#november15 by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #november15

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR

PSYKLEN

Louise Randers

https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com

REDAKTION Angel Poopalasingam Emilie Guldberg Emma Duus Nielsen Helle Degnbol Østergaard Ida Abildtrup Johanne Andersen Grarup Maja Karoline Lassen Marie Lærke Jørgensen Sabrina Rathje Signe Haahr Muld Sigrid Berggren Torstein Loe Grøver

Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

LAYOUT

ILLUSTARTIONER

Emilie Guldberg Karoline Handberg Maria Schøsler

Emilie Guldberg Marie Theres Conradi Sabrina Rathje

#november15

Leder: Hallo, krisen har altså også følelser!

Louise Randers

Johanne Andersen Grarup Emma Duus Nielsen Signe Haarh Muld

Forskningsnyt Helle Østergaard Marie Lærke Jørgensen

Skraldere i det virkelige liv

Hvis man ikke allerede har verden, må man stjæle den

En uge som idealist

Præsentation af redaktionen

At råbe efter forandringer eller at handle økologisk

Emma Duus Nielsen

Fat det nu: Psykologien kan redde os! Louise Randers

14 16

Marie Lærke Jørgensen

Hvad taler vi om, når vi taler om social bæredygtighed

Tag en slapper og lad dig forundres og forarges over verdens særheder Maja Karoline Larsen

Maja Karoline Lassen

Sabrina Rathje

Torstein Loe Grøver

Don’t sink the boat

Louise Randers

Skrald dig til føden eller vi skralder dig

Klimaforandringer usexet, men presserende Ida Abildtrup Sigrid Berggren

Et grønt Aarhus Marie Theres Conradi

Opslagstavlen Emilie Guldberg

LEDER

Hallo, krisen har altså også følelser! Af Louise Randers, ansvarshavende redaktør Bæredygtighed – lad os definere det modepolitiske begreb med det samme. Tager vi udgangspunkt i Brundtlandsrapporten fra 1987 defineres bæredygtig som at: ”møde nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at få deres behov dækket”. FN har netop udstukket nye udviklingsmål for verden, og der var (af gode grunde) smurt et tykt lag bæredygtighed udover målsætningerne. Fødevaresikkerhed, bæredygtig økonomisk vækst, vedvarende energi, klimakrisetilpasning og sikring af biodiversiteten var blandt nogle af målene. Bæredygtighed er et hot topic. Jeg har helt diktatorisk valgt at vie et helt nummer af Psyklen til bæredygtighed – hvilket redaktionen heldigvis var med på -, fordi krisen vi allerede nu sopper rundt i sjældent belyses fra en psykologisk vinkel på trods af, at de fleste antager, at krisen er menneskeskabt. Jeg tror, at

psykologien rummer et stort potentiale i denne sammenhæng. Psykologien kan spørge til, hvorfor vi handler, tænker og føler, som vi gør, selvom vi godt ved, at det har negative miljømæssige konsekvenser. Derfor er det på sin plads, på ganske forurettet teenagemanér, at sige: Hallo, krisen har altså også følelser! Lad os anerkende det intrapsykiske og sociale aspekt af de kritiske omstændigheder og sætte psykologien på arbejde. Vi har tilladt os at tolke bæredygtighed bredt. Miljømæssig bæredygtighed fylder det meste af den offentlige debat, men kan bæredygtighed forstås i en psykologisk eller social sammenhæng? Det vil nogle af artiklerne se nærmere på. Bl.a. har vi talt med politikeren Torsten Gejl fra Alternativet og fået hans bud på social bæredygtighed. I oktoberbladets leder lovede jeg vistnok, at Psyklen ville bjæffe som en lille hund med storhedsvanvid. Det håber jeg i højere grad, at vi gør i dette nummer, hvor du finder kritiske artikler, glæde på grønne præmisser, opråb og skribenter med pandelamper, der kulegraver.. en container i Risskov.

LEDER

FORSKNING

FORSKNINGSNYT af Marie Jørgensen & Helle Østergaard

Palæo-søvn: Sover vi mindre i det moderne samfund, end man tidligere har gjort? Mange ting i nutidens livsstil, f.eks. at scrolle på sin smartphone inden sengetid og forstyrrelser fra andre lyskilder, kan umiddelbart få os til at tænke, at vi generelt sover mindre i dag end mennesker har gjort tidligere i historien. Men dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Et nyt studie sammenligner os mennesker i industrialiserede samfund med folk, der i dag lever i jæger-samler samfund udvalgte steder i Afrika og Sydamerika. Resultaterne viste, at menneskene i nutidens jæger-samler samfund gennemsnitligt sover 6,5 timer hver nat, mens man i industrialiserede samfund gennemsnitligt sover mellem 7 og 8 timer om natten. Modsat, hvad man ellers kunne formode, skyldtes denne forskel ikke, at man i et jæger-samler samfund sover mere midt på dagen i stedet. Det tyder altså på, at vi ikke sover mindre i dag, end man har gjort før in-

dustrialiseringen. Studiet åbner dog for muligheder i forhold til behandlingen af søvnløshed, som de finder, at flere lider af i dag end tidligere. Ved at kigge på søvnrytmerne i de nutidige jæger-samler samfund kan man måske kurere moderne menneskers søvnløshed. Det viste sig i forsøget, at søvnen hos de udvalgte grupper i Afrika og Sydamerika var mere påvirket af temperatur end den egentlige mængde af dagslys. De sov en time mere om vinteren end om sommeren, og det er muligvis denne faktor, man skal se på i moderne samfund. Kilde: Science Daily Hvorfor oplever nogen mennesker hallucinationer? Forskere fra Cardiff og Cambridge Universitet har undersøgt, om tendensen til at udvikle hallucinationer kan skyldes en ubalance i hjernens normale evne til at fortolke verden ud fra eksisterende viden. 18 personer, som udviste tidlige tegn på psykose men ikke opfyldte kravene til at få stillet en diagnose, blev sammenlignet med 16 frivillige uden psykisk lidelse. Begge grupper fik vist det sort/hvide billede der ses nedenfor og skulle svare

FORSKNING på, om de kunne se, hvad der var på billedet. Derefter fik de vist billedet i farver for at se, hvad det forestillede. Efterfølgende blev de igen spurgt, om de kunne se, hvad motivet på sort/hvid-billedet var. Det viste sig, at flere af personerne med tidlige tegn på psykose nu kunne se, at billedet forestillede en baby sammenlignet med kontrolgruppen. Forskerne mener, at dette skyldes hjernens evne til at konstruere de billeder vi ser og udfylde tomrummene. Der er altså ifølge forsøget tale om en naturlig proces i hjernen, som kan komme ud af balance. ”Det er meget nyttigt at have en hjerne, der er god til at forudsige. Det er med til

at gøre os effektive og dygtige til at skabe et sammenhængende billede af en tvetydig og kompleks verden. Men det betyder også, at vi ikke er så langt fra at se ting, der faktisk ikke er der, hvilket er definitionen på en hallucination.”, siger en af forskerne. Han tilføjer, at forandrede perceptuelle oplevelser ikke er begrænset til mennesker med psykisk lidelse, men ses i en mildere form blandt alle mennesker. Kilde: BBC Usundt at sidde ned? En ny undersøgelse fra University of Exeter og University College London udfordrer nu tidligere fund om, at det er usun-

FORSKNING dt at sidde ned i længere tid ad gangen, uanset hvor aktiv du er generelt. Studiet havde 5000 deltagere – 3720 mænd og 1412 kvinder – som blev fulgt i 16 år, hvilket gør det til et af de længste opfølgende studier, der er blevet foretaget på dette forskningsfelt. Resultaterne fra studiet går direkte imod Englands National Health Service’ (NHS) anbefalinger, som siger, at det er usundt at sidde ned for

længe ad gangen. Derudover kan resultatet være med til at sætte spørgsmålstegn ved hæve-sænke borde, som er udbredt på mange arbejdspladser af selv samme grund. Studiets resultater peger nemlig på, at det snarere er det generelle aktivitetsniveau, end hvor lang tid man sidder ned ad gangen, som kan have indflydelse på risikoen for bl.a. hjertesygdomme og type II diabetes. Kilde: Science Daily

POESI

Hvis man ikke allerede har verden hos sig, må man stjæle den af Emma Duus Nielsen

Hesten installerer sig i høet manden spiser en pære elektriciteten skriger i loftet lyset skinner ret perfekt som det på himlen Klaveret spiller toner i luften fluen synger et F mennesket prøver at efterligne fluen men giver hurtigt op

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED

Fat det nu: Psykologien kan redde os! af Louise Randers ”Den arktiske zone rykker to kilometer længere nordpå hvert år, så hurtigt går det. Det var i nyhederne i sidste uge. Hvis isen rykkede den anden vej, ville det være lettere at forstå som en trussel” Således skriver Amalie Smith i en kronik i Politiken, 2013. Og ja, det ville være langt lettere at begribe alvoren, hvis truslen var manifesteret i en kæmpe isblok, der slugte de lande, det vandrede henover. Truslen er desværre gjort af komplicerede processer, der kan være svære at forholde sig til. Man er imidlertid nødt til at forholde sig til, hvordan man kan reducere følgerne af klima- og bæredygtighedskrisen, hvis ikke vi vil sætte naturen og fremtidige generationers trivsel på spil. Ifølge WWF’s rapport fra 2014 forbruger den gennemsnitlige dansker hvert år ressourcer, der svarer til, at verdens befolkning skulle have fire jordkloder til rådighed for at kunne opretholde det globale ressourceforbrug.

Konsekvenserne ved ikke at omstille til en mere bæredygtig levevis er store. Allerede fra år 2050, dvs. om 35 år, bliver vi omkring 9,6 mia. mennesker, der skal brødfødes og leve. Udover voldsomme klimaforandringer vil mennesket på globalt plan opleve mangel på rent drikkevand, fødevarer og dyrkbar landsbrugsjord (WWF, 2014). Den tyske socialpsykolog Harald Welzer spår som en anden nietzscheansk troldmand desuden, at virkningerne af klimaforandringerne og befolkningstilvæksten vil blive den største årsag til død og ødelæggelse i fremtiden. Han forudser stridigheder over manglende ressourcer (især drikkevand), etnisk udrensning, borgerkrige og store strømme af klimaflygtninge, der flygter fra udpinte områder til ”delux-landene”, som vil forsøge at holde ressourcerne for dem selv. Alt i alt en ret grå vejrudsigt for verden. Krisen har altså også følelser Selvom fremtiden ser ud til at være sort som kul, kan vi gøre langt mere, end vi gør nu. Klimatiltag møntet på ændringer af især systemer og teknologier, såkaldte ydre perspektiver, har i høj grad været i

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED fokus, siger forsker på AU Simon Elsborg Nygaard og professor på AU Jan Tønnesvang, men hvad med de indre aspekter af omstillingen såsom motivation og emotioner? Nygaard og Tønnesvang mener, at de indre aspekter af bæredygtighedsomstillingen i langt højere grad skal sættes i spil. Det er her psykologien kan gøre en forskel. Det betyder ikke, at teknologiske og systemiske ændringer ikke tilrådes, men vil vi løse problemerne, må alle aspekter belyses. Pionerer inden for miljøpsykologien har forskellige bud på,

hvordan man kan gribe denne udfordring an. En stor langemand til kapitalisme og forbrug Jo større et forbrug, vi har, jo mere udpines jordens ressourcer, som skal bruges til at producere de varer, vi efterspørger. Men hvad er prisen (psykologisk set) for vores ubæredygtige forbrug? Således spørger Tim Kasser, en amerikansk professor i psykologi, der har undersøgt, hvordan reklamer og forbrugskultur

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED hænger sammen med værdier og trivsel. Han har fundet en sammenhæng mellem ekstrinsiske værdier (eks. status og finansiel succes) og lavere trivsel, færre prosociale handlinger, mindre bekymring for naturen og flere psykiske lidelser. Han har også fundet en sammenhæng mellem intrinsiske værdier (eks. personlig vækst og gode relationer) og øget trivsel, flere prosociale handlinger og en øget bekymring for naturen. Ved at fremhæve intrinsiske værdier frem for ekstrinsiske værdier i det offentlige rum, mener Kasser, at vi kan blive både gladere og opføre os mere bæredygtigt. Miljøet råber hurra for Harré Community psykologi undersøger individet inden for konteksten af forskellige fællesskaber og søger at øge livskvaliteten for fællesskabets medlemmer - ofte ved at arbejde med hvordan positiv social forandring kan finde sted. Det er derfor oplagt at bruge disciplinen inden for miljøpsykologi. Dette har bl.a. Niki Harré, professor fra New Zealand, beskæftiget sig med. Harré argumenterer for, at alle kan gøre en indsats lokalt for at gøre verden mere bæredygtig, og hun fremsæt-

ter tre kerneidéer om mennesket, der understøtter bæredygtig levevis: mennesket er 1. socialt 2. søger fairness og 3. er motiveret for at øge sin trivsel. I forbindelse med bæredygtige tiltag kan man eks. overveje, at menneskets stræben mod socialitet betyder, at man imiterer andre, så hvorfor ikke bygge et synligt cykelstativ uden for arbejdspladsen i stedet for en parkeringsplads eller promovere flere bæredygtige rollemodeller? Hun plæderer også en mindre negativ ”framing” af bæredygtighedsbudskaber, fordi mennesket jo søger positive emotioner. Man bør hellere henlede folks opmærksomhed på, hvad man kan få ud af at handle bæredygtigt, eks. ”du får renere grundvand, hvis du smider dit skrald i skraldespanden” i stedet for ”du forurener grundvandet, hvis du smider skrald i naturen”. Vil vi forsøge at imødegå de store udfordringer, som vi globalt står overfor, ser det altså ud til, at vi ikke kun skal ty til teknologiske løsninger. Vi må forstå, hvad der hindrer og motiverer os psykologisk ift. krisen. Meningsdannere og politikere skal derfor i højere grad vende blikket mod psykologien. Den kan nemlig redde os – delvist..

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED

Don’t sink the boat!

ropgave om stress eller mine egne problemer med at respektere mine grænser, af Marie Lærke Jørgensen der gør det. Men jeg har på det seneste Dette temablad omhandler bæredygtighed gjort mig en del tanker om trivsel, om den – hvordan vi kan passe bedre på vores bæredygtige psyke, om ”what floats your fælles verden, vores planet, vores allesa- boat”. Vi psykologistuderende og psykolmmens skude. Men hvad med vores egne oger har en tendens til alle at prædike respekt for eget selv over for hinanden og små verdener – de enkeltes små både? Som kommende psykologer bliver det vore nærmeste, men sjældent reelt ”walk vores job at hjælpe andre. Meget ofte vil the talk”. vi skulle hjælpe andre til mere overskud. Som psykologistuderende og småstresset Vi bliver hjælperne, der skal holde de an- menneske tror jeg, at det er vigtigt at dre flydende. Ironisk nok er vi samtidig spørge sig selv, om der er balance iminden for den profession, som scorer i ellem elementerne i sit liv. Tager jeg på toppen af målinger på stress i Danmark. flere byture, end jeg egentlig har energi Det Nationale Forskningscenter for Ar- til? Træner jeg for meget? Eller for lidt? bejdsmiljø, NFA, rapporterede således i Med andre ord: Lær dine egne grænser at slutningen af maj i år, at ud af de 71 ink- kende – og stå ved dem! I bund og grluderede jobgrupper i deres undersøgelse und bliver vi jo stressede, når vi oplever foretaget i 2014, havde psykologerne at have flere eller større udfordringer, end den højeste gennemsnitlige stressscore. vi tror os i stand til at håndtere. Næsthøjest scorede læger samt undervis- En egoistisk levemåde? Måske. Men hvis ere og forskere på universiteter. Noget din egen skude er bunden nær, hvordan kunne altså tyde på, at vi er godt i gang vil du så holde andre flydende? med at lege sænke-slagskibe med vores egen trivsel, og det synes jeg er ufatteligt Kilde: synd. Lad os da stræbe imod trivsel, imod /www.arbejdsmiljoforskning.dk psykisk bæredygtighed, også for os selv! Rangeringen er herfra: Måske er det min forestående bachelo- www.arbejdsmiljoforskning.dk

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED

Hvad vi taler om, når vi taler om social bæredygtighed af Louise Randers Man har traditionelt set brugt begrebet social bæredygtighed inden for byggebranchen forstået ved at tage hensyn til den positive sociale udvikling inden for byområder, eks ved at understøtte stor diversitet. Begrebet har imidlertid fundet vej ind i den politiske retorik, men hvad mener politikerne med social bæredygtighed? Kometpartiet, Alternativet, har stået i spidsen for en ”rebranding” af begrebet, der indgår som en central del af deres politik. Jeg har talt med Alternativets ordfører for Uddannelse og Forskning samt ordfører for Socialpolitik og Mønsterbrydning Torsten Gejl, der svarer på, hvad de taler om, når de taler om social bæredygtighed i Alternativet. Jeg bad ham også om at forholde sig til et par aktuelle sager i et socialt bæredygtigt perspektiv.

Samfundet er til for menneskets skyld – ikke omvendt Vores folkevalgte politikere har travlt. Meget travlt. Jeg fanger Torsten Gejl over telefonen om aftenen. Han er på vej til Christiansborg, og jeg sidder i min sofa og er faktisk lidt nervøs - jeg har aldrig lavet interview med en politiker før. Heldigvis var Torsten Gejl en meget taknemmelig interviewperson, og da han først kom i gang med at tale om, hvad Alternativet mente med social bæredygtighed, behøvede jeg blot at lytte: ”I Alternativet regner vi altid med tre bundlinjer: økonomisk-, social- og miljømæssig bæredygtighed. Det betyder, at det ikke er nok, at man tjener penge. Hvis man producerer noget i et firma, så skal det også være socialt bæredygtigt, dvs. at de mennesker, der arbejder der, ikke skal blive syge eller føle sig udnyttede. Social bæredygtighed tager udgangspunkt i det enkelte menneskes trivsel i samfundet, som skal være en ramme, hvori mennesket trives. Det gælder både mennesker, der har gode forudsætninger samt de mere udsatte. Ift. social bæredygtighed er der mange mekanismer, der er rigtigt vigtige, eks. tillid

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED handling, der er billigst. Hvis man skal tænke social bæredygtighed, må man tænke på, hvad er der bedst for borgeren. Jeg synes altid, at vi skal prøve med terapi frem for medicin, men der kan være nogle mennesker, der har brug for medicin, hvis ikke det skal gå galt - vi er Torstein Gejl, Ordfører for Udannelse og Forskning samt ordfører for Socialpolitik og Mønsterbrydning

til folk i stedet for kontrol af folk. Det er vigtigt at motivere folk frem for at tvinge folk, og det kan være i forhold til mange forskellige ting, eks. i forbindelse med arbejdsløshed. Det enkelte menneske er altså ikke til for samfundets skyld, men samfundet er til for menneskets skyld.”

heller ikke naive. Men den dér medicin, hvor man er storforbruger, er ikke social bæredygtig. Den bæredygtige tanke er altid at forebygge i stedet for at behandle. Social bæredygtighed går på alle måder ud på at tænke mennesket først og derfra se på, hvilke behandlingsmetoder og forebyggelsesmuligheder, der eksisterer og så tage den derfra. Det bliver ubæreydygtigt, når man tænker pengepungen først.”

Fremdriftsreformen – man har jo knap Socialt ubæredygtigt at tænke penge- nok tid til at blive forelsket! pungen først ift. psykisk lidelse Mange universitetsstuderende kunne sikJeg spurgte Torsten Gejl, hvordan han kert godt tænke sig at høre lidt om, hvad forholdte sig til den overmedicinering af de forskellige politikere tænker om den mennesker med psykiske lidelser, som meget omstridte fremdriftsreform. Torder har været en del debat om i medierne: sten Gejl er ikke i tvivl om reformens ”Hvis man er syg eller har en diagnose, konsekvenser for den sociale bæredygså er det utrolig vigtigt, at man ikke bare tighed: bliver en brik i et system og får den be- ”Jeg synes, at det bliver socialt ubære-

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED dygtigt, når man ikke skaber de forhold, der skal til for, at man kan trives. Det skal jo ikke gå så stærkt, at man knap nok har tid til at være menneske, at arbejde frivilligt eller bare til at blive forelsket. Det kommer til at foregå i sådan et turbomiljø, hvor det for samfundet kommer til at handle om, hvordan vi kan få de der studerende hurtigt ud på den anden side i stedet for at skabe optimale og bæredygtige rammer, for at folk kan lære noget. Og når jeg siger bæredygtige rammer, så mener jeg, at man skal tage udgangspunkt i den enkelte. Hvad skal der til for at den enkelte trives, kan lære og fungere? Plus man jo må respektere, at ens studieforløb som regel finder sted i 20’erne, hvor der sker en masse ting med mennesker – og det skal der også have lov til. Og hvis vi bare siger, at vi aflyser resten af livet udover studiet for at vedkommende, for samfundets skyld, kan blive lynhurtigt færdig og komme ud som en grønskolling med en eller anden kæmpeuddannelse, så skaber man ubæredygtige forhold. Man må altså gerne have lov til at have det godt i det her samfund.”

Social bæredygtighed i Aarhus Kommune Jeg har ud over Torsten Gejl også fået fat på rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og medlem af Dansk Folkeparti med det formål at undersøge, hvordan Aarhus Kommune forvalter social bæredygtighed. Derfor fik jeg Jette til at svare på, hvordan hun forstår og prioriterer social bæredygtighed: ”For mig personligt har det altid været vigtig, at nogen vil tale de svages sag. Vi skal være et samfund, hvor der er plads til alle, og hvor vi tager os af hinanden – ikke mindst de svageste. Siden jeg er blevet rådmand for Sundhed og Omsorg har jeg gjort alt i min magt for at kæmpe for netop det. Det er det vi arbejder for her i Sundhed og Omsorg – at skabe så høj en social bæredygtighed som mulig. Vi skal give de svageste borgere i kommunen et værdigt liv og en værdig afslutning, hvor de får den sidste livsglæde, de sidste gode oplevelser og får spredt den sidste viden videre til deres pårørende. Her i Sundhed og Omsorg har vi især forsøgt at øge den sociale bæredygtighed

PSYKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED og dét er ikke tilfredsstillende i så rigt et land som Danmark. Alle skal behandles godt, og alle skal have den nødvendige behandling. Det er sådan jeg forstår social bæredygtighed, og det er sådan jeg som rådmand forsøger at øge den sociale bæredygtighed i Aarhus Kommune.”

Jette Skive, Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus kommune på demensområdet. Det er en af de svageste grupper i samfundet, men med lidt hjælp, megen træning, lidt nytænkning og lidt teknologi kan livsglæden i demensramte familier øges drastisk. Et andet stort fokuspunkt i Sundhed og Omsorg er ulighed i sundhed. De svageste grupper i samfundet får den dårligste behandling, har det dårligste selvoplevede helbred,

PUSTERUM

Tag en slapper og lad dig forundres og forarges over verdens særheder af Maja Karoline Lassen • I Frankrig er det lovligt at gifte sig med en død person. • Adolf Hitler var vegetar • I Skotland er det ulovligt for husejere at sige nej til en person, som spørger om lov til at låne toilettet. • Hvaler sover med en hjernehalvdel af gangen. • Før i tiden gav man hinanden håndtryk for at vise, at man ikke havde våben i hånden. • Walt Disney var bange for mus. • I Finland er der lovgivning om, at børn skal lære at spille på fløjte. • Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat. • Mænd har gennemsnit sex med 7 i sit liv, hvor kvinder kun gennemsnitligt har sex med 4. • Ens næse og ører stopper aldrig med at vokse. • Hvis der ikke blev dræbt nogen fluer, så ville de efter 1 år kunne dække kloden i et lag på 2 cm.

• Hver fjerde franskmand over 70 år, dyrker sex mere end tre gange om ugen. • Der er 4 personer i Danmark, som hedder Ymer til fornavn. • Bart Simpsons stemme er indspillet af en kvinde. • Havearbejde er den mest populære hobby i verden. • Bikinier og tamponer er opfundet af mænd. • Man kan ikke snorke og drømme på samme tid. • Lighteren blev opfundet før tændstikken. • 35% af dem, som bruger dating apps, er allerede gift. • Ca. 12 børn vil gives til de forkerte forældre dagligt.

Menu Appetizer Sprøde rugbrødsstænger og stegte auberginer 

Hovedret Omelet med løg, aubergine, kartofler og kruspersille Ovnbagte kartofler med kruspersille Gulerodssalat med æble, rugbrødscroutoner kruspersille 

Dessert Chokolademousse med frisk banan og kiwi Kanelbullar Hovedretten serveres med flute og kruspersille ad libitum

PSYKLEN TESTER

Skrald dig til føden eller vi skralder dig! af Johanne Grarup, Signe Haahr Muld og Emma Duus Nielsen Tre piger, tre containere og en masse skrald. Sådan begynder historien om et uforglemmeligt skraldeeventyr. Opgaven lød: ”Skrald dig til en middag” - challenge accepted! Dette fik vi med: Kruspersille 5 pakker rugbrød 2 poser bananer æbler og kiwier og pærer ketchup 2 auberginer en pose kanelbullar 3 (friske) æg kartofler og løg revet gulerødder pulver til chokolademousse kirsebærsovs bouillonterninger blomster

Vi mødtes søndag kl. 21.23 (Signe cyklede forkert) bag Veri Centreret. Det var en mørk og vindstille aften; perfekte forhold for en sand skralder. Det var i hvert fald vores forestilling, da ingen af os egentlig havde skraldet før. Dette afholdte os dog ikke fra at springe ud i det - bogstavelig talt. Vi overvejede et øjeblik, hvordan vi bedst kunne gribe situationen an, men før vi vidste af det, stod Signe oppe i containeren i skrald til knæene. Med sin pandelampe oplyste hun hele containeren, og vi blev fluks sendt tilbage til barndommens skattejagt. Kartofler, æbler og rugbrød blev pludselig forvandlet til funklende diamanter, og i ekstase ragede vi skattene til os. En erfaren skralder dukkede op og gik ombord i kæmpe containeren, som vi før havde anset for værende utilgængeligt territorium. Nye horisonter åbnede sig. Efter ca. en halv times fortabelse, der resulterede i et overraskende adrenalin kick, havde vi samlet os en god bunke spiseligt skrald. Lige i det, vi troede målet var nået, oplyste en forbigående ung fyr os om, at bagerens containere på den anden side bugnede af lækkert brød. Vi var ikke i tvivl og efter et par minutter, stod vi med fronten til

PSYKLEN TESTER endnu en container. Adrenalinniveauet peakede ved synet af en sikkerhedsvagts billygter. Panikken nåede et kort øjeblik at brede sig, indtil det gik op for os, at det jo sådan set ikke var ulovligt. Mættede af eventyr og med tunge bagagebærere vendte vi tilfredse snuden hjemad. Næste dag stod i festmiddagens tegn. Vi samlede godset hjemme hos Signe, hvor måltidet skulle afholdes. Vi dannede os et overblik og fik sammensat en formidabel menu. Under madlavningen spirede kreativiteten, og vi fandt virkelig ud af, hvor

meget forskelligt mad, man kan kreere af relativt få og tilfældige ingredienser. Skraldetemaet skabte nogle særlige rammer, der gjorde madlavningsprocessen mere interessant. Til vores fordel viste det meste af maden sig at være i overraskende god stand, men dette affødte også en undren over samfundets og vores egen ærgerlige tilbøjelighed til madspild. Dette ledte os til spørgsmålet: Kan vi blive bedre til at udnytte og se potentialet i de ressourcer, vi allerede har og på den måde gå imod overproduktion?

PSYKLEN TESTER Vores svar er: Ja vi kan! Hvis du vælger at springe ud som skralder, kan du anskue dig selv som en bæredygtighedshelt- eller heltinde, idet du skaber et alternativ til selve overproduktionen. Som skralder udnytter du den herlige, men alligevel forkastede og afviste mad i stedet for at støtte overproduktionen med dine penge. Selvom de overfyldte skraldespande kan ses som et billede på en stor samfundsproblematik, er der faktisk også fordele, når det kommer til den studerendes økonomiske bæredygtighed. Hvornår har du til daglig overskud på kontoen til at investere i luksusvarer som aubergine og kruspersille? Ud over et lækkert, gratis måltid og et obskønt eventyr høstede vi også en udvidet bevidsthed samt opmærksomhed på et stigende hverdagsproblem hos andre og os selv. Denne bevidsthed vil forhåbentligt få os til at integrere dette skraldefænomen i vores hverdag. Grunden til, at mange er afholdende med skraldning, er bl.a., at det stadig er et ret tabubefængt fænomen. Nogle ville mene, at det er nedværdigende at spise skrald, andre at det er direkte ulækkert. En helt tredje part er måske bare ikke kommet i gang endnu grundet uoverskuelighed og uerfarenhed.

Hvis du tilhører denne sidste gruppe af individer, så opfordrer vi stærkt til, at du kommer i gang. Vi må dog indrømme, at vi kortvarigt overvejede muligheden for at dejse om af madforgiftning, men vi kan berolige jer med, at det skete aldrig. Det kommer heller ikke til at ske, så længe du ikke skralder fordærvet kød eller mad, som ikke er pakket ind. Men vær på vagt! Når du først får påbegyndt dette eventyr, kan det være svært at stoppe igen. Vores erfaring og forudsigelse er nemlig: en ordentlig afhængighed og indlevelse. Glæd dig! Og hey, du får slået to fluer med et smæk. Din SU økonomi og miljøet!

PSYKLEN TESTER

Skraldere i det virkelige liv af Maja Karoline Lassen Skraldning er blevet et mere og mere udbredt koncept blandt de unge danskere. De bor i rigt samfund, bliver betalt for at gå i skole og er ikke ved at dø af sult, men alligevel spiser de skrald til aftensmad. Hvorfor gider man rode en container fuld af affald igennem, og kan man overhovedet finde andet end en halvrådden tomat? Her får du svar fra 5 skraldere i det virkelige liv; alle er studerende i 20’erne. Hvorfor begyndte du at skralde? Aske: Fordi jeg flyttede sammen med, som skraldede. Adam: Jeg begyndte at skralde for to år siden, fordi det passede meget godt med min ideologi om at påvirke kloden så lidt som muligt med mit CO2 forbrug. Selvfølgelig var der mange grunde, som senere begyndte at fylde meget: Det var billigt, og jeg følte både vrede, glæde og undren over, at supermarkederne kunne finde på at smide det ud, som man kunne

finde. Mette: Fordi min kæreste og nogle af hans kammerater havde gjort det længe. Han har fortalt mig om og vist nogle af deres fund. Jeg diskuterede det meget med nogle veninder, og til sidst var argumenterne for at skralde blevet flertal og spændingen så stor, at vi besluttede os for at prøve det sammen! Benjamin: For 3-4 år siden kom en af mine venner hjem til mig og fortalte, at han havde hørt om fænomenet at skralde. Det syntes vi begge lød rigtig spændende, og derfor tog vi ud og skraldede den aften. Dengang var det mest for spændingens skyld, men da vi så, hvor mange gode ting, der blev smidt ud, fik vi en blandet følelse af forargelse, men samtidig blev vi jublende glade for, at vi kunne finde så meget gratis mad. Henriette: En veninde introducerede mig for at skralde, og jeg blev overrasket over, hvor meget jeg kunne finde, og hvor mange penge man kan spare. Er det stadig den samme grund til, at du skralder i dag? Aske: Ja. Adam: Ja. Jeg har også indrettet mit køk-

ken efter det med ekstra meget fryseplads. Uden at have de store ekstra økonomiske udgifter, kan jeg spise som en konge. Jeg spiser kun kød, hvis det er skraldet, fordi jeg ikke vil støtte kødindustrien. Mette: Nej, første gang var det primært for at se, hvad der egentlig gemmer sig i containerne og få be- eller afkræftet nogle fordomme samt, at det var spændende og sjovt. Nu er det mere for at gøre madbudgettet lidt billigere. Erfaring viser, at rigtig mange af de varer, som vi finder, slet ikke fejler noget, og så fordi vi er nogen, der er sammen om at gøre det. Benjamin: Det er ikke længere for spændingens skyld. Nu gør jeg det først og fremmest, fordi jeg mener, at det er forkasteligt, at så meget god mad bliver smidt ud. Men det er bestemt også en motivationsfaktor, at madbudgettet bliver

betydeligt mindre. Henriette: Jeg fortsatte med at skralde, fordi jeg hellere vil bruge mine penge på sjov og ballade end mad. Derudover spiser jeg meget sundere, fordi det ofte er grøntsager, som jeg finder. Tænker du på bæredygtighed, når du skralder? Aske: Ja, bestemt. Det er spild af ressourcer, og så sparer man samtidigt penge på det. Adam: Ja, egentlig på alle måder. Det er både miljø bæredygtigt, socialt bæredygtigt, men også i høj grad økonomisk bæredygtigt at udnytte allerede eksisterende ressourcer. Mette: Ja, det gør jeg. Men jeg har en klar holdning om, at bæredygtighed ikke fremmes af at skralde. Jeg ønsker

PSYKLEN TESTER at bidrage til efterspørgsel på madvarer af kvalitet, som er bæredygtigt og lokalt fremstillet. Det kan jeg gøre i butikkerne, hvor jeg f.eks. vælger madvarer fremstillet i Danmark. Når vi skralder, så tager vi jo bare, hvad der er, og så nænner man jo ikke at smide det ud. Jeg mener altså, at det er en dybere holdningsændring, som er nødvendig for at sikre bæredygtighed i fødevarer. Benjamin: Det er ikke, fordi jeg tænker over det, hver gang jeg skralder. Det er jo blevet en del af hverdagen. Grundtanken ved at skralde er bæredygtighed. Henriette: Ja, helt sikkert! Der bliver smidt så meget mad ud, som intet fejler. Jeg synes også det er forkert, at det ikke bliver givet væk til folk, som har brug for det, f.eks. asylcentre, i stedet for bare at smide det ud. Finder du altid noget, som du kan bruge? Aske: Ja, stort set. Vi spiser primært skraldemad herhjemme. Man kan finde alt slags mad, når man skralder og lave alt muligt lækkert ud af det. Selvom det dog er blevet sværere at skralde i løbet af det sidste år.

Adam. Nej, jeg bor i København, hvor der er meget konkurrence om containerne, men for det meste finder jeg altid noget. Mette: Ja, men det er aldrig det, som man mangler mest. Benjamin: Nej, men oftest! Jeg er blevet en mindre entusiastisk skralder med tiden, så nu kigger jeg primært bare ned i containeren og konstaterer hurtigt, om der ligger noget, der kan bruges. Henriette: Ja, jeg finder altid noget, som jeg kan bruge. Hvor tit skralder du? Aske: Jeg har ret travlt for tiden, så det bliver nok kun til en gang om måneden, men dem, som jeg bor med, skralder ofte, så der er altid mad. Adam: 2-3 gange om ugen prøver jeg. Nogle gange gør jeg det oftere og andre gange mere sjældent afhængigt af, hvor meget plads jeg har i mine frysere og i mit køleskab. Det er aldrig tomt. Mette: Det er meget forskelligt, men måske hver 2. måned i løbet af studietiden. I ferierne er det meget mere. Benjamin: 1-2 gange om ugen. Henriette: 1-3 gange om ugen.

PSYKLEN TESTER Beskriv dit bedste måltid af skraldemad. Aske: Vi spiser primært skraldet mad, så det er svært at sige. Man kan lave alt af det mad, som man skralder, og man kan finde alt, selvom det er blevet sværere i løbet af det sidste år. Adam: Hver aften får jeg enormt lækker mad. I går fik jeg f.eks. ovnbagt laks med ingefær og hvidløg, ovnbagte rodfrugter og en lækker salat. Det er også fantastisk at føle, at jeg har økonomisk overskud til at have rigtig mange gæster forbi til aftensmad, fordi det ikke koster mig spe-

cielt meget ekstra at lave mad til dem også. Mette: Det kan jeg ikke huske længere. Vi spiser meget ofte et eller andet skraldet. Benjamin: Pas. Stort set alle mine måltider er lavet af skraldemad. Sidste nytår lavede vi ca. 3 forskellige forretter, 3 forskellige hovedretter og en del forskellige desserter til ca. 25 mennesker. Der var mange rester. Henriette: Jeg fandt en gang en hel brunch med alt, hvad hjertet begærer, og en anden gang fandt jeg en masse lækkert smørrebrød.

PSYKLEN TESTER

En uge som idealist af Sabrina Rathje HVORFOR sagde jeg egentlig ja? Jeg har fået til opgave at leve syv dage som ’klimaduks’, og hvad det indebærer er med stor sandsynlighed meget forskellig fra person til person. Måske til mit eget held blev det ikke konkret defineret af redaktionen. Lækkert! Så hermed mine egne nøgleord: økologi, vegetarisk mad, genbrug og minimal brug af ressourcer såsom energi, vand og benzin. Og ja, det er det, som jeg vil forsøge at stræbe efter… FORVENTNINGER? Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke ligefrem kan pudse glorien og kalde både mig selv og min livsstil for 100% bæredygtig. Selvom det interesserer mig, og i mine øjne lyder ret så idyllisk, så er det ikke altid, at jeg formår at leve op til idealet. Jeg enten glemmer det, synes det er dyrt eller finder det måske ikke behageligt. Men, nu vil jeg give det et ærligt forsøg i syv dage! Syv dage, hvor jeg vil teste livet som idealist.

Dag 1: Allerede om morgenen møder jeg min første udfordring: at komme på arbejde. Idealistisk som jeg er (eller forsøger på at være) napper jeg jernhesten på trods af regn og vind, der nærmest hiver mig ind i varmen igen. Derefter tager jeg toget mod København frem for bilen (som jeg jo har?!). Turen hjem igen er med samme transportmidler. Hvis dét er livet som idealist – så kom bare an! I min selvtilfredshed over at have reddet verden for lidt mindre CO2-udledning, beslutter jeg mig for at gå til yderligheder. Da jeg kommer hjem pakker jeg mig godt ind som en anden Michelin mand, og slukker for al varme. Dag 2: Vågner med en snotnæse og Sahara-hals, så mission nul-varme bliver hurtigt afblæst og derpå revideret til en lidt mere realistisk og forhåbentlig forkølelsesfri mission minimal-varme. Om eftermiddagen, da jeg skal købe en kop kaffe med mælk, husker jeg endda at spørge efter økologisk mælk. Måske er det første gang, at de er blevet spurgt om det, men økologisk blev det! Den lille succes bliver dog hurtigt stoppet af et

PSYKLEN TESTER både kærligt og drilsk: ”huskede du så også at spørge efter økologisk kaffe?” NEJ! Og kruset er sikkert heller ikke lavet af genbrugsmateriale! Dag 3: Jeg er så småt ved at vende mig til at spise vegetarisk. Helt ærligt, så er jeg fan af meget vegetarisk mad (den er bare bedre krydret), men da jeg skal til kæmpe ta’ selv bordsbrunch, bliver jeg sat på prøve. På vejen ud til brunchfødselsdagen tager vi toget, og da vi når frem bliver mine allerbedste selvmanipuleringsskills sat på prøve. Jeg må overbevise mig selv om, at baconduften er decideret frastødende. Til mit held er det trods alt brunch, så der er masser af andre lækkerier. Hvad angår hjemtransport falder jeg i og modtager et lift – men hey! De ville jo være kørt alligevel? Jeg mener, det er jo sammen mængde CO2, hvad end jeg var kørt med eller ej. Jeg ved selvfølgelig godt, at det netop er et problem, hvis vi alle sammen altid tænker sådan. Åh, alle de fristelser…

rysuppe. Jeg ved ikke helt, om jeg skal undskylde til de kyllinger hvis familie, jeg har spist og miljøet for al det vand, de skulle have i deres levetid eller hidse mig op over hvor lidt kød, der er i Mous supper? Jeg beslutter mig for at gøre bod for det ved at sætte noget af mit gamle tøj, der alligevel ikke har anden funktion udover at optage plads i skabet, til salg. Egentlig ret genialt med genbrug – jeg får nogle penge for det og kan samtidig pleje mit idealistiske jeg.

Dag 5: Tilbage på sporet igen går indkøbet som smurt: økologisk – tjek. Vegetarisk – tjek. Husket egne stofposer frem for at købe nye af plastik – tjek. Men hvordan Dag 4: Glemmer næsten, at der er f#%&K undgår man al det emballage? mikroskopiske stykker kød i Mous kar- Eller i det mindste bare undgår det, der

PSYKLEN TESTER ikke er miljørigtig? Her er der virkelig langt vej igen. Undtagelsen, der bekræfter reglen i dette tilfælde, som jeg formår at finde, er måske Arlas nye mælkekartoner (hermed går der et lille hurra ud til dem). Jeg har allermest lyst til et langt og varmt bad, men det stemmer ikke rigtig overens med den idealistiske stil. Hvis jeg kan overleve Smukfest uden hårvask, hvorfor så ikke også i dag? Dag 6: Jeg kom til at tage et måske lidt længere bad end de max 10 minutter, som jeg hele ugen har forsøgt at ramme. Til gengæld går det glædeligt op for mig, at min shampoo er svane-og miljømærket, så i det mindste skånede jeg da miljøet for et skud kemikalier direkte fra afløbet. Katjing! Cykler hen til posthuset og sender det tøj, jeg har fået solgt over nettet af sted. Idet jeg går, opdager jeg, at man kan købe velgørenhedsfrimærke til fordel for WWF Verdensnaturfonden. Det er næsten ærgerligt, at breve er nærmest helt uddøde i dag, men mails dræber heldigvis ikke regnskoven. Dag 7: I dag er sidstedagen i min uge som idealist og derfor også dagen til re-

fleksion. I løbet af ugen er jeg nået frem til et gennemgående træk: det er nemt at være idealist alene (nok også i et idealistisk samfund), men det er besværligt og uhensigtsmæssigt, når man skal få sit liv til at fungere sammen med andre. At få madklubben til at gå all in på vegetarisk, at kræve udelukkende økologisk mad, når man spiser ude, at cykle til København og at skære brugen af alle former for ressourcer ned til et absolut minimum – det er virkelig svært. Jeg må desværre konstatere, at selvom de gode hensigter har været der, så er der bare udfordringer, som næsten er umulige at løse, når samfundet på sin vis kræver en ’anti-idealistisk’ livsstil.

10 råd til den realistiske idealist 1. Hold vegetardage. Det kan faktisk smage virkelig godt. Jeg har muligvis personlig testet retterne, der er forbeholdt vegetarer til diverse buffeter (Undskyld, hvis I ikke blev mætte) 2. Spis økologisk. Ja, det er dyrere, men mange supermarkeder har ordninger, så priserne bliver SU-venlige. 3. Tag korte bade. Du kommer hurtigere ud af døren og sparer penge. 4. Undgå madspild. Tredjedagslasagne har aldrig dræbt nogen5. Tag dine egen poser med, når du handler. Ingen ved, at du handler discount i stedet for i Salling Super.

6. Tag cyklen. Så er der dømt ’Tour de Langelandsgade’… Der er alligevel ikke råd til bil, og der er heller ikke noget charmerende ved at tage bussen og stå sammenmast i en menneskelig svedklump. 7. Genbrug. Sælg, køb eller byt det gamle tøj, møbler mm. Der findes masser af muligheder, og kontoen vil endda takke dig for det! 8. Gå efter svane- og miljømærket. Du skåner både miljøet og din krop for kemikalier. 9. Sluk lyset, når du ikke er i rummet. 10. Få andre til at følge rådene

PRÆSENTATION A

AF REDAKTIONEN

KLIMAKRITK

At råbe efter forandringer eller at handle økologisk? af Torstein Loe Grøver En kritisk diskussion af økologiske varer

stiller økologien i et dårlig lys og forklarer, hvordan økologiens popularitet paradoksalt nok også kan være en seier for en miljøfiendtlig ideologi. Når vi velger økologisk, får vi god samvittighet over å ta et personlig ansvar for miljøproblemer. I et større perspektiv hjelper slike valg derimot meget lite, og det er bred enighet om, at det kreves noe så generelt som store samfunnsforandringer – uansett hvor idealistisk dette lyder. Dagens unge generasjon vil sannsynligvis komme til å oppleve at deres livsstil blir radikalt annerledes i løpet av deres levetid, hvor nåtidens goder som utbredt privatbilisme, feriereiser og oljerikdom ikke lenger er en del av hverdagen. Mens vi likevel nærmer oss nødvendigheten av

Én av effektene ved å velge økologiske forbruksvarer er velkjent: å velge disse er samtidig å ta hensyn til natur og bæredyktighet. Dette er supermarked-økologiens positive side. Den negative siden av økologi, som REMA 1000 dog ikke reklamerer for, er at små, «grønne» valg i hverdagen til sammen kan gi oss en følelse av å bidra tilstrekkelig til å redusere karbonavtrykket vårt. Hva hvis økologien fremstilles som en delløsning på globale samfunnsendringer, er det mye spørsmålet om, hvordan folk flest kan ta trist destruksjon av miljøet, som foregår, valg som redder miljøet, når det vi trenger fordi denne omlegningen ikke skjer hurer et engasjement for et radikalt annerledes samfunnssystem? Dette er bekymringen til den slovenske filosofen og psykoanalytikeren Slavoj Zizek, som er en ivrig kritiker av kapitalismen. Zizek provoserer mange når han

KLIMAKRITK

tig nok. Faktum er, at denne omorganiseringen kun kan skje gjennom menneskelig engasjement, hvilket Zizek etterlyser – at vi roper og skriker etter forandringer. Derfor kritiserer han økologiens potensielt hemmende effekt for befolkningens handlekraft. Som ett av flere eksempler kan den sies å gi oss god samvittighet, og å etterlate oss i troen om at ting går riktig vei så lenge kapitalismen utvikler stadig mer miljøvennlige løsninger for oss sådan som pant, avfallsortering, el-biler og økologiske varer.

“Når vi velger økologisk, får vi god samvittighet over å ta et personlig ansvar for miljøproblemer. I et større perspektiv hjelper slike valg derimot meget lite...” Det er stadig nye innslag i debatten om, hvilke av disse bæredyktige løsningene vi bør satse på, slik at flere av oss kan begynne å velge miljøriktig. Positive utviklinger har skjedd gjennom de siste tiårene, slik vi ser ved at de økologiske varene tar stadig mer plass i butikkhyllene og at el-bilene får flere parkeringsplass-

er med ladestasjoner. Premisset er dog til enhver tid, at det hele skal skje med fortsatte utsikter mot økonomisk vekst og økt levestandard. Vi kjemper mot oss selv fra to kanter: på den ene siden graver vi opp olje og kull for å bli velstående nasjoner, og på den andre siden kjemper vi en febrilsk kamp for å begrense oljens og kullets ødeleggelser av jordkloden med økologi, el-biler og så videre. Det er noe av et rot med mektige krefter, som trekker i hver sin retning. De kapitalistiske vekstkriteriene er vanskelige å forene med å leve i pakt med naturen, fordi økonomiseringen av samfunnet har utnyttelsen av naturen for profittens skyld som et grunnleggende premiss. Det er ikke lett å forestille seg, hvordan forbrukerøkologi og andre små tiltak kan utgjøre en betydelig forskjell innenfor disse rammene, og spesielt hvis de tilsidesetter initiativet for større omlegninger av ressursbruket. Kanskje er tiden inne for å vende opp ned på normalen for individuelt forbruk og for eksempel dele ett kjøleskap mellom 5 naboer - som til gjengjeld kan bli riktig hyggelig.

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER tig udvikling og ændre den almindelige borgers adfærd. Menneskets og dets adKlimaforandringer – færd er netop genstandsfelt for Psykolousexet, men gien, men hvilken rolle kan teorier og forpresserende skning indenfor dette felt spille i forsøget af Ida Abildtrup & Sigrid Berggren på at skabe en mere bæredygtig verden. ”Climate can no longer be denied – or ig- Psyklen har spurgt tre forskere ved Aarnored” – Præsident Obama, april 2015. hus Universitet, der alle, på den ene eller anden måde, beskæftiger sig med en Ovenstående citat viser med al tydelighed kobling mellem psykologi og bæredygden øgede opmærksomhed omkring kli- tighed. maforandringerne, der på globalt plan gør sig gældende. Men klimaproblematikken står heller ikke længere til at ignorere. En stor del af forskningen peger på risikoen for fremtidige ressourcekrige og gennemgribende konsekvenser for os alle, hvis vi fortsætter med at bedrive rovdrift på klodens ressourcer. Selvom det endnu ikke er noget, vi i Danmark mærker synligt i vores dagligdag, så er vi godt i gang med at ødelægge planeten, som vi kender den, og det er kun spørgsmål om tid, førend vi vil være nødt til at skride til Simon Elsborg Nygaard er Ph.d.-studerhandling og omstille os til en mere bære- ende ved Psykologisk Institut. Han forskdygtig levemåde. Det springende punkt er i, hvordan man kan kombinere en høj er, hvordan denne omstillingsproces skal grad af bæredygtighed med livskvalitet, gribes an; hvordan vi kan skabe bæredyg- det vil sige, hvordan man skaber bæredygtig trivsel.

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER Hvorfor giver det mening at kombinere bæredygtighed og psykologi? “Alle steder, hvor der er mennesker, er det relevant at benytte psykologi. Der er psykologi overalt, så på alle måder giver det mening. Jeg har altid været interesseret i, hvordan man skaber gode samfund, og jeg synes, at et godt samfund er et samfund, hvor mennesker har det godt. Ikke sådan overfladisk, men hvor de føler, de har gode liv. Hvis man ser på det danske samfund og tror på trivselsmålingerne, er der mange, der går rundt og tænker, jamen jeg har et ret godt liv, så det er fint nok. Men hvis man så ser på den måde, hvorpå vi skaber gode liv, altså den grad af ressourcer vi bruger, så er det så ubæredygtigt, at vi er ved at underminere mulighederne for at have gode liv på længere sigt. Vi forbruger, hvad der svarer til fire jordkloder pr. gennemsnitsdansker. Det vil sige, at hvis alle levede ligesom en dansker, skulle vi allerede nu bruge fire jordkloder for at opretholde vores livsstil. Bæredygtighed betyder bare, at vi ikke skal bruge mere, end vi har. Ligesom hvis jeg tjente 100.000 om året, så er det ikke bæredygtigt økonomisk set, at jeg insist-

erer på at bruge 400.000, det kan simpelthen ikke løbe rundt. Og det der sker er, at hvis vi kommer til at mangle de grundlæggende ressourcer, så går det ud over den enkeltes trivsel, og det fører også, viser alle undersøgelser, til ressourcekrige. Så vi skal have fundet ud, hvordan kan vi have en høj grad af trivsel på kort sigt samtidig med, at vi nedsætter ressourceforbruget, så vi ikke ødelægger trivsel på lang sigt, det vil sige, hvordan vi kan få gode liv for færre ressourcer. Det er den ligning, jeg arbejder med, og det blev hurtigt tydeligt for mig, at vi bliver nødt til at tænke trivsel i en bæredygtighedskontekst. Det giver ikke mening for mig, at vi har gode liv i Danmark, hvis vi har det på en måde, hvor vi ødelægger det for vores børn eller mennesker andre steder i verden. Vi har en økologisk krise, hvor vi bruger fire gange så mange ressourcer som vi har, og så har vi det, som politikerne kalder en økonomisk krise, hvor man siger, der mangler vækst. Og den måde man vil løse vækstkrisen på er ved at sige at vi skal have mere forbrug, hvilket forstærker den økologiske krise. Og så vidt jeg kan se er

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER den økologiske krise langt mere alvorlig.” så spørgsmålet er, hvordan kan vi bruge trivselsforskningen til at skabe gode liv Hvordan kan vi som psykologer på en måde hvorpå vi bruger færre resbidrage til en mere grøn dagsorden og sourcer. til at få vendt den måde vi taler om de Den måde vi taler om klima på i dag er her ting på? meget negativt rammesat. For det første “Spørgsmålet er, at hvordan vi i et taler vi om en fremtid, hvor vi har en demokrati, hvor vi skal have folk til at masse negative visioner. Isbjørnene dør, stemme for de forandringer der skal ske, oversvømmelser, det bliver det rene skal kombinere omstillingen til et mere ragnarok. Og når vi i nutiden får at vide, bæredygtigt samfund med en høj grad af hvad vi skal gøre, så får vi alle de ting, vi trivsel, for det er jo nok det det vil kræve ikke skal gøre, at vide. Vi må ikke flyve, i et demokratisk samfund. Folk vil se; vi må ikke spise oksekød, vi må ikke tage ”what’s in it for me”, før de gider at om- lange bade, vi må faktisk nærmest ikke stille sig. Bæredygtighed er en forudsæt- andet end at sidde i en økologisk papning for trivsel. Men man kan sige, at det kasse. Men lad os i stedet for sætte fokus at leve bæredygtigt ikke i sig selv giver på, hvad vi gerne må gøre. Hvilke posihøj trivsel. Det kan give noget mening og tive visioner er det, vi gerne vil udvikle andre forskellige ting, men det kan mange for samfundet? Hvordan ser det gode andre ting også. Vi ved fra trivselsforsk- samfund ud? For som mennesker, moningen, at når man først har nået et vist tiveres vi jo ikke kun af det, vi ikke vil, grundlæggende niveau af materielt for- men også af alt det vi gerne vil. Så som brug, så er de vigtigste faktorer for triv- psykologer kan vi sætte fokus på den possel immaterielle. Det er sådan noget som itive, intrinsiske motivation.” meningsfuldhed, nære velfungerende relationer, optimisme, positive tænkevaner. Der er nogle grundlæggende psykologiske behov. Der er alle mulige immaterielle måder, hvorpå man kan opnå trivsel,

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER Hvorfor giver det mening at kombinere bæredygtighed og økonomisk psykologi? “Jeg forsker i bæredygtig udvikling, fordi jeg anser det for at være de væsentligste udfordringer, vi som samfund står overfor, og som forsker føler jeg et ansvar i forhold til at støtte en samfundsudvikling i retning mod at blive mere bæredygtig. Miljøproblematikken er langt mere på dagsordenen nu end tidligere. For tyve år siden var der ikke mange i erhvervslivet og indenfor erhvervsøkonomi, der kunne se, at det var vigtigt, men det har ændret sig meget. Vi er nødt til at tackle miljøproblemerne, og en del af den tackJohn Thøgersen er professor i økonomisk ling handler om almindelige menneskers psykologi og forsker i forbrugeradfærd hverdagsadfærd.” fra en psykologisk vinkel. På nuværende tidspunkt forsker han blandt andet i ”car- Hvor stor sammenhæng er der melbon footprint labels”, med henblik på at lem menneskers grønne holdning og så undersøge, hvordan mærkningen kan få deres (mindre) grønne adfærd? en stærkere effekt og hjælpe forbrugerne Jamen, det er jo det helt klassiske spørgtil at træffe bedre valg. Endvidere samar- smål. I de allerfleste tilfælde, når folk bejder han med en række biologer om et udtaler sig om, at der er en diskrepans projekt i Afrika, hvor de forsøger at ud- mellem holdninger og adfærd, så er brede de biologiske bekæmpelsesmidler, det komplet uvidenskabeligt. Alt efter her i form af vævermyren, fremfor de hvordan man måler holdninger og adkemiske. færd, så vil der være en meget stor eller

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER en meget mindre diskrepans mellem disse to. Derudover er der også nogle substantielle grunde til, at der er forskel på holdninger og adfærd. I modsætning til hvad mange tror, så er hykleri en forsvindende lille del af forklaringen. Jeg skrev en artikel allerede i 1994, hvor jeg foreslog en model, som siden er blevet kaldt MOAB-modellen (Motivation – Oppurtunity - Ability – Behavior). Jeg foreslog, at der skal være tre ting, som skal være tilstede, før folk handler miljøvenligt. For det første skal der være motivation. Det vil sige, der skal være en problembevidsthed. Man kan ikke tage for givet, at der er en motivation. Dog er der i Danmark og i de fleste andre europæiske lande rent faktisk en ret høj bevidsthed om miljøproblemerne generelt, så motivation er sjældent det væsentligste problem. De to andre er evner og muligheder. For at man følger op på sin motivation, så skal man have evnerne til at gøre det. Forskellige ting har betydning for evnerne, det kan være noget så simpelt, som at folk oplever, at miljøvenlig adfærd er dyr, eller at det simpelthen er for kompliceret til, at de forstår, hvad

de skal gøre, helt konkret. På mulighedssiden er det eksempelvis, hvordan vi har designet vores byrum i forhold til cykelmuligheder. Eller tilgængeligheden af miljøvenlige varer. Der skal også være en miljømærkning, der bliver brugt, og som man kan stole på. Kan vi gøre noget som akademikere, økonomer, psykologer for at bidrage til at få skabt en mere grøn dagsorden og mere grøn adfærd? “I forhold til den gennemsnitlige borger er akademikere ressourcepersoner i rigtig mange sammenhænge, og derfor har vi også et større ansvar for at gøre en forskel. Der ligger en masse vidensbehov og en række forskningsspørgsmål, som man kan beskæftige sig med og derved bidrage til den ”videnspool”, som samfundet har i forhold til at udvikle interventioner, der kan være med til at fremme en mere bæredygtig udvikling. Forskere i andre forskningstraditioner vil måske mene, at det psykologer gør, er fuldstændig betydningsløst, fordi det er et forkert niveau at starte på. Det er jeg helt uenig i. Det har en betydning både i for-

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER hold til hverdagsadfærd og vælgeradfærd. Jeg er ikke spor i tvivl om, at de løsninger, der virkelig vil virke for bæredygtigt forbrug, det er løsninger, der er fælles - det er lovgivningsmæssige løsninger. Men for at politikerne gennemfører en fornuftig lovgivning, så skal der være en borgeraccept, og det er jo også et psykologisk spørgsmål.”

SP-kurset og underviser i beslutnings- og adfærdspsykologi på bac-seminarene. På nuværende tidspunkt arbejder han på at redigere en antologi om adfærdsdesign, hvor der diskuteres og sammenfattes forskellige tilgange til at skabe adfærdsforandring, der ikke involverer brug af økonomiske sanktioner eller forbud.

Hvorfor giver det mening at kombinere bæredygtighed og psykologi? “Det er åbenlyst at infrastrukturen, teknologiske, økonomiske og politiske forhold har stor indflydelse på samfundets økologiske fodaftryk og på enkeltindividers muligheder for at handle bæredygtigt. Men grøn adfærd er også et spørgsmål om individuelle valg og livsstile, så er der store menneskelige barrierer, der hindrer os som enkeltindivider i at handle mere bæredygtigt. Bæredygtig adfærd forudsætter at individer tænker og føler for det på en særlig måde, og at bæredygtig adfærd opleves som en del af vores sociale normer. Det handler om vores Niels Holm Jensen er ansat som adjunkt værdier, vaner, beslutninger og motivapå Social- og Personlighedspsykologiaf- tion – områder der alle er dybt psykolodelingen. Han holder forelæsninger på gisk relevante.”

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER Hvor stor sammenhæng er der mellem danskeres grønne holdning og så deres grønne adfærd? “Se det er et yderst interessant spørgsmål. Der er naturligvis en del, der ikke har forholdt sig særligt meget til miljøog klimaproblematikkerne, men blandt dem der har, så viser flere undersøgelser, at der på mange grønne områder er noget af en kløft mellem deres holdninger og handlinger. Vi bekymrer os gevaldigt om udfordringen, men omsætter ikke bekymringerne til konkrete handlinger i vores hverdag. På dette område ser det ganske enkelt ud til at vi er lidt nogle hyklere.” Hvilke psykologiske og evolutinonære mekanismer kan forklare vores manglende grønne adfærd og vores (over) forbrug? “Helt overordnet kan man sige, at sådan som vores samfund er skruet sammen, så er grønne handlinger enten mere vanskelige eller mere omkostningsfulde at udføre. Derudover er der altså ikke mange personlige gevinster forbundet med at ofre sig for mere grøn verden – i hvert fald ikke i materiel forstand. Så der er

altså ofte tale om at yde et personligt offer, og der viser psykologisk forskning, at vi mennesker hader at bidrage til fællesskabet, når andre ikke bidrager. En anden stor barriere er hverdagsvanernes inerti. En mere grøn livsstil indbefatter ændringer på mange områder i vores hverdag, hvor vores indgroede og tankeløse vaner dominerer, hvilket gør dem vanskelige at ændre. Forskning viser, at nye vaner typisk først bliver egentligt automatiserede efter en 2-3 måneder. Det er lang tid at skulle mobilisere selvkontrol, så det kræver virkeligt at man er motiveret. Evolutionært set er en urgammel og veldokumenteret mekanisme hjernens tendens til at prioritere nutidens stensikre udfordringer frem for fremtidens potentielle problemer. Problemer der muligvis vil kunne ramme os om årtier bliver automatisk nedprioriteret, også selvom fremtidens trusler har meget mere impact end nutidens problem med naboens hæk, kollegaens hår, eller at REMA har udsolgt af Snickers. Vores psykologi er ganske enkelt elendigt gearet til at se på det store billede, især når de fremtidige konsekvenser er behæftet med en vis usikkerhed. En

BÆREDYGTIGHEDENS PSYKOLOGER anden mekanisme er, at vores følelser og moralske intuitioner ikke umiddelbart vækkes af klimaudfordringerne. Problemerne er ikke umiddelbart noget der rammer os, og vi får ikke nogen feedback på vores adfærd uagtet om vi handler grønt eller ej. Selv når disse problematikker aktiverer vores moralske emotioner så er kausaliteten så kompleks og konsekvenserne så uigennemskuelige, at det giver os rig lejlighed til at frakoble de potentielt negative selvsignaler. En tredje mekanisme man kan pege på er vores nedarvede tilbøjelighed til at konkurrere på social status med andre. På mange måder er det vores iver efter at score gode point på omdømmekontoen, der driver vores destruktive flashy overforbrug.“

end de fremtidige, at beskrive konsekvenserne af vores adfærd og beslutninger i utvetydige termer, at give ofre for tørke og havvandsstigninger et egentligt ansigt og gøre dem socialt relevante for os. Man kan desuden arbejde med de sociale normer. Meget ville være vundet, hvis vi kunne give hinanden det indtryk at grøn adfærd er normen snarere end undtagelsen. For vi er grundlæggende et flokdyr, der spontant gør som andre gør, for ikke at skille sig negativt ud. Grøn selvopofrelse skal ligeledes kunne identificeres og belønnes af andre.“

Hvordan kan vi arbejde med og ikke imod vores nedarvede tilbøjeligheder for at skabe en mere bæredygtig livstil? “Det er naturligvis især et politisk og infrastrukturelt problem. Derudover så handler det om at få alignet og rammesat bl.a. mediernes grønne kommunikation bedre med vores kognitive udrustning. F.eks. at italesætte nutidens omkostninger snarere

ET GRØNT AARHUS

I P Å P E L V A T S OPSLAG Nyt medlem til PIF’s bestyrelse Psykologisk Idrætsforening er en hyggelig lille forening, hvor vi sammen hjælper vores medstuderende med bl.a. at få bevæget kroppen, få ro i sindet og derimellem et stort smil på læberne. Kontakt Tenna Ida Udsen eller Astrid Eistrup på facebook, hvis du er interesseret eller har spørgsmål.

HUSK Stem til UNI-VALG 23.-26. november!

PIF søger ny Yogainstruktør

REVYbilletter

lges y Der sæ logisk Rev ko til Psy uge 45 fra

Yoga for psykologi har været en stor succes, men vi mangler nu en frivillig yogalærer. Tenna der hidtil har stået for yoga søger nyt blod. Er du yogainstruktør, eller bare super glad for yoga, så vil Tenna Ida Udesen gerne hjælpe dig lidt igang med at undervise dine psykologivenner. Skriv endelig!

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen eller på opslagstavlen, skriv da til psyklen@gmail.com

NOV #eventspåpsyk

1 2 3 4 5 6 7+8

9 10

Folkeuni: At forstå sorg og tab

PIF Dans STUDIETEKNIKDAG SPÆN - interval

PIF Pigefodbold SPÆN - løb J-DAG: Samfundsfaglig LANG BAR Workshop: Positiv psykologi Kursus: Forandringsprocesser i organisationer

PIF Dans SPÆN - interval

11 12

Folkeuni: Flow og meditation

13 14+15

Kursus: ACT-kursus

PIF Pigefodbold SPÆN - løb

Temaweekend: 1. semester

16 17

SPÆN - interval

18 19

REVY PREMIERE kl. 20 Workshop i Studenterhuset: Bæredygtighed

20 21+22

23 24 25 26 27 28+29 30

DPS: Linked-in kursus PIF Dans

REVY FORESTILLING kl. 16 + kl. 20 REVY GALLAFORESTILLING KL. 15 FF FEST: Nytårs-gallafest på Klubben

DPS: Kompetencekursus Univalg - STEM Psykrådsmøde Univalg - STEM

Univalg - STEM Univalg - STEM Smøringsudvalget: The Room

Workshop: Akademisk skrivning for 1. sem.