Psyklen april by Psykologi Psyklen

P SY K L 39. Å R GA

NG. A PR IL 2 015

tillæg om kapsejladsen!

Den kendtes på Ordblindhed

sindssyge

Psykologisk

Rejseguide E

institut

dinburgh

Og meget me

re...

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT, AU

Indhold Forside: Nebula, Helle Østergaard

Bidragydere i denne udgave Sofie Palmelund Jensen (ansvarshavende chefredaktør, skribent), Pernille Melander Thorsen (redaktør, layout, skribent), Helle Østergaard (layout, skribent), Glenn Møldrup (skribent), Josephine Gammelgaard (rebus), Ida abildtrup (skribent), Sigrid Berggren (skribent), Marie Jørgensen (skribent)

Eksterne bidrag og annoncer: Jonathan Riise (fotos Edinburgh), Sofie Mundbjerg Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 28. april 2015 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // april 2015

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI n d h o l d - A p r i l ss Leder: Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Den kendtes sindssyge Tekst: Pernille Melander Thorsen

Vinder af mandagskonkurrencen

Ordblindhed på Psykologisk Institut Tekst: Glenn Bech Møldrup

10 ting: Håndtér regnen Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Rejseguide: Edinburgh Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Månedens Rebus Af: Josephine Olivia Gammelgaard Sange, der faktisk handler om Stalking Tekst: Pernille Melander Thorsen

Kapsejlads 2015 Tekst: Helle Østergaard

Den allerførste gang Tekst: Ida Abildtrup, Sofie Mundbjerg & Sigrid Berggren 22 Musthaves til den perfekte kapsejlads Tekst: Ida Abildtrup, Sofie Mundbjerg & Sigrid Berggren 24 Ridderne af Psykologisk Institut Tekst: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren

Kapsejladsmad Tekst: Marie Lærke Jørgensen

Quiz: Professor eller hjemløs? Tekst: Helle Østergaard

PUBLIC SERVICE FRA BSS STUDIESERVICE http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning-og-eksamen/bss-studieservice/ BSS Studieservice er der, hvor du kan henvende dig vedrørende administrative ting omkring dit studium. Her kan du stille spørgsmål om undervisnings- og eksamenstilmelding, aflevere eksamensopgaver og afhandlinger og meget mere.

Find BSS Studieservice: Adresse: Tåsingegade 3, lokale 021 i bygning 1443, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 9-12 & 12.30-14.00 Tlf. 871 64026 / 871 52374 E-mail: studyservice.bss@au.dk. NB: Ved henvendelser via email husk at oplyse dit fulde navn, studieretning og studienummer! studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen? Find dem her: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 871 65292, studvej@psy.au.dk Ansvarsområde Kontakt Mail

Telefon

Studienævnsbetjening Hanne Falsig

haf@au.dk

Dispensationer Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

Merit og forhåndsmerit Denny Damgaard Nielsen

871 52227

871 53272

ddni@au.dk

871 53272

Eksamensklager Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

871 53272

Studievejledning Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (bachelor)

BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (kandidat)

BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

871 52385

Forord

LEDER

AF ANSVARSHAVENDE REDAKTØR, SOFIE PALMELUND JENSEN I skrivende stund står vi lige på kanten af april og påsken. Højtider som denne får mig altid til at tænke og fundere. Denne gang er det mere specifikt det dér med at være voksen, jeg funderer over. Jeg er 27 år gammel. I mange andre kulturer ville jeg på nuværende tidspunkt være gift og have børn, jeg ville være i gang med min karriere eller være hjemmegående. Med andre ord, er jeg efterhånden så gammel at jeg burde være ”rigtigt” voksen. Sådan føler jeg mig også på mange punkter. Jeg er et år fra at være færdig med min uddannelse, jeg har styr på min økonomi og jeg kan gennemskue mine års- og forskudsopgørelser. Min kæreste har købt lejlighed som vi skal bo i sammen i et helt andet land og børn har været et naturligt samtaleemne mellem os fra meget tidligt i forholdet. Det er mit indtryk at billedet på mange måder er ens for alle jer, der læser Psyklen. I bor selv, eller i hvert fald ikke med forældre, måske er I selv forældre, I styrer jeres egen økonomi og det forventes at I ved ét eller andet om psykologi… Men så er der de der tidspunkter hvor man føler sig som alt andet end voksen – fx da mine svigerforældre kom med påskeæg fyldt til randen med slik, og jeg følte mig som en fem-årig igen. Og når den tredje ting går galt på én dag, eller man ligger syg, så er det altså bedst at have mor eller far i røret… Og så er der de tidspunkter ind i mellem, hvor jeg tager mig selv i at stå og overveje om ikke snart der kommer nogle voksne og bryder ind… Og så er det jeg tager mig selv i at overveje om man nogensinde bliver sådan helt rigtigt voksen? Altså sådan virkelig? Og om jeg overhovedet har lyst? Er det egentlig ikke meget befriende ikke altid at skulle være så pokkers voksen og skulle holde sammen på alting? Det synes jeg i hvert fald… Næste mulighed for at være knapt så voksen kommer allerede i slutningen af denne måned til Kapsejladsen. Selvom det føles som om der er lang tid til, kan du med fordel allerede nu begynde at forberede dig! Læs vores kapsejlads guide bagerst i bladet. God læselyst!

Feature

Den Kendtes Sindssyge Af: Pernille Melander Thorsen Rigtig mange mennesker lever med psykiske lidelser. I Danmark får hver 3. af os en psykisk sygdom på et eller andet tidspunkt i vores liv, mens 700.000 her og nu oplever psykiske problemer (psykiatrifonden.dk). Der er til stadighed et vist tabu forbundet med psykiske lidelser. Den 30/3 2015, der også er World Bipolar Day, udsendte Jyske Vestkysten en artikel, hvori en Epinionsundersøgelse, bestilt af Depressionsforeningen offentliggjorde, at 1/3 af os ikke ville være tryg ved at arbejde med en bipolar, halvdelen af ville ikke være tryg ved at køre i bil med en bipolar. I Psyklen vil vi gerne bryde tabuer, og en måde at gøre det på, er at normalisere psykiske lidelser. Dette er første del af en serie om historiske tilfælde af psykiske lidelser. Du har måske ikke hørt hendes navn før, men hun er en uhyre spændende person, som pudsigt nok efter sin død er blevet mere omdiskuteret i psykiatrikredse ...

Del 1 Den skøre flapper Zelda Fitzgerald (1900-1948) Kender du ikke navnet, kender du måske hendes mands, F. Scott Fitzgerald, forfatteren til The Great Gatsby, Tender is the Night, og flere andre store værker. Parret var berømte i deres samtid, primært for Scotts overvejende populære værker, men også for Zeldas socialitéstatus - hun blev sågar prototypen på begrebet "flapper". En flapper var en ung kvinde med pagehår, der røg cigaretter, drak, var ret promiskuøs og gik i korte kjoler. Måske derfor var hendes forhold til Scott belastet af jalousi (ingen af dem blev nogensinde monogame), eller måske trængte de til dramaet, efter Scotts lange perioder med intens skrivning, hvor Zelda både må have oplevet kedsomhed og jalousi over ikke selv at være den store kunstner.

Selv pendulerede hun mellem mål. Hun forsøgte sig som skribent, forfatter, maler, og især som balletdanser, med noget talent indenfor det sidste, og arbejdede altså mod en anerkendelse

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Feature og storhed, som hun nok ikke følte, hun udlevede. Det var altså et forhold med inspiration til kunsten, på godt og ondt, og Scott brugte forholdet i flere af sine værker. Der er lidt Zelda i f.eks. Daisy Buchanan i The Great Gatsby. Parret sås ofte til diverse fester, og forholdet til alkohol udviklede sig mod det destruktive. Til sidst opgav de forsøget på samlivet, og Zelda tilbragte størstedelen af sine sidste 12 år på et psykiatrisk hospital, hvor hun ikke så Scott eller datteren Frances i lange perioder. Forud havde hun siden 1930 været inde og ude af diverse sanatorier i både Europa og Amerika. Hendes tidlige død skyldes en omfattende brand på hospitalet, hvor hun befandt sig, der spredte sig og tog ni kvinder i døden, inklusiv Zelda, der var indespærret pga. afventning af elektrochokterapi.

Sygdom: Under et ophold på et sanatorium i Frankrig, blev hun diagnosticeret som skizofren af Eugen Bleuler. Dog er der efterhånden en større opbakning til, at hun må have været bipolar. Hendes ihærdighed mod at opnå store mål indenfor diverse discipliner, hvor hun ikke havde overvældende talent kunne pege i retning af længere maniske episoder - og muligvis dermed bipolar type-1. Derudover havde hun adskillige "shoppings sprees", if. Scott, hvilket han nævner i et brev til hendes psykiater. Hendes længere episoder med depression, der måtte behandles med elektrochok, antyder også, at hun kunne have haft bipolar lidelse, taget hendes shopping sprees, hendes passionerede og intense forhold og hendes drift mod storheden in mente, blandet med depressionerne. Derudover er det nærliggende at koble selvmedicineringen med alkohol og stoffer (som, må man indvende, hører bohémelivet til), hvilket klinger med den selvmedicinering, man ofte ser hos både bipolare og skizofrene. I et brev til Zeldas psykiater, fire år efter Zelda blev diagnosticeret som skizofren, skriver Scott følgende:

" ... I have just fully realized that her brother was not a schizophrenic but a manic depressive, that in fact the hospital in which he died simply characterized his condition as ''depressed,'' though he had touches of suicidal and homocidal mania. If at any time it comes naturally to disassociate in my wife's mind her own tendency to schizophrenia from her brother's case, I think it would be invaluable if you could do so ... The only actual resemblance between the various sisters and the brother is that they are all unstable".

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Feature Her forsøger Scott at adskille Zeldas tilstand fra hendes afdøde brors. Det lader mest til, at Scott ikke kan se lighederne i de to tilfælde, pga maniernes forskellige manifestationer, der i broderens tilfælde muligvis var mere psykotiske og truende. Der er i Scotts breve ikke udtalt nogle specifikke skizofrene symptomer, som vi kender dem i dag, hvorfor det til stadighed er svært at fastslå noget, og hvorfor det er interessant, hvorfor diagnosen faldt på netop skizofreni - især, når flere af eftertidens psykiatrihistorikere taler for en anden lidelse. Efter at have gennemgået forskellige udsagn, ser jeg dog mest skizofreni som en mulighed, da det var den diagnose, hun blev givet, og ikke så meget udfra hendes rapporterede adfærd, indenfor og udenfor hospitalet. Dér fremstår hun mere bipolar, jf. ovennævnte eksempler. Klarest står dog, at hun kæmpede med depression, og så er det måske mest essentielt, at hendes maniske symptomer enten ikke var tydelige for omverden, qua hendes i forvejen sprudlende personlighed, eller fordi omgivelserne måske ikke helt vidste, hvad de var og kaldte hende, det de så; "crazy". Dog er det uklart, hvad der var psykisk lidelse, hvad der var bivirkninger af eksperimentering med alkohol og stoffer, hvad der var produkt af et dysfunktionelt forhold med en ofte succesfuld mand, og hvad der var flagrende personlighed (flapper) og ens stræben mod storhed. Spørgsmålet er måske nærmere, hvor mange kvinder, der ville være blevet indlagt på dette tidspunkt under samme forhold?

Kilder:

Kramer, P.D.: "How Crazy Was Zelda?", New York Times, 1. december 1996 Talley, H.L. & Forrister, V.: "Zelda Wasn't 'Crazy': How What You Don't Know About Fitzgerald Tells Us Something About 'Crazy' Women, Then and Now", Huffington Post 20. juli, 2013

Udvalg

VINDER! I Psyklens martsudgave startede vi en konkurrence om det bedste mandagsbillede under #psyklen Vinderen af de tre lĂŚkre kĂŚmpeskildpadder blev Liv Wistisen, som satte redaktionen i sand kapsejladsstemning med sit mandagsbillede fra trĂŚningen, som du kan se herunder!

Interview

Ordblindhed på Psykologisk Institut Et interview med underviser Cecilia Brynskov og studerende Holger Forman. Af: Glenn Bech Møldrup

Jeg har i denne udgave af Psyklen haft fornøjelsen af at interviewe Cecilia Brynskov, som er videnskabelig assistent ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Cecilia er såvel psykologisk som sprogligt uddannet med en interesse for sprogtilegnelse, hvor kernekompetencerne udfolder sig inden for børns både afvigende- og normale udvikling. Ud af samme linje underviser Cecilia i Udviklingspsykologi og Børneklinisk, der netop nu har inkorporeret læseindlæring og dysleksi i pensum. Alt sammen spændende påpeger hun og fortæller i samme forbindelse, hvordan ordblindhed optræder jævnligt på psykologistudiet. En spændende problematik taget uddannelsens adgangskrav i betragtning.

I denne anledning flankeres Cecilia af Holger Forman, som er studerende på 4. semester. Holger er ordblind, men fandt først ’sådan rigtigt’ ud af det, da han startede på psykologistudiet. Hensigten med interviewet er at oplyse om fænomenet, samt om en kommende erfaringsbaseret gruppe for studerende med ordblindhed.

Ordblindhed fagligt set

Den diagnostiske betegnelse for ordblindhed termes ’dysleksi’. Læsevanskeligheder kan optræde på mange forskellige måder, men defineres i forhold til ”hvordan læseevnen er signifikant lavere end IQ. Normalt følges disse ad, men ikke ved dysleksi; man kan med andre ord være lige så klog som sidemakkeren og samtidig læse væsentligt dårligere. Læsevanskeligheder er ligeledes et spørgsmål om grader målt som afvigelser fra IQ, hvor forskellen er større for nogle end for andre. Eksempelvis vil dysleksien, som opdages allerede i tredje-fjerde klasse, typisk være ’tungere’ end de tilfælde, vi kender til her på studiet, oplyser Cecilia.

Holger henvendte sig efter en forelæsning i dysleksi ”Kan vi lige snakke,” indledtes dét, der skulle blive begyndelsen på en senere erkendelse. Holger opdagede sin ordblindhed allerede på første semester i kraft pensummets omfang, og måtte ad omveje tilegne sig de første tre semestres materiale. Senere kontaktede han Studievejledningen, som videresendte ham til Studie- og støtterådgivningen. Via et indledende møde drøftedes et stykke læst materiale, som tog udgangs-

Interview punkt i Holgers typiske problematikker. Senere skulle han oplæse meningsløse ’fjolle-ord’, imens læsehastigheden blev undersøgt. Symptomer og testning taget i betragtning fandt man frem til, at der var tale om dysleksi. Da jeg i den sammenhæng spurgte til processen, svarede Holger, at det i dén grad havde hjulpet på selvforståelsen. ”Så er det jo klart, jeg har haft det svært ved de her ting. Så kunne man endelig ånde lettet og blive fri for at dunke sig selv oven i hovedet for at læse langsomt”.

LÆS og genvind selvtilliden

Ordlindhed trænes ved at læse. Efter kun halvandet år kan Holger erfare, hvordan læsehastigheden forøges, selv af de engelske tekster. Forleden gennemførte han en artikel på engelsk, uden at slå ét eneste ord op. ”Det ville være idealet at kunne læse sådan, men det kommer ikke af sig selv”. Ordblindhed kan trænes, men følger en gennem livet. Der er ingen ’Swup-løsning’, og så er alt godt, indskyder Cecilia. Cecilia fortsætter ved at forklare, hvordan man sætter ind på to fronter. Ikke alene trænes læsevanskeligheden ved at læse, den må også agere sideløbende med en øget erkendelse. Mange ordblinde udvikler dårligere selvtillid qua dårlige erfaringer ved at læse. Disse synes selvforstærkende og kan afholde en fra at læse og dermed træne. Men det at indse, at man ikke er dum. At ens forståelsesevne er på samme niveau som sine medstuderende, kan bruges til at se nederlagene i et andet lys. ”Desuden kan vi alle have brug for teknikker til bedre at kunne læse og forså tekster,” tilføjer hun.

En erfaringsbaseret gruppe for psykologistuderende med dysleksi

Holger ønsker at skabe et forum for alle på Psykologi, der oplever vanskeligheder med dysleksi. Der kan være tale om studerende, der har brug for gåde råd om studieteknikker, personlige snakke og erfaringsudveksling, eller blot dem, der ønsker adgang til en delt dropbox med samme formål. ”Det er der behov for. Og det har allerede hjulpet mig”. Det er således op til deltagerne, hvordan sådanne grupper udmøntes. Som udgangspunkt er det målet at oprette én gruppe per årgang, hvor udformningen finder sted løbende med Holger som kontaktperson. ”Det handler om at mødes, og dertil finder vi et lokale på

Interview universitetet”. Cecilia indgår ikke som en aktiv del af grupperne, men tilkendegiver sin dybeste respekt for projektet. Ligeledes slår hun fast, hvordan hun kan opfattes som ’medinitiativtager’ for at vise, hvordan de studerende opbakkes af instituttets undervisere.

Stigmatisering af ordblinde

Grundet manglende oplysning fremkommer en berøringsangst, hvor fænomenet tabuiseres. Cecilia fortæller, hvordan gymnasielærere sommetider ikke påpeger læsevanskelighederne tidligt nok. Trods mistanke, findes det vanskeligt at ’genere’ en ellers dygtig elev. Han har sikkert bare svært ved at læse. Holger nikker samtykkende. ”Statistisk set er ordblinde lavere uddannet end gennemsnittet, og det er ærgerligt, da forståelsesevnen er den samme”. Her tilslutter Holger, hvordan han i arbejdet med sit forskningsprojekt må anstrenge sig for at formidle sine seriøse henvendelser til eventuelle interviewpersoner. ”Det skal helst ligne, at der er styr på det”. Det er en udpræget misforståelse, at afsenderen af en email med sporadiske stave- eller slåfejl ikke har taget sig sammen.

Min læsemakker var imponeret

”Hvordan reagerer folk som regel, når du fortæller om din ordblindhed?” henvender jeg mig til Holger. Han trækker på smilebåndet og fortæller, hvordan hans læsemakker finder det imponerende; at han på trods heraf formår at begå sig på studiet på lige fod. Desuden kan man tilegne sig stoffet på andre måder end gennem det skrevne i pensum. Holger ser for eksempel film på TED-talk, Youtube og spændende podcasts om psykologirelevante emner. Særligt virksomhedsteorien og Gibson og Neisser (og, og og) – Holger brænder for sit studie og har i sit iver kontaktet Klaus Bærentsen, som havde danske noter om teoretikerne.

Efter at have læse dette interview i Psyklen, skulle læseren gerne være blevet en smule klogere på hvad, det vil sige at have dysleksi – samt, og vigtigst af alt – at der findes muligheder, står man i tilsvarende situation. Er du dyslektiker og kan nikke genkendende til problematikkerne, væbn dig da med tålmod og grib eventuelt ud efter gruppens tilbud om erfaringsbaseret udveksling. Holger Forman er kontaktperson og har mailadressen: holgerforman@outlook.com

10 måder at håndtere regn på når du hungrer efter sommer Af: Sofie Palmelund Jensen

1. Byg en hule og luk dig inde til regnen forsvinder 2. Rejs til en by eller et land med mere forårssol og mindre forårsregn en Danmark og nyd en stund med gedigent forårsvejr

Hvis du ikke har råd til at rejse, så sæt dig med pc’en og begynd at planlægge en drømmerejse til

solrige destinationer og drøm dig så langt ind i planlægningen at du helt glemmer regnen

4. Mix drinks, der smager af sol og sommer med venner og veninder og nyd dem iført solhatte med sommermusik og varmen skruet op på max

5. Ignorer regnen – lad som om den ikke er der og fortsæt helt som du plejer 6. Tag på skitur og nyd sneen, (forhåbentlig) solen og kulden der bider i kinderne – så har du i hvert fald selv valgt kulden til! 7. Glem din slunkne konto og netshop dine regnvejrs blues væk – så behøver du ikke engang bevæge dig ud!

Fordyb dig i pensumlitteratur på læsesalen, det er nemmere ikke at have ondt af sig selv, når vejret

alligevel er dårligt

9. Embrace regnen og gå all min på varm kakao, hjemmebagte boller osv. – den forsvinder først når den selv vil… 10. Sug al den sol til dig, du kan – de små solstrejf mellem bygerne, morgensolen, aftensolen, det hele tæller! Så har du lidt at tære på når regnen kommer igen…

Fokus

Rejseguide EDINBURGH Tekst: Sofie Palmelund Jensen Foto: Jonathan Riiise

Den skotske hovedstad er en af Europas storbyer, der ikke er så populært et rejsemål – muligvis på grund af manglen på sol og varme og overfloden af regn og blæst… Men i realiteten er vejret ikke en så grum faktor, som de fleste regner med. Jovist, det blæser da, men det er til at have med at gøre. Og med hensyn til regnen er det omtrentligt det samme som Danmark. Så hvis du udelukkende går efter en lun storbyferie, er Edinburgh nok ikke det oplagte valg, men er du til en tur til en by, der oser af charme og har masser af sjæl, burde Edinburgh være dit næste rejsemål. Kom rundt Den absolut nemmeste og mest overskuelige måde at transportere sig rundt i Edinburgh på, er rugbrødsmotoren! Glem de smarte høje hæle og træk i et par behagelige sko, der er gode til både toppede brosten, asfalt og små, stenede stier. Edinburgh er ikke større end at man sagtens kan nå rundt til bens, men hvis benene er blevet en smule trætte, har de et udmærket busnet, der bare kræver at man har småpenge. Fra lufthavnen går der både en bus direkte ind til centrum og den nye sporvogn. Begge måder er behagelige, nemme og fleksible transportformer. Kulturen Edinburgh er en hovedstad der syder af kulturelle og historiske indslag. Når du går rundt i Old Town, kan du ikke undgå at mærke historiens vingesus, og i New Town er det svært ikke at blive betaget af de lige arkitektoniske linjer. Langt de fleste museer omkring Princes Street er gratis, men opfordrer til at man giver et frivilligt bidrag. Det er ikke ildeset ikke at bidrage, men har du haft en god oplevelse, er

Fokus det god stil at smide et par pund. Området omkring Til og fra Princes Street og Princes Street Gardens er hektisk og fyldt med både lokale og turister, der leder efter et Norwegian flyver til Edinburgh fra godt køb og en god oplevelse. Midt på Princes Street, både A alborg og K astrup til rimelige lige ved siden af Waverley Station ligger også the Sir priser Walter Scott Monument, der er bygget til ære for en af Skotlands mest kendte forfattere. Monumentet og højt, og ikke for de, der lider af akrofobi, men der er en fantastisk udsigt fra toppen. Hvis du fra Princes Street går opad, kommer du til Old Town. Her finder du the Royal Mile der strækker sig fra det skotske parliament i Holyrood Park i den ene ende, til det middelalderlige slot, Edinburgh Castle, i den anden ende. Hele strækningen er belagt med brosten, gadeartister og turister, men er ikke desto mindre helt sikkert oplevelsen værd. Langs the Royal Mile ses der på den ene side en række ”Closes”, disse små smøger tjente tidligere som åbne kloakker, hvor hele byens møg blev ledt ned til Princes Street Gardens. Længere oppe i Old Town findes universitetet, parken the Meadows og gamle hospitaler, der alle er smukke. I New Town på den anden side af Princes Street er der mere shopping, især high end, men flot arkitektur fra da bydelen blev bygget i perioden 1750-1850. New Town er en UNESCO world Heritage site og har sammen med Old Town været det siden 1995. At bo Der er mange muligheder for at bo i Edinburgh. Mit bedste tip er at undgå de hostels der ligger i de mest befærdede områder – der er larm og fulde amerikanere hele døgnet rundt. Prøv i stedet at se om du kan finde et Bed and Breakfast, hvor du også får lov til at lytte til lidt skotsk (<3) og blive forkælet af en skotsk mom. Der findes også gode hostels lidt uden for de mest turistede områder. Et, der kan anbefales, er Belford Hostel, der er et hostel indrettet i en ombygget kirke. Der er ikke meget privatliv, da værelserne kun har vægge, men

ssssssssssssss

Fokus intet loft. Til gengæld kan du se højt efter loftet – du ligger nemlig i kirkeskibet og sover! Belford ligger tæt på Haymarket station og er derfor nemt at komme til. Sproget (og lidt om pubs) Selvom skotterne fint forstår engelsk, kan det godt være en udfordring at forstå skotterne. Den skotske dialekt kan være et mysterium for den engelskskolede, men hvis man koncentrerer sig, eller beder folk om at snakke lidt langsommere, plejer det at gå helt fint. Den største udfordring finder du på diverse pubs, for én ting er at forstå en ædru skotte, mens det er en helt anden at forstå en fuld skotte. Men selvom det er svært, er det en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for. Til det formål (og til at få et billigt måltid i form af en omgang pub-grub) er de forskellige pubs i Edinburgh et oplagt sted. Undertegnede kan anbefale the Pear Tree House på West Nicholson St, der også ligger lige ved siden af universitetet og parken The Meadows (der begge i sig selv også er et besøg værd). Sheep Heid Inn, der godt nok kræver en bustur ud til Duddingston, er Skotlands ældste pub, og et hyggeligt sted for en kop øl eller lignende. The Tron, der ligger på Hunter Sq, lige ved siden af the Royal Mile, er en del af kæden Scream Pubs, og er et hyggeligt sted, med masser af liv og rimelige priser. Oplevelserne Der sker mange ting i Edinburgh. Af de mest kendte er nok Edinburgh festival, der foregår i løbet af august. Festivalen er en kulturfestival hvor the Royal Mile er dækket af gadeartister (i højere grad end normalt), der er comedyshows og koncerter på samtlige pubs og spillesteder, og det hele afsluttes med Edinburgh Tattoo, der er en stor militæropvisning med brigader, orkestre og dansetrupper fra hele verden, der kommer og optræder på slotspladsen. Festivalen er nemt tilgængelig, og til de fleste shows er det muligt at få billetter på selve dagen. Har du planer om Tattoo, skal du derimod være tidligt ude og gerne booke i hvert fald et halvt år i forvejen. Generelt for festivalen er det anbefalelsesværdigt at booke både overnatning og fly i god tid – der er run på byen i den periode! Til nytår har Edinburgh også noget at byde ind med. Byen er kendt for sin Hogmanay-fejring (Hogmanay betyder nytår), hvor Princes Street lukkes af og der holdes en kæmpe gadefest, der kulminerer med et stort fyrværkeri. Også i den anledning bør man være ude i god tid med transport og overnatning ligesom billetterne til gadefesten også har en tendens til at blive udsolgt hurtigt.

Fokus

I løbet af december omdannes Princes Street Gardens til et veritabelt Winter Wonderland i form at et julemarked med boder og tivoli. Hvis du planlægger enten juleshopping eller nytår i Edinburgh er julemarkedet i høj grad et besøg værd. Naturen Selvom Edinburgh er en stor by, er der gode muligheder for at få naturoplevelser og få en lillebitte snas af det skotske højland. Mit i byen ligger nemlig den udslukte vulkan Arthur’s Seat og en dag, hvor vejret er til det, kan det anbefales at tage en travetur op og se ud over byen. Udsigten er intet mindre end fantastisk! Pengene Selvom skotterne er en del af Storbritannien og dermed også har samme valuta som resten af riget, har skotterne deres helt egen udgave af pundet, der har et anderledes design. Man kan godt tage engelske pund med til Skotland, og de er også accepteret som betaling. Men! Når man står i Edinburgh eller Skotland generelt, tilføjer det bare til charmen og oplevelsen at betale med samme penge som de lokale. De skotske pund kan selvfølgelig også bruges som betaling i resten af Storbritannien, men man skal forberede sig på skeptiske blikke. Dog er der en vis sandhed i Michael McIntyres joke om at der i ethvert tilfælde hvor man forsøger at betale med skotske pund i England og bliver mødt med skepsis, vil hoppe en skotte frem fra bag nærmeste hylde og udbryde ”I think you’ll find pal, that’s legal tender!”. Så frygt ikke hvis du har penge tilovers – skotterne er et venligt og hjælpsomt folkefærd, der hellere end gerne vil hjælpe en, der tydeligvis har besøgt deres højtelskede land.

ssssssssssssss

Af: Josephine Olivia Gammelgaard

For at løse denne måneds rebus, skal du tænke på en helt speciel dag i april måned, hvor man har lov til at narre hinanden. Du er måske selv blevet narret i år enten af en ven eller vores kære medier! Selv medierne benytter sig nemlig af muligheden for at drille, og der bruges ofte et dæknavn til den falske historie. Måske kender du det allerede, hvis ikke vil du måske gætte det i denne måneds rebus! Svaret findes også på side 27

Feature

Psyklen Undersøger

Sange, der i virkeligheden handler om stalking Af: Pernille Melander Thorsen Da jeg så anden sæson af Orange is the New Black i sommers, kom jeg til at spekulere over, hvordan man egentlig kan vide, om man er romantisk og i et gengældt kærlighedsforhold, eller om man i virkeligheden er en psykostalker, der ikke fatter en ret åbenlys hentydning (no spoiler intended). Man kan håbe, at man fatter det ved første polititilhold eller adresseskift, men man kan måske ikke vide det, før man står i det? Her er en række sange, der helt eller til dels overskrider grænselandet mellem romantisk og stalking

The more you ignore me, the closer I get - Morrisey

"You're asking for it ... When you sleep, I creep into your thoughts ... I bear more grudges than the high-court judges. The more you ignore me, the closer I get"

Sååå ... Hvad vælger du?

Every breath you take - the Police

Every breath you take, Every move you make, Every bond you break, Every step you take I'll be watching you. Every single day, Every word you say, Every game you play, Every night you stay - I'll be watching you. Oh can't you see - You belong to me. How my poor heart aches with every step you take

Du synes sikkert, det er en vældig smuk sang. Jo, jo. Selv siger Sting, at han aldrig har forstået menigmands tolkning af sangen, og dets plads som en episk kærlighedssang, da den er skrevet som en ækel stalkerhistorie "I'll be watching you". C-stykket afsløres også et "Since

Psyklen Undersøger you've gone ...", så pigen har afbrudt det påståede forhold. Men det har Sting ikke ...

I see right through to you - DJ Encore & Engelina Fans af Banjos Likørstue husker nok denne sang som Pølles påståede yndlingssang og sms-tone på hans Nokia 3310. Os andre husker vel sangen som temaet til Big Brother, hvorfor teksten også er ret nøjern. "I see your every move". Der er ikke rigtigt mere tekst i sangen, og da den er titelsang på et af verdens første rigtige realityprogrammer, markerer den også tv-seerens overgang fra at være simpel seer til at være privatlivsstalker. Se & Hør-tendenser på din tv-skærm!

Jeg kan se det, at du ved det - Mikael Simpson

Set dig i byen. Set dig på job ... Der er ingen steder i byen, du ikke har gået. Jeg kan se det, at du ved det. Her kommer en chance, og du skal da med. En invitation til et ganske særligt sted. Griber det om sig, så får du besked, i en voksende rus i en ukendt lejlighed.

Simme ser alt og tager dig med til en ukendt lejlighed, hvor der er voksende rus og hvor det griber om sig. Det forlyder ikke, om der er opgivet S.U. ved afbud med telefonnummer i invitationen, og om et nej godtages. Simpson er stor fan af the Smiths (hvor førnævnte Morrissey var forsanger) - det ved jeg gennem mine egne stalkingkanaler - hvorfor det ikke er usandsynligt, at tolknin-

Psyklen Undersøger gen er berettiget.

One way or another - Blondie

I'll drive past your house, and if all the lights are out, I'll se who's around ... One way or another, I'm gonna find you, I'm gonna get you.

Overly attached girlfriend.

She will be loved - Maroon 5

I don't mind spending every day out on your corner in the pouring rain ... I drove for miles and miles and wound up at your door

Det er der nok mange, der ikke har noget imod, at Adam Levine gør, men forestil dig, at han var en helt anonym gut ... eller bare en simpel bassist. Så er teksten nok knap så "romantisk".

Natteravn - Rasmus Seebach

Ja, den er set, men vi tager den med, så folk ikke sidder og tænker, at den er glemt:

Kærligheden kalder nu i nat, kalder du. Jeg finder dig, jeg ser dig for mig, selvom jeg ikke kender dit navn. Jeg kalder på dig ...

Det er generelt ret mærkeligt at kalde på folk, man ikke kender navnet på. Ja, man kan godt læse teksten som et forsøg på at være poetisk; den rastløse, der søger i byen efter en kvinde,

Psyklen Undersøger han ikke har mødt. Det kunne måske bare godt være leveret lidt mere utvetydigt.

Hello - Lionel Ritchie

I've been alone with you inside my mind ... I sometimes see you pass outside my door. Hello! Is it me, you're looking for? I can see it in your eyes ...

Bare musikvideoen lugter langt væk af stalking. Lionel Ritchie er dramalærer og har en smuk (og blind) ung elev, som han ... drages af/forfølger videoen igennem. Pigen prøver bare stille og roligt at følge sin undervisning, intetanende, at hendes dramalærer render rundt og har lumske tanker om hende. Fy for satan! Tænk lige over dét - og over, hvor mange, der har valgt sangen til deres bryllup.

Run for your life - the Beatles

Well I’d rather see you dead, little girl, than to be with another man

Klam sangtitel, klamt tekstuddrag.

Stan - Eminem

Umiddelbart ville jeg skrive, at alle sikkert husker denne sang, men så gik det op for mig, at der potentielt går 96'ere på studiet nu, som altså kun var 4 år, da denne sang storhittede i 2000 (udkom i 1999). Sangen handler om Eminems fan "Stan", der tæppebombarderer Eminem med breve, hvor han deler hele sit privatliv, bekymringer og tanker med sit idol, der grundet travlhed ikke svarer. Stan er mildest talt besat af Slim Shady (som Eminem gik meget under dengang) - og det får katastrofale følger!

TILLÆG

Kapsejlads 2015! Af: Helle Østergaard • 

Den første kapsejlads blev afholdt i 1991 og stafetten har således eksisteret i 24 år.

•  K apsejladsen startede, da tandlægerne og medicinerne ville afgøre, hvem af de to grupper, der var overlegne - inspireret af Oxford-Cambridge Boat Race skulle dette afgøres ved roning! •  Selve K apsejladsen handler i dag i bund og grund om, at repræsentanter fra 12 udvalgte festforeninger fra forskellige studieretninger på universitetet dyster i en ølstafet. Man skal ro over søen, bunde en øl, snurre 10 gange rundt om flasken og ro tilbage igen. Vinderne får overdraget ”Det Gyldne Bækken”, som bevis på deres overlegenhed. •  En væsentlig del af arrangementet, er de forskellige holds indmarch ned til søerne. Ofte består disse af større koordi nerede opsætninger af de enkelte hold, som regel i kostume. I tidens løb har holdenes indmarch budt på både helikoptere, kameler og en elefant. •  Der dystes om æren og trofæet ”Det gyldne bækken”. Medi cinstudiet har vundet hovedparten af dysterne, men også økonomerne, idræt samt statskundskab har kunne gøre krav på ”Det gyldne bækken”. •  Kapsejladsen er de senere år blevet overværet af ca. 25.000 tilskuere!

Kilder:

Læs om Ida, Sigrid og Sofies forventninger til den allerførste kapsejlads, mad til kapsejladsen og, hvad der ellers er et must at have med på dagen... Husk også at læse præsentationen af de potentielle sejlere for psykologi!

http://www.kapsejladsen.dk /info.html

Univers, april, 2010 http://da .wikipedia .org/wiki/K apsejlads

_ p%C3%A5 _ A arhus _ Universitet#cite _ note-1

Tema

Den allerførste gang Af Sigrid Berggren, Sofie Mundbjerg & Ida Abildtrup.

“Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det!  Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det!” - Jens Rosendahl

Man hører ofte, at man aldrig glemmer sin første gang. Den sitrende forventning, alle formaningerne og de gode råd, som man har fået tudet ørene fulde af. Alle tankerne om, hvorvidt man er parat eller ej, og om denne person nu også er den rette.

Han var den, alle snakkede om. Den alle kendte, og alle havde en holdning til. Uden den mindste antydning af tvivl, den mest populære fyr på hele Aarhus Universitet. Han var genstand for alles beundring, lige fra økonomernes til tandlægernes. Han var den, alle flokkedes om, og alle ville have en del af. Blot en enkelt, lille, gylden del. En mystisk og lidt ældre fyr, der virkede både dragende og yderst intimiderende på tre purunge piger fra andet semester. I dagene op til vores første møde havde et inferno af spørgsmål huseret vores indre; om hvad vi skulle gøre, sige og hvad soundtracket til denne hæsblæsende romance skulle være. Men da vi stod i situationen, var det som om, alting gav sig selv. Foreningsgangen havde sitret af spænding, og vi havde næsten ikke turdet tro på, at interessen var gensidig. Men han havde også fattet interesse for os. Og selvom han hverken havde en Pala-jakke, sin fars dankort til fri afbenyttelse eller et harem af fjantede psykologipiger hængende efter sig, efterlod han os med en følelse, som vi aldrig havde oplevet før. Man kunne næsten fristes til at sige, at det var kærlighed ved første blik.

I mødets kølvand fulgte søvnløse nætter, evindelige tøjkriser og overanalyserende tendenser. En stiltiende aftale blev hurtigt stablet på benene, og hver mandag og torsdag dannede den romantiske universitetspark rammen om vores møder. Små intime stunder med flygtige blikke

Tema og skjulte kærtegn. Og mens solstrålerne blidt kærtegnede vores ansigter, var vi lige ved at sprænges. Suk. Hvis vi dog bare finder vej, finder vejen ind til dig. Vi forlod hvert lille rendezvouz med begæret ulmende i blodet og med sommerfuglene baskende i maven. Drivende våde, med ben som gele og helt rundt på gulvet. Og velvidende om, at det kun var et spørgsmål om tid. Men en lun forårsaften ultimo-marts, hvor han havde inviteret os på en dugfrisk fadøl i kantinen, stod det pludselig klart, at vi ikke var de eneste, der havde fået det tilbud. Han havde sågar lavet et event på Facebook. Og som et lyn fra en klar himmel kom usikkerheden væltende. For kunne han leve op til vores tårnhøje forventninger? Havde vi sat ham op på en piedestal? Havde vi været for frigide eller for løse på tråden? Og var han virkelig den rette? Spørgsmålene er mange og svarene uklare, men nu ruller lavinen, og vi er bange for, at vi ikke kan stoppe den. For inderst inde ved vi jo godt, at vi har besluttet os. At det ikke længere er en realistisk mulighed at holde sig på dydens smalle sti.

Så kære Kapsejlads, knus nu ikke vores hjerter. Den 24. april kommer foråret til AU, og blomsterne springer ud. Og du må plukke vores. For vi tror stadig fuldt og fast på, at alt godt kommer til den, der venter.

Tema

Musthaves til den perfekte Kapsejlads: Af Sigrid Berggren, Sofie Mundbjerg & Ida Abildtrup.

Den obligatoriske gule kasket.

2. En presenning/liggeunderlag/plastikpose/casual regn buks, så du ikke besudler dit nøje udvalgte outfit. 3. Solcreme, så du undgår både farmerarme og druktud (lad dig eventuelt inspirere af Fetterleins storsælgende one-hit-wonder ”3xS”). 4. Snacks i læssevis. Og tag gerne ekstra med, så du kan højne din popularitet eller sælge det til overpriser til dine glubske medstuderende. 5. En ½ liters vandflaske fyldt med ”alt godt fra barskabet”. Tag eventuelt på plyndretogt i dine forældres kælder vikinge-style. 6. Et funktionelt studiekort, der både giver adgang til toiletter og potentielle bollerum. 7. Snorkel og dykkermaske - i tilfælde af, at du bliver grebet af stemningen. 8.

Det ultimative scorekit: tyggegummi, kondomer og et grundigt gennemarbejdet visitkort.

9. Et tudehorn eller en blokfløjte. Generelt alt gear, der kan lave en allerhelvedes masse larm. 10. Skumfingre. 11. En vintage teaterkikkert. Keepin’ it classy. 12.

Pagne til at vaske og desuden en mulighed for at udfordre JUS i blær.

13.

Deodorant, hvis du er typen, der sveder, når du bliver psyked.

14. Solbriller, da det jo er alfa omega at kunne spille smart. 15.

Husk desuden at få skrevet dine venners telefonnummer ned på din arm væk i horden af mennesker.

i tilfælde af, at du bliver

Tema

Ridderne af PI

Et portræt af de potentielle kapsejladssejlere: Af: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren

Patrick Oxlund a.k.a. Vandbøflen: Rygterne om Patricks dedikation ligeså vel som hans evner indenfor denne noble sportsgren har spredt sig som en steppebrand på AU, og rygterne lyder, at han hos SIFFOS går under kælenavnet ”Proppen”. Dette skyldes eftersigende hans tætte bygning og hurtige snurreteknik. Desuden har hans erfaring med at løfte tunge mælkekasser i Arlas kølerum udstyret ham med en armmuskulatur, der er Eskild Ebbesen værdig.

Tine Don a.k.a. Jokeren: Tine er det nyeste medlem af vores foreningsfamilie, og som en anden joker, kom hun ind fra højre og direkte ned i båden. I forhold til kapsejlads-evner er Tine mange facetteret, hun er en stabil snurrer, demonstrerer en hurtig opstart i båden og padler som ind i helvede. Samtidig ses det tydeligt, hvor meget hun nyder træningen, thi hun smiler til alt og alle – selv ænderne <3

Holger Friis a.k.a. Gløgg-Dykkeren: Grundet hans erfaring med at flygte fra kradsbørstige skaldepander i Jomfru Ane Gade, er Holger både på land, i vand og i luften, hurtig som lynet. Han har ikke et gram overflødigt fedt på kroppen på trods af en seriøs dedikation til humlen. Han er desuden en fryd for øjet

Tema Anna Derby a.k.a. ”altid husket, aldrig glemt”: Anna er engageret med stort E. Hun er en kvinde med mange talenter, når det kommer til kapsejladsens discipliner. Der har været lidt udfordringer i forbindelse med den svære øl-teknik, men til gengæld er Anna både smokin’ i en våddragt og ferm med en pagaj.

William a.k.a. Veteranen: Williams atletiske krop og gode fysik er som formstøbt til båden. Om det skyldes hans dedikerede, dog korte, engagement i løbeklubben SPÆN, kan vi kun gisne om. Desuden kan han deepthroate ølflasken som en netop indtjekket pige på Paradise Hotel.

Patrick Wiberg a.k.a. Mr. Psykologi: På rus-hytteturen brillerede Patrick i den sagnomspundne dyst om at blive ”Mr. Psykologi”. Og ved kapsejladstræningerne har endnu flere af hans talenter set dagens lys. Blandt andet kan han snurre som den tasmanske djævel og springe hurtigere op af båden end en gazelle på flugt.

Ditte Krarup a.k.a. Tøffe: Ditte er egentlig overraskende god. Hun er at finde ved søen i alt slags vejr, gerne iført en praktisk regnbuks, hvor hun giver drengene kamp til stregen. Hun er Williams bedre halvdel, primært ifølge hende selv, og mon ikke de opstiller deres kandidatur til titlen som ”Kapsejladsens Powerpar”.

Tema

Christiane Jensen a.k.a. Redningskransen: Christiane agerer vores alle sammens sikkerhedsnet, når hun med kyndige, handskebeklædte hænder hjælper os sikkert i og ud af båden. En vaskeægte bådven(der), der desuden ligner en million i vaders.

Mathias Toft a.k.a. Kongen: I kender ham måske fra Delfinen, vi kender som ham som kongen med kroppen. Mathias har et smil, der kan smelte enhver smigermors hjerte, en overkrop som en anden Adonis og en manke man får lyst til at begrave fingerspidserne dybt i. Rigtig dybt.

Signe Pilgaard a.k.a. Vanddanseren: Hvad enten hun tanker øl, sejler båden eller snurrer rundt om sig selv har Signe en lethed og en naturlig ynde over sine bevægelser. Især på vandet er hun i sit rette element og med elegante lange tag har hun potentialet til at styre båden sikkert i havn.

”Svar på rebus: Blev du narret af ranslirpa?” (*ranslirpa er aprilsnar stavet bagfra, og det dæknavn journalister ofte bruger til de falske aprilsnar-historier i medierne)

Tema

Ida Abildtrup a.k.a. All-around: Hvis kapsejladsen var en gryderet, ville Ida være dens all-around krydderi. For en stund er kasserer kasketten byttet ud med en gul udgave af slagsen, og hun arbejder stærkt på at kombinere diverse snurre og sejle elementer til en stor organisk bevægelse. Hun har umiddelbart uudnyttet potentiale, og bliver spændende at følge d. 8.

Selvom disse tre ikke er blevet foreviget på linsen, skal I ikke snydes for en præsentation af deres evner: Cecilie Rask a.k.a. Spirrevippen: Hvad Cecilie mangler i temperament, gør hun op for i ynde og teknik. På samme måde som hendes påklædning er ”lag-på-lag”, har hun kontinuerligt bygget ovenpå sine evner både i og på søens bred. Desuden har hun været yderst engageret på trods af en slem lungebetændelse med dertilhørende nedsat lungekapacitet. Og det er noget, vi kan lide.

Jannick Lybecker a.k.a. Kaptajnen. Den nyudnævnte kaptajn for KC-skuden udviser naturligvis også et stort potentiale på disse vande. Han både kan snurre, tanke og padle. Desuden er han ikke bleg for at dele ud af sin viden og erfaring og herved hjælpe de bævende førstegangssejlere godt på vej.

Jakob Bjarnø a.k.a. Tankeren: Bjarnø har overarme som selveste Medina og et imponerende kenskab til terrænet. Han er aldrig i fare for at blive blændet af solen, eftersom han kronisk er iført sin ”Kun for mig”-kasket. Desuden var det hans fortjeneste, at vi endte på en flot andenplads til Udtrækningsbaren og herved får pænt store fordele banefordelings-wise.

Hvem af disse potentielle sejlere skal repræsentere Psykologi til Kapsejladsen den 24. april? Hvem skal knække Humbug, Alkymia og Tågekammeret og føre os direkte til finalen? Hvem skal sikre, at Det Gyldne Bækken endelig tilfalder sine retmæssige ejere? Dette vil blive afgjort til Udvælgelsesdagen den 8. april kl. 16.00. Smøringsudvalget kommer og sælger lækkerier, man kan købe de berømte gule kasketter, og der vil være liv og glade dage. Så grib din læsemakker, din bedste veninde, din flirt fra Tinder, din mor eller din hund og kom og støt op omkring Ridderne af PI.

Tema

Kapsejladsmad Af: Marie L ærke Jørgensen Foruden de store mængder alkohol, som de fleste nok skal indtage d. 24. april, er det også godt med lidt mad indimellem, så man ikke går kold før introerne. De særlige kendetegn ved mad, som er godt at have med til kapsejlads er som følger: •

Det er nemt at have med

•

Du kan spise af det hele dagen (det kræver ikke køleskab)

•

Det er nemt at dele med andre – der er jo tale om et

•

Det skaber et minimum af skrald, som du selvfølgelig(!) ikke efterlader til ænderne – det er trods alt deres hjem.

socialt arrangement

Afarter af mad, der indeholder disse kendetegn: •

Pizzasnegle i alverdens variationer – i stedet for ketchup, ost og skinke, kan du jo prøve forskel lige typer af pesto med ost. Eller soltørrede tomater og oliven, hvis det giver dig mundvand.

•

Pølsehorn – evt. hjemme-bakeoff, hvis du ikke har tid til at gøre det fra bunden

•

Chips eller Tuc-kiks, til at holde saltbalancen oppe

• Almindelige kiks – lad mig foreslå digestive eller MyChoice med chokolade på – mere næring end en mariekiks. • Slik til sukkerbalancen

ssssssssssssss

Professor eller hjemlĂ¸s? A

B C

E 30

Har du gættet svaret på månedens rebus? Så kan du her prøve kræfte rmed quizzen professor eller hjemløs, som meget simpelt går ud på, at gætte om den skæggede mand på billedet er hjemløs eller professor - det bliver lidt sværere, hvis du også prøver at gætte, hvad en eventuelt professor underviser i! Af: Helle Østergaard

Kilde: http://individual.utoronto.ca/somody/quiz.html Svar: A: Professor i Computer Science på Californian University B: Kim Sterelny arbejder inden for biologiens filosofi C: Ukendt hjemløs D: David Hansen er professor i Computer Science på George Fox University. E: Ukendt hjemløs F: Ukendt hjemløs