Psyklen oktober by Psykologi Psyklen

PSYKLEN 38. Årgang. oktober 2014

Læs mere om:

til aarhus russens guide danmeldelse sønderjysk ma lidelse-haiku gæt en psykisk

e sager!

Og andre spændend

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT, AU

Indhold Forside: Efterår ved aulaen - Pernille Melander

Bidragsydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Sofie P. Jensen (redaktør, skribent), Helle Østergaard (layout, skribent), Louise Randers (redaktør, skribent), Laura Jakobsen (skribent), Glenn Møldrup (skribent), Ida Abildtrup (skribent), Sigrid Berggren (skribent), Lærke Bork (skribent), Solvej Maj (skribent), Rebekka DH (illustrationer)

Eksterne bidrag og annoncer: Gitte Berle, FAPIA, Studienævnet ved Psykologi, Psykologisk Studiecafé. Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 28. oktober 2014 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // oktober 2014

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI n d h o l d - o k t o b e r ss Leder: Tekst: Pernille Melander Thorsen

Forskningsnyt. Tekst: Helle Østergaard

Synnejysk ma’anmeldes Tekst: Lærke Vonsild Bork

Nyt fra FAPIA Stereotyper på Psykologi Tekst: Solvej Olivia Maj,

Anmeldelse af Sazzamone Cocktail Band Tekst: Pernille Melander Thorsen Eventkalender Tekst: Laura Vagn Jakobsen Den ultimative Aarhusguide Tekst: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren

6 8 10

12 14

Sjov med haiku - gæt en lidelse Tekst: Glenn Møldrup

Anmeldelse af At overvinde søvnløshed Tekst: Gitte Berle

Psyklens store bananflueguide Tekst: Louise Randers

Psykologisk Studiecafé

Nyt fra PI - de nye riddere

Studienævnets bemærkninger til forårets evaluering af undervisning

Gensyn med Kapsejlads - hvad skete der? 30

Public service fra BSS Studieservice http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning-og-eksamen/bss-studieservice/ BSS Studieservice er der, hvor du kan henvende dig vedrørende administrative ting omkring dit studium. Her kan du stille spørgsmål om undervisnings- og eksamenstilmelding, aflevere eksamensopgaver og afhandlinger og meget mere.

Find BSS Studieservice: Adresse: Tåsingegade 3, lokale 021 i bygning 1443, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 9-12 & 12.30-14.00 Tlf. 871 64026 / 871 52374 E-mail: studyservice.bss@au.dk. NB: Ved henvendelser via email husk at oplyse dit fulde navn, studieretning og studienummer! studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen? Find dem her: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 871 65292, studvej@psy.au.dk Ansvarsområde

Kontakt Mail

Telefon

Studienævnsbetjening Hanne Falsig

haf@au.dk

Dispensationer Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

Merit og forhåndsmerit Denny Damgaard Nielsen

871 52227

871 53272

ddni@au.dk

871 53272

Eksamensklager Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

871 53272

Studievejledning Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (kandidat) BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (bachelor)

871 52385

Forord

Leder

Af Ansvarshavende redaktør,Pernille Melander Thorsen Vi er allerede i oktober. De første oplæg er forlængst skrevet, den første fest er holdt, festlamperne på rusturen er slukket. Nu studerer vi igen. Hvert år, når vi starter et nyt semester, går jeg hen og bliver lidt nostalgisk. Jeg tænker på, hvem jeg var, før jeg blev studerende. Man vokser virkelig med rollen, har jeg i hvert fald oplevet. De mennesker jeg mødte, da jeg startede, er ikke helt de samme længere. De ligner næsten de samme, men de er skide voksne. De arbejder flere jobs på en gang. De bliver set som kompetente (!). Måske er de i deres første længerevarende forhold. Og når jeg så tænker på mig selv, er det ikke meget bedre. Ungdommens lal er blevet udskiftet med karriereminded-ness, man propper chiafrø i alt, for at holde sin krop sund og ung og man tænker generelt lidt mere over alting, end man plejer. Og før man ved af det, bliver man kaldt psykolog. For nogen af os i en alder, hvor flere først starter på et studie. Derfor bekymrer det mig, at det nu er umuliggjort for os studerende at holde pause fra vores obligatoriske 30 point pr. semester. For det lille sjæleransagelsespitstop er umuliggjort (for nogen af os først til næste sommer - sådan!). Så med mindre, man kan klemme genuin selvrefleksion ind i et presset dagsprogram med undervisning, læsesal, arbejde og det løse, så kommer der måske

lidt konflikter ind i billedet for nogen. Men jeg kender selvfølgelig ligeså lidt til fremtiden som alle andre. Måske bliver det slet ikke så slemt.

Hvad gør man så, når fremdriftsreformens kolde hånd byder én op til dans resten af ens studietid? Husker, at man også er andet end studerende, der skal leve op til alverdens pres. Fuck den perfekte krop. Fuck de perfekte cupcakes til instruktortimen. Fuck andres forventninger. Sæt dine egne behov i første række, når overskuddet glipper. Det er faktisk sværere, end man tror. Sig fra. Lav nogle semigode cupcakes, og tænk, at du havde det for fedt, mens du havde mig-tid med at male for første gang i seks måneder. Jeg tror, det bliver vigtigere at acceptere og give plads til sig selv, nu hvor man som studerende ligger under for nogle andre krav, og især, at man husker at holde fast i den man var før man blev en af dem, som børn kalder ”en voksen”. For måske havde den person fat i den lange ende på nogen punkter? Det er for fedt at være studerende. Man har virkelig meget tid, hvis man giver sig selv lov. Så giv dig selv plads til at være den studerende, som du gerne vil være. Du skal nok nå det hele alligevel!

Forskningsnyt

Forskningsnyt tekst: Helle Østergaard

At tale med fremmede gør dig glad Kilde: Scientific American

Tænk tilbage på sidste gang du var med toget, bussen eller sad i et venteværelse. Du har sandsynligvis ikke talt med andre pendlere eller patienter. Men i modsætning til, hvad vi måske går rundt og tror, kunne togturen have gjort os gladere, hvis vi talte med fremmede undervejs. I et forsøg er pendlere i Chicago blevet bedt om, enten at tale med en fremmed i toget, sidde stille alene eller bare gøre, hvad de normalt ville gøre imens de pendlede. Efterfølgende besvarede de et spørgeskema om, hvordan de havde det. Det viste sig, at de der talte med fremmede havde den rareste oplevelse og de der blev siddende alene havde den mindst fornøjelige oplevelse. Disse svar blev sammenlignet med en anden gruppe, som blot skulle forudsige, hvordan de sandsynligvis ville have det i hver af situationerne. Denne gruppe forestillede sig, at den mindst tilfredsstillende oplevelse ville være at tale med fremmede. På trods af at være sociale dyr, der nyder at engagere os med hinanden undgår vi altså at tale med fremmede. Men hvordan kan det være? Ifølge et opfølgende studie kan det være fordi vi fejlagtigt går ud fra, at fremmede mennesker ikke vil tale med os. For at ændre på dette skal vi nok bare række ud og forsøge – og så kan det blive lidt sjovere

at være pendlerstuderende.

Falske minder kan være biprodukt af hjernens evne til at se mønstre Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

Ny forskning fra Queen Mary University of London tyder på, at individer, der er specielt gode til at indlære regler og klassificere objekter ud fra fællestræk også er specielt tilbøjelige til at have falske minder. Denne falskhed i vores minder kan både bestå i mindre detaljer ved hændelser eller illusoriske minder af hele begivenheder. Disse ”fejl” i hukommelsen har for eksempel betydning for vidneforklaringer. Forskerne mener dog, at der kan være tale om en uundgåelig bivirkning ved hjernens adaptive evne til at se tendenser og placere objekter i forskellige kategorier når vi skal forstå verden omkring os. Lars Chittka, professor på QMUL, sagde: “Vores hukommelse er ofte overraskende upræcis, selvom vi typisk føler, at vi kan genkalde hændelser som de faktisk fandt sted. For eksempel vil vidner til et gaderøveri om natten beskrive forbryderen som en hætteklædt teenager, hvorefter det viser sig, at gerningsmanden var midaldrende og skaldet.” Studiets deltagere gennemgik to tests. En, der målte deres evne til at identificere associationer mellem grupper af ord og en test designet til at fremkalde falske minder af ord tilstede på en liste. Resultaterne viste, at deltagere, som var bedre til at gruppere ord i kategorier også havde større sandsynlighed for at udvikle falske minder, hvorfor forskerne

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt sesmæssige tilstand. Dette betyder, at man i plejen af Alzheimersramte borgere skal være lige så opmærksom på den subjektive følelse af velvære, som i plejen af borgere, der er kognitivt normaltfungerende.

Blinde har flere mareridt end seende Kilde: videnskab.dk

mener de to evner muligvis er forbundne. Chittka tilføjer, “På overfladen skulle man tro, at dannelsen af falske minder er uhensigtsmæssig for vores overlevelse, men historisk forskning tyder på, at falske minder ofte er dem der falder ind med tidligere lærte regler og kulturelle normer, hvilket kan være nyttigt. Vores forskning tyder på, at individer som er specielt gode til at indlære regler og klassificere objekter ved hjælp af fællestræk også er mere tilbøjelige til at have falske minder. Så ligesom optiske illusioner, kan falske minder være et biprodukt af vores hjernes smarte måder at monitorere verden på.”

Følelsen varer ved efter mindet er væk Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

Et nyt studie har vist at de følelsesmæssige påvirkninger, som mennesker med Alzheimers demens oplever, hænger ved i længere tid, end mindet om den situation, der har udløst følelsen. Dette betyder, at man både som pårørende og plejer må være opmærksom på, hvilke følelsesmæssige påvirkninger, man påfører den syge. Studiet benyttede sig af film, til at fremkalde enten triste eller glade følelser, og de Alzheimers ramte blev herefter udspurgt om filmen og deres følel-

En dansk undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Sleep Medicine, viser, at folk, der er født blinde, har langt flere mareridt end både seende og folk, som er blevet blinde senere i livet. Studiet viser, at gennemsnitligt 25 procent af blindfødtes drømme er mareridt. Folk der kan se har derimod kun mareridt seks procent af de gange, de drømmer. I et fire ugers forløb fulgte det danske forskerhold fra Københavns Universitet og Glostrup Hospital 11 personer, der er født blinde, 14, der er blevet blinde senere i livet, og 25 seende. Forskerholdet bad forsøgsdeltagerne om at notere, når de drømte, og hvad de drømte. Resultatet viste, at: • Folk, der er født blinde, ikke har drømme med visuelt indhold, og at 25 procent af deres drømme er mareridt. • Folk, der er blevet blinde senere i livet, derimod godt kan have visuelt indhold i deres drømme, men jo længere tid folk har været blinde, jo færre af deres drømme indeholder noget visuelt. Syv procent af denne gruppes drømme er mareridt. • Seende drømmer til gengæld som udgangspunkt i billeder og har kun mareridt seks procent af gangene. • Forsøgspersonernes mareridt omhandlede ofte en trussel fra dagligdagen. For eksempel havde blinde ofte mareridt om at blive kørt ned af en bil eller være pinlige i sociale situationer ved f.eks. at spilde en kop kaffe. Det kom dog bag på flere af de blinde deltagere, at de skulle have flere mareridt end seende.

»Det er ikke noget, der skaber problemer for deres hverdag. Og flere af dem var derfor også overrasket over at høre resultatet,« siger Amani Meaidi.

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Anmeldelse

Æ Ma’Anmeldesss

Tekst og foto: L ærke Vonsild Bork Mojn! A heje Lærke, å a æ, som så manne ande, lig flyt’ til Aarhus, å da a komme fra det helt sylige Jylland, (det, som naun et-geografisk-kjendt-mennske vi kål Tyskland), æ dæ langt hjem til det velkjendt å tryg. Å at vær sprung uj i æ liv som fattig studerende, æ dæ især jét element fra æ hjem, hvis mind oltins trænge sa på, når æ slutning af æ måendt nærme sa, å æ dankort æ tyndslidt: moes kø’grye. Manne saje, at ders moe lawe den bæest ma i æ verden, å det æ dæ sikket jen psykologisk forklaring å, men uanset hva, så tøs a nu alliwel at a saune æ laut å æ smach af muttis kjøkkenformåun. A ka haus jen auten for naun ti sijn, hvor vi sat ve æ boe å moe haj lawt flæskesteg til autensma, å da vi var færre med det, var dæ efelkach til ættema, å sån jet målti æ jo godt for æ butteliv. Men a æ jo et kommet helt herop bar for at forbliw i mit gammel liv. A æ nøj te at prøv nau nyt. Defor har a sat mæ for, at a wil find et spisestaj i æ by, hvo a ka find nau richte by-ma.

A haj højet om et staj, dæ heje “Haute Fritures” å da wil a gå hen og få mæ jet målti ma. A wej et hva a haj forstil ma, men æ staj var meje grillbar-agti end a haj troej. Æ boe var høij å dæ var små barstuel, som i hvert fald et måt haj værn minner i æ diameter. Dæ var richte hygle deind, æ stemning var afslappen å dæ var dæmpet baggrundsmusik, å man ku sit ve æ vinne å glo u å de folk dæ gik forbi. Æ menu var kort å præcis, å a haj da os æ mulighe for at vælg den dersens ’LeCoq dog’, som vist sku vær jen fin hoddok, men a lo’ mæ drach a dauns ret, som var lammekjø mæ ratatouille, salat å kartøffle. Det var alliwel os lidt by-agte, mæ det dæ ratatouille. Æ betjening var hurti å professionel, å kun 65,- for dauns ret gjoe, at a var glæjlig overrasket af æ portionsstørls. A troej, at æ bymennske spist små portione, men de her ku lig så godt væe blevn servert å æ laan. Fem-sajs stykke kjø, jen beskejn å enkel salat, jen go klat ratatouille å så jet hav af kartøffle! Æ lammekjø smacht som det ska, af lam, å det var os møje, a ku dog godt haj brucht jen klat hvijløgssmø elle lidt sovs te. Æ ratatouille var jo faktisk bar grynsache mæ tomatsovs, men den var richte go å fuld af smach, men æ salatblaj var lidt kejli og smacht kun godt på grund af æ dressing å’en. Æ kartøffle var lig som kartøffle ska væe, men dæ var kun mayonnaise te, hvor var æ sovs? Men oll’ i oll’ jen positiv oplevls. Hvis man et gije lav ma selv, å et har råj til det helt vild, ka man tesynlajn roule tag ind å Haute Friture å få jen ornle portion ma. I hvert fald nå æ lammekjø æ dauns ret. Fire u af sajs gummistæwle. Å welkomn te æ by!

Anmeldelse

GLOSER A: jeg Å: og/på Æ: er Naun: nogen et: ikke Kål: kalde Ætte: efter Jet/jen: et/en Oltins: altid Moe: mor Nau: nu Haus: huske Auten: aften Færre: færdig Efelkach: æblekage Ættema: dessert Butteliv: mave Kø’grye: kødgryder Troej: troede Minner: mindre Hygle: hyggeligt Vinne: vindue Laan: landet Kejli: kedeligt Oll’: alt Tesynlajn: tilsyneladende Roule: roligt Ornle: ordentligt

Udvalg

FAPIA-NYT Så er det nye semester skudt i gang! Vi har denne gang lavet kompendier i regnbuens farver, som de fleste af jer har afhentet på vores kontor. Vi har ændret vores åbningstider, så de fremover hedder

tirsdag – fredag fra kl. 12.30-13.15.

Mange af jer ved det sikkert; men ud over kompendiesalg og medlemsskaber, så sælger vi faktisk også kontorartikler! Kuglepenne, overstregningstuscher, ørepropper, sticky notes … You name it – vi har det meste, og endda til overkommelige priser.

Vi fungerer ikke som Natteravnene, men derfor kan vi godt hygge om jer og opfordre til sikker sex! Vi snakker selvfølgelig om de nye Fapia-bolcher med choko/mintsmag og Fapiakondomer (dog uden smag!), som mange allerede har stiftet bekendtskab med under rusugen! Det hele er ganske gratis og kan hentes på kontoret i åbningstiden. Vi dømmer ikke, hvis I en tirsdag middag mangler kondomer og bolcher asap! Som noget nyt har vi fået en kaffemaskine, hvor vi i åbningstiden serverer gratis kaffe til alle vores søde Fapia-medlemmer. Kom op forbi og få fyldt koffeindepoterne op, og tag en lille pause fra læsningen.

Udvalg På Facebook har vi lavet en gruppe til studierelevante jobopslag, hvor vi løbende opdaterer med nye opslag. Gruppen har allerede fået en del medlemmer, men for jer der ikke kender den, så meld jer ind i ”Studiejobs relevant for psykologistuderende på AU”.

Vores hjemmeside www.fapia.dk er stadig aktiv og opdateres jævnligt med vigtige informationer, referater, nye bøger klar til anmeldelse mm. Herinde kan man ligeledes finde ansøgningsskemaer, uanset om man er i udvalg eller bare har en rigtig god idé! Vores Fapia-fond kan søges af alle, og vi vil meget gerne støtte op om sociale og faglige tiltag der er relevante for de studerende. Frygt ej og fat pennen, hvis I går og overvejer noget lignende.

Feature

psykologityper Betragtninger fra en rus-uge Tekst: Solvej Olivia Maj Illustrationer: Rebekka DH

Som soon-to-be psykologistuderende under RUS-ugen, har der været rig mulighed for at gøre sig spændende observationer omkring sine nye medstuderende. Som det jo sig hør og bør hver eneste gang, en flok fremmede mennesker kastes sammen, dukkede der hurtigt nogle stereotyper op. Læs med her, og se, om du selv er en af dem:

Læsebrillen

Partyhatten

Det ville være synd at sige, at fest og farver er det, du går mest op i. Du identificerer dig i højere grad som værende en læsehest end en festabe, og da det godt kan virke som om, det er i drukkens tegn, at sociale grupper dannes i RUS-ugen, kan det føles som du drukner lidt i entusiastiske dansepiger med hænderne fulde af daiquiris, på evig jagt efter mandlige tutorer. Du sørger derfor ihærdigt for at skabe dit et image omkring din faglighed og store glæde ved læsning, så det kan veje op for den festånd, du ikke altid synes, du besidder. I pauserne ser man ser dig typisk med RUS-pjecen i hånden, og et yndet citat fra dig i ugens løb vil være noget i retningen af: ”jeg glæder mig bare så meget til at komme rigtigt i gang med fagene!”

Var der nogen, der sagte fest?! RUS-ugen er sandsynligvis noget, du har set frem til i vild begejstring helt tilbage fra den dag, du besluttede, at du ville tage en videregående uddannelse, og nu vil du simpelthen ikke gå glip at en eneste sekund af den! Du deltager i alt, hvad du kan deltage i, og du nægter at gå hjem før klokken mindst har passeret 03.00. Du drikker, skråler, danser, og stopper kun for at komme ud at ryge (gerne sammen med nogle af de smækre tutor-hunks). Man kan hele tiden høre dig, især, hvis der er drenge i nærheden, og det er altid dig, der har de bedste historier fra gårsdagens strabadser. Et typisk citat fra dig er: ”Ååårh jeg er smadret!” eller ”hvem skal med på til efterfest i byen i aften?!”.

Feature Lommekalenderen: Selvom du deltager i festerne på linje med alle andre, udviser du alligevel et nærmest umenneskeligt overskud, når det kommer til at påtage sig alverdens andre opgaver. Du organiserer med glæde en kontaktliste til holdet, sørger for at få pyntet holdets bord op til aftenens fest, melder dig selvfølgelig straks til hyttetursudvalget, og siger da heller ikke nej til at stå for at bage boller til morgendagens fællesbrunch oven i hatten. Din kalender er fyldt op med noter om småting, du skal have klaret, men det slår dig tilsyneladende ikke ud; intet lader til at stresse dig! I hvert fald ikke før næste uge, hvor du pludselig bliver bombarderet stof, der skal gennemlæses, og alle andre har en forventning om, at du selvfølgelig fremover står for at organisere alt det, der skal organiseres på holdet. Dit citat er: ”den kan jeg da godt lige klare!”, og du behøver derudover ingen særlige kendetegn: i løbet af den første dag, husker hele holdet dit navn.

De fodformede sko

er det ikke dit navn, man først lærer på holdet, men til gengæld bliver en heldig læsegruppes heltinde og faste søjle med din lidt mere modne tilgang til at starte på et nyt studium, og din brede indsigt i mennesker, der ikke kommer fra gymnasie-psykologi på c-niveau, men derimod fra det virkelige liv. Man kan kende dig på dine læsebriller samt behagelige påklædning, dit tålmodige smil, og den visdom, der lyser ud af øjnene på dig. Hvis du kan kende dig selv i en af de overstående stereotyper, er der kun tilbage at sige tillykke! Du er en ægte nyudklækket psykologistuderende! Som den opmærksomme læser måske har studset over, har jeg kun beskrevet de kvindelige studerende. Men bare rolig drenge, det er ikke fordi, I er blevet overset; tværtimod! Sagen er bare, at I alle sammen ser sådan her ud i vores øjne:

Du er hvad men vil kalde en voksen kvinde. Din interesse for psykologi har spiret lystigt igennem de seneste fem-ti år, hvor du har haft meget med mennesker at gøre i kraft af dit arbejde som for eksempel pædagog. Nu er tiden kommet til at tage springet, og vende tilbage til livet som studerende. Du spiser gerne med om aftenen et par gange i løbet af RUS-ugen, men så er det altså også tid til at vende snuden hjemad, hvor børn og opgaver fra arbejdslivet venter. Måske

Anmeldelse

Anmeldelse af koncert med the Sazzamone Cocktail Band Tekst: Pernille Melander Thorsen Foto: Lena Erhard

Som en afslutning på den første uge tilbage på den akademiske pind, holdt the Sazzamone Cocktail Band deres efterhånden obligatoriske koncert på Café Vestergade, en lun sensommeraften i Århus.

Fra start af, var der god stemning. Caféen summede af spænding og glæde, og på en måde var stemningen bare nostalgisk. Her sad vi for tredje år i træk og ventede på at høre nogen vi kendte spille sange, hvor vi kendte en del i forvejen. Og vi glædede os til det. Af og til kender man, personligt, de der bands, hvor det kan være lidt af en pligt at høre dem spille de samme sange om igen. Disse bands er ofte karakteriseret ved ikke særligt overdreven dygtighed, mangel på originalitet og måske et fokus på at få sangene overstået. Det er ikke tilfældet ved Sazzamone. Grunden til undertegnede, for gud hvilken gang, tropper op og hører dem spille, er, at de først og fremmest er overdrevent dygtige, har masser af overskud og kreativitet i deres performance og nyder at spille. Desuden er det altid pisse hyggeligt og der er lækre vibes hele aftenen. Allerede inden koncertens annoncerede start, var det tydeligt, at der ville blive pladsmangel. Undertegnede holdt to pladser til et par venner, der lige skulle tage vores opvask. Derfor måtte jeg ustandseligt skuffe ivrige stolejægere. Men det hele gik i længden; folk fik taburetter, caféen fik solgt nogle billige mojitos og så var der redt op til lækker caféstemning. Klientellet bestod af alt fra ca. 20-årige pseudoalternative poptøser til ca. 55-årige garvede, genuint kulturelle vestergadere – det er ikke et postulat, for jeg talte med dem. Klokken 22.04 slås de første toner an. Forsanger Ditte Lolks lækre r’n’b-stemme fyldte rummet og gaden, perfekt mixet og afbalanceret, og spænder legende og sikkert rundt i altspektret. Ditte komplementeres af blæserne, der fyldte Vestergade med en urban klang, der klæder en så traditionelt utraditionel fest- og cafégade, som Vestergade. Det er som om, det er lavet til den slags musik. Ikke noget umtji-bumtji her – sensuel, voksen storbymusik. Gitte, gruppens dynamiske guro, strålede gennem både lydbilledet og rent visuelt

Anmeldelse

med lækre, musiske detaljer, subtil og eksplicit musikalitet og en ovenud glædelig og stolt udstråling. Modige sangvalg, som Jarle Bernhofts Fly Away, understregede bandets overskud. Guitarist Morten Dahl Pedersen viste endnu engang en sindssyg feeling og stabilitet, så meget, at man kom helt i tvivl om, om Bernhoft live ville kunne udkonkurrere guitarekvilibristen, uden sine loops som støtte. Efter den store fascination i det første sæt, faldt man lidt ned. Man blev forvænt. Ligesom når man har været omgivet af smukke bjerge i en uge. Så er det mest baggrund. Men baggrunde kan også være lækre. De har trods alt en funktion. Og så kan samværet være i fokus. Det eneste jeg stod tilbage og savnede, var mere ukontrollabelt vildskab, som virkelig klæder så dygtige musikere. Når det er sagt, er de trods alt et party/coverband, og indenfor den genre, er de upåklagelige og laver det de skal med en usædvanlig sikkerhed og personlighed. Derudover var de blevet hyret til fire sæt. Det er meget. Til et bryllup eller en anden fest, er det fint, men som en almindelig koncert er det lang tid - i hvert fald, når man skal anmelde. Det er selvfølgelig ingen kritik af bandet, men det gjorde en decideret musikanmeldelse sværere at lave. Normalt vil man sidde, lyttende og observerende, men når man skal lave en anmeldelse af 4*35 minutter, bliver det en noget anden oplevelse. Så ender man med at nyde det som behagelig og fængende baggrundsmusik til en god aften. Derfor handler det i sidste ende om, om de satte en fest i gang på Vestergade den aften. Det gjorde de. Adskillige forbipasserende gav sig hen og dansede løs til Sazzamones soul/funktoner. Så kender du nogen, der skal holde bryllup, 30-års eller en anden stor fest, så kan de anbefales. De er røvsikre, de leverer og de skaber fantastisk stemning. Man kan nærmest ikke sige, at det nye undervisningsår er gået i gang uden en rigtig Sazzakoncert!

sssssssssssssssss

Event-update

Eventkalender Af Laura Jakobsen

9.-19. oktober I disse dage løber Aarhus Gastro Week af stablen med et særligt godt tilbud på 13 restauranter i byen, nemlig en tre-retters menu for kun 250 kroner! Restauranterne er: Café Hack, Ferdinand, Hotel Royal, Malling Kro, Mefisto, MellemRum, Miró, Nordens Folkekøkken, Norsminde Kro, Restaurant ET, Restaurant Pondus, Substans og TGV Café. Bestil billet på lidtmere.dk/gastro.

14. oktober Klokken 16 på Hovedbiblioteket inviterer bibliotekspersonalet og andre litterære mennesker til BookTalks, hvor de vil præsentere deres egen favoritudgivelse fra 2014. Publikum vil

Nyheder

desuden få muligheden for at dele deres bedste læseoplevelse med resten af forsamlingen.

24.-25. oktober Kursusgruppen på PI afholder kursus i konflikthåndtering. Se mere på deres Facebookside og køb en billig billet til et spændende kursus! 25. oktober Tag i Musikhuset klokken 15 og oplev forestillingen ’Små Kata strofer’ af Paolo Nani. Forestillingen er meget personlig og tager udgangspunkt i Nanis egne personlige manier. Den handler på humoristisk vis om, hvordan vores indgroede mønstre i hverda- gen kan udvikle sig til små ulykker og katastrofer 28. oktober Klokken 14-17.30 kan du komme til en spændende workshop om at skabe muligheder for sig selv som psykolog. Det er arrangeret af kursusgruppen i samarbejde med Studenter- væksthus Aarhus og vil kun koste 35 kroner! Mere info kan findes på Facebook.

Fokus

Den ultimative Aarhusguide: Tekst: Ida Abildtrup & Sigrid Berggren Kære tilflyttere og folk fra Odder. Velkommen til Aarhus. Provinsby med storhedsvanvid. Europæisk kulturhovedstad anno 2017. Vi har sparet Å’et væk og giver jer nu, i mangel af en officiel kanalrundfart på åen, den ultimative Aarhusguide. For selvom Festugen aka Randersugen er ved vejs ende, så skal I ej fortvivle, der er stadig masser af fest i Aarhus.

1. OliNico: En vaskeægte gastro grillbar, hvor man kan spise lækkert for en slik. Vi kan i særdeleshed anbefale deres Moules Frites. Man skal dog være opmærksom på at væbne sig med tålmodighed, da der ofte er en hob af sultne mennesker. 2. Score-Føtex: I 2013 blev Føtex Food kåret til ”Byens bedste flirtested” af AOA. Denne yderst misundelsesværdige titel forsøger de at opretholde med deres nyeste tiltag: indkøbskurve, der tilkendegiver din civilstatus. Dermed undgår du at bruge unødvendig tid og energi på at macce på allerede optagede kunder i kolonialafdelingen. Ps. De har også mad. 3. Frederiksgade: Et sandt mekka af kebabbarer og det ideelle sted, når dine junk-cravings melder sig ud på de sene nattetimer. 4. Drudenfuss: Fråderen hipstermad og fråderen hipstermennesker. Du kan få refillkaffe til billige penge og derved sidde en hel dag og kigge på mennesker. For mennesket er jo trods alt en social art, når det selv vælger at opsøge det. Som Høghen ville sige det. 5. Aros: Aarhus kan være forvirrende, og står du en mørk nat og græder, fordi du er faret vild, kan du blot kigge på Olafur Eliassons mesterværk. Så vil regnbuen lede dig hjem, som Nordstjernen

Fokus ledte hyrderne. 6. Heidi’s Bier Bar: Hvis du har spottet en sød psykologimus i kantinen, er Heidis et oplagt sted at lede efter din udkårne, da KC <”3 har fået en aftale i hus med stedet. Og skulle du ende med en brutal afvisning, kan du altid drukne dine sorger i Jägerbombs eller få dine aggressioner ud ved at hamre søm i et bræt. 7. Øst for Paradis: Har du brug for lidt kultur i en grå og kedelig hverdag, kan vi varmt anbefale den kreative klasses højborg: biografen Øst for Paradis. Slap af med en arty farty film og økologisk daddelguf. Fun fact: Engang var Paradisgade Aarhus’ svar på Istedgade. 8. Hos Anton: Hvis nogen entusiastisk tilbyder dig et “Aarhus-sæt”, for eksempel i de dunkle kroge ”Hos Anton”, vil vi blot gøre opmærksom på, at det indebærer en Ceres Top og en Arnbitter. 9. A-bar: Hvis du som russer er led og ked af at føle dig som den lille og uerfarne, kan du med fordel slå en smut forbi A-bar. Her er der sikker garanti for kuvøseguf, der med store øjne vil sluge dine beretninger om universitet råt. 10. Café Globen Flakket: Som psykologistuderende har du jo et utal af ”fridage” i løbet af ugen, så hvorfor ikke tage til brunch på Globen og spise dig halvt fordærvet i svin, pandekager og sirup i overflod. Disse adresser blev skåret væk på kortet, men I skal dog ikke snydes for dem: 11. Ikea: Når måneden går på hæld, og dit køleskab er gabende tomt, er Ikea en sikker vinder. Spis köttbullar en masse og drøm dig tilbage til Pippis hjemland. 12. Train: Aarhus’ største koncertsted slår dørene op for et bredt udvalg af kunstnere, så hvad enten man ”ik har lavet penge, men damer” eller egentlig bare har lyst til at løbe hjemmefra sammen med Sui Sui, så holder Train 100 p.

Fokus

Den ultimative Aarhusguide - fortsat Til de boligsøgende Som desperat tilflytter uden tag over hovedet kan man let lade sig forblænde af diverse boligopslag, der lover guld og grønne skove. Derfor vil vi blot være behjælpelige og pointere visse risici ved følgende områder: Gellerup: Kendt i daglig tale som ”Ghettoen”. Som Johnson ville sige, er det her, ”biler bliver skraldet, uden at alarmen begynder at pive”. De kan dog bryste sig af at sælge byens bedste kebab i Bazar Vest.

Tilst: Danmarks svar på Østeuropa før jerntæppets fald. Området 8381 byder på romantik på Jensens Bøfhus og det tilstødende 8210 har fostret en hel generation af de danske hiphoppere. L-O-L-O-L-O-L-O-L-O-C.

Skjoldhøjkollegiet: En samling yderst charmerende betonklodser med en konstant aroma af hengemt vasketøj. Dog er deres fredagsbar et rent eldorado, hvis man som psykologistuderende mangler empiri for sine teorier om diverse patologier.

Aarhus Ø: En hamrende fin idé i teorien, knap så god i praksis, da lejlighederne står gabende tomme og ligger forholdsvis afsides. Læg samtidig mærke til den lille detalje med Ø’et her midt i alt det internationale.

Fokus

Undgå: • Klostertorv på en mørk og stormfuld aften. • At bevæge dig gennem Skolegade en fredag, lørdag eller søndag morgen, med mindre du vil have din cykel punkteret af glasskår og dine sko tilsølet i bræk. • At lade dig nedkøle i springvandet ”Agnete og Havmanden”, da der har floreret diverse rygter om et heftigt indhold af klamydia. • Mølleparken: Med mindre du skulle få en pludselig indskydelse til at give systemet fingeren. • At lægge en sirlig makeup for derefter at cykle op af Ny Munkegade i rask trav. • Den Hvide Hest i Jægergaardsgade. Aarhus’ ”hvideste stolthed”.

NB. Det her er den censurerede version, for at få de rigtig juicy tips om Aarhus, skal du være mere end velkommen til at kontakte Sigrid eller Ida.

Essay

Sjov med Haikudigtning

Gæt en lidelse Tekst: Glenn Møldrup

Haikudigtningen udsprang i japansk litteraturhistorie i 1600-tallet. Særligt kendetegnende for denne måde at udtrykke sig på, er de specifikke formelle krav. Et haikudigt skal nemlig bestå af sytten stavelser fordelt på fem-syv-fem, eller i tre mora. Traditionelle haikudigte skrives i nutid og omhandler naturen. I denne- og følgende udgaver af Psyklen, vil jeg forsøge mig med haikudigte omhandlende psykiske lidelser. Om dette er ladsiggørligt, må tiden vise, men du, kære læser, er mere end velkommen til at gætte med.

Psyklenlæsere kender I til følelsen? gæt nu bare med… nattøj klokken fem spekulerer i tanker bakterier og vira regnen mod ruden bliver det mon koldt i nat? - og syg i morgen? stop! vil man råbe tal med en, spis en pille - og jeg strammer til bliver der mon fred? bliver det mon lyst igen? - så tågen letter rødgule knopper apoteksdamen igen bylder i halsen livet på standby fanget i tvangens spind hvor ingen ser med

Find svaret på side 29

Anmeldelse

Sov godt! Anmeldelse af At overvinde søvnløshed af Colin A. Espie Tekst: Gitte Malene Berle Falsig Det er første gang, at jeg beskæftiger mig med en selvhjælpsbog, og det var derfor med en lang række forbehold, at jeg gik i gang med at læse denne guide til at overvinde søvnløshed vha. kognitiv adfærdsterapi. Jeg skulle i forbindelse med en eksamensopgave vide noget om søvn og dens indvirkning på menneskets funktionsevne, og jeg erfarede hurtigt ved den første orientering i bogen, at Colin A. Espie er en specialist inden for området, og at jeg gennem denne bog ville kunne lære en hel del om søvnløshed og behandlingen heraf. Espie er professor i klinisk psykologi og direktør for søvnforskningslaboratoriet ved University of Glasgow. De beskrevne metoder er præsenteret, som Espie ville gøre det for en patient i sin klinik. På den måde gøres bogens redskaber til et virkelighedsnært billede af, hvordan søvnløshed behandles af førende forskere og klinikere. Dette skal samtidigt gøre bogen til et virkningsfuldt redskab i kampen mod søvnløshed. Naturligvis kan bogen ikke tage hensyn til de personlige forhold, læseren måtte være præget af, og det anbefales derfor at bruge bogen som supplement til et terapeutisk forløb med en psykiater, psykolog eller psykoterapeut. Om rådene i bogen virkelig har nogen effekt, kan jeg med gode grunde ikke sige, da jeg ikke selv lider af søvnløshed, og derfor ikke har fulgt det 6-ugers program og de konkrete skemaer, lister mv., der foreslås i den tilgang, bogen præsenterer. Bogen har dog gjort mig opmærksom på, hvordan man skaber god ”søvnhygiejne” samt hvilke faktorer, der fordrer den bedste søvn. Med andre ord kan bogen fungere som guide til, hvad man skal gøre, når man engang imellem ikke kan falde i søvn eller pludselig vågner midt om natten, og Ole Lukøje er over alle bjerge. Samtidigt skuffede bogen ikke, hvad angår viden om søvn og søvnløshed. Espie beskriver nemlig grundigt de normale variationer i søvnen, dårlig nattesøvn og søvnløshed samt konsekvenserne af søvnløshed på et grundlæggende niveau og i et letfordøjeligt sprog. En anbefalingsværdig læseoplevelse!

At overvinde søvnløshed Colin Espie ISBN: 9788779558014 Udgivelsesår: 8/4/2011 Udgave: 1 Sider: 223 sider, Indbundet af

ssBilleder fra sensommeren p책 PIss

Avatarer p책 rustur

Idyl p책 rusturen

sssssssssssssssss

Enkelte billeder fra slikologifesten

Psyklen Undersøger

Psyklens store bananflueguide

Bliv Lord of the Flies! Tekst: Louise Randers

Bananfluen; en gullig og rådden terrorist på kun 3-4 mm der går i alt fra gamle lig til indtørrede pletter af tomatkoncentrat. Den horer i dit køkken og spiser din mad, som den samtidig benytter som lagerplads til sit afkom. Med andre ord er der mange gode grunde til at erklære bananfluen krig. Ligesom Kählervasen (der findes i samtlige århusianske vindueskarme) vil du, når du først har fået øje på den, opdage flere og flere, indtil du pludselig er en del af et paranoidt spil, hvor dette enerverende objekt blot formerer sig omkring dig. Du vil sandsynligvis opleve en form for magtesløshed ift. både overeksponerede vaser og fluer, men når det gælder bananfluen, er der heldigvis råd at hente. Dyret er nemlig et spejl på dine køkkenvaner. Brug ikke din energi på at skrive hademails til supermarkederne grundet deres ringe hygiejne i grøntafdelingen. Det er nemlig en myte, at man tager fluerne med sig hjem på sin nyindkøbte frugt iflg. flueekspert Thomas Pape. Forsøg i stedet at kanalisere dine fluefrustrationer ud gennem en aggressiv og fascistisk rengøringsattitude i køkkenet. Følges nedenstående råd lover Psyklen, at dine fluer forsvinder ligeså hurtigt som Kop og Kandes lager af Kählers jubilæumsvase:

• Gå ud med skrald (hver dag) • Gør rent (på alle overflader – især inde i skabet med skraldespanden) • Undgå et varmt og fugtigt miljø (luft ud, tør våde overflader af og vand dine planter i underskålen) • Få en lukket skraldespand • Skift ofte karklud og viskestykker • Opbevar frugt og grønt i køleskabet • Overvej om planter og urter i køkkenet er nødvendige (de kan lægge æg i jorden) • Smid tom emballage ud med det samme (især øl og vin – det gærer) • Glem ikke madrester i vasken • Dræb(!) fluerne, når du ser dem (selvom det er fristende blot at baske dem væk)

Psyklen Undersøger Denne nultolerance-tilgang vil hurtigt gøre mirakler for dit køkken, og du vil igen kunne have dit hjem i fred. Er ovenstående råd en tand for uoverskuelige til en travl studerende som dig? Prøv Psyklens miljøvenlige, effektive samt ikke-støjende Bananfluefælde!

1. Find en tom flaske eller et tomt glas, som vist på billedet. 2. Hæld balsamicoeddike i bunden og et lille stykke banan. 3. Læg film eller sølvpapir over og prik et lille hul i toppen. 4. Bøj filmen/sølvpapiret ned som en tragt med hullet nederst. 5. Voilà! Fluerne dør som.. fluer Holder fluerne endnu fest i dit køkken efter at have fulgt ovenstående råd? Flyt.

Held og lykke med din jagt mod plageånderne!

ssssssssssssssss 25

Udvalg

Psykologisk Studiecafé Går du på første semester på Psykologi og tænker, det hele kan virke både spændende og nyt, samtidig med at du prøver på at gennemskue Ken Wilbers Kvadrantmodel? Psykologisk Studiecafé er et tilbud om hjælp og vejledning målrettet netop dig. Initiativet bag foretagendet kommer fra to ældre studerende, som begge har en stor lyst til at formidle glæden ved psykologistudiet. Maja og Rasmine vil under forløbet agerer som en slags mentorer, eller faglige sparingspartnere. Princippet er simpelt: mød op som dig selv eller med din læsegruppe, fat tavlekridtet og skriv jeres navne op på tavlen i lokalet, hvorefter mentorerne vil gå rundt fra bord til bord med kyndig vejledning og godt humør. I kan træffe pigerne én eftermiddag hver anden uge. Information om tidspunkt og lokalitet bliver løbende annonceret på Studiecaféens Facebook-side. Relevante spørgsmål, man kunne stille i caféen, kunne eventuelt være vedrørende: - Gode råd i forbindelse med eksamen og eksamensperioden - Skriftlige og mundtlige oplæg på instruktorholdet - Svære tekster - Og ALT mellem himmel og jord

I skrivende stund, ville jeg ønske, et sådant arrangement havde fandtes, da jeg i sin startede på Psykologi. Men sådan går det jo, at nogle er mere heldige end andre. Mød op, hvis du har lyst. Jeg ved, pigerne glæder sig meget til at møde dig!

Nyheder

Nyt fra Psykologisk Institut

Det er riddertid igen på Psykologisk institut Kilde: psy.au.dk

To nye riddere af PI! Den 30. september blev det offentliggjort, at både professor i Udviklingspsykologi, Dion Sommer og professor i Klinisk Psykologi Esben Hougaard slås til ridder af Dannebrog den 10. november i år. Det er aldrig før sket, at to ansatte på Psykologisk Institut har modtaget ordenen samme år, så det er en særlig fornem begivenhed. ”Jeg blev meget overrasket, da jeg fik beskeden – hvorfor lige mig? Der er da mange andre, som så også skulle have den… og jeg fik hurtigt tanken om at, nej, hvorfor skulle jeg tage imod det? Jeg er jo ikke særlig kongetro. Men da jeg så fandt ud af, at indstillingen kom fra universitetet, som sørger for at formidle det videre, ja, hvorfor så ikke opfatte det som et klap på skulderen fra mit universitet? Og når jeg så det i det lys, blev jeg glad for det”, fortæller Dion Sommer. Ifølge psy.au.dk går hobbybryggeren, Dion Sommer, nu i tanker om at lave en Korsridderøl. udnævnelsen. Esben Hougaard modtager ridderkorset med baggrund i mange års ansættelse på Psykologisk Institut, hvor han har ydet en stor indsats inden for sine centrale forskningsområder: Psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi, angst og depression. Derudover har han siden 2010 været formand for Ph.d.-programmet ved Psykologisk Institut og har været formand for Forskningsenheden for Psykoterapi. Han har skrevet over 100 publikationer og en række bøger, bl.a. selvhjælpsbogen: ”Kognitiv behandling af socialfobi og panikangst” og bogen: ”Psykoterapi – teori og forskning” ”Jeg var beæret over at blive indstillet og meget glad for det”, fortæller Esben Hougaard til psy.au.dk, og glæder sig til at modtage korset og takke dronningen for hæderen. Psyklen er meget stolt af endnu engang at se en så fornem og sjælden anerkendelse af vores dygtige undervisere!

De to nyudnævnte sirs af PI

Politik

Studienævnets bemærkninger til forårets evaluering af undervisning

I studienævnet har vi diskuteret evalueringerne af forårets undervisning og hvordan de skal bruges fremadrettet. Evalueringerne bliver sendt til de enkelte undervisere, men også til studienævnet, der i givet fald kan samarbejde med de enkelte undervisere ift. en udvikling af fagets form, indhold og eksamensform alt efter hvad problematikken måtte bestå i. Flere gør opmærksom på at forvirring omkring digital vs. ikke-digital eksamen, samt nedbrud af IT-systemer ifbm. eksamen ikke er hensigtsmæssigt. Vi er helt enige. Ift. digital eksamen er den overordnede strategi på AU at alle eksaminer skal digitaliseres, og dette skal vi naturligvis også følge på PI. Netop derfor skal systemet virke, der skal være tilstrækkelig hjælp osv. Vi vil derfor fremadrettet være særligt opmærksomme på at dette er på plads, så vi undgår forårets dårlige oplevelse. Ift. tilrettelæggelsen af undervisningen i de enkelte store forelæsningsfag ser vi svar der peger i flere forskellige retninger. Det er godt med klarhed ift. eksamen fra starten, men samtidig betyder det at fordybelse i fagets kerne måske svigtes pga. eksamensfokus i undervisningen. Der efterspørges endvidere overblik og sammenhæng ift. et fag, men et sådant overblik skal kunne fange de studerendes niveau i højere grad, de må ikke hægtes af, abstraktionsniveauet skal ramme plet for flere, men uden at der blot bliver tale om en gennemgang af pensum. Disse ønsker ses f.eks. ift. Kognition og Indlæring, Biologisk og Evolutionspsykologi. I den forbindelse er det vigtigt at diskutere hvad undervisningen skal fokusere på, f.eks. at undervisningen ikke blot har til formål at gennemgå pensum, men at det også er vigtigt at undervisningen tager afsæt i pensum og går udover, så de studerende udfordres til selv at arbejde videre med stoffet. Denne balance er vigtig at fastholde uanset undervisningsform. Der er også flere der diskuterer sammenhæng mellem eksamensform og undervisning. Dette er også en problematik vi generelt forsøger at have fokus på. I den forbindelse vil der fremadrette ske ændringer på både Klinisk Psykologi 3. semester og Psykiatri, hvor nye, og forhåbentlig, mere relevante eksamensformer introduceres. Samtidig er det også vigtigt at vi i løbet af studiet bruger forskellige eksamensformer og 7 timers eksamen på de 3 grundfag på bachelordelen er en af de måder hvorpå vi kan sikre denne diversitet. Vi har også iværksat en ny studieordning tilpasset Studiefremdriftsreformen, hvilket betyder at evolutionspsykologien reintegreres i Social- og Personlighedspsykologi, mens Biologisk udvides og ændrer navn til Neurovidenskabelig Psykologi. Ift. seminarer på både bachelor og kandidat er der meget forskellige oplevelser af undervisningen, og til dels et ønske om ensretning i indhold/form/omfang. Dette ønske forstår vi godt, men samtidig bør der også være mulighed for at de enkelte underviser selv vælger hvordan der arbejdes med faget. Diversiteten i indhold/form fremgår i høj grad af beskrivelsen i

Politik kursuskataloget og man vil her kunne se hvad undervisningen vil have som fokus. Det sagt, så skal der naturligvis være en rimelig ensartethed ift. arbejdsbelastning på de forskellige hold, og derfor vil underviserne også få en kopi af denne skrivelse, således at de gøres opmærksomme på problemet. Ikke kun i deres egen evaluering, men også ift. det overordnede billede. Vi ser på tværs af flere fag, at enkeltpersoner blandt underviserstaben kommer i fokus i evalueringerne. I sådanne situationer tager Studienævnet konkret affære ved, at studielederen tager en personlig samtale med pågældende. Dette for at hjælpe den enkelte underviser til at udnytte sin viden på den bedst mulige måde ift. at de studerende skal have udbytte af undervisningen. Derudover er der mange af jer, der tilkendegiver at der er mange gode momenter i undervisningen, trods de ovennævnte knaster. Især fremhæves at godt tilrettelagt instruktorundervisning er en stor styrke, inddragelse af praksis, samt praktiske øvelser til at støtte undervisningen giver begge et godt udbytte. For studienævnet er fokus en god evaluering, men denne evaluering skal gerne sikre at kvaliteten i vores undervisning bliver stadigt bedre. Vi er derfor glade for alle jeres tilbagemeldinger, og håber på at stadigt flere vil give deres besyv med. Især giver de kvalitative kommentarer ofte stof til eftertanke og med en konstruktiv tilbagemelding ofte også anledning til refleksioner hos underviseren, der som I kan se af ovenstående kan lede til f.eks. nye

Henvendelser til Studienævnet Ansøgninger til studienævnet sendes per mail til Uddannelsesrådgiveren for Psykologi, Hanne Falsig haf@au.dk Formular til ansøgninger findes på mit.au.dk Uddannelsesrådgiveren for Psykologi har kontor i:

Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C, Bygning 1443, lokale 123 Studienævnet mødes ca. én gang om måneden i semestret, men mange ansøgninger vil blive behandlet imellem møderne. Har du spørgsmål, som du ønsker drøftet i studienævnet, kan du henvende dig skriftligt, eller du kan rette henvendelse til studienævnets næstformand, der efter aftale med studielederen vil tage sagen med på dagsordenen.

Svaret på månedens haikudigt er: OCD Følg med i næste måned og se, hvad der bliver månedens poetiske lidelse

Feature

Kapsejlads 2014

Hvad fa.... Tekst og foto: Louise Ran

te?! e k s r e d , e ig l t e var d

ders

Traditionen tro var omkring 20.000 feststemte unge mennesker troppet op i Universitetsparken en forårsfredag for at overvære deres helte bælle øl hurtigere end modstanderne.

Igen fik Monte Carlo-drengene æren af at guide parken sikkert igennem det årlige virvar af nøgenhed, konfetti, udefinerbare kostumer og tørstige mennesker.

Der herskede dog

alligevel stor kaos og forvirring allerede

1. heat, da K apsejladsens helt store overSiffos (Folkesundhedsvidenskab), gjorde sig bemærket. Hvad fa… var det lige, der skete?! i

raskelse,

Det hele startede jo egentlig ganske fint. Det var lunt og næsten skyfrit trods en dyster vejrFormiddagsnoter udsigt. Psykologi var stået tidligt op, kasketter(pænt, nydeligt, næsten ædru) ne lyste om kap med forårssolen, havde fået nogle ganske udmærkede pladser (selvom Jura havde tilranet sig vores sædvanlige spot!) med god udsigt til den forestående sejlads. En sejlads man som psykologistuderende kunne være ganske fortrøstningsfuld omkring. En 3. plads forrige år, en 2. plads sidste år. Måske 2014 skulle være det år bækkenet landede i favnen på Psykologi? Alt i alt: Humøret var højt, promillen ligeså. Procenterne i blodet skulle vise sig at have en præventiv effekt mod potentielt dårligt humør, da skyerne ved middagstid begyndte at trække sig sammen over Aarhus. Folk så ikke ud til at lade sig gå på af den store byge, der væltede nedover mængden kl. 12.30. I lyset af de senere begivenheder, kan man nu regne sig frem til, at bygen selvfølgelig var et varslingstegn. Slaget mellem Økonomi, Medicin, Idræt og Folkesundhedsvidenskab skulle vise sig at blive skæbnesvangert og ryste især Medicin og Økonomi i deres grundvold. Ærkefjenderne fik sig begge en overordentlig lang næse, da Folkesundhedsvidenskab snigløber alle og får en meget overraskende sejr i 1. heat. Det tyndede hurtigt ud på Medicinbakken, og rygterne siger, at medicinerne skyndte sig tilbage til deres fæstning for at lægge

Feature

Eftermiddagsnoter (OBS! Bemærk K aspers uofficielle annoncering af Awesome Man) drop med antidepressiva på hinanden. I 2. heat så man en yderst skarp præstation fra Statskundskab, som vandt en knusende sejr. Jeg behøver ikke nævne, hvem der hev sejren hjem i 3. heat. Meget velfortjent. Finalen bestod i år af overraskelsen Folkesundhedsvidenskab, et veloplagt hold fra Statskundskab og et stærkt og stabilt hold fra Psykologi. Trods store kraftanstrengelser ville skæbnen ikke, at det blev i år, at Psykologi løftede bækkenet til jubelen af eftermiddagsfulde studerende. Det blev derimod Statskundskabs velforberedte hold, der fik den ære, hvilket man kun kan unde dem. De var virkelig gode i år! Dagen blev altså en meget dramatisk og spændende én af slagsen, og det bliver kun endnu mere spændende til foråret, hvor der helt sikkert venter flere og nye bagangreb fra studier, man end ikke anede eksisterede. Èn ting slog denne brogede omgang Kapsejlads fast:

Giganternes tid er forbi – det er tid til overraskelser på sejrsskammelen!