Psyklen Halloween/okt-nov 2012 by Psykologi Psyklen

N E L K Y o l l a H

fra

vil

SEL: ADVARLÆS IKKE E FØR DETtSKAL DU E S OV

20 n e we

Forord

2 1 ’ 7 o n

: helvede til kende

det ikke det du Doktoren r E g : ø Fors

Metal ” eavy H ”R A A AR?

Forskningsnyt

updates -intervie gyserfil se Artikler Ekspert the of ier R eportager fob Hvorfor afraidmgår meldelser h you an c Are ? Vi genne Mun af å Aros dark p eldelse gelser T /angst A nm F TE T ’ Spø I R iety K A nx IDSS NSTITU by: Århus T R E I ENT OGISK SITET D Skrigets U L R ST Y KO UNIV E S P 1 V ED R HUS AA

der

Billede på forside: snapshot,”Psycho”

Forord

Redaktionen Radha Vijayarankan (ansvarshavende redaktør), Karen M.S Kirketerp (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Saman A. Motlagh (skribent), Pernille Melander Thorsen (feedbackredaktør, FAPIArepræsentant skribent), Nina Falco (skribent), Søren Kjeldsen (skribent), Kasper Hjortsballe (tegneserie, skribent), Louise Randers (skribent) og Christiane Jensen (skribent).

Eksterne bidrag og annoncer (I vilkårlig rækkefølge) CBS: Au Career, Hyggocampus, Uniterapeuterne, Frit Forum og Studenterrådet. Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 22. November 2012

... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss

Psyklen // Halloween - Oktober 2012 Ansvarshavende Redaktør: Radha Vijayarankan & Karen Margrethe S. Kirketerp

Tryk: Nord-Grafisk, Aarhus 2012 Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

(Scary) Forskningsnyt 2 Tekst: Karen Margrethe Schifter Skrigets by: Uhygge i Århus Tekst: Louise Randers

Heavy Metal: Er det ikke det der ”Raar”?8 Tekst: Søren Kjeldsen Studentervalg 16 Doktoren fra Helvede: Forsøg du helst ikke vil kende til 21 Tekst: Nina Falco

Awesome Man - Tegneserie Tekst: Kasper Hjortsballe

Hvad sker der i Århus?: Eventudpluk Tekst: Karen Margrethe Schifter

Edvard Munch: Anxiety/Angst på Aros 30 Tekst: Christiane Jensen

”Jeg døde af skræk.. Lad os se den igen”: Hvorfor at det fedt at se gyser? 32 Tekst: Karen Margrehte Schifter Are You Afraid of the dark?: Fobier Tekst: Pernille Melander

Indhold

ssI NHalloween D H O L D ss

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi

Studieadministrationen Bygning 1443, 1.etage Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10-12 & 13-14 studadm@psy.au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lokale 125 Tlf.: 8716 5292 studvej@psy.au.dk

s Forord til Psyklens

Forord

Muhaha... Velkommen til et Halloween-special edition. Alle indslag tager udgangspunkt i uhygge. Vi ønsker jer læsere en god fornøjesle og et godt gys!

Af Pernille Melander, 3. sem.

En uhyggelig historie

er var engang en dreng. Hvad han hed kan være ligemeget, men vi kunne kalde ham Jens. Jens var normalt en glad og rask dreng, men han havde en dyster side. Hvert eneste år, når efteråret trængte sig på, forvandlede Jens sig til en skygge af sig selv. Han blev mere gnaven og irritabel, havde svært ved at få øje på lyspunkter og endnu sværere ved at se en ende på elendighederne. Nu var det hverken værre eller bedre end, at Jens’ surmulen gik ud over alle de andre børn. Snart kunne ingen af dem se en ende på de lange mørke nætter og bekræftede hinanden i deres sortsyn. Heldigvis startede der en ny dreng i Jens’ klasse. Drengen kom fra et land, hvor der var meget mørkere om efteråret og folk bare havde lidt mere at være triste over. Han kunne ikke forstå, hvorfor Jens var så trist og negativ, når der blev mørkt. Han gik hen til Jens og sagde ”Hør, min ven; er du slet ikke glad for den super lækre madpakke, din mor har lavet til dig? Eller at der er så mange omkring dig, der vil dig det bedste? Eller det moderat-velfungerende sikkerheds-

net, dit samfund tilbyder?” Jens vidste ikke, hvad han skulle sige ”Jow déeet… Men det skal jo være der?” Det mente den nye dreng ikke ”I mit gamle land stod solen næsten aldrig op, og man vidste aldrig, hvem der var ens ven eller hvem der var ens fjende. Her behøver jeg aldrig være bange for noget og jeg mangler ingenting” Jens blev lidt stille. Han kunne godt se, at han havde været lidt uretfærdig. Selvfølgelig kunne han ikke forklare, hvorfor han blev mere negativ. Det blev han jo bare. Det kunne den nye dreng godt forstå. ”Jens, min ven, vi må stå sammen. Jeg skal nok hjælpe dig, når det bliver mørkt i dit sind. Så kan du lære at se tingene på min måde” For ved hjælp af andre står man stærkere overfor efterårets kulde, mørke og de dertilhørende sindstilstande. ….. P.S. Dagen efter gik Jens en tur i en mørk og uhyggelig skov, og så kom der en stor og farlig bjørn og spiste ham. Slut. Pe rn i l l e Melan d e r

NYT I PSYKLEN!: - Efter over to års tjeneste, hvoraf hun det sidste år har været ansvarshavende redaktør, stopper Radha som del af redaktionen. Vi vil savne hende, men fryder os over alt det nye blod, som er kommet til bladet dette semester. Karen fortsætter som Ansvarshavende chefredaktør. - Vi har fået et logo - YAY. Tjek Psyklen logoet: ”Freud på cykel” ud på første side i bladet

Forskningsnyt

af Karen M. S. Kirketerp, 7.sem.

Forskningsnyt

Frygt kan slettes fra hjernen

Kilde: Sciene daily forskningsdatatase

Det viser en ny undersøgelse fra Uppsala Universitet udarbejdet af ph.d.-studerende Thomas Årgren. Han argumenterer for, at nyere emotionelle minder relateret til frygt og traume kan slettes fra et menneskes hjerne. Dette kan være afgørende i behandling af PTSD, fobier og panikangst. Årgren udlægger i sin afhandling, hvorledes en person lagrer langtidshukommelse i en erindringsproces, hvor der er mindre formationer. Når vi tænker tilbage på noget, bliver mindet i kort tid ustabilt, for så at blive stabiliseret af konsolideringsproces, som former, hvordan vi ser tilbage. Det betyder, at vi husker vores egen fortolkede udgave af, hvad der er sket, som fremkommer, når vi kigger tilbage. Ved at bryde denne proces – konsolideringen som finder steder som del af at huske tilbage – kan man ændre erindringsmaterialet. Årgrens forsøg bestod af at fremvise et neutralt billede først med elektrisk stød for at fremme frygt hos to grupper forskningsdeltagere. Den ene gruppe fik brudt stabiliseringsprocessen ved at få fremvist billedet adskillige gange, mens den anden gruppe fik ro til at konsolidere før billedet kom igen (uden stød). Bruddet i konsolideringen ved den ene gruppe gjorde, at de ikke oplevede frygt, mens dem som nåede at finde ro til konsolideringen oplevede frygt

ved billedfremvisning.

Eksamensangst fører til bedre karakterer

Eksamen er aldrig sjovt. Slet ikke hvis man oplever angstepisoder tilknyttet eksamenstiden, men et studie i fra Economic and Social Research Council (ESRC) and Action Medical Research viser, at angst kun forårsager dårlige eksamensresultater, hvis personens hukommelse er dårlig. Studiet undersøgte 96 skoleelever mellem 12 og 14 år, som gennemfører angst-, kognitions- og hukommelsestests og akademiske opgaver. Konklusionen blev, at angst i små mængder – hvis man har en normalfungerende arbejdshukommelse – kan motivere en til at få bedre akademiske resultater.

Frygt sidder i et andet område af hjernen end dets hæmmende mekanismer

Et dyr, som oplever frygt, har en bedre chance for at overleve i et uvenligt miljø, men overdreven frygt forårsager angst, som i betydelig grad kan hæmme funktionen af organismen. Hvis man ønsker at mindske eller fjerne frygt – som ellers ligger dybt i vores natur og tidligt i vores udvikling -, skal man ikke slette mindet og stimuli, som fremprovokerer frygt, men forsøge at skabe et bedre og ”konkurrencedygtig” hukommelsesspor, påviser en ny undersøgelse. Nencki Institut Experimental Biology i Polen har netop gennemført nye eksperimenter, som bekræfter antagelsen om, at neurale kredsløb i hjernen, som er ansvarlig for at neddæmpe en frygt, adskiller sig fra kredsløb, der er involveret i

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

frygtreaktion. Forskerne studerede i undersøgelsen de neurale forbindelser fra den præfrontale cortex og hippocampus til amygdala. De første to strukturer fortæller dyret, hvor og hvornår den tidligere har mødt den nuværende situation, mens amygdala processer følelser. De fandt, at forbindelserne, som aktiveres når frygtreaktionen gentages, er anderledes end når frygten neddæmpes.

At snakke om emotioner kan berolige frygt

Ved at kategorisere og sætte ord på dine emotioner i det øjeblik, at man oplever frygt, kan man ifølge et studie fra UCLA (og støttet af APA) reducere frygten. 88 informanter med araknofobi blev tildelt opgaven at tilnærme sig en Tarantel edderkop. De skulle gå tættere og tættere på dyret, og i sidste ende (måske) endda røre det. Forsøgsdeltagerne blev dernæst fordelt i fire grupper og alle skulle så møde en ny tarantel. Førstegruppe skulle beskrive emotionerne, de følte som reaktion på at se edderkoppen så som ”Den klamme edderkop gør mig bange”. Anden gruppe skulle bruge neutrale udtryk – som ofte bruges ved typisk fobibehehandling for at overtale personen om at tænke anderlede– så som ”Der sidder en edderkop. Den er ikke farlig”. Den tredje gruppe skulle tale om ting der var irrelevante til oplevelsen, og den fjerde gruppe skulle ikke sprogligt reagere. Denne undersøgelse blev gentaget to gange og viste, at første gruppe – som havde reageret med frygtfyldte ord – oplevede dæmpede fysiske og psykiske tegn på frygt og kunne komme tættere på tarantellen. På andenpladsen kom den anden

gruppe og på en tredje plads (som klarede det langt dårligere) kom tredje gruppe. Undersøgelsen viste videre, at jo større mængde af negative emotionelle ord, forsøgsdeltagerne brugte, jo bedre havde de det med deres fobi efter de to forsøg. Forskerne bag skriver i deres journal, at behandlinger byggende på disse resultater kunne hjælpe krigs – og traumeofre.

Amerikaneres forbrug på fejring af Halloween påpeger fascination af det makabre

Forskningsnyt

Frygt er moralens moder - Friedrich Nietzsche

En spørgeundersøgelse af National Retail Federation i USA viser, at trods økonomisk krise, regner 170 millioner amerikanere at bruge mere end 8 milliarder kroner på at fejre Halloween. En grund til dette mener eksperter, er, at mennesket har en naturlig fascination af det makabre (og selvfølgelig også at klæde sig ud og feste), og at de hårde tider gør, at amerikanerne har et mere intenst behov for eskapisme. Både TV-serier, film og forbrug i USA peger på, at døden interesserer og fascinerer. Professor ved Wake Forest University og forfatter af “Everyone Loves a Good Train Wreck”, Eric Wilson, siger som kommentar på undersøgelsens resultat: “We find kinship in monsters because they are possessed by an uncontrollable force -- neither zombies in their quest for brains nor vampires in their quest for blood are able to stop or reason through their hunger. We can imagine the satisfaction of living without accountability, casting off humanity and turning into machines without morals (…) Zombies overcome death, vampires rule time, ghosts vanquish space and vampires and other shape-shifters transcend a stable identity”. Han tilføjer: ”They are simply scary and we like to be scared. It’s the ultimate thrill ride.”

Vidste du... ...at den elektriske stol blev opfundet af en tandlæge? Og at 1 ud af hver 2000 nyfødte børn er født med tænder?

Artikel

Skrigets by afLouise RAnders, 1. semester

Det har været med hjertet i halsen og læselampen tændt om natten, at denne artikel blev til. Det har dog også været med en vis portion nysgerrighed, at jeg er gået til opgaven, som har følgende mål: At grave i Aarhus’ dystre fortid og undersøge, om byens historiske sår er helet, eller hvorvidt der er snak om en længerevarende betændelsestilstand. Meget tyder på det sidste. Efter en smule research stod det lysende klart, at byen engang var langtfra den smilende regnbueby beboet af smukke unge studerende, som den er i dag. Både mennesker og steder i det nutidige Aarhus er endnu mærket af de tumultariske, tænderskærende, tissetrangsfremkaldende, tårevædende, traumatiserende og tæskeuhyggelige begivenheder, som fandt sted i den knap så smilende by.

Et torv i sorg

tore Torv har måttet lægge brosten til mangt og meget gennem tidens løb. Det har i nu over 700 år været et samlingspunkt for byens borgere. Det var derfor også oplagt at placere byens offentlige henrettelsesplads på dette sted, hvor publikummet – især på markedsdage - var talrigt. Man kender bl.a. til henrettelsen af ”Hvide Ras”, som i 1685 måtte lade livet, fordi han havde slået sin stedfar ihjel samt havde børn uden for ægteskabet. Hovedet blev sat på et spyd til skræk og rædsel for de stakkels århusianere. Blandt de ”mildere” straffe kan der bl.a. nævnes afhugning af fingre eller hænder, pisk, brændemærkning og gabestok. Hekse blev brændt levende på bålet. De henrettede blev smidt i gruber og fordybninger på Store Torv – lavet til formålet. Flere restaurationsog forretningsfolk på torvet har berettet, at

de føler, at bliver ”holdt med selskab” i Store Torvs kældre. Ligger de endnu og jamrer under fliserne? Inden lovbryderne skulle straffes sad de i det flugtsikre fangehul (eller blev udsat for tortur i det dertil indrettede kammer), som lå lige overfor det nuværende Thorups Kælder, der blev bygget af munke i år 1300, som deres spisesal. Medarbejdere på dette sted siger, at de sagtens kan fornemme den blodige fortid, som summer under Store Torv. ”Den hovedløse munk” er en kending for medarbejderne på værtshuset. De hører tit skramlen med stole og skridt, selvom der er lukket for gæster. Også stamgæster beretter om tidspunkter, hvor de har givet plads i baren, fordi de fornemmede, at ”nogle” skulle forbi for at bestille. Måske er det den gamle bøddel, som var kendt for sin (blod)tørst, eller måske er det sjæle, som ikke har fundet vejen ud af den underjordiske gang, som løber fra Tho-

Den hvide dame på Århus Teater Udover munken i Thorups Kælder befolker et andet væsen også Aarhus gamle bymidte. På Aarhus Teater har man ved lejligheder oplevet en hvid, klynkende skikkelse på Store Scene og i gangene efter tæppefald. Man siger, at det er genfærdet af en ung skuespillerinde, som begik selvmord på scenen grundet et knust hjerte, som en af teatrets ældre skuespillere havde påført den fortvivlede kvinde. Medarbejderne mener sågar at have fanget hende på film, da de skulle bruge optagelser fra salen til The Rocky Horror Picture Show. Utrolig velvalgt af den hjerteknuste kvinde!

Dommens Kirke Aarhus’ domkirke (eller Danmarks længste kirke om man vil) er et åndeligt hot spot. Kirken gemmer på et hav af mystiske fænomener. Et af disse er bl.a. en myte om, at der under en natlig gudstjeneste i kirkens katolske æra med uhyggelig røst blev råbt følgende fra kirkens hvælving: ”Judas være

evig forbandet”. Selv samme hvælving skulle efter sigende have dræbt 3 ukoncentrerede skoledrenge ved at lade en dræbende stor mursten falde ned i hovedet af dem. Stenen ligger i dag bag alteret på en bjælke, hvorfra den ikke må flyttes, da den altid vil vende tilbage dertil. Det er dog ikke kun disse tre, der måtte lade livet grundet ikke-religiøs aktivitet på kristen grund. I nyere tid skulle orglet repareres, da lynet pludselig slog ned. Begge arbejdsmænd døde på stedet. Denne dommens kirke har ligesom teatret også en hvid dame. Historien forlyder, at kvinden angiveligt skulle være blevet dræbt i kirkedøren af sin elsker. Vagter fortæller i dag om en kvindestemme, der klager og sukker, når mørket har lagt sig over kirken. Der findes dog også velmenende spøgelser i kirken. En clairvoyant har fortalt, at der ved trappen op til alteret stod en kvinde, som hjælper brude op ad trappen, således de ikke snubler til deres bryllup, ligesom hun selv gjorde på den store dag mange år tilbage.

Artikel

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss rups Kælder og hen til klosteret på Vor Frue Kirkeplads? Rygterne siger, at den opmurede dør, som skjuler indgangen, gemmer sig bag en massiv reol i dag.

Bødelgyde eller Ny Munkegade Hvis man blev dømt til døden i fortidens Aarhus, og ikke endte i galgen på Store Torv, blev man med stor sandsynlighed hængt på byens galgebakke, som i dag går under nav-

Store Torv anno 1675 - Bemærk galgen ved 8-tallet

Artikel

net Universitetsparken(!). Man kunne med andre ord ikke forvente kapsejlads og glade dage, når man i 1700-tallet skuede op mod toppen af bakken i det tidligere Aarhus. Det er dog sikkert kun studerende og undervisere i bygningerne langs Ny Munkegade – og især i bygningerne, der huser Science and Technology -, som har chancen for at støde ind i en hvileløs hængt forbryder, når de bevæger sig rundt i AU’s kældre. Disse bygninger blev nemlig grundlagt på uindviet jord, hvor de henrettede lovovertrædere blev begravet. Det var ikke kun datidens skurke, der blev nægtet hellig jord. Også ofrene for pesten i 1618-1620 blev begravet her. Pesten tog 25% af byens befolkning med sig i døden. Der er derfor al mulig grund til at mistænke dette område for paranormal aktivitet. Dette opdagede man allerede i 1930 på adressen Ny Munkegade 89, som i 30’erne og 40’erne var direkte årsag til det dengang kendte udtryk: ”Der er noget, der banker i Aarhus”. Samtlige beboere i opgangen var nemlig plaget af dagligt banken på døren, som startede kl. 14 hver dag. Udover banken på døre skete der en masse uhyggelige og overnaturlige ting, som gav beboerne både nervesammenbrud og ligefrem hjertestop. Beboerne, som bor i den originale bygning i dag, har dog ikke mærket noget til den ondsindede En lidt mere appetitlig udgave af spøgelser

poltergejst, men mon ikke man kan opleve Aarhus’ historie på egen krop, hvis man en mørk nat slentrer gennem Universitetsparken eller Bødelgyden, som Ny Munkegade hed førhen.

Den Hvide Jomfru på Moesgaar

Det er ikke kun i midtbyen, at det spøger. Der er også stor aktivitet omkring Aarhus. Et af de nok mest velkendte spøgerier findes på Moesgaard, som i dag fungerer som en museumsinstitution. Moesgaard har ligesom andre gamle bygninger (med respekt for sig selv!) sit eget spøgelse. Hvis du en dag går rundt på Moesgaard og pludselig hører en klirren eller lyden af en ring, som lander på gulvet, skal du holde godt øje. Det er nemlig den lyd, som normalt foregriber Den Hvide Jomfrus tilsynekomst. Hun går rundt i Moesgaards mange store sale og græmmer sig over, at hendes far – daværende herremand af Moesgaard – opdagede, at hendes forlovede var en tyv. Man har en teori om, hvem denne unge kvinde er, nemlig Bothilde Dahl, som var datter af herremanden Thorkil Chr. Dahl, der ejede herregården i 1800-tallet. Det siges, at hun var glad for hvide gevandter, og disse ses hun altså i endnu.

Der er altså en utrolig åndelig aktivitet i og omkring Aarhus by, så går man rundt med en ghost buster i maven, er det bare med at drage ud i natten og holde øjne og ører åbne. Er man mere til at studere emnet i sikre rammer, kan man låne bogen ”Guide til det okkulte Danmark – Jylland og Fyn” af Bo Bomuld HamiltonWittendorf, som har indsamlet imponerende mange historier om overnaturlige fænomener i det danske rige. Derudover kan hjemmesiden www.lundskov.dk give et spændende overblik over Aarhus’ historie samt bidrage med sjove anekdoter fra lokale på egnen.

UniTerapeuterne søger nye terapeuter Kære psykologistuderende Er du interesseret i at få terapierfaring, mens du studerer? Vi søger psykologistuderende, der • er sidst på bachelor- eller først på kandidatdelen (ca. 6.-10. semester) • har lyst til at være en del af UniTerapeuterne i minimum et år • gerne vil have terapeutisk erfaring • har lyst til at engagere sig seriøst både mht. praktiske opgaver, terapi og supervision Hvis dette passer på dig, så skriv en kort motiveret ansøgning og send den til info@uniterapeuterne.dk senest d.8.november kl.12. En eventuel jobsamtale vil ligge torsdag d. 8 november og mandag d. 12 mellem 18 - 21.30. Du kan læse om vores tilbud på www.uniterapeuterne. dk. Mange hilsner Anna Sørensen, Mona Møllegaard, Thomas Gjørtz og Johnni Hansen

Annonce

TEMA

”Heavy metal? Er det ikke det der RAARWFAGHH (dårlig imitation af et growl)?” Af Søren Kjeldsen, 7. sem.

mening var lidt for omskiftelig, spillede de tight og havde ganske god lyd. Jeg synes dog deres attitude var malplaceret, da ingen numre blev præsenteret og der kun blev talt til publikum i form af tilsvininger, fordi de ikke gik amok. Efter Ferocity havde spillet deres sidste nummer gik jeg og Kenneth op i baren igen, hvor vi var så heldige at støde på endnu to Blood Label medlemmer; Alexander og Bastian. Vi tankede op på alkoholiske drikke og gik tættere på scenen for at se næste band Dawn of Demise (http://www.dawnofdemise. com/#home), der var ved at gøre sig klar. Man kunne se, at det var denne koncert publikum havde ventet mest på, da det uden tvivl var på dette tidspunkt, at ’dansegulvet’ var mest fyldt (dvs. så godt fyldt op som der kan være til en metalkoncert). Dawn of Demise er nok pt. Danmarks mest stereotype death metal band, men de er det fandeme på den charmerende måde! Tekster om fiktiv vold, druk og kirurgi samt kærlighed til Jylland, der ifølge frontmanden ”Er den rigtige hovedstad!” fyldte Atlas’ scene sammen med 4-5 lettere overvægtige mænd. Lyden var tung og groovy og attituden var bøvet og fordrukken, selvom man altid kunne mærke en selvironisk distance til det hele. Smukkest blev det, da frontmanden Scott valgte at smide trøjen og dele konsekvenserne af sin livsstil med hele koncertsalen. Efter koncerten indvilligede Alexander, Kenneth og Bastian i at lave et improviseret interview med fokus på deres liv som metalmusikere samt deres holdninger til genren. Pga. pladsmanglen har jeg kun taget de vigtigste brudstykker med fra interviewet, men den mere fyldestgørende transskription samt lydfilen kan findes på Psyklens facebook-gruppe.

TEMA

Ovenstående er en af de sætninger jeg har hørt flest gange i mit liv, der på samme tid både irriterer og underholder mig, når jeg deler min interesse og engagement i metalsubkulturen med udenforstående. Hvad der adskiller metalkulturen fra andre subkulturer er nemlig dets paradoks af både at være en modreaktion på samfundets mainstream verden, men samtidig også at være afhængigt af denne. Jeg ville ønske, at jeg kunne formå at give en dybere og mindre subjektiv beretning om metalmiljøet og dets udvikling i denne artikel, men må sænke mine ambitioner og har i stedet for lavet en beskrivelse af nogle af de større undergenrer indenfor metal, som kan læses på side 13. Jeg håber dog de formår at give et lille indblik i hvor varierende både stil og lyd kan være. Denne diversitet skal også understreges ved at sige, at hvad jeg f.eks. vælger jeg at vurdere som værende ’metal’ eller ’heavy’ i stor grad kan variere i forhold til hvad f.eks. en black eller power metal entusiast ville finde passende. Redaktionen var så heldig at få 2 gratis billetter til koncert med death metal bandet Dawn of Demise på Atlas lørdag d. 22. September, og da jeg nok er den på redaktionen som har størst interesse for metalmiljøet, proklamerede jeg, at jeg meget gerne ville berette om dette event. Jeg spurgte min gode ven og tidligere medvokalist i bandet Afskum, Kenneth, om han ville med, da han stadigvæk i dag fungerer som metalmusikant i Blood Label (www.facebook.com/BloodLabel). Warm-up bandet for Dawn of Demise var københavnske Ferocity (http://www.myspace. com/ferocitydk), der spiller en god blanding af aggressiv death metal med stærke thrashtendenser. Selvom sangkomposition i min

TEMA

Søren: Hvad tror I, der får folk til at blive tændte af en genre som heavy metal? Kenneth: Det nemme svar; og det mest korrekte, er nok energien i det. Det har en aggressiv lyd, men tænder ikke nødvendigvis aggressivitet (…) Alex: Jeg tror også, der er nogen, som har brug for det fix af aggressivitet og brutalitet som du snakker om. I metal i hvert fald. Også pga. den mere beskidte lyd. Bastian: Jeg synes også helt klart, det er energien i det. Det er det der virker for mig. Der er ikke andre genrer, der har samme fremdrift på samme måde. Kenneth: Og det handler nok ikke om at folk er gode og dårlige, men det er lidt det samme som tiltrækker folk til at se en eller anden film med et mørkt tema f.eks. en gyser eller en thriller (…) Søren: Hvordan håndterer I folks fordomme overfor genren? (…) Alex: Jeg elsker de der fordomme på godt og ondt, fordi de beviser bare, at det er lidt anderledes! (…) Kenneth: (…) Man lever lidt højt på at være outsider på den måde. Stadigvæk så synes jeg det er lidt sjovt at folk som kan lide det og spiller sådan noget musik egentlig er normale mennesker, men derfor feeder man stadigvæk på at være en outsider. Søren: Så det er ikke sådan, at I synes det kunne være fedt, at det blev spillet med Medina og Rasmus Seebach i radioen? Alex: Jeg er sgu ligeglad med, at det er popmusik eller ej. Bare det bliver hørt! Jo flere mennesker, der gider at lytte til éns musik jo gladere bliver man! Kenneth: (…)Det er et succes kriterium lige meget om man spiller popmusik eller metal. Jo flere mennesker der dækker ens musik, desto bedre. Alex: Og nok vigtigst for vores genre, at man i hvert fald selv gør. Søren: Tænker I, at I om 20 år i hvert fald stadigvæk er metal-fans og eventuelt stadig spiller det? (…) Alex: Det har jeg overhovedet ikke tænkt over. Bastian: Rent fysisk kan man nok ikke spille det helt vildt hurtigt, når man bliver 60. Kenneth: Men mentalt så… Nu er jeg ligesom 10 år inde i det og har nok en større passion for det end jeg havde for 10 år siden. Så det er altså ikke sådan noget der dør. Næsten lige meget hvad man spiller, hvilken niche man dyrker, så har en passion for det og den bliver for de fleste ved med at leve (…)

Søren: Nu er metal jo en international genre, hvor mange af de store navne er fra Amerika. Hvordan er det at være metal band i Danmark som det lille land vi er?(…) Alex: I forhold til geografien i Danmark er det som band ok nemt at komme af sted og spille. Men befolkningen i Danmark kan også godt være en hæmsko for udbredelsen. Der er rigtige mange metalbands, men målgruppen er ikke så stor. Bastian: Man kunne også ønske, at folk var lidt mere anonyme fordi det er et meget indspist publikum, da halvdelen af dem selv spiller i band. Derfor kunne det være fedt med folk, der bare kom udefra med en interesse. Kenneth: Det tror jeg lidt er en generel hæmsko for hele genren, fordi metalgenren inspirerer folk til selv at spille(…) Det gør det svært at tiltrække et publikum, fordi de selv har travlt med deres egne bands. Det er en tendens som er det større i Danmark, fordi det er så lille et land. Alex: I forhold til geografien så er der heller ikke længere til udlandet. Det er jo bare at gøre det! (…)

TEMA

Søren: Har I noget afsluttende I vil sige nu da dette er til et psykologisk studieblad? Noget I vil sige til størstedelen af kommende kvindelige psykologer? Alex: Jeg synes de skal tjekke os ud. Ikke pga. musikken, men fordi vi ser hamre-lækre ud, og det håber vi også I gør. You know? Before you go go… (Drengehørm gange max!) Kenneth: (…) Mange har tendens til at sidestille metal som noget der ikke er musik i forhold til rock, pop og sådan noget. Prøv at anse metal som almindelig musikgenre og prøv at tage tid til at lytte til det. Det kan godt virke sværere, men det er faktisk musik som al mulig andet. Alex: (…) Metal er selvfølgelig en undergrundsgenre, men det er der meget andet, der også er (…) hvis man går til indie-koncerter med bands på samme størrelse, så er det ikke fordi, der er så mange flere mennesker. Sådan er det bare i Danmark. Bastian: (…) Jeg synes det kunne være fedt, hvis man ligesom jazz eller folk-musikanter anerkendes på f.eks. konservatoriet som en linje, også gjorde det samme med metal. Søren: Jeg siger tak til jer 3 for at hjælpe mig med dette improviserede interview. Nu skal vi vel ud og drikke noget blod og bestige jomfruer? (Brøl og skål fra alle tilstedeværende)

Hvis du vil vide mere...

Death metal: Med stor inspiration fra Slayers disharmoniske melodier og ekstreme tempo begynder death metal-genren at dukke op i løbet af 80’erne. Ligesom Black Metal-bands benytter bands indenfor denne genre sig også af growls samt blast beats, der dækker overdrevent hurtig skift mellem lilletromme- og stortrommeslag. Kendte bands: Death, Cannibal Corpse, (Venom)

TEMA

Black Metal: Havde største bølge i Norge i 80’erne/90’erne, hvor fokus lå på opgør med kristne værdier og traditioner. Benytter sig ofte af bevidst lav produktion samt kaotisk og avantgarde sangkomposition. Omfatter brugen af growls (dyb vokalt udtryk, der benytter sig af de gutturale stemmebånd) men mest genrens egen variation; shrieks, som har et lysere ofte mere nasalt udtryk sammenlignet med growls. Omfatter også brugen af corpse paint. Kendte bands: (Venom), Bathory, Immortal

Glam metal/Hair metal/Pop metal: En kommerciel variant fra slut70’erne/80’erne, hvor bands indenfor genren lagde vægt på stort opsatte sceneshows samt ofte brugte make-up. Stilmæssigt en blanding af hård rock men med lyrik, der i højere grad lagde vægt på fest, piger og rock n’ roll-livet. Skabte stor splid imellem metal-fans, hvor nogle mente denne genre ikke repræsenterede ægte metal. Kendte bands: Poison, Twisted Sister, KISS. (Grunge): På sin vis et opgør med den tidligere glambølges fokus på stilfuld tøj og makeup, hvor attituden nu var mere slidt og middelklasse. Opstod i slut80’erne/start90’erne med et stærkt miljø især i Seattle, USA. Diskuterbart, hvorvidt man betragter genren som en del af metalkulturen eller som en sideløbende genre. Dog grænsede mange bands over til metalgenren (jf Alice In Chains) Kendte bands: Pearl Jam, Soundgarden, Nirvana

sssssssssssssssssssssssssssssssssssss Thrash metal: Inspireret af punk-bølgens meget hurtige tempo samt attitude begyndte de første pionerer at dukke op i løbet af 80’erne. Introducerede mosh pits til metalscenen, der også var lånt af den aggressive punkmusik. Mange bands indenfor genren forholdte sig meget kritisk overfor samfundsmæssige dogmer deriblandt politik og religion. Kendte bands: Metallica (tidlig), Slayer, Megadeth Nu-metal/Alternativ metal: Opstod i løbet af 90’erne, hvor man blandede metalmusikkens tunge guitar med hiphop/rap beats og vokal. Ofte svandt fokus på guitarsoloer samt avanceret riffstruktur til fordel for fokus på groove. Nogle bands benyttede sig endda af turntables, der hidtil havde tilhørt hiphop-genren. Kendte bands: KoRn, Limp Bizkit, Rage against the machine.

TEMA

Progressiv metal/rock (traditionel & moderne): Sætter fokus på ukonventionel sangkomposition samt genrefusioner med stor inspiration fra bølgen af fusionsjazz og progressive rock bands. Har både haft en traditionel bølge i 70’er/80’erne samt en nyere strømning i 90’erne og fremefter. Kendte bands: Dream Theater, TOOL, Fates Warning

Heavy metal/(hard rock): Præget af samtidens rock og blues bands, men med større fokus på riffstruktur. Visse bands indenfor denne genre benyttede sig også af neoklassiske tendenser til bl.a. guitarsoloer. Havde størst fremgang i slut60’erne/70’erne, men har også haft stor succes i 80’erne. Kendte bands: Deep Purple, Black Sabbath, Led Zeppelin. Har du et spørgsmål, som du brænder inde med, som du gerne vil stille en lektor eller anden person på PI? Så skriv til psykologi-brevkassen! Indsend spørgsmål og hvem du ønsker at stille spørgsmålet til psyklen @gmail.dk.

Snapshot i psykologiens historie: 1971 Dette billedindslag er en tidsmaskine ind i et vigtigt øjeblik, ”snapshot”, i psykologiens historie

sssssssssssssss

Perspektiv

Tekst og idé: Karen Margrethe Schifter, 7.sem.

I dette år udførte et forskningsteam på Stanford University et psykologsik eksperiment, som skulle analysere den psykologiske effekt og adfærdsmæssige ændring i roller, når man er fængelsesvagt eller -indsat. 24 mandlige studerende blev tilfældigt udvalgt til at påtage sig forskellige roller i et ”mockfængsel” beliggende i universitetets kælder. Vagterne håndhævede autoritære foranstaltninger, og behandlede i sidste ende fangerne med psykisk tortur. Mange af fangerne accepterede passivt det psykiske misbrug. Hele eksperimentet blev stoppet efter blot seks dage, fordi mange led ekstrem psykiske overlast. Visse dele af eksperimentet blev filmet og uddrag af optagelser er offentligt tilgængelige.

Der er Studentervalg s s s s D. 26- 29. oktober er der atter valg på Aarhus Universitet. Vi bryder i denne anledning Halloween-temaet for en stund, og bringer indlæg fra de to største studenterpolitiske organisationer Frit Forum og Studenterrådet, så I kan danne jer et overblik over hvad og hvem det er I stemmer på, når I sætter krydset. God fornøjelse! Benjamin Bilde Boelsmand er 25 år gammel og læser Historie. Heidi Klokker er 23 år gammel og læser Statskundskab.

Politik

Studenterrådets nye hold til universitetsbestyrelsesvalget Efter er et års hårdt arbejde, er det nu igen blevet tid til valg til universitetsbestyrelsen. Vi, Benjamin Bilde Boelsmand og Heidi Klokker, melder os klar som det nye hold for Studenterrådet. Sidste år brugte op mod 9000 studerende deres stemme til

universitetsvalget. Universitetsvalget er således en unik mulighed for at snakke studenterpolitik på hele universitetet, og for at man som studerende kan tage stilling til, hvad der kan forbedre vores hverdag. Vi glæder os derfor meget til at diskutere politik og fortælle om Studenterrådets idéer for det næste bestyrelsesår: Vi vil som spidskandidater kæmpe for aktiv medbestemmelse i din hverdag, flere undervisningstimer, efteruddannelse af undervisere, kollegier på kommunehospitalet og en bedre kvote2. Vi, Benjamin og Heidi, har begge været studenterpolitisk aktive i mange år. Benjamin har en lang erfaring i studenterpolitik, der startede som elevrådsformand i folkeskolen og gymnasiet, og er kulmineret med pladsen i universitetsbestyrelsen ved sidste års universitetsvalg og hans tid som næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet fra marts 2010-marts 2011. Benjamin har derudover været aktiv i Danske Studerendes Fællesråd den nationale interesseorganisation for studerende på videregående uddannelser i Danmark. Heidi startede som aktiv i Statsrådet på Statskundskab, og har siden været aktiv i Studenterrådets forretningsudvalg, AU Forum for Uddannelse, Dansk Center for Undervisningsmiljø og har lavet uddannelsespolitik i landsorganisationen Danske Studerendes Fællesråd. Vi har således begge indsigt og viden om studenterpolitiske problemstillinger på universitetet, i bestyrelsen og på landsplan. Kort sagt har vi centrale erfaringer, der gør os i stand til sammen at kunne repræsentere de studerendes interesser i bestyrelsen.

Vi glæder os rigtig meget til at møde jer rundt omkring på gangene og i kantinen. Her er I også mere end velkommen til at stoppe os og diskutere eller spørge, hvis der er noget I gerne vil vide.

Politik

Vi går til valg som Studenterrådets samlede hold til universitetsbestyrelsen. Vi går derfor også til valg på vegne af Studenterrådet og med organisationens vedtagne politik som grundlag. På den baggrund kæmper vi samlet for bedre vilkår for bedre uddannelser: Vi vil kæmpe for et universitet, hvor der er ordentlige vilkår for at kunne studere. Der skal være klare demokratiske rammer, og studerende skal kunne sige fra, når ledelsen beslutter at nedlægge IT-systemer eller flytter den lokale fredagsbar. Derudover skal vi sikres mindst 12 timers undervisning om ugen på bacheloren, og vores undervisere, skal have gode kompetencer til at undervise. I kan læse mere om vores politik og personer på stem-sr.dk

Kærligst Benjamin og Heidi

Kære psykologistuderende. Så er det tid til forbedring!

Hvis I giver en psykologistuderende jeres stemme til universitetsvalget, som i år finder sted fra d. 26. november til d. 29. november, så giver I ikke jeres stemme til en psykologistuderende… Jeg ved godt, at universitetspolitik er lidt usexet og nørdet, men jeg håber alligevel, at du vil læse lidt videre, så skal jeg forsøge at forklare. Hvorfor skal du stemme til universitetsvalget? Det er rigtigt, at studenterdemokratiet på Aarhus Universitet nærmest er dødt. Det er rigtigt, at lande som Burkina Faso og Elfenbenskysten har en højere valgdeltagelse, end der er til universitetsvalget på Aarhus Universitet. Almindeligvis plejer personer med mellemlange og lange videregående uddannelser at være blandt de flittigste ved valgurnerne, men hvorfor gælder det ikke på Aarhus Universitet?

Politik 18

Frit Forum mener, at det skyldes, at valget reelt er afgjort på forhånd. Et sindrigt listesystem tillader, at den anden store studenterpolitiske liste, Studenterrådet, kan opstille op til 88 kandidater til blot 2 pladser. Dette sikrer, at deres spidskandidater er så godt som valgt, allerede før stemmerne er optalt. Når du stemmer på en psykologistuderende fra Studenterrådet, så stemmer du reelt på Studenterrådets spidskandidater, som i år kommer fra statskundskab og litteraturhistorie. Stemmerne fra de lokale lister kanaliseres op til spidskandidaterne. Den personlige stemme bliver da ganske upersonlig. Hvad kan du bidrage med for at gøre vores universitet mere levende og demokratisk? Du skal huske at stemme til universitetsvalget. Valget til universitetsbestyrelse kan blive vigtigt for AU’s studenterdemokratiske fremtid. Det er her, vi

Fear is the tax that conscience pays to guilt - George Sewell

kan kæmpe for at ændre de valgregler, der gør det muligt at lave disse uigennemsigtige og udemokratiske listeforbund. Men problemet er, at Studenterrådet altid har haft de to pladser i universitetsbestyrelsen, og de saver næppe den grønne gren over, som de sidder på. Hvorfor skal du stemme på Frit Forum? Frit Forum ønsker at ændre valgreglerne. Vi ønsker at opsætte listebegrænsninger, så alle har en reel mulighed for at få en af pladserne i universitetsbestyrelsen. Vi vil være din vagthund i universitetsbestyrelsen. Men Frit Forum er mere end det… Vi er den eneste liste til venstre for midten. Det har betydning, når du skal træffe dit valg. Vi arbejder for et universitet for alle – uanset baggrund. Det betyder blandt andet, at der skal bruges ekstra timer på studerende, som ikke har bestået et fag - så det ikke bliver så håbløst at gå til reeksamen. Det betyder også, at alle skal have mulighed for at få konstruktiv feedback på afleverede opgaver. Frit Forum arbejder tilmed for mere undervisning, da vi tror på, at det vil få flere godt igennem studiet. Pengene skal bruges på undervisning - ikke på faglige udviklingsprocesser og flere kommunikationsansatte.

Din stemme kan betyde, at vi næste år får et mere demokratisk valg! Jeg håber, at du vil overveje at stemme på Frit Forum, men lige meget hvad, så er det vigtigt, at du stemmer. Jo flere der stemmer, jo tungere vejer de studerendes ord.

Peter Sinnbeck, spidskandidat for Frit Forum – Eneste liste til venstre for midten

Politik

De bedste hilsner

I Psyklen kan vi godt lide at bringe billeder fra arrangementer på PI. Så sidder du inde med nogle flotte billeder, du godt kunne tænke dig at dele med dine medstuderende, send da en mail til psyklen@gmail.com med dit navn og eventuelt, hvilket semester du går på.

BØRNECITATER Perspektiv

Frederic på 4 år er med sin far inde på Amalienborg Slotsplads. Frederic: ”Far, hvorfor står de soldater der?” Far: ”Der er for at passe på dronningen.” Frederic efter en lille tænkepause: ”Er hun da meget farlig?” Mingus, 4 år: ”Mor, er det ikke rigtigt, at man skal skynde sig lidt at ringe til ambulancen, hvis man sidder i en bil, der lige er sprunget i luften”? I flere uger i træk, fortæller Christian på 4 år alle nede i børnehaven, at han snart skal have en lillebror. En dag giver Christians mor ham lov til, at føle barnet bevæge sig inde i hendes mave. Christian virker overrasket og er tydeligvis imponeret, men siger ingenting. I børnehaven holder han op med at snakke om, at han snart skal være storebror. En af pædagogerne sidder en dag med Christian på sit skød og spørger: ”Christian, hvad er der blevet af den lillebror, du ventede på derhjemme?” Christian braser ud i gråd og bekender: ”Jeg tror, mor har spist ham!” 4-årige Kristian står fordybet i tanker foran alteret i Skelager kirke. Kristian: ”Her drikker man blod ... det gør vampyrerer også, men mennesker gør det kun om søndagen.

Artikel

DOKTOREN FRA HELVEDE Af Nina Falco, 1.sem.

En top ti der får nakkehårene til at rejse sig! I psykologien og psykiatriens historie er der blevet udført forfærdelige, uetiske og umenneskelige eksperimenter, men hvor slemt var det egentligt og hvor galt gik det? Her er historien om de ti mest grufulde eksperimenter, men pas på – vi advarer om stærke scenarier og tager forbehold for mareridt! Hvad der gjorde disse mennesker i stand til at udføre sådanne eksperimenter er et spørgsmål som vil stå ubesvaret hen , så kan I jo snakke med jeres psykovenner om dén ;-)

10. The Monster Study

Så starter vi ud på 10. pladsen med et kendt, men uetisk eksperiment. The Monster Study var et eksperiment om det at stamme, som blev udført af Wendell Johnson på 22 forældreløse børn i Davenport, Iowa i 1939 på University of Iowa. Tilnavnet ”The Monster Study” blev givet af nogle af Johnsons ligemænd, som var forfærdede over, at han ville eksperimentere på forældreløse børn for at bevise en teori. Eksperimentet blev bevaret skjult af frygt for at Johnsons rygte ville blive plettet i kølvandet på de umenneskelige eksperimenter som blev udført af nazisterne under Anden Verdenskrig. Universitetet i Iowa undskyldte offentligt for eksperimentet i 2001. Eksperimentet blev udført af Mary Tudor, en af Johnsons afgangselever, som han havde valgt og hvis forskning han ville være supervisor for. Hun inddelte først børnene i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. Derefter gav hun positiv taleundervisning til halvdelen af børnene, hvor hun roste deres talefærdigheder, og negativ taleundervisning til den anden halvdel af børnene, hvor hun slog ned på hver eneste talefejl og fortalte dem, at de var stammere. Mange af de børn der havde et normalt udviklet sprog, som modtog negativ taleundervisning, led af psykologiske eftervirkninger og nogle bibeholdte taleproblemer resten af deres liv.

9. Lille Albert eksperimentet De fleste kender nok dette eksperiment ganske godt, men ikke desto mindre klatrer det stadig ind på 9. pladsen på top 10-listen. John Watson, behaviorismens fader, var en psykolog, som var tilbøjelig til at bruge forældreløse børn i sine eksperimenter. Han ville undersøge, om frygt var medfødt eller en betinget reaktion. Lille Albert var kælenavnet, som blev givet til det 9 måneder gamle spædbarn, Watson udvalgte på et hospital. Han blev udsat for en række stimuli i 2 måneder uden nogen form for betingning. Derefter begyndte eksperimentet ved at placere Albert på en madras i midten af et rum. En hvid laboratorierotte blev sat ind til ham og han fik lov til at lege med den. Her viste Albert ingen frygt for rotten. Derefter begyndte Watson at lave en høj lyd bag Alberts ryg, ved at slå en hammer mod et stålrør hver gang han rørte ved rotten. Albert udviste frygt når han hørte lyden og efter dette var blevet gjort gentagne gange, begyndte Albert at blive meget ulykkelig hver gang rotten blev vist. Albert havde associeret den hvide rotte med den høje lyd og frembragte den frygtsomme eller emotionelle reaktion med gråd. Lille Albert begyndte at generalisere sin frygtreaktion til alt der var hvidt eller loddent. Det værste ved eksperimentet var at Lille Albert aldrig blev desensibiliseret for sin frygt, fordi han forlod hospitalet før Watson kunne nå at behandle ham.

8. pladsen stiller spørgsmålet om, hvor langt mennesker vil gå i en forsøgssituation. I 1924 udviklede Carney Landis et eksperiment der skulle bestemme, om forskellige emotioner ville skabe forskellige ansigtsudtryk som var specifikke for netop de emotioner. Målet med eksperimentet var at finde ud af om alle mennesker havde fælles ansigtsudtryk når de følte væmmelse, chok, glæde osv. De fleste af deltagerne i eksperimentet var studerende. De blev taget til laboratoriet, hvor deres ansigter blev malet med sorte linjer, for at studere ansigtsmusklernes bevægelser. Derefter blev de udsat for forskellige stimuli, som var designet til at fremkalde stærke reaktioner. Hver gang personen reagerede, tog Landis et fotografi. Forsøgsdeltagerne skulle eksempelvis lugte til ammoniak, kigge på pornografi og putte deres hænder ned i en spand med frøer. Men striden om dette studie var den sidste del af testen. Deltagerne blev vist en levende rotte og fik instruktioner om at halshugge den. Selvom alle deltagerne var frastødt af ideen, gjorde en tredjedel det. Situationen blev forværret af, at ingen af de studerende havde en idé om, hvordan man skulle gøre dette på den mest humane måde, og dyrene blev tvunget til at lide under store smerter. I en tredjedel af tilfældene nægtede deltagerne at udføre halshugningen, og her ville Landis tage kniven om og hugge hovedet af rotten for dem. Studiet beviste ikke, at mennesker har et fællessæt af unikke ansigtsudtryk, men derimod at de fleste mennesker er villige til at overskride deres egne grænser og handle i strid med deres etiske overbevisning i en forsøgssituation, hvor en autoritet giver instruktioner.

7. MK ULTRA-eksperimentet MK ULTRA sniger sig op på 7. pladsen med et projekt, hvor deltagerne blev kørt langt ud over grænsen for, hvad deres sind kunne rumme og pådrog sig alvorlige psykiske mén. Dette projekt blev udført af den amerikanske efterretningstjeneste. Dr. Ewen Cameron blev aflønnet af CIA for at udføre projektet. Målet

med det var at kontrollere og influere det menneskelige sind samt at finde en måde hvorpå man kan trække information ud af det menneskelige sind. I eksperimenterne blev brugt stoffer, elektrochok, insulinchok og andre teknikker. De første forsøgspersoner var USA’s eget militære personale, som blev givet LSD og PCP uden deres kendskab. Den næste række af forsøgspersoner var psykiatriske patienter på hospitalet Allen Memorial Institute i Montreal. Her brugte Dr. Ewen Cameron forskellige teknikker, fx high tech lydteknikker, flere båndsløjfeoptagelser for at tvinge folk til at lytte til optagede beskeder 24 timer om dagen i en uge og for at ødelægge deres tankemønstre. Deltagerne var i en stoffremkaldt bedøvelsestilstand imens de hørte optagelserne. Eksperimenterne blev omtalt som en amerikanisering af det nazistiske program med hjernevask.

Artikel

8. Landis eksperiment med ansigtsudtryk

6. Sovjets giftige laboratorier

Her er et eksperiment der med påføring af ubeskrivelige smerter og massevis af døde kommer ind på en sjetteplads. Sovjets efterretningstjenestes giftige laboratorium blev også kendt under navnene Laboratorie 1, Laboratorie 12 og ”the Chamber”. Det var en hemmelig forsknings – og udviklingsfacilitet, som tilhørte Sovjets hemmelige politi. Her testede de en række dødelige giftstoffer på fanger fra Gulagfængslet. Målet var at finde et smagløst, duftløst kemikalie, som kunne gives i form af medicin eller i et måltid. Kravet var desuden, at det skulle være dødeligt og ikke kunne blive opdaget under en obduktion. Potentielle giftstoffer blev givet til ofrene sammen med drikke eller måltider i form af ”medicin”. Endelig udviklede de et stof kaldet C-2. Ifølge vidneudsagn, ville ofret først ændre sig fysisk, blive lavere, blive hurtigt svækket, blive rolig og stille og dø indenfor et kvarter. Mairanovsky, som stod for forsøget, bragte mennesker i forskellige fysiske og psykiske tilstande til laboratoriet, for at kunne være sikker på stoffets effekt på tværs af individuelle forskelle.

5. David Reimers kønsforvandling

Femtepladsen er et tankevækkende eksperiment, der viser hvordan en familie kan ødelægges på grund af en psykologs begær efter at bevise sin teori. David Reimer var otte måneder gammel, da han skulle omskæres. Denne omskæring gik dog galt og hans penis blev brændt af. Psykologen John Money foreslog at ændre Davids køn til en pige. Forældrene gik med til dette, uvidende om at Money havde en dybere hensigt. Han ville bruge David i et

eksperiment for at bevise hans synspunkter om, at kønsidentitet ikke var medfødt, men nærmere bestemt af natur og opdragelse. David blev omdøbt til Brenda, han fik en kunstig vagina og modtog hormonelle supplementer. Desværre opførte Brenda sig som en typisk dreng gennem barndommen og led af forvirrede og konfliktfyldte følelser omkring en lang række emner. Brenda kendte ikke sandheden om sit køn og Reimer-familien begyndte at falde fra hinanden. Moren var selvmordstruet, faren var alkoholiker og hans bror var depressiv. Da Brenda var 14 år gammel fortalte hans forældre ham sandheden og han besluttede sig

at blive David igen. Han stoppede med hormonerne og fik rekonstrueret en penis. Dr. Money rapporterede ikke rigtigt nogle resultater, men stod fast ved, at eksperimentet havde været en succes, og undlod at fortælle om Davids mange konflikter i forbindelse med sin kønsidentitet. Da David var 38 år gammel, begik han selvmord.

4. Studiet af syfilis i Tuskegee

Dette studium som har indtaget fjerdeplad-

sen blev berygtet, fordi det blev udført uden hensyn til forsøgsdeltagernes helbred og førte til vigtige ændringer i forhold til, hvordan patienter bliver beskyttet i kliniske studier. Dette var et klinisk studie af syfilis, der viser hvor umenneskelige eksperimenter kan være, hvis ikke der findes nogle retningslinjer. Eksperimentet blev udført af U.S. Public Health Service mellem 1932 og 1972. 399 (+ 201 i kontrolgruppen uden syfilis) fattige afroamerikanske forpagtere med syfilis deltog i forsøget. Patienterne blev end ikke informeret om, at de havde diagnosen, men blev i stedet fortalt at de havde dårligt blod.

Fear guides more to their duty than gratitude; for one man who is virtuous from the love of virtue, from the obligation he thinks he lies under to the giver of all, there are ten thousand who are good only from their apprehension of punishment – Oliver Goldsmith

3. Monkey Drug Trials

Så er vi nået til top 3, og vi advarer om stærke indre scenarier! Forsøgseksperimenter med dyr kan virkelig kaste lys over forståelsen af mennesket og udviklingen af stoffer der kan redde liv, men der er også en bagside af medaljen. Nogle eksperimenter går langt bag etikkens verden, hvilket dette eksperiment med aber og stoffer i den grad kan kategoriseres under. En stor gruppe af aber og rotter blev i 1924 trænet til at injicere sig selv med et sortiment af stoffer, fx morfin, alkohol, kokain, kodein og amfetamin. Når dyrene havde lært at injicere sig selv, blev de efterladt alene med udstyr samt et stort lager med stoffer. Dyrene var så forstyrrede, at nogle prøvede at flygte så ihærdigt, at de brækkede deres arme. De aber der tog kokain led af krampetrækninger og nogle af dem rev deres egne fingre af (sikkert pga. hallucinationerne). En abe der tog amfetamin rev alt sin pels af fra sin arm og underkrop. I de tilfælde hvor kokain og morfin blev blandet, døde aberne indenfor to uger. Pointen med eksperimentet var at forstå effekten af afhængighed og stofmisbrug – en pointe som de fleste rationelle og etiske mennesker godt ville kunne forstå uden at have brug for et eksperiment med mishandling af dyrene.

2. Nazistiske Eksperimenter

Tænk dig om en ekstra gang før du begynder at læse det her! På en ”flot” andenplads har vi de forfærdelige medicinske eksperimenter, som nazisterne udførte på mennesker i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig. I koncentrationslejren Auschwitz blev eksperimenter ledet af Dr. Eduard Wirths, hvor udvalgte fanger blev tvunget til at deltage i eksperimenter, som primært havde til formål at hjælpe det tyske militærs personale i krigssituationer, samt at hjælpe behandlingen af såret militært personale og for at avancere raceideologien bag det Tredje Rige. Dr. Josef Mengele udførte eksperimenter i koncentrationslejre på mere end 1500 tvillingepar, hvoraf under 200 overlevede. Disse eksperimenter blev udført for at vise ligheder og forskelle i bl.a. deres gener og for at se om den menneskelige krop kunne blive unaturligt manipuleret. Dr. Mengele organiserede arvelighedsforskningen i tvillinger, som han opdelte efter alder og køn. Tvillingerne boede i barakker mellem de forskellige tests, som bestod af alt fra injektion af forskellige ke-

Artikel

Hvis de deltog i undersøgelsen, blev de tilbudt fri medicinsk behandling, transport til og fra forsøget, måltider og forsikring til begravelse, hvis de døde. I 1932 da studiet startede, var medicinen mod syfilis farlig, giftig og der blev stillet spørgsmålstegn til dens effekt. Derfor ville man observere, om patienterne ville have det bedre uden at modtage denne risikofyldte medicin. De fleste deltagere blev intentionelt nægtet behandling. Man løj for mange af deltagerne og gav dem placebomedicin for at se de fatale følger i takt med sygdommen skred frem. Ved studiets afslutning var kun 74 af forsøgsdeltagerne i live. 28 af mændene døde direkte af syfilis, 100 døde af relaterede komplikationer, 40 af deres koner var blevet smittet og 19 af deres børn blev født med medfødt syfilis.

mikalier i øjnene, for at se om de ville ændre øjenfarve til bogstavelig talt at sy tvillinger sammen i håber om at skabe siamesiske tvillinger. Derudover stod Luftwaffe i 1942 for en række eksperimenter, som skulle lære dem hvordan man bedst muligt kunne behandle hypotermi. Her blev forsøgspersonerne tvunget til at stå i en tank med isvand i op til 3 timer eller fanger blev sat nøgne ud i sneen i flere timer, så man kunne afprøve forskellige metoder af genopvarmning. Fra omkring juli 1942 til omkring september 1943 blev eksperimenter udført på Ravensbrück. Disse var for at studere effekten af sulfonamid (et bakteriedræbende lægemiddel), så man påførte forsøgspersonerne sår, som man så inficerede med bakterier af forskellige arter. Blodcirkulationen blev også afbrudt ved at binde noget stramt i begge ender af såret for at skabe en situation, der lignede den i kampzonen. Derudover fremprovokerede man infektioner ved at putte træsplinter og matteret glas ind i sårene. Derefter behandlede man infektionerne med sulfonamid og andre stoffer for at bestemme deres effektivitet.

1. Enhed 731

Hold på hat og briller, vi byder dig nu velkommen til 1. pladsen! Enhed 731 var en hemmelig biologisk og kemisk krigsforsknings- og udviklingsenhed. Enheden tilhørte det japanske militær, der foretog dødelige menneskelige eksperimenter under den Anden Sino-Japanske Krig (1937-1945) og Anden

Verdenskrig. De var ansvarlige for nogle af de mest berygtede krigsforbrydelser som blev udført af det japanske personel. Shiro Ishii og andre under hans kommando i Enhed 731 udførte forfærdelige grusomheder som eksempelvis vivisektion af mænd, kvinder (inklusiv gravide kvinder, der var blevet gjort gravide af lægerne), børn og spædbørn. Vivisektion er dissektion af levende organismer, her: mennesker. For at studere forskellige sygdommes virkninger på kroppen, blev fanger inficeret med disse og derefter blev organerne fjernet. Alt dette foregik imens fangerne var levende, da man frygtede at forrådnelsesprocessen ville influere resultaterne. Andre fanger fik amputeret deres lemmer og nogle gange blev de sat på igen, dog på den modsatte side af kroppen, for på den måde at studere ubehandlet koldbrand og forrådnelse. Udover dette fik nogen fanger kirurgisk fjernet deres maver, hvorefter spiserøret blev forbundet direkte med tarmene. De brugte desuden mennesker som levende testpersoner i forbindelse med tests af våben som granater og flammekastere. Fanger blev endvidere injiceret med sygdomme forklædt som vacciner for at studere deres forløb. Derudover blev både kvindelige og mandlige fanger inficeret med syfilis og gonoré, også med det formål at studere dem og deres forløb. Disse kønssygdomme blev overført ved voldtægt. Ishii, som stod til ansvar for Enhed 731, var blevet tildelt immunitet fra American Occupation Authorities ved krigens slutning, og tilbragte derfor aldrig tid i et fængsel for sine forbrydelser og døde i en alder af 67 af halskræft.

Har du en skribent i maven og skriveblæk i blodet? Kunne du tænke at formulere tanker og gode ideer ned på tekst? Er du en af de nye psykler på Psyklen? Kontakt psyklen @gmail.dk, hvis det lyder som noget for dig

AW E SO M E M A N AF: Kasper Hjortsballe, 7.sem.

Hvad sker der PÅ UNI og i byen? Eventudpluk Af Karen M. Schifter

Perspektiv

Onsdag d. 31. oktober slår Gammel Estrup – Herregårdsmuseet (i Auning) dørene op får en Alle Helgensaften, hvor du kan besøge sale og gemakker i stearinlysets skær og høre spøgelseshistorier fra Herregården og få et godt gys i kælderens dyb (Tilmelding på 86483001). d. 1 november kan du komme til natkirke i Skt. Lukas Kirke (ved ingerlevs boulevard), hvor kirken er åben fra 19-23 og igennem aftenen vil der være levende musik og café. Kl. 21 er der nadverandagt og kl. 22.30 er der natandagt. d. 2. november er der foredrag kl. 14 om sportspsykologi og d. 3. november er der kursus om ”At skabe rammer for psykologisk arbejde med børn” D. 7. november afholdes spilleaften, hvor der vil være mulighed for, at snakke og hygge med dine medstuderende. Det er et hyggeligt, uformelt arrangement i stil med bezzerwisser aftenerne, men det vil være muligt at spille flere forskellige spil! d. 9. november er der kursus om Positiv psykoterapi, d. 16. november er der foredrag om vejen til øget arbejdsglæde og d. 17. november er der igen kursus om Coaching som samtaleteknik. D. 19. december, afholder Hyggo-campus det årlige julebanko, og det bliver en helt igennem hyggelig og dejlig aften. d. 24. november kan du komme til kursus om ”Fra individuel til par- og familieterapi” og d. 30. er der foredrag om ”behandling af sædelighedsforbrydere” Lokaler på kursus og foredrag ved Kursusudvalget kan ses på deres Facebookside: http://www.facebook.com/ groups/42853322999/

Enjoy! 28

TEMA

Hvorfor Fejre Hallowen?

... Halloween (Allehelgensaften på dansk) er aftenen før Allehelgensdag. Ifølge gamle myter er det på netop denne dag, at genfærd, ånder, hekse og dæmoner - og andre væsner i mørkets tjeneste - bliver sluppet løs og kan håne de helgener, som man dagen efter prises ift. katolsk tro. Allehelgensaften blev i 1770 slettet i Danmark som en kulturdag, men har i nyere tid fået en renæssance, som verden er blevet mere og mere amerikaniseret.I dag forbinddes det -som så mange andre (religiøst nedgraderede) højtider - med en god undskyld for forbrug og fester i fællesskabets ånd.

Anmeldelse

EDvard munch: Angst/anxiety på AROS

Anmeldelse af Christiane Jensen, 1.sem.

ARoS åbnede den 6. oktober dørene til udstillingen EDVARD MUNCH – angst/anxiety. Denne omfattende samling af værker søger at vise, hvorledes især angst har været drivkraften gennem Munchs kunst og liv. Hans kunstneriske fortolkninger af følelser som kærlighed, sorg, smerte og angst er universelle, hvilket er grunden til, at hans kunst taler så stærkt til alle – både dengang og i dag. Udstillingen består af cirka 100 betagende værker, der alle på hver sin måde kunne bære titlen angst/anxiety. Du kan blandt andet se hovedværkerne Aften på Karl Johan, Kvinnen i tre stadier, Melankoli og Sjalusi. Meget tid kan bruges på at analysere de enkelte malerier og kunstværker – men lad eksperterne om det, for du har kun

en lille time at bruge derinde på grund af tidsbegrænsningen. Selvom din kunstviden ikke er særlig stor, er udstillingen helt klart et besøg værd, da værkerne og stemningen fører dig et helt andet sted hen. De mørkmalede vægge med synlige penselstrøg og den perfekte lyssætning giver ikke plads til fjerne fokus fra det, der er i centrum – nemlig Munchs værker. ARoS har frembragt en udstilling, der fører dig gennem de forskellige perioder af Munchs liv – fra barndommen, gennem forskellige kriser, alkoholmisbrug og videre til hans sidste stunder som eneboer. Du kan her se forskellige malerier, træsnit, linoleumstryk og litografier, der alle skildrer den

De fleste er dog bekendte med hans berømte værk Skriget – og hvis du ikke er, er det vist på tide at google det! Men selvom Munch har malet hele fire af disse ikoniske angstmalerier, mangler det som original i udstillingen – dog hænger det som grafisk tryk i stedet. Selvom Munch gennem tiden som kunster udviklede sig meget, har der hele tiden været en undertone af den pessimistiske livsstemning, hvilket tydeligt ses, hvis man kigger dybere end det ansigt, der er i forgrunden. Det er tydeligt at se forskellen fra periode til periode, men alligevel bliver angsten for livet, for døden og for mennesker generelt portrætteret i de fleste af hans værker. Munch følte sig forladt, fremmed og bange, selvom han var midt i det moderne storbysamfund. Selv kærlighedslivet bragte ham ingen glæde, kun smerte og forbitrelse. Han så kvinden som en femme fatale, hvilket også giver sig kraftigt til udtryk i flere af hans værker. Munchs kunst suger dig ind i uhyggen – mangel på øjne, overkroppe og ansigter virker dystert og nedtrykkende på tilskueren. Hans værker har en fantastisk evne til at spille både på og med vores følelser, hvilket gør oplevelsen lidt mere intens. Kunsten giver altså denne følelse af nedtrykthed, men på samme tid oplever man en mærkelig glæde og en wow-følelse. Ikke mindst på grund af omgivelserne og værkerne, der skaber en helt unik stemning,

men også tanken om, at du lige har set på kunst til flere millioner – du går altså ud fra udstillingen med meget ambivalente følelser, der er svære at sætte ord på. Både Edvard Munch og Søren Kierkegaard fejres i 2013 med årsdage for deres fødsler – hhv. 150 årsdag og 200 årsdag. Derfor har

E. Munch (1863 – 1944)

Edvard Munch i slutningen af sit liv: ”Min kunst er egentlig en selvbekendelse og et forsøg på at klargøre mig mit forhold til livet – Den er altså egentlig en slags egoisme, men jeg håber stadig, at jeg derigennem kan hjælpe andre til at komme til klarhed.”

Anmeldelse

forbandede verden, hvor personer ikke kan undslippe deres skæbne. Ved hver periode er der desuden en beskrivelse af den del af Munchs liv, du nu skal ind og opleve – så til trods for du egentlig ikke ved, hvem han er, giver ARoS dig baggrundsviden til at forstå hans værker bedre.

ARoS søgt at skabe en relation til Kierkegaard og hans værk Begrebet Angest gennem udstillingens titel angst/anxiety. Hvis man har læst blot lidt af Kierkegaards værk, eller har læst noget om dette værk, er det en god idé at have dette med i baghovedet, mens man går igennem udstillingen, da det har en spændende indvirkning på forståelsen af Munchs værker. Denne udstilling er et must see, hvis du bare interesserer dig en smule for kunst, en oplevelse eller bare gerne vil se værker af Skandinaviens største og mest berømte kunstner. Men vælg en dag, hvor ikke særlig mange gæster ARoS, da det hurtigt kan blive trangt omkring værkerne. Så hvis du bare har lidt tid, inden udstillingen lukker dørene den 17. februar – så gør det!

Edvard Munch: Angst/Anxiety udstilling på ARos d. 6. OKTOBER 2012 - 17. FEBRUAR 2013 Fremvisning kun ved tidsreservation

Fra ARos.dk: Gennem flere år har ARoS arbejdet på at præsentere en stor og vægtig Edvard Munch-udstilling i Danmark. Det er nu lykkedes. Efterårets ARoS Classic bærer titlen EDVARD MUNCH - angst/anxiety og vil omfatte en lang række unikke Munch-værker indenfor maleri og grafik, heriblandt internationalt anerkendte hovedværker som malerierne Aften på Karl Johan, Kvinnen i tre stadier, Melankoli og Sjalusi.

Artikel

Hans hjerte hamrer højlydt. Hun er tæt på. Han smækker døren på skuret og gemmer sig i mørket. Hun er der et sted, den lille pige i en slidt, hvid natkjole. Jeg indtager min kliche-gyserfilm-seer position: jeg kigger med kun det ene af mine øjne, som begge er smålukkede, mens jeg tænker højt med neglene i armlænet: ”LAD NU VÆRE MED AT GÅ DERIND”. Lyt nu til mig, hr. Filmkarakter. Lyset i skuret begynder at blinke, og som han vender sig om, ser han hende i det blege lys; hendes mørke, lange hår, filtret og dryppende med blod. Med tunge skridt nærmer hun sig... Mens jeg bagefter sidder og plukker popcorn, som kom på en flyvetur, ud af mit hår, tænker jeg: Hvorfor i al verden har jeg lyst til at se sådan noget?

Artikel

”Jeg døde nærmest af skræk.... ....Lad os se den IGEN”

Af Karen Margrethe Schifter, 7.sem.

ange teorier forsøger at forudsige menneskelig adfærd og motivation ved at sige, at vi følger nydelsen og forsøger at undgå smerte. Hvordan kan det forenes med at folk sætter sig frivilligt i den dybe sofa og forsvinder ind i en verden, ingen frivilligt selv vil opleve, og som fremkalder negative følelser, når vi ser det? Hvorfor udsætter vi os selv for frygt? Hvorfor opsøger vi – og ligefrem nyder – gyserhistorier? Hvad er det, gyserfilm kan? Hvorfor er det fedt at blive bange? I et forsøg på at forstå denne pudsige adfærd, mødtes jeg med filmekspert og lektor på Medievidenskab på AU, Edvin Kau.

Gyseligheden

”Vi skal skræmmes”, begynder Edvin, ”Det eneste mål, gyserfilmen har, er at fremprovokere frygt, og overraskelses momentet er en afgørende del af den motor. Vi skal præsenteres for noget ukendt, noget der holder os lige tilstrækkeligt nok på hjørnet af vores

sæder”. Og dette er en genre som længe har været til, uddyber han. ”Det gyselige er ret tidligt med i filmverdenen, hvor der f.eks. optræder vampyrer eller større, mindre eller bare grimme monstre. Nogle af de første var med i de første tyske, ekspressionistiske film som bl.a. vampyrfilmen ”Nosferatu” (Murnau, 1922)”. Men horror filmen bør ikke kun forbindes med et ikke-menneskelignende uhyre så som en overdimensioneret abe, men også et væsen eller et menneske, som bærer uhyggelige træk, informerer Edvin Kau. ”De første horror film handler i bund og grund om, om at nogle væsner bryder de normative rammer for adfærd. Et idyllisk samfund bliver brudt – enten ved en alien, der kommer udefra eller et menneske, der indefra trævler hyggen op. Vi har alle det monstrøse i os og under de forkerte psykologiske omgivelser, kan det komme op til overfladen. Det, vi troede, der var menneskeligt bliver udefinerbart, skrækkeligt

Artikel 34

”Heeeere's Johnny”: gys-faktoren i film og ubehageligt. Det bliver til en stor usikkerhed at se på. Det ubestemte angstfelt En reel og ufarlig virkelighed kan slå om i sin kan forfattere, instruktører og filmmagere modsætning. Det er en grusom – og en meaf enhver slagt fylde med hvad som helst, get sælgende - tanke i gyserfilm. Kinematoder kan gøre os rigtig bange og præsengrafisk er det ofte ret enkle midler, der bliver tere os for usikkerhed. Nothing is what it brugt effektivt for at vise det uhyggelige og seems”, understreger Edvin og bringer the bringe os uhygge. Shinning (Kubrick) som et klassisk eksempel ”Det, man og også figurerne i en film bliver på det. I filmen bliver fænomener, vi tror, vi bange for, er noget, som har at gøre med kender, hotellet og familien, bogstavelig talt korporlig eller psykisk vold og i yderste konvrangvendt og forvandlet til en psykotisk, sekvens at dø. Et eller andet sted i gyset ligtidsløs labyrint. Særligt ger der, at det pirrer angsten David Lynch har også vist til at dø. Og på vej dertil kan dobbeltheden med noget manuskriptsnedkeren fremModeren er ikke nødvelkendt rart og noget føre mange forskellige korvendigvis en stor, bruuhyggeligt. I ”Blue Velvet” porlige eller psykiske trusler i tal, grim mand, som ser vi bogstavelig talt en filmen, som måske eller ikke kommer væltende, nej, blå himmel, smuk have han er nydeligt klædt, i er defineret fra starten. I Halog smukt hus i et forloween (Carpenter) får vi fra et nydeligt jakkesæt stadsområde, men nede starten præsenteret truslen, i haven under den pæne, som er drengen, Michael, der grønne græsplæne, ser vi så biller, som er forsøger at dræbe sin søster”. Særligt Halved at spise hinanden. loween udpensler Edvin som en afgørende Han konkluderer omkring genren, at der må film, når det angår creepyfaktoren med overordnet skelnes mellem to typer gyservirkemidler: film: ”den, som skaber gyset ved de umen”Vi har fra starten af denne film fået defineskelige størrelser, som kommer ind i vores neret, at når vi ser fra en bestemt vinkel, verden, og så dem, hvor det grusomme er som bevæger sig langsomt fremad, så er det Michaels blik. Vi bliver som publikum i vores verden i form af en person, som er klar over, at der er fare på færde for dem i tilstrækkeligt bestialsk”. det ellers hyggelige kvarter. Det er utroligt enkelt lavet, men denne etablerede effekt med dette blik gør, at vi er klar over mulig fare – men vi bliver også drillet i film. Intet er sikkert, alt er usikkert plotmæssig. Og de spændingselementer, som skal etablere den usikkerhed, skal drille og pirre” Døden kan slå til ethvert øjeblik, men vi ved ikke hvordan, af hvem eller hvornår. Det er denne usikkerhed og også ofte en uvidenhed om noget mystisk - måske endda overnaturligt -, som kører spændingen videre. Sådanne enkle tricks er meget effektive. Det er vigtigt, at vi bliver revet så langt fra en realistisk opfattelse af mediet, at vi konstant sidder på spidsen af sædet. Det hele cenKirk douglas forklarer i ”Bad & Beautiful”. at trerer om, at vi bliver præsenteret for en det, der gemmer sig i mørke, kan være noget fantasiproduktion, som skal vise os nogle af af det uhyggeligste og mest effektive i film vores værste mareridt. Usikkerhed bliver særlig illustreret ved at

filmfolk effektivt bruger mørket. ”I ”Slingblade” (af og med Billy Bob Thornton) kan man ikke undgå at blive trukket med ind i en form for ”mordets anatomi” - og det sker netop på basis af en utrolig flot kontrol af både mørket og en afgrænset smule lys i scenen. Det er dér, hvor hovedpersonen i detaljer beskriver sin handling som morder”, forklarer Edvin. En anden essentiel effekt er at præsentere et miljø eller et væsen, vi kender til fra vores verden, så vi får en kobling til, at vi selv kunne møde ham ”nede på hjørnet”. Sådanne effekter gør, at vi aldrig helt kan børste tænder, og så dernæst kigge op i spejlet uden at tænke, om nogen står bag en, og – takket være ”Psycho” – så er et brusebad aldrig helt den samme behagelige oplevelse.

Bedstefaren af gys og hans MacGoffin

”Pure cinema” var Alfred Hitchcocks arbejdsmål og hjertebarn. Det er nærmest umuligt at snakke om ”horror” film uden at nævne ham, for hans filmopbygning og tematikker var banebrydende. Fascineret af ”suspence”, freudiansk psykologisk og de undertrykte, tabubelagte lyster, brugte Hitchcock ofte temaer og karakterer, som har psykotiske træk, i hans film. ”Moderen er ikke nødvendigvis en stor, brutal, grim mand, som kommer væltende, nej, han er nydeligt klædt, i et nydeligt jakkesæt”, klargører Edvin og giver et eksempel med morderen i ”Without a shadow of a doubt”, som er en nydelig mand, der ankommer til en meget idyllisk by.

Hitchcocks virkemidler bruger effektivt en driftsventil i vores undertrykte jeg og holder spændingen i gang med veludtænkte effekter og ”clues”. Hitchcock kommunikerer til publikum. ”Han fortæller lige nøjagtig nok til, at man sidder som publikum og er spændt på af spænding, og at usikkerheden og truslen går fra lærredet til publikums bevidsthed”, forklarer Edvin. Som Hitchcock selv formulerede det, kan effekter spille på vores ”reaktion og emotioner, som om de var et musikinstrument ved at opbygge spændingen”. Opbygningen hænger sammen med, at Hitchcock altid forsøger at inddrage noget, han kalder en ”MacGoffin”. Det er alt og ingenting. Hitchcock har i interviews ofte forklaret det ved en historie. ”En togpassager spørger en anden nysgerrigt, hvad han mon har i sin bagage i nettet op over dem, og bagageejeren svarer: ”Det er en contraption til at fange løver i det skotske højland”. Den anden passager svarer: ”Der findes jo ikke løver i det skotske højland”. Det er så lidt en McGoffin er. Noget mystisk, noget vi ikke ved noget om, og som nogle gerne vil opklare”, uddyber Edvin og siger, at det kan være de små ting så som flaskerne i ”Notorious” (med Ingrid Bergman og Cary Grant), som hovedpersonen opdager, at tyskerne har uran i, og i ”Menneskejagt” er det den vigtige information fra spioner, som bliver afbrudt af et fly kommer forbi. Det er elementer som bringer spændingen og det mystiske videre.

Artikel Alfred Hitchcock under optagelserne til Psycho (1960)

Hvis du vil vide mere: Bog ”Philosophy of horror” af Noel Carroll Dokumentar-film: ”Alfred Hitcock” på Dr.dk/nu.

”Så vend dig dog om. Han står lige bagved dig!” ”Det er næsten altid nat, og foregår i lukkede, mørke rum, når karakterer i krimiserier som f.eks. ”Forbrydelsen”, skal opklare mordsager. I ”Seven” er der tilstrækkeligt mørkt til, at det bliver effektfuld at komme med en lille lygte og skære igennem det ligefrem ulækre og fugtige mørke (…) Vi skal som publikum mærke – når vi sidder og gemmer os og råber efter de fiktive karakterer, at de skal passe på – at der lurer den der trussel, en usikkerhed”, svarer Edvin med et smil, da jeg spørger til klassiske tricks i gyserfilm. Gyserfilm i dag tillader sig mere og mere groteske elementer for at kunne tilvejebringe frygtreaktionen og give os oplevelser af det makabre. Vi føler os prikket os til, og vores nervepirrende oplevelse resulterer ofte i, at vi gemmer os bag en pude eller prøver at oplyse filmkarakterer om deres skæbne og de clues, som fremhæver den. Og det er lige netop det, som filmfolk ønsker at opnå: en reaktion.

Hvad, der sælger, sælges

”Det hurtige svar, hvorfor det handler om det, er vel at producenter og filmfolk skal tjene nogle penge. De ved, der er et marked. De vil have et stort publikum, og hvis en gyser har klaret sig godt, så laver man en 2’er, 3’er indtil der ikke længere bliver tjent nok penge ind”, siger Edvin Kau og giver udtryk for, han ikke rigtig tror på det belærende element i gyserfilm, når man præsenterer retsiden og vrangsiden af idyllen i et samfund eller viser en skæbne for nogle

karakterer. Det handler i stedet om en handel, og gys sælger godt. Det er en handel, hvor publikum giver penge og filmfolk giver dem gyser, og hvis dette forhold bliver ved som i en cirkel, så forbliver genren og udvikler sig til det, som sælger. Det er et levedygtigt produkt, som bygger på vores egne lyster. Vi får gys af det, vi ikke ved der kommer, og forventer samtidig, at der kommer et gys, for det har vi købt billetten for. ”Western er tidsbundet og kan blive outdated, men komedier og gysere forekommer gode til at overleve. Det er aldrig, de samme mennesker, vi kommer til at se, selvom det måske er det samme plotset, der bliver brugt (…) Vi bruger vores makabre nysgerrighed til at holde liv i genren. Det afhænger af, at der er salg i det”, uddyber Edvin. Gyserfilmen er blevet en cementeret filmgenre. På blot 10 måneder sidste år brugte amerikanske filmseere 3,4 milliarder danske kroner på at se gyserfilm ved enten biograftur eller leje.

Artikel

”Jeg var ved at dø af skræk….Lad os se den igen!”

Fra 1920’ernes monster horror film til Hitchcocks film fyldt med forfølgelse til 00’ernes ultra voldelige ”torture porn” gys, har genren formået at etablere sig som en del af det spektrum, filmhistorier kan arbejde med, og som folk både frastødes men i særdeleshed også tiltrækkes af. Man sidder og lukker øjnene eller gemmer sig bag puden, men samtidig lytter man også og følger med. Men: Hvorfor gøre det? Hvorfor er det behageligt at blive forskrækket? Hvorfor ønsker vi at se familier blive dræbt, og folk besat og jagtet?

Filmeksperten Edvin anbefaler Mørke (NATURLIGVIS) The shinning (Kubrick, 1990) Halloween (Carpenter, ) Mørke (Jannik Johansen, 2005) Hitchcock: Psycho (1960), Vertigo (1958), Notorious (1946) og Shadow of a Doubt (1943) Doktor Caligaris kabinet (Wiene, 1920) Golem (Wegener, 1920) Nosferatu (Murnau, 1922) Halloween (Carpenter, 1978) Vampyr (Dreyer, 1932) Nosferatu (Kinski, 1979) Frankenstein's Monster (JamesWhale, 1931) The Eye (Pang & Chun, 2002)

Artikel

”Vi bliver tiltrukket af det ukendte, det makabre og det usikre. Der er noget mystik, som pirrer os. Vi elsker at se noget, som er på den anden side af de ellers samfundsmæssige vedsatte normer. Det er en fantasiproduktion. Det, som gyserfilm med mere eller mindre forvrængede figurer, tiltrækker med, er at kunne gå igennem rammerne, som omgiver vores vedtagne love, regler og normal liv. De fleste af os lever et (for) normalt liv”, forklarer Edvin. Vi er derfor fascinerede af det ukendte, og den verden, som vi ikke kan leve i. På den måde udlever vi gennem gyserfilm og gyserlitteratur en verden, som ikke, for de fleste, er mulig. I fiktionens verden kan tøjler slippes og fantasien kan blive fodret. ”Uanset om det så er gangstere, psykopater, monstre eller noget helt fjerde – hvorend det ligger på det spektrum – så skal det pirre vores nysgerrighed. Vi skal lige kigge ned i ”skraldespanden” af samfundet et øjeblik, mens filmen kører, men så vil vi også helst putte låget på igen, når filmen slutter, for det er jo bare noget ”vi leger”.”, siger Edvin. Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt vi kan lide at blive bange, for det vi oplever ved at se en horror film er frygt under ”kontrolleret” forhold. ”Det er ligesom, når vi tager en tur i en karoussel: hvis vi er heldige er vi fri for frygten bagefter; vi får frygten indenfor en hvis ramme. For at vi ikke helt er ødelagt, når vi tager hjem fra biografen og for at vi har lyst til at komme igen, så sørger mange filmfolk for at lukke for låget for normløshedens skraldepsand igen. De hjælper os tilbage i normaliteten. Det skrækkelige tiltrækker, men vi har behov for, at det lukker og bliver hyggeligt igen, samtidig med at potentialet i det uhyggelige, noget unheimlich, som Freud ville kalde det, bliver fastholdt!”, fortsætter Edvin.

Men Edvin Kau pointerer også, der findes en anden gruppe filmseere: ”Nogle ser det så også, fordi de synes det er sjovt, og dyrker grinet i den grusomme vold, om det så er psykisk eller fysisk.” En metarefleksion over, hvorfor folk ønsker at se på vold, død, frygt og uskyldiges fatale skæbner – og så endda betaler for det – kan findes i ”Funny games” (Haneke, 1997). Her pointerer en af de voldelige karakterer rent faktisk i selve filmen, at de da ikke skal stoppe, for publikum skal jo have noget for deres billetpenge. ”Deres adfærd kører meget langt ud. Den leger med genren og publikum og provokerer os til at tænke over, hvad vi siger ja til at se på”, udtrykker Edvin. ”Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi bliver fristet udover grænserne for vores normalitet. Vi vil gerne fantasere om ”hvad nu hvis..”. Det er det, som ligger i bytteforholdet: gyserfilmen søger reaktionen, at vi får et gys, ligesom komedien ønsker at skabe et grin, og det er det, vi ønsker at opleve og betaler billetpenge for eller zapper hen mod, ” Gyserfilmen kan også med gys på en forløsende måde behandle og afspejle tematikker og konflikter i vores verden. ”Invasion of the bodysnachters (1965) er ofte blevet sat i forhold til kommunister og den kolde krig, og på den måde kan film som denne vise vrangsiden fra vores egen verden ved at forbinde den med noget fantasifuldt. Større ideologiske og politiske formationer; den ene verden vs. den anden”. På den måde kan gyserfilm have en funktion som samfundsterapi. Med gyserfilmen kan vi altså tiltrækkes og frastødes af det makabra, og vi kan formå at opleve en gysselig situation fra vores trygge sofa og vide, at det blot er indenfor filmens rammer, at det sker.

Filmeklskeren Karen anbefaler Dracula (1931) Walking Dead (TV-serie, 2010-) American Horror Story (TV-serie, 2011-) Exorcism of Emily Rose (Derrickson, 2005) American Psycho (Harron, 2000) Seven (Fincher, 1995) 28 dage senere (Boyle, 2002) Lad den rette komme ind (Alfredson, 2008) Shutter Island (Scorsese, 2010) The Village (Shyamalan, 2004) … Hvis du er høj gyser-smertetærskel, så tjek de asiatiske film ud. De kan deres horror-kram. … og så vil jeg sige: tag ind og se Tim burtons Frankenweenie (premiere i december)

Artikel

Neurologer siger: hjerneområderne for nydelse og frygt er tæt tilknyttet ved amygdala. Som amygdala bliver aktiveret under en film, ved din cortex godt, at det ikke rigtig finder sted, og derfor bliver det en nydende og ikke udelukkende frygtsom oplevelse at se en gyserfilm. Kilde: www.yerkes.emory.edu/

Evolutionspsykologer siger: Mænd ser det fordi, at de har et iboende behov og system knyttet til fare. De er klar til fare, og derfor tilfredsstiller det dem, at opleve det i form af film. Teknologi udvikler sig hurtigere end hjernen, derfor reagerer vi stærke emotioner på film, selvom det ikke er virkeligt. Vores krop tror den oplever den. Vi bliver ikke kun bange, men også ophidsede pga. primitive hormoner der giver os adrenalinrus.

Burtons Frankenweenie: det hyggelige alternativ til det relativt uhyggelige moment i film

Vidste du... ... at halloween har sin oprindelse i en oldgammel festival, der ærede de døde? Og at højrehåndede personer i gennemsnit lever 9 år længere end venstrehåndede?

Courage is not the absence of fear, but rather the judgement that something else is more important than fear - Ambrose Redmoon (James Neil Hollingworth)

AU CAREER

LINKING STUDENTS AND BUSINESS Tillykke - du får nu dit helt eget karrierecenter! - og hvad kan du som Psykologistuderende så bruge det til ?

> Åbningsreception 21 nov. fra kl. 12-15.00

Vi byder alle psykologistuderende indenfor til snacks, champagne, kage, kaffe og en masse information om, hvad I kan bruge karrierecenteret til. Vi glæder os til at se jer.

> Karriererådgivning: Vi hjælper dig med at få styr på dit CV og din ansøgning,

jobsamtalen, lønforhandlingen, din LinkedIn-profil - alt sammen så du er klædt bedst muligt på til at finde dit næste fuldtidsjob, studiejob eller praktikplads >>Du kan booke en personlig rådgivning på career.au.dk

> AU Job- og Projektbank: Din jobportal til fuldtidsjob, studiejob, praktikplads, frivilligt arbejde og projekt- og specialesamarbejde. Se mere på jobbank.au.dk

> Karrierearrangementer: Vi afholder ca. 40 kurser og foredrag hvert semester, der skal hjælpe og inspirere dig i forhold til dit næste job. > Mød partnervirksomheder i november

14/11: A Day With Arla Foods fra 10-13 i Karrierecenteret, Bartholins Alle >>Se alle arrangementer på career.au.dk

> Hvor finder du os?

- Bartholins Allé, bygning 1350 - Fuglesangs Allé 4 lige ved hovedindgangen

T: 8715 1527 @: karriere@asb.dk W: career.au.dk : Facebook.com/CareerAU

Annonce

AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Artikel

H T F O D I A R F A U O Y E R A

Af Pernille Melander

Halloween – tiden for gys, gru og nervepirrende uhygge. For nogle mennesker er gru og uhygge dog potentiel hverdagskost. Cirka 10% af alle mennesker lider nemlig af fobier. Men hvad er en fobi, hvilke er de mest almindelige og mærkeligste? Det har jeg valgt at se nærmere på.

En fobi kan betegnes som overdreven, ukontrollabel angst i situationer, der normalt ikke anses som værende farlige. Definitionen ligger lidt op ad idéen om frygt vs. angst, som defineret hos i Kierkegaards afhandling fra 1844 (Begrebet Angest), hvor frygt som bekendt har en genstand, men angsten er genstandsløs – der er i princippet intet at være bange for! På samme måde kan man betragte fobien. Der ér nemlig intet at være bange for, men pga. en irrationel kobling, opstået på baggrund af f.eks. ubehagelige hændelser eller en negativ tilvænning, er det ikke desto mindre det man oplever. Typisk for børn er det, at de ofte er evolutionære faktorer, der er afgørende for hvilken type fobi, der udvikles. F.eks. angst for mørke, fremmede

eller farlige dyr, hvilket må siges at tjene en vis funktion. Føler man, at fobien i høj grad hæmmer individets livskvalitet, kan man tale om en decideret angstlidelse. Herunder skelner man mellem tre fobiske former for angstlidelser:

Enkelfobi: Det de fleste tænker på, når man taler om fobier. Knyttet til bl.a. dyr, højder, synet af blod, etc. Cirka 13% af alle mennesker vil få enkelfobi på et tidspunkt i livet (kilde: NolenHoeksema (2011). Abnormal Psychology). Socialfobi: Overdreven angst opstående i sociale situationer, hvorfor man undgår dette. Der er ca. 10% risiko for at opleve dette. Agorafobi: Angstlidelse, hvor man er angst for situationer, hvor en udgang er besværliggjort, f.eks. trængte områder, åbne pladser eller situationer, der kan starte et anfald af panikangst. Ofte undgås angsten ved at lade være at forlade hjemmet. Til sammenligning med de andre kategorier er der kun ca. 5% risiko for at blive offer for denne lidelse.

Listen over de mest almindelige fobier varierer en smule fra nation til nation. Denne liste er udført af USA’s National Institute of Mental Health. Herpå er socialfobi og agorafobi i øvrigt er inkluderet.

1. Araknofobi: Angst for edderkopper. Ses oftere hos kvinder end mænd. 2. Ofidiofobi: Angst for slanger. Tilskrives ofte evolutionære årsager, personlig erfaring eller kulturel indflydelse. 3. Akrofobi: ”Højdeskræk” Kan lede til angstanfald og undgåelse af situationer, hvor man udsættes for højder. 4. Agorafobi 5. Cynofobi: Angst for hunde. Denne fobi er ofte associeret med specifikke personlige oplevelser, f.eks. at være blevet bidt i barndommen af naboens farlige pitbull. 6. Astrafobi: Angst for lyn og torden. 7. Trypanofobi: Angst for injektioner. Denne fobi lever ofte ubehandlet videre hos folk, da folk tendensielt undgår at opsøge situationer, hvor fobier risikerer at udbryde – som det er tilfældet ved mange andre fobier. 8. Socialfobi 9. Pteromerhanofobi: ”Flyskræk”. Behandles ofte ved tilvænning, hvor klienten gradvist og progressivt introduceres for flyvning. 10. Mysofobi: Angst for snavs og bakterier. Kan være relateret til OCD.

Artikel

D E H

? K AR

Symptomer på fobier: Svimmelhed Kvalme Åndenød Evt. panikangreb

Til sammenligning: Den tilsvarende liste fra søstrelandet mod nord. Den danske liste var ikke tilgængelig. 10 almindeligste fobier i Norge Her er de fobier som er mest udbredte hos den norske befolkning: Odontofobi - tandlægeskræk Socialfobi - angst for sociale situationer Akrofobi - højdeskræk Araknofobi - angst for edderkopper Hematofobi - angst for blod Laliofobi - angst for at snakke/holde taler Achluofobi - mørkeræd Klaustrofobi - angst for lukkede rum Aichmofobi – ”sprøytefobi” (efter nogle minutters forbløffelse og forundring fandt jeg ud af, at definitionen var forkert, og der her menes ”angst for skarpe ting” – førsteindskydelsen var dog mere interessant) Fonofobi – telefonangst

Artikel En hurtig sammenligning kan måske løfte sløret for nogle små kulturelle forskelle. Helt optimalt kunne det være, om man kunne finde en liste over de mest almindelige fobier i et afrikansk eller asiatisk land, men man kan jo ikke få alt. Ja, til at begynde med kan man sige, at de nordiske naturmennesker, måske gennem tilvænning, ikke frygter vildmarkslivets lunefuldheder – torden, åbne pladser, snavs og dyr større end edderkopper. Men ak, selv Norge fornyr sig, og et nyt samfundssegment ”byboerne” frygter åbenbart mørket. At de til gengæld er væsentligt mere socialt besværerede end amerikanerne giver anDe mærkeligste: Ambulofobi – Angst for at gå. Caligynephobia- Angst for smukke kvinder. Clinofobi – Angst for at gå i seng. Eleutherofobi – Angst for frihed. Eufobi – Angst for at høre gode nyheder. Dextrofobi – Angst for objekter til højre for kroppen.

derledes god mening – det med uvilje mod at snakke har vi også i Nordjylland, hvor jeg kommer fra (der er det dog som regel mest pga. modvilje mod modparten). Så mangler de bare at gøre sig venner med edderkopperne, så skal skoven nok blive et rart sted at være igen (med mindre, at de er de vattede ”byboere”, der ødelægger statistikken igen). Her kan man også indskyde, at amerikanerne burde få styr på deres kræSer man hurtigt på listernes respektive tiendepladser, får man et indblik i, hvor langt teknologien er nået i de respektive lande, og hurra for det.

Epistemofobi – Angst for viden. Hippopotomonstrosesquippedaliofobi – Angst for lange ord. Arachibutyrofobi - Angst for at peanutbutter skal sætte sig fast i ganen. Oneirogmofobi – Angst for våde drømme. Hobofobi – Angst for hjemløse Prosofobi – Angst for fremskridt

"et glas så er han færdig... ET glas så er han færdig... ET GLAS SÅ ER HAN FÆRDIG!"... Det var han ikke! Da han smed glas nummer to op, kiggede jeg op på ham (manden snakkede stadig om analysemetoder) - og mumlede blegt i hovedet (stadig hyperventilerende) "Hvor mange glas skal du ha'?" - Casual svarede han "Åh, bare fem".... "Fem?" sagde jeg skælvende, men nålemanden var så fordybet i sin talestrøm om analysemetoder, at han ikke opdagede, at jeg begyndte at sveje fra side til side. Gulvet, der før var hvidt, så nu lyserødt ud for mine øjne. Hele billedet af verdenen var fuldstændigt forvrænget, og nåleguttens stemme var bare en dyb mumlen i baggrunden af min bevidsthed. Da han var færdig tog han nålen ud af armen på mig og sagde "Så er jeg færdig". Mit svar var at kigge på ham meget roligt og sige "Nu besvimer jeg" Og jeg mistede bevidstheden!... Min krop faldt livløst Inde i angstens jerngreb mod gulvet, og den nok i virkeligheden rare nålegut greb mig. Dog greb han mig i den Aleksander: Jeg er mega angst for nåle. I arm der lige var kommet ud 3.g brækkede jeg armen, af gibsen, så instinktivt skreg og dagen efter jeg fik huen min livløse krop "IKKE DEN på skulle gipsen af. I den ”Da jeg kom ned til gutten ARM!!!" Som respons på dette forbindelse ville de gerne der skulle lave prøven var stormede fem sygepassere ind ta' nogle blodprøver. Da jeg jeg egentligt meget positiv, kom ned til gutten der skulle men da han hev nålen frem, og bar mig ud af lokalet og ind på en briks... Min mor, der var lave prøven var jeg egentkunne jeg mærke at mit kommet for at hente mig, så ligt meget positiv, men da hjerte begyndte at hamre, mig blive båret ud... Kort tid han hev nålen frem, kunne og jeg begyndte febrilsk at jeg mærke at mit hjerte finde en måde at få ham til senere kom der en ret rar læge hen og sagde "Ja, Aleksander.. begyndte at hamre, og jeg at stoppe. ” Jeg har lige fået historien om begyndte febrilsk at finde en dit lille uheld at vide fra en af måde at få ham til at stoppe. mine medarbejdere... Jeg vil bare lige sige, at Min metode var ikke synderlig succesfuld, du måske næste gang skal bede om at lægge eftersom jeg valgte at spørge "Hvad for en ned "... Det eneste min fuldstændigt smadanalysemetode bruger I?" (I håb om at han rede krop var istand til at formulere var et lidt ville bruge tid på at fortælle mig om det, og forfjumsket "OKAY".... ikke hamre en nål ind i armen på mig!). Men nåle-gutten, tøvede ikke! - Han begyndte Kilder: dog entusiastisk at fortælle om blodårer, og http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/ analysemetoder, hvilket ikke gjorde SygdommeEgenproduktion/Fobier.aspx situationen bedre for mig (begyndte stille og roligt at hyperventilere). 10 sek. senere smæk- http://psychology.about.com/ http://fobier.net kede han nålen ind i min arm. Da blodet Mash, E. J., & Wolfe, D. A. (2013). Abnormal begyndte at løbe, mærkede jeg hvordan min krop begyndte at snurre, samtidigt med at jeg child psychology (5th ed.) fik pletter for øjnene. Jeg tænkte for mig selv Hvad er du bange for? Andreas: Jeg hader elevatorer. især den op til vores nye læsesal. Hver eneste gang jeg har taget den, har jeg været sikker på, at den ville stoppe. Den narrer mig hver gang, og mit hjerte hopper altid over et slag (den laver et byks og så et meget pludselig stop). Syge, syge elevator. (Og ja, jeg har taget trappen én gang, og det gør jeg aldrig igen.) Lotte: Jeg er angst for at blive gravid/være gravid/at føde. Josef: Jeg hader når jeg får noget under min fod. Hele min verden går under når det sker! Mine hænder sveder lige nu, når jeg skriver om det. Lea: Jeg er angst for fisk. Både de levende og de døde.

Artikel

Voxpop:

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss 45

Næste gang i Psyklen: ”HJERTERNES EFTERFEST”-tema: Køn, sex og mennesker i det moderne samfund Læs om mandecentre i København, som hjælper mænd i krise efter brud - Hvad gør den seneste husmoderporno ved det at være kvinde? - Hvad betyder det at være kønsneutrall? - læs en essay om opråb til det kvindelige! - Hvad er reelt de store kønsforskelle? .... Find ud af det og meget mere i det næste Psyklen, som udkommer d. 1.december. Månedens insider www.psykfiles.com På denne side kan du finde podcasts og andet om alle mulige psykologrelevante emner , du ikke kendte til, eller få indblik i noget, du måske allerede vidste. F.eks. kan du se original video fra lille albert studiet Har du et forslag til næste måneds overspringshandling eller insider? Så skriv til psyklen@gmail.

Tekst og Idé: Karen Margrethe Schifter

Ved Pink Freud trækker vi computerstikket ud, så vi ikke længere kan studere vores noter, og lægger bøger væk og tænker i stedet for på psykologi set fra et abstrakt, humoristisk, ligefrem pink perspektiv. Hvert nummer vil bringe en lille opgave, en tegning, en lille tegneseriestribe eller en sjov tanke, som du kan tage med på din vej til at kunne grine lidt af og reflektere over det at være menneske.

Perspektiv

Forord

Intet i livet skal frygtes. Det skal blot forst책es -Marie Curie. 48