p PSYKLEN #oktober&november17
STUDIESTART VALG PÃ… AU VIRTUAL REALITY INTERVIEW MED JESPER AAGAARD
ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet
REDAKTØR Katrine Lea Straarup Sabrina Rathje
REDAKTION Emma Duus Nielsen Kasper Hald Christensen Maja Karoline Lassen Maria Mosvad Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther Signe Haahr Muld
EKSTERNE ARTIKLER FAPIA David Strand
LAYOUT Kasper Hald Christensen Maria Mosvad Marie Rude Olesen Sabrina Rathje
ILLUSTARTIONER Kasper Hald Christensen Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther Sabrina Rathje
FORSIDE
Noa Christian M. Winther
PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA
# oktober&november17
06 08
Forskningsnyt Kasper Hald Christensen Maria Mosvad
Top 12-liste: De mest dyrbare lektioner i forbindelse med studiestart Maria Mosvad
10 11 12
20
Kasper Hald Christensen Katrine Lea Straarup
23
FAPIA
Hvem er Kursus-gruppen, og skal jeg tage på et kursus?
Psyklen undersøger: Virtual Reality Marie Rude Olesen Sabrina Rathje
FAPIA’s bestyrrelse
Konkurrence: Vind gavekort til Stakbogladen
En snak om teknologi og mennesker med psykolog og forsker Jesper Aagaard
26
Voxpop: Hvad er din yndlings app? Maria Mosvad Marie Rude Olesen Kasper Hald Christensen
28
15
Den “nye” bygning
Freud på fjernsyn, om In Treatment og psykoterapeuten på TV
Marie Rude Olesen
David Strand
16
Er du ligeglad, eller er du også bare lidt forvirret?
Sabrina Rathje
Marie Rude Olesen
18
Zenware apps
30
Fotoserie
32
Boganmeldelse: personlighed og personlighedsforstyrrelser
Noa Christian M. Whinter
Sabrina Rathje
Katrine Lea Straarup
34
Tegneserie
35
Eventkalender
Marie Rude Olesen
03
Illustration af Sabrina Rathje
leder
Teknologi og mennesker af Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje
Så blev det endelig tid til, at Psyklen igen landende på dit bord. I dette nummer er temaet teknologi og den gensidige påvirkning, som kan siges at eksistere mellem teknologien og mennesket. For mange af os indtager teknologien en større og større plads i hverdagen. Den indgår i simple hverdagshandlinger, såsom kontakt til andre, og i mere komplekse sammenhænge, der er med til at holde sammen på, eller nedbryde, små som store aspekter af samfundet. Nogle af disse påvirkninger er vi bevidste om, mens andre er mere transparente for os. I den offentlige debat diskuterer vi på livet løs brug af højteknologiske midler, såsom telefoner og computere, men vi skænker sjældent teknologien en tanke, når vi koger vand til kaffen eller tager toget. På mange måder gør alle disse teknologier tilværelsen lettere, men deres tilstedeværelse giver også anledning til nye spørgsmål og elementer, vi bør overveje. Lige præcis dette, har vi snakket med ph.d. Jesper Aagaard om
i dette nummer af Psyklen. Aagaard har blandt andet forsket i, hvordan teknologien påvirker vores fravær og nærvær overfor hinanden. Hvis din nysgerrighed omkring teknologi er vakt, så kan du også i dette nummer finde Psyklens anbefalinger til de bedste film med teknologi/psykologi-tema, som du kan se med din studiegruppe. Derudover har vi været ude og spørge alle jer, om hvilke apps I synes, der er de bedste. Men der er også andet godt i dette nummer – læs bl.a. om hvordan det er starte på psykologistudiet, bliv klogere på, hvordan du får indflydelse på studiet eller få et æstetisk inspark i form af en fotoserie. Vi håber, at I vil tage godt imod Psyklens nye redaktionsmedlemmer Kasper Hald Christensen og Maria Mosvad. Så er der kun tilbage at sige rigtig god læselyst! Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje
05
forskning
Forskningsnyt Glad musik fremmer din kreativitet af Kasper Hald Christensen
Et nyt studie, foretaget af Simone M. Ritter, ph.d. i udviklingspsykologi & Sam Ferguson, ansat ved Creativity & Cognition Studios, viser, at glade toner kan stimulere dine evner til at få nye ideer. Forsøgspersoner, der lyttede til Vivaldi, de fire årstider – forår, udviste samlet en øget evne til at udvikle og få nye ideer. Dette resultat skyldes formodentligt, at de glade toner øger plasticiteten af vores tankemønstre og derved giver grobund til flere ideer, udtaler forskerne bag undersøgelsen. Forskerne udtaler, at ”Musik er let at implementere i sin dagligdag, når man skal skabe de optimale rammer for en kreativ proces, hvad end det er i en videnskabelig-, uddannelsesmæssig- eller arbejdsmæssig sammenhæng”, og derfor opfordrer de folk til at lytte mere til musik, når de skal være kreative. Så har du brug for et kreativt indspark, i et ellers hektisk studieliv, skal du måske overveje at tænde for noget positivt og opkvikkende klassisk musik. Kilde: videnskab.dk
06
Illustration af Kasper Hald Christensen
Forskning
Teknologi kan hjælpe autister af Maria Mosvad
Et nyt studie viser, at en applikation lavet til Google-briller har vist sig at være effektiv for børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Børn med ASF er ofte kendetegnet ved at have meget svært ved sociale interaktioner og kommunikation, og desuden er mange draget af teknologi. Det er her app’en kommer ind i billedet. Nogle forskere på et institut i Toronto har udviklet denne app ved navn Holli, som skal benyttes til Google-briller, der er en lille computerskærm designet som en del af et par briller, således at man
kan have dem på overalt. App’en fungerer ved, at den lytter til samtaler og kommer med forslag til passende reaktioner. Dermed kan den guide barnet til et passende svar i den givne situation. Studiet viser, at børnene opnår gode resultater, at det fungerer i hverdagen, og at de endda nyder at bruge app’en. Fordelen er desuden, at barnet ikke behøver at træne kommunikationsfærdigheder ved en regulær computer og dermed yderligere bliver isoleret, men i stedet kan bruge app’en i virkelige situationer og motiveres til at indgå i sociale interaktioner. Den assisterende professor på studiet udtrykker til slut et ønske om, at ”coachen”, Holli, bliver udviklet yderligere og dermed kan hjælpe endnu flere børn med ASF på effektiv vis. Kilde: sciencedaily.com
07
hverdagen på pi
Top 12-liste: De mest dyrbare lektioner i forbindelse med studiestart af Maria Mosvad
Når man flytter fra provinsen til en storby som Århus, er der overvældende mange nye ting at lære. Krydr det så med en studiestart på psykologi, og pludselig er man mange gyldne erfaringer rigere. I har alle været der. Rundtossede og forvirrede. For nogen er det et overstået kapitel, og for andre er det den barske virkelighed. Det er forståeligt, hvis den særlige spæde tid er blevet glemt taget de massive mængder øl, der indtages i samfundsfaglig kantine, i betragtning. Dog håber jeg… Faktisk vil jeg vædde mine nyindkøbte bøger på, at denne liste over de 12 vigtigste ting, jeg har lært, vil fremkalde en smule forståelse, sympati eller måske endda realistiske flashbacks hos mange af jer. Her kommer den. Ps: Please hjælp, hvis I spotter en vildfaren førsteårsstuderende.
3. Jeg har lært, at jeg bør forsøge at undgå tequila til fredagsbarerne og erstatte den med øl af hensyn til mit nye omdømme. 4. Jeg har lært, at selvom jeg erstatter tequila med øl, kan det være ligegyldigt, hvis jeg er dårlig til beerpong (og at jeg nok alligevel ikke helt kan undgå tequila). 5. Jeg har lært, at det akademiske kvarter ikke er et sted men derimod et begreb, der gør, at jeg fra nu af vil komme et kvarter for sent til alt andet i mit liv. 6. Jeg har lært, at jeg skal slå lyden fra, når jeg skal finde vej med Google Maps. Det er nemlig ikke sikkert, at alle de andre cyklister omkring mig også skal dreje til højre om 100 meter. Åbenbart.
7. Jeg har lært, at man godt kan gå i byen på en onsdag. Ja hvem skulle lige have 1. Jeg har lært, at jeg i enhver sammen- troet det? hæng og helst uden grund skal hade jurastuderende. (og at det for guds skyld 8. Jeg har lært, at det ikke er alle andre, hedder psykgården og psykbakken. Hvad der er dumme, når de går ind i bussen det mest ulogiske sted, men at det faktisk er ellers?) mig, der er mærkelig, når jeg går ind for2. Jeg har lært, at luften er tyndere i Århus rest og hilser på chaufføren. og at de lyver, når de siger, at Danmark er 9. Jeg har lært, at uddannelse ikke er helt et fladt land.
08
hverdagen på pi
gratis i Danmark alligevel, men at de robuste bøger faktisk kan bruges til mange forskellige ting. Stablet kan de eksempelvis bruges som skammel. 10. Jeg har lært, at jeg ikke skal stole blindt på såkaldt ”ph.d. studerende”, der vil bruge mig i et forsøg til deres opgave, eller journaliststuderende, der ikke kan stave til roulette.
11. Jeg har lært, at hvis jeg får lyst til kage, skal jeg bare dukke op til et hvilket som helst udvalgsmøde på psykologi. Selvom man ender med at sidde og skrive en eller anden åndssvag liste til et skoleblad, er det det hele værd. 12. Jeg har lært, at psykologistuderende er mega-overdrevet-psyko-nice! Skud ud til hold 8 for nogle fænomenale bidrag til listen.
Illustration af Marie Rude Olesen
09
hverdagen på pi
FAPIA af FAPIA’s bestyrrelse
Hvad er FAPIA egentlig? Hvem er det, der sidder på kontoret, og hvordan bliver mit kompendie lavet? FAPIA står for Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus og fungerer kun takket være dig! FAPIA er nemlig afhængig af medlemmer, da det er medlemmerne, der er afgørende for økonomien og derfor afgørende for støtten af andre udvalg. FAPIA er en form for paraplyorganisation, der støtter de fleste af udvalgene på psykologi, så de kan lave skønne arrangementer for jer!
Det kompendie har været gennem overraskende mange hænder. Faktisk starter det i hænderne på to af jeres medstuderende. Her kopieres hver enkel tekst direkte fra bøgerne på semesterhylden og samles i bunker til de enkelte kompendier. Disse bunker sendes videre til stakbogladen, som sørger for at producere selve det kompendie, du står med. Har du brug for flere svar, så skriv endelig til os på fapiapsyk@gmail.com eller kom forbi kontoret mandag-torsdag 12.30-13.15. Vi er også på facebook.
FAPIA har et kontor, der har åben mandag-torsdag 12.30-13.15. Her sidder helt almindelige psykologistuderende, som er med i FAPIA-bestyrelsen. Her kan du bl.a. få fat i dit kompendie og klistermærke, bestille en massagetid eller købe en overstregningstusch.
10
konkurrence
Konkurrence: Vind et gavekort til Stakbogladen! Vind et gavekort på 300 kr. til Stakbogladen, og spar penge på bøger, mapper, nye overstregningstusser, og andre lækre og studie-nødvendige ting og sager. Alt du skal gøre er at løse rebussen og sende svaret til psyklen@gmail.com senest torsadg d. 1. november.
11
hverdagen på pi
Hvem er Kursusgrupen, og skal jeg tage på et kursus? af Sabrina Rathje
Har du hørt om Kursusgruppen? Og har ‘du overvejet at tage på et af deres kurser, men er usikker på, hvad det nu egentlig er for noget? Så frygt ej, vi i Psyklen har allieret os med Kursusgruppen og kursusdeltager Ulrik Fristed, der studerer psykologi på 5. semester. Kursusgruppen er et udvalg, der består af ca. 10 psykologistuderende, som arrangerer kurser og foredrag for os – deres medstuderende. Kurserne koster omkring 500 kr., mens foredragene er helt gratis. Både kurser og foredrag afholdes ofte af erfarne psykologer, der kan komme med fangende praksiseksempler og give os et indblik i dele af psykologien, som vi ikke får til forelæsningerne. Du kan altså få et nyt perspektiv på den daglige pensumlæsningen. Du kan finde en oversigt over kursusgruppens kommende arrangementer bagerst i bladet eller kontakte dem på kursusgruppenPI@ gmail.com. Find dem også på Facebook som ”Kursusgruppen PI” og ”Kurser og foredrag på Psykologisk Institut”. Hvilket kursus har du været på, og hvorfor valgte du at tage af sted? Jeg har for nyligt deltaget i et to-dages kursus i narrativ terapi (med FAPIA-medlemskab gav jeg vist 416 kr. for det), og jeg
12
valgte at tage med, fordi jeg synes vinklen om, hvordan vi ”fortæller vores liv” er spændende, og jeg bare var nysgerrig omkring narrativ terapi. Hvem deltog i kurset? Vi var omkring 25 psykologistuderende fra forskellige årgange, og det er super fedt at møde de andre i pauserne og under øvelserne, vi lavede. Hvad var dine forventninger til kurset? Jeg tror ikke, jeg havde andre forventninger end at stifte bekendtskab med nye faglige perspektiver og få noget mere praktisk input end det, vi får gennem forskningsartikler, grundbøger og forelæsninger i hverdagen. Hvordan forløb kurset? Kurset forløb rigtig fint med oplæg fra den besøgende terapeut, demonstration af eksternaliserings-teknik, øvelser i bevidning og ekstenalisering og så selvfølgelig kaffepauser og fællesspisning. Og der var plads til, at vi kunne byde ind med, hvad vi gerne ville have, at kursuslederen lagde mest vægt på.
hverdagen på pi
Føler du, at du fik noget ud af kurset? Hvad var godt og mindre godt ved kurset? Bestemt! Jeg var alene afsted og mit indtryk var, at flere var afsted to-og-to, hvilket jeg varmt vil anbefale (min faste study-buddy kunne ikke modstå Danmarks største fredagsbar :-D), men når du får udleveret konkrete teknikker, er det bare så super fedt, at man efterfølgende kan sætte sig ned sammen over en kop kaffe og prøve dem af på hinanden. Så næste gang skal jeg helt klart have min makker med! Sådan noget, som at der var fælles sammenskudsspisningen, var rigtig godt. Jeg er ikke den store small-talker, og det har faktisk tidligere kunne afholde mig fra deltagelse i kurser og lignende, men det, at man kan snakke studie og fag med alle rundt om boret, gør det bare
meget nemmere og både super rart og givende. Jeg kunne måske godt have brugt lidt mere general baggrund og teori omkring den narrative terapiform, hvor kurset meget kom til at være den besøgende terapeuts egen tilgang til det. Men det er nok bare fordi, man er lidt teoretisk fagskadet som studerende. For når jeg tænker over det, så er det faktisk rigtig fedt at opleve, hvordan man netop tager det, der virker og giver mening for én selv som terapeut til sig og forholder sig åben og kreativ til sin teori i arbejdet med klienter. Vil du anbefale andre at tage til et kursus? Hvis ja, til hvem? JA! Jamen jeg vil anbefale det til alle, der har lyst. Det er første gang jeg benytter mig af et af kursusgruppens kurser,
13
hverdagen på pi
ellers har jeg været til en endags workshop med dem og en håndfuld af deres foredrag, og det har alt sammen været på højt fagligt og givende niveau! På to-dags kurset her i narrativ terapi fik vi et kursusbevis, og det ser jo aldrig skidt ud på et cv. Og så er det bare en super oplevelse, også til foredragene, at møde fagpersoner, der er ude i det ”virkelige liv” og arbejde med vores fag, måden de fortæller på og underviser på er meget anderledes end de akademiske forelæsninger, vi er vandt til. Misforstå mig ikke, jeg elsker teoridelen af vores studie, men stoffet bliver bare vedkommende på en anden måde, når du møder dygtige fagpersoner, der arbejder med mennesker i
en levende og nuanceret hverdag. Kursusgruppens foredrag, der jo er gratis, vil jeg VARMT anbefale til alle! Også selvom det måske ikke lige er et emne, der har ens super interesse. Jeg er aldrig gået fra et af foredragene uden at have taget noget inspiration med mig til lige præcis det emne, jeg selv brænder for, og så er der gratis kaffe, the og cookies, win-win! Jeg synes bestemt, de 416 kr. var godt givet ud for ti timers faglig inspiration og samvær! Også selvom min umiddelbare tilgang blot var, at jeg var nysgerrig omkring narrativ terapi. Jeg skal helt klart på mange flere kurser gennem resten af min studietid, men næste gang skal jeg have min study-buddy med! :)
Billederne er taget af Kursusgruppen og viser andre foredag/kurser end det, Ulrik har været til
14
hverdagen på pi
Den “nye” bygning af Marie Rude Olesen
Mange bemærkede måske, at vores kære ”røde” og ”blå” læsesal blev lukket i foråret, hvorefter vi måtte vente i spænding (og med delvis frustration) på åbningen af nogle nye læsesale. En stor flytterokade på hele BSS, som har fundet sted over sommeren, har gjort, at vi er blevet tildelt en ”ny” bygning. En bygning udelukkende dedikeret til de studerende, og det er jo mega fedt! Måske har man endnu ikke bemærket denne ”nye” bygning, men det skyldtes simpelthen, at den ikke er helt ny. De nye læsepladser befinder sig nemlig i bygning 1326. Udover læsepladser findes der i bygningen nu desuden grupperum og specialepladser. Lad mig give jer en lille guidet tur i den nye bygning. Når du kommer ind i bygningen, vil du finde specialepladser. Disse er indrettet i mindre rum med cirka otte pladser i hver. Går du herefter op af trappen, finder du grupperum på de næste to etager. Og sidst men ikke mindst, hvis du får kæmpet dig yderligere en etage op, finder du de nye læsepladser. Ligesom specialepladserne er disse indrettet i mindre rum med 6-8 pladser i hvert lokale. På etagen her finder du desuden et fællesrum, hvor du kan mødes med dine medstuderende til en velfortjent pause.
15
hverdagen på pi
Er du ligeglad, eller er du også bare lidt forvirret? af Marie Rude Olesen
Så er AU valget lige om hjørnet, og i den anledning tænkte jeg, at det var en god idé lige at danne et overblik over beslutningsprocessen her på Psykologi, for hvorfor er det nu lige, at det er en rigtig god idé at stemme? Vi mennesker har som regel altid noget at brokke os over, om det så er, at der ikke er mere mælk til havregrynene om morgenen, eller regnvejret. Måske kender du også til, at livet på psykologistudiet ikke evigt og altid er en dans på roser, og måske har du sågar nogle skide gode idéer til, hvordan det kunne blive endnu federe at være psykologistuderende. Og hvor ville det bare være ærgerligt, at disse idéer gik tabt, men fortvivl ikke, der er mange muligheder for at få din stemme hørt! Jeg vil her vise den simple vej fra tanke til handling. Som psykologistuderende har du hver måned mulighed for at deltage til Psykrådsmøde. Møderne er åbne for alle, og alle fremmødte kan stemme om forslagene. Dette betyder derfor, at du som studerende faktisk ER en del af Psykrådet, og det er dermed her, du kan få indflydelse. Find Psykrådet på Facebook og tryk ’synes godt om’, så du ikke går glip af det næste møde.
16
Det lille psykråd går herefter videre med de diskuterede emner fra Psykrådsmødet og arbejder på at få tanker og idéer ført ud i livet. Det lille psykråd består af seks studerende, som dermed danner vejen til de ”højere magter”;-) og sikrer, at sager bliver fuldt til dørs. Og så har vi Studienævnet, som består af fire studerende samt fire lærermedlemmer. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse samt undervisning. Fx arbejder Studienævnet lige nu på at lave en endnu federe kandidatstudieordning til os. Derudover behandler Studienævnet ansøgninger om merit og dispensationer, kvalitetssikrer uddannelsen og følger op på evalueringer. Det Akademiske Råd består af medlemmer fra hele BSS og har til formål at sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål. Akademisk Råd består af dekanen, 16 medlemmer valgt blandt det videnskabelige personale (undervisere mm.), to ph.d.-studerende og fem medlemmer valgt blandt de studerende på BSS. Et konkret eksempel på det Akademiske Råds arbejde er fx, hvordan vi i år har fået tildelt en ny bygning kun til
hverdagen på pi
de studerende her i Nordøstligt hjørne (Jura, Statskundskab og Psykologi). Andreas Lim har det seneste år været repræsentant for Psykologi, og med AU valget kan vi sikre, at de psykologistuderende igen er repræsenteret i det Akademiske Råd det næste år.
Min afsluttende kommentar er derfor at opfordre jer til at bruge jeres stemme, både i Psykrådet og til AU valget, der finder sted elektronisk 13.-16. november, for du gør faktisk en forskel ved ikke at være ligeglad!
Illustration af Marie Rude Olesen
17
teknologi
Zenware apps af Katrine Lea Straarup
I dag skal det være. I dag skal du læse alt det pensum, som du egentlig skulle have færdiggjort til sidste forelæsning. Nu du er i gang, har du måske også planlagt at læse lidt forud og få styr på næste uges pensum. Du planlægger at være i smartphone-social-medie cølibat hele dagen. Dog er der en underlig mental uro, en kriblen i fingrene efter tasterne på computeren, eller din smartphone, som straks fører dig videre til fantasier om Facebook, Instagram eller din mail. Efter at have mønstret al mental energi på at holde fokus på Luhmann og Leontjev, og IKKE give efter for de virtuelle fristelser, kan du næsten ikke holde fingrene i ro mere, og hov: ’’Hvor kom Facebook nu fra?!’’ Hvis du, kære læser, ligesom jeg, ikke er den mest kontrollerede type, vil du formentlig nikke genkendende til scenariet, hvor man nærmest drages til diverse internets-odyséer, kattevideoer og Facebook blandt andre blandede bolsjer fra syndens virtuelle slikpose. Vores smartphones, tablets og computere indgår i stort set alle hverdagssammenhænge, herunder undervisning og læsning dertil. Måske du også kan bruge nogle apps, når du er sammen med vennerne, moster Oda til familiefesten eller bare når du vil have lidt space fra internettet. Derfor har vi i Psyklen samlet en lille oversigt over såkaldt zenware, som er apps eller programmer, der selektivt kan gøre diverse
18
sider på nettet, eller apps, utilgængelige i en tidsperiode. Nogle kan bruges på computer, smartphone eller begge dele Forest Forest er en app, som hjælper og motiverer dig til at holde fokus ved, at du planter et virtuelt træ. Dit træ vil vokse, såfremt du ikke tjekker telefonen, men vil dø, hvis du åbner den. Det er faktisk lidt ligesom en mere økologisk, zen-agtig og omvendt tamagotchi. Det ekstra fede ved Forest er, at du kan købe træer i den virkelige verden med de points, du tjener. Forest donerer de virtuelle mønter, du optjener i appen til firmaet Trees for the Future, som planter træer ude i verden. Appen er gratis og fås til bådeAandroid, Iphone og computer (Chrome extension). Antisocial Denne app har mange funktioner: du kan tracke dit eget brug af forskellige apps, hvor meget tid du bruger på hver af dem og sammenligne dette anonymt med andre brugere af appen. Appen giver dig desuden værktøjer til at blokere bestemte apps, så du kan koble af og fokusere på læsningen. Når du installerer appen, går den med det samme i gang med at tracke
teknologi
din aktivitet, og efter to uger giver den dig en rapport, hvor du kan se, hvad du egentlig bruger din smartphone-tid på. Appen er gratis og kan fås til både Android og Iphone Selfcontrol Er en gratis Mac-app til æblefolket. Appen gør, at du kan blokere din egen adgang til bestemte hjemmesider i et bestemt tidsinterval. Du tilføjer bare siderne til din blacklist, og trykker ’’start’’. Når du har trykket ’’start’’, er der no return. Ligegyldigt, om du genstarter din Mac eller sletter Selfcontrol, vil appen stadig blokere din voldsomme trang efter bageopskrifter på Pinterest. Selfcontrol virker desværre kun til computer. Freedom Dadadadaaaam. Her kommer en app, som tager skridtet videre. Ligesom Selfcontrol kan Freedom blokere distraherende hjemmesider og apps for dig på både telefon, tablet og computer. Appen kan synkronisere på alle dine enheder, hvis du bruger Apple eller Windows. Du kan planlægge, hvad du vil blokere i øjeblikket eller planlægge skemaer over, hvad du ønsker at blokere i forvejen. Du kan også planlægge blokerings-sessioner, som sker f. eks hver mandag. Dermed
lægger Freedom op til, at man gør dette til en vane. Du skal dog betale den nette sum af ca. 45 kr. om måneden for herligheden. Appen fungerer på alle enheder. Cold turkey Denne app ligner meget Selfcontrol, men fungerer på både Mac og Windows. Cold turkey kan blokere specifikke hjemmesider, hele internettet eller låse dig selv ude fra din computer. Der er en gratis basisversion, og en man skal betale for (ca. 157 kr.). I den gratis version kan du blokere hjemmesider og sætte en timer. I den du skal betale for, kan du yderligere skemalægge blokering, blokere apps og ’’fryse’’ din computer. Cold turkey virker desværre kun på computer.
19
teknologi
En snak om teknologi og mennesker med psykolog og forsker Jesper Aagaard af Katrine Lea Straarup og Kasper Hald Christensen
Teknologien kan siges at have ændret menneskets tilværelse drastisk; fra lavere former for teknologi, såsom døre, broer, fjedre, til højteknologiske vidundere som de smartphones, vi alle ejer. Teknologien er med til at sætte en ramme om vores liv og indgår i vores relation til omverdenen og hinanden. Teknologier gør på mange måder vores tilværelse mere simpel, idet de lader os effektivisere mange handlinger, men der kan også være en bagside af de muligheder, teknologien rummer. Teknologien er med til at sætte en ramme om vores liv og indgår i både vores relation til omverdenen og til hinanden. Netop dette har vi talt med ph.d. og forsker Jesper Aagaard om.
20
Jesper Aagaard
Aagaards forskning og inspirationen bag Aagaard har bl.a. forsket i nærvær og fravær i forbindelse med vores vanemæssige brug af teknologi og i emnet distraktion, hvoraf sidstnævnte er temaet for hans ph.d. Hans inspiration til forskningen startede, da han i sin tid var instruktor her på PI. Han bemærkede, at de studerende nærmest zoomede ud i løbet af undervisningen og tog mentale ’’pauser’’ på diverse sociale medier. På samme tid gjorde han de samme ting, når han selv havde undervisning. Aagaards forskning tager derfor udgangspunkt i omverdenen. Ifølge Aagaard skaber computere og smartphones en ny form for distraktion, som vi ikke havde før. Teknologien udgør en magtfuld fristelse, som vi nu skal tage stilling til, hvordan vi administrerer. Noget særligt fremtrædende i Aagaards forskning har været teknologien i sociale sammenhænge, såsom undervisning og samvær med andre. Han beskriver sine kvalitative studier, hvor han interviewede gymnasieelever angående deres oplevelse af teknologiens indvirkning. De beskrev, at den sociale accept af, at man konstant fokuserer på det sociale liv på telefonen, giver anledning til både frustration og ambivalens. Der er nemlig en hvis dobbelthed i vores sociale brug
teknologi af digitale teknologier, da vi oftest bliver provokerede over andres fokus væk fra os, men samtidig selv kan føle en kriblen i fingrene efter telefonen, når vi er sammen med andre. Dette, tænker Aagaard, er et udtryk for et anderledes normsæt omkring hvordan vi er sammen, hvilket også giver anledning til mentalt og socialt fravær, da fokus ligger flere steder. Muligheder og udfordringer Vores telefoner, tablets og computere kan også ses som tryllebokse, der giver os muligheden for at søge og fordøje store mængder information og effektivisere vores hverdag. Denne magi kan dog også drage til generel distraktion i vores hverdag, både i sociale sammenhænge og alene. Aagaard beskriver, at vi med vores vanemæssige brug af hurtige skift mellem forskellige medier og teknologier kan have problemer med at forpligte os til fordybelse. Fordybelse kræver nemlig tålmodighed, som når vi læser en roman, ser en lang film eller skriver en opgave til studiet. Tilgængeligheden af teknologien har muliggjort nye behov for konstant stimulation. Vi søger konstant stimulation i vores hverdag. Ethvert opstået tomrum synes at udfyldes af søgen efter stimulation. Aagaard fortæller om en oplevelse igennem sin forskning, hvor en gymnasieelev fortalte om hendes tendens til at gå Facebook, trods hun lige havde været der. Hendes vane, med at søge Facebook hver gang et tomt øjeblik opstod, var så stærk, at vanen var kropsliggjort i fingrene i form af tasterne F, A og Enter. Med denne pointe vil Aa-
gaard gerne understrege, at vi ikke altid er bevidste om vores egen distraktion, men at dette ofte er en dybt rodfæstet vane. Distraktion er dermed heller ikke kun et indre opstået fænomen, men noget som også knytter sig til vores omverden. Afhængighed i hverdagen Teknologien giver os som nævnt mange muligheder for nærmest at udlicitere mentale arbejdsopgaver. Dette kan være hukommelsesmæssige opgaver, såsom kalenderen, påmindelser og telefonnumre eller mere simple hjælpemidler i hverdagen som lommeregneren og kort. Men ved alle disse muligheder er der også udfordringer. Vi stoler nemlig i stigende grad mere på vores teknologi end vores egen dømmekraft. Dette sker eksempelvis, når vi skal finde vej eller bedømme, om TV2 vejr-appen har ret i, at der kommer skybryd, selvom der ikke er en sky på himlen. Udliciteringen af praktiske opgaver til vores teknologi er dog ikke nødvendigvis en problematik, såfremt det ikke former sig til blind tiltro og afhængighed. I den offentlige debat om teknologi og sociale medier fylder afhængighedsbegrebet efterhånden meget. Dette, mener Aagaard, dog er for sort/hvid og sensationspræget måde at tale om teknologien på. Omtalen af teknologien som et negativt afhængighedsdannende element i hverdagen, giver konnotationer til stofmisbrug og junkie-tilstande, hvilket, Aa-
Illustration af Sabrina Rathje
21
teknologi gaard mener, er fjernt fra virkeligheden. Aagaard pointerer, at både debattører i almindelighed, men i særdeleshed psykologer er for gode til at patogolisere vores teknologibrug i hverdagen, hvilket munder ud i denne voldsomme måde at beskrive vores relation til den på, som noget vi må afvænnes og ’detoxes’ fra. Som vist i Aagaards forskning omkring vaner, skaber teknologi i undervisning og andre sociale sammenhænge distraktion og potentielt fravær, men dette er som nævnt ikke altid bevidstgjort. Med et øget forbrug af særligt digital teknologi i hverdagen etableres der nye vaner for alt fra socialt samvær til undervisning, hvilket kræver, vi skaber os en tilværelse med teknologien og dertilhørende sociale normer. For Aagaard handler det om, at vi begynder at være mere reflekterede angående vores relation til teknologi, og hvordan vi bruger den i hverdagen. Men, hvordan kan teknologien så indgå fornuftigt i hverdagen…? Ifølge Aagaard, er det de simple ting i hverdagen, som betyder noget for vores relation til teknologien. Han tænker, det er en god idé at analysere sin egen tilgang til den og være kritisk vel at mærke. Han
22
giver et eksempel fra sin egen hverdag om, at han og hans kæreste har erstattet telefonens vækkeur med en gammeldags clockradio for indskrænke potentielle distraktioner, som konstant tikker ind på telefonen. Overvejelse af teknologiens rolle i hverdagssammenhæng behøver netop ikke være et fuldstændigt fravalg eller tilvalg af teknologi, men blot en kritisk stillingtagen til, hvad den giver anledning til i forskellige sammenhænge. Man skal hverken tage den til ekstremerne, og teknologisere hver handling i hverdagen, men man behøver heller ikke leje sig en hule i bjergene, købe en Nokia 3310 og frasige til ethvert socialt medie. Såfremt vi gerne vil etablere nogle gode generelle sociale normer, må vi starte med at kigge ind ad på vores egne vaner.
teknologi
Psyklen undersøger: Virtual Reality af Sabrina Rathje og Marie Rude Olesen
Du har måske hørt om Virtual Reality (VR) i nyhederne eller set det i Gamercaféer, hvor folk er iført det helt store udstyr med overdimensionerede briller, mens de ”skyder” zombier. Men hvad er det egentlig for noget det der VR? Og er det noget, som vi, som kommende psykologer, kan benytte os af og få gavn af? For at kunne svare på disse spørgsmål og blive klogere på hele feltet med VR har vi, Psyklen, taget os en snak med ph.d.-studerende Niels Peter Nielsen, der arbejder med VR’s muligheder indenfor forskningsverdenen. Anvendelsen af VR En tirsdag eftermiddag mødes vi tre fra Psyklen og spændte går vi hen til CON AMORE, hvor vi har aftalt at mødes med Niels Peter. Han byder os venligt indenfor på sit kontor, hvor snakken om VR begynder. Alle tre er vi meget nysgerrige, men også ret uvidende når det kommer til VR, hvorfor vi lægger ud med at spørge ind til, hvad det i det hele taget er. Niels Peter forklarer, at VR er et teknologisk virkemiddel, der giver en mulighed for at opleve et andet sted end der, hvor man reelt er. VR kan dermed siges at skabe muligheden for ”en anden virkelighed”. Når man taler om VR, så er det noget udstyr, der består af et par briller, høretelefoner, remote og i nogle tilfælde også en trædemølle. En vigtig del af VR er også selve det 360-graders materiale, som man oplever i brillen.
VR og psykologisk behandling Niels Peter beskriver, hvordan man i årevis har brugt VR i militæret til behandling af PTSD. Her kan personer med PSTD genopleve den traumatiske oplevelse, som deres PTSD udspringer af og derigennem arbejde med den. Et andet eksempel, som Niels Peter kommer med, er demens. Her har man eksempelvis ladet en dement dame genopleve sine positive minder fra sin tid i kirkekoret. Gennem en filmet kirkegang optaget i 360 grader fik hun mulighed for at genoplive mindet set fra en korsangers perspektiv. Endnu et eksempel, som er relevant indenfor psykologien, er arbejdet med angst. Her tillader VR, at man bliver eksponeret
Niels Peter Nielsen
23
TEKNOLOGI for den angstfremkaldende stimulus – fx at stå på toppen af en høj bygning eller se edderkopper kravle hen over bordet. VR bruges også til patienter med hjerneskader, som skal genoptræne deres motoriske færdigheder. VR har her vist sig at gøre hele genoptræningsprocessen sjovere, da patienterne udfører ellers kedelige øvelser som en del af et spil. VR og forskning VR fylder også indenfor forskningsverdenen. Niels Peter fortæller os om sit eget projekt på CON AMORE her i Aarhus. Han arbejder med autobiografisk hukommelse, hvor VR har givet ham helt nye og spændende muligheder for at undersøge autobiografisk hukommelse. VR giver nemlig mulighed for, at lade folk opleve en virtuel begivenhed og derigennem give dem en erindring, som man senere kan måle på. Desuden kan man se på emotioners forbindelse til autobiografisk hukommelse gennem en manipulation, hvor man ser mere eller mindre intense film optaget i 360 grader. Ifølge Niels Peter kan man derfor overordnet set se VR som en mulighed for at bygge bro mellem det eksperimentelle og naturalistiske studier. Fremtiden og mulige udfordringer Der er, ifølge Niels Peter, sket rigtig meget indenfor VR gennem de seneste år. Selvom det er mere tilgængelig for den almene borger, at få fat i VR-udstyr, der ses et større udbud af tilgængelig
24
VR-materiale og et større antal specialiserede udviklere, så er der også visse udfordringer og problematikker forbundet med det. Niels Peter peger bl.a. på nogle af de praktiske udfordringer, som han sammen med kollegaer står overfor. Der arbejdes stadig på at undgå den svimmelhed og ubehag, der hurtigt opstår, når man oplever selv de mindste uoverensstemmelser eller forsinkelser ved VR-udstyret. Man arbejder desuden på at gøre VR endnu mere realistisk og snyde den menneskelige hjerne ved at tilføje bedre muligheder for fri bevægelighed under hele VR-oplevelsen. Man forsøger bl.a. at udvikle trædemøller, der tillader en at ”bevæge sig” rundt i VR-verdenen, Ifølge Niels Peter står VR også overfor nogle mere filosofiske problematikker, herunder en snak om hvor grænserne går. Niels Peter udtrykker sin bekymring for, at VR for nogle mennesker kan komme til at erstatte dele af den virkelige verden. Han frygter muligheden for, at folk flygter ind i en anden verden og måske endda udvikler en form for afhængighed. Men dette gælder kun for de, der har muligheden for at bevæge sig i den virkelige verden, hvorfor Niels Peter stadig ser VR som en positiv mulighed for fx at give sengeliggende patienter gode oplevelser såsom en tur i zoo. Han pointerer dog, at VR aldrig må blive en erstatning for opfyldelse af eksisterende menneskelige behov, som eksempelvis socialt samvær.
TEKNOLOGI
VR-udstyr fra CON AMORE
VR-studie på CON AMORE
25
VOXPOP
Voxpop: Hvad er din yndlings app? af Kasper Hald Christensen, Marie Rude Olesen og Maria Mosvad
Rasmus, samfundsfag 1. semester Jeg synes, at Tumblr er en virkelig fed app, fordi den er mere intim end f.eks. Facebook. Det går ud på, at man reblogger andres opslag, som man godt kan lide, og på den måde har man sin egen ”blog”, fyldt med citater og humoristiske indslag. Den minder måske lidt om Pinterest, men jeg bruger tumblr, fordi jeg her kan udtrykke mig bedre. Jeg kan også dele ting med folk, jeg ikke kender, uden at det skal være perfekt, hvilket der måske er større tendens til på et stort socialt medie som Instagram. Desuden er det en ligeså god overspringshandling som alle de andre apps.
26
Britta, statskundskab 1. semester Jeg synes, at CNN er en fed app, fordi den giver mulighed for at følge med i de internationale nyheder. Jeg har ikke selv et tv, så her kan jeg blive opdateret på det seneste nye. Jeg har fuldt med, siden Obama blev præsident, og den fungerer bare rigtig godt. Desuden kan man følge med i politiske begivenheder live.
VOXPOP
Michael, psykologi 5. semester Jeg er ret glad for at bruge den podcast app, der følger med ens iphone. Det er en god læsesalsapp, og jeg bruger den tit, når jeg lige skal have et kvarters pause. Blandt mine favoritter er hjernekassen p1, hvor Peter Lund Madsen snakker med forskellige personer om et skiftende emne. Det handler ofte om noget samfundsrelevant, der relaterer til psykiatrien. Det kan f.eks. handle om skizofreni eller borderline, og der har også været en specialudgave om feminisme, hvor han snakkede med Emma Holten og en gammel forsvarsadvokat. Derudover kan jeg godt lide det podcast, der hedder album, hvor der er plads til fordybelse i historien bag et album og lidt nørderi, hvilket er meget hyggeligt. Det er et herligt frirum fra læsningen. Der fås også gratis podcastapps til android.
Magnus, samfundsfag 9. semester Jeg kan godt lide Tradono, som er en app, hvor man kan købe og sælge brugt tøj og andet. I forhold til Trendsales er Tradono mere lokalt, og så er Trendsales bare lidt ”loller”.
Emma, psykologi 1. semester Happycow er en virkelig god app til at finde vegetariske og veganske restauranter og spisesteder. Den fungerer både i Danmark og i udlandet. Jeg er selv veganer og app’en har givet mig god inspiration til steder, jeg kan spise ude her i Århus.
27
teknologi
Freud på fjernsyn Om In Treatment og psykoterapeuten på TV af David Strand, kandidatstuderende i Nordisk sprog og litteratur og Psykologi
Der er noget dragende ved terapeutfiguren på TV og i film: som en nærmest mytisk (og mystisk) figur giver psykoterapeuten adgang til den skjulte indre og ubevidste verden hos hovedkarakteren fyldt med hemmeligheder for både omverden og hovedkarakteren selv. Psykoterapeuten optræder som en intellektuelt dybere og varmere modsætning til psykiateren, der omvendt ofte er kendetegnet ved sin kliniske og menneskefjendske behandling af patienter i TV-fiktionen; tænk bare på Hannibal Lector-figuren og psykiatrien i Eksorcisten. Kunne disse have været psykologer? Formentligt ikke, da den klichefyldte forestilling om psykiateren som ‘bad guy’ og psykologen som ‘good guy’ lever trygt videre i fiktionen. Det er
heller ikke den moderne evidensbaserede kognitive terapi, som psykoterapeuterne repræsenterer i TV-fiktionen, men nærmere er det den klassiske alvidende freudianske psykolog, som får lov til at styre terapien, da denne angiveligt egner sig bedre til fiktionens spændingskurve. Selvom psykoterapeuten altså spiller en vis rolle i moderne TV-fiktion og i film, så er det alligevel sjældent, at psykoterapeuten får tilegnet en hel TV-serie. Det eneste tilfælde, som jeg i hvert fald kender, er In Treatment (2008-2010) fra HBO, der er en adaptation af den israelske TV-serie BeTipul (2005-2008). I In Treatment følger seeren psykoterapeuten Paul (spillet godt! - af Gabriel Byrne), som kæmper
Den plagede psykoterapeut Paul i TV-serien In Treatment
28
teknologi med at bryde igennem hos sine klienter i terapien. Udover dette befinder han sig også selv i en (klassisk) midtlivskrise, hvor han har familiære problemer med både kone og børn, personlige krise med sin aldrende og utrænede krop og professionelle problemer med at bevare sin tålmodighed i terapien og (lille plotspoiler) undgå seksuel tiltrækning af en kvindelige klient. Alt i alt er der altså lagt op til stort drama i det terapeutiske rum! Netop skabelsen af det terapeutiske rum er noget, som serien formår at fuldende glimrende: terapien opfattes utroligt intenst, både når det er parterapi, terapi med teenagere og følelsesskræmte mænd. Seriens rum er begrænset til terapirummet og dens omgivelser. Der opstår nærmest en form for klaustrofobi i dette rum, hvor både klient og terapeut kæmper med egne følelser og forsøger at bryde ud af rummet - i både billedlig og konkret forstand - når følelser bliver for svære at konfrontere. Terapien udvikler sig også konsekvent som en kamp mellem klient og terapeut, hvor Paul ihærdigt forsøger at trænge ind i klientens problemer og få et terapeutisk gennembrud, mens klienten stædigt kæmper imod. Samtidigt med dette ulmer Pauls egne problemer i baggrunden, hvilke han også selv har svært ved at konfrontere, når klienterne angriber ham personligt under
terapisessionen (særligt en situation med klienten Alex, der er pilot i flyvevåbnet og forsøger at komme sig over et traume fra Afghanistankrigen, er særligt intenst). Der er i alt kun lavet tre sæsoner af In Treatment, men de enkelte sæsoner har utroligt mange afsnit - første sæson har f.eks. hele 43 afsnit! Dog er de enkelte afsnit forholdsvist korte - ca. 20-30 min. - så det er til at overkomme at gennemføre dem. Opbygningen af afsnittene er således, at en terapisession varer et afsnit, og man følger de samme klienter over flere terapisessioner. Det skaber en dybde, hvor man som seer kommer mere og mere ind i den enkelte klient og dennes problemer - og også oplever udviklingen (og afviklingen) af terapiforløbet. Der skal derfor lyde en anbefaling af In Treatment herfra! Selvom den til tider er præget af klicheer (f.eks. den midaldrende mandlige terapeut som tiltrækkes af den unge kvindelige patient og hele det freudianske element i terapien), så vil jeg mene, at det er en sjov og interessant måde for psykologistuderende at få indblik i terapiens verden. Blandt psykologistuderende tales der jo meget om det manglende praksiselement i psykologiuddannelsen, så måske fiktionen kan være en måde at få mere indblik i terapiens verden på? I så fald er In Treatment en god mulighed. In Treatment kan ses på HBO Nordic
29
fotoserie
Udvalgt i sin detalje fĂŚngsles virkeligheden i af Noa Christian M. Winther
30
fotoserie
min linse og redigeres i sin skønhed
31
Boganmeldelse
Boganmeldelse: Personlighed og personlighedsforstyrrelser af Sabrina Rathje
Hvor går grænsen mellem en ”normal” personlighed og en personlighedsforstyrrelse? Og hvad taler vi egentlig om, når vi bruger ordet ”personlighedsforstyrrelse”? Dette undersøges i grundbogen ”Personlighed og personlighedsforstyrrelser”. Bogen er udgivet af Hans Reitzel forlag. Redaktørerne på bogen er Erik Simonsen og Birgit Bork Mathiesen. Simonsen er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og forskningschef, ledende overlæge ved Psykiatrien Region Sjælland, mens Mathiesen er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
32
Hvad handler bogen om? I ”Personlighed og personlighedsforstyrrelser” tages der udgangspunkt i den viden, som er samlet gennem de seneste 25 års forskning. Læserens rejse gennem bogen starter med en indsigt i mennesket personlighed set fra en evolutionær synsvinkel. Forfatterne beskriver, hvordan evolutionen har været med til at forme menneskets personlighed, men også dets sårbarhed. Som læser bliver man i høj grad klogere på personlighedens rolle i udviklingen af psykiske sygdomme – hvordan det ydre miljø koblet sammen med utilpassede personlighedstræk kan føre til psykiske lidelser. I bogen kommer man blandt andet omkring emner såsom misbrug og psykose i relation til personlighedsforstyrrelser, og man får eksempler på cases samt viden om klassifikation, differentialdiagnostik og aktuelle behandlingsmuligheder. Bogens stil Bogen er opbygget i tre dele: 1) Baggrund og evidens, 2) Personlighed og psykisk sygdom og 3) Behandling. Det er med til at gøre bogen mere overskuelig og anvendelige som en form for opslagsbog. Bogens struktur indbyder mere til at være et opslagsværk end en dragende fortælling, så hvis man læser den i et hug, kan den virke tung med dens over 600 sider, men hvis man derimod
Boganmeldelse
vil vide noget om bestemte former for personlighedsforstyrrelser, så er ”Personlighed og personlighedsforstyrrelser” et rigtig godt bud. Den skriftlige opbygning og skemaer gør, at man relativt hurtigt kan finde frem til og sætte sig ind i en personlighedsforstyrrelse og differentiere den fra andre. Kan bogen anbefales? Hvis man er vild med at lære om fx ”the big five” i faget Social- og personlighedspsykologi eller er draget af Klinisk psykologi, så kunne ”Personlighed og personlighedsforstyrrelser” være et godt bud til at udfylde en plads i ens bogreol. Jeg vil anbefale bogen til enhver, der interesserer sig for netop de to emner, som
allerede fremgår af bogens titel, nemlig emnerne personlighed og personlighedsforstyrrelser. Personligt synes jeg på en og samme tid, at bogen er enormt spændende og tung, men så længe man læser bogen på dens præmisser, så kan den varmt anbefales. Med andre ord så forvent ikke en bog til strandferien og den farverige drink, men find i stedet kaffen frem og forvent en faglig bog, som kræver koncentration og beriger en med evidensbaseret viden.
Fotos af Kasper Hald Christensen og Marie Rude Olesen
33
Chris og Psykfabrikken af Marie Rude Olesen
Klokken 7.00 ARGH!!!
Lige fire gange snooze mere...
*PLING!* *PLING!*
“Hej Sof. Jeg kan ikke komme på uni i dag, fordi...”
“Det er bare muda (= spild) at skulle cykle helt op af bakken.” Nå nej, den undskyldning brugte jeg også i torsdags.
Eller nej...”Jeg har simpelthen opbrugt min selvkontrol, fordi jeg var så effektiv i går.” 34
“Jeg er lige i flow, så jeg kommer ikke på uni i dag.”
Okay så... jeg kommer. “Hej Sof, jeg er der lige om ti minutter.”
9
OKT
NOV
PIF Dans - Funk/HipHop
3
10
Kursusgruppen - Foredrag om skam SAMF-bar - Slat-bar
4-5
14-15
Kursusgruppen - Kursus i emotionsfokuseret terapi
6
23 25 28-29 30
PIF Dans - Disco
Kursusgruppen - Foredrag om aktuel og fremtidig anvendelse af bæredygtighedspsykologien Revy - Øvedage Kursusgruppen - Kursus i terapeutiske færdigheder PIF Dans - Swing/ Rock’n’Roll
Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com
SAMF-bar - J-dag
Kursusgruppen - Kursus i stresshåndtering
PIF Dans - Moderne pt. 1
10
SAMF-bar - Hattebar
11-12
Revy - Øvedage
13
PIF Dans - Moderne pt. 2
16
Kursusgruppen - Foredrag om ufrivillig barnløshed - psykologiske implikationer
20
PIF Dans - Girly HipHop
22-24
Revy - Spilleuge
24
FF - Gallafest
35