensinde vidst hvad hun hed, men efter et scenarie med en frugtbod, 2 postbude og en standerlampe, havde hun altid heddet fru Hansen. Jeg undskyldte mange gange og hastede videre fra butikkens indgang og over til min lyserøde lortecykel, der selvfølgelig var væltet i vinden. Endnu en fuser! I månedsvis havde jeg forsøgt at starte en samtale op med ham men uden held hver eneste gang. Jeg havde forsøgt med sportsresultater, fløjtemelodier fra kendte tv-programmer, limericks; ja selv kristelige skriftstykker, men intet fik transformeret den professionelle kassebetjening til en senere fræk aftale. Ikke engang hans navn havde jeg kunnet få lokket ud af ham. Jeg kunne mærke, at vendepunktet var kommet, og at dristigere metoder måtte tages i brug. Desuden kunne mit budget ikke længere holde til at købe toiletpapir for halvandet hundrede kroner 5 gange

om ugen. Mens jeg trillede hen ad gaden forsøgte jeg i hovedet at konstruere en plan, der kunne løfte mit bekendtskab med ham til… ja… et egentligt bekendtskab. Pludselig slog det mig efter at have passeret en Cirkus Benneweis-plakat. ”Elefanttyggegummi!” skreg jeg af glæde og løftede mine arme mod himlen. Dette skulle jeg imidlertid ikke have gjort, da denne gestus medførte, at mit cykeldæk ramte en kantsten, og jeg endte i Hr. Thomsens hæk. ”Sæ’ deg for, kaelling!”, råbte han ud ad vinduet. Faktisk hed Hr. Thomsen slet ikke Hr. Thomsen og var en lille pige på 7 år. Men efter en episode med en bøtte turkis maling, en løssluppen høstak og et abonnement på SE&HØR, havde hun altid heddet Hr. Thomsen og var blevet omtalt i maskulin grammatisk form. Jeg forsøgte at rense mine sår med en fugtig klud. Det sved, men det havde været det værd. Nu havde jeg en plan!

Perspektiv

stilhedens boble. Jeg forsøgte elegant at finde mit dankort, men kunne mærke, hvordan mine hænder rystede, mens jeg bladrede igennem alverdens biblioteks-, fitness, bus- og matas-kort. Selvfølgelig røg kortet på gulvet, og jeg måtte bøje mig akavet ned for at samle det op og indsætte det i den slidte kortautomat.

Den næste dag var jeg igen i Fakta og stod ved hylden med praktiske sager. Jeg havde lagt 7 pakker elefanttyggegummi, 3 linealer og 2 pakker tape i indkøbskurven og var på vej mod kassen, da jeg pludseligt hørte en stemme bag mig: ”Birgit?”. Jeg vendte mig om og så en ældre herre på omkring de halvfjerds år og 37 dage med en hundesnor, der trak en sort kanin iført lyserød butterfly. ”Er du Birgit?” spurgte han på tydeligt rigsdansk. ”Nej jeg hedder Sannie,” svarede jeg og knipsede hastigt med fingrene. Vi så hinanden dybt i øjnene, mens han og kaninen stille passerede mig. ”Så er det godt jeg selv har vandet den!” konkluderede han og vendte hovedet ned mod frugt og grønt. Birgit var min fremmedgjorte tvillingesøster, der lignede mig til punkt og prikke; på nær en tatovering over højre knæ, der sagde: ”Kom til Thy”. Jeg vidste ikke hvad hendes forhold var til manden med den sorte kanin, men jeg gik ud fra, at det havde noget at gøre med hendes udvekslingsophold som polsk fremmedarbejder. Det havde alt i alt været en højst besynderlig tirsdag. Fortsættes…

Præsentation af DPS

af DPS Torsdag den 1. marts blev der afholdt generalforsamling i Dansk Psykologforenings Studentersektion (DPS), og hele Aarhus-styrelsen blev skiftet ud. Her får I lige en lille præsentation af den nye styrelse, så I ved, hvem I skal hive fat i, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til DPS’ og DPs arbejde. Vi glæder os meget til at komme i gang med arbejdet og kæmpe de studerendes sag, samt udbrede viden til jer som studerende, om hvad jeres fagforening kan gøre for jer. Vi ses derude! Mvh DPS, Aarhus

Navn: Meimei Claudi

Semester: Hmm, 8.-‐9. Hvorfor DPS?: Kunne ikke lade være, når jeg på generalforsamlingen hørte hvor spændende et arbejde det er. Så er du sikkert dybt kedelig og bundseriøs? Fuldstændig Hvor finder man dig fredag eftermiddag? Oftest i fredagsbaren, enten i færd med at skænke øl eller i gang med at tæve udfordrere i beer-‐ pong. Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Jeg vil gerne arbejde for at gøre DPS mere synlig blandt de studerende. Jeg synes også det kunne være spændende at undersøge muligheden for at lave udenlanske frivillige jobs igennem de kontakter, der er at trække på i DPS. Derudover vil jeg gerne som Psykrådssektretær gerne finde ud af mulighederne for også at bruge DPS i studenterpolitisk henseende.

Update

Navn? Selma Kruse Lind

Navn? Anna Maj Bundsgaard

Semester? 4. Hvorfor DPS? Fordi DPS tjener et rigtig godt formål, og fordi arbejdet kan give mig en indsigt i, hvilke problematikker, der venter mig, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Desuden giver det mulighed for at møde andre studerende fra andre semestre og byer og udveksle en masse ny viden. Så er du sikkert dybt kedelig og bundseriøs? Det synes jeg nu ikke. Dette er mit første 'seriøse' foreningsarbejde. Derudover har jeg lavet andet slags frivilligt arbejde. Hvor finder man dig fredag eftermiddag? I selskab med folk, jeg holder af -‐ fejrende weekenden og langt væk fra bøger. Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? At bringe medlemskontingentet ned samt udbrede viden om fordele ved medlemskab i DP

Semester? 4. semester Hvorfor DPS? Det var vist lidt et tilfælde, men jeg glæder mig meget til at være med til at gøre livet på psykologi lidt bedre med nye, spændende arrangementer. Så er du sikkert dybt kedelig og bundseriøs? Ja. Hvor finder man dig fredag eftermiddag? Typisk i fredagsbaren med en stor fadøl. Eventuelt med en ukulele i hånden sammen med de andre fra Smøringsudvalget. Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Jeg kunne godt tænke mig at være med til i højere grad at forene hygge og faglige arrangementer, fx i form af filmaftener.

Navn? Karen Vedel

Semester? 7.-‐8.-‐ish… Hvorfor DPS? Fordi jeg synes, det er interessant at arbejde med fagforeningens opgaver, og den særlige der ligger hos DPS i at formidle til de studerende, hvad deres fagforening gør for at imødekomme dem og deres udfordringer både som studerende og som kommende psykologer. Så er du sikkert dybt kedelig og bundseriøs? Det er vist kun den ene side af medaljen… Hvor finder man dig fredag eftermiddag? I hyggeligt selskab – det kan være både eget og andres. Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Jeg vil gerne arbejde for at få DP til at gøre endnu mere for at få vores uddannelse op på et højere taxameter-‐niveau. Det kunne også være interessant, hvis der kunne skabes bedre muligheder for at sammensætte sin uddannelse lidt mere frit – måske tage kurser på andre fakulteter eller i udlandet. Selvfølgelig med det forbehold at vi skal bevare vores solide faglige fundament. Men jeg vil gerne åbne op for, at psykologer har mulighed for at komme mere ud over rampen – det være sig på nye erhvervsområder herhjemme som internationalt. Det er både os som studerende og vores fagforening, der har et ansvar for at skabe disse muligheder og få øjnene op for dem, der allerede er.

Navn? Heidi Berg

Semester? 4. semester

Hvorfor DPS? I starten kunne det anskues som en umiddelbar indskydelse baseret på sukkerrus og gruppepres -‐ efterfølgende har jeg rationaliseret mig frem til, at jeg altid har synes godt om det engagement, der ligger bag DPS og det store stykke arbejde, der gøres i at fremme psykologistuderendes faglige og studiepolitiske interesser. Derudover vil jeg gerne være med til at lave nogle fede arrangementer for os studerende.

Så er du sikkert dybt kedelig og bundseriøs? Næ.

Hvor finder man dig fredag eftermiddag? Mine fredag eftermiddage rummer bl.a. daiquiri-‐indtag i fredagsbaren, løbeture i skoven, vuggestue,

psykohygge og et afsnit af Matador.

Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Jeg synes det er vigtigt, at Dansk Psykologforening har fokus på at sikre jobs til nyuddannede psykologer og vil i den forbindelse gerne reklamere for, at der netop er blevet vedtaget en beskæftigelsesfond i DP som netop skal arbejde for få flere ledige og nyuddannede i arbejde. Tiltag som disse er vigtige for os studerende som kommende psykologer.

Update

Navn? Johan Kastrup Krogh Semester? 2. Semester

Hvorfor DPS? Det startede med at jeg som medlem af Dansk Psykologforening var interesseret i at høre årets generalforsamling i Aarhus -‐ ikke mindst fordi der var et spændende foredrag med Lars Bjerregaard om retspsykiatri/psykologi (og gratis sandwich!). Da hele Aarhus-‐sektionen meldte deres fratrædelse måtte der nye medlemmer på bordet, og før jeg havde set mig om havde jeg rakt hånden op… Ups…. Så er du sikkert dybt kedelig og bundseriøs? Ja, helt vildt! At få folk til at hakke korn (slå hovedet ned i bordet som følge af mit søvndyssende pladder) er mit speciale! Men iført turban plejer folk at synes, at jeg er okay morsom…

Hvor finder man dig fredag eftermiddag? Almost definitely always i fredagsbaren, Kein Cortex (jeg var jo som sagt lidt til den kedelige side)… Så er du til hvide russere, iste fra den lange ø, blendede jordbær man bliver stiv af eller bare en bajer, så kom forbi! Så langer jeg drikkevarer over disken og luller dig i søvn med snak om Dansk Psykologforening (eller vi kan snakke om heste – your call!) Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Dansk Psykologforening gør utroligt meget for os studerende (hey! Drop salgstalen mister!) men….. de kan gøre endnu mere! Det er vigtigt, at vi sikrer, at vi ender ud som yderst kompetente psykologer på den anden side af en uddannelse der stadig kan forbedres og at der er jobs til os ude i erhvervslivet. Jeg vil være den studerende med fingeren på pulsen og vagthunden i de ”gamles” gemakker (er kommet med i Social-‐ og Sundhedspolitisk Udvalg i Dansk Psykologforening – ja jeg kunne jo lige så godt tage den hele vejen).

Awesome man

Af Kasper Hjortballe

Neurology goes literature Christian Jungersen udkom den 27. marts med arvtageren, ”Du forsvinder”, til kæmpesuccessen ”Undtagelsen” fra 2004. En bog, der var nomineret til talrige internationale priser og blev valgt som ”Editors Choice” hos New York Times.

Det bemærkelsesværdige ved denne efternøler er i høj grad den interessante fusion mellem skønlitteratur og videnskab, hvilket er fuldt ud intentionelt fra Jungersens side. Han vil nemlig med dette værk gøre op med de markerede grænser mellem disse to discipliner. Litteraturen bør følge med videnskabens landvindinger. Mia er lærer på sin mands privatskole i København. Under en ferie i Mallorca begynder Mias mand, Frederik, at opføre sig underligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der har ændret hans personlighed. Den før så kærlige og alfaderlige Frederik

er nu en utilregnelig og fremmed mand i en, for hende, kendt krop. Inden længe afsløres Frederik i en bedragerisag, hvor han har malket den gamle, prominente privatskole for penge. Hvem er skyldig – Frederik eller hjerneskaden? Er vi andet end kemi og er vi i så fald nogensinde ansvarlige for noget? Med den baggrundsviden jeg havde skabt mig, var mine forventninger tårnhøje. Jungersen har sat sig for mål ligefrem at ændre litteraturen og tilføre denne et neurologisk menneskebillede. Han har brugt enorme mængder tid på neurologisk afdeling på Glostrup Hospital, sat sig ind i hjernen og historien bag neurovidenskab og haft utallige vejledere og rådgivere til at underbygge den videnskabelige del af historien. Og idéen var god. Men i praksis fungerer det ikke for mig. Overhovedet. Sammenfletningen af det neurologiske og det litterære foregår helt håbløst. Helt fra start står jeg af. Temmelig kreativt anvender Jungersen billeder som små intermezzi i romanen. Billeder af sider fra neurologiske håndbøger, e-mails, facebooksider og avisartikler. I Von Triers kultserie ”Riget” udbryder overlægen og svindleren Stig Helmer i et raserianfald over endnu engang at støde på simulanten og spiritisten Fru Drusse ”Nästa gång ni har för avsikt att SIMULERA er in här på min avdelning, så vore jag FÖRBANNAT tacksam om ni inte ordagrannt citerar just denn här, allmän lärobok i neurologi!”. Jeg synes, at Helmer siger det meget godt, skønt han selv er noget af en plagiator – skal man stjæle med arm og ben, så bør man ikke gøre det ordret og fra en lærebog. Specielt ikke, når man har valgt at trykke primærkilden to sider før ens snydestreg. Lad mig demonstrere med eksempler fra bogen i parenteser: “Orbitofrontale skader: Nogle skadede viser kun få af de følgende særtræk, andre udvikler de fleste af dem (“Introduktion til neuropsykologi”): Mangel på indlevelse og interesse for andre mennesker (et gennemgående træk for Frederik), hæmningsløshed, taktløs adfærd (Frederik møder tilfældigt en veninde til sin 16-årige søn og udbryder “Dig kunne jeg godt tænke mig at komme op

Anmeldelse

Af Pernille Melander

Perspektiv

i fissen på!”), uacceptable seksuelle udspil (første gang efter diagnosen forsøger Mia at have sex med sin mand, hvor han nærmest tager hende med vold og råber “Lede smatso, nu skal du få noget pik!”), unaturlig munterhed med stereotype og barnagtige vittigheder (“Det var altid med den samme energiske og muntre stemme. Ingen skift I tonefald, ingen efterklang i hans tanker og følelser), frygtløshed og følelsesmæssig afstumpethed med minimal selvkritik (jf. millionbedragerisagen), let at distrahere og, endelig; tilbøjelighed til at give op for enhver vanskelighed.” Det behøver vel ikke siges, at Frederik selvfølgelig udviser alle særtræk og endda lige efter bogen. Jungersen gør sig selv lidt af en bjørnetjeneste ved at fremvise denne “facitliste” for symptomer. Uden den kunne personlighedsforandringerne muligvis fremstå mindre karikerede og opsatte. Som det er tilfældet i ”Undtagelsen” er romans omdrejningsperson en kvinde, hvilket til tider skitseres på en yderst tvivlsom facon. Især de seksuelle fantasier og skildringer fremstår forlorne og utroværdige. Muligvis er jeg for bly og uskyldig, hvilket skulle undre mig, hvis jeg var, men det forekommer mig tvivlsomt, at en voksen skolelærerinde, der er i lag med sin mand, skulle beskrive sin mands libido som ”en hund, der vil kneppe”. Generelt er der en

iøjnefaldende sproglig utroværdighed, som når den dybt begavede og dannede Frederik råber ”Rend mig i røven, lillefis!” til sin 16-årige søn (jeg har meget svært ved at forestille mig, at nogen nogensinde, hjerneskadede eller ej, ville råbe netop dette) ligesom når han råber til sine aldrende og ligeså dannede forældre, sin kone og bestyrelsesformanden for privatskolen, at de alle er nogle store fede lorte – det scenarie kan jeg nærmest kun se for mig i en eller anden Anders Thomas Jensen-komedie . Pointen, at at vi hverken er rundet af barndommen, de sociale omstændigheder eller den kulturelle opdragelse, men at vi altid allerede er et produkt af vores hjerners kemi, skinner soleklart igennem, men det er som om, at det litterære går tabt i kampen for at indsmelte det neurologiske i det litterære. Når Mia står og råber (Ja, de råber hele tiden) “Han ved det ikke selv! Det er en del af det! Apopleksi! Det er hjernen!” ser man tydeligt, at hjernen er hovedpersonen i romanen og dette opstilles så eksplicit, at det næsten ikke er til at holde ud. Romanen er omtrent ligeså overspillet som Keira Knightleys Sabrina Spielman i “A dangerous method”. Der mangler finesse, der mangler underspil. Det er muligvis en roman med neurovidenskabelig træk, men det er s’gu ikke kunst og er det ikke det, er det en mislykket præstation.

Skriv en boganmeldelse til Psyklen

På FAPIA-kontoret finder du løbende nye bøger, som forlaget sender til os til anmeldelse. Ønsker du at anmelde en bog for psyklen, så kom op på FAPIA-kontoret en af hverdagene i tidsrummet 12.00-12.45. Anmeldelse skrives indenfor to måneder, og som løn får du lov til at beholde bogen.

I et studie kaldet Norwegian Job Holders fandt VIttersĂ¸, at den mere fordybede interesse hovedsageligt skyldes miljĂ¸mĂŚssige faktorer og den mere spontane glĂŚde her-og-nu i stĂ¸rre grad er funderet i individuelle forskelle i personlige karakteristika. Dvs. man kan sagtens lave handlinger/vurderinger som i stĂ¸rre grad er drevet af interesse eller glĂŚde uden det nĂ¸dvendigvis korrelerer med hinanden (altsĂĽ Af Dorthe HĂ¸j Jensen, 10 Semester. at stĂ¸rre interesse, nĂ¸dvendigvis fĂ¸rer til stĂ¸rre glĂŚde ved en handling). Jeg formĂĽede aldrig helt at forstĂĽ, hvad implikatioAl lĂŚring er smertefuld (Platon). at selve foredragsstrukturen havde en overbygning, ikke har var tidlĂŚst til grundet det stramme tidsprogram. Efter at jeg i Psyklen (nr.4,der12) anmelDette pĂĽvirkede igen spĂ¸rgerunden fra publikum. delsen af forelĂŚsningerneDette med var Edward isĂŚr ĂŚrgerligt,Deci da den og foregĂĽende anerkendte Joar VittersĂ¸ den 28.3, har jegforedragsholder lyst til at Edward dele Deci, minselv havde et

oplevelse af dette arrangement. popcornene frem og gĂ¸re mig klar til at udrĂĽbe â&#x20AC;?YOU GO GIRL!â&#x20AC;? eller â&#x20AC;?OH NO HE DIDNâ&#x20AC;&#x2122;T!â&#x20AC;? pĂĽ passende tidspunkter iaf debatten. Men det blev aldrig mere Jeg fandt ikke helt, at beskrivelsen Edward ostilglade, desvĂŚrre.

Svar pĂĽ anmeldelse: Hvad betyder lĂŚring

fx i en forelĂŚsningssituation. Eller sagt Decis og Joar VittersĂ¸s foredrag var rammende pĂĽ en anden mĂĽde, at lĂŚring ikke nĂ¸dvendigvis for den oplevelse jeg efterfĂ¸lgende sad med. sker, bare fordi en person fĂ¸ler sig tilfredsstilSĂ&#x2DC;RENS BEDĂ&#x2DC;MMELSE: Alt i det alt var fĂ¸rste det en ganske forelĂŚsning Min oplevelse adskiller sig for pĂĽ underholdende det let i en glĂŚde her og nu, men at lĂŚring derimod med 2 dygtige foredragsholdere, men jeg gik derfra punkt, at foredraget med Edward Deci bidrog vilmere krĂŚve at personen skal vĂŚre udfordret og med en fornemmelse af, at jeg havde fĂĽet med sĂĽ meget mere om emnet motivation, selvJegsidestiller lĂŚring med en mere grundlĂŚgud af, hvis det havde vĂŚretend en time lĂŚngere. formĂĽede heller aldrigforhelt at forstĂĽ sammenhĂŚngen det der kan lĂŚses i artikelteksten. Deci gende livstilfredsstillelse. Den studerendes egen mellem temaerne i de 2 foredrag. Jeg mĂĽ gĂĽ ud fra, mĂĽede i sin fremlĂŚggelse atattage migvarmed indblev bearbejdet indstilling har altsĂĽ ogsĂĽ betydning for hvilken dette evt. noget, som i det efterfĂ¸lgende seminar, dog kun var forbeholdt i en verden, hvor jeg blev prĂŚsenteret forderdet lĂŚring der finder sted. VIPshan blandtligger publikum.inde komplekse vidensbillede som Herfra kommer sĂĽ mit tredje punkt. Heri fremmed. Det var ret fantastisk SĂ¸ren at opleve giver dettehvorledes foredrag 6 appelsiner, kommer 2 ĂŚbler og 4 jo sĂĽ netop sammenhĂŚngen mellem de ud af 19 blandede frugter. to indlĂŚg som jeg ser det, - netop i et tema om, Deci kunne jonglere mange klementiner bagvedliggende teorier og empiriske fund som grobund for, hvordan vi optimerer motivation til lĂŚring og hvordan en teori bliver til. Jeg oplevede, at han i skaber en mere grundlĂŚggende livstilfredsstilsin fortĂŚlling var i stand til at drage mig med ind lelse gennem en sĂĽdan. i denne verden pĂĽ vandring med ham. Jeg har Hermed kan der jo skydes en fantastisk spĂŚnstor respekt for alt det arbejde og vedholdendende debat i gang. For hvad vil vi med den hed, der mĂĽ ligge bag en sĂĽdan indre vidensundervisning vi modtager som studerende pĂĽ struktur og evne til ogsĂĽ at give det videre til os universitetet? Hvad bringer vi som studerende andre. Samtidig er jeg ogsĂĽ sikker pĂĽ, at dette selv med ind, og hvornĂĽr mĂ¸der vi forberedte var et meget lille indblik i, hvad hans store viden op? LĂŚrer vi mest blot fordi vi synes, det har faktisk kunne berige mig6med. Derfor ville jeg vĂŚret sjovt? Netop dette spĂ¸rgsmĂĽl mĂĽtte jeg til enhver tid vĂŚre beĂŚret over at hĂ¸re ham selv overveje, da der i anmeldelsen afslutningsPsyklen.indd 6 20/04/12 12.47 igen. Jeg mener, at vi som studerende skal vĂŚre vis jo kommenteres, at det var underholdende!! glade for en sĂĽdan mulighed, hvor vi kan opleve Nej, for mig var det ikke underholdning, men en dygtig og kompetent forsker (forstĂĽ det en faglig lĂŚrerig oplevelse, som har beriget som min beskrivelse, frem for at kalde ham en mig og udfordret mig til at tĂŚnke videre over charmerende ĂŚldre herre), og vise respekt for emnerne, der blev fremlagt. og vĂŚre en smule ydmyge over for det arbejde, Min holdning er, vil du underholdes, sĂĽ tag i der ligger forud, for at kunne delagtiggĂ¸re ancirkus eller til stand-up show. Her pĂĽ universidre i sĂĽ kompleks viden, pĂĽ en sĂĽ ukompliceret tetet vil jeg forvente noget andet fra dem, der og lĂŚrerig mĂĽde. skal vĂŚre med til at inspirere mig og ligeledes Mit andet punkt drejer sig om hele pointen forvente et initiativ fra mig selv om, at ville (eller implikationerne) i Joar VittersĂ¸s forelĂŚsmere end underholdes. For det er ikke sĂĽdan, ning. Det blev desvĂŚrre ikke fremlagt i bladet, at underholdning nĂ¸dvendigvis medfĂ¸rer lĂŚring. pĂĽ trods af, at denne kan anspore til en rigtig LĂŚring krĂŚver noget af den, der vil beriges. spĂŚndende faglig debat i Psyklen. VittersĂ¸s Dette fremragende arrangement gav den opafsluttende pointe kan kort forklares sĂĽledes, at mĂŚrksomme deltager en mulighed for at forstĂĽ lĂŚring ikke nĂ¸dvendigvis sker, blot fordi vi fĂ¸ler denne sammenhĂŚng. Tak for det.

Perspektiv

ANMELDELSE

og undervisning for dig?

GenSvar til ”Hvad betyder læring...”

Af Søren Kjeldsen, 6. semester

Perspektiv

Folk kan anskue ethvert objekt fra utallige vinkler, og jeg har intet imod, når man pointerer, at min vinkel måske ikke er den mest dækkende. Dog vil jeg alligevel have lov til at komme med et par gensvar enkelte steder. Så lad mig fortsætte læserens lingvistiske niveau med mangel på skældsord og sjofelheder, om end med subtile personlige angreb. For at det ikke skal gå hen og blive al for metaagtig med en anmeldelse af anmeldelsen af min anmeldelse, vil jeg blot forholde mig til et par enkelte citat-stykker;

”Jeg mener, at vi som studerende skal være glade for en sådan mulighed, hvor vi kan opleve en dygtig og kompetent forsker (...) og vise respekt for og være en smule ydmyge over for det arbejde, der ligger forud, for at kunne delagtiggøre andre i så kompleks viden, på en så ukompliceret og lærerig måde.” Jeg er meget ked af, hvis jeg har givet udtryk for manglende respekt for Deci’s arbejde, for det har jeg så bestemt ikke.

”Jeg oplevede, at han i sin fortælling var i stand til at drage mig med ind i denne verden på vandring med ham”. Men jeg må samtidig også indrømme, at jeg ikke kan tilkendegive at have haft den samme ” Rejsetil-Narnia-gennem-klædeskabet”-oplevelse af foredraget, som læseren tilsyneladende har haft. Det er ganske rigtigt, at jeg ikke dybdegående beskrev den dybere og komplicerede forskning som Deci har præsteret i løbet af sin tid. Men sammenfattende gav hans foredrag ikke en yderligere berigelse af min forståelse og respekt for teorien. Hvis en forventning til et arrangement kun bør omhandle at dukke op og sidde i ærefrygt og underlegenhed i forhold til den præsterendes baggrundskatalog, kunne jeg sammenligne det med at tage til rockkoncert kun for at høre bandets største hits. Begge dele ville være fantastiske oplevelser, men jeg ville ikke være gået fra nogen af eksemplerne med en følelse af at have fået en ny oplevelse af ’kunstnerne’ eller en ny forståelse af kompositionerne og driften bag værket. I forhold til Vittersøs foredrag, synes jeg, læseren kommer med nogle virkeligt gode pointer og en forståelse, jeg ikke selv havde opfattet, så jeg kan kun fortryde, at jeg ikke selv bed mere tydeligt

mærke i læringsimplikationen, som hun beskriver.

”Heri fremkommer jo så netop sammenhængen mellem de to indlæg, som jeg ser det, - netop i et tema om, hvordan vi optimerer motivation til læring og skaber en mere grundlæggende livstilfredsstillelse gennem en sådan”. Denne sammenhæng giver god mening, og som læseren også skriver, ville det have været en vanvittig spændende debat. Men dette var en debat, som jeg stadig vil påstå, ikke har været tydelig nok i foredragets organisering. Dette synes jeg både afspejler sig i min og andre medstuderendes manglende opfattelse af dette efter foredraget, men også i manglen på de relevante spørgsmål, man kunne tænke sig, der ville blive stillet, hvis alle deltagende til arrangementet havde haft den klokkeklare forståelse af sammenhængen, som læseren tilsyneladende har haft. ”Min holdning er, vil du underholdes, så tag i cirkus eller til stand-up show”. På ingen måde giver jeg indtryk i min anmeldelse af, at jeg tog til dette foredrag med forventning om at skulle se ”Self-Determination Theory IN 3D” eller ”Aliens vs. Joar Vittersøe”, som om det var blockbuster VHS-film, og jeg bare skulle have dagen til at gå med. ”Her på universitetet vil jeg forvente noget andet fra dem, der skal være med til at inspirere mig og ligeledes forvente et initiativ fra mig selv om, at ville mere end underholdes.” Min forventning var som udgangspunkt også langt mere end at blive underholdt. Men når min oplevelse af arrangementet bare ikke gav denne drømmeagtig ridetur med Deci over motivationsskyer og intrinsiske regnbuer, måtte jeg i al venlighed forsøge at rose det ud fra andre perspektiver som f.eks. underholdningsværdien. ”Dette fremragende arrangement gav den opmærksomme deltager en mulighed for at forstå denne sammenhæng. Tak for det.” Jeg vil også godt takke læseren for brevet og opfordre flere til at gøre det samme fremover. Det giver bladets indhold lidt mere krydderi, når et emne kan afgive flere indlæg som i dette tilfælde.

Hvert nummer vil bringe en lille opgave, en tegning, en lille tegneseriestribe eller en sjov tanke, som du kan tage med på din vej til at kunne grine lidt af og reflektere over det at være menneske.

Perspektiv

Ved Pink Freud trækker vi computerstikket ud, så vi ikke længere kan studere vores noter, og lægger bøger væk og tænker i stedet for på psykologi set fra et abstrakt, humoristisk, ligefrem pink perspektiv.