Novemberudgave net

PSYKLEN 37. ÅRGANG. NOVEMBER 13

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT

TEM SA M AUDG A PSY VIT TI V E: D GH K LE ED EN DÅ BO N I FI GA R

LIG NM TN GØ E E E S L S R DEL WO LIG DET SER R LD ES A M SELV: K VIT OG TIG OM D MA I HE N LÆ D T N DÅ SE-L GE A RIL L ND ÆK I R K ER VS E IER

Indhold

6 Bidragsydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Louise Randers (skribent), Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Laura Jakobsen (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent) Anne Mette Juul (layout), Glenn Møldrup (Skribent), Anne Lysa (foto), Christiane Jensen (skribent), Ida Bootsman (skribent) Eksterne skribenter: Gitte Berle (anmelder)

Eksterne bidrag og annoncer: Kein Cortex, Kursusgruppen, Frit Forum, studenterrådet, kursusgruppen, studiekurser Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 20. november 2013

12

... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // November 2013

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

22

Indhold

ssI N D H O L D - N o v e m b e rss Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobson

2

Hverdagsspontanitet med god samvittighed.

Tekst Louise Randers

4

10 ting du burde have gjort inden semesterstart.

Tekst Sofie Palmelund

5

Hvad skal vi med samvittigheden?.

Tekst: Katrine Skak Jørgensen

6

Eventplan. Tekst: Laura Jakobsen

10

Må jeg lige snakke med dig? Tekst: Ida Bootsman

12

Revytid. Tekst: Christiane Jensen & Louise Randers

16

20

Boganmeldelse af Psykiatriens Udfordringer Tekst: Gitte Berle 18

25

Er vi moderne individuelle fascister?

Tekst: Louise Randers 20 Gør det selv! Sådan bliver du kynisk.

Tekst: Kasper Hjortsballe

22

10 gode grunde til at have dårlig samvittighed som psykologistuderende. Tekst: Cecilie Rask Clausen 24 Lev mens du gør det, elsk mens du tør det Tekst: Kristian Bay

25

Universitetsvalg” 26 Filmanbefaling Tekst: Pernille Melander Thorsen

28

Stemningsbilleder fra cirkusfesten!. 33 Pump eller få dårlig samvittighed! Tekst: Louise Randers 34 Pink Freud 37

34

PUBLIC SERVICE FRA STUDIEADMINISTRATIONEN

www.studerende.au.dk/ studier/fagportaler/psykologi Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

LEDER

AF ANSVARSHAVENDE REDAKTØR,PERNILLE MELANDER THORSEN Kære psykologistuderende Først og fremmest tusind tak for, at du vælger at bruge din opmærksomhed på vores arbejde – det er vi dybtfølt taknemmelige for. Vi håber, at du vil synes om denne udgave.

Idéen til dette temablad opstod i sommers. Muligvis havde jeg en smule dårlig samvittighed, men ikke længe havde jeg følt samvittigheden nage i maven, før jeg tænkte over, hvilken underlig størrelse det er. For det er noget alle taler om: man har dårlig samvittighed over, at man spiste en hel kage i én køre, at man slog den tossede hund, der blev ved at springe op af én, eller at man måske svigtede en god ven. Hurtigt, og måske også lidt ”jumping to conclusions” nåede jeg til, at der givetvis var en forhøjet koncentration af samvittighedsfulde mennesker på Psykologi, hvorfor temaet muligvis var mere passende hér, end f.eks. på … ja, Økonomi. Eller Jura. Ikke at økonomer eller jurister er mindre samvittighedsfulde end andre akademikere. Det ville jo være en påstand. Jeg siger bare, at Lars Løkke er cand.jur.

Og endda fra KU. Men den lader vi lige stå …

Dårlig samvittighed kan også opstå når man føler, at man har ladet stå til, mens man burde have handlet. Det kan være, hvis man så nogle dørmænd være urimeligt aggressive overfor fulde mennesker i byen. Det kan også være, hvis man er utilfreds med en mængde ting på sit studie eller i sin hjemby. Det er derfor, man bør huske at bruge sin stemmeret – både til universitets- og kommunalvalget hhv. 25. og 19. november. Ift. universitetsvalg kan man sige, at vi psykologistuderende muligvis er ret enige langt henad vejen, men det er vigtigt, at de der sidder i de respek-

tive studenterpolitiske råd (her: Studienævnet, Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen) er nogle folk har tillid til, ligesom det er vigtigt for de kommende repræsentanter, at der kommer en høj stemmeprocent til valget, så de kan vise overfor de andre i rådene, at de har mange støtter i ryggen.

Og så har vi kommunalvalget. Forummet, der, i bedste fald, varetager din boligsituation, sørger for, at de der har mest behov for støtte og hjælp får det og sørger for, at skolerne får masser af midler til forbedring. Jeg ser det som min borgerpligt at stemme på samvittighedsfulde og kompetente mennesker, der respekterer alle de mennesker, de varetager. Derfor håber jeg, at andre vil gå til stemmeboksen med samme hensigt, så vi ikke i vores kommune oplever, at vores borgmester bruger 23.000,- af vores skattekroner på en luksusweekend uden fagligt indhold. Som en vis tidligere nævnt (jurist) gjorde for få år siden i sin tid som amtsborgmester.

Nå! Nu skal jeg ikke pege fingre, være politisk, og mener for øvrigt ikke, at Venstremænd er mere samvittighedsløse end andre. Min pointe er blot, hvor vigtig samvittighedsfuldhed som træk er, når man vælger folk, der skal repræsentere en bred befolkning, og som i øvrigt får mulighed for adgang til en række privilegier.

Samvittighed kan du læse meget mere om i dette blad. Og også, hvordan du kan lære at skrue ned for den. Det kan jo også blive nødvendigt!

Pernille Thorsen

1

Forskningsnyt

Forskningsnyt TEKST: LAURA JAKOBSEN

Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

At føle sig skyldig vs. at føle sig vred: Hvem kan fortælle forskellen?

Den psykologiske videnskabsmand Emre Demiralp fra University of Michigan og hans kolleger har undersøgt hypotesen, at klinisk deprimerede mennesker vil være mindre i stand til at skelne mellem forskellige typer af negative følelser i forhold til raske individer.

Klinisk deprimerede mennesker oplever ofte følelser af sorg, vrede, frygt eller frustration, der interfererer med hverdagen. Det kan ifølge Demiralp være svært at forbedre sit liv uden at vide, om du er ked af det eller vred over nogle aspekter af det.

Forskerne rekrutterede 106 mennesker i alderen 18 og 40. Halvdelen af deltagerne var diagnosticeret med klinisk depression og en halvdel var ikke.

I løbet af syv til otte dage gennemførte de en “Palm Pilot”, som fik dem til at indspille følelser ved 56 tilfældige tidspunkter i løbet af dagen.

Demiralp og hans kolleger så på deltagernes tendens til at angive flere følelser (fx væmmelse og frustration) samt graden af disse på et givent tidspunkt.

Forskerne fandt, at klinisk deprimerede mennesker havde mindre differentierede negative følelser end dem, der var raske.

De fandt ikke den samme forskel mellem grupperne for positive følelser - mennesker med og uden diagnosen var lige meget i stand til at skelne mellem positive følelser. Det er muligt, at mennesker, der er klinisk depri-

2

meret skelner mere mellem positive følelser som en copingstrategi.

Resultaterne tyder på, at det at være specifik omkring ens negative følelser kan være godt.

Er der tale om vrede, skam, skyld eller nogen helt andre følelser? Dette kan måske hjælpe til at undgå at føle sig dårlig generelt.

Hjernescanninger støtter Freud: Skyld får nøglerollen i depression Forskere har vist,

at hjernen hos mennesker med depression reagerer anderledes på skyldfølelse - selv efter at symptomerne er aftaget.

Forskerne fra University of Manchester fandt, at hjernescanninger af mennesker med en historie med depression afveg fra personer, der aldrig har været deprimerede i regionerne, der er forbundet med skyld og viden om socialt acceptabel adfærd.

Undersøgelsen giver de første beviser på hjernemekanismer, der understøtter Freuds klassiske antagelse om, at overdreven skyld og selvbebrejdelse er nøglen til at forstå depression.

Undersøgelsen benyttede funktionel magnetisk resonans (fMRI) til at scanne hjernen på en gruppe mennesker i bedring efter en svær depression og en kontrolgruppe, der aldrig havde haft en depression. Begge grupper blev bedt om at forestille sig at handle dårligt over for deres bedste venner. De indberettede derefter deres følelser til forskerholdet.

Scanningerne viste, at mennesker med en historie med depression ikke binder områderne forbundet med skyld og områderne forbundet med viden om hensigtsmæssig

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt adfærd sammen lige så kraftigt som kontrolgruppen. Denne afkobling sker dog kun, når personerne føler sig skyldige og ikke, når de fx. er vrede.

forhold, hvor både mødre og børn er meget lydhøre over for hinanden, og at denne slags forhold kan give samvittighedsudviklingen et skub i den rigtige retning.

Dette afspejler måske en manglende adgang til oplysninger om, hvad der præcist var uhensigtsmæssigt ved deres adfærd, hvilket giver en risiko for at udvide skyldfølelsen til ting, de ikke er ansvarlige for.

Undskyldninger er ikke så værdifulde som vi forestiller os, de er

Teamet undersøger nu, om resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at forudsige risikoen for tilbagefald af depression efter en tidligere episode.

Småbørns imitation forudser veludviklet samvittighed En undersøgelse har testet, om naturligt forekommende forskelle i, hvordan 1-årige efterligner deres mødre kan forudsige, hvilke børn der vil vise en veludviklet samvittighed som førskolebørn. Undersøgelsen, ledet af David Forman fra Concordia University i Montreal, fandt beviser for, at spædbørn, der entusiastisk imiterer deres forældre udvikler en følelse af rigtigt og forkert tidligere end dem, der ikke imiterer på samme måde.

Imitation blev målt, da børnene var 14 og 22 måneder gammel. Mødre viste simple handlinger og bad deres børn om at kopiere dem og forskere observerede og afgjorde, hvor meget og hvor ivrigt, hvert barn efterlignede hans eller hendes mor. Børnene blev testet igen da de var 33 og 45 måneder gammel, denne gang for samvittighedsudvikling.

Børnene skulle spille spil om spændende gaver. Spillene var dog umulige at vinde ved at følge reglerne. Det blev derfor overvåget, om de snød. I en anden test, designet til at måle skyld, faldt en tilsyneladende værdifuld genstand fra hinanden, så snart hvert barn håndterede det.

Resultaterne var dramatiske. Børn, der ivrigt efterlignede deres mødre var mere tilbøjelige til at følge de regler og mere tilbøjelige til at vise skyld da de brød noget, end de børn, der ikke imiterede på samme måde. Forfatterne peger på, at ivrig efterligning afspejler et

Vi ønsker alle en undskyldning når nogen gør os ondt, men en ny undersøgelse, offentliggjort i Psychological Science, fastslår, at folk ikke forudsiger, hvor meget de egentlig vil værdsætte en undskyldning.

David De Cremer fra Erasmus University i Holland og hans kolleger, Chris Reinders Folmer fra Erasmus University og Madan M. Pillutla fra London Business School, kom til at spekulere på den reelle værdi af undskyldninger efter, at der var kommet undskyldniger på stribe i forbindelse med den økonomiske krise. Når nogle banker og administrerende direktører har undskyldt i forbindelse hermed, har offentligheden ikke syntes at føle bedre.

De Cremer og hans kolleger brugte et eksperiment for at undersøge, hvad folk tænker om undskyldninger: Frivillige sad ved en computer og fik 10 euro, de enten kunne beholde eller give til en partner, som de skrev sammen med via computer. Pengene blev tredoblet, således at partneren modtog 30 euro. Så kunne partneren vælge, hvor meget denne ville give tilbage - men denne viste sig kun at give 5 euro tilbage. Nogle af de frivillige fik en undskyldning for dette lille beløb, mens andre blev bedt om at forestille sig, at de havde fået en undskyldning.

De mennesker, der forestillede sig en undskyldning værdsatte den mere end folk, der faktisk havde modtaget en undskyldning.

Det tyder på, at folk er temmelig dårlige til at forudsige, hvad der er nødvendigt for at løse konflikter. Selv om man ønsker en undskyldning og dermed klassificerer det som meget værdifuldt, er undskyldningen langt mindre tilfredsstillende end forudset.

De Cremer siger, a ”du er nødt til at vise, at du vil gøre noget mere.”

3

Hverdagsspontanitet - med god samvittighed Tekst: Louise Randers

Min medcyklist, Katrine, og jeg var de to heldige skribenter, som fik lov til at spendere en aften i spontanitetens tegn. Restaurant Rivas i Fredensgade bød nemlig århusianske skribenter og bloggere indenfor i forbindelse med lanceringen af deres nye koncept ”HverdagsSpontanitet”. Konceptet vil forsøge at forsøde den til tider sure SU-tilværelse med et studievenligt tilbud. For kun 199,- får du lov at kaste dig over den lækre persiske buffet på Rivas, nyde en velkomstdrink samt få en biografbillet med dertilhørende 4,4 liters popcorn.

Dette knaldtilbud, som ikke tvinger dig til at vælge mellem enten restaurant eller biograftur, gælder hver mandag, tirsdag og onsdag.

Hverken Katrine eller jeg havde før hørt om dette sted, men da den efterårslune mandag gik på hæld, var vi begge enige om, at vi helt sikkert ville anbefale Restaurant Rivas til andre.

Vi blev taget varmt imod at ejerens søn Saii, som bød alle velkommen med en introduktion til det persiske køkken og det nye spændende koncept. Da velkomstdrinken var skyllet ned,

4

var det tid til at bombe smagsløgene med den persiske cuisine, som består af nogle bestemte hovedingredienser, nemlig masser af krydderurter, kanel og hvidløg. Denne interessante aroma smagte også igennem i den smukke buffet, som bød en masse lækre forretter og fisk, kødretter, salatbar og frugt. Værd at fremhæve er det, at buffeten ikke er gået på kompromis med sit persiske udgangspunkt. Der er ikke ”kulinariske redningsveste” til børn i form af pomfritter, pizza og lign., men masser af grønt og krydret, hvorfor vegetarer og sundhedsbevidste på ingen måde går forgæves. Oveni hatten får man jo også en biograftur og en masse popcorn, hvilket er helt rimeligt til prisen. En alt i alt rigtig god aften i godt selskab og oven i købet uden den irriterende dårlige samvittighed over at have prioriteret sin SU forkert - igen. Længe hverdagsspontanitet og god samvittighed!

10 Ting Du Burde Have Gjort Inden Semesterstart her er opskriften til god samvittighed nu, og gode idéer til næste semester

Tekst: Sofie Palmelund 1.

Bestilt alle kompendier, så du får i den første bestilling inden semesterstart. Dette giver nemlig mulighed for at

2.

Binde alle dine kompendier ind i plastik, så de holder sig pæne et helt semester

3.

Lave små post-its med navn og årstal for alle forfatterne, og sat dem i kompendiet, så det er nemt at finde lige præcis den tekst, du skal bruge

4.

Sørge for at have kopieret samtlige tekster, og have organiseret dem i ringbind eller med spiralryg, så de holder sig pæne og er nemme at have med til og fra uni

5.

Sat dig grundigt ind i pensum (og helst læst forud), så du er helt ovenpå når der skal fordeles tekster til oplæg på instruktorholdene

6.

Have lagt en udførlig (og ikke mindst realistisk) læseplan så du kommer stressfrit og zen gennem semestret

7.

Sæt dig ind i de urimelige og altid lidet intuitive it-systemændringer, som universitetet synes nødvendigt at indføre før hver eneste semesterstart

8.

Fyld fryseren med gryderetter i portionsstørrelser, og andre små frokost- og middagsretter, så du har nem mad til de lange dage på uni

9.

Træn en pokkers masse og kom i god form, så du kan komme gennem semestret med god samvittighed trods det faktum at den eneste motion du kommer til at få gennem semestret er cykelturen til og fra uni og de jævnlige gåture mellem læsesalen, kantinen og juridisk auditorium.

10.

Køb jule- og fødselsdagsgaver på forhånd (især julegaver), så du ikke får stress over at skulle på juleshopping midt i eksamen eller eksamenslæsningen

Disclaimer: Det eneste skribenten selv har gjort inden semesterstart var nr. 1 og 3 og dermed har udfærdigelsen af denne liste ført til endnu større dårlig samvittighed end det hidtil har været tilfældet.

5

Hvad Skal Vi Med Samvittigheden?

Tekst: K atrine Skak Jørgensen Samvittighed! ”Åååh nej”, tænker du sikkert straks og refererer til den dårlige af slagsen.

Dén du sikkert hundredevis af gange har oplevet følelsen af. Den rigtig nagende, dårlige samvittighed som kan give dig helt ondt i maven eller en utrolig lidt flatterende kulør i ansigtet, hvis du opfører dig pinligt i selskab med andre. ”Hvorfor kørte du nu igen uden billet i bussen?” ..”og hvorfor kunne du ikke være stoppet efter tre drinks, i stedet for at drikke otte og komme med pinlige kommentarer til nabofyren i fredagsbaren?”

Eller ”hvorfor har du nu for fjerde dag i træk udskudt turen til fitnesscentret og i stedet invaderet sofaen, igen!?” Der er millioner af ting, som kan give os dårlig samvittighed, men hvad skal vi egentlig med den? Er samvittighed overhovedet et fordelagtigt fænomen for os mennesker, eller ér det bare den ”lille mand med pisken” indeni os selv, som straffer os, når vi går imod vores egne værdier eller samfundets spilleregler? Det havde jeg tænkt mig at se nærmere på og iførte mig derfor de evolutionspsykologiske briller og inviterede Henrik Høgh-Olesen (H2O), professor i socialog personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, til en snak om samvittighed.

Samvittighedens størrelse?

Før vi går i krig med at finde ud af, hvad vi mennesker kan bruge samvittigheden til, er det vist på sin plads at gøre rede

6

for, hvad den egentlig er for en størrelse. ”Samvittigheden er de medfødte og indlærte moralsk-kognitive strukturer, der regulerer vores sociale interaktioner med hinanden.”.

Disse guider os i forhold til de sociale normer, som eksisterer i samfundet og kulturen omkring os. Når samvittigheden kommer til udtryk hos os mennesker, gør den det som en spontan mavefornemme, omkring hvad der er ret og rimeligt og som følelser af skam og skyld.

Hvor kommer samvittigheden fra?

Udviklingsmæssigt kommer skam før skyld, hvor man eksempelvis allerede kan se, at det lille barn føler skam, hvis det bliver skældt ud af sin mor. Her er det blot moderens skæld ud eller løftede pegefinger, som får barnet til at opleve en følelse af at have gjort noget forkert. ”Man kan sige, at skam kræver et socialt publikum, som kan få os til at føle os pinlige og dermed skamme os.”, forklarer H2O. Anderledes er det med skyldfølelse, som kræver en samvittighedsstruktur, hvor nogle af samfundets normer og værdier bliver internaliseret og gjort til ”mig”. ”Man kan derfor sige, at skyld er en mere kompleks følelse og forudsætter et mere modent individ.”. Det mere modne og mere udviklede individ er kognitivt i stand til denne internalisering og løbende bliver det mere vidende omkring, hvad der er ”mig”, hvilket det lille barn endnu ikke er i stand til. I udviklingsprocessen af en

Tema samvittighed kan individet vælge at gøre op med nogle af de udefrakommende sociale normer, vedkommende har lært, og vælge hvilke det selv kan identificere sig med. Eksempelvis kan det handle om kønsmoral, om hvad en pæn pige gør. Hvis ikke du selv ser disse spilleregler for ”pæne piger”, som tilhørende dig, vil en adfærd, som modstrider disse regler ikke medføre en skyldfølelse, eller for dens sags skyld en følelse af skam. Skyldfølelsen kommer altså kun, hvis du handler imod dine egne normer og værdier.

H2O påpeger at både skam og skyld begge er tegn på etablerede sociale normer, man er forpligtet på.

andre i gruppen til at føle medlidenhed med os og give os en chance til. H2O nævnte, at det i visse kulturer i østen, eksempelvis Japan, er almindeligt offentligt at vise, hvis man har brudt normerne og har dårlig samvittighed.

Kendte personer stiller sig simpelthen op og græder til offentligt skue på TV, for at opnå integration på ny og blive genoptaget i gruppen. Bonus: dette kan der findes sjove videoer af på youtube. Vi ser faktisk også noget lignende herhjemme i fx det nye tv-program på kanal 4: ”Saselines Bekendelser” eller ældre programmer, hvor deltagerne skulle vedkende sig deres hemmeligheder overfor deres familier og kunne vinde penge efter hvor meget de ville afsløre.

Hvad skal vi da med den samvittighed?

Forpligtelsen leder måske hen på noget, som kan beskrive, hvad vi egentlig skal med samvittigheden.

Selvom den til tider kan nage os ufatteligt og føles som en tung sten om foden, har den faktisk i hovedregler kun fordele for os. Samvittighed er nemlig en social kompetence, som har betydning for vores interaktioner med andre, hvor bl.a. tillid spiller en væsentlig rolle. Vi forpligter os på at være tillidsfulde overfor andre i vores gruppe, da tillid imellem os fremmer samarbejdet og vores relationer til andre mennesker. Hvis vi bryder tilliden og dermed samarbejdet og relationerne, straffer vi os selv med skyldfølelse, skam og anger, hvilket tjener det formål, at vi helst undgår at bryde de sociale normer. Sker det så alligevel, som de fleste af os nok mere eller mindre oplever ind i mellem, har den dårlige samvittighed og skammen den adaptive fordel, at det ofte får

Er samvittighed et uddøende træk hos mennesket?

Når vi nu befinder os ved nyere tendenser og sjove måder at udtrykke anger på i det senmoderne samfund, kunne det være interessant at vide, hvorvidt vi moderne mennesker, med vores øgede frihed, eventuelt føler mere eller mindre dårlig samvittighed end tidligere. H2O vil mene, at ser vi på niveauet af samvittighed og i hvilket omfang almindelige mennesker føler sig samvittighedsfulde, er dette konstant i forhold til tidligere. Det er derimod normerne i vores samfund, som har ændret sig radikalt.

Vi accepterer mere i dag, hvilket fx ses i de allerede nævnte tv-programmer, eller andre hvor folk udstiller sig med dumhed, fuldskab og hjælpeløshed, som bare noget af det!

Førhen var man mere skamfuld og kunne ikke finde på at udstille sig selv på samme måde. ”Hvis min farfar havde drukket sig for fuld til en fest, ville han i den grad skamme sig og holde lav profil det næste stykke tid.”, siger H2O som et eksempel på, hvordan

7

Tema tiden har forandret sig. Man havde et andet forhold til mange ting men særligt alkohol og sex, som i dag blindt accepteres og ses meget løsere på i mange forskellige sammenhænge. I dag bruges fuldskabsdumhed næsten som en måde at blive ”berømt” på, hvor det trade off man laver ved at udstille sig selv offentligt, medfører medieomtale og tv-tid. Man kan nævne mange reality-stjerner, men ser vi på Sidney Lees succes, har hans trade off i form af uduelighed i hvert fald bragt damer med sig, som vel i bund og grund er dét det hele handler om. Er det mon så et spørgsmål om en manglende opdeling mellem eller en udviskning mellem udtrykkene berømt og berygtet, som i dag er blevet en realitet?

Det kunne man vel godt argumentere for, idet ”five minutes of fame”, for de fleste ser ud til at være bedre end ”no fame”.

Heldigvis ser det ikke ud til, endnu, at samvittigheden er helt forsvundet fra os, men stadig er og forbliver et menneskeligt karaktertræk. Jeg trøster mig i hvert fald ved tanken om at samvittigheden trods alt ser ud til at være konstant hos os ”almindelige” mennesker, som ikke ønsker berømmelse og stjernestatus. Ydermere trøster jeg mig

ved, at selv en professor i emnet også til tider føler dårlig samvittighed, hvilket jeg afslutningsvist lige fik kringlet ind, da jeg talte med Henrik Høgh-Olesen, som i øvrigt også påpeger, at skyldfølelse og samvittighed er nogle af de adaptive træk, som er med til at udvikle os som individer.

Billeder: Anne Lysa

Kom til foredrag om IQ-TESTNING ved FAPIA og CA a-kasse FAPIA har i år indgået et samarbejde med CA A-kasse, hvilket indebærer, at vi kan indbyde til en række gratis psykologirelevante foredrag.

Arrangementet 19. november vil handle om intelligenstests - Hvordan bruges de i praksis, især i erhvervslivet?

- Hvad tester de egentligt?

- Hvor gode er de?

Foredraget vil finde sted i Lille Juridisk Auditorium (tag elevatoren ved st. juridisk op på 4. sal, så kommer du lige derhen) kl. 16-19 Vi glæder os til at se jer!

8

Tema

Tanker om samvittighed Tekst: Glenn Møldrup

Samvittighed er en adaptiv menneskelig egenskab, der er blevet selekteret for gennem årevis af evolutionært pres. Individet oplever dårlig samvittighed, når det ikke overholder de socialt konstruerede love og normer.

Vores eksistens er sammenbundet af fællesskabet og enigheden om grundlæggende træk, der værdsættes. Overtrædelse af sådanne interpersonelle retningslinjer er en uønsket handling, der sanktioneres med social udelukkelse. Mennesket er et ultra socialt dyr, der lever gennem sin sameksistens, og som oplever isolation, som værende af større smerte end smerten selv. Individer, der ikke har overholdt deres pligt i det sociale fællesskab, har således lidt en grusom skæbne og forkastelse.

Egenskaben – at have en socialt konstrueret samvittighed – er særegent menneskelig, og gør os i stand til at opleve kognitiv dissonans ved mangelfuld omtanke, hvilket ydermere guider os til at reparere selvsamme fejltrin.

9

Event-update

Eventkalender Af Laura Jakobsen

Så er det frem med kalenderen! Denne eventkalender indeholder såvel små arrangementer for den næste måned som alle de større arrangementer på studiet for hele dette semester, så den er klart værd at kigge igennem. God fornøjelse med de lækre events!

5. November, 20.00: Koncert med Thomas Dybdahl på Musikhuset.

Den norske singersongwriter Thomas Dybdahl går tirsdag 5. november på scenen i Musikhuset, og hvis du er heldig, kan du stadig nå at få fat i en billet. Det kan varmt anbefales at tage til en koncert med denne fantastiske sangskriver og musiker.

6. November, 17.00-20.00: Foredrag om frivilligt arbejde i caféen i Århus Kunsthal.

Kunne du tænke dig at arbejde frivilligt i udlandet, eller bare at høre om andres oplevelser ? Så kom til gratis foredrag i Århus Kunsthal. et er frivilligorganisationen

Projects Abroad, der står for arrangementet. Sammen vil ansatte og tidligere voluntører fortælle om mulighederne for frivilligt arbejde, samt hvordan det er at være frivillig i et uland.

De vil fortælle om deres ophold i bl.a. Tanzania, Ghana og Cambodja, og interesserede har mulighed for at stille spørgsmål. OBS: Deltagelse kræver tilmel-

10

Nyheder ding på projects-abroad.dk.

11. November, 14.00: Mandagsdokumentar på Århus Hovedbibliotek, Lille scene.

Filmen følger den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, samtidskunstens superstar, og viser flere af hans store og små projekter, fra de første skitser til deres endelige destination. Instruktørerne er Jacob Jørgensen og Henrik Lundø. Filmen varer 1 time og 17 minutter og er fra 2009. Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

13. - 15. November: Psykologisk Revy-forestilling.

Der er ingen tvivl! Du bliver nødt til at komme. Der er for alvor noget at fortryde, hvis du ikke gør det. Det bliver sjovt, festligt og underholdende.

22. November, 21.00: Djämes Braun med Band på Train.

For 100 kroner kan du denne aften komme til koncert med reggaeduoen Djämes Braun på Train.

30. November, 21.00: Mø på Train For 160 kroner kan du denne aften komme til koncert med Danmarks stjerneskud Mø på Train.

11

UNDSKYLD, MÅ JEG LIGE SNAKKE MED DIG? TEKST: IDA BOOTSMAN

De er alle steder. De er umulige at undgå. Hvis man bevæger sig bare den mindste smule tæt på midtbyen er man, hvis ikke helt, så næsten garanteret at støde ind i dem.

Facere, sælgere, mennesker med det ene formål at få dig til at indrømme, at du ikke er et samvittighedsforladt menneske, der ønsker, at børn over hele verden skal dø af sult og tortur. Folk designet til at få dig til at stoppe op på gaden og indse, at du har betalt for meget for din mobilregning hele dit liv.

Vi er psykologistuderende. Folk, der interesserer os for andre mennesker og vores omgivelser.

Vi er den slags, der synes at hungersnød, hvalfangst, vold mod børn og stening af kvinder er grusomme sandheder. Og højst sandsynligt er der ingen god grund til, at vi ikke støtter netop denne gode sag med en femtedel af, hvad vi ligger i unibaren om måneden, men det kunne være rart at komme væk alligevel før det er for sent.

Og tro os, de ligner måske en flok HF-elever hevet ind fra gaden, men de er uddannede, designet og programmeret til at sælge. Dræbermaskiner. De vil have dine penge. Det er meget simplet: Dine penge er lig med deres penge. Jo flere hvervninger eller salg – jo højere løn.

Nuvel. Vi ønsker at tjene folket, så her kommer en liste over ting, der får en sælger til at kløjes i systemerne: Facere: 1. ”Jeg er allerede medlem.”

Den er gammel, de ved at det er løgn, men de kan intet gøre ved det.

2. ”Jeg støtter så meget andet” Så du den ikke komme og fik de alligevel stoppet dig, så er det din tur til at arbejde på deres samvittighed. De skarpe af dem vil appellere til ”støtteren” i dig. Men her skal du hu

12

ske, at det er en løgn og at du ikke er et godt menneske, så den taktik virker ikke på dig.

3. Hånden i vejret, der indikerer, at du ikke er interesseret i at blive adresseret.

Det er uhøfligt, groft og tilsidesætter bevidsthed om, at det er mennesker, der står og generer dig. Facere bliver også såret.

Tema Sælgere: 1. ”Jeg er allerede kunde” Igen, det virker. De færreste telefonsælgere må sælge et produkt til en, der allerede er kunde i ”butikken”.

2. ”I har lige haft ringet – i kunne ikke gøre det billigere” Dette overlader desværre lidt til sælgeren at spørge ind til, men hold et godt gåtempo og de vil opgive dig for muligheden for en mere medgørlig forbipasserende.

3. ”Nej tak” Tro det eller lad være. Alle sælgere er dikteret fra aller højeste sted at respektere et ”NEJ”. Er du en af de hårdkogte, så pointerer du det overfor sælgeren. For en sælger, er en klage det samme som en ikke bestået eksamen i historie, metode og integration. – Med andre ord, det gør ondt.

Selvom disse simple fraser kan forhindre dig i at blive fanget af en facer, så sker det alligevel for selv den bedste, at det går galt.

Pludselig står du midt på Klemensbro og kan hverken komme frem og tilbage. Her er et par facts om sælgere, der måske kan gøre dig en lille smule mere kynisk næste gang uheldet er ude:

kan klare at hjælpe med 3 kr. om dagen”, så er du offer for et salgssystem. ”Det alle andre har gjort i dag” Hemmeligheden bag dette system er, at vi mennesker er flok dyr. Det er ingen hemmelighed, at du også kan støtte enhver sag på internettet, men det tjener sælgeren ingen penge på. For hver gang en sælger nævner, at alle andre har valgt at støtte en god sag i dag, giver han næring til vores trang til at følge flokken. Ingen har lyst til at være den første til at støtte, men hvem har lyst til at være den eneste der ikke støtter? Ydermere benytter det sig af noget kaldet ”udsalgseffekten”. Sælgeren vil forsøge at give dig idéen om, at det er nødvendigt af at slå til her og nu.

Din lokale kioskejer og Magasins salgsdirektør ved det. Der er intet som et tilbud der kan lokke kunder til. Det næst bedste er et tilbud med udløbsdato. Nogensinde set en reklame for Jysk? Undret sig over hvorfor deres tilbud kun gælder i 2 dage? Hvorfor køber hele Danmark brødristere, sengetøj og vinterjakker de aldrig har haft brug for i januar og juli under udsalget? Det er ganske enkelt; Tænk hvis de gik glip af et godt tilbud. Lars Larsen ved det og det gør facerne også.

Tro mig, de står der også igen i morgen. ”Du kan du også se fordelen i, ikke sandt?”

”Du kan enten støtte med 9, 5 eller 3 kr. om dagen”.

Det er verdens ældste træk og det virker. 100, 150 eller 200 kr. om måneden kan lyde som mange penge, men 3 kr. om dagen, det kan alle vel ligge til side. Tricket er, at sælgeren nævner det mindste beløb til sidst, det giver dig en følelse af at være en rigtig skid, hvis ikke du i det mindste kan klare det mindste beløb. Og glem alt om at trække SU-kortet studerende er de nemmeste. Vi identificerer os med hinanden, så hvis du nogensinde hører sætningen: ”De fleste, der har valgt at hjælpe i dag er studerende, fordi selv en SU

Delaccept er vejen til den hellige gral. Jo flere gange du giver sælgeren ret, jo nemmere gør du det for ham at ”lukke salget”. Måske har du hørt noget lignende den her sætning før: ”100 kvinder dør hver dag som følge af stening. Det synes vi er forfærdeligt og det går jeg også ud fra, at du gør? Nemlig. Det alle andre har valgt at gøre her hos mig i dag, er simpelthen bare at støtte med enten 9, 5, eller 3 kr. om dagen og på den måde være med til at hjælpe disse stakkels kvinder. Det kan du også godt se fornuften i, ikke sandt?”

Hvem kan sige nej til at stening af kvinder er forfærdeligt og hvem kan ikke se fornuften i

13

Tema at støtte? Sandheden er, at jo flere gange du siger ja, jo nemmere gør du det for sælgeren at snyde dig til at tro, at du også synes det er en god idé at lægge penge i deres projekt.

”Og glem alt om at trække SUkortet - studerende er de nemmeste. Vi identificerer os med hinanden, så hvis du nogensinde hører sætningen: ”De fleste, der har valgt at hjælpe i dag er studerende, fordi selv en SU kan klare at hjælpe med 3 kr. om dagen ”

14

De står lige rundt om hjørnet, der hvor alle mennesker skal forbi for at komme videre, eller sågar udenfor Campus i rusugen, fordi de ved, at mængden af mennesker vil være enorm. Man kan være heldig, men det lader til, at de altid ser en. Og så er man på den.

Vi kan koge det ned til, at man har 3 valgmuligheder: Løb, lyv, eller stop op og bed til, at i dag er en specielt samvittighedsløs dag.

Forhåbentlig, er du nu bedre rustet og mere kynisk. Held og lykke fremover.

Udvalg

OPDATERING FRA KURSUSGRUPPEN Nu sidder du måske og tænker, hvad mon der er sket i kursusgruppen i al den tid, hvor jeg ikke rigtig har hørt fra mit yndlingsudvalg. Og det vil vi nu fortælle dig.

Nyt medlem og formand.

Vi er blevet en mere i udvalget i form af Sofie Jacobsen, der lige nu går på 3. Semester og har det rigtig godt. Vi er i udvalget meget glade for den lille forøgelse, og vi håber, at I der kommer til at møde Sofie rundt på vores kurser, vil tage fint i mod hende.

Derudover har vi besluttet os for at få en formand, der fremover vil være manden, man kan skrive til, hvis man har nogle ting, man vil dele med kursusgruppen. Det må lige så gerne være ris som ros og meget gerne, hvis man synes, man har et rigtig godt forslag til, hvad vi kunne finde på at lave i fremtiden. Formanden hedder Theis Réthoré og noget mere, og han er en glad mand for det meste. Man kan finde ham på facebook eller skrive til ham på theisrethore@hotmail.com.

Forårets program Vi er lige nu i gruppen i gang med at arbejde på de kurser vi kommer til at tilbyde til næste semester. De fem hidtidige kurser er som følger:

Terapeutiske færdigheder i psykodynamisk perspektiv v. Helge Lassen Den motiverende samtale v. Søren Søberg.

Visualisering v. Flemming Lerche Jørgensen Compassion Focused Therapy v. Christina Schlander Supervision v. Mette Møller Dertil kommer endnu et kursus, som vi stadig arbejder på at få i gennem.

Safeticket I forrige Psyklen forsøgte vi at forklare, at vi er overgået til et nyt billetsystem. Der kommer sig også, at vi er så heldige, at have fået vores egen profilside. Den kan man besøge på https://kursusgruppen.safeticket.dk/events, hvor man altid kan finde vores udbudte kurser, og man kan se, om der er nogle ledige billetter til vores dejlige kurser.

Vi glæder os meget til foråret og til at høre fra jer.

Ren kærlighed, din Kursusgruppe.

15

Udvalg

REVYTID! Tekst: Christiane Jensen og Louise Randers

Det er tid til palietter, parykker, pressede deadlines, platte replikker, primadonnanykker og pjat og pjank. Det er med andre ord tid til en de sjoveste og mest festlige begivenheder på studiet - Psykologisk Revy! Hvis du er nysgerrig på at vide lidt mere om det frivilligt drevne projekt, så skal du endelig læse videre.

Hvad er Psykologisk Revy?

Psykologisk Revy er et foretagende startet af nogle kreative ildsjæle for fire år siden, som mente, at Psykologi da godt kunne bruge sin egen revy. En revy lavet af alle studerende, der havde et eller andet at bidrage med, til gavn for de andre på studiet. Det halvanarkistiske projekt har år for år vokset sig større – både i antal medvirkende og budgetmæssigt. Der er nu omkring 70 studerende involveret fordelt på posterne administration, teknik, kor, musik, skuespil, dans, regi og mad. Revyens vokseværk har resulteret i, at man nu arbejder for, at revyen får sit eget selvstændige udvalg under FAPIA. Revyen har spillet i Stakladen sidste år, men spiller i år (og næste år) i Storcenter Nords konferencesal, som før har fungeret som teatersal. Showet skydes af onsdag den 13. november og spiller derefter to forestillinger om dagen både den 14. og 15. november. I skrivende stund melder aftenforestillingerne udsolgt – det bliver et brag!

Et kig i øvelokalet Der var auditions for alle de ”udøvende” poster i revyen – dermed også for skuespillere. Det mundede ud i, at der blev valgt fire drenge og fire piger. Truppen består af både erfarne revyspillere samt nye skud på stammen, som instrueres af Ditte Jørgensen, der selv har spillet med i reven i nogle år. Hun har før instrueret børneteater i Fredericia og mente nu, at det var på tide at give sig i kast med en anden aldersgruppe. Efter efterårsferien var kravet, at man skulle kunne sine replikker. Disse er især blevet banket fast i løbet af øveweekenden (26.-27. oktober),

16

Udvalg hvor alle i revyen har arbejdet på højtryk fra 10-22 begge dage. Der mangler dog stadig lidt finpudsning af de forskellige sketches. Weekenden har stået på både hårdt arbejde og mange pauser, men der er også tid til hyggelige stunder, som eks. frokost og aftensmad, hvor man kan mødes med de andre grupper. Intense weekender som disse er med til at give en god fællesskabsfølelse. Endnu en god grund til at melde sig til revyen næste år!

Det er intenst og tidskrævende, men også meget sjovt(!) at være med som skuespiller. Der er især et par sketches, som er svære at komme igennem uden latterpauser, men der arbejdes på sagen. I øveweekenden har det udover øvning af sketches også stået på mål og afprøvning af kostumer. Vi kan afsløre; én af vores skuespillere kommer til at svede tran efter sin sketch, mens andre muligvis pådrager sig et par ømme, men tonede, lår. Derudover har nogle af skuespillerne skullet øve i sig i både dans og sang – igen og igen. Dette har bl.a. resulteret i revyhjerne, som er en patologisk tilstand, der dækker over det fænomen, at hjernen uprovokeret og i timevis afspiller bestemte musikstykker eller sangstrofer, der kan spores tilbage til den revy, du deltager i.

En verden af stofrester, symaskiner og genbrugsfund Bag scenen er der en helt anden verden, som man ofte glemmer. Her arbejder regi nemlig på fulde drøn for at være med til at skabe rammerne til dette års revy. Efter at have været i gang i en del uger, er der efterhånden ved at være styr på de forskellige ting til de mange sjove sketches. Genbrugsjagt, organisering og stofindkøb har lagt forud for de to øveweekender, så store kostumer og finurlige løsninger kunne frembringes på kreative måder. Gemt i en hule af stof og symaskiner kunne man i den første øveweekend finde en masse engagerede personer i regi, der efter hårdt arbejde, en del slik og en masse grin har kreeret et par vilde kostumer og rekvisitter til revyen. I regi er der plads til alle, og at kunne sy er ikke en nødvendighed (det kan man jo lære) – det er især ildhu, vilje, gode ideer og godt humør, der kendetegner regi i dette års revy. Vi glæder os til at vise jer vores resultater, som bliver fremvist på den bedste måde af vores herlige skuespillere og dansere under forestillingerne.

En bæredygtig revy Hvordan er dette storslåede projekt så stablet på benene? Vi har snakket lidt med den mindre glamourøse, men livsnødvendige, administration bestående af Michelle og Anne. For de to travle damer har arbejdet med denne revy været længe undervejs. Der er nemlig lang vej fra tæppefald i sidste års revy til åbningsnummeret i den kommende revy. Der skal bookes lokaler til skriveweekend, forestillingen, sociale arrangementer og øveweekenden. Der skal søges sponsorater, skaffes depotrum, musikudstyr, symaskiner og ikke mindst frivillige. Dette usynlige og utroligt vigtige arbejde sikrer revyens fortsatte levegrundlag og startede allerede i februarmarts måned. Rammerne kommer i dén grad ikke af sig selv. Der er dette år kommet struktur på den lille unge revy, som er ved at vokse sig større. Dette faktum ændrer dog ikke på værdigrundlaget i Psykologisk Revy, som er, at dette er en revy af de studerende (ikke af professionelle) til de studerende. Der skal være plads til at alle, der gerne vil bidrage, har mulighed for at bidrage. Man skal derfor hverken føle sig skræmt væk eller ”for inkompetent” til at være med.

Selvom den mere afslappede og ustrukturerede lille revy har fået en anden form og smidt hvalpefedtet, er det vigtigt at påpege, at projektet stadig består af arbejdsomme, glade og kreative mennesker, der nyder hinandens selskab og har ét fælles mål: At skabe en fed forestilling hvor publikum forhåbentlig både får latterspasmer af en spot-on forelæserparodi, samt klasker lårene gule og blå af grin pga. en meget fri nyfortolkning af en Disneysang.

17

Anmeldelse

Anmeldelse: Psykiatriens Udfordringer - Per Jørgensen, Søren Rask Bredkjær & Merete Nordentoft, 2013 Tekst: Gitte Berle Bogen tager udgangspunkt i, at psykiske sygdomme er noget, alle har en holdning til, og at disse lægmandsholdninger skaber fordomme, udfordringer og stigmatisering af/for psykiske syge, psykiatrien og sundhedssystemet generelt. For eksempel har alle mennesker ifølge bogen en holdning til, hvordan psykiske sygdomme skal behandles, hvordan sundhedssystemet skal organiseres, og hvem der skal betale behandlingen af psykisk lidende. Forfatterne ønsker at berige lægmænd med den nye viden, der de seneste år er frembragt på området, og dermed give anledning til at diskutere, hvordan viden om mennesket og psykiske lidelser bruges?

Bogen tager både etiske, faglige og politiske/ økonomiske diskussioner op, og forsøger med i alt 100 anbefalinger at opstille nogle konkrete løsningsforslag.

Formålet synes (den psykisk syge), omdømme, og for fin lille håndbog eller en tung teoretisk mening at lave en faglige forhold og udfordrer psykiatrien, relevant, at opstille som alle involverede

relevant for den enkelte for psykiatrien og dens hele samfundet. Det er en nærmere end en grundbog afhandling. Det giver god overordnet opdeling mellem organisatoriske forhold, der og det er i særdeleshed nogle meget konkrete tiltag, parter kan agerer ud fra.

Jeg mener dog, at bogen mangler empirisk og teoretisk pondus. Forfatterne selv ville argumentere imod dette med den anke, at de netop ikke ønsker at være en teoretisk/traditionel lærebog, men at bruge deres sammenlagte 75 års erfaring fra arbejde som behandlere (speciallæger i psykiatrien), forskere og ledere af psykiatrien, til at påpege svagheder, udfordringer og løsninger ved systemet. Det er for så vidt også logisk og ærligt nok, men lad mig give et eksempel, hvor deres metode/tilgang frustrerer (mig) mere end inspirerer. De beskriver detaljeret et komparativt studie af forskellige funktionsevner for børn, der senere udvikler skizofreni, overfor børn, der forbliver raske. Det er et sindssygt spændende studie, der viser, at gruppen af børn, der senere udvikler skizofreni, har en række nedsatte funktionsevner som fx hukommelse, opmærksomhed og følelsesmæssigt nærvær allerede i deres tidlige barndom. De skriver, ”disse forskelle har i en eller flere undersøgelser vist sig at være signifikante” (s 45, min kursivering), uden at præcisere hvor mange studier, der er tale om og uden at referere til et studie (heller ikke i litteraturlisten). Jeg betvivler ikke forfatternes kompetencer og viden, overhovedet ikke, men det kan virke frustrerende for læseren at blive præsenteret for så spændende studier og resultater, der ikke giver umiddelbar mulighed for

18

Anmeldelse validering eller opfølgning.

Som læser overvejer jeg derfor, hvordan man skal kunne følge en anbefaling, der netop hævder vigtigheden i vidensbaserede beslutninger, når man ikke kender validiteten og den empiriske styrke af den fremlagte videns fundament? Det er ærgerligt, at det er denne frustration, bogen efterlader, og det er mit håb, at andre (for eksempel andre faggrupper og færdiguddannede) ikke vil lade sig forstyrre af denne mangel, men tage anbefalingerne til sig så vi kan få bugt med de 20 meget relevante problemstillinger og dilemmaer, som bogen tager op.

Psykiatriens Udfordringer - 20 spørgsmål og 100 svar Merete Nordentoft, Per Jørgensen, Søren R ask Bredkjær ISBN: 9788762811430 (Bog) Udgivelsesår: 2012 Udgave: 1 Sider: 152

Kunne du tænke dig at anmelde en bog?

Psyklen ligger inde med et bredt udvalg af anmeldelseseksemplarer, hvis fællesnævner er, at de er fagrelevante Skriver man en anmeldelse til Psyklen, må man beholde den valgte bog.

Så skulle du have lyst til at eje en gratis psykologirelevant bog og ovenikøbet få trykt en anmeldelse af den, så kom op på FAPIA-kontoret (lokale 123 i bygning 1322) en af hverdagene i tidsrummet 12.30-13.15.

Se http://www.fapia.dk/?page_id=2746 for mere info.

19

Klumme

Er vi moderne, individuelle fascister?

Tekst: Louise Randers Jeg har lige meldt mig ind i Fitness World, som så mange andre, fordi det hele godt kunne se bedre ud. Jeg har redigeret mine feriebilleder lidt, og jeg laver mad uden særligt mange kulhydrater på flotte tallerkner.

Derudover untagger jeg mig på de helt grimme facebookbilleder, men samtidig lader jeg også nogle af de medium-grimme ligge, idet jeg heller ikke vil fremstå alt for perfektionistisk og stram i betrækket. Hvorfor har jeg stadig dårlig samvittighed? Og er jeg blevet mit eget STASI-politi?

Karl Ove Knausgaard er det norske fjeldribs, du gerne vil plukke, hvis der skal diskuteres moderne litteratur. I denne nordmands seksbindsværk udleverer han både sig selv og andre i en hudløs ærlig fortælling om sit liv fra barn til voksen, men han stiller også samfundskritiske spørgsmål. Et af disse er afsættet for denne artikel, fordi det både er provokerende og tankevækkende. På Knausgaards barns skole hænger plakater med budskaber om, hvor unik og fantastisk du er som individ. Ved første øjekast er det blot dekorative plakater, som opmuntrer og motiverer dit barn, men Knausgaard tog den videre: Er dette et udtryk for, hvor fascistoidt det moderne menneske er blevet?

At være fascistoid knytter sig til den politiske bevægelse fascismen. Udtrykket betyder

20

ikke, at man er tilhænger af et fascistisk parti, men at man har tendenser, der nærmer sig noget fascistisk. Dvs. tanken om det bedste, rene, perfekte og ikke mindst idéen om orden frem for kaos, hvilket kræver en konstant overvågning. Den kollektive fascisme er ikke længere dominerende, men Knausgaard mener, at man i stedet for kan begynde at tale om en individuel fascisme - autofacisme.

Autofacismen og det moderne menneskes stræben efter det perfekte blev diskuteret i P1-podcasten Agenda, som fik mig til at reflektere lidt over den måde både jeg og mange af mine venner lever vores liv i dag. Tit tonser vi derudaf i blinde uden at stoppe op og spørge ind til, hvilke bølger af værdier, vi surfer på, og jeg mener egentlig at Knausgaard har ret langt hen ad vejen.

Hvor i samfundet tenderer vi så små individuelle fascister?

Dvs. mennesker der overvåger deres egen gøren og laden med henblik på at opnå det perfekte og sublime.

Helt konkret ser man det i vores nærmest hysteriske (men måske også til dels fornuftige) fokus på kost. Moderne mad er reduceret til enten medicin, som skal forøge vores levealder og vitalitet eller til en æstetisk størrelse, som vi kan smide på Instagram, bloggen, Facebook eller imponere med på anden vis i målet om at vise, hvor meget med på de kulinariske

Klumme

noder, vi er. Det stopper dog ikke ved maden. udsættes for i dag er en af de store kilder til Den eksploderende fitnesskultur kan ligeledes den evigt dårlige samvittighed og i sidste betegnes som værende en form for stræben ende måske stress og depression. Simpelthen efter det perfekte og ordentlige. Her er ikke fordi vi ikke accepterer fejl ved os selv. Vores plads til mormorarme eller slapt maveskind. indre modbydelige Mussolini accepterer ikke Man accepterer med andre ord ikke, at svaghed, sårbarhed eller falden-uden for (på man på den ene eller anden måde stikker den ufede måde). Dette selvpiskeri er næppe uden for. I så fald skal det være på en fed, vejen til mental perfektion (som sandsynligvis kreativ og original måde. Genopfinde sig er ikke-eksisterende i vores verden). selv, så man kan være unik, idet samfundet Tilværelsen bliver på denne måde nemt et værdsætter kreativitet. Derudover skal endeløst løb i et hamsterhjul, hvis man ikke af tøjet, hobbyerne, arbejdet, studiet og i det og til siger til sig selv, at det er okay, at have hele taget din tilværelse helst ikke stritte for en dårlig hårdag og spise en frysepizza. At meget, men hele tiden påstå at vi er autofacister Vi moderne og næsten perfekte sigte imod at blive er at sætte tingene mennesker har måske meget godt bedre, mere perfekt på spidsen, men jeg af, at øve os i disciplinen ”uperog mere unikt. I en mener også, at det er en sådan ”højere-vildere” fektion” og give vores besnærende tendens, som er vigtig kultur bliver det ikke at være opmærksom (og muligvis fascistoide) superego nemt at følge med og fingeren. på – især hos kvindelige overvåge sig selv hele psykologistuderende! Vi tiden. Der vil altid være perioder med enten moderne og næsten perfekte mennesker har personlig høj- eller lavkonjunktur. Man kunne måske meget godt af, at øve os i disciplinen godt forestille sig, at det indre og ydre pres, ”uperfektion” og give vores besnærende (og som moderne (og især yngre) mennesker muligvis fascistoide) superego fingeren.

Har du en skribent i maven og skriveblæk i blodet? Kunne du tænke at formulere tanker og gode ideer ned på tekst? Er du en af de nye psyklster på Psyklen? Skriv til psyklen@gmail.com, og lad os finde ud af noget :)

21

Gør det selv!

- Sådan bliver du kynisk!

Tekst: K asper Hjortsballe I I denne udgave af Psyklens gør-det-selv guide vil vi hjælpe dig med, at blive en kynisk person. Nu kan det være, at du tænker, ”Ja, det kunne være fedt at blive lidt mere kynisk” og ”Kunne denne guide hjælpe mig med at være ligeglad med det svage led i læsegruppen?”. I så fald kan du godt vende om. Gør-det-selv guiderne er ikke stedet for 1st world problems og små-motiverede læsere. Vi er dedikerede og vi tager den til ekstremerne.

Når man er kynisk, er man som regel kynisk overfor noget. Nogen er kyniske overfor outgroup personer og andre er kyniske overfor dyr og insekter. Af denne grund skal vi også finde et objekt at udvikle en manglende samvittighed overfor. Objektet i denne guide vil være ponyer, for de er nogle sindssyge miniheste, der bider hele tiden.

Hvis du i forvejen har en svigtende sympati og empati overfor ponyer, så vil det være en fordel. Hvis det ikke er tilfældet, så skal du ikke fortvivle. Bare læg lidt ekstra kræfter i, så går det nok. Lad os komme i gang med at blive kyniske overfor ponyer.

1. Oplev, at en af dine nærmeste er i en livstruende situation involverende en eller flere ponyer. Ponyen skal i situationen være årsagen til, at din nærmeste er i en kritisk tilstand.

Altså må ponyen nødvendigvis gøre skade på personen du holder af.

2. Din nærmeste skal herefter på hospitalet. Her er det dog vigtigt, at du trækker indlæggelsen på hospitalet ud, så længe du kan. Du kan muligvis få personen indlagt og behandlet ret hurtigt, men dette er ikke hensigtsmæssigt ift. vores mål. I stedet skal du vente så længe du kan med at få din nærmeste indlagt på hospitalet. Derigennem oplever du nemlig selv maksimal stress og smerte. Smerten skal grænse til det traumatiserende, men den må ikke blive traumatiserende, for i det tilfælde ender vi med en frygt for ponyen, og det vil vi ikke have.

3. Det tredje trin skal udføres mens personen du holder af er indlagt på hospitalet og stadig er i en kritisk tilstand. Du skal nu gå tilbage til, hvor hændelsen fandt sted, og du skal finde de ansvarlige ponyer. Når de er fundet skal du stå og se på dem i deres indhegning. Her skal du især lægge mærke til, hvorledes de spiser græs, nyder naturen og er fri for enhver bekymring. Mens du står og ser på dem, skal du finde dine følelser frem fra hændelsen. Du skal bide fat i smerten den skabte. Du skal fylde hovedet med dens frustration og stress.

Du skal spekulere i de varige mén, som ponyen kan have forårsaget på din nærmeste. Bid fat i raseriet. Bid fat i smerten. Fokusér på den og lad den vokse i dig, mens du indser, at ponyen ikke giver en fuck.

4.

Smerten, frustrationen og stressniveauet skal nu simre i dit hovede de næste par måneder. To ting er her vigtige at have fokus på. For det første skal følelserne være rettet

22

mod ponyer. Du må ikke projektere dem over på et andet objekt, for vi skal bruge følelserne til at blive kyniske overfor ponyer, ikke andre ting som fylder dit hoved. For det andet må du ikke dele din smerte med andre. Du må ikke tale med andre om hændelsen eller dine følelser. Hvis du gør dette kan det give dig en forløsning og en forståelse for, at ponyen muligvis selv var bange i situationen. Dette vil i høj grad være i modstrid med vores mål, og alt arbejde hertil vil være forgæves.

5. Du er nu nået til det sidste trin. Efter måneder med den følelsesmæssige cocktail i hovedet på dig, må vi nu antage, at din medfølelse for ponyer har lidt et knæk. Men hvor stort et knæk?

Det skal dette trin vise os. Tag gummistøvler på og smut ud til en hvilken som helst elektrisk indhegning med ponyer. Du skal nu lokke en af ponyerne hen til dig (de vil gerne spise græs, så tag en tot græs og ræk den ud mod dem). Få dem til at gå tættere og tættere på dig, ved at trække græsstråene væk lige når ponyen skal til at spise dem. Se ponyen ind i dens ligegyldige øjne. Se på dens latterlige kropsstørrelse.

Få den tættere og tættere på det elektriske hegn. Når den er tæt nok på til at du kan tage et godt greb om dets hoved, så er du kommet til punktet, hvor du skal se, om du er lykkedes med gør-det-selv guiden. Du har nu to valg: 1) Tag et godt greb om ponyens hoved og tyr det ned i det elektriske hegn. Apply as necessary.

2) Ae ponyen blidt på mulen.

Er dette dit valg, så gentag guiden til du vælger nr. 1.

Tillykke!! Du er nu blevet en kynisk person overfor ponyer.

23

Tema

10 GODE GRUNDE TIL AT HAVE DÅRLIG SAMVITTIGHED SOM PSYKOLOGISTUDERENDE Tekst: Cecilie Rask Clausen 1.

Hvis du ikke er frivillig hos Dansk Flygtningehjælp, Ældresagen eller Ungdom mens Røde Kors. Det er jo egoisme i sin reneste form, når psykologistuderen- de ikke deler ud af deres uvurdelige menneskefaglige kundskaber.

2.

Hvis du ikke har tid, overskud og penge til at melde dig til størstedelen af de kurser, den kære Kursusgruppe udbyder. Dette er et klart indicie på, at du ikke prioriterer og vil din faglighed.

3.

Hvis du ikke er medlem af (mindst) et udvalg på PI og her er topengageret.

Er du ikke det, er det din egen skyld, hvis du oplever det læsetunge studie en smule ensomt.

4. Hvis du ikke er medlem af et Fitnesscenter og gæster dette 3-5 gange om

ugen. Du er den eneste dovendidrik på hele PI: psykologihed er lig kropslæk kerhed!

5.

Hvis du ikke møder op (til tiden!) til samtlige forelæsninger – og instruktorti mer på semestret (Ja, også mandag kl. 8). Du udviser dårlig moral, dårlig opbakning og manglende engagement.

6.

Hvis du ikke læser HELE pensum én gang i semestret og én gang i læsefe rien. Du vidste, at du gik ind til et læsetungt fag og dit gennemsnit fra ungdomsuddannelsen gør dig berettiget og dermed heldigt udvalgt. Lev op til det!

7.

Hvis du er i gang med/har planer om at ”sprede studiet” for dermed at ud nytte det (endnu) favorable SU-system, hvorved du bruger et par eks tra semestre og får mere tid. Du må da, som psykologistuderende, om nogen erkende, at den del DU tager fra Statskassen er som stjålet direkte fra den socialt belastedes tallerken.

8.

Hvis du ikke har besøgt (eller, hvis logistikken fordrer det, ringet til) din gamle bedstemor i løbet af den sidste uge. Du VED, at hun elsker det, du VED at hun er alene, og du forstår, hvad ensomhed gør ved mennesker.

9.

Hvis du ikke er medlem af Amnesty International. Hvor depriverede og trau matiserede tror du ikke lige, børnene i Syrien er?

10.

Hvis du aldrig medbringer frisk hjemmebag til læsegruppemøder. Den slags går på tur – reciprocitet, du ved. Og har du måske ikke også interesse i god læsegruppestemning?

24

Kommentar

LEV MENS DU GØR DET, ELSK MENS DU TØR DET Tekst: Kristian Bay Selvom du lige nu sidder og nynner ”’Én dag tilbage” af Nik & Jay, er det faktisk den danske tusindkunstner; Piet Hein, der tager æren af ovenstående citat – dog ”Husk at leve mens du gør det – husk at elske mens du tør det.”, i sin oprindelige ordlyd. I dette mundheld ligger, ud over det åbenlyse budskab om at ”gribe dagen”, en påmindelse om, at vi som mennesker igennem livet udvikler os, og ofte bliver mere og mere forsigtige. Når Piet Hein i anden halvdel af aforismen anbefaler, at vi skal elske mens vi tør det, hentyder han til, at man følelsesmæssigt bliver mere og mere tilbøjelig til at passe på sig selv og værne sig mod eventuelle sorger, forladelse på vores medmennesker kan tilføje os. For Piet Hein er det en synd at lade et sådant rationale begrænse og restringere vores følelsesmæssige og sociale adfærd – sligt kunne medføre begrænsning af fordybelse i eget væsen og individ.

Budskabet om at ”gribe dagen” er for længe siden blevet en så fast del af at tænde for radioen, for tv’et eller et af de utallige andre elektroniske apparater, der præger det moderne menneskes dagligdag, at vi efterhånden hverken studser det over eller lægger mærke til det længere. I værste fald har det rent faktisk den modsatte effekt, så man går og bliver ængstelig eller føler dårlig samvittighed over at man ikke gør det – altså får grebet dagen.

Det er gribe dagen, har i forskellige ører og virkelighedsopfattelser, forskellige betydninger og erkendelsesmæssige væsner. For den ene kunne det et gribe dagen, betyde at droppe læsningen en dag, og i stedet (ubekymret!) gå på café og drikke en kop kaffe i godt selskab.

For en anden kunne det betyde at smide, hvad man har i hænderne og tage en uge til Sunny Beach. Atter andre burde måske erkende forkert studievalg og påbegynde en praktikplads i Friland i Mols Bjerge. Fælles for alle er, at man har for meget dårlig samvittighed i sit liv, fordi man enten føler, at man forsømmer pligterne, medmennesker eller selvrealiseringen. Denne dårlige samvittighed opstår altså på bagrund af en masse ting og sager, man føler, at man burde gøre. ”Jeg burde læse de sidste to artikler, inden jeg går i seng.”, ”Jeg burde få set John noget mere.” eller ”Jeg burde virkelig snart hanke op i mig selv, og tage af sted på den cykeltur til Indien, jeg altid har snakket og drømt om.”

Hvis ens hverdag er fyldt med sådanne ”burder ”, kunne det være at man skulle prøve at tage stilling til, hvad man i det store billede egentlig føler, at man har lyst til. Det lystige og, vil nogen måske mene, lidt naive citat ”do not postpone joy”, rummer nok nogen visdom i sin lidt blåøjede approach til problemstillingen, og minder også lidt om en meget forsimplet udgave af Piet Heins citat ovenfor. Alligevel er det naturligt at vi som mennesker er nødt til at have en vis form for virkelighedsnærhed, der har til formål at holde os på den sti, vi går på – måske er det bare vigtigt, ikke have GPS’en indstillet på et bestemt mål, så vi går af de forudbestemte slagne stier, men i stedet lader nuet, indskydelser og fornemmelser bestemme ruten - blot den overordnet, går i den rigtige retning.

25

Politik

FRIT FORUM Kære psykologistuderende.

Mit navn er Peter, jeg læser Statskundskab på 5. Semester og er Frit Forums spidskandidat til universitetsbestyrelsen.

Jeg ved godt, at universitetspolitik er lidt usexet og nørdet, men jeg håber alligevel, at du vil læse lidt videre, så skal jeg forsøge at forklare.

Valget er næsten afgjort på forhånd Demokratiet på Aarhus Universitet er nærmest dødt. Symptomerne er utvetydige: Lave stemmeprocenter og manglende interesse blandt de studerende. Almindeligvis plejer personer med mellemlange og lange videregående uddannelser at være blandt de flittigste ved valgurnerne, men det gælder ikke på Aarhus Universitet. Stemmeprocenten ved universitetsvalget var i 2009 på kun 13,8 procent, og alene ved en ekstraordinær indsats fra de studenterpolitiske foreninger kom den i 2010 op på 21,2 procent. I 2012 ramlede den dog helt ned på 13,7 procent. Stemmeprocenten til menighedsrådsvalg er højere.

Hvorfor denne lave stemmeprocent? Frit Forum mener, at det skyldes, at valget reelt er afgjort på forhånd. Et sindrigt listesystem tillader, at den anden store studenterpolitiske liste, Studenterrådet, kan opstille op til 88 kandidater til blot 2 pladser. Dette sikrer at deres spidskandidater er så godt som valgt allerede før stemmerne er optalt. Når du stemmer en psykologistuderende fra Studenterrådet, så stemmer du reelt på Studenterrådets spidskandidater som i år kommer fra statskundskab og filosofi. Stemmerne fra de lokale lister kanaliseres simpelthen op til spidskandidater. Din personlige bliver upersonlig.

Hvem kan så gøre vores universitet mere levende og demokratisk? Universitetsbestyrelsen kan ændre de valgregler der gør det muligt at lave disse uigennemsigtige og udemokratiske listeforbund. Men problemet er, at Studenterrådet altid har haft de to pladser i universitetsbestyrelsen, og de saver næppe den grønne gren de sidder på over.

Tag stilling.

Frit Forum ønsker at ændre valgreglerne. Vi ønsker at opsætte listebegrænsninger, så alle har en reel mulighed for at få en af pladserne i universitetsbestyrelsen – selv uden en stor organisation i ryggen med ansatte og masser af penge.

Men Frit Forum er mere end det: Vi vil være din vagthund i universitetsbestyrelsen. Vi vil kræve indflydelse og gå nye veje for at sikre, at de studerende igen tages seriøst. Store fusioner skal ikke vedtages henover hovedet på os. Derudover vil vi kræve, at pengene bruges på undervisning, ordentlige eksamener og konstruktiv feedback på afleverede opgaver - ikke på faglige udviklingsprocesser og flere kommunikationsansatte. Vi vil kræve lettere udveksling og uddannelse til alle. Uanset baggrund.

Din stemme kan betyde, at vi næste år får et mere demokratisk valg! Jeg håber, at du vil overveje at stemme på Frit Forum, men lige meget hvad, så er det vigtigt, at du stemmer. Jo flere der stemmer, jo tungere vejer de studerendes ord.

De bedste hilsner Peter Sinnbeck, spidskandidat for Frit Forum.

26

Politik

STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET Frederikke bandede og svovlede, også meget i forhold til den pæne pige hun egentligt mente hun var.

Hun var simpelthen træt af at, spæne rundt mellem forskellige undervisningslokaler og skulle stå ti minutter i alt-for-tidligt for at kunne være sikker på få en læseplads. Frederikke var træt af at, hun ikke mødte sin holdkammerater så ofte som hun plejede. Først og fremmest følte Frederikke sig alene og overbebyrdet.

Derfor bandede Frederikke som en irsk havnearbejder fra slut firserne.

Hvilken studerende kan ikke sætte sig i Frederikkes sted? Hvem har ikke følt studielivet fylde for meget og en selv fylde for lidt?

Men kære studerende fat håb. Der er nemlig noget I kan gøre, hvis I vil have mest muligt ud af jeres studie.

Det er nemlig ikke svære at logge ind den 25. november og stemme på Studenterrådet. Studenterrådet er den studenterpolitiske organisation der kæmper for dig og din faglighed.

I år sætter vi, i Studenterrådet, særligt for at forbedre dit studium og for at være 100 % ærlig, der er sgu plads til en del forbedringer på Psykologi. Det er ikke fordi jeres studie ikke er fyldt af dygtige studerende eller mangler engagerede mennesker – nej tvært i mod. Det er fordi, det er svært være den dygtige studerende, når man kun ser ens undervisere i kæmpemæssige forelæsningssale samt, at man skal kæmpe med næb og klør bare for at, kunne holde en fredagsbar.

Jeg kan sgu godt se, hvorfor Frederikke er sur, men fat mod, der er en løsning. Tag fat i dine kandidater, for de vil gerne høre på dig.

Heidi, den lille dame med det kæmpe hår, som Frederikke allerede flere gange havde snakket med i Samfundsfaglig Fredagsbar om hvordan man kan få de dygtigste forskere til at undervise. Eller Andreas med øreringen i det forkerte øre, som havde givet Frederikke en stykke kage da Frederikke var ovre i Nobel for at have Studieintro.

Så tag nu og for stemt i år venner. Sammen med Heidi og Andreas kan vi gøre vores hverdag bedre og få bedre undervisning og studiemiljø. Tag at gøre, hvad Frederikke også har tænkt sig, nemlig at stemme på Studenterrådet til universitetsvalget den 25. – 28. november.

27

Anmeldelse

NOVEMBERS FILMANBEFALING Tekst: Pernille Melander Et af dette års måske mest omdiskuterede og ventede danske film: den selvbiografiske tragedie ”Sorg og Glæde” af bysbarnet Nils Malmros. Jeg var en af de heldige, der, den 4. november, var til forpremiere og en efterfølgende snak med instruktøren.

Man kan næppe forestille sig en mere århusiansk filmoplevelse, end at tage cyklen til Øst for Paradis’ hyggelige sale for at se film med Nils Malmros. Selv er jeg ikke så vanvittigt århusiansk, at det gør noget, så jeg var spændt.

Jeg havde da mine forestillinger. Hans, næsten altid roste, arbejde, især med børneskuespillere, er kendt for sin barske ægthed, der trækker på hans eget liv. Derfor var jeg nysgerrig efter at se hans arbejde med voksne, professionelle skuespillere, der ikke lige er hevet ud af 2.g på Marselisborg Gymnasium. Og jeg forestillede mig måske lidt noget a la hans også meget biografiske værk fra 2002, ”At Kende Sandheden”, om hans fars efterhånden ret kendte Thorotrastsag. Ydermere var jeg også nysgerrig efter at se, hvor udlevende han ville være med et emne, så ømtåleligt og personligt som barnemord.

Med det samme studsede jeg over det meget korrekte, rigs/teaterdanske sprog, næsten alle skuespillerne brugte. Ganske få, bl.a. Malmros’ teenageskuespillere, var overbevisende som bosiddende århusianere, men når det så er sagt, er Jakob Cedergren imponerende velvagt i rollen.

Lige for en god ordens skyld, kan jeg fortælle, at filmen handler om Malmros (her: Johannes Sidenius) i starten af 80’erne, hvor han, som allerede kendt instruktør, møder sin kone Signe. En pige, der på flere måder er lidt et mismatch for ham. Hun er ikke kultiveret, hun er ikke ligeså intellektuel som han, hendes familie er også lidt småborgerlige, og hun har hæklede lamper og kakkelbord i sit værelse. Trods det, nyder han hende, og de bliver gift og får til deres store lykke en lille datter, Maria, sammen. Men Signe er maniodepressiv, og har oplevet flere episo-

28

Anmeldelse der med hysterisk jalouxi på Johannes’ skuespil- Premiere: 14.11.2013 lerinder. Det er ikke den store hemmelighed, at filmen handler om, hvordan de tacklede, at Signe Instruktør: Nils Malmros dræbte deres spædbarn, men filmens opgave, og det Malmros og konen selv syntes manglede Skuespillere: Jakob Cedergren, Helle Fagralid, Nicolas Bro, Ida Dwinger, Henrik Vestergai hans arbejde, var filmen om den voksne kærard, Helle Hertz, Niels Weyde, Kristian Halken, lighed. Om at blive voksen, og at arbejde med kærligheden. Og selvom filmen og historien har Søren Pilmark været så pressedækket og uhemmelig, bliver man Genre: Dansk, Drama alligevel overrasket adskillige gange.

Spilletid: 1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og Dog kan man spørge sig selv: hvorfor lave sådan trailers) et værk? Vil man ikke fortryde at se sit liv og tragedie blive diskuteret og, så at sige, ”allemandseje”? Originaltitel: Sorg og glæde Og fremstår det ikke lidt selvforherligende, at Copyright: Nordisk Film konen siger ”Du reddede mit liv”?, når man flere steder i filmen ser, hvordan den kulturelle Johannes ikke oplever åndelig stimulans fra Signe?

Det er på én gang smukt og ufatteligt, at filmen er blevet til. For det er en berigende, filmisk veludført, og smuk film, men samtidig også så barsk, når man ved, hvor meget virkelighed, der er i den. Det er ikke bare en hændelse, der stilles til vurdereing. Det er et helt liv, der stilles til skue.

29

Studiekurser Interview med Rasmus Thisted fra Studiekurser

Hvordan opstod Studiekurser.dk? (Herunder evt. Hvad går det ud på?

Studiekurser.dk er et projekt, som Thomas Phillipsen startede tilbage i 2008, hvor det kørte i 3 år frem til 2011 hvorefter det har holdt pause. Nu har han så i samarbejde med mig (Rasmus Thisted Højbæk) valgt at genstarte projektet, for endnu engang at kunne tilbyde studiekurser til studerende på Aarhus Universitet. Projektet går meget simpelt ud på at tilbyde studiekurser til de studerende som føler behov for nogle teknikker og redskaber til at blive en mere effektiv studerende.

Hvad tilbyder Studiekurser, som andre kursustilbud ikke gør?

Studiekurser.dk dækker et behov, som jeg mener længe har været der. På universitet er studieformen helt anderledes end i gymnasiet, og nogen kan derfor opleve et behov for at få hjælp til at lære, hvordan man får mest muligt ud af studiet på den mest effektive måde. Jeg mener at studietekniske kurser er en god måde at lære at strukturerer sit universitetsstudie på. Studiekurser.dk skal ses som et supplement til det at være studerende på Aarhus Universitet. Thomas har studeret psykologi på Aarhus Universitet og jeg studerer selv på 7. semester. Grundet dette har vi begge to et godt indblik i, at der er stor efterspørgsel på studietekniske kurser på Psykologisk Institut.

Hvem er kursusholderen og hvad kan vedkommende?

Kursusholderen er Thomas Phillipsen som er cand.psych fra PI. Thomas har siden han dimitterede arbejdet som selvstændig erhvervspsykolog. Her har han arbejdet med konflikthåndtering og organisations- og teamudvikling i virksomheder. Han er fornylig blevet ansat i konsulentvirksomheden Perspektivgruppen, hvor han arbejder med de samme type opgaver. Kurserne ved Studiekurser.dk er alle udarbejdet af Thomas.

Hvilke (hvilken slags) kurser kan jeg regne med at få udbudt?

Tanken er, at vi gerne vil kunne tilbyde tre kurser: effektiv læseteknik (hurtiglæsning), generel studieteknik og opgaveskrivning. Lige nu er vi i gang med forberede effektiv læseteknik.

Det foregår d. 9. november i Studenterhuset, varer fra kl. 9-13 og koster kun 300 kr. Hvis efterspørgslen på dette kursus er stor nok og interesseren for de andre to studietekniske kurser er tilstede, vil det danne grobund for, at de også vil blive udbudt.

Det er mit store håb, at vi snart vil kunne tilbyde kursus i især opgaveskrivning. På Psykologisk Institut bliver man mere eller mindre kastet ud i eksaminer fra 1. semester uden

30

Hvorfor vil det være godt for mig at komme til kurserne?

Det vil være godt for dig at deltage hvis du føler, at du som studerende mangler noget.

Grundtanken bagved Studiekurser.dk er at give de studerende nogle brugbare teknikker og redskaber, som de efter blot et kursus vil kunne gå hjem og bruge og træne videre med. For eksempel viser tal fra de tidligere afholdte hurtiglæsningskurser, at deltagerne som minimum forbedrede deres læsehastighed med 50 % på blot dette ene kursus. Som studerende kaster man sig typisk ud i læsningen på 1. semester uden nogen form for teknik og justerer derefter blot løbende, men man kan faktisk lære at læse hurtigere og dermed studere mere effektivt ved hjælp af nogle enkle teknikker.

Hvordan skal jeg tilmelde mig et kursus?

Du skal gå ind på Studiekurser.dk som vil sende dig videre til en facebook-side, som du så kan ”syntes godt om”. Herinde vil alle informationer blive bragt, heriblandt hvilke kommende kurser, der bliver udbudt. Til hvert kursus vil der være et link til, hvorfra man kan købe billetter.

Vi håber, at I vil tage godt imod tilbuddet :)

31

STUDIZ.DK - DIN GUIDE TIL STUDIERABATTER Snyd ikke dig selv for byens bedste studierabatter – ser denne tekst bekendt ud? Måske har du set dette på nogle af de mange plakater som hænger rundt omkring på AU, eller måske fundet et postkort med samme tekst, og tænkt hvad er dette for noget?

Hvad er Studiz.dk?

Studiz.dk er en ny portal, som samler og forenkler adgangen til studierabatter. Vi har udviklet en smartphone app (Studiz), som sikrer, at de studerende ikke længere bliver snydt for byens bedste studierabatter, da de nu altid har dem lige ved hånden. Endvidere indeholder app’en også adgang til et digitalt studie-ID, som kan anvendes i stedet for plastikkort og indskrivningsbekræftelse. Dette er muligt, da vi har været ude og præsentere det digitale studiekort for samtlige butikker, som findes i vores database. Vi kan udstede digitale studiekort, da vi, via et samarbejde med WAYF, kan verificere at den studerende forsat er studerende og indskrevet hos uddannelsesinstitutionen. Én gang pr. semester, svarende til indskrivningsbekræftelsen, beder vi den studerende verificere sin studiestatus, hvilket er måden vi sikre virksomhederne, at det kun er reelle studerende som har adgang til det digitale studiekort og dermed studierabatterne.

Hvordan fik du ideen til Studiz?

Gennem min egen studietid har det ofte irriteret mig, at det var svært at vide hvor man kunne få rabat.

Ligeledes kender jeg flere som er godt trætte af indskrivningsbekræftelser, og ofte glemmer deres studiekort, hvorfor jeg kom på ideen med et digitalt studiekort.

Studiz er tænkt som et ”studerende til studerende” projekt, hvorfor det er tanken, at udbyde studiejobs og praktikpladser. Endvidere er det også planen at en del af virksomhedens overskud skal sendes tilbage til de studerende i form at støtte til forskellige arrangementer som kan medvirke til at indfri vores formål: At give studerende et sjovere studieliv.

Hvad kan jeg få ud af det?

I øjeblikket kan man få studierabat i mere end 90 lokale butikker i Aarhus – et tal som hele tiden stiger, bl.a. tilbyder Noa Noa 20% studierabat, Paradis tilbyder 15%, !Solid 15%, The body shop 15%, 15 kr.

Rabat i Biocity og Metropol og hos Magasin er der nu 10% studierabat på en lang række mærker. Den digitale verificering har også gjort det muligt at få online butikker til at tilbyde studierabat. Dette er ganske nyt for de fleste online virksomheder, og det tager tid at vende dem til tanken, men på nuværende tidspunkt er det bl.a. muligt at få 10% studierabat hos både Zalando og InkClub.

Hvad er næste skridt?

Det er tanken at bygge en solid base her i Aarhus, og hvis de Aarhusianske studerende synes det er en god ide, og noget de kan bruge i deres hverdag, så er dette givetvis også tilfældet for andre studerende i Danmark. Således er det tanken at udvide konceptet til landets øvrige studiebyer, mens vi samtidig udbygger antallet af virksomheder som tilbyder studierabatter i såvel A arhus som online.

I denne forbindelse har vi brug for din hjælp. Jo flere studerende som støtte op om projektet, både via Facebook og ved at tilmelde sig, jo bedre står vi overfor virksomhederne i forhold til at skaffe flere og bedre rabatter. Derfor vil vi opfordre alle vores medstuderende til at downloade app’en, give Studiz et like på facebook og ikke mindst bruge løs af byens mange studierabatter.

32

BILLEDER FRA CIRKUSFESTEN Billeder af Anne Lysa

ANNONCE

33

Tema

PUMP!

- eller få dårlig samvittighed?

Tekst: Louise Randers Fitnesscentre skyder op som paddehatte i samtlige danske byer. Alle mulige former for holdtræning (strip fitness?!) udbydes på næsten alle døgnets 24 timer. Hvad er det, der driver de mange fitnessgængere til at svede tran mange gange ugentligt? Psyklen (Cecilie og Louise) har med ærefrygt bevæget sig ind på det hellige fitnesslandskab og adspurgt otte mennesker, om hvad deres personlige trækplaster er ift. at komme af sted til træning. Er det blot det politisk korrekte mål om et sundt liv, eller vil nogen indrømme, at den dårlige samvittighed også kan være en faktor?

Da vi spørger Louise på 28 år, om, hvordan hun får slæbt sig af sted, siger hun, at det primært er sundheden, der driver hende, og at hun ikke har et indre kvotesystem, som opvejer ugens kalorieindtag med antallet af forbrændte kalorier på løbebåndet. Den fede sidegevinst ved at være sund er desuden en pæn krop, forklarer hun.

Modsat står det til med Kári på 28 år. Han siger først, at han går i fitnesscenter for at være sund og rask, men da han er talt varm indrømmer han dog at have et lille kvotesystem (hurra, delvis bekræftelse af hypotese!). Han havde eksempelvis fået lidt øl og været en tur på McDonalds i weekenden og kompenserede nu for dette med en god tur i centeret.

Laura på 20 år har en helt anden grund til at komme i Fitness World. Hun motionerer for at undgå en kompliceret operation i knæet. Ved træning og motion holdes smerterne nemlig nede. Den dårlige samvittighed kommer altså fysisk til udtryk i form af et dårligt knæ. Vi spurgte hende også, hvorfor hun tror, at der er sket et fitnessboom. Hun mener, at mange træner pga. udseendets skyld, hvilket også ses i det stigende medlemstal efter jul og nytår.

Det er ikke kun Laura, der går i fitness grundet en konkret sundhedsmæssig årsag. Louise på 30 år er diabetiker, og kan som Laura også mærke på kroppen, hvis hun ikke får trænet.

34

Derfor er det heller ikke kompensationsfaktoren, som får hende af sted til en gang træning.

Kenni og Tonni, begge på 27 år, var sammen af sted for at træne. Kenni havde fået overtalt Tonni til at komme i gang, da han selv har stor fornøjelse ved træning. Han træner for at holde sig i god form, få øget energi og se godt ud. Dette gør også, at han gerne må skeje lidt mere ud i weekenderne, men så må i fitnesscenter om mandagen. Han mener, at fitnesscentrenes popularitet skyldes at krop og kost generelt er hypet i disse år, hvor Kenni tilføjer, at det er en form for ”modedille”. Da Kenni lige er begyndt i fitness, bruger han bevidst et kvotesystem (han tæller kalorier), idet dette holder motivationen ved lige.

Suna på 41 år gav os et bredere perspektiv på, hvorfor man som en del af det mere modne fitnesssegment gerne bruger mange timer på vægte og løb. Hun så det som en livsinvestering, da hun gerne ville holde mange år endnu på arbejdsmarkedet. Hun vil helst af sted 3-4 gange ugentligt ellers får hun den famøse dårlige samvittighed. Den dag vi fanger hende skulle hun eksempelvis løbe lidt ekstra for at kompensere for ugens manglende træning. Derudover får man det bedre mentalt – nok også fordi man ser godt ud!

Og Suna så trods sine 41 år umådelig godt ud! Vi spørger hende også, hvorfor hun tror, at populariteten inden for træning er så stor, hvor

Tema hun kommer med en spændende idé om,

at det måske kunne være en moderne form for socialisering. En måde at komme væk fra skærmen på. Hun påpeger dog også, at mange måske træner for meget, og dette er bagsiden af ”fitnessmønten”.

På vej ud af centeret møder vi Stephie på 25 år (som også læser Psykologi, jaaa!). Hun skal deltage i en konkurrence (bikinifitness), hvilket giver hende stor motivation for at holde en kostplan og komme i fitnesscenter.

En personlig træner og et mål har gjort den store forskel for Stephie, som tydeligt mærker forskel fra da hun trænede før, hvor hun også oplevede dårlige samvittighed. Til vores store samfundsmæssige fitness-spørgsmål svarer hun, at samfundet og medierne idealiserer den stærke og sunde krop frem for den tynde 90’er krop. Derudover har centrene et godt kundepotentiale, idet der er mulighed for al

form for træning inden for et stort tidsrum.

Vores lille stikprøve viste altså, at den dårlige samvittighed i dén grad er at finde i træningslokalet og både kan være en irriterende løftet pegefinger på byturen, men også fungerer som en motor, der får en til at slukke tv’et og hoppe i træningstøjet. Som vi dog også kunne høre, er det ikke den eneste drivkraft, der får fitnessfolket op af fjerene. Der gemmer sig mange spændende årsager bag de trimmede kroppe, og der eksisterer ligeså mange antagelser og teorier om, hvorfor andre går i fitnesscenter. Èn ting er sikkert: Fitnessbølgen er over os, og hvis du også er hoppet med på den, er du nok i farezonen for at ende i gabet på den dårlige samvittighed på et eller andet tidspunkt.

35

AU Career inviterer til Strategisk HR: Få styr på din værktøjskasse HR- og profilværktøjer - Få indsigt i praktisk anvendelse af HR- og profilværktøjer - Workshop: Få lavet en personprofil og bliv klogere på dig selv og dine spidskompetencer

Gratis

Hvornår: 25. nov. kl. 10:00 - 14:00

froko st

Hvor: Nobel Parken, bygning 1481, 341

Læs mere og tilmeld dig på careerevents.au.dk

Vil du vide mere om din PersonProfil?

Book tid hos AU Career til Garudas FokusProfil og få bl.a. indsigt i

- Hvor dit arbejdsfokus ligger - Dine spidskompetencer - Hvad du motiverets af

Husk: Alle AU Career’s events er gratis

AU AARHUS UNIVERSITET

at deltage i.

Business and social sciences

36

ANNONCE

Ved Pink Freud trækker vi computerstikket ud, så vi ikke længere kan studere vores noter, og lægger bøger væk og tænker i stedet for på psykologi og livet fra et abstrakt, refleksivt humoristisk, ligefrem pink perspektiv.

37

INVITATION Hej drenge Det hidtil utænkelige er sket – jeg skal giftes.

Det skal fejres, og jeg regner derfor med at se dig til min polterabend i Forhistorisk K antine fredag d. 8.

Vi starter klokken 15:00, hvorefter dagen vil komme til at stå i mandehørmens tegn, med diverse lystige indslag – et overbliksprogram ses herunder.

november.

Da der er Herre-aften, sælges der selvfølgelig billige Top til 10.- Derudover er der generel mandehygge, drukspil og selvfølgelig stripperen Miss Lindsay

Klokken 20:00 mødes vi med min kommende viv og hendes lækre veninder. Derfra og helt til klokken 02:00 er der så mulighed for at se nærmere på, hvad det kan medføre?

Jeg glæder mig til at se dig – det bliver en uforglemmelig aften.

Venlig Hilsen Kein Cortex-drengen

Program 15.00: Velkomst top til de 50 første 16.00-17.00: Happyhour Aarhus-sæt til 15.17.00: ”Drik-når-XXXX-sker”-musikvideoer 19.15: STRIP! 20.00: Dørene åbnes mellem drenge og piger 20.30: Livemusik 20.00-02.00: Fælles fri leg og fest Ud over dette kommer der løbende en masse events og indslag

INVITATION Kære pige.

JEG SKAL GIFTES !

Og derfor er DU inviteret til min polterabend, som afholdes fredag d. 8. november i Samfundsfaglig K antine. Vi starter kl. 15, og derfra vil dagen og det første af aftenen være fyldt med tøse-sjov, girlpower og en masse andet, du ikke vil gå glip af.

Et lille smugkig på programmet kan du få her nedenfor.

Kl. 20 mødes vi med min kommende mand og hele hans herre-slæng, og derfra er der fri leg, druk og dans helt indtil kl. 02.00.

Jeg håber rigtig meget du kan komme – det bliver festligt!

K ærlig Hilsen Kein Cortex Pigen

Program 15.00: Velkomstdrinks til de 50 første 16.00-17.00: Happyhour på drinks + flipcup-turnering 17.00: Tøsetime med små underholdende indslag 18.00/18.30: Burlesque 19.15: MANDESTRIP! 20.00: Dørene åbnes mellem drenge og piger 20.15: Livemusik 20.00-02.00: Fælles fri leg og fest Ud over dette kommer der løbende en masse events og indslag

Psyklen novemberudgave - vi ses i december!

40