November&december16 by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #november&december16

VALG OG KÃ&#x2020;RLIGHED

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR Sabrina Rathje Signe Haarhr Muld

REDAKTION Anders Kohls Angel Poopalasingam Emma Duus Nielsen Kathrine Lea Straarup Maja Karoline Lassen Peter Norlyk

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

LAYOUT Sabrina Rathje Signe Haahr Muld

ILLUSTARTIONER Anders Kohls Sabrina Rathje

# november&december 16

06 08

Forskningsnyt

Det magiske tal: Valg af (sex)partnere

Maja Karoline Lassen

En feminists bekendelser

Vinder af konkurrence: Donald Tumps diagnose

Konkurrence: Vind et gavekort til Stakbogladen

Eventkalender

Angel Poopalasingam

Indtryksstyring på Tinder

Psyklen tester: Datesteder

Signe Haahr Muld

Anders Kohls Kathrine Lea Straarup Sabrina Rathje Signe Haahr Muld

Fravalg af kærlighed

Det monogame parforhold og swingermiljøet

Anders Kohls

Kloge hoveder om valg og kærlighed Hverdagen på Psykologi Illustrationer af Anders Kohls Peter Norlyk

Angel Poopalasingam Kathrine Lea Straarup

Voxpop: Hvad er det vigtigste valg, som du har truffet for nylig, og hvorfor? Kathrine Lea Straarup Sabrina Rathje

leder

Valg og kærlighed af Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld

Det vestlige senmoderne samfund er en tid, hvor der i den grad er blevet sat fokus på valgfrihed. Ungdommen bliver ikke bare bombarderet med valg, men også med forestillingen om, at vi skal være taknemmelige for denne valgfrihed. Med tanke på alternativet skal vi selvfølgelig være takemmelige, men valget er også lig med ansvaret for konsekvensen. Valgfrihed betyder at vi i princippet kan tage kontrollen over vores eget liv, men virkeligheden er bare ikke altid så lige til, da nogle valg altid vil være sværere at tage end andre.

nogen i monogame forhold, andre alene, og nogle er åbne for lidt af hvert. Kan man vælge kærlighed fra eller til?

Når det kommer til kærlighed, kan valget synes skjult eller ikke tilstedeværende. Kærligheden og lysten til et andet menneske kan dukke op hvor som helst og når som helst, men alligevel lever

God læselyst og på gensyn i det nye år!

I dette nummer har vi fokus på valg og kærlighed. Du kan bl.a. læse om valg af partner, test af dateteststeder og Tinder, fravalg af kærlighed samt valget om at stå udenfor normen om monogami og at gå i swingerklub. Derudover findes der i bladet flotte illustrationer fra hverdagen på Psykologi, en feminists bekendelser og chancen for at vinde et gavekort til Stakbogladen!

Med hilsen fra Psyklens redaktører Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld

forskning

Forskningsnyt af Angel Poopalasingam

Lav selvtillid blandt Tinder-brugere Nu, hvor Psyklen i denne udgave har valgt at teste Tinder, har det aldrig været mere oplagt at se nærmere på, hvad appen rent faktisk kan sige om dens brugere! Et nye studie, foretaget af adjunkt ved University of North Texas, Jessica Strübel viser, at brugere af datingappen har en dårligere selvopfattelse, tenderer til at objektivere deres udseende og i højere grad er utilfredse med deres krop, end dem, der ikke bruger appen. Strübel udtaler, at ”folk lever i en urealistisk verden, hvor de danner uopnåelige idealer og forventninger, som ikke kan imødekommes. Det skaber et 24/7 konstant behov for vareta-gelse af indtryk og udseende.”

Ifølge studiet, der er foretaget på 1317 amerikanske studerende, er den dårlige selvtillid og utilfredshed både udbredt blandt mænd såvel som kvinder, men det viser sig dog, at det især er mænd, der i undersøgelsen beretter om de laveste niveauer af selvværd. Dog peger eksperter for området på, at studiet ikke er repræsentativt, idet stikprøvestørrelsen er lille, sammenholdt med de omtrent 50 millioner brugere på globalt plan. Derudover ser undersøgelsen ikke nærmere på, om dem med dårlig selvtillid er uforholdsmæssigt tiltrukket af appen, eller om det er appen, der påvirker brugerenes adfærd. Kilde: videnskab.dk

Forskning

Du bliver et meget bedre menneske af at være religiøs

En sådan opfattelse af en mo-raliserende gud ses bl.a. hos kristendommen og islam. Lektor på Aarhus Universitet, Dimitris Xygalatas har deltaget i dette studie, og han påpeger, at vores syn på gud har en direkte betyd-ning for, hvordan vi agerer i vores hverdag, og vigtigst af alt, hvordan vi handler over for andre mennesker.

Sådan lyder det i hvert fald fra forskere på Aarhus Universitet, som har deltaget i et internationalt studie. Studiet peger på, at vi mennesker er mere tilbøjelige til at opføre os mere socialt og ærligt, såfremt vi tror på, at der findes en moraliserende gud, der straffer dårlig opførsel.

Hvad der dog er grundlæggende for studiet er, at man ikke har valgt at undersøge, hvorvidt man tror på en gud, men nærmere hvilken gud man tror på. Hvis man retter fokus på de mindre samfund, understreger Xygalatas, at det her er udbredt at dyrke mere lokale guder såsom ånder og forfædre, hvor den religiøse tendens er, at man i højere grad giver offergaver til disse guder, frem for at underligge sig et moraliserende livssyn. Kilde: videnskab.dk

VALG OG KÆRLIGHED

Det magiske tal: Valg af (sex)partnere af Maja Karoline Lassen

Tallet over alle tal, det mest diskuterede antal, det magiske tal: Nemlig antallet af sexpartnere. Hvad er det perfekte antal sexpartnere, og findes det overhovedet? Hvor vigtigt er dette tal overhovedet? Og har dette gyldne tal betydning for valg af langsigtet partner? Jeg har gået grundigt til værks for at besvare disse spørgsmål og udfrittet samtlige veninder om noget så privat som antal sexpartnere. Mange vil hellere fortælle om, hvor tit de skider, deres religion eller at de har fået klamydia. Der er ikke meget, der er så privat som antallet af seksuelle partnere. Hvad skyldes dette? Formentlig frygten for, at hele ens person bliver bedømt ud fra et enkelt tal og frygten for, at man ikke falder indenfor ’normalen’. Men hvad er normalen?

Ifølge en britisk undersøgelse er det perfekte antal 10 tidligere sexpartnere. En såkaldt gylden mellemvej mellem at være erfaren og virke billig. For mange var 20 tidligere seksuelle partnere et direkte turnoff. Ergo er 10 sexpartnere ønskescenariet. Men hvad er realiteten så? En amerikansk undersøgelse af voksne mellem 20-59 år viser, at kvinder gennemsnitligt har 4 sexpartnere og mænd 7 sexpartnere. Dog er det naturligvis meget forskelligt afhængig af blandt andet køn og generation. Hver tredje mand skal igennem en større regneproces, hvis han skal fortælle sit antal seksuelle partnere og kan ej heller huske alle deres navne. Blandt kvinder er dette kun gældende for hver tiende. Endvidere har 42% af den unge befolkning haft mere end 10 sexpartnere, hvilket antyder en større seksuel frigørelse end tidligere. Mine veninder var generelt meget enige med overstående. Både for dem selv og deres potentielle livspartner var ca. 10 et perfekt antal. Der ses dog en tendens til, at kvinder generelt underdriver deres antal, og mænd overdriver. Mænds ego kan hurtigt blive såret, hvis deres livspartner har et højere antal seksuelle partnere end dem selv, og kvinder frygter ofte at blive mødt med fordomme, hvis deres antal er for højt. Derfor er det ikke unormalt at lyve om ens antal. Trods den stigende seksuelle frigørelse, normaliseringen af one night stands og fænomenet ”bollevenner”,

VALG OG KÆRLIGHED

hersker der altså DESVÆRRE stadig et billede af manden som den erobrerende tyr og kvinden som uskyldig og ren. Denne opfattelse er ikke ny men har et klart evolutionært grundlag. Det har tidligere været adaptivt for mænd blot at sprede deres gener så meget som muligt, hvorimod kvinden har meget mere at ’tabe’ ved at have sex, da hun har chance for at blive gravid og få et barn ved blot et samleje, som i høj grad vil kræve ressourcer, tid og energi fra kvinden. Men har dette magiske tal så betydning for senere parforholdsudsigter? I denne sammenhæng spurgte jeg mine veninder, om de vil kunne have et længerevarende, muligvis livslangt, forhold til en mand, som havde haft over 100 sexpartnere. Der var generel konsensus om, at de ville ønske, at de kunne svare, at de var ligeglade med det. At det bare var et tal, som ikke betød noget, hvis det var ægte kærlighed, men de var meget i tvivl. En veninde sagde: ’’Jeg kunne forestille mig, at jeg ville holde mig tilbage og tænke, at jeg blot var den næste i rækken og dermed føle mig som et bytte fremfor et ønske.’’

Snakken fortsatte, og en anden sagde: ’’Det ville skabe for meget usikkerhed og i princippet unødvendig jalousi, for hvis det nu var min kæreste eller mand, var det jo mig, som han havde valgt, og jeg ville netop ikke bare være nummer 101 i rækken. Men hver gang jeg ville møde en af hans veninder eller bekendte, ville jeg tænke: Har han også haft sex med hende? Det ville simpelthen være for psykisk hårdt.’’ Lige præcis som dem i den britiske undersøgelse, som anså blot 20 som et turn-off, kunne de ikke lade være med at blive frastødt af tanken om et så højt antal sexpartnere. Ergo lader det til, at ens valg af sexpartnere har betydning for, om man vælges som en langsigtet partner, også selvom vi ikke ønsker, at det skal være sådan. Jeg vil dog vove at påstå, at det er, hvordan du har det med dit magiske tal og ikke selve tallet, som i sidste ende er (og burde være!) afgørende og vigtigst. Antallet af sexpartnere er kun en lille brøkdel af din person og siger akkurat lige så lidt om hele din person som antallet af 12-taller på dit karakterblad og cifrene på din lønseddel. Kliché eller ej, så er vi alle meget mere end et tal.

Illustration af Anders Kohls

VALG OG KÆRLIGHED

Indtryksstyring på Tinder af Signe Haahr Muld

Sociologen Erving Goffman præsenterede os i 1959 for begrebet Indtryksstyring. Indtryksstyring handler om, hvorvidt vi i et socialt møde altid vil forsøge at styre de andres indtryk af os. Denne indtryksstyring er en funktionel iscenesættelsesproces, der udgør rammer for både individ og sociale normer. Dette sker vha. både bevidste og ubevidste processer - den information vi giver og den information vi afgiver. Begge former for kommunika-tion er med til at skabe vores face. Vores face opbygges ubevidst eller bevidst gennem f.eks. attitude, fremtoning eller udsmykning (Kristiansen 2005).

matches end andre? Dette kommer selvfølgelig an på Tinder-brugerens agenda (skal vi have så mange matches vi kan, eller har vi kun brug for ét rigtigt?), og på, om vi alle sammen er enige om det ideelle. Det er vi selvfølgelig ikke, da vi alle er forskellige individer, med forskellige lyster og interesser, men der må være nogle indtryksstyrende tendenser, der er mere populære end andre. Når man spørger seks fyre på Tinder: ”Hvorfor har du valgt at præsentere dig selv med tekst og billeder som du har gjort her på Tinder?”, får du ikke svar fra alle. Dem, der svarer, skriver, at deres præsentation er en god beskrivelse af, hvem de er i ”virkeligheden”. Men som Goffman skriver er rollespillet lig med virkeligheden, og vi vil altid fremstå mere ideelt on-stage, end vi egentlig er offstage. Det er f.eks. næsten kun høje fyre, som skriver deres højde.

Goffman beskriver hverdagen som et rollespil, hvor alle om regel samarbejder for at opretholde alles faces. Vi har en bestemt optræden i de forskellige kontekster hverdagslivet udspiller sig i. Denne optræden kan være idealiseret, hvilket betyder, at individet forsøger at optræde som det ideelle ansigt udadtil ift. den Tinder er i den grad et on-stage forum, dominerende norm. hvor det handler om et lynhurtigt valg af Hvis hverdagen er et rollespil, hvor vi den ideelle partner, så her tæller en kortfatforsøger at opretholde det ideelle face, tet præsenta-tion af sig selv meget. Et par er Tinder den optimale scene for vores af fyrene, som svarede, lagde meget vægt selviscenesættelse. På Tinder kan vi 100% på det gode førstehåndsindtryk – det rigvælge, hvilken information vi giver, og tige billede eller en sjov tekst. De fleste ser frasortere alle de fejl, vi nogle gange af- ikke på andet end det første billede før de swiper til den næste, hvilket måske viser, giver i et real life face-to-face møde. at man alligevel ikke kan lade være med at Men hvorfor får nogle så mange flere afgive noget information, som kommer til

VALG OG KÆRLIGHED

udtryk i den andens fordomme. Noget må man i hvert fald gøre, enten bevidst eller ubevidst, for ikke at blive væk i mængden. De fleste kender det godt selv – selvfølgelig vil man gerne have, at andre skal have et godt indtryk. Det svære er, at rollespillet i sig selv er et tabu, og at spørge ind til andres brug af indtryksstyring er at ødelægge den andens face. Måske er det derfor, det kan være svært, at få nogen til skrive og tale ærligt og åbent om det, og især overfor fremmede på Tinder. Til gengæld kan man observere gentagende mønstre i selvpræsentationerne på Tinder.

Disse resultater viser, at der ikke er én type på Tinder men, at der er nogle klare virkemidler, der bliver gentaget. Det virker dog som om, at de fleste fyre også har deres egen individuelle stil på Tinder. Meget information bliver valgt fra, men det, der gives, er oftest fakta og det profilbillede, man alligevel allerede har på Facebook. Der er måske nok et indtryksstyrende rollespil på Tinder, men det er ikke en entydig idealiseret social norm, der bestemmer, hvordan man fremstiller sig selv og hvordan man opfattes. Næste skridt er selvfølgelig at undersøge pigernes/kvindernes/damernes tinder-tendenser!

Tendenser på Tinder, ud af en måske/ måske ikke, repræsentativ sample på 50 fyre med en gennemsnitsalder på 23 år i Århus C og omegn: • • • • • • • • • •

”Elsker at rejse”: 6/50 = 12 % Billede med barn (hvor der skrives, at det ikke er deres børn): 2/50 = 4 % Højde: 5/50 = 10 % (kun over 183 cm.) ”Aktive” billeder, hvor man laver no-get anderledes/nice: 20/50 = 40 % Ingen tekst: 14/50 = 28 % Pæne selfies: 27/50 = 54 % Bar overkrop: 7/50 = 14 % Sjov-med-venner-billeder: 14/50 = 28 % ”Går meget op i træning”: 5/50 = 10 % Sidder med en guitar: 2/50 = 4 % Læser jura: 4/50 = 8 %

VALG OG KÆRLIGHED

Psyklen tester: Datesteder

af Anders Kohls, Kathrine Lea Straarup Staarup, Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld

Når man har ”valgt”/mødt en potentiel partner, er det vigtigt at tage denne det helt rigtige sted hen, så chancerne for endnu en date øges. I Århus er udvalget så stort, at det næsten kan blive uoverskueligt at vælge. For hvad er et perfekt datested egentlig? Der er nok ikke nogen klar definition, da de fleste vil svare forskelligt på spørgsmålet. Det bedste vil være at vælge et sted, som man selv finder sig tilpas ve, og håbe på, at det kan hjælpe på nervøsiteten. Men er stedet også noget for den potentielle partner? Dette er den svære del, da man ofte ikke kender sin dates præferencer – her må man kaste sig ud i det og føle sig frem! Psyklen har testet to meget forskellige mulige datesteder i Århus. Herunder kan I læse om vores oplevelser af stederne og måske blive inspirerede til den næste date!

Brætspilscaféen, Vestergade 58A, 8000 Århus C På Brætspilscaféen kan man bl.a. drikke øl, kaffe, spise snacks og vigtigst af alt spille spil! De har et hav af forskellige brætspil, som man kan låne og hygge sig med sammen med vennerne - eller

måske en date. Lige fra da vi trådte ind på caféen, kunne vi mærke den opløftede, afslappede stemning, og der var grin, smil og snak alle vegne. Vi fik et bord, købte øl, og fandt et spil - alt sammen en god oplevelse! Spillet var sjovt og anderledes, og vi fik et godt grin. Ved bordet bag os sad et par, som med høj sandsynlighed var et par på en af deres første dates, og hvis man kiggede rundt, så man flere af den slags. Alle parrene virkede til at være i godt humør og i fuld gang med deres spil. Signe: ”Hvis man elsker sjov og vil ud at opleve noget med sin date,frem for ”bare” at lære hinanden at kende gennem snak og samtidig ikke blæse ham/ hende om kuld (rideture, gokarts mm…), er Brætspilscaféen en virkelig god idé. En god ting ved stedet er, at man automatisk har noget at snakke og lave sjov om gennem spillet, hvilket reducerer chancerne for akavet og pinlig tavshed. Der er rimelig høj belysning i lokalet, sikkert for at kunne læse spillekortene, så hvis man gerne vil sidde og gemme sig lidt, er dette ikke stedet. ” Lea: ’’Der er også en generel hyggelig og afslappet stemning, så det er både et godt sted at tage på en date men også med ens venner eller kæreste. Der er selvfølgelig

VALG OG KÆRLIGHED

også enormt mange spil at vælge, lige fra interesseret i litteratur, kan bøgerne være ork-sci-fi-brætspil til yatzy, så man risik- en god samtalestarter. Vi nød den (virkeere ikke at skræmme sin date helt væk. ’’ lig!) gode vin og en lækker tapas-tallerken. Man kan få vin i alle prisklasser, og Sabrina: ” Der kan være ret godt fyldt op det måske endda er lidt billigere end en med mennesker. Man risikerer derfor at biotur/fin cafémad-ved-åen-date. Ifølge støde på folk, som man kender, og det er værten er stedet et populært første-date nok også en god ide at reservere eller komme i god tid, hvis man vil sikre sig et bord og undgå en akavet start på daten. Omvendt er der liv, god stemning og et stort udvalg af spil, som med garanti kan bidrage til en god date.”

Løves Bog- og Vincafé, Nørregade 32, 8000 Århus C På Løves Bog- og Vincafé er stemningen en hel anden. Her er god musik, mørk belysning og stearinlys på bordene. Atmosfæren er afslappet og sofistikeret på samme tid, og der er mange hyggelige kroge, hvor man kan gemme sig med sin date. Det særlige ved caféen er, at væggene er tildækket af bogreoler, så hvis man er

sted, og når dem, der kommer alene, virker lidt nervøse, er han opmærksom på, at de skal føle sig godt tilpas, mens de venter. Vi så da også en del flirten over vinglas – alle parrene virkede godt tilfredse med deres valg af datested.

VALG OG KÆRLIGHED Signe: ”Virkelig god vin! Vores samtale blev automatisk lidt dybere, og jeg følte faktisk, at vi på redaktionen lærte hinanden bedre at kende! Derfor er dette nok et godt datested, hvis man ønsker en dyb lang samtale, som kan vare hele natten. ” Lea: ’’I modsætning til en klassisk date som en biograftur, får man talt mere sammen over et glas vin. Rødvinen kan måske også være med til at tage de værste nerver, hvis man er smånervøs.’’ Sabrina: ”Perfekt romantisk belysning. Desuden har de virkelig gode vine og flinkt personale, som kan hjælpe en godt på vej, hvis man ikke er den helt store vinkender. Tapastallerken kan også anbefales… Der er noget romantisk over at dele, ik’?”. Alt i alt var det en god oplevelse at være på ”date” begge steder, stemningen var god, og der var noget for enhver smag (sjov, hygge, god vin og/eller øl)! Alle, der var med, fik helt lyst til at tage på date snarest muligt. Der er noget særligt over at komme ud, single eller ej, og selvom det nogen gange kan virke nemmere, mere sikkert og billigere at blive hjemme, er det helt sikkert en overvejelse værd at tage på date i byen!

VALG OG KÆRLIGHED

Forslag til alternative datesteder i Århus: Sabrina: ”På første date kunne man overveje Fermentoren, Vesterlauget eller Ris Ras.” Anders: ”En to-stop-rute fra ARos’ Klassiske Samling til Bodega Hjorten; hvis din udkårne ikke kan lide Krøyer og kolde Ceres, kommer der intet godt ud af et forhold.” Signe: ”Gratis Stand Up Open Mic på ny V58 er en sikker vinder, hvis I begge to elsker at grine.”

Valg og Kærlighed

Fravalg af Kærlighed af Anders Kohls

Evolutionspsykologerne taler om partnervalgets enorme betydning; det basale, uomgængelige grundvilkår der er selve katalysatoren i store dele af den menneskelige aktivitet og udvikling. Der udregnes optimale ”hip-to-waist-ratios”, konstrueres ideelle ansigter og bedrives forskning der er så heteroseksuelt motiveret, at det truer med at ødelægge verdensbilledet for et postmoderne skandinavisk 90’erbarn som undertegnede.

gennem livet i den trygge og nærende livmoder vi har døbt samfundet. Helt så nemt ser det dog ikke ud til at være. For når man snakker om valg, må man nødvendigvis også snakke om fravalg. Mange moderne mennesker lever i serier af korte forhold, og indenfor de seneste år er der også kommet fokus på den lille gruppe af asek-suelle, der findes i samfundet.

I Norden og Vesten i særdeleshed, er partnervalget inde i en lidt anden fase end hos vores brødre og søstre i andre og mere eksotiske samfund. Teknologien har gjort det muligt at vælge den partner der virker mest potent eller fødedygtig, ligesom vi i supermarkederne kan vælge mellem de speltboller, der har præcis dén type frø på toppen, som passer til de behov vi har. Vi oversvømmes af myriader af online datingtjenester og sociale medier, hvor vi kan falbyde vores ”hip-to-waist-ratio” og privatøkonomiske situation uden først at skulle vandre den lange vej til nabolandsbyen.

Endnu vildere har de det, som altid, i Japan, hvor de unge på det seneste tilsyneladende har hævet sig over evolutionen. I en artikel i Information fra 2013, kan man læse om dét japanske medier kalder for ”sekkusu shinai shokogun”, som løst oversat betyder ”cølibat-syndromet”. Millioner af ja-panere lever uden kærester, og gider simpelthen ikke at dyrke sex – noget der har store konsekvenser for et land der i forvejen har en af verdens laveste fødselsrater, og et heftigt svind i befolkningstallet, der forventes at falde med en tredjedel frem til år 2060. 45 procent af de japanske kvinder mellem 16 og 24 er ikke interesserede i, eller føler direkte afsky ved seksuel kontakt, en tredjedel af de unge under 30 har aldrig haft en kæreste, og 3 millioner ugifte japanere over 30 bor stadigvæk hjemme.

Når dette store centrale valg kan træffes, og grundbehovet tilfredsstilles hurtigere og nemmere end nogensinde før, ville det være oplagt at læne sig tilbage og konkludere at lykken er gjort – at det sidste basale menneskelige behov er blevet sikret, og at mennesket ikke længere behøver at kæmpe for overlevelse, men blot kan drive

Artiklens interviewperson Ai Aoyama, en 52-årig kvinde der tidligere har gjort karriere ved at dryppe glohed stearin på folks brystvorter, beretter om hvordan de unge, især mænd, hun arbejder med i dag ”undskylder for deres egen eksistens” og farer sammen blot, hun rører ved dem. De unge føler, at kærlighed er for besværligt,

Valg og Kærlighed og at det kun gør livet mere kompliceret. I nologien og verdens udvikling kommer til stedet kanaliserer de deres driftsenergier at påvirke mennesker over hele verden i ud igennem andet tidsfordriv, f.eks. mad- forskellige retninger i fremtiden. lavning, sport og hobbier. Men en mere radikal seksuel kanalisering foregår igennem forbruget af Japans store udbud af teknologiske kærlighedserstatninger – alt fra virtuel porno, online-parforhold til deciderede virtuelle verdener. Førnævnte Ai Aoyama nævner i artiklen en klient, en ung mand, som kun kan blive ophidset af kvindelige robotter i et bestemt computerspil. Årsagen skal findes i en kombination af Japans økonomiske krise og konservative samfundsstruktur, der fordrer at mænd arbejder 20 timer i døgnet, og at kvinder er hjemmegående husmødre. Gifte kvinder der arbejder bliver kaldt Oniyome (Djævlekvinder), og for mange mænd er arbejdspresset for stort, så de opgiver både erhverv og familie og påtager sig rollen som Soshuku Danshi (Græs-ædende mænd). Det kan simpelthen bedre betale sig for begge parter at vælge at forblive single, og tilpasse sig en tilværelse uden sex og kærlighed. Selvom der er uenighed omkring omfanget, årsagerne og konsekvenserne af det japanske problem, er det alligevel et interessant eksempel på, hvordan vores omgivelser har indflydelse på basale menneskelige vilkår og drifter, og på hvordan mennesker kan dæmpe biologiens drifter og kanalisere behovet for sex og kærlighed ud igennem andre aktiviteter. Det supersociale væsen, der vælger en eremittilværelse. Og det bliver interessant at følge med i, hvordan tek-

Valg og Kærlighed

Det monogame parforhold og swingermiljøet af Angel Poopalasingam og Kathrine Lea Straarup

For nylig var vi i biografen og se den nye film Swingers; en film der handler om, hvordan flere par opsøger swingerlivsstilen, og får denne til at passe ind i deres parforhold. Filmen satte gang i en masse tanker og overvejelser: Hvordan swingermiljøet egentlig er, og hvordan livsstilen som swinger kan stemme overens med idealet om det monogame par-forhold. Monogami som ideal I den vestlige verden, og i det danske sam-fund, er det monogame parforhold normen – dette er på trods af, at majoriteten af os i dag er sammen med flere partnere gennem livsforløbet. I Danmark kan der siges stadig at eksistere socialt og religiøst betingede moralske værdier til idealet om monogami: I Danmark tillader man ikke ægteskab mellem flere end to personer, affærer er noget der ses ned på og praktisering af samlivsformer, der strækker sig ud over tosomheden, er for mange tabubelagt. Selve ordet monogami kommer af det græske monos (én/ene) og gamos (ægteskab), og bruges om samlivsformer, hvor en person har én partner. I et monogamt forhold er der normalvis et løfte om seksuel og romantisk eksklusivitet; at parterne kun har følelser for hinanden, og sex med hinanden.

Evolutionært set giver det dog også mening at have lange forhold til én partner. For begge køn gælder det, at ægteskab/ samlivsforhold giver beskyttelse, status, øget adgang til ressourcer og større chance for afkommets og egen overlevelse. For manden giver det også en sikkerhed på faderskabet af hans afkom, da tosomheden sætter grænser for kvindens eventuelle sidespring, samt giver ham ubegrænset seksuel adgang til hende. Men der er også adfærdsmæssig evidens for kortsigtede parringsstrategier, som kommer til udtryk i vores nutidige samfund, såvel som de gjorde for vores forfædres. Ifølge evolutionspsyko-log David Buss ses der en generel tendens til, at begge køn søger affærer ud over parforholdet. Mænd søger mere kortsigtede bekendt-skaber, end kvinder gør. I et studie af Kinsey et al., 1948, 1953, viste det sig, at 50 procent af mænd havde affærer ved siden af ægteskabet, hvor kun 26 procent af kvinderne havde affærer. Der er dog også bevis for, at kvinder gennem evolutionen har haft affærer i stort set samme grad som mænd. For hver mand, der laver et sidespring, må der nødvendigvis være en kvinde at gøre det med. En undersøgelse i USA viste, at 20-50 procent af kvinder havde affærer, og hos flere stammefolk er der også evidens for kvinders affærer, bl.a. hos det Australske Tiwi folk og Mehinaku folket i Amazonas. Sex med flere partnere kan

Valg og Kærlighed digt derfor synes at være almindelig menneskelig nysgerrighed og behov. Men mennesket er det eneste dyr, som kan styre udfaldet af sex. Med frigørelsen af prævention, særligt p-pillen i 60’erne, er de seksuelle adspredelser blevet mere mangfoldige og mulige, og den seksuelle ligestilling er steget. Man skal ikke længere bekymre sig om konsekvenserne ved sex i samme grad. I det nutidige danske samfund synes der også at være øget accept af mangfoldige samlivsfor-mer og one-nightstands, friends with benefits og ikke mindst swingermiljøet. Dette påvirker vores måde at være par på, og måske kan det gøre, at vi kan rumme flere muligheder i tosomheden, end det monogame ideal indbyder til. For at få svar på spørgsmålet om, hvordan man får tanken om den eneste ene, romantisk eksklusivitet og besøg i swingerklubben til at harmonere, har vi interviewet et ungt par om emnet. De kaldes for anonymitetens skyld M(and) og K(vinde). FAKTABOKS: •

• • •

Swinger: en person, som dyrker fri og uforpligtende sex med andre, eksem-pelvis i form af partnerbytte, gruppe-sex eller andet. Der findes syv swingerklubber i Dan-mark, samt en swingerbio (pr. 25 juli 2016) Der menes at være ca. 85-95.000 swingere i Danmark i 2016 Mere info kan findes her: www.swingerguiden.dk

Vi stillede M og K forskellige spørgsmål om deres subjektive oplevelse af swingermiljøet, samt hvad de mener, de får ud af det som par. ’’Hvorfor har I valgt at gå i swingerklub, og hvad var jeres motivation? ’’ M: Vi var til at starte med ikke fuldstændig monogame, hvilket gjorde det lettere bare at være åbne og lege med forskellige ting. K: Jeg har altid haft et ønske om det, men pga. den fysiske distance til klubberne, blev det ikke til noget. Men nu har vi gjort det ud af interesse og nysgerrighed, hvilket var vigtigt for mig. ’’Hvor ofte tager I i swingerklub, og hvordan føler I det påvirker jeres forhold? ’’ M og K: Vi har faktisk kun været der to gange indtil videre, men planlægger bestemt at fortsætte. K: Jeg synes det påvirker vores forhold i god retning, da vi prøver noget man ellers ikke ville. Man lærer hinanden bedre at kende, end man ville i soveværelset hjemme. M: For mig er det sådan, at vi har fået bekræftet, vi vælger hinanden. Man kan være sammen med hvem som helst, men alligevel valgte vi hinanden. Vi fandt

Valg og Kærlighed

trygheden, nærværet og tilfredsheden med hinanden, og det var jo en åben atmosfære. Det gav også noget efterfølgende, da der er det her frirum til at udvide seksualiteten uden for soveværelset – det havde vi ikke nødvendigvis brug for, så det fik vi også bekræftet. Jeg tror der er mange, der er bange for at ytre sig angående deres seksuelle ønsker, selvom de er i et parforhold. Det kan være fordi man forsøger at undgå at støde den anden, eller at såre den anden, og det er i grunden pisseærgerligt! ’’Hvilke fordomme mødes I af, når I fortæller det til andre?’’ M: For mig, når jeg fortæller det til mine drengevenner, er deres reaktioner generelt positive, sådan ’’FEDT!’’ og ’’fedt, at din kæreste gider sådan noget’’. De er meget inte-resserede. K: Jeg får blandede reaktioner fra andre unge kvinder: ’’Du er speciel’’ eller ’’fedt, du har en kæreste, som ikke er jaloux, og har lyst, og vil være med til at udleve dine fantasier’’, og så er der dem, som siger ’’fedt du gør det, men jeg kunne AAALDRIG finde på det’’, som om de allerede har tænkt det, der skal tænkes om den slags. Det stopper min lyst til at fortælle, når andre er lukkede. M: Man hører også meget fordommen, om at det primært er gamle mennesker. Vi

var i den lave ende, der spænder fra 2227 år. Majoriteten er 30-40 år. ’’Hvordan fungerer en typisk aften? ’’ K og M: Man melder for det første sin ankomst forud, så klubben ved man kommer. Man kommer ind i en reception, og man kommer bare i sit hverdagstøj. Der er en fin og hyggelig stemning, og man får nøgler til skabe og håndklæder. Derefter er der naturligvis en dresscode. Mange er i undertøj eller lingeri, nogle nøgne. Det er forskelligt. M: Det er lavet lidt som et wellness-sted: Der er bar, dansegulv, loungeområde, relaxation-område, masser af små rum, hvor man kan trække gardiner for og evt. sætte kæde på døren. Hygiejnen er i top, og der er masser af bade. Bartenderen er lidt ligesom en receptionist, som holder øje med, om man har det godt, og så kan de vejlede. K: Visse rum har særlige regler: Nogle rum skal man være stille i, andre er udelukkende til par, nogle skal man spørge om lov før man må komme ind i. Der er også fællesmadrasser, hvor man kan være mange på én gang. De holder også ofte temafester, f. eks kun for par. M: Så er der en SM-kælder, hvor der bl.a. er supervibratorer, forskellige brikse, sex-gynger og gloryholes.

Valg og Kærlighed

for det. Det ligger så meget i vores kultur, ’’Hvordan føler I, swingerlivsstilen at vi bliver gift, dig og mig for evigt. Jeg harmonerer med idealet om det mo- synes, at det er skønt, at vi lever i en tid, nogame parforhold? ’’ hvor vi bestemmer i stedet for f.eks. kirken, og det er skønt, vi kan udleve det her. M: Når man inddrager andre i sit sek- M og K: Tingene kan separeres, men suelle liv, er man jo allerede ved at bev- kommunikation er nøglen: Kan man, vil æge sig væk. De par som tager i swing- man, og er man okay med det? Gør man erklub, har accepteret, at vi mennesker det af egne grunde, eller for at gøre parthar lyster, og dem udlever vi – vi ved jo. neren tilfreds? Man skal gøre det for sin vi elsker hinanden. egen skyld og afstemme sine egne forventninger. ’’Mener I, man kan adskille kærlighed K: Man skal heller ikke gøre sex i et parog sex – og hvorfor? ’’ forhold til tabu. Man må forsøge at distancere sex fra følelser. Det har ofte intet K: Ja. I mine øje er kærlighed noget man at gøre med, at man ikke tænder på himærker, når man ser på hinanden. Sex er nanden. bare en lyst, og kan være tilstede uden M: For mig er det ikke anderledes end, at kærligheden. Det, at man vælger at dyrke man tager ud og spiser hver torsdag, og sex som en del af kærligheden er så noget pludselig vil den anden lave noget andet. andet. Kærlighed kan få sex til at bloms- Jeg har jo ikke fejlet som partner – du øntre, og vi bruger klubben som forstærker sker bare at udforske en anden aktivitet. for sex imellem os. Adskillelse af sex og Det må være forfærdeligt at ligge på sit kærlighed afhænger af den enkeltes opfa- dødsleje og tænke, pyha, der var en masse ttelse og af parret. ting, jeg kunne have prøvet, og ville prøve, M: Mennesket er jo også det eneste dyr, men jeg havde ikke nosserne til det. der har lært at styre udfaldet af sex – vi bruger det for ren fornøjelse. Sex skal nødvendigvis ikke resultere i afkom, hvilket gør, at monogami måske ikke giver så meget mening mere. I tidligere tider måtte man jo hjælpe hinanden med afkommet, og hvis man havde sex, der resulterede i afkom, måtte man tage ansvar

Voxpop

Vox Pop: Hvad er det vigtigste valg, som du har truffet for nylig, og hvorfor? Af Kathrine Lea Straarup og Sabrina Rathje

Andreas og Jimmi, 1. semester på statskundskab:

Amalie og Lisbeth, 5. semester på jura:

Det vigtigste valg, vi har truffet for nyligt, har været at skrive opgave sammen til eksamen. Opgaven klarlægger, hvad vi skal i fremtiden rent karrieremæssigt. En af os vil gerne arbejde inden for uddannelsessystemet, og debatten herom, samt om demokratiet er spændende, og det er det, vores opgave primært handler om.

Valget af bacheloremne har været særlig vigtigt for os samt prioritering af hverdagen. Femte semester er generelt stresset, så det er nogle svære måneder med konstant dårlig samvittighed samt til- og fravalg. Lisbeth: jeg valgte at rykke deadline for min egen opgave frem, så jeg kunne tage ud og rejse i efterårsferien. Det er rart at komme lidt væk. Der har også været en masse fravalg af sociale ting til

fordel for afleveringer, pensum og bacheloropgaven – på et tidspunkt kan hovedet ikke mere, så må man se lidt Netflix og slappe af! Vi har også tidlig eksamen d. 3 og d. 4 januar, hvorfor nytår også må være mere stille og roligt, hvor man finder en mellemting mellem hyggeligt og stille nytår og en vild fest. Juleaften er også vigtig at holde uden læsning og andet. Livet er ikke værd at leve, hvis man konstant skal begrænse sig!

Voxpop

Jonathan, 3. semester på psykologi:

Jo, 3. semester på psykologi:

Vicki, 3. semester på psykologi:

Jeg valgte ikke at stå op, da mit vækkeur ringede i morges. Jeg sov faktisk halvanden time ekstra, det var rart. Jeg valgte ikke at stå op på grund af, at jeg lå sådan meeeeega godt! Jeg stod dog op senere, da jeg var ret sulten og skulle øve på mit kørekort, som jeg er i gang med at tage. Jeg øver mig meget på tingene til kørekortet, fordi jeg så ikke skal betale en ny prøve, OG jeg kan køre bil…. Lovligt! Ingen bøder til mig.

Jeg har en ret travl hverdag, og derfor har jeg valgt at stoppe mit ene arbejde og gå ned i timer på mit andet. Det har jeg valgt for at have mere tid til det sociale og studiet, som er meget vigtigt for mig. Jeg fravælger lidt penge og arbejde, men det er jo vigtigt at have overskud. Jeg har valgt at beholde mit andet job, fordi jeg er glad for mine kollegaer.

Jeg valgte at tage i byen, selvom jeg til at starte med ikke havde lyst. Jeg havde haft en ret aktiv weekend med min mor, som var på besøg her i Århus, og jeg var egentlig også lidt syg, så vi spillede bare kort og drak te. Min veninde ringede og ville have mig med i byen, så trods sygdom og lidt manglende lyst tog jeg med, og det var virkelig sjovt. Blev endnu mere syg, men det var sjovt.

Illustrationer af Sabrina Rathje

VALG OG KÆRLIGHED

Kloge hoveder om valg og kærlighed: “Man is condemned to be free; because once thrown into the world, he is responsible for everything he does” / Jean-Paul Sartre ”At vove er at tabe fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv” / Søren Kierkegaard ”Kærlighed er for meget unge mennesker en hjerteløs affære. I den alder drikker man af tørst eller for at blive fuld. Først senere i livet er man optaget af vinens særkende.” / Karen Blixen “Det er ikke svært at træffe beslutninger, hvis man kender sine værdier” / Roy Disney “Livskvalitet er at vælge at tage konsekvenserne af sine valg. Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os” / Fernando Savater

Illustrationer af Anders Kohls

VALG OG KÃ&#x2020;RLIGHED

Hverdagen pĂĽ PI

Skitser fra hverdagen pĂĽ Psykologisk Institut af Anders Kohls

Hverdagen pĂĽ PI

Feminisme

En feminists bekendelser af Peter Norlyk

”Det hele var jo bare en stor mis- “Jamen skæbnen ville jo, at jeg i slutteenforståelse..” ageårene var blevet udsat for en virkelig ærgerlig oplevelse, som dansk feminist 25-årige Emilie Solten er erklæret Fe- forbund åbenbart mente, der kunne spinmernentusiast, hvilket vil sige, at hun des en historie ud af. brænder for at få Femernforbindelsen, der skal forbinde Danmark og Tyskland, op Og så gjorde jeg vel bare som de fleste anat køre. En dag ved morgenbordet ville dre medløbere, nemlig kastede mig hoven misforståelse dog tage hendes liv i en edkuls og snæversynet ind i en sag, jeg helt anden retning. Vi har talt med Emilie ikke havde sat mig ordentligt ind i”, siger Solten, der kontaktede os om et interview, Emilie Solten og trækker på skuldrene der skal være startskuddet til selvbiografien ‘En feminists bekendelser’. Hvad var det for en episode? Hvorfor går du så meget op i Femern- “Det drejer sig konkret om dengang jeg forbindelsen? fyldte 18, hvor jeg fejlagtigt modtog et brev om værnepligt, ligesom alle drenge “Jeg var jo som de fleste andre sjællæn- gør på det tidspunkt. Det opfattede Birthe dere mega træt af at tage færgen og magt- Buskbjerg (talskvinde for dansk feminist ede egentlig ikke at være søsyg, hver gang forbund (red.)) som krænkende, da jeg jeg skulle til grænsen. Og så ville skæbnen som kvinde selvfølgelig er i min gode ret jo, at jeg en da skimmede en overskrift om til fritagelse for ligestilling på de omen feminist, hvilket jeg, i min naivitet og råder, jeg virkelig ikke gider.” momentære ordblindhed på daværende tidspunkt, troede var en ligesindet Fe- Vi talte senere med Birthe Buskbjerg mernentusiast, hvorefter jeg straks meldte om episoden, der havde dette at sige: mig ind i dansk feminist forbund - havde jeg dog bare læst hele artiklen..” Siger “Haha, nej selvfølgelig skulle hun ikke Emilie Solten med en sagte kulegysen, der være værnepligtig! Det er der da virkelig satte skuldrene i let bevægelse. ingen kvinder, der gider. Hos dansk feminist forbund, vil vi kun have ligestilling, Hvorfor meldte du dig ikke ud igen? hvor det er en fordel for kvinder.. Ellers

Feminisme

kunne vi jo lige så godt kæmpe for flere Hvorfor så længe? kvindelige sanitetsarbejdere eller mandlige frisører” ler hun og ruller himmelhø- “Jamen efter min historie for alvor tog fart i medierne, var jeg pludselig for jt med øjnene. første gang en del af noget større end mig Hvordan reagerede du, da du fandt ud selv - et fællesskab. Jeg har aldrig haft så af, hvordan det faktisk hang sammen? mange venner eller kærester da dem, der kender mig nok vil betegne mig som ‘en “Jamen jeg var da selvfølgelig chokeret type man skal have i små doser’, hvilket i starten, da jeg lige som alle andre for- jeg godt kan forstå, da jeg har mange nuftige mennesker ikke kunne forestille fluekneppende og trælse tendenser i min mig, at det burde være nødvendigt i da- adfærd. Fx når jeg afbrydende retter på gens Danmark med sådan et forbund. Jeg folk, hvis de siger ligge i stedet for lægmener, vi har det jo på alle måder lige så ge midt i deres historie. Jeg fandt dog ud godt som mændene?” Siger Emilie Solten af, at denne mentalitet passede glimrende og kigger spørgende og let hovedrystende ind i dansk feminist forbund, hvor de jo allesammen i bund og grund går op i ligud af vinduet.

Feminisme

egyldigheder. Men døren stod nu på klem, og jeg havde fået foden indenfor til et liv, der ikke stod i ensomhedens tegn, og den mulighed kunne jeg simpelthen ikke forpasse.” Hvorfor står du frem nu? “Helt kort kunne jeg ikke klare at være i offerrollen længere. Jeg har det i bund og grund godt og har ikke brug for nogle rollemodeller, der skal få mig til at tro på, at jeg kan få en karriere bare fordi, andre kvinder har gjort det. Desuden har jeg nu fundet en rigtig sød kæreste, hvilket er det alle feminister inderst inde bare gerne vil. Så forbundet er i virkeligheden bare gået hen og blevet overflødigt.” Siger Emilie Solten, imens hun smilende tjekker en nyankommen SMS fra selvsamme kæreste. Vi talte også med Birthe Buskbjerg om Soltens beskyldninger: “Det er jo i virkeligheden ligestilling blandt kvinder, vi er ude efter, det ser bare ikke så godt ud på papiret. Men som konkret eksempel har jeg nogle pikante nøgen-

billeder af mig selv liggende på en åben iCloud konto, og ikke én gang er de kommet en mand for øje, der vil tage mig, som jeg er. Så kan man da godt blive lidt slukøret, når diverse kendisser får delt deres som steppebrænde til højre og venstre, hvilket alle mænd tilsyneladende er helt oppe at køre over.. Så hvis vi ikke kan få mændene, må vi jo tage alt andet fra dem” siger hun, mens hun indædt slår så hårdt i bordet, at hendes ‘lethængende’ bryster glider ned fra bordpladen og rammer det brede flettede læderbælte.” Hvad så nu? “Jamen nu vil jeg bruge min mediedækning til at hellige mig min egentlige passion nemlig at sikre mig, at vores allesammens længeventede femernbro bliver en realitet. “ Vi kontaktede formanden i Femernbevægelsen (og talsmand for flyspottere (red.)) Orla Lindgren, der siger, at de længe har haft Emilie Solten i kikkerten, og at de vil tage imod hende med åbne arme, eftersom hun endelig har besluttet at tage sig til noget fornuftigt.

Feminisme

Konkurrence

Vinder af konkurrencen: Donald Trumps Diagnose

Apropos valg - tillykke til den heldige vinder af sidste nummers Bagel-konkurrence! Her får I den vindende Trump-diagnose: Hej Psyklen, Først og fremmest tak for et fedt blad. I nævner i bladet, at angst er en mulig folkesygdom. Jeg er uenig. En mere graverende folkesygdom er, hvad vi i folkemunde kalder mother issues. Mange eksperter mener, at dette er mere forekommende end type to diabetes. Et tydeligt eksempel på denne diagnose er at finde hos Trump. Ligesom Hemingway er han eksemplet på den overdrevne maskuline figur, hvertfald ifølge ham selv. Dette er et klassisk tegn på mother issues. Derudover optræder Trump ofte i lyserøde slips, hvilket er et udtryk for hans inderste drifter. En lyserød farve er et tegn på hans skrøbelige indre, hvilket igen er et tegn på mother issues. Alt i alt kan det konkluderes at han lider af savn til sin mor. Mvh Drengen fra Kuhstall

Konkurrence

Konkurrence: Vind et gavekort til Stakbogladen! Vind et gavekort på 300 kr. til Stakbogladen, og spar penge på bøger, mapper, nye overstregningstusser, og andre lækre og studie-nødvendige ting og sager. Alt i skal gøre for at vinde, er at gætte hvor dette billede er taget:

Hint: Rummet plejer ikke at være så tomt, og er et stenkast fra Studenterhuset

Psyklen ønsker alle en glædelig jul, et godt nytår og en hyggelig eksamenslæsning! 34

NOV 21-26 26 28

Revy - Spilleuge

FF - Galla/Julefest

SmĂ¸ringsudvalget Julehygge

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com

DEC /JAN 7 13 20

Hyggocampus - Julebanko

KC - 5. semesters afleveringsbar

Fapia - Julefrokost

KC - 1. semester, afleveringsbar

KC - 3. semesters afleveringsbar

20-29

Skitur for Psykologi