#novemberdecember18 by Psykologi Psyklen

SANSER PSYKLEN #novemberdecember18

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR

ILLUSTRATIONER OG FOTOS

Marco Fortuna

Anine Roth Jacobsen Lise Høgsvig Jessen Marco Fortuna Alexander Leonhard Birk Sørensen

REDAKTION

Alexander Leonhard Birk Sørensen Katrine Henriksen Katrine Kromann Brandt Lise Høgsvig Jessen Maria Mosvad Signe Lehn Brand Rebecca Birner Hansen Katrine Lea Straarup Kasper Hald Christensen Marie Rude Olesen Sabrina Rathje Emilie Ringgaard Anine Roth Jacobsen Signe Haahr Muld Signe Schnedler Sarah Mechlenborg Gangolf

LAYOUT

Marco Fortuna Lise Høgsvig Jessen Anine Roth Jacobsen Katrine Henriksen Marie Rude Olesen

FORSIDE Lise Høgsvig Jessen Anine Roth Jacobsen

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Skriv gerne, hvis du har ris, ros eller noget der skal på tryk! Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

#novemberdecember18 06

Forskningsnyt

Maria Mosvad Marco Fortuna Signe Lehn Brand

Side-9-manden

Psyklen tester: usynlig tomatsuppe

v. Marco Fortuna

Redaktionen

Digt: I sansernes vold

Digte: Mut Tue, NoSunshine

Når julen smager af koriander

Jul uden sne, flæskesvær og gaver

Den ultimative eksamen- hvordan din orgasme tester din mand

Simon Frandsen

Follow the colors of the wind og find din helt egen John Smith

Afhængighed lige ved hånden eller? - et speciale

Sansernes død- sensory deprivation tank

Retrospekt

Boganmeldelse: Drengen der voksede op som hund

Interview med Flemming Bille, clairvoyant Signe Haahr Muld

Voxpop: hvis du havde en 6. sans, hvilken skulle det så være? Signe Haahr Muld Katrine Lea Straarup

Lad skærmen kildre din hovedbund Marco Fortuna

Marco Fortuna Katrine Kromann Brandt Katrine Lea Straarup

Sansebombardementvinterbadning

Marco Fortuna

Katrine Kromann Brandt Emilie Ringgaard

En guide til en god december!

Thomas Tandrup Lamm

Katrine Lea Straarup

Boganmeldelse: Undtagelsen

Litteraturanbefaling v. Dorthe Berntsen

Signe Lehn Brand

V. Katrine Lea Straarup

Julerebus

Tegneserie

“...men hvad spiser du så?” Lise Høgsvig Jessen Anine Roth Jacobsen

Marie Rude Olesen

Mikkel E. Smidt

Marco Fortuna

Thomas Tandrup Lamm

Rebecca Birner Hansen

Alexander Leonhar Birk Sørensen

Maria Mosvad Marie Rude Olesen Alexander Leonhard Birk Sørensen

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 1. semester

leder

Et sanseligt blad Marco Fortuna, 5. semester

Som omtalt i maj-juni-nummeret fra før sommerferien, så fylder Psyklen 50 år i år. Fra ungdomsoprøret og frem til det blad du sidder med i dag, har skiftende redaktioner arbejdet på at skrive artikler og lave illustrationer; først på skrivemaskine og i hånden - senere digitalt. Men én ting har ikke på noget tidspunkt ændret sig. Bladet udkommer på tryk. Du kan mærke siderne, høre dem, når du bladrer, dufte tryksværten - du ville endda kunne smage bladet, hvis du ville. I din hjerne aktiveres både de kemiske, visuelle, auditive og taktile sanser, når du læser. Man skal ikke forklejne nytteværdien af de mange digitale medier, som vi anvender til daglig, men måske er de fragmentariske i forhold til vores sanser og deres sammenspil. Måske kan vi sommetider mangle en umiddelbar, kropslig forståelse, når vi sidder med computeren, modsat når man sidder med et konkret, fysisk objekt som et blad. Et blad er ikke mere, end det giver sig ud for at være; om det er krøllet, beskidt eller i stykker, så forstår man dets egenskaber og natur. Dets muligheder og begrænsninger.

Som psykologistuderende er vi måske en del oppe i hovedet, men de færreste af os er nok dualister. Kroppen og psyken hænger uløseligt sammen. Dette nummer af Psyklen handler om vores sanser. På forsiden ser du en julemands-homonculus en kold vinternat. Inde i bladet kan du kan læse om farvernes betydning for kærlighedslivet, iskold vinterbadning, tværmodal synæstesi og meditativ sanseberøvelse; blive klogere på det voksende online-fænomen ASMR og få en evolutionær forklaring på kvindens orgasme; forstå mad og smag fra et anderledes synspunkt; dykke ned i et sansedigt og sluge side-9-manden med øjnene. Ud over det sanselige kan du også læse litterære analyser og anbefalinger, du kan læse om at skrive speciale, grine over tegneserierne, løse en rebus og vinde en præmie. Du kan endda bruge Psyklen til at komme i julestemning ved at læse om alternative juletraditioner, synæstesi og julestimuli og nærstudere en decemberkalender for Aarhus. På vegne af alle psyklister: god læselyst, glædelig jul og held og lykke med eksamen!

forskning

Forskningsnyt Ordkløften i dit øre

af Marco Fortuna, 5. semester På 3. semester i udviklingspsykologi har pensum i de seneste år indeholdt Hart og Risley (1995), The Early Experience of 42 Typical American Children. Her beskrives, hvordan 6 familier på overførselsindkomst, 23 familier fra arbejder- klassen og 13 familier med højtuddannede forældre blev målt ift. børnenes eksponering for sprog. Mere præcist talte Hart og Risley mængden af ord, som børnene i 1-2 årsalderen blev udsat for via direkte tale fra den primære omsorgsperson. Antallet af ord, som familierne med den højeste socioøkonomiske status ville udsætte deres børn for over en treårig periode blev estimeret til 30 mio., mens børn fra den laveste socioøkonomiske gruppe kun ville blive udsat for 10 mio. ord over samme tid.

Dette fund fik stor betydning for, hvordan man så på uddannelse og problemerne med den sociale arv både i USA og herhjemme. Man har i mange år nemlig kæmpet med, at på trods af umiddelbart lige uddannelsesmuligheder for alle, i hvert fald i Danmark, så kopierer børn ofte deres forældre, således at de sociale skel i samfundet i det store hele forbliver de samme (glæd dig til pædagogisk psykologi på 5. semester, hvor du får mere at vide om dette). Men når forsøget her nu viste så stor forskel på børnenes eksponering for ord, kunne dette så være en mulig forklaring på, hvorfor man senere i livet fik samme socioøkonomiske status som sine forældre? En mulig fejlkilde i Hart og Risley’s studie var dog, at kun 6 familier fra den laveste klasse blev undersøgt. Var det mon virkelig et repræsentativt sample for den samlede lavklassepopulation? Sperry, Sperry og Miller (2018) udgav i april et studie, bl.a. på baggrund af overvejelser herom. Her måltes sprogeksponeringen fra 14 børn fra fattige familier fra to forskellige områder i USA (mod kun ét område i Hart og Risleys studie) og man fandt, at de blev udsat for langt flere ord, end hvad Hart og Risley havde målt; næsten ligeså mange som de velstillede børn. Dog blev al sprogeksponering også taget med i det nye studie og altså ikke kun den direkte tale fra den primære omsorgsperson. En vild debat er i gang blandt forskere.

forskning

De sociale skel har vi jo stadig, selvom ordeksponeringen måske ser mere ens ud end først antaget. Men måske skal forklaringen findes i forskellen på om man bliver talt direkte til ift. blot at overhøre ord? Det er jo en mulighed at uddannelsessystemet er indrettet således, at det appellerer mere til de som har modtaget megen direkte tale, mens de som er vokset op og har tilpasset sig et mere passivt, men også rigt sprogmiljø bliver tabt.

tydning, er fordi, når øjet rammes af sollys, udløser det dopamin, som bremser øjets aldring og vækst. Studiet involverede tvillingestudier af personer født i England og Wales mellem 1994 og 1996, og de undersøgte blandt andet genetik, udvikling, adfærd og uddannelse gennem diverse tests og spørgeskemaer. Kilde: The Guardian på Videnskab.dk

Kilde: Weekendavisen

Udendørs leg og nærsyn af Maria Mosvad, 3. semester

Et nyt engelsk studie har fundet, at hvis børn leger udendørs, har de formentlig en mindsket risiko for senere at blive nærsynet. Når man er nærsynet, har man svært ved at fokusere på ting, der er langt væk, og man antager at dette forværres, hvis man er meget indenfor og nethinden derfor ikke rammes af sollyset i lige så høj grad. Man ved allerede, at genetik spiller en stor rolle, men man vægter nu også miljømæssige faktorers betydning højere. Antallet af personer med nærsyn er stigende, og man kobler denne tendens til den mere moderne opvækst børn i dag har. Blandt andet mængden af computertid spiller ind, da dette erstatter den udendørs leg. Grunden til, at det udendørs lys har så stor en be-

Nu behøver dit hjerte ikke længere springe et slag over, når du ser en edderkop af Signe Lehn Brand, 3. semester Efter en lang dag på Uni kommer du endelig hjem, og beslutter dig for at belønne dagens indsats med et dejlig varmt bad. Du tager tøjet af, tænder for det tilpas varme vand og stiller dig ind under bruseren. Mens du står med lukkede øjne og lader vandet rense dig for alle tankerne om dagens strabadser, bliver du mere og Illustrationer: Lise Høgsvig Jessen, 1. semester

Forskningnyt mere afslappet. Du lader vandet være tændt, og rækker med stadigt lukkede øjne ud efter din shampoo, tager fat om den og… Oh shit, hvad fanden var det?! Du åbner øjnene, mens du lynhurtigt fjerner hånden fra den lodne makker af en EDDERKOP, der havde sneget sig med i bad! Du panikker, skriger og ved ikke længere om det er vandet fra bruseren eller angstens sved der fugter din nøgne krop…

Vi har alle sammen noget, vi er mere eller mindre bange for. Det kan være edderkopper, nisser, tørret frugt eller ens svigermor, men i nogles tilfælde er det så slemt, at det kan betegnes som værende en fobi. Men der er hjælp at hente, hvis du lider af en såkaldt specifik fobi, som er en irrationel frygt for en konkret genstand (Nolen-Hoeksema, 2017). Hugo D. Critchley et. al. har nemlig vist, at en persons overfølsomhed over for en frygtstimulus afhænger af personens hjerterytme, og at frygten kan reguleres, hvis den times med ens hjerteslag. Det har de gjort vha. et forsøg, hvor de har delt folk med araknofobi (fobi for edderkopper) op i tre grupper: en gruppe der blev udsat for billeder af en edderkop, der blinkede i takt med deres

hjerteslag, en gruppe der blev udsat for billeder af en edderkop, der blinkede mellem deres hjerteslag og en testgruppe som fik billederne tilfældigt vist. Det viser sig, at der i alle tre grupper ses forbedringer, hvilket er forventeligt. Dog viser det sig også at de, der var udsat for edderkoppebillederne i takt med deres hjerterytme, havde en større reduktion af selvrapporteret frygt for edderkopper samt større reduktion af angst og af deres fysiologiske respons på edderkopper. Det viste sig også at de, der kunne mærke deres eget hjerteslag havde endnu mere gavn af terapien. Så næste gang du står i badet, lammet af skræk og kan mærke dit hjerte pumpe løs, så kan du jo overveje at teste ovenstående ved at lægge fingeren på din puls og så ellers bare blinke derudaf. Litteraturliste: Nolen-Hoeksema, S. (2017). Abnormal psychology, packaged with Connect access cards. (7. udgave). https://www.sciencedaily.com/releases/2018/10/181030102757.htm https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4012313/

Illustration: Lise Høgsvig Jessen, 1. semester

Side 9

‘Narcissus opdager voyeur’ Navn: Alexander Leonhard Birk Sørensen Alder: 22 år Semester: 3. Civiltilstand: Single Livret: Dessert Yndlingsforelæser: Ole Lauridsen Motto: Man kan hvad man lærer Mest overvurderet: Diæter Mest undervurderet: Fuglefodring Ideelle middagsgæst: Kokken

Psyklen tester

Psyklen tester: usynlig tomatsuppe Redaktionen D. 5. november samledes Psyklens redaktion om tomatsuppe, boller og salat. Der blev spist og drukket, snakket og grint - men halvdelen af psyklisterne kunne ingenting se. Læs denne utrolige beretning om udførelsen af et eksperiment, som vil gå over i historien. I en stor jerngryde blev suppen båret ind. Deltagerne blev bænket omkring bordet og fik hver deres portion sat klar. ”Bind på!”, blev der sagt, og pludseligt var alting sort. Man famlede sig frem. ”Hvor er skeen?”, ”Står der et tændt stearinlys ved mit glas?” Flere bad om hjælp. Straks efter at have fået fat i en bolle eller øst lidt suppe op på skeen, var det dog nemmere, for hånden vidste, hvor munden var. Og så blev læberne ramt, dernæst tænderne, tungen tog imod, og munden fyldtes og blev varm. Gennemgående udsagn fra alle forsøgsdeltagere var, at efter de havde puttet skeen i munden, blev smagsoplevelsen langt mere intens, og ingredienserne fra suppen trådte tydeligere frem. Tog man også en bid af bollen, var det som en symfoni af smage. Der blev hurtigt meget stille omkring bordet. Kunne dette virkelig passe?

En banebrydende opdagelse Hjernescanningsstudier viser, at hvis vi frarøves en sans, så anvendes dennes nu ledige celler af de tilbageværende, stadig aktive sanser (Merabet & Pascual-Leone, 2009). Det er dog primært en effekt, man har fundet ift. de visuelle og auditive sanser og ikke de kemiske (lugt og smag) (Frasnelli et al. 2011). Men nu kan Psyklen altså bidrage med et nyt fund. Denne randomiserede, kontrollerede undersøgelse repræsenterer et regulært gennembrud i forskningen; berøves man synet, så intensiveres smagssansen. Perspektiverne til ’mindfull eating’ og anden madterapi er enorme.

Bind for øjnene

Fejlkilder Af mulige fejlkilder, skal det nævnes, at nogle af de blinde deltagere mest af alt oplevede det som distraherende ikke at kunne se. Andre indvendte, at det havde været sjovere, hvis de forblændede personer ikke havde vidst, hvad de skulle have at spise. Af flere begrænsninger ved studiet kan desuden nævnes mulige påvirkninger forsøgspersonerne imellem; begge grupper (blinde og seende) sad i samme rum. En mulig desirability effect forbundet med ønsket blandt psyklisterne om at opleve stærkere smagsindtryk i eksperimentet, kan også indvendes som et problem ved det eksperimentelle design. Ofte frarådes eksperimentator og forsøgsperson desuden at være én og samme.

Tillige syntes de seende deltagere, at de også, ligesom de blindgjorte, kunne smage suppen mere intenst efter, at de havde puttet skeen i munden. Konklusion Efter at have taget ovenstående mulige fejlkilder i betragtning, så tvivler redaktionen dog alligevel stærkt på, at nogen vil anfægte relevansen og videnskabeligheden af forsøget. Alene det, at eksperimentet trykkes i det ansete tidsskrift Psyklen er nok i sig selv. Redaktionen forventer snarest at modtage en betragtelig, monetær erkendtlighed fra Psykologisk Institut.

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 1. semester

Orgasme

Den ultimative eksamen: Hvordan din orgasme tester din mand Indsendt af Simon Frandsen, 5. semester De fleste, der har begivet sig ud på et seksuelt eventyr, har nok mere eller mindre opgivende måttet skønne, at den kvindelige orgasme bare ikke er helt så nem at finde frem til som den mandlige, men det kan der faktisk være en rigtig god grund til. For de fleste mænd er det tilfældet, at hvis vi ikke passer på, har vi ‘leveret varen’ på ganske kort tid, mens kvinder ofte føler sig nødsaget til at forfalske den orgasmiske reaktion efter deres seksuelle partner i en halv time ihærdigt har forsøgt at finde frem til noget, til trods for at han har haft krampe i kæben de sidste 20 minutter. Det skyldes deres godhjertede natur og ønsket om ikke at gøre den her mand ked af det, men man kan snildt spørge sig selv, hvorfor i alverden det er sådan? Hvorfor er den genuine kvindelige orgasme så svær at opnå?

på vores to arter er, at menneskeunger kræver langt mere arbejde og investering end andre dyr. Hvis nu vi kunne afgøre, hvor ‘committed’ og godt et menneske vores seksuelle partner er gennem orgasmen, så ville det egentlig være ret smart. Det er lige nøjagtigt, hvad vi kan… Formentligt.

Kvinder bruger nemlig tilsyneladende deres orgasme til at teste manden. Når den er så svær at opnå, er det fordi hun bruger den som redskab til at teste hans tålmodighed, ‘commitment’ til forholdet, altruisme, sympati for hende og kreativitet. Det vil altså sige, at vores seksuelle relation både forklarer, hvordan vi er seksuelt selekterede til at passe bedre på vores familier, og indikerer, at vores moralske agentur kan være selekteret denne vej, da alle de egenskaber hun tester for, er forbundet med moralske tilbøjeligheder. Om end det ikke nævnes yderligere her, er der Hvordan man har testet det, skal jeg ikke på samme vis grund til at tro, at kvinder gøre mig klog på, men vores nærmeste bruger samme moralske tests af mandens slægtninge, bonoboen og den almene seksuelle tålmodighed inden hun indgår i chimpanse, har tilsyneladende ikke en seksuel relation med ham. samme problem. Hos dem opnår hannen og hunnen lige let en orgasme, hvor Det går endda begge veje. Efter et par år i uretfærdigt det end lyder. Men forskellen samme forhold er mænd mere tilbøjelige

Orgasme

til at smutte eller søge andre seksuelle partnere, da han mister interessen og hyppigere får udløsningsvanskeligheder. Derfor er det her kvinden, der kommer på arbejde med seksuel tilfredsstillelse af manden, og dermed kan han også tjekke, om hun har de egenskaber, der er nødvendige for at han fortsat vil investere i forholdet.

Videre læsning: Miller, G. (2000). The mating mind Sinnott-Armstrong, W. & Miller, C.B. (2008). Moral Psychology vol. 1 Clement, U. (2002). Sex in long term relationships: a systemic approach to sexual desire problems

Det er om ikke andet en tanke, der er værd at forfølge yderligere, så vi fyre en- Thornhill, R., Gangestad, S. W., & Comdelig har en legitim undskyldning for er, R. (1995). Human female orgasm and vores seksuelle ignorance. male fluctuating asymmetry. Illustration: Anine Roth Jacobsen, 1. semester

Dating - en farvebaseret guide

Follow the colors of the wind - og find din helt egen John Smith Rebecca Birner Hansen, 1. semester. Har du nogensinde overvejet, at grunden til, du er single, skyldes noget så simpelt som de farver, du omgiver dig med? Nej vel? Du tænker måske endda, at det lyder ret mærkeligt. Det lyder faktisk lidt som dem, der tror på, at mystiske retrograde bevægelser på nattehimlen vil sætte Venus i en særlig kraftfuld position og gøre alle jordens væddere, løver og jomfruer ekstra modtagelige overfor romantik i denne måned. Og sådan noget vås placerer du normalt uden tøven i bunken med andre skrøner som tandfeen, julemanden og risikoen for at dumpe PFP. Farvernes indflydelse på dit datingliv lyder måske umiddelbart som noget, der bør ryge i samme kasse, men farver og deres indvirkning på mennesker er faktisk relativt godt og videnskabeligt underbygget. Uden yderligere indledning vil vi nu blot springe ud i det: Her kommer en farvebaseret guide til at få succes i dating-livet og finde din helt egen personlige John Smith.

Første step: Få en date. Afskaf dine kedelige sorthvid-billeder på Tinder, for sort-hvid billeder glemmes generelt langt hurtigere end farvebilleder og gør mindre indtryk på os (Wichmann et al., 2002). Når du tager det nye billede, så inkorporér farven rød – eksempelvis ved at bruge en rød væg som baggrund eller tage en rød trøje på. Rød skaber nemlig ”psykologisk arousal” hos modtageren, hvilket vil gøre dig mere attraktiv og spændende (Guéguen, 2012). Kryds fingre for, at individet forklarer den mærkelige følelse af ”arousal” i kroppen med sitrende ny-forelskelse og swiper til højre.

Andet step: Gør dig selv til kærestepotentiale. Nu hvor du har fået dig en date, spekulerer du måske på, hvordan du skal få en anden person til at vælge lige præcis dig i en verden, hvor kærlighed altid kun er et klik væk. Det er helt sikkert berettigede

Dating - en farvebaseret guide overvejelser, men frygt ej – du har heldigvis uendelig mange muligheder for at gøre dig interessant. Eksempelvis kan du vinde en OL-medalje. Så kan du prale med dine præstationer, rigdom og din smukke, atletiske krop på din date, og det er altså helt sikkert noget, der tager kegler. Et stensikkert tip er her at anskaffe dig en rød heldragt, som du kan udføre din ønskede disciplin i. En undersøgelse foretaget af Hill og Barton (2005) viser nemlig, at deltagere i OL med røde dragter i højere grad vinder over deltagere med blå dragter. Det skyldes, at rød udstråler dominans, som gør, at dommeren ubevidst tænker, at det må være dig, der er bedst, selvom du faktisk udfører præcis samme præstation som en deltager i en blå dragt (Guéguen, 2012).

tensmad er et ret nyt og overvældende koncept for dig. Fortvivl ej! Drop den komplicerede treretters menu og gå den simple vej - inviter din udkårne på varm chokolade i orange kopper. Orange kopper får nemlig din varme chokolade til at smage langt bedre (Piqueras-Fiszman & Spence, 2012), og pludselig virker du slet ikke så håbløs i køkkenet længere. Hvis du ikke lige nåede det der med at vinde en OL-medalje, så kan du i stedet gøre dig interessant som ”ham eller hende med den forrygende varme chokolade”. Det kan også noget.

Fjerde step: Når alt går galt. Hvis daten alligevel viser sig at være et flop, så anskaf dig en rød trøje og smut i byen. Vi har før understreget rød, som en betydningsfuld farve i dit datingliv, og rød svigter dig naturligvis ikke, når det hele brænder på. Rød er nemlig implicit forbundet med erotik, og mænd vil automatisk sidde tættere på dig, flirte mere med dig og finde dig mere attraktiv i rød (Høgh-Olesen, 2018).

Tredje step: Inviter på en uforglemmelig date. Hvad er den perfekte date? En treretters menu med vin, stearinlys og dybe samtaler tænker du måske? Du kommer dog ret hurtigt i problemer her, for du er ikke helt skarp i den kulinariske verden endnu og har faktisk levet af rugbrødsmadder til aftensmad, siden du flyttede hjemmefra, Held og lykke. så det der med varm og hjemmelavet af- Illustrationer: Anine Roth Jacobsen, 1. semester

Ekstremernes duel - vinterbadning

Sansebombardement Marco Fortuna, 5. semester

Det iskolde gys En kvalmende fortrydelse overvælder mig lige efter, jeg har sat af fra kanten. “Hvad er det, du laver!?”. Tiden står stille, og tusind tanker flyver rundt. Vind i håret. Vandet, der stiger mod mig. Så registrerer fødderne, knæene, maven og hovedet, at verden er forvandlet. Den er våd og ishamrende kold, det er mørkt, strøm trækker i kroppen, tæerne mærker fint sand. Tyngdekraften virker anderledes her, og faldets nedadgående bevægelse afløses af en opadgående, der forstærkes af armenes svømmetag. Med lukkede øjne mærker jeg, at vandet afløses af luft, og jeg kan ånde. Hurtig og krampagtig vejrtrækning. Får øje på trappen, kravler op og står på broen. Kigger rundt. Det vrimler med unge, gamle, tykke og tynde, kvinder og mænd på forskellige stadier før og efter dyppelsen. Alle er nøgne. Smil og grin, spontan snak mellem fremmede. I et minuts tid eller mere er kroppen immun over for den kolde vind, og jeg ser ud over vandet. Mod syd, fra venstre mod højre, ses de store kraner, Aarhus Ø og Risskov skov. Langs kysten går og cykler folk. Træernes blade lyser i orange nuancer. Jeg kan høre bølger og smage salt.

ekstrem varme på over 90 grader bliver ledsaget af æteriske olier, som hældes på ovnene, og gør, at liflige dufte breder sig i det tæt besatte lokale. En gusmester holder en kæmpe vifte og udbreder duftpartikler fra anis, basilikum, mynte og timian. Luftfugtigheden er høj og intensiverer følelsen af heden. Det er svært at trække vejret. Flere jamrer, ingen snakker, minutterne går. Det bliver varmere og varmere. Ikke alle holder ud til det sidste, nogle rejser sig pludseligt og vakler tunge og svedige ud i kulden. Men de er ikke væk længe. Lidt efter kommer de fleste ind igen, klare i blikket, friske i de rynkede eller glatte lemmer. Der er 9500 mennesker med i Vikingeklubben Jomsborg på Den Permanente, og faktisk er der adskillige psykologistuderende iblandt. Var det noget for dig?

Foto: John Høck, Vikingeklubben Jomsborg

Den brandvarme hede Man stimler sammen omkring Tårnsaunaen, står ganske tæt. Nu vinkes vi ind, der er gjort klar til aromaterapi; en

Jomsborg er fyldt op for i år, men der er gratis vinterbadning lørdag og søndag fra 8-12 i havnebadet på Aarhus Ø. Endda med sauna!

sanseløs - sensory deprivation tank

Sansernes død

Marco Fortuna, 5. semester

til at miste bevidstheden. Fuldstændig på samme måde, som når man er lige ved at falde i søvn. Efterfølgende målinger viste gennemgående, med en relativt stærk effektstørrelse, at efter en times REST var kortisolniveauet sænket, blodgennemstrømningen øget, og folk præsterede bedre på motoriske kropskoordineringsopgaver. Derudover oplever folk generelt et højere niveau af well-being efter en REST-terapisession. Dog har ingen studier undersøgt, om denne højere grad af Det har interesseret mange forskere, hvad well-being varer ved efter den sidste sesder egentlig ville ske med kroppen og sion. psyken ved den totale sanseberøvelse. I 1954 blev sensory deprivation tank’en opfundet i USA, og den er i al sin enkelthed DIY: Hallucinationer en stor plastikbeholder med plads til et Nogle mener desuden, at tanken har menneske. Den fyldes med saltvand, der hallucinatoriske egenskaber, men ingen justeres til at have nøjagtig samme tem- studier har kunnet bekræfte dette endeperatur som kroppen hos den person, der ligt. Men har du egentlig lyst til at prøve at vil frarøves sine sanser og nøjagtig den hallucinere lidt uden brug af psykedeliske mængde saltindhold, der skal til for, at stoffer? man kan flyde helt afslappet uden at blive Illustreret Videnskab lavede i 2016 en opskrift. Påfør dig nogle hørebøffer og afspil udsat for nogen form for ydre stimuli. lyden fra Youtube-videoen ’Ten Static Hours’. Her vil du blive udsat for hvid støj, hvor alle lydfrekvenser over længere tid er På randen af bevidstheden Hvad sker der så med dig, når du udsættes lige repræsenterede. Sæt dig så i et fuldfor sådan en omgang restricted environ- stændig mørkt rum eller tag nogle natmental stimulation therapy (REST)? Et briller på, som lukker al lys ude og begymetastudie af Dierendock og Te Nijenhu- nd at syre ud. Efter 20-30 minutter opstår is (2005), der undersøgte 25 forsøg med ’Ganzfeldeffekten’, hvor hjernen nemlig personer, der blev nedsænket i depriva- selv forstærker den neurale støj i et forsøg tionstanke, viste, at folk efter 40 minutter på at finde mening i stimuliene, og så sker går ind i et stadie, hvor de er på randen der ting og sager! Du kan prøve at lukke af for øjne, øre, næse og mund. Du kan sidde helt stille og forsøge ikke at mærke efter. Men er det en myg, du kan høre? Er der nogen, der lige har slået en prut? Og hvorfor er her også så sindssygt varmt? Det kan være svært at lukke sanserne ude, men med en sensory deprivation tank kan du aflive dem for en stund. Og måske er det godt for psyken.

Den sjette sans - interview

Interview med Flemming Bille, clairvoyant Signe Haahr Muld, 7. semester Psyklen har interviewet Flemming Bille, som er clairvoyant. Sammen udforsker vi hans vej til en udvidet intuition og særlige sans for mennesker. Hvordan udvikles og benyttes den sjette sans til at hjælpe andre?

”Jeg hedder Flemming Bille. Jeg er 51, og jeg har arbejdet med clairvoyance professionelt de sidste lige knap syv år. At det var det jeg skulle arbejde med, stod ikke skrevet i mine papirer, og jeg var den største skeptiker! Det er jeg vel egentlig stadigvæk.” Hvad kan du, som de fleste ikke kan? ”Jeg kan vel ikke mere… Eller jeg kan måske en lille bitte smule mere, end de fleste kan. Men det er jo intuition, som jeg arbejder med. Og så har jeg bare udviklet min intuition. Dvs. at jeg har mulighed for at mærke. Jeg fornemmer ting. Jeg har en veludviklet intuitiv forståelse, som gør at jeg kan mærke hvad der sker omkring enkeltpersoner frem i tid. Jeg får det underbygget med billeder og lyd osv. Det er jo faktisk ikke noget specielt. Vi har alle

sammen evnen, til at kunne forstå, hvad der sker intuitivt. Det er en del af vores instinktbasis, tror jeg, men fordi vi er meget fanget i samfundet, så bliver der ikke lagt så stor vægt på det. Man kan sige det på den her måde: Vi kan alle sammen synge. Nogle kan synge i kor, andre kan stå på en scene og tjene penge på det, og sådan er det faktisk også med intuition. Nogle er bedre end andre – sådan er det med alle talenter.” Så som psykologistuderende ville vi også kunne udvikle en udvidet intuition? ”Ja, og det er der i øvrigt rigtig mange der har også. Jeg tror ikke per definition, psykologer har det mere, jeg oplever bare, at der er rigtig mange psykologer, som har det. Jeg har faktisk rigtig mange psykologer i min klientkreds. Jeg oplever, at rigtig mange menneske-mennesker har det. Så det er også noget advokater, læger, lærere, og mange som arbejder med mennesker har. En mere udviklet intuitiv forståelse af andre mennesker.” Hvordan har du udviklet evnen? ”Jeg tror, jeg altid har haft den. Det er meget typisk, at man lukker ned for evnen på et tidspunkt i sin barndom, og det har jeg også gjort. Det var sådan ca. omkring 4-5 års alderen. Jeg ved ikke om det er fordi, at vi bliver mere bevidste om vores omgivelser, men det var i hvert fald der, hvor jeg lukkede ned. Jeg har altid

Den sjette sans - interview

haft en veludviklet fornemmelse for andre mennesker og rum. I rum hvor der var mennesker, kunne jeg fornemme energien, allerede inden jeg gik ind. Det tror jeg, der er mange, der kan nikke genkendende til. Det var egentlig først selv, da jeg kom i en livskrise, at jeg blev bevidst om, at jeg havde evner i den her retning. Jeg var først lige nede og ligge, før jeg kunne rejse mig op og fornemme, at der var noget i det her, som jeg skulle bruge til noget. En livskrise er dog bestemt ikke en forudsætning for det. Jeg var bare ikke så åben på det tidspunkt, så jeg skulle lige have det smidt i ansigtet, og så begyndte det. Det faktisk ret hurtigt derfra. Det startede med, at min kæreste forlod mig. Min kæreste vendte tilbage igen, og vi er faktisk gift i dag, så det er jo meget godt, men jeg søgte mange råd undervejs, og det jeg hele tiden fik at vide, det var, det tager kun to måneder ca., så vil du se tilbage på det som en storm i et glas vand. Det er jo meget fedt at få at vide, når man er i en livskrise, men samtidig er det ikke det, der får en til at tænke - jamen tralulalej, så smutter jeg lige ud og slikker sol… Så det gjorde jeg ikke, og jeg søgte videre.”

til universet om man vil. Det lyder sådan lidt overjordisk, men det var det, der skete. Jeg begyndte med det samme og få billeder i mine meditationer, altså billeder omkring mit liv. Hvordan vil det udvikle sig? Jeg fik med det samme en fornemmelse af, hvem der ville kontakte mig. Når telefonen ringede, vidste jeg hvem det var osv. osv. Det var sådan vældig voldsomt. Det skete på otte-ti dage. Min interesse og nysgerrighed var vakt.”

”Der stod en lidt hurtig introduktion til meditation, og så begyndte jeg at meditere. Jeg fik, hvad jeg tror de fleste ville beskrive som en kundalini rejsning. Hele min energi steg op igennem mig. Jeg fik kontakt

Hvad hjælper du dine klienter med? ”Det er meget forskelligt. Det er typisk de spørgsmål livet, der fylder mest. Det er arbejde, kærlighed, børn og økonomi. Man booker en tid på min hjemmeside. Jeg

I starten var det slet ikke planen at Bille, skulle bruge evnen til at hjælpe andre, men tilfældigvis blev han introduceret for clairvoyanceskolen, som var nærmest nabo til hans daværende lejlighed i København. Han startede på skolen med målet om personlig udvikling, men Gertrud Berglund som startede skolen, ansporede ham kraftigt til at etablere sig som clairvoyant. Det er 16 år siden, og Bille strøg igennem som 13-tals studerende. Hans ophold på skolen vækkede interessen yderligere. Alligevel tog det syv år at komme til en erkendelse af, at det var det han skulle. Måske fordi det spændende nye, som regel er det, der er det mest Bille fik anbefalet bogen ”On the wings skræmmende. Nu har han efterhånden of joy”, af Sri Chinmoy, som åbnede hans hjulpet mange klienter med svære beslutøjne for det spirituelle. ninger og livssituationer.

Den sjette sans - interview

vil helst have så lidt som mulig kontakt med folk inden. Sessionen starter med, at jeg stiller ind på dem. Jeg tager kontakt til deres energi, og mærker efter hvor de følelsesmæssigt ligger. Hvad er det for behov, som de bliver underkendt, eller hvad er det, de ikke har. Så bliver jeg for det meste ført ind i det, vi skal tale om. Så kan det godt være, jeg spørger undervejs. Jeg kan starte med at sige, ”jeg får en fornemmelse af, at det her arbejde, ikke fungerer for dig,” eller det kunne være kærlighed, eller børn osv. Jeg vil helst have, at min klient kan bekræfte, hvad jeg siger, for så ved jeg, at jeg er på rette spor. Jeg spørger ikke meget ind til det. Det skal gerne komme. F.eks. havde jeg en klient i dag, og han sagde, ”jeg har to essentielle spørgsmål, som jeg kommer med. Og nu kan vi jo se, om det ikke bare dukker op af sig selv undervejs. Det er både noget med at fornemme hvilken situation de sidder i, men også hvordan de kommer videre med den, eller afhjælper den til alles bedste. Og det kan jeg også fornemme. Det er ikke mig der skal bestemme for dem, men jeg skal komme med så mange ting til dem, at de skal kunne træffe beslutningen selv.”

Påvirker din evne dit privatliv, når du ikke er på arbejde? ”Nej. Jeg stiller f.eks. aldrig ind på min partner. Det har jeg gjort én gang, da han skulle til afgangseksamen på designskolen. Han havde knoklet for det i tre måneder. Han kiggede på mig, og sagde, ”hvordan tror du, det går i morgen?” Jeg sagde, ”skal jeg svare som din mand? Eller skal jeg svare clairvoyant?” ”Du må gerne svare clairvoyant.” Så sagde jeg, ”Du får 12.” Og selvom han ikke troede på mig, fik han selvfølgelig 12. Og det er den eneste gang jeg har stillet ind på ham, for det skal man ikke gøre. Man skal passe på med at blande tingene, og folk skal selv bede om det.” Hvad er noget af det vigtigste ved at hjælpe andre? ”Det er ikke så vigtigt, hvem der hjælper den enkelte person. Det er vigtigt, at det hjælper. Jeg tror, at psykologer og læger kan hjælpe, og jeg kan hjælpe på mit område. Det handler om mennesket, om hvad de vil, og hvad de tror på. Essensen er, at mennesket får hjælp.”

Efter en spændende samtale med Flemming Bille sidder jeg med fornemmelsen af, at sansning og intuition er en Vil du kalde det en sjette sans? ”Ja, det hører under den kategori. En sjette vigtig faktor i menneskelig eksistens. I sans oplever jeg som noget, der er ud over både relationer og terapi er fornemmelsdet sædvanlige, men vi har alle sammen en for mennesket essentiel, for at vi kan adgang til den. Du har også adgang til den, være sammen og hjælpe hinanden bedst og du ved også godt, at man kan fornemme, muligt. Den sjette sans er ekstraordinær, men måske er den ikke så uopnåelig, som om man har gjort noget rigtigt eller forkert. En form for udvidet og udviklet mave- vi går og tror? fornemmelse.”

Den sjette sans - rundspørge

Voxpop Hvis du havde en sjette sans, hvad skulle det så være? Signe Haahr Muld & Katrine Lea Straarup, 7. semester

Mand, psykologi, 7. semester: ”At jeg kunne forudsige vejret, så jeg altid ved, hvornår det kommer til at regne.”

Kvinde, udvekslingsstuderende statskundskab: ”At kunne læse folks følelser, da der er så mange, der skjuler deres følelser.”

Kvinder, statskundskab, 3. semester: ”Sans for makroøkonomi… Og gerne inden januar.”

Kvinde, udvekslingsstuderende statskundskab: ”At kunne læse tanker. Men jeg vil være den eneste der har evnen, så andre ikke kan læse mine tanker!”

Mand, kemi-bachelor: Mand, udvekslingsstuderende stats”At kunne vide, hvad der er det rigtige at kundskab, 9. semester: gøre.” ”At kunne læse folks tanker. Men jeg vil kunne kontrollere evnen, så jeg kun hører, det jeg gerne vil høre.” Illustrationer: Alexander Leonhard Birk Sørensen, 3. semester

ASMR - digital sansning

Lad skærmen kildre din hovedbund Marco Fortuna, 5. semester En slags kuldegysninger. En følelse af eufori, der strømmer ned gennem din krop og får dig til at blive helt let og ubekymret. Du smiler til skærmen, lytter til den beroligende hvisken fra læber, kigger ham i øjnene og mærker et kærtegn. Autonomous sensory meridian response. En spontan, klimatisk, sanselig respons på en ofte ydre auditiv og visuel stimuli. Sådan kunne en hurtig opsummering lyde af det verdensomspændende online-fænomen ASMR, som i disse år bare vokser og vokser. På Youtube findes hundredvis af videoer med kvinder og mænd, der med avanceret optagegrej hvisker rare ord, knuser æggeskaller, trykker på tastaturknapper, klipper i luften, bladrer i bøger, lader en kam glide gennem håret eller på anden måde leger med lyd, samtidig med at de filmer dem selv. De stimulerer øret og øjet, og det udløser hos nogle mennesker en sanselig, nydelsesfuld oplevelse, der måske kan beskrives som noget midt imellem en orgasme og en almindelig kuldegysning. For mange ASMR-dyrkere virker det afstressende og søvndyssende. Det giver en følelse af tryghed og ro.

Videnskabelige undersøgelser Der er allerede lavet flere videnskabelige studier af fænomenet, og et af de seneste er fra september i år; Bryson, Guillory, Richard og Kelly (2018). Det er et fMRI-hjernescanningsstudie af 10 ASMR-brugere, som i en MRI-scanner så ASMR-videoer. Via et tryk på en knap rapporterede de, når de oplevede distinkte, behagelige fornemmelser i hovedbunden (eng. ’tingling’), følte afslappelse eller intet særligt mærkede under visningen af videoerne. Af den målte hjerneaktivitet var aktiviteten i bl.a. nu-

ASMR - digital sansning

cleus accumbens (associeret med bl.a. belønning), den mediale præfrontale cortex (associeret med bl.a. empati) og den sekundære somatosensoriske cortex (associeret med bl.a. oplevelsen af berøring) signifikant ift. andre hjerneområder under rapportering af tingling. Ifølge artiklens forfattere kan dette tyde på, at ASMR-videoerne i visse tilfælde kan påvirke os på samme måde som forskellige former for tilknytningsadfærd, fx aen, knus og kram. Din mors hånd Om studiet peger på en evident og generel effekt af ASMR er ikke sikkert, men måske bliver nogle af folks nærvær- og omsorgsbehov tilfredsstillet af videoerne. Den behagelige, kildrende fornemmelse i hovedbunden vil i så fald minde om den, vi kan få, når en partner eller forælder kærtegner os og hvisker omsorgsfulde små ord, eller når vi får trykket en orgasmatron ned igennem håret.

dio-taktil synæstesi (du kan læse om synæstesi på næste side), når ASMR-brugere får tilfredsstillelse af videoerne, så er det måske en nærliggende tanke. Det ville betyde, at visse auditive stimuli akkompagneret af visuelle kan opleves som følte, dvs. at man simpelthen kan mærke lyden med følesansen på samme måde som ved kærtegn. Du kan jo selv prøve. Søg på ‘ASMR’ på Youtube, påfør dig nogle gode hørebøffer og mærk, hvad der sker.

Synæstesi? Selvom ingen studier tilsyneladende har testet hvorvidt, der kan være tale om au-

Illustrationer: Lise Høgsvig Jessen, 1. semester

Alternativ smag

“... Men hvad spiser du så?” Anine Roth Jacobsen og Lise Høgsvig Jessen, 1. semester Vi bruger den tit - ja, allerhelst flere gange dagligt. Den guider os til at træffe valg, som nogle dage kan synes mere vigtige end andre. Når den har hang til søde sager, kan man siges at have en sød tand. Det er selvfølgelig vores smagssans. Hos de fleste kan denne sans blive tilfredsstillet af alverdens smagsindtryk. For nogle går det dog ikke helt så godt, hvis man uheldigvis sætter tænderne i de forkerte ting. Andre fravælger selv bestemte smagsindtryk. Her vil vi give jer et glimt af to menneskers liv, som falder under de sidste to kategorier: En med mange allergier og en anden, som har cøliaki, men samtidig har valgt kun at spise plantebaseret kost. Anine Spiser ikke grundet allergener: Peanuts, æg, mælkeprodukter, nødder, kokos Anine har haft sine allergier hele livet. Dermed er der mad, hun aldrig har smagt, og de gange hun er kommet til at smage det, er det ikke endt godt. I disse sjældne situationer skal der adrenalin til, hvilket er noget, hun altid har med sig i form af en såkaldt epipen (en slags nål med medicin, som skal stikkes i låret). Derfor er hun selvsagt meget motiveret for at undgå dis-

se fødevarer. For Anine er det altså hverdag, at der er noget mad, som hun skal holde sig fra. Hun møder dog ofte folk, som har svært ved at forestille sig dette liv. Når hun eksempelvis tænker tilbage på de mange fødselsdage, hun var til som lille, hvor hun altid skulle medbringe sin egen mad og kage, var der ikke mange, der helt kunne begribe, at man kunne lave festmad eller mad i det hele taget uden æg og mælk. Men det er altså muligt! Faktisk gjorde det at medbringe sin egen mad, som hendes forældre havde lavet ekstra af så andre også kunne smage, at hun følte sig mere inkluderet og normal. På den måde kunne hun nemlig sidde og spise sammen med andre. Noget andet positivt ved dette var, at der altid var vildt mange rester, eftersom hendes mor f.eks. lavede nok kage til alle, men at folk ikke tog af det af hensyn til Anine. En anden del af livet som mælke- og æggeallergiker er det der med is. For hvad gør man lige? Her var sodavandsis i

Alternativ Smag

lang tid svaret, men det er noget, som hun har spist alt for meget af, ja, så meget at hun virkelig ikke bryder sig om det i dag. Derfor skabte det meget glæde da Tofuline (en is-serie fra Frisko, der nu hedder Choice) kom med deres soyabaserede is - især deres isvaffel er noget Anine rigtig godt kan lide. I dag kan de købes i flere butikker, men engang fandt man kun disse i helsekostbutikker. Til Anines store tilfredshed er det ikke kun mælkefri is, der nu er meget lettere at få fat i, men også mange andre produkter, der ikke indeholder mælk og æg. Denne positive ændring, som er sket de seneste år, kalder Anine selv for “den veganske revolution” - altså at antallet af folk, der “frivilligt” vælger blandt andet æg og mælk fra i deres kost, er steget. Så dem har hun ikke noget imod - måske kun i de få tilfælde, hvor der er nogle fordomsfulde mennesker, som har troet, at Anine er veganer, når hun begejstret har spurgt efter et vegansk produkt. Lise Spiser ikke, grundet autoimmun sygdom (kaldet cøliaki): Gluten (et protein der er i hovedsageligt er i kornsorterne hvede, rug og byg) Spiser ikke grundet valg: Animalske pro-

dukter (kød, mælk, æg,… alt der kommer fra dyr) Lise har modsat Anine ikke altid levet med “restriktioner” på, hvad hun spiser. Det var først for ca. tre år siden, at hun stoppende med at spise kød fra andre dyr end fisk, og et års tid efter spiste hun heller ikke længere fisk og andre a- nimalske produkter (f.eks. æg og mælkeprodukter). Hvad hun på daværende tidspunkt ikke havde set komme var, at hun kort tid efter ufrivilligt skulle sige farvel til smagsindtryk fra glutenholdige produkter – hun fik konstateret cøliaki, og dagene med lækkert brød og kage lavet på velkendte meltyper var nu omme... Dermed har Lise modsat Anine prøvet at spise det, som hun nu ikke kan tåle. Hun har derfor mulighed for at sammenligne, hvordan livet var med smagsindtryk som de flestes med et liv med flere restriktioner. Disse fordrer en større mængde kreativitet i køkkenet samt følges af udfordringer med at spise udenfor hjemmets fire vægge inden for hvilke, der ikke kommer gluten. Krydskontaminering (det, at komme til at blande mad ved f.eks. at bruge samme køkkenkniv og skærebræt til brød, så madvarer som indeholder gluten blandes med glutenfrie madvarer) er nemlig noget, man skal være meget opmærksom på, og derfor er det ikke ligetil at spise ude. Så ligesom Anine har hun Illustrationer: Lise Høgsvig Jessen, 1. semester

Alternativ Smag

også egen mad med de fleste steder. Skal Lise være helt ærlig, må hun da også indrømme, at hun savner friheden ved at kunne gå ind på en hvilken som helst restaurant og bestille hvad end, der lyder mest fristende, uden at skulle bekymre sig om, om de har styr på, hvordan maden skal håndteres,. Hun har nemlig også oplevet uheldige situationer. Dog er det ikke livsfarligt for Lise at få gluten, men det kan f.eks. resultere i voldsomme mavesmerter i flere dage efter. Set fra den lyse side er Lise taknemlig for tidspunktet, hvor hun fik sin cøliakidiagnose, da udbuddet og mulighederne for at finde og lave

glutenfri mad er blevet meget bedre de seneste år. Derudover mener hun også, at der er værdi i, at hun selv havde lagt om til en plantebaseret kost inden diagnosen. For selvom man kan tænke, at det måtte være yderligere begrænsende for hende, havde hun allerede frivilligt vænnet sig til selv at have mad med til selskaber og dermed ikke dele smagsindtrykkene med flertallet. Hun har nemlig aldrig forventet af andre, at de skulle tage hensyn til hendes anderledes spisevaner. - “Men hvad spiser I så?” Hvis I som læsere stadig ikke helt forstår, hvad Anine og Lise så rent faktisk spiser, andet end den is og kage, der er blevet nævnt, har vi inkluderet nogle af vores favoritter her:

Illustrationer: Lise Høgsvig Jessen, 1. semester

digt

I sansernes vold Alexander Leonhard Birk Sørensen, 3. semester

Hun ligger og venter på at uret ringer. Det er syvende gang hun vågner. Hun venter. Uret ringer. Hun venter. Hun slukker uret. Hun venter. Hun sukker. Hun står op. Hun tisser. Hun skider. Hun går i bad. Hun tørrer sig. Hun ser sig i spejlet. Hun rør ved rynkerne. Hun rør ved fedtet. Hun løfter op i sit ene bryst, til der hvor det engang sad. Hun lader det falde. Det falder.

Hun går ud i køkkenet. Hun tager havregryn. Hun drikker kaffe. Hun venter. Grumset sætter sig i bunden af koppen. Hun spilder mælk og havregryn ned ad sig selv. Hun ser det løbe ned ad sin mave. Hun tørrer det væk. Hun kigger på uret. Hun tager skoene på. Hun tager jakken på. Hun sætter hånden på håndtaget. Hun venter. Hun trykker ned. Hun går ud. Hun tager en vogn. Det ene hjul virker ikke. Hun skubber hårdere. En siger noget. Hun kigger. Han kigger på hende. Han gentager sig selv. Hun venter. Han kigger. Hun venter. Han prøver at smile. Han venter. Han går. Hun kigger ud for sig. Hun handler ind. Hun går op af trapperne. Hun står på tagterrassen. Hun sukker. Hun kan ikke mere. Hun træder ud. Hun falder. Hun venter. Pludselig rammer byens kakofoni, skærer igennem den dybe melankoli. Sanseløst har hun gjort alt der kræves for at leve, en tankeløs robot der kører uden stop. I frit fald mærker hun vinden ramme, lykkelig og bange. En svag glød, som man troede var gået ud, bliver en skovbrand i fuldt udbrud. Hendes brystkasse fyldes af den vinterkolde luft, som en nyfødt der trækker vejret for første gang, er hun uvant med denne livgivende ilt der ernærer - skovbranden fortærer og spreder sine fangarme. Lugten af os og sod kilder i hendes næsebor, hun opfanger alt med sin sensor. Hendes hår pisker som flammernes tunger. Hunger vokser i kroppen. Som brænde der popper, sprænges hun af energi. En tåre når at danne sig i øjenkrogen, for første gang har hun droppet drejebogen. Hendes hjertes spindelvæv fortæres af hendes indre glød. Hun mærker sin krop, sine arme og sine ben, sin puls og sine fingre og tæer. Hun mærker. Angst, glæde, sorg, fascination, vrede, livslyst, chok, kærlighed. Det flyder ind gennem hver en pore i hendes krop og konsumerer hende op.

Digt Hun ser jorden nærme sig, nu er der kun en vej. Mennesker kigger hende i øjnene og hun føler sig set for første gang. Klagesang om kvinden der sprang. Hun mærker deres skræk, når de ser hende. Skrigene blandes med luftens susen, blusen slår i vinden, hun mærker tårer på kinden. Hun mærker hvordan luften sætter sig fast i halsen. Hun drukner i indtrykkene der maser på fra alle sider. Forrider for de sidste tider. Hun gisper og har svært ved at trække vejret. Besværet kan hun ikke undgå de skræmte blikke, hvis følelser har fri passage til hende. Skrigene skærer nu gennem vinden, rorpinden er ukontrollabel, hun mærker hvordan udråbene rammer hende som isslag. Alle indtrykkene er svære at styre, uhyret fra dybet overmander hende, hun mister sig selv i malstrømmen. Struben slår knob på sig selv. Hun kan ikke kende forskel på dem og hende, syn og lyd, liv og død. Overvældet af livet ønsker hun at ramme bunden og få fodfæste, om end kun for en kort stund, men også tiden bliver udvasket. Basket og magtesløs i havstrømmen trækkes hun længere ned. Indtrykkene bliver ved, som tidevandsbølger der kun trækker sig for at vende tilbage med endnu større kraft. Alt går i stå, og går så hurtigt. Følelserne er altoverdøvende og intetsigende. Misbilligende ser hun under sig et uendeligt bundløst mørke. Tårerne løber og eroderer rynkernes dybe dale i hendes ansigt. Mægtigt slår håret ukontrolleret om sig som bølgetoppe i storm. Hun kniber med øjnene, orkanens øje åbner sig for hende. Hun venter ikke mere.

Du kan høre Alexander læse sit digt op ved at scanne QR-koden.

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 1. semester

Digte

NoSunshine

Indsendt af Thomas Tandrup Lamm, 5. semester

Cinema NoSunshine stopper brat En blå himmel kan også være kold Jeg tuner ind på radio NoSunshine I køkknet fjern musik, AM tåger Vandet bobler, Det brune støv bruser op og bliver til kaffe Radioen taler i tunger om et glas palads jeg falder foran den, i bøn og ofrer mine knæskaller - hele dagens indhold, for et par minutter mere

en blå himmel kan også være en gold ødemark, og kold som en mor der skal på arbejde Jeg er et sløret glas-øje i et krystal palads radio NoSunshine stopper brat og jeg stirrer ud på den kolde himmel og alt bevæger sig omkring mig og alt bevæger sig omkring mig

Mut Tue

Indsendt af Thomas Tandrup Lamm, 5. semester

Man har draget et hvidt klæde over mig Ikke fordi jeg er død, — nej, mit hjerte slår endnu — Men fordi jeg ikke har bevæget mig i en tid længere end hvad man kunne forvente Man blev træt af at viske støvet af mig, Træt af at fugte mine øjne, Træt af synet og af skammen, og det er da lettere at stole på en hvid bølgende overflade Der ikke røber for meget

Man husker mig stadig, Man kan stadig høre mit åndedræt, også over musikken der spiller nu og da, og støvsugeren, og skænderierne De har flyttet mange møbler ud af stuen og andre har de beklædt med hvide lagner Der står tilbage som mutte tuer, Man husker mig stadig, men jeg bliver Svagere med dagene Svagere, og svagere

Du kan høre Thomas læse sine digte op ved at scanne QR-koden.

Synæstesi

Når julen smager af koriander Emilie Ringgaard & Katrine Kromann Brandt, 1. semester Prøv at fjerne blikket fra Psyklen et øjeblik, og se om du kan finde en rød ting i lokalet. Det burde være muligt i denne juletid. Måske en lille nisse eller et julehjerte? Hvad erfarer du? Hvis du er som de fleste, erfarer du farven rød. En synæstetiker, hvis synæstesi relaterer sig til farver, ville måske samtidig erfare smagen af koriander. Føj for pokker! Synæstesi er et usædvanligt fænomen, der er karakteriseret ved en parring af en bestemt stimulus med en bestemt sanseerfaring (Simner, 2012). Stimuleringen af en sans ledsages dermed af et andet sansemoduls indtryk. Det kan f.eks. være, at når synssansen påvirkes, så oplever man også, at smagssansen påvirkes, selvom dette i realiteten ikke er tilfældet. Nogle psykologer argumenterer for, at synæstesi ikke kun opstår mellem to sanser, men at det også kan opstå i form af en kobling mellem et sanseindtryk og et kognitivt fænomen som sprog eller tanker (Simner, 2012). Et eksempel på dette kan være, at nogle mennesker får en stærk oplevelse af et køn eller en personlighedstype, når de erfarer en bestemt række bogstaver eller tal. Bogstavet ’w’ kan således være en kedelig forelæser, og tallet ’9’ en glad julekone.

Der er ikke særlig mange mennesker, som oplever synæstesi, og fænomenet er dermed også defineret ved det faktum, at synæstetikere erfarer forskelligt fra det gennemsnitlige menneske. Hvis du er synæstetiker, er du derfor lidt unik! Synæstesi manifesterer sig på mange forskellige måder, men fælles for alle varianter er, at de opstår spontant og opleves som normale erfaringer af synæstetikeren. For de fleste er parringen forholdsvis konstant, hvilket vil sige, at for vores synæstetiker vil farven rød næsten altid smage af koriander. Et menneske med en anden variant af synæstesi ville måske næsten altid erfare lugten af sure sokker, når de hører en bestemt tone fra sangen Bjældeklang. Det kunne blive en lang december.

Synæstesi

Studier med udgangspunkt i hjernescanninger har desuden vist, at der er en neurologisk basis for synæstesi. Mennesker, der oplever synæstesi, har nemlig atypisk hjerneaktivitet, som spejler deres synæstetiske

beretninger (Simner, 2012). På baggrund af dette kan der argumenteres for, at synæstesi er noget, man er født med, og ikke noget man kan lære. Det vil sige, at

vores synæstetiker ikke kan starte en revolution og få os alle til at smage koriander, når vi ser farven rød - heldigvis! De fleste af os vil nok være enige om, at rød er julens farve, og den kan jo ses overalt i december. I den forbindelse kunne det være ret fedt at være en sy- næstetiker, der smager chokolade, når man erfarer farven rød - sikke mange kalorier man kunne spare! Vi kan dog ikke glemme vores stakkels synæsteti-ker, der parrer farven rød med smagen af koriander. Med tanke på dette er det måske alligevel meget godt, at det er de færreste af os, der går rundt med denne variant af synæstesi, medmindre man har nogle alternative smagsløg. Prøv igen at fjerne blikket fra Psyklen et øjeblik. Hvad smager julen af? Hvis du er som de fleste, ville du bl.a. svare kanel. Tænk hvis julen ikke smagte af kanel, men af koriander hvor trist ville det ikke være?

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 1. semester

Alternativ jul

Jul uden sne, flæskesvær og gaver I Danmark har vi rigtig mange traditioner for julen. Måske kender du følelsen af, at det hele skal være på én bestemt måde, ned til mindste detalje, for at det for alvor bliver jul. Du har måske endda et lille julekompleks? I så fald vil tre psyklister give dig lidt eksponering for temmelig alternative former for juletraditioner. Så bliver onkel Olavs risalamande med lakrids måske lidt mindre konfliktfremkaldende. Buon Natale! Marco Fortuna, 5. semester Skribenten her er ¼ italiener, og meget stolt af det. Han har også boet tre måneder i pizzaland og haft en smuk fidanzata (kæreste) fra den sydlige del af støvlen. Dog: selvom Italien fylder en del i hans hjem, har han altid svoret til de gamle danske traditioner, når det kom til julen. Men hvordan fejrer man egentlig Jesu fødsel i den katolske højborg? Først og fremmest, så er folk langt mere religiøse end herhjemme, og i næsten alle hjem står et lille krybbespil med et klæde over Jesu vugge, der først fjernes d. 25. december, hvor Han jo retteligt er født. Af samme grund er d. 24. december heller ikke nogen festdag; i stedet går man til midnatsmesse kl 12, og mange unge turer derefter videre rundt

i byen. Gadebilledet er præget af juletræer og røde og grønne farver, snelandskaber og julemænd. Men også mange helgenbilleder og andre religiøse symboler. Du vil dog sjældent se levende lys eller imitationer heraf, da det er forbundet med at ære de døde, hvilket jo står i kontrast til at højtiden er en fødselshyldest. Det lyder måske vildt, men gaver er heller ikke det helt store (omend denne tendens er ved at vende), i stedet er d. 25. fyldt med familie og mad, mad, mad og mad. Den helt store julespise er lasagne (é vero!). Og traditionen for dessert er panettone, en luftig sandkage med tørret frugt, der pyntes med flormelis. Til dén drikker man den søde champagne Spumante, som børnene også får, men ingen bliver fulde, for det bliver italienere ikke. Bagefter er folk ekstremt mætte - måske er det derfor de ikke danser om juletræet. De tror på julemanden, han hedder San Nicola og kommer fra byen af samme navn i Syditalien. Santa Claus er en afledning heraf. ‘Julemanden er fra Grønland’ er noget fis at sige. Julemanden er en stolt italiener. Merry Christmas Mate! Katrine Kromann Brandt, 1. semester Hjemme hos min familie er det rigtig jul, når der bliver pyntet juletræ, og min mor Illustrationer af Lise Høgsvig Jessen, 1. semester

Alternativ jul

sætter Stig Rossens jule-cd på. Derfor var julestemningen også lidt svær at finde sidste år, da jeg var i Australien som au pair, hvor træet var lavet af plastik, og Stig Rossen ikke ligefrem kan siges at være noget ved musikken. Julen er en sjov tid i Australien. De har lidt svært ved at etablere deres egen jul, og det er tydeligt, at de er meget påvirkede af Storbritannien og de andre lande i den vestlige civilisation. Især det faktum, at de fleste andre lande i denne civilisation fejrer jul om vinteren, skaber lidt problemer. Butiksvinduer vil derfor være pyntede med snefnug af plastik, folk hænger lyskæder op; jeg så endda nogle, der skulle ligne istapper, og ’Let It

Snow’ brager ud af radioen. Dette finder sted, alt imens folk bader og surfer, et-liters dunke af solcreme pryder køkkenbordet, klimaanlægget kører for fuld skrue, og man mødes til en sausage sizzle on the barbie. Dette kan ærligt talt godt være lidt forvirrende, og Albie på tre år spurgte da også juleaften, om der ville være sne julemorgen. Da vejrudsigten sagde 38 grader for den efterfølgende dag, blev det et nej til sne. I stedet brugte Albie det meste af dagen indenfor i klimaanlæggets nåde eller i poolen, der med sine 30 grader virkede ganske kølende. Min juledag forløb nogenlunde ligeledes med undtagelse af, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med Christmas pudding og en rigtig

Alternativ jul

pavlova, der skulle forsøge at hamle op med risalamande. Det var både spændende og en smule angstprovokerende at holde jul på den anden side af jorden, men én ting må man give den australske jul; den er langt mere afslappet end den danske, selv når den fejres med tre små drenge. Der manglede dog også et eller andet, som en australsk version af Jingle Bells ikke kunne gøre op for. Der manglede lidt kulde, en lugt af gran og selvfølgelig selveste Stig Rossen, så i år bliver det et glædeligt gensyn med de danske juletraditioner for mig. Livlig* jul Katrine Lea Straarup, 7. semester Hvis der er noget ved den danske jul, som mange har meget kært, så er det julemaden og at samles om julemåltidet med familie og venner og spise ting såsom flæskesteg, and og store mængder brun sovs baseret på stegesaft og fedt fra det dyr, man nu engang sætter til livs. Dette er dog en del af julen, undertegnede har valgt ikke at ære de sidste 12 år, da jeg er vegetar. Nu tænker du måske: stop, nej, vent! Og hvad med flæskestegen? Er det ikke kedeligt at fejre jul uden kød? Dette er nogle af de reaktioner og spørgsmål, jeg normalvis får, og så undrer mange sig over, hvad man så spiser, når man er vegetar eller veganer. Svaret er meget simpelt, at man kan lave de fleste former for julemad fuldstændig plantebaseret, hvis bare man bytter nogle ting ud. For eksempel kan man få mange

gode vegetabilske alternative former for kød, som kan trylles om til noget, der minder om and. Man kan lave forskellige former for svampepostej med tilhørende sovs, der er mindst lige så god som den brune sovs baseret på dyr - så næ, det er slet ikke så kedeligt, som man skulle tro! Jeg har faktisk erfaret, at min altspisende og meget flæskestegs-glade familie er nysgerrig og gerne sniger noget af min julemad op på tallerkenen ved siden af flæskesvær og andebryst. Man skal bare tænke umami, umami og umami … og så rå mængder sovs selvfølgelig. Derudover smager risengrød og risalamande glimrende baseret på plantemælk og -fløde. Så fortvivl ej, hvis du for første gang skal holde en mere plantebaseret jul eller har et familiemedlem, der ønsker dette. Det kan sagtens lade sig gøre, og hvem ved? Din familie synes måske endda, at det er lidt spændende og lækkert. Hvis man savner inspiration til julemad, der ikke indeholder så mange dyr, så kan man surfe en tur på internettet, hvor madblogs såsom Kærlighed & Kikærter, Englerod og Avant Garde Vegan alle har rigtig gode bud på, hvad man kan lave af lækre sager til julebordet. *Vegetarian Society grundlagt i 1847, hævder at have “skabt ordet vegetar fra det latinske ‘vegetus’ som betyder ‘livlig’ (hvilket er hvordan disse tidlige vegetarer hævdede at deres kostplan fik dem til at føle sig) ...”

Juleplaner

En guide til en god december! Marie Rude Olesen, 7. semester Mørket, kulden og eksamenerne er desværre på vej, men frygt ej, der er masser af muligheder for hyggelige stunder. Jeg er kommet med lidt bud på nogle spændende, hyggelige og julede overspringshandlinger til december.

De traditionelle Når man taler om jul i Aarhus, kommer man ikke udenom de anbefalelsesværdige klassikere. Du kan bl.a. opleve den magiske Jul i Tivoli Friheden eller nyde den hyggelige julestemning i Den Gamle By (Gratis adgang efter kl. 15*). Du kan også tage forbi Aarhus Rådhus første søndag i advent (2/12 kl. 16.00) og se byens juletræ blive tændt eller udleve dit indre legebarn på skøjtebanen foran Musikhuset.

*Gælder studerende alle hverdage fra kl. 15 i julesæsonen (16/11-31/12)

Bliv klogere Talk: Stress is Both the Principle and Nemesis of Life Julestress … julegavekøb og en kalender proppet med julefrokoster - vi kender det alle, men stress er ikke altid en dårlig ting, men derimod grundlaget for alt liv. Kig forbi Kunsthal Aarhus og bliv klogere på stress’ dobbelte rolle (28/11). Talken er ifm. udstillingen Post Institutional Stress Disorder. Indblik: Jul – kulturel eller religiøs tradition Marie Vejrup, lektor i religionsvidenskab, fortæller om julen ud fra danskernes tro og religionsmønstre. (Arrangementet finder sted i Studenterhuset, 5/12, kl. 19)

De hyggelige Tag på AROS og hjælp 270 Gospelsangere med at synge julen ind (1/12), eller snup en kop glögg og syng med på julesangene til Jule-sangaften på Fair Bar (10/12). Man kan også ønske hinanden glædelig jul til Julegudstjenesten for unge og studerende i Domkirken (11/12) eller opleve landets smukkeste Luciaoptog i Your rainbow panorama (AROS, 13/12)

Speciale

Afhængighed lige ved hånden, eller? - Et speciale Indsendt af Mikkel E. Smidt, cand. psych.

Hvert semester afleveres bachelorog specialeopgaver, som har været mange måneder undervejs. Alligevel ender hele processen ofte med, at kun vejleder og censor får lov til at læse, hvad den studerende har arbejdet med. Det synes vi på Psyklen er en skam. Derfor har vi siden sommerferien forsøgt at videreformidle et koncentrat af både indhold og arbejdsproces bag udvalgte opgaver. I sidste nummer af Psyklen fortalte Krestine Hasselholm Larsen, 7. semester, om sin bachelor om hævnporno. Her i november-decemberbladet præsenterer vi Mikkel Smidt, som færdiggjorde sin kandidat i sommers. Smartphones er overalt! I kender nok godt følelsen. I går ned igennem gågaden og kan ikke undgå at se én eller flere personer gå med blikket dybt begravet i deres smartphones. Ellers har I måske oplevet, at jeres ven tjekker sin smartphone i tide og utide, imens I har gang i en samtale, med undskyldningen om, at det jo kunne være noget vigtigt. Smartphones er overalt! Vi er optaget af, hvad der sker i vores omverden og ønsker at være tilgængelige for vores medmennesker.

Men hvad er det hyppige forbrug af smartphones et udtryk for? Er vi blevet afhængige af vores smartphones? Afhængig eller tilgængelig? I mit speciale interviewede jeg seks universitetsstuderende om deres smartphoneforbrug og undersøgte, hvordan deres beskrivelser kunne hænges op på begreberne om afhængighed og vaner. Størstedelen af deltagerne så sig selv som afhængige af smartphones. Dog var der ikke tale om en afhængighed, der er sammenlignelig med afhængighed af heroin og alkohol. For deltagerne var der primært tale om en praktisk afhængighed, hvor smartphonen er en praktisk nødvendighed fremfor en sygeliggørende afhængighed. Nogle af deltagerne kunne godt opleve en følelse af stress og angst, hvis deres smartphone var væk. Dog betragtede deltagerne ikke disse følelser som noget, der gjorde dem fysisk syge, men noget, der gjorde det svært at lade smartphonen være. Deltagerne beskrev også, hvordan selviscenesættelse på sociale medier kunne påvirke ens eget selvbillede både positivt og negativt. Ifølge deltagerne er smartphones også med til dække et socialt behov, der kan tage overhånd på sociale medier. Eksempelvis

Speciale

havde flere af deltagerne oplevet på rejser, at det i sidste ende kom til at handle om at fange oplevelsen på Snapchat og Instagram fremfor at opleve oplevelsen. Konklusion: Smartphonen er en tidsrøver, men ikke en pusher! Afhængighed kan kobles til smartphoneforbrug på flere måder. Det er dog ikke ensbetydende med, at det kan sidestilles med afhængighed af heroin og alkohol. Hvis en patologisk tilgang anvendes på smartphone-afhængighed, så er det i min optik mere hensigtsmæssigt at bruge vaner som begreb til at beskrive problematisk smartphoneadfærd. Men hvis vi ikke kan adskille afhængighed fra smartphoneforbrug, så må vi ændre retorikken. Vi skal være skarpe på, hvordan vi bruger afhængighed, så vi ikke ender med at sygeliggøre normaladfærd. For hvis smartphoneforbrug kan gøre os syge, hvor går grænsen så for hvilken slags adfærd, vi kan blive syge af?

Processen: Specialet er en ordentlig mundfuld! Specialet er en lang proces, så det er godt at være ude i god tid. I sidste ende er det dig, som skal have mest ud af dit speciale, da ikke mange andre kommer til at læse det. Det er mærkeligt at bruge så lang tid på en opgave, som kun få mennesker kommer til at læse. Derfor bør du vælge et emne, som du gerne vil fordybe dig i og evt. bruge i dit fremtidige arbejdsliv. Afsluttende er det også vigtigt, at du tager hånd om dig selv i processen. Jeg oplevede, at det var svært at komme ordentligt i gang, da specialet var ensbetydende med et farvel til studielivet. Det er vigtigt, at du har dig selv med og ikke kører dig selv for hårdt! Specialet har sine op- og nedture, hvor du på et tidspunkt tænker, at du har styr på det, og i det næste øjeblik sidder du og river håret ud på dig selv af frustration. I sidste ende er det dog en lærerig periode, hvor jeg har lært en masse om mig selv. Hvis mit speciale har vakt nogen ekstra interesse, så skal man være velkommen til at kontakte mig. Illustrationer: Lise Høgsvig Jessen, 1. semester

Psykologisk Analyse

Retrospekt Indsendt af Thomas Tandrup Lamm, 5. semester Er han besat? Sindssyg og gal, eller ond!? Rodion Raskolnikov hæver øksen og ikke uden tøven, begraver han den i kraniet på den forskræmte Pantelånerske. Retfærdighed! Eller hvad? Romanen Forbrydelse og Straf finder sted i Tsar-tidens St. Petersborg. Omdrejningspunktet er Raskolnikov, der er en fattig jurastuderende fra snævre kår. Han lider af et svært tungsind og har i starten af bogen trukket sig tilbage fra sit studie, sine relationer og lever sine dage indesluttet i et kummerligt loftsværelse. Jeg vil her forsøge at forstå hvilke psykologiske dilemmaer, der leder op til mordet, og beskrive, hvorfor dette har almenpsykologisk relevans. Raskolnikov er et glimrende eksempel på et psykologisk splittet menneske. Det er som om, han har trukket sig tilbage, ind i logikken og væk fra kroppens og materialitetens verden. Da han er afskåret fra mellemmenneskelig omgang, og hans tænkning ikke afstemmer virkeligheden, bliver den forvrænget af den bitterhed, han samtidig nærer til tilværelsen.

ber sig selv i Napoleons billede, som en Nietzscheansk overmand, som en ensom ulv i en verden af får. Ved at berøve en nidkær pantelånerske kan han opnå en form for momentum i livet, udfolde sit potentiale og derfra opnå en position i samfundet, hvor den gavn, han yder, er mere værd end det enkelte liv, han tager. Hans offer bliver dehumaniseret (kaldt en lus), og parallellerne til div. totalitære regimer er åbenlyse. Ligeledes er der her paralleller til generelle radikaliseringsmekansimer. Hans logik taler ham egentlig først fra mordet, men en drøm gør det klart: Noget må ske. Han må dræbe hende. Det virker som om, logikken er et tyndt slør, der adlyder og formes i overensstemmelse med urolige dybereliggende behov. Raskolnikov væmmes over tilværelsen og hans medmennesker, fordi de konstant skuffer ham og ikke lever op til hans abstrakte forestilling af verdens virke. Han lever i sin logik, fordi det er det eneste domæne, hvori han opnår en grad af elegance, autonomi og frihed. Måske dræber han hende i stedet for at dræbe sig selv? Den spænding, der er bygget op, skal i hvert fald forløses på sin vis.

Han bruger sin solipsistiske logik til at værne om et skrøbeligt selv. Han ska- Raskolnikov er ikke ond men forskru-

forbrydelse og straf af Fyodor Dostoyevskiy

et. Hans værdisystem er ude af trit med verden. Det ene øjeblik begår han mord, og det næste giver han sine sidste penge væk til en luder af sympati. Raskolnikov er en skuffet idealist, da han dybt nede godt ved, at verden og dens nødvendigheder er ude af trit med hans rigide idealismer. Han kan dog ikke give afkald på sig selv - til dette er hans stolthed for stor, og han vil ikke leve og være ganske ordinær. Således må han leve i en form for eksistentiel spænding.

Raskolnikov viser os, at vores daglige logik er fejlagtig og farvet af vores karakter og situation. Den tjener allerførst opretholdelsen af selvet og ikke et højere mål. Han viser os, at kroppen og verden ikke tåler alle fortolkninger ligeligt og ikke altid er til at forme efter vores idealer og ambitioner. Således må man afgive sin stolthed og acceptere forvirringen og skuffelsen; den dybe, ontologiske skuffelse over livet, og at det trods alt ikke er mere end dét.

Efter mordet bliver han syg og er sengeliggende. Det viser sig, at han har et velfungerende netværk; dem som kender ham, kender ham som et godt menneske og vil gerne hjælpe ham, men han afslår blankt og stolt deres hjælp.

Til sidst vil jeg mene, at Dostojevskij prøver at vise, at den rationalisme, der har præget den vestlige tænkning så markant, ikke er en tilstrækkelig model til at forstå mennesket. Denne kritik gør ham beslægtet med diverse fænomenologer og postmoderne tænkere. De psykologiske arvtagere af rationalismen er behaviorisme og kognitivisme, og man kan stille sig spørgsmålet, om der i disse videnskabelige paradigmer ikke er en nært indbygget blind plet over for de fænomener og dynamikker, der kommer til udtryk i Raskolnikovs tragedie? Disse tilgange har båret deres frugt, men vi må gøre os deres begrænsninger meget klare og sætte os udover dem, når tiden er. Forbrydelse og Straf er paranoia, spænding; et perspektiv ind i de mørke kroge af menneskets natur, der er vel værd at stifte bekendtskab med.

Det er som om, der er to forskelligrettede intentionaliteter lejret i ham. Den ene tror på retfærdigheden af, hvad han gjorde, og modsat vil den anden gerne straffes for den handlinger og opnå forløsning. Som en galning flakker han efter mordet byen rundt, genopsøger gerningsstedet og flirter med politiets efterforskning. Det er som et resultat af åbenlys selv-sabotage, at han til sidst bekender mordet. Spændingen forløses endelig. Han tilstår og bliver stoisk sendt i fangelejr.

Boganmeldelse

Boganmeldelse ‘Drengen, der voksede op som hund – hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling’, af Bruce D. Perry og Maia Szalavitz Katrine Lea Straarup, 7. semester

I Drengen, der voksede op som hund, får man som læser et fagligt og personligt indblik i børnepsykiater Bruce Perrys udvikling som fagperson. Samt et udvalg af casemateriale om de udsatte og traumatiserede børn, han i sin tid som kliniker har været med til at behandle. Bruce Perry er en internationalt kendt forsker indenfor børnepsykiatrien, og han har forsket indenfor områderne PTSD, kriser, tilknytning og traumer hos børn. Perry har udviklet den neurosekventielle tilgang, som er en udviklingspsykologisk forståelse af traumer hos børn. Den tager udgangspunkt i den neurobiologiske udvikling; altså at hjernen udvikler sig i sekvenser, hvor de mest primitive og centrale områder udvikles først, hvorefter de højere lag udvikles. Eksponering for belastende oplevelser og miljøer kan føre til, at nogle funktioner udvikles langsommere eller fungerer dårligere, hvilket man ifølge den neurosekventielle tilgang kan stimulere frem og/eller afhjælpe gennem den rette behandling. Perry har været med til at revolutionere måden at tænke om børns traumer, da man før i tiden havde en grundtanke om, at børn

evnede bare at ’’komme sig’’ på baggrund af en medfødt resiliens, og at de ikke på samme måde som voksne blev skadede af traumer. Sammen med de forskellige cases, præsenterer Perry relevant teori i relation til tilknytning og traumer med vægt på, at det hverken er arv eller miljø, der gør skade alene, men at det er en bland-

Drengen, der voksede op som hund

ing af de to sammenlagt med menneskers almene biologiske udvikling. Perry tager dermed et bio-psyko-socialt blik på udviklingen af og baggrunden for børns belastningsreaktioner samt behandlingen af disse.

riudvikling. Der er meget lidt tung teori i den, så alle kan være med. Den er samtidig interessant fagligt, da Perry netop bruger børnenes tragiske historier som eksempler på, hvordan tidlig omsorgssvigt og anden belastning kan føre til svære reaktioner senere hen. Drengen, der voksede Fokus i bogen er som nævnt en gennem- op som hund kan derfor varmt anbefales. gang af meget hjerteskærende sager om børn, der alle har belastende oplevelser i bagagen, som har påvirket deres udvikling. Heriblandt er f.eks. historien om børnene fra sekten Branch Davidian, som levede under rigide og belastende forhold under en hård, religiøs leder. Historien om pigen Tina, der vidnede det brutale mord på sin mor og historien om drengen Peter, Drengen, der voksede op som hund der voksede op under barske, umenneBruce D. Perry og Maia Szalavitz. skelige forhold. Sagerne byder hver især 303 sider, Hans Retizels Forlag, 2011 ind med indsigt om, hvordan person244,95 kr. hos Saxo.dk ers udviklingshistorie kan påvirke dem, samt hvordan arv og miljø kan være både beskyttende og belastende faktorer. Bogen kan anbefales til alle, der er interesserede i omsorgssvigt, traumer og udviklingspsykologi generelt. Bogen er letlæselig, da den mest består af fortællinger om børnenes historier, Perrys karriere og teo-

Boganmeldelse

Boganmeldelse: Undtagelsen af Christian Jungersen Signe Lehn Brand, 3. semester

Du har sikkert set den på dine forældres bogreol - forsiden ser en anelse klichéfyldt ud med den ene røde knappenål blandt de sorte. Undtagelsen lyder som endnu en halvtør kriminalroman, som du tilfældigt udvælger blandt mange, blot for at udfylde din kedelige efterårsferie med nogle andres tanker end dine egne. Og bogen handler da også om mobning på arbejdspladsen DCIF (Dansk center for Information om Folkedrab) og om en tilsyneladende banal gåde vedrørende dødstrusler til tre af hovedpersonerne – øjensynligt tilsendt fra en medarbejder. Men lad dig ikke snyde af den kedelige forside og øjensynligt banale handling! Bogen viser sig nemlig at være nok så finurlig. Den er nemlig delt op, så forfatteren skiftevis tager de forskellige hovedpersoners perspektiver på den fælles handling, som bogen udformer. Dette kan umiddelbart lyde en smule anstrengende, men det virker usandsynligt godt, da man ikke kun skifter ”jeg-fortæller”, men også sympatiposition. Man når mange gange i løbet af bogen at skifte mellem, hvem man

”holder med” af de fire hovedpersoner, og Christian Jungersen formår at afsløre lige tilpas meget om hver, til at man ikke kan være sikker på noget som helst. Endnu en eftertænksom detalje i bogen er, at man tidligt bliver præsenteret for idéen om, at én på arbejdspladsen muligvis lider af DID (Dissociative Identity Disorder), hvilket får læseren til, sammen med den skiftende jeg-fortæller, konstant at lede efter små tegn på, hvem dette kunne være. Denne drejning er desuden sløjfen på værket i forhold til den skiftende jegfortæller, for pludselig kan man ikke en-

Undtagelsen

gang længere stole på den, hvis kapitel man er inde i – for hvad nu hvis denne person lige nu undertrykker viden der beviser, at hun selv er den skyldige? Som bogens handling skrider frem, sker der hele tiden nye drejninger på situationen, og alle ser i små glimt ud til at være den, der har sendt dødstruslerne. Alle har en række af incitamenter som gør, at man kunne tro, det er lige netop dén person, der har gjort det! Men både personer og incitamenter forbliver igennem bogen flydende, og først på allersidste side finder man (måske) ud af, hvem der står bag ikke blot dødstrusler, men også ombytning af gigtpiller, svineblod hældt ud over en medarbejder og sågar et mord. Jeg kan varmt anbefale Undtagelsen, som jeg synes er en god og kreativt opbygget historie, hvor svarene ikke er så gudsjammerligt forudsigelige, som i så mange andre bøger i samme genre, men hvor der er plads til, at man også selv virkelig kommer i tvivl – ikke kun om bogens gåde, men også om filosofiske overvejelser, som blandt andet spørgsmålet om menneskets (iboende?) ondskab.

Desuden: cadeau til Christian Jungersen for at skrive med så stor empatisk sans i alle de kvindelige hovedpersoners tanker og handlinger, at man kun i små glimt ænser den mandlige tankegang.

Undtagelsen af Christian Jungersen 624 sider, Gyldendal, 2006 200 kr på saxo.com

boganmeldelse

Litteraturanbefaling v. Dorthe Berntsen, leder for Con Amore og professor i psykologi v. Katrine Lea Straarup, 7. semester

Hvis du ikke allerede har læst denne klassiker i dansk litteratur, vil jeg anbefale dig romanen De Nøgne Træer af Tage Skou-Hansen. Den foregår i Aarhus under besættelsestiden, og beskriver en gruppe unge (flere af dem er studerende ved Aarhus Universitet), som lidt naivt involverer sig i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Ligesom unge i dag, har de sindet fyldt med tanker om livets mening, om man har fundet den rette hylde, det rette studie, den rette kæreste og så videre. Man følger hovedpersonen Holger, som er nybagt student, gennem hans ture rundt i Aarhus på genkendelige steder, hans samtaler med de jævnaldrende, han har fået til opgave at prøve at rekruttere til modstandsbevægelsen. Man følger ham til vilde fester, under sabotageaktion, hvor hans bedste ven omkommer, og især i hans møde med en umulig, men meget intens kærlighed

til en gift kvinde. Det er en eminent spændende roman om livets store spørgsmål, når de pludselig rammer en generation, der er unge på et dramatisk tidspunkt i historien. Skulle man være i tvivl om det hele er foregået, kan man bagefter gå hen og læse mindetavlen her på universitetet, lige uden for aula (mellem aula og buegangene) ved den gamle hovedindgang. Der står navnene står på de studerende ved Aarhus Universitet, som mistede livet i ”kampen for Danmarks frihed”. Jo, det skete. Men De Nøgne Træer er ikke en krigsroman, snarere en kærlighedsroman. En roman om lidenskab og drømme, og den pris man kan betale, når man prøver at forløse dem.

Luftangrebet på Gestapos hovedkvarter ved AU, 31.10.1944

Rebus Vend Psyklen 90 grader!

Julerebus!

Du deltager i konkurrencen om at vinde et gavekort pĂĽ 250 kroner til Stakbogladen ved at sende lĂ¸sningen af julerebussen til psyklen@gmail.com senest d. 15. december 2018

tegneserie

af Alexander Leonhard Birk SĂ¸rensen, 3. semester

kalender og info

NOV/ DEC 20-24 24 5 17

Revy - spilleuge

FF - Gatsby-fest

Hyggocampus - Julebanko

JAN 2 4 18-27

KC - 1. og 5. semesters afleveringsbar KC - 3. semesters afleveringsbar

Skitur for psykologi

Fapia - Julefrokost

Psyklen er en del af