Psyklen december by Psykologi Psyklen

PSY KLE N 38. ÅRGANG. DECEMBER 2014

TEMA::

MAN UP! + jul

yen se af rev l e d l e m n A nskønnet a r t e r æ At v amann H s ia b o T d Interview me re ... Og meget me STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT, AU

Indhold Forside: Aarhus’ Juletræ, Aarhus Kommune

Bidragydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Sofie P. Jensen (redaktør, skribent), Louise Randers (redaktør, skribent), Helle Østergaard (layout, skribent), Laura Jakobsen (skribent), Glenn Møldrup (skribent), Lærke Bork (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent, Awesome-Man), Josephine Gammelgaard (rebus), Ida Abildtrup (skribent), Sigrid Berggren (skribent)

6 20

Eksterne bidrag og annoncer: Katrine Skak, Franziska Freytag & Kaylynn Chong, Studienævnet, Dimissionsudvalget, Con Amore Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 28. januar 2014 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // december 2014

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI n d h o l d - D e c e m b e r ss Leder: Tekst: Pernille Melander Thorsen

Forskningsnyt. Tekst: Helle Østergaard & Pernille Melander

Gertrud Sands guide til den perfekte jul Tekst: Lærke Vonsild Bork

Anmeldelse af Zombie Catchers Tekst: Laura Jakobsen & Kasper Hjortsballe

Interview med Tobias Hamann fra Bagedysten Tekst: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren 10 At blæse og have mel i munden Tekst: Katrine Skak Jørgensen Redaktionens værste juletraumer

14 18

Interview med Maia - om køn og seksualitet Tekst: Louise Randers 20 Rebus Af: Josephine Olivia Gammelgaard

Boganmeldelse: Klinisk Sundhedspsykologi Tekst: Pernille Melander Thorsen 26 Månedens haiku Tekst: Glenn Møldrup Anmeldelse: Psykologisk Revy 2014 Tekst: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren.

Hvorfor er danskerne de gladeste i verden Tekst: Franziska Freytag & Kaylynn Chong

30 34

Året der gik på PI Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Præsentation af det nye Studienævn

PUBLIC SERVICE FRA BSS STUDIESERVICE http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning-og-eksamen/bss-studieservice/ BSS Studieservice er der, hvor du kan henvende dig vedrørende administrative ting omkring dit studium. Her kan du stille spørgsmål om undervisnings- og eksamenstilmelding, aflevere eksamensopgaver og afhandlinger og meget mere.

Find BSS Studieservice: Adresse: Tåsingegade 3, lokale 021 i bygning 1443, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 9-12 & 12.30-14.00 Tlf. 871 64026 / 871 52374 E-mail: studyservice.bss@au.dk. NB: Ved henvendelser via email husk at oplyse dit fulde navn, studieretning og studienummer! studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen? Find dem her: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 871 65292, studvej@psy.au.dk Ansvarsområde Kontakt Mail

Telefon

Studienævnsbetjening Hanne Falsig

haf@au.dk

Dispensationer Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

Merit og forhåndsmerit Denny Damgaard Nielsen

871 52227

871 53272

ddni@au.dk

871 53272

Eksamensklager Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

871 53272

Studievejledning Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (kandidat) BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (bachelor)

871 52385

Forord

LEDER

AF ANSVARSHAVENDE REDAKTØR,PERNILLE MELANDER THORSEN Egentlig havde jeg skrevet en politisk leder, om blokade af AU, en latterligt lav stemmeprocent til univalg (18,07 - come on! Vis dog, at I giver en fuck for jeres uddannelse, 4/5 af universitetet!) og kvalitetsudvalgets sataniske vers 2.0., hvor bl.a. studienævnene også bliver umyndiggjort. Så overvejede jeg, hvor stor en andel af mine ledere, der har bestået af politiske svadaer, og så besluttede jeg, at jeg måtte styre mig. Nul politik herfra. Juleferie med det. Så jeg vælger at skrive om noget, de fleste kan lide at læse om, og kan overskue at tage stilling til: julehistorier! Her er mit take på Clement C. Moores ”Natten før jul”. Det var natten før jul, og alting var tyst Kun skæret fra gadelampen og månen var lys Jeg sad i mit vindu’ med spænding, parat Håbede julemanden dog ville komme snart! Et rødt skær over himlen slog ned og jeg så På jorden en række af rensdyr stå Og bagerst et bjerg af en kane så flot At det kun kunne være Julemandens himmelslot Jeg løb ned ad trappen og gemte mig bort Gjorde dynger af jakker og sko til et fort Med håbet i øjnene, jeg ventede spændt Nej, Julemanden havde mig da ej glemt! Og døren sprang op og med et stort sus Var gubben med sæk på i mit lille hus ”Er der artige børn?” lød det fra mandens mund Jeg trippede og tvivlede kun for en stund

Det er mig!” peb jeg sagte fra mit overtøjsskjul Og han så på mig med øjne, der strålede ”Jul!” ”Ja, så må vi se, hvad der står her om dig!” ”Bare se efter, det er mig, der er Kai!” ”Der står du brillerer i regning og sprog, og hjemme du sluger snart endnu en bog Du hjælper de gamle og unge så flinkt Man skulle tro at flid var dit urtidsinstinkt!” Beskedent jeg blussede og kiggede ned ”Jeg handler jo bare af kærlighed Til lærdom og venlighed, alting fordi Det giver mit liv en skøn harmoni” ”Kadeau til dig, du ynglingekræ Men stempler du ind hver nat klokken tre? Er du billig at have i skole og hjem? Ellers står stalddøren ofte på klem” Vips! tog han gaverne, min mor havde sat Og mumlede ”effektiv, billig, rabat” Han løftede huen, og masken den faldt Det var Sofie C.N.,, det fik jeg fortalt Du er fælere, end jeg tro’de, du kvinde i rødt! Jeg arbejder hårdt, mit liv er ej sødt Hvad du tænker om mig er kun ren fantasi Så fri mig fra bestialsk sparemani!

Forskningsnyt

Forskningsnyt TEKST: HELLE ØSTERGAARD & PERNILLE MELANDER Kilde: videnskab.dk

Fed mad holder hjernen ung Julen nærmer sig, og det betyder kilovis af flæsk, brun sauce og småkager. Men der er ingen grund til at fordømme de fedtede sager helt. En ny danskledet undersøgelse viser nemlig, at mættet fedt fjerner aldringstegn i hjernen. Man mener, at dette kan være et gennembrud til at udvikle effektiv behandling mod Parkinsons syge og Alzheimers. Forskerne brugte mus med tegn på førtidig aldring, f.eks. nedsat hørelse, som blev udsat for forskellig kost - enten kokosolie eller normal kost. Det er altså ikke alle typer fedt, man kan regne med denne mirakeleffekt fra. Kokosolie,ns mellem-kædede mættede fedt som forskerne brugte, er karakteriseret ved en effektiv og hurtig evne til at omdanne sig til ketonstoffer. Derudover er der naturligvis forskel på kædningerne af fedtstofferne og deres forskellige effekt på sukkersyge og hjertekarsygdomme, Ketonstoffer opretholder cellernes funktioner, og i forsøget viste det sig også, at de kokosoliespisende mus’ celleskader var begyndt at reparere sig selv og genfinde deres normale funktionsniveau. ”På mange områder blev musene unge eller normale igen,« siger læge og førsteforfatter til forskningsartiklen, Morten Scheibye-Knudsen.

»Vi håber at kunne afprøve det med mennesker i kommende undersøgelser, men det er min stærke overbevisning, at der faktisk allerede er flere undersøgelser på vej på dette område. Der er i øjeblikket meget opmærksomhed blandt forskere omkring, hvad fedt og ketonstoffer kan gøre for at bremse aldring og hjælpe cellereparation.« Andet forskning har vist, at fed mad også hjælper epileptikere. Også her er det ketonstofferne, der hjælper cellerne til en mere stabil aktivitet.

Testosteron gør kvinder mere gavmilde Testosteron har et rygte for at gøre folk egoistiske og aggressive. Ny forskning antyder dog, at hormonet kan have helt andre effekter. I hvert fald når kvin-

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt der tror de har fået testosteron.

den faktiske effekt af hormonet.

ifølge et studie af Ernst Fehr og hans kolleger fra University of Zürich ser det nemlig ud til, at det mandlige kønshormon har fået et ufortjent dårligt rygte.

»Mens andre dyr hovedsagelig kan være under indflydelse af biologiske faktorer som hormoner, ser biologien ud til at have mindre kontrol over menneskelig opførsel,« mener Fehr ifølge BBC.

121 kvinder deltog i et spil om penge, hvor de hver fik 10 dollar. Over for en medspiller skulle de foreslå, hvordan denne sum skulle deles. Modparten kunne enten acceptere eller afslå tilbuddet, men hvis omgangen endte i afslag, sad begge tilbage uden nogle dollars. Halvdelen af deltagerne fik testosteron, mens resten fik et virkningsløst placebostof. Ingen af kvinderne vidste, hvilken gruppe de var i. Det viste sig, at hormonet havde en virkning, men slet ikke den forventede, og ikke en, der svarede til en opfattelse af testosteron, som årsag til antisocial opførsel. Kvinderne, der fik den ægte vare, blev mere generøse og retfærdige og tilbød gennemsnitligt 3,90 dollar. Mens dem, der modtog placebo i gennemsnit tilbød medspilleren 3,40 dollar. Da spillet var forbi, skulle deltagerne gætte på, hvilken gruppe de var i. Det viste sig, at de kvinder, som var overbevist om, at de havde testosteron i kroppen tilbød i gennemsnit én dollar mindre end de kvinder, der mente de havde fået placebo uanset hvilket stof de reelt havde fået.

Forskerne regner med, at resultaterne også holder stik for mænd. Hormonet ser ikke ud til, at leve op til et dårligt rygte, men som Fehr siger, kan resultaterne forklares ved, at testosteron får både mænd og kvinder til at søge status.

Forsøgsdeltagerne, som fik dette hormon, frygtede muligvis afvisning fra medspilleren mere end de andre. Det kunne forklare, at de blev mere tilbøjelige til at byde på en større andel af pengene. Der kunne muligvis også være tale om et ønske om, at opnå social status ved at være gavmild.

Dermed kan det altså virke som om, selve troen på testosteronets effekt kan frembringe en smule råhed. Denne virkning ser faktisk ud til at overskygge

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Tema

Sand, Gertrud (1991).

En guide til den perfekte jul Af De Nattergale (Ed.), The Julekalender (1, afsnit 1-24). København: Dansk Filminstitut Tekst og foto: L ærke Vonsild Bork

Nu er det jul, og intet skal mangle. Hvorfor stille sig tilfreds med mindre end det bedste? Her er en udførlig juleguide med baggrund i Gertrud Sands grundige arbejds- og julemoral, men moderniseret og med nogle psykologiske begrebstilføjelser. Her står alt hvad du skal bruge og lave og gøre i december, og juleglæde er garanteret. Uddybelser og referencer i fodnoter.

• Pynt op med 95 nisser i forskellige størrelser - jo flere øjne vi overvåges af, jo mere prosocialt opfører vi os (Bateson & Roberts, 2006). • Du skal lave 80 meter guirlander1 med skiftende farver, da vi som bekendt har forskellige personlige behov for bestemte farvestimulanser. Husk dog et flertal af varme farver, da disse fremmer udadvendt adfærd som er særlig gavnlig i julen (Bjerregaard, 2005) • Glem ikke at bage pebernødder og brunkager nok til at brødføde hele Uni i december. Ingen må overses i julen, og som Lindroos (2014) blandt mange andre skriver det, så virker mad som et belønningssystem i hjernen, og især ved indtag af sukker stiger niveauet af dopamin, som gør at vi føler os glade. Så masser af kager til alle. • Klip og flet 38 perfekte julehjerter i følgende farvesammensætninger: rød/hvid, rød/grøn, rød/ guld, grøn/guld2 • Du skal høre ”Last Christmas” med Wham minimum 250 gange. Musik kan være med til at modvirke stress og angst (Chanda & Levitin, 2013), hvilket vi ikke vil have noget af i julen. • Ud og finde og selv fælde det helt rigtige juletræ. Idet du selv udvælger et juletræ, fælder det, og får det transporteret hjem, oplever du en større grad af selv-efficacy, da du får følelsen af, at du kan mestre udfordringer og selv er med til at bestemme over dit eget liv (Bandura, 1994). • Snakke i telefon med din søster om alverdens ting, indtil den løber tør for strøm3 . Familie er vigtig og skal vedligeholdes, da den er en af de indgrupper vi er medlem af, som er med til at give os mening i livet (Høgh-Olesen & Dalsgaard, 2014).

1 Det er meget vigtigt, at det ikke er mindre end 80 meter, da det er så langt, hyrdernes får kunne løbe langs hegnet 2 38 er maksimum du må lave af julehjerter, da Jesus angav at dette var antallet af helbredelser han foretog, og du må ikke overgå hans formåen 3 Ting I skal huske at diskutere: vejret, juleønskeforventninger, vejret, søsters seneste rejse, vejret, julepynt og vejret

Tema • Klistre en mistelten fast på en pind, som du sætter fast på ryggen, sådan at den hænger over dit hoved, så alle du går forbi skal kysse dig. Et øjebliks intimitet med andre er en samhørighedsskabende vitaliseringsrelation, som er med til at tilføre psykologisk ilt og give livskraft (Tønnesvang & Hedegaard, 2013). • Smile til alle der går forbi - man skal jo ikke opfattes som Scrooge4. Desuden bør man under alle omstændigheder anvende smilemusklerne ved interaktion med andre individer. Dette gøres til det formål at facilitere reciprok adfærd og positive emotioner hos modtageren (Dickens, 1843). • Købe minimum 3 af de billige chokolade-julekalendere til dig selv, og spise dem i forvejen • Gå i kirke og synge med på alle 10 strofer af ”Et barn er født i Betlehem” - og få nadver5 • Spise så meget and at du selv ender som en foie gras • Synge for, når der skal danses om juletræet6 • Ønske dig en foodprocessor af alle, så du er helt sikker på at få den7. Brug eventuelt kvadrantmodellen (Tønnesvang et al., 2013) til at argumentere for, hvorfor det er så vigtigt for dig, at få en foodprocessor. I øverste venstre kvadrant vil argumentet være, at det vil skabe en inderlig glæde, at du nu kan hakke, blende og centrifugere når du laver mad. I øverste højre kvadrant vil folk tydeligt kunne se på dig, at du bliver glad, når du står i køkkenet og kokkererer med hjælp fra din nye bedste ven. I nederste venstre kvadrant vil du kunne argumentere med, at du ville kunne lave mad til din familie og venner, og sammen vil i kunne finde og komme til enighed om de lækreste opskrifter, som ville facilitere den sociale hygge om aftensbordet. I nederste højre kvadrant kan man sige, at foodprocessoren er en del af det madlavningssystem, som får den travle, moderne hverdag til at hænge sammen. Altså kan ingen nægte dig dette vidunderlige redskab.

4 (eng. A Christmas Carol, 1843) 5 Hvis du ikke får nadver så får du ikke Kristi tilgivelse for dine synder dette år 6 Især de sange som direkte henviser til Jesus, og husk alle vers 7 Ønsk dig denne, som er vinder af bedst i test 2014: KitchenAid 1335EOB foodprocessor (kan fås hos

Wupti.com for 2499 kr.)

Tema

Anmeldelse af app:

Zombie-Catchers I anledningen af denne måneds tema - maskulinitet og køn - har vi sat to af vores skribenter til at anmelde samme spil ”Zombie Catchers” Spillet er gratis til iPhone på App-store

Lauras anmeldelse af Zombie Catchers: Jeg blev faktisk overraskende bidt af dette alien-fanger-zombies-og-laver-juice-af-dem-spil, og det har nok flere årsager. Dels er det et ret hyggeligt element med den her juicebar, der skal sælge juice til sine kunder, dels er det et MEGA plus, at man ikke dør helt vildt nemt i spillet, for jeg går altid sådan i panik, når spil er på den måde. Og så er det jo altid fedt, når man kan få lov at købe nye ting - og det kan man hele tiden i det her spil: ny juicer, ny harpun, ny accessory til sin alien osv. Og så er musikken god. Det er rigtig feel-good music med til tider et twist af western, der kører ind over zombiejagten og juiceproduktionen. Jeg vil anbefale spillet til alle juiceelskende, motionselskende og købelystende mennesker, og her tror jeg mange psykologistuderende piger hører ind under. Spillet får 3 zombier ud af 5!

Tema Kaspers anmeldelse af Zombie Catchers Som udgangspunkt kan jeg godt lide simple og flotte spil, der også udfordrer mig lidt. Zombie Catchers er et flot spil, som har mange forskellige opgaver, man kan tage sig til. Jeg fandt det dog ikke så udfordrende. Spillet handler om, at man er en alien-agtig fyr, som sammen med en robot ejer en drivethrough. Denne drive-through sælger juice, som er lavet af sammenpressede zombier. Med den grønne alien skal man så fange zombier, som man kan presse og lave juice. Juicen sælger man så til folk der automatisk kommer forbi. På den måde holder man biksen kørende og tjener guldmønter. Guldmønterne kan man så bruge til at opgradere biksen, få nye beklædningsgenstande til alienfyren, købe nyt udstyr til at fange aliens og til at opgradere maskinerne, der presser zombierne sammen. Det er egentlig meget hyggeligt at spille. Det meste af tiden går med at fange zombier i en arkadeagtig stil (lidt som Super Mario), hvor man skyder en pil efter zombierne. Det er ret nemt og ikke særlig udfordrende på det niveau, jeg var kommet til. Så man kommer hurtig til at få en masse zombier og mulighed for at opgradere biksen og få nye ting. Nu er gratis app-spil jo kendt for at prøve at få spilleren hooked på spillet, så man ender med at lave in-app køb. Dette spil er ikke anderledes. Man er i stand til at give lidt penge for at tingere går hurtigere og at man får flere guldmønter. Jeg fik ikke noget behov for at købe in-app tingene, men længere hen i spillet kunne man nok godt forestille sig, at det blev nødvendigt, hvis der stadig skulle ske fremskridt. Ift. at det er gratis, er det dog mægtig godt lavet og der en del ting at tage sig til. Spillet er ikke svært og jeg tænker, at jeg nemt kunne blive engageret i at lave en super nice biks til alienfyren. Så det får 4 zombier ud af 5!

Udvalg

Psykologisk Kan du undervise i yoga eller kender du nogen som kan? Så mangler Psykologisk Idrætsforening skønne yogalærere fra februar 2015! Undervisningserfaring er ikke et krav. Du skal kunne undervise 1 gang om måneden. Undervisningen er frivillig. Du får en time med super søde deltagere. Du får mulighed for at sparre med andre yogalærere. Du bidrager til et fedt studie-miljø. Du får værdifuld erfaring til CVet Skriv gerne en mail til mig på:Tenna_91@hotmail.com – frist d.7januar 2015. Jeg glæder mig til at høre fra dig! De bedste hilsner Tenna -Yogalærer ved PIF

Udvalg

Idrætsforening

Har du et sportsligt initiativ til et hold, en temadag, en workshop eller en event? Så er det nu du skal melde dig! Psykologisk Idrætsforening søger nye initiativtagere. Vi har penge, ekspertise, netværk og lokaler til rådighed. Du får mulighed for at iværksætte aktiviteter for dine studie-venner. Du bliver en del af en lille men spændende forening, der bygger på engagement og ansvar. Du bidrager til et fedt studiemiljø. Lyder det som noget for dig? Så skriv en mail til Tenna (Tenna_91@hotmail.com) og fortæl om jeres initiativ. Vi glæder og til at høre fra dig! De bedste hilsner PIF

Tema

Interview med Tobias Hamann Vinder af Den Store Bagedyst 2014 Tekst: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren Foto: Pernille Melander Thorsen

Haps Bedsteforældre har postuleret, at der er krummer i knægten, og selv Clement Kjersgaard vil have fingrene i ham. Han er nået over 12.000 følgere på Instagram og er sågar blevet kaldt ”Den Store Bagedysts” svar på Christopher. Nu har Psyklen også fået lov til at få en bid af kagen, til for en stund at agere medpassagerer på den kulinariske rejse, Tobias Hamann-Pedersen de seneste par måneder har været på. Han er inviteret indenfor i Mødelokalets tunge odeur af øl og dårlige beslutninger til en snak om hindbærmousse, det uforudsete og om maskulinitet i forsøget på at afdække årsagerne til, at han i de seneste par måneder i den grad har evnet at tryllebinde hele Familien Danmark. Tobias Hamann-Pedersen er smilende. Høflig og reflekteret. Han skænker sig en kop kaffe, mens han undskylder sin forsinkelse med, at et presserende møde trak ud. I disse tider bliver der hevet i ham fra alle sider. Han har fået diverse fanbreve sendt hjem til sine forældre, har måttet slette sit nummer på Krak og bliver dagligt kontaktet af fremmede, der fortæller, at de har drømt om ham. Alligevel griner han en anelse forlegent, da førnævnte sammenligning med den danske popstjerne pointeres. ”Måske har vi begge en eller anden appel til en bredere befolkningsgruppe. Der er nok bare knap så mange penge i det, jeg laver.”

Baglandet Han fremstår mangefacetteret og kontrastfuld, men der hersker ingen tvivl om, at der er kohærens. En tydelig rød tråd, der kan trækkes helt tilbage til en fascinerede morfar, der fandt sin levevej i hypnosens univers, barndommen i det idylliske Silkeborg, hvor hver fødselsdag blev fejret i familiens skød med fodboldkamp og nøddeboller, til et liv som globetrotter og til hans deltagelse i seermagten ”Den Store Bagedyst”. Han kan genkende personlighedstræk i sig selv fra begge sine forældre. En hybrid mellem en perfektionistisk far med en umådelig dedikation til alt, hvad han giver sig i kast med og en mor, der bekymringsfrit kaster sig hovedkulds ud i tingene. Showgenet, en umiddelbarhed og skabertrangen, der går igen på tværs af generationer. Og pyntegenet. Det stammer øjensynligt fra en opvækst med to søstre med en forkærlig-

Tema hed for at klæde sig ud. ”For jeg var jo nødt til at se på og suge til mig, når jeg nu ikke måtte være med”, siger han smilende. De trygge barndomsrammer har affødt en tiltro til egne evner, som er Bandura værdig, har givet ham modet til at turde kaste sig ud i udfordringer, som han måske burde have frygtet mere. Som dét at melde sig som deltager i ”Den Store Bagedyst”: ”De mange udfordringer, jeg inden programmets begyndelse hverken kunne rumme eller anede, hvad var, har i langt højere grad pirret mig, end jeg har frygtet dem.” Men han kunne samtidig også se mulighederne. For selvom det var en ukendt drøm at give sig i kast med, så havde han en idé om, hvad han kunne byde ind med. At han på en ny måde kunne præge programmet og skabe noget, der ikke tidligere var set.

Maskulinitet Og der hersker ingen tvivl om, at han i kampens hede gang på gang har bevist sin kunnen inde for det konditoriske felt. Selvom det er en fortrinsvis kvindedomineret verden, har Tobias hverken følt, at han skulle præstere ekstra eller bevise noget grundet sit køn. Men er det muligt at opretholde sin maskulinitet samtidig med, at man sirligt dekorer en bryllupskage, eller er en konflikt uundgåelig? ”Overhovedet ikke.” Svaret faldet prompte. Han funderer lidt: ”Men det kan der blive, hvis ikke jeg føler, jeg kan sætte mit præg på det, jeg laver. Er jeg eksempelvis begrænset af et tema, har jeg svært ved at komme igennem med det, jeg selv står for.” Heller ikke hans omgangskreds har sat spørgsmålstegn ved hans deltagelse. Tværtimod har de i konkurrencens kølvand måske bedre kunne forstå hans behov for, i årene efter studentereksamen, at sætte sit liv Danmark på standby, snøre sin rygsæk og begive sig ud i verden. De er i højere grad blevet klar over, at han har prøvet og fortsat prøver at udleve samtlige af sine

The Table Has Turned:

Tobias giver Psyklen feedback på vores kage ”I forhold til selve serveringen, så foreslår jeg, at man serverer den oppe på noget, så

den på den måde bliver mere ophøjet. Så ser man den også bedre fra siden. Den har en rigtig, rigtig flot farve og en god konsistens. Det var et klogt valg med hindbærmousse og frysetørrede hindbær. Dog er den en smule for flad, der er ikke nok højde og snit. Samtidig mangler der også noget ”crunch”, begge lag er lidt for bløde. Man kunne have lagt friske bær på toppen, så der på den måde ville være ”tre niveauer”. Men det er selvfølgelig bare et forslag”.

Tema drømme. ”De ærgrer sig nok bare over, at jeg ikke har bagt mere dengang, siger han med et grin.”

Rejserne Lad os blive ved drømmene. For hos Tobias hersker der et fremtrædende behov for, at de mennesker, han er omgivet af, både evner at drømme med og tør drømme stort. At der foreligger en tro på, at man ikke bare er her, men at man kan skabe mere. ”Og det er ikke kun i forhold til det karrieremæssige”, understreger han. Det er også, når man er sammen: ”At man tror på, at det ikke kun er det at skulle i bio, men at der også kan ske noget efterfølgende. At det hele pludselig kan fordreje sig og ende et helt andet sted.” Dette behov for det dynamiske og det uforudsete kommer tydeligt til udtryk i hans talrige rejser jorden rundt. Rejserne er en altafgørende del af narrativet om ham selv, og netop derfor er han også glad for, at der har været et så stort fokus på disse: ”Mine rejser rummer så mange aspekter af mig og har i langt de fleste tilfælde været inspirationskilden til de forskellige kager, jeg har bagt. Så hvis de ikke var blevet nævnt, hvis jeg bare bagte kager, ville det være lidt tomt at blive forbundet med. Men så længe jeg får tankerne og de bagvedliggende historier med, så giver det mening for mig. Så har jeg det fint med, at kager er blevet min udtryksform”, siger han. Dette fremhæver han som værende en af ”Den Store Bagedysts” forcer. For man ser ikke blot deltagerne som personer, deres konditoriske kreationer bliver ligeledes et manifest af deres personlighed. En repræsentation af, hvem de er. Så hvis Tobias selv var en kage, hvilken en ville han så være? Efter lang tænketid kommer svaret en anelse tøvende: ”Det skulle være noget højt. En glacekage, hvor en masse smådele skal times og gå op en i større helhed. Hvor der er en klar kontrast mellem det blanke og det nubrede”.

Fremtiden På mange måder har hans deltagelse i ”Den Store Bagedyst” været endnu en rejse. En færd i ukendt land, hvor man ved rejsens begyndelse hverken ved, hvor langt man når, eller hvor man ender. Men måske gør denne uvidenhed heller ingenting: ”Det hele må nemlig ikke blive for resultatorienteret. Det er ikke den endelige destination, der er målet. Det er rejsen dertil”, slår han fast. Og hvor går så næste rejse hen? Hvad vil fremtiden bringe det unge stjernefrø? ”At sætte mig på skolebænken og læse i fem år, det gad jeg sgu godt, at jeg kunne. Men der har været så mange andre ting, der har pirret mig. Og tiden bliver heller ikke til det de næste mange år”, siger han. For der er kommet endnu mere fart på i Tobias’ liv. Selvom han nævner frygten for, at han også de næste fem år skal generere på, at han engang bagte kager i ”Den Store Bagedyst”, så hersker der ingen tvivl om, at programmet har ageret et springbræt. Han har i sådan en grad

Tema bevidst sit værd, at det har åbnet utallige døre: ”Jeg har ikke været klar over, hvad det kan bruges til. Det er først noget, jeg skal lære og lærer netop nu”. Lige om hjørnet venter der både jule- og nytårsversioner af ”Den Store Bagedyst”, og engang i det nye år tager han hul på optagelserne til sit eget tv-program, hvor han fra DR i Aarhus skal rejse ud i verden med et fokus på kager og gastronomi. Så samtidig med, at han får muligheden for at fremvise alverdens steder, så får han også muligheden for tage seerne med ind i sin verden: ”Og vise, at man godt bare kan kaste sig ud i noget.” Lysten og motivationen til fortsat at slå sine folder i denne branche skinner tydeligt igennem. I en branche, hvor man aldrig helt ved, hvad der kommer til at ske: ”Men sådan har jeg det nok også bedst.”

10 skud fra hoften med udgangspunkt i et interview med Christopher: 1. Hvis du døde og blev reinkarneret som et dyr, hvilket skulle det så være: Leopard 2. Blondie eller brunette: Ah, lidt et dumt spørgsmål. Min kæresten er jo blondine, men jeg er nok mest til brunetter. 3. Hvilke tre adjektiver beskriver dig bedst: Nysgerrig, uforudsigelig, ustruktureret. 4. Hvis du skulle score en kendis, hvem så: Rihanna 5. Hænger du i baren eller ødelægger du dansegulvet: Jeg danser nok mest. Jeg er okay til det, men det vigtigste er nok, at jeg godt kan lide det. 6. Mors dreng eller fars gut: Mest mors dreng. 7. Yndlingspålæg: Parmaskinke 8. Mest undervurderede: Bagedystens potentiale. Eller kommen. Det har et dårligt ry og bruges kun i ost. Alle hader jo egentlig kommen. 9. Hvis dit hjem brændte, hvad ville du så redde: Mine dagbøger, mit pas og scrapbøger med gamle papirer og billeder. Som sådan er jeg ikke knyttet til et hjem, så personlige ejendele betyder ikke så meget. Dog betyder min telefon efterhånden mere, end man vil indrømme. 10. Hvad var dit første kys: Mette, en mørk pige fra Sri L anka i fjerde klasse. Det var mit første tungekys. Efterfølgende blev vores navne skrevet på en toiletdør.

Klumme

den n u m i l me e v ha g eo s æ l b t A d

ine

Tekst: K atr

Sk ak Jørgen

e ti på samm

sen

Det her indslag er hverken en løftet pegefinger eller et råb om hjælp, men derimod en venlig lille reminder til dig, der ligesom jeg også en gang i mellem tager munden for fuld. Jeg er typen, som altid siger ja og altid står klar med en hjælpende hånd og jeg tror ikke, jeg er den eneste her på Psykologi. Vi er vel betænksomme og hjælpsomme mennesker, ikk? Jeg mener ikke, at jeg, eller for den sags skyld du, har rygrad som en regnorm og ikke kan sige fra. Meninger har vi sikkert i massevis, men at kunne sige fra og lytte til vores egne behov kan være en stor udfordring, især når det gælder folk, der spørger om hjælp. Der er altså bare de her situationer, hvor veninden, kæresten, et familiemedlem eller en helt fjerde spørger om hjælp og man straks glemmer alt om sin kalender, der i forvejen står på vid gab! Det er lidt ligesom en fryser, man igen og igen prøver at proppe fuld af alt for mange gode tilbudsvarer. De kan jo ikke være der og frosne lakseportioner holder sig altså bare ikke så godt eller længe på køkkenbordet. Det samme gælder egentlig med aftaler, de er knap så lette at overholde og have overskud til, hvis der er alt for mange af dem. Ikke at jeg prøver at lyde som en Vigtig Per, men jeg kan i princippet godt lide at have aftaler og være i gang og hader at gå glip af noget. Der er bare det, at når man igen får sagt ja og skal have den tynde blyant frem, for at klemme endnu en aftale ind i kalenderen, ville jeg ønske min rygrad ikke var slatten, som en rullekebab i regnvejr, og jeg faktisk ærligt kunne lytte til mig selv og sige nej. Straks efter jeg ivrigt har fået sagt ja, går Planlægnings-Katrine i fuld sving og får rykket rundt på dit og dat, så det hele passer og sirligt står på rad og række i kalenderen. Ofte er det gerne de ”aftaler” med mig selv, som bliver flyttet ud på de skæve timer og giver anledning til pres, sved på panden og hjertebanken. Et eksempel kan være læsning af pensum til ugens forelæsninger eller bare aftensmaden en onsdag aften. Alt bliver rykket rundt og jeg farer rundt som en tornado for at nå det hele til punkt og prikke, for man er vel oveni købet perfektionist og skal belemres med dén egenskab! Halleluja! Døgnet har jo kun 24 timer, som de siger, men hvornår husker jeg at leve efter det.

Klumme Hvad jeg efterhånden er ved at lære eller i hvert fald prøver på at lære er, at det er MIT ansvar og kun mit at kunne sige fra i tide. Selvom man trækker på ordene og siger ”det må vi liiige se på…måske onsdag eftermiddag efter træning og inden arbejde”, så kan vedkommende overfor en jo kun lytte til det, der bliver sagt og ikke tage ansvar for virvaret inde i hovedet, der allerede har startet planlægningsrunden. Man må skylde sig selv den respekt at kunne sige nej. Der er kun én person i verden, som kan sikre sig, at JEG kan følge med, og det er mig selv! Hvis det hjælper at lægge ”ingentingstid” ind i kalenderen, så er det dét, der må til. På den måde er der jo en ”plan” eller en ”aftale” og på netop dét tidspunkt kan der altså ikke sættes tid af til at hjælpe en veninde med valg af outfit til weekendens fest eller rende til reparation med mors mobiltelefon eller påtage sig små ekstraopgaver på jobbet. Vælg dine aftaler med omhu! Det med at kunne lide at have noget at se til, kan sikkert på mange måder være helt okay, men omvendt er det også enormt vigtigt at huske, at ind imellem alle aftalerne har hjernen brug for ro. Det er hvad jeg ofte glemmer! Måske også dig? En lille bitte kommentar fra min kæreste fik mig til virkelig at udfordre mig selv i at mærke efter og tage ansvaret, for de opgaver jeg vælger, men i den grad også hvilke jeg med god grund fravælger. ”Katrine, vil du gøre mig en tjeneste?” lød det, og et splitsekund efter lød det fra min mund ”JA”, hvortil responsen var, ”du skal lære at sige nej!”! Smask lige i face, regnorms-rygraden tværet ud med sort på hvidt. Herfra er næsten kun tilbage at sige, husk at tage ansvar for dig selv og ansvar for, at du siger nej, når du faktisk føler nej indeni. Ingen andre kan tage dén opgave fra dig, så den skylder du dig selv at mestre.

Fortsættes på næste side ...

Klumme

Et par gode råd Tekst: K atrine Skak Jørgensen

•Planlæg tid til dig selv og overhold det som var det en aftale med en ven. •Mærk efter om der er plads til mere i dag, hvis du bliver spurgt om hjælp. Hvad vil DU helst bruge tiden på? •Respektér du ikke er superhelt og kan flyve 200 km/t. •Husk! Andre hører, hvad du siger, men ved ikke hvad du tænker. •Du er selv dit eget ansvar!

JULEBANKO MED HYGGOCAMPUS! Onsdag d. 17. december kl. 19.00 i Forhistorisk Kom med til Hyggocampus’ legendariske julebanko og nyd en hyggelig aften med æbleskiver, julegløgg og masser af gode præmier.

Udvalg

Tema

e t s r æ v s n e l k y s P

JULETR

! ER AUM

Sigrid Bremer Berggren

Jeg havde fået en flot og lækker italiensk designerlampe i julegave. Den havde en lampeskærm af glas. Efter at have nydt synet af den i ca. et kvarter, får jeg i min ekstase over noget risalamande smadret den i tusind stykker. Stemningen derhjemme var efterfølgende en smule trykket. Tabte min telefon i toilettet og hældte sovs ud over mig selv samme aften. Klasse.

Sofie Palmelund Jensen

Jeg tror mit største juletraume var den jul, hvor jeg fik mandlen i ris a la manden, og min mor (som havde indkøbt mandelgaven) havde som eneste kommentar, da jeg skulle pakke gaven op ”Jeg tror altså ikke du bliver glad for den... Din bror ville nok blive gladere...” I mit teenagehoved oversat til ”Du er nok egentlig blevet for gammel til den slags, så burde du ikke overlade den til din lillebror?” Så meget for juleglæde dét år...

Pernille Melander Thorsen

Mit var da min lillebror og jeg fik en PlayStation og vi ikke fattede at gennemføre banerne i Scooby Doo-spillet, så vi skulle genstarte samme bane om og om igen. Vi græd om kap og skældte hinanden ud til kl. 02 om natten, mens vi insisterede på at spille de første 20 sekunder af første bane om og om igen, for hele tiden at hoppe durk ned i den samme å – hele tiden. Frustrationen blev endnu større, da vores mor ville tage et billede af os med vores gaver. På billedet er vi ved at falde ned ovenpå grædeturen. Dagen efter opdagede min lillebror, at man kunne DOBBELTHOPPE ved at trykke på kryds to gange!

Tema Laura Marie Vagn Jakobsen

Da jeg var 8 år gammel og brændende havde ønsket mig et stort fold-ud-penalhus i julegave og simpelthen syntes at spændingen var så - ja, spændende - og absolut ikke havde interesse i at få spændingen brudt, da min lillebror siger: ”Skal jeg sige, hvad du får i julegave? Et penalhus!”. Det var overhovedet ikke fedt! Værste gave nogen kunne give mig i år: Et kæmpe fold-ud-penalhus

Josephine Olivia Gammelgaard

Da jeg var barn, var jeg ikke spor glad for at tabe i spil, og den hyggelige risalamandespisning på juleaften kunne derfor let blive en seriøs konkurrence om den eftertragtede mandelgave. Et år var jeg ekstremt opsat på at vinde, og benyttede mig af mange strategier for at komme i besiddelse af gaven, som sidste år havde været virkelig god! Ganske som håbet fik jeg mandlen, men da jeg pakkede gaven ud, så jeg (til min kæmpe skuffelse), at jeg havde vundet en syngende fisk. Det levede ikke op til forventningerne, og siden har jeg ikke fisket i risalamanden.

Louise Randers

Min morfar ynder at videofilme alle begivenheder, der involverer børnebørn. Det gjorde han også en juleaften, hvor min lillesøster og jeg pakker gaver op. Under udpakningen bakker han lidt tilbage for at få et panoramaview over seancen. Ser man videoen igennem sker der dog det skelsættende, at man pludselig hører ham skrige, mens billedet ryster. Ren Blair Witch.. Morfar bakkede ind i et levende lys i juletræet, og der gik ild i hans skjorte. Morfar fik sig et fint hul i skjorten, og vi andre et juletraume dokumenteret på VHS.

Lærke Bork Vonsild:

Mit værste juletraume var julen 2010, hvor jeg den 22. december blev efterladt af DSB på en -10° kold station i halvanden time, ikke overraskende egentligt. Det resulterede i at jeg lod en dejlig slem influenza ind, som kombineret med voldsom migræne gjorde denne juleaften til en uforglemmelig en af slagsen. På et tidspunkt oplevede jeg et kort lyspunkt og følte mig ok nok til at prøve at spise lidt lækker julemad. Lad det dog være mit råd til andre, som måske er syge på juleaften - det er ikke det værd at prøve at spise julemad, når man kort efter finder ud af, at det bestemt ikke smager lige så godt når det kommer op igen.”

Tema

”Jeg glæder mig til den dag, jeg bliver kontaktet pga. det, jeg kan, og ikke fordi jeg er transkønnet” Tekst: Louise Randers

Jeg har ikke skrevet til hende, fordi hun er en dygtig violinspiller eller fordi, at hun formår passe sit interessante studiejob, samtidig med hun læser Psykologi. Jeg har været så uforskammet at kontakte hende pga. hendes køn. Den unge kvinde, med det fintklingende navn Maia Linnet, er blevet kontaktet af mig, fordi hun bedst kan identificere sig med en kvindelig kønsidentitet, selvom hun er født med et X- og et Y-kromosom. Jeg har taget en snak med 27-årige Maia om hendes transition til kvinde, om køn og om fordomme.

Transkønnet – ikke transseksuel Jeg starter ud med en fodfejl. Jeg spørger til hendes tidligere navn. Maia siger på en sød måde, at hun helst ikke vil tale om dette, da hun ikke vil forbindes med sit tidligere navn. Navnet er for Maia det samme som øgenavnet, du blev kaldt i folkeskolen. Det kan jeg egentlig godt forstå. Inden jeg begiver mig ud på dybere vand, beder jeg hende forklare mig forskellen på transkønnet versus transseksuel. At være transseksuel betyder at have et ønske om at ændre sit køn fysisk, hvorimod transkønnet er et paraplybegreb, der omfatter folk, der nødvendigvis ikke ønsker at foretage de samme kropslige ændringer, men oplever at deres kønsidentitet ikke stemmer overens med deres fysiske køn. Maia er transkønnet. Hun mener ikke, at kønsidentitet bestemmes af kønsorganerne, men af psyken, som i hendes tilfælde har været af feminin karakter det meste af livet.

Tema ”Den forkerte side” Maia begyndte at blive opmærksom på skellet mellem drenge og piger i puberteten. Som barn skævede man ikke til drenge, der lavede perleplader eller fandt en glæde i at klæde sig ud, men med puberteten kommer kønsbevidstheden og samfundets heterogene normer, og her begyndte Maia pludselig at føle sig på den ”forkerte side”: ”Jeg oplevede at føle mig jaloux, fordi jeg gerne ville interagere med pigerne på den måde, som de interagerede med hinanden”, forklarer hun. Det var først som 18-årig, at hun opdagede muligheden for at ændre køn. De personer, der var synlige i medierne som transpersoner, var dog ikke ligefrem nogle, som hun kunne identificere sig med. Det var en meget lille skare af ”rollemodeller”, som bestod af massemorderen Buffalo Bill fra Ondskabens Øjne, Brandon Teena som blev voldtaget og myrdet af sine ”bedste” venner (portrætteret i filmen Boys Don’t Cry) samt et udvalg af miserable og mentalt forstyrrede eksistenser.

Transitionen Da Maia efter nogle år havde flakket rundt i de større midtjyske byer, endte hun endelig i Aarhus, som bød på langt flere muligheder for personer, der havde brug for en afklaring ift. et eventuelt kønsskifte. Erfaringerne fra den støttegruppe i Aarhus, hun blev en del af, samt et møde med en psykiater med speciale i netop transkønnede, gav hende det afgørende skub. Siden marts dette år har hun taget en form for østrogen og mandlige hormonblokkere, der har hjulpet de feminine karakteristika godt på vej samt åbnet op rent mentalt. Som en dieselbil, der har kørt på benzin hele livet og endelig kører på det rigtige brændstof. Og så er der det med tøjet. Til møder med LGBT (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner) følte hun sig tryg ved at iklæde sig tøj til kvinder, men ellers ikke. Dog blev hun af en veninde tilskyndet til at tage kvindetøj på i biografen til sin fødselsdag sidste år, hvilket gav et kæmpe boost til selvværdet. Skrækscenarierne var manet til jorden og to uger efter, sprang hun ud som kvinde. Generelt har reaktionerne været gode, og både familie og venner og støttet op om det. ”Familien har nok altid vidst det, så det kom ikke som noget chok”, siger hun. Maia har blot oplevet nysgerrighed – også den kluntede slags i byen, hvor fulde folk ikke helt kender grænsen. Studiekammeraterne har også været positive: ”Jeg tror, at folk der læser Psykologi generelt er lidt mere åbne over for

sssssssssssssssss

Tema alternative måder at leve et liv på.” Så til trods for, at hun stadig finder det lidt grænseoverskridende at komme til forelæsning som Maia, så har Psykologistudiet været en tryg rede at blive udklækket i.

Hvad er køn egentlig? Hvis der er nogen, der har gjort sig tanker om, hvad køn er, så er det Maia, der har prøvet at være i både den ene og den anden lejr. Som dreng blev hun af sin far opfordret til at dyrke meget sport, så hun blev som yngre sendt til både fodbold og håndbold, selvom violin (som iflg. de jævnaldrende kammerater var et fimset instrument) var yndlingshobbyen. Som kvinde er hun blevet mødt med andre forventninger, hendes far sagde i en spøg, at nu ville hun vel også begynde at gå mere op i at holde hjemmet rent osv. Hun opdagede dog også sine egne fordomme og forventninger til kvinder, såsom at kvinder kun taler om tøj og makeup, hvilket hun i dén grad har fået afkræftet: ”Kvinder jo faktisk kan være ret klamme, samtidig med at mænd kan være oversentimentale”. Køn er altså en nuanceret størrelse, som Maia mener bor i hjernen. Der er biologiske forskelle på mandlige og kvindelige hjerner, og dette kan iflg. Maia forklare, hvorfor nogle mennesker ikke kan identificere sig med deres fysiske køn – deres software (hjernen) passer ikke til deres hardware. Socialisering har dog også spillet en rolle for hende. I den interessante diskussion om køn, som vi pludselig har, kommer Maia med en interessant pointe ift. danskernes forståelse af transpersoner: ”Jeg synes det er uheldigt, at vi i Danmark ikke skelner mellem det engelske sex og gender. Sex refererer til det biologiske køn, hvorimod gender refererer til kønsidentitet. Jeg tror, at det er derfor, at mange danskere ikke skelner køn og seksualitet fra hinanden.”

Tema Vil arbejde for et mere rummeligt Danmark Maia arbejder pt. i rådgivningen for LBGT. Hun vil fremover gerne blive ved med at arbejde for, at det skal blive nemmere at vejlede unge, der er i tvivl om deres kønsidentitet ved selv at blive terapeut. Efter sin kandidat i Psykologi vil hun læse en master i Sexologi (sandsynligvis i Norge), således at hun bliver specialiseret på området. En sådan slags terapeut kunne hun godt selv kunne have brugt for mange år siden, da hun søgte råd i det traditionelle sundhedssystem og blev mødt med undren, da de ikke kendte til området. Ved at uddanne sig vil hun, udover at kunne hjælpe unge mennesker, også fungere som en rollemodel for dem. Hun vil være et levende eksempel på, at man godt kan være transkønnet og have et ganske normalt og skønt liv. Måske er der endda en journalist, der ringer til hende, fordi hun er skide dygtig og ikke fordi, at hun er transkønnet.

Af: Josephine Olivia Gammelgaard

รท

Denne måneds rebus fokuserer på noget, som vi alle har været omkring. Nogle af os mere nyligt end andre. Teksten I skal gætte har at gøre med en vis persons idol. Mere kan ikke røbes!

÷ +

÷ TEL

Psyklen har fået en rebus!

K an du mon gætte hvad svaret denne måned er? Svaret findes også på side 33

Anmeldelse

se:

del nmel

K LOGI S I N I KL SYKO röder P lm & Sch S D E stho DH

SUNriis-Hasché, Fro F Red.

Tekst:

d el an le M il n r e

en hors er T

”Fedt!” udbrød jeg, da jeg så bogen på FAPIAs boghylde, ”Det er mega spændende!”. Jeg har længe interesseret mig for psykosomatik, sorgprocesser og dets syge menneskes psykologiske problemstillinger, så jeg tøvede ikke med at nuppe bogen og dermed binde mig til at skrive en anmeldelse. Selvom jeg nok i forvejen har nok at skrive i Psyklen (insubtil reklame).

Der er en del cases, dialogeksempler, grafer, modeller og skemaer til at lette forståelsen, hvilket er virkelig godt til en 400 siders bog, hvor kapitlerne er forholdsvist korte. De grafiske eksempler bidrager altså med mere komprimeret viden i afsnittene, hvor de specialiserede forfattere garanteret kunne have brugt 50 mere på deres område! Når bogen forsøger at afdække feltet så bredt, som det her er tilfældet, er det lidt at falde i den grøft, hvor man vælger sine yndlingsemner, og overser de, man ikke Det første der slog mig, da jeg skimmede interesserer sig synderligt for. Det er altid den, var omfanget. Bogen er inddelt i fem dele med tyve underkapitler, der spænder fra en risiko, når man laver en bog efter en grundbogsramme. Det er både godt og skidt. hvad sundhed og sygdom er for mennesket Godt fordi det er letlæseligt; man kan lige over angst, stress- og belastningsreaktion læse de 18 sider om ”Den ældre patient” til patient/behandlerforhold, interventioner inden man lægger sig til at sove, men så er og særlige patientgrupper. Derudover flere man måske tilbøjelig til at appendiks med glemme de 12 sider om diverse relevante sygdomsforebyggelse. Det spørgeskemaer. Med er jeg i hvert fald, og det er andre ord; bogen Klinisk Sundhedspsykologi en skam, for netop i dette tilbyder en bred indsigt Munksgaard, 2013 kapitel, til eksempel, står der i feltet, og er oplagt bl.a. en masse interessant for den interesserede, 471 sider om patientundervisning hvad enten man er og strukturelle strategi studerende, kliniker, 495 kr. i forebyggelse, såsom erfaren eller grøn.

Anmeldelse

fødevarelovgivning. Hvis ikke jeg slavisk havde skullet læse samtlige kapitler, havde jeg ikke set de glimrende koblinger mellem politiske strategier på samfundsplan som prissætning og sundhedslovgivning og dets påvirkning på individplanet. Derfor: køber du denne bog og sidder med en forudgående interesse for særlige emner i sundhedspsykologien, hvilket nok er ret almindeligt, så giv de andre emner en chance. Kapitlerne er omtrent lige velskrevne, og går man til emnerne med et åbent sind, er sammenhængene mellem kapitlerne virkelig interessante og veldrejede. Min eneste anke er, at sorg og krise, som jeg personligt interesserer mig meget for, kun nævnes kort, ligesom palliativ behandling slet ikke er med i bogen. Det er ærgerligt, da mange sundhedspsykologer beskæftiger sig med netop dette, og da det er enormt relevant – de fleste kommer nok på et tidspunkt til at beskæftige sig med patienter, der på det ene eller andet tidspunkt har oplevet sorg eller krise. Så det var jeg lidt skuffet over ikke var en del af bogen. Men jævnfør hvad jeg skrev før, så er det sikkert udmærket, at jeg har lært en masse nyt om et felt, der interesserer mig. Så kan man jo

altid læse Cullberg på et andet tidspunkt, hvis man vitterligt mangler noget om sorg og krise. Så jeg har fået en bred indføring i emnet sundhedspsykologi og har fået interesse for flere felter, jeg ikke kendte før. En solid og interessant grundbog.

Vil du også anmelde en GRATIS og HELT NY bog? Kig forbi FAPIA-kontoret eller på fapia.dk -> Psyklen -> Bøger, og se udvalget af helt nye psykologifaglige bøger. Som en lille hjælp finder du en anmeldelsesguide indeni bogen, som du selvfølgelig får lov at beholde!

Tema

Månedens HAIKU-DIGT Af Glenn Møldrup

Haikudigtningen udsprang i japansk litteraturhistorie i 1600-tallet. Særligt kendetegnende for denne måde at udtrykke sig på, er de specifikke formelle krav. Et haikudigt skal nemlig bestå af sytten stavelser fordelt på fem-syv-fem, eller i tre mora. Traditionelle haikudigte skrives i nutid og omhandler naturen. I denne- og følgende udgaver af Psyklen, vil jeg forsøge mig med haikudigte omhandlende psykiske lidelser. Om dette er ladsiggørligt, må tiden vise, men du, kære læser, er mere end velkommen til at gætte med. Stenbroen stråler

Psyklenlæsere kender

I til følelsen?

gæt nu bare med…

Verdens direktør Rolex, Hugo, Calvin, Ralph i-Phone ny.ny

Catwalk langs Hudson vindblæst hår og spidse sko catch me if you can…

over flodens orakel blot

Echo, Echo

I skæret fra Gud danser fattige børn, mens en luder trækker

Se min six-pack, snap! …og isblå øjne, snap, snap! feeling lucky, punk?

New York blues, bitch vinderen står alene

…an Ovid epic

Svaret findes på s. 33

AMERC: Et Studie af Personlige Erindringer Er du bachelor studerende? Har du været igennem nogen udfordrende situationer i år? Vi vil gerne invitere dig til at deltage i vores undersøgelse I dette projekt er vi særligt interesserede i at forstå, hvad universitetsstuderende husker i deres daglige liv, og hvordan det påvirker deres følelser. Hvad skal man gøre? Studiet er delt op i tre dele:

Del 1. Tilmelding og Udfyldning af Spørgeskemaer Online. Du bedes sende os en e-mail så vi kan sende dig flere detaljer om undersøgelsen. Når du tilmelder dig, vil vi også sende dig nogle spørgeskemaer online. Nogle af spørgeskemaerne beder dig om at identificere nogle udfordrende begivenheder, du har været igennem for nyligt. De andre spørgeskemaer spørger dig om, hvordan du har haft det på det sidste og hvordan du håndtere problemer. Del 2. Have en Erindrings Dagbog. Du vil mødes med en af vores medarbejdere som vil give dig de materialer, som der er brug for, for at udfylde dagbogen, som kun tager et par minutter af din tid i omkring 2 uger. Del 3. Debriefing and Kompensation. Du mødes med os for at drøfte din erfaring som deltager i denne undersøgelse. Du vil også blive kompenseret for din hjælp.

Kompensation og Fortrolighed Som tak for at have deltaget i studiet modtager alle deltagere et gavekort på 250 kroner Vi vil følge etisk praksis for at sikre, at alle oplysninger om dig vil blive behandlet fortroligt.

Mere Information

amemories2014@gmail.com Hvem står for denne undersøgelse? Adriana del Palacio, Post. Doc. Fellow Lynn Watson, Post. Doc. Fellow Dorthe Berntsen, Professor

Anmeldelse

Psykologisk Revy 2014 –”Fra Ende til Anden”

Tekst: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren Foto: Line Sterndorf

I et afsides auditorium i Storcenter Nords umiddelbart uinspirerende omgivelser, blev der lørdag d. 22. november udført et fantastisk flot stykke arbejde. Psykologisk Revy 2014 havde sin sidste forestilling, og i vores stiveste puds fandt vi vores pladser, uden helt at vide, hvad vi skulle forvente. Første akt var underholdende og gennemført sjov. Skuespillernes entré var en eksplosion af skinnende lilla kjoler, dans og fest. Ren optur. Der blev i den grad varslet et festfyrværkeri. Og på mange måder kunne resten af første akt sagtens følge med i dette høje tempo, både på scenen og blandt publikum. Især to saxofonspillere i fronten af bandet, begge med fabelagtigt sundt hår og bløde hofter, løftede niveauet. Og så var der gode grin. Den færdiguddannede psykolog/førerhund i en enormt god lys buks var dejligt selvironisk, ”Game of Thrones”sketchen med dertilhørende titelsang var tilbagelænet gennemført, og sædcellerne som gennemgående element ramte en perfekt balance mellem elegant og upassende. Første akt sluttede med en den kombinerede pomfrit/organsketch, hvor det ene kostume var bedre end det andet. Det var en imponerende demonstration af, hvad et regihold på relativt kort tid kan udrette. Men på trods af alle disse og mange flere enormt gode elementer var det dog stadig som om, at den skrivepult man som tilskuer var placeret bag, tronede sig op foran én. Der var stadig langt op til scenen.

Anmeldelse Men så startede anden akt. Der var spændt op til lir allerede fra start, da det smoking hotte kor og band køligt vandrede ind på scenen med læbestift på kinderne, stort hår, opknappede skjorter og faldne bh stropper ned over skuldrene. Som anden akt skred frem, syntes det kedelige auditorium mindre og mindre, indtil man nærmest havde lyst til at kravle op på scenekanten og være så tæt på, at man kunne mærke den triste enhjørnings bløde mule og hårde hove. Man ville have det hele med. Musikken var levende i rummet som farver på en ellers usandsynligt grå novemberdag. Kostumerne blev større og vildere. Replikkerne var skarpere, og publikum sad helt ude på kanten af stolene. De parodierede forelæsere sad lige i skabet. Specielt Klaus Bærentsen med en dræbende udstråling og Dorthe Thomsen i et elegant og veludført salamanderkostume var så latterprovokerende, at undertegnede anmeldere var ved at tisse i bukserne af grin. Også den replikløse dansesketch med fingre og jakkesæt blev spillet med både præcision og en sjældent set underspillet flair for det lumre.

Anmeldelse Som den perfekte sidste bid af en overdådig flødeskumskage blev revyen afsluttet, med en rammende og veludført rap til bl.a. Johnsons ”Det Passer” der vil kunne få enhver århusiansk psykologipige til at smelte. Med citater som ”For jeg er Psyk-fyr Baby, og det’ ikk’ nok med én so, baby. Mit lem er skabt til et harem, baby” og ”I det vik’li’ liv vil ingen vær’ din kon’, det er sådan det virker, seksuel selektion (luder)” blev salen løftet, og publikum gik amok. Den eneste lille knude, vi som anmeldere sad tilbage med i mavsen, var hvor trist det endte for de kære sædceller. Vi tror, at mange kunne blive enige om, at to så sympatiske karakterer fortjente en ”happy ending”, om man vil. Vi krydser fingre for, at det lykkedes for dem til den efterfølgende fest. Psykologisk Revy 2014 var sjovt, overvældende, plat og begavet. Og tydeligvis udtryk for en enormt stor mængde hårdt arbejde. Arbejde, der i den grad har betalt sig. Vi forsøgte under forestillingen at tage noter, men det eneste vi rigtigt fik skrevet var: Revy. Wow – ingen ord. Helt klart seks ud af seks stjerner. Vi kan stadig ikke få armene ned.

Anmeldelse

Svaret på haiku: Narcissisme. Svaret på Rebus: Hvem bager Tønden på? Ken Wilber!

Psyklen Undersøger

Hvorfor er danskerne de gladeste i verden? I denne måned har psyklen sat sig for, at undersøge hvorfor vi danskere går for at være de gladeste mennesker i verden. Vi har spurgt to udvekslingsstuderende, Franziska fra Tyskland og Kaylynn fra Canada hvad de tror det skyldes...

Franziska Carolina Freytag: Danish people are the happiest people in the world! Yes, in the world - at least according to the World's Happiness Report 2013, which was published by the United Nations. So here I am again. The German girl who previously tried to explain life in Aarhus through the eyes of an exchange student. This time I will try to explain why Danes are the happiest people in the world! "Hmm happiest people in the world? That sounds very attractive, maybe this will also Denmark, and suddenly my decision of coming to Denmark was made. After coming here though, I realized that Danish people do not jump up and down with joy. So we are obviously not talking about a stereotypical happiness, meaning a sort of happiness that pops up in your face right away. We are rather speaking of a sort of happiness which is not so very apparent. Being satisfied and content with your life also makes you happy, even though you might not necessarily express it specifically. I think this is what applies to Denmark very well. So this actually leads to the question: "What is it, that makes Denmark so appealing to its citizens?"

reflect on me?" Those were the thoughts that came into my mind after reading about

Equal rights could be an answer to that! It is clear that Danes care a lot about justice Yes, considering that Denmark is one of the few European countries with a Royal family, it may seem contrary in that context. So let’s just take a closer look at the educational institutions. Titels do not really count in Denmark. I’ve noticed that in universities and other schools, it is totally normal for

in equality and it does not matter what gender or status someone belongs to.

students to address their professors and teachers by their first names which is a new world to me.

Being accustomed to the German cultural system, there is no way I would call my profesDear Mr./ Ms. Professor, followed by their last name, is the German way of doing it! So after some time has passed and the ongoing question of "Sooo I really just write the professor’s first name? I don't include their title or anything?“, I finally got used to it. I think, this is just a much more casual and easy going way of approaching people and that naturally creates a certain feeling of belonging to the same community. A community in which hierarchy does not matter that much. Also, this takes away some sort of distance and social pressure, and that in return leads to more happiness. sors by their first names.

In general, I have the feeling that Danish people don’t stress as much about their future. I’m pretty convinced a reason for this is, that they get a lot of support from the government, which also might be one of the keys to happiness!

Psyklen Undersøger Lastly, Danish people love their country and they are proud of being Danish, which No matter whether it being holidays or birthdays, Danish flags seem like a big part of Danish culture. In Denmark, it is even forbidden to hoist another flag other than the Danish one unless you get a special permission from the police. This kind of patriotic feeling naturally adds to the overall belonging to a community. Belonging to a community and spending time with others, is an important aspect of ones overall well being here. So this is another approach to the question, why Danes are the happiest people in the world because let’s be honest, there is no better way to be happy than to share in the happiness with others! they are not shy to show.

Kaylynn Emily Chong: Although essentially untranslatable, the word “hygge” renders feelings of warmth, good company, coziness, and sometimes includes one of my favourite things about Danish culture— kage. My first few encounters with the superbly known concept of hygge, took place in a Danish sommerhus. Like most days in Denmark, the weather had one thing in mind: perpetual downpour. As grey clouds shrouded over our little sommerhus, my flatmates assembled all things necessary to generate a irresistibly hyggelig atmosphere—homemade hot chocolate topped with whipped cream, piles of Haribou candy, blankets galore, and the smell of fresh baked bread still wafting through the air from our breakfast. I could see why hygge was such a big deal in Denmark. Coming from a similarly cold and wet-natured milieu—Vancouver, Canada—I was genuinely interested in how Danes fared with the unfortunate weather and still be able to be deemed The Happiest People in the World. From what I observed, it was the sheer basics of pleasantly basking in the presence of good friends, while providing the comfiest and most welcomingof ambiances— often filled with carbheavy foods that warmed our bellies against the cold outside. The notion was so simple yet so effective—definitely something I will be taking back home with me. My experience in Denmark has been nothing but meget hyggeligt thanks to influence of my flatmates!

One of the running jokes in my dorm is that Danes are seemingly unemotional. As a North American, my spectrum of emotion goes from extreme to ultimate low—rarely does it rest in between. I am constantly excited for upcoming events, meanwhile my flatmates tell me, “Not yet.” This modest approach to emotion is, in my opinion, yet another reason why Danes can constantly maintain a steady level of contentment. They are rather genuinely with their feelings, and are not into exaggeration.

From what I have ob-

served, part of sustaining this no frills calm demeanor, is that

Danes get over

things rather easily, they do not dwell

on their feelings, or let their emotions take over their lives!

Such modesty is

highly respectable, in my humble opinion.

2014 Året der gik på Psykologisk Institut Tekst: Sofie Palmelund Nu er 2014 snart ved vejs ende, og det er derfor på tide at gøre status over året der er gået her på PI. Det har været et år med mange forandringer og et år, der har budt på mange nye udfordringer for både studerende og ansatte. En af de største forandringer har været udnævnelsen af ikke blot én, men to nye institutledere. Indtil videre er både Carsten René Jørgensen og Jan Tønnesvang gået til opgaven med krum hals og vi glæder os til at se hvordan de fortsætter – arven efter Høghen er ikke nem at løfte! Vi har i 2014 også budt velkommen til en ny studieleder – Helle Spindler, der afløste Lars Larsen på posten. Hun får til opgave at være studieleder for det til dato største optag af nye psykologistuderende på PI. Hele 215 nye bachelorstuderende har i år fået muligheden for at prøve kræfter med et af Danmarks bedste studier. Og vores nyeste årgang er ikke bare den største, den er også den årgang med det indtil videre højeste gennemsnit! 10,7 lød adgangskvotienten til Psykologi på i 2014 mod 10,6 i 2013 og 10,4 i 2012. Det må siges at sætte forventningerne til 1. semesters studerende højt! I den anden ende af studiet, blev der i 2014 afholdt dimission på Psykologi for første gang. Det havde i lang tid været de studerendes ønske at have mulighed for en anden tilkendegivelse af afsluttede studier end bare et Kinderæg. Den første dimission var en succes med 55 tilmeldte dimittender. Succesen gentager sig fremover to gange årligt i Aulaen med bobler, taler og fejring, med næste gang allerede 16. januar 2015. På et mindre fagligt, men ikke mindre vigtigt område, nåede Psykologis båd igen i år finalen i årets Kapsejlads. Her måtte de dog se sig slået, og tage til takke med en flot tredjeplads. Fra redaktionen glæder vi os til at følge Kapsejladsen 2015 og forhåbentlig kunne fejre en sejr! Når 2014 på PI bliver nævnt, er der yderligere to emner, der uvægerligt må tages med – den ene er de besparelser, der ramte i efteråret 2013, og som vi for alvor som studerende

Psyklen Undersøger har kunnet mærke i 2014, og den anden er de to nyudnævnte Riddere af Dannebrog, som Psyklens udsendte havde æren af at interviewe i forrige udgave af Psyklen. At vi her på instituttet nu har tre Riddere af Dannebrog må være en indikation på den høje faglighed og dedikation, der hersker blandt de ansatte på instituttet. Noget, som vi studerende kan nyde godt af! Når det er sagt, er det ingen hemmelighed at netop fagligheden og dedikationen er under pres som følge af de besparelser, PI har skullet foretage. Det har betydet at der ikke længere er penge til eksterne undervisere, noget der har kendetegnet undervisningen. De ansatte har skullet varetage undervisning, der tidligere har været varetaget af udefrakommende. Det har kunnet mærkes, men PIs ansatte skal have massivt kadeau for at have løftet opgaven på den måde, de har. Nedskæringerne har også betydet større undervisningshold på seminarer og fordybelsesaktiviteter kombineret med et mindre varieret fagudvalg. Selvom det kan være en frustration at stå i som studerende, er jeg, personligt, ikke i tvivl om at den gode kliniker, erhvervspsykolog, forsker, PPR-psykolog, eller hvad vi nu ender i af jobs, ikke ligger i hvilke valgfag, vi har haft mulighed for at tilegne os viden indenfor. Den ligger nærmere i den grundlæggende viden vi har om psykologi, mennesket og de inter- og intrapsykologiske processer, der forekommer i løbet af et liv. 2015 ser ud til at blive endnu et spændende år på PI, og Psyklen glæder sig til at kunne gøre status igen til næste år.

Studienævnet 2015-2016 Navn: Mikkel Stjerne Alder: 24 år Semester: 7. semester Andet år i SN (suppleant 2014-2015). Hvilke andre ting har du været engageret i på studiet?: Kein Cortex, Skitursudvalget. Tidligere: tutor. Hvorfor stillede du op til studienævnet og hvad er vigtigt for dig at arbejde for i studienævnet?: Jeg vil især arbejde for en fair implementering af fremdriftsreformen, og en øget undervisningskvalitet. Navn: Ditte Lolk Alder: 22 år Semester: 7. semester Andet år i SN. Hvilke andre ting har du været engageret i på studiet?: Psykrådssekretær, FAPIA, Det Lille Psykråd, mandatbærer i Fællesrådet. Hvorfor stillede du op til studienævnet og hvad er vigtigt for dig at arbejde for i studienævnet?: En hensigtsmæssig implementering af fremdriftsreformen og evaluering af de nye studieordningsændringer vil være central i mit kommende års arbejde i studienævnet. Derudover har jeg en særlig interesse i forbedring af den pædagogiske praksis og af samspillet mellem studerende og ansatte på Psykologisk Institut. Navn: Anne Mette Juul Alder: 22 år Semester: 5. semester Første år i SN. Hvilke andre ting har du været engageret i på studiet?: Tutor, samt tutorsekretær, FAPIA-bestyrelsesmedlem. Tidligere; Psyklen og Psykologisk Revy. Hvorfor stillede du op til studienævnet og hvad er vigtigt for dig at arbejde for i studienævnet?: Jeg har en oplevelse af, at mange af de studerende faktisk har holdninger til deres undervisning, men ikke rigtig kan se, at et organ som SN faktisk forholder sig til dem (fx i behandling af evalueringer) - jeg kunne godt tænke mig, at SN og det tilhørende arbejdet blev gjort mere tydeligt for de studerende. Derudover er det rigtig vigtigt, at vi får en fair implementering af fremdriftsreformen.

Politik Navn: Aleksander Miller Alder: 26 år Semester: 7. Semester Første år i SN Hvilke andre ting har du været engageret i på studiet?: Psykologisk Revy, Kein Cortex, Tidligere: Tutor og tutorsekretær, FAPIA som menig medlem og senere kasser. Hvorfor stillede du op til studienævnet og hvad er vigtigt for dig at arbejde for i studienævnet?: Det er for mig enormt vigtigt, at der bliver skabt et miljø for de studerende, der giver mulighed for udvikling, personlig såvel som fagligt, og det er derfor jeg de sidste år har arbejdet i en del sociale udvalg for at fremelske et sådan miljø. Jeg har dog altid også haft lyst til også at kunne påvirke den undervisning der bliver udbudt, idet denne optager det meste af de studerendes tid i hverdagene, og det er derfor jeg nu med glæde ser frem mod arbejdet i SN. Der er aldrig blevet lavet ændringer i studierordningen uden at jeg har haft en mening, og det samme gælder fremdriftsreformen. Jeg er derfor ikke nervøs for om jeg vil havde noget at bidrage med til fremtidige SN møder.

Suppleant:

Navn: Pernille Melander Thorsen Alder: 23 år Semester: 7. semester Første år i SN. Hvilke andre ting har du været engageret i på studiet?: Psyklen (skribent, layouter og ansvarshavende chefredaktør), Det Lille Psykråd, Studenterrådet, Akademisk Råd 2014, Institutforum. Tidligere: FAPIA (menigt medlem og senere formand), Tutor for årgang 2012. Hvorfor stillede du op til studienævnet og hvad er vigtigt for dig at arbejde for i studienævnet?: Jeg har længe syntes, at arbejdet i Studienævnet lød vildt interessant, men har aldrig rigtig haft tid til at kunne lægge energi i det. Derfor overvejede jeg det ekstra meget i år - det skulle jo også til at ske, hvis jeg skulle nå det i min studietid. Det er rigtig vigtigt for de enkelte studier, at Studienævnet bevarer den magt, de har, hvilket kvalitetsudvalgets nyeste rapport ikke lægger helt op til - det vil jeg gerne kæmpe for. Jeg vil også kæmpe for, at vi kan bevare vores fleksibilitet i størst muligt omfang, og selvfølgelig for, at vores studie fortsat skal blive bedre! Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet!

Universitetsvalget: Opsummerende har der været fredsvalg på psykologi, hvilket vil sige at der stillede det antal studerende op som skulle bruges til SN. Disse vil repræsentere de psykologistuderende som helhed i møder med ledelse og ansatte på Psykologisk Institut, hvor der blandt andet diskuteres dispensation, implementering af dimensionering og fremdriftsreform. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller blot gerne vil høre lidt mere om studienævnet er du altid velkommen til psykrådsmøderne, hvor der sidder repræsentanter.