Forskningsnyt

Katrine Kromann Brandt, 5. semester

Uforståeligt, uvist og ensomt at være coronapatient

Kvalitativ forskning tager ikke meget plads på pensum her på PI, og det er da heller ikke så ofte, at det tager spalteplads i forskningsnyt, men det gør det denne gang. Et nyt dansk kvalitativt studie, der dog ikke er udgivet endnu, fordi det lige skal igennem peer review, har undersøgt, hvordan en gruppe coronapatienter oplevede det at være syg med COVID-19. Studiet er udført af fem forskere fra Rigshospitalet, som gennem interviews med 15 patienter har fået et indblik i det at være coronapatient. En af forskerne bag fortæller, at man var interesseret i at høre om, hvad patien- terne tænkte, følte og gjorde, da de var syge bl.a. for at kunne yde den bedste hjælp til coronapatienter under og efter deres sygdomsforløb.

I studiet er der blevet identificeret tre temaer, der går igen i patienternes udsagn. Det første er en vantro over, at man rent faktisk er syg med COVID-19. En af forskerne fortæller, at flere patienter gav udtryk for, at de ikke kun forstå, at netop de var blevet smittet. Det andet tema, der går igen, er, at uvisheden omkring sygdommen opleves som en udfordring. Den manglende information hos patienter og til dels personalet på hospitalet, gjorde det endnu sværere at håndtere, at man var syg. Uklare behandlingsstrategier og et uforudsigeligt sygdomsforløb medvirkede til at vanskeliggøre dette yderli- gere. Undersøgelsens tredje tema går på, at ensomheden ved at være isoleret som coronapatient er rigtig hård. Følelsen af ensomhed gik igen både hos patienter, der var hjemme, og dem, der var indlagte på et hospital. For selvom man på hospitalet havde omgang med mennesker, blev deres menneskelighed og karaktertræk skjult af værnemidler, der gjorde det svært at skelne mellem dem.

Udsagnene fra studiets deltagere peger dermed på, at det at være syg med COVID-19 kan ledsages af nogle psykiske føl- gevirkninger, der kan kræve, at der efterfølgende bliver taget hånd om dem. En af studiets forskere opfordrer bl.a. til, at man opretter et tilbud til danske coronapatienter, der ligner det, man tilbydes efter at have været indlagt på intensiv afdeling.

Kilde: Videnskab.dk

Illustrationer: Anine Roth Jacobsen, 5. semester

Er blyanten virkelig mægtigere end tastaturet?

Med undtagelse af de studerende på 1. semester, har vi alle stiftet bekendtskab med Mueller og Oppenheimers artikel med det fængende navn ”The Pen Is Mightier Than the Keyboard”, hvor de finder, at stude- rende, der tager noter i hånden, præsterer bedre på konceptuelle opgaver ift. stude- rende, der skriver noter på computer.

I et nyt norsk studie studie stiller man igen spørgsmålet, om blyanten er overlegen. Forskerne ville undersøge implikationerne af brugen af IT i undervisningen ved at se på, hvordan processerne bag skrivning i hånden og på computer viser sig i hjernen. Man vil således undersøge, om hvilken som helst motorisk aktivitet faciliterer læring, eller om de to måder at skrive på ledsages af forskellig hjerneaktivitet. Studiets deltagere blev af tre omgange præsenteret for 15 ord, der blev vist et ad gangen. De skulle så skrive ordet i hånden og på et tastatur og tegne det. Imens de udførte opgaverne blev deltagernes hjerneaktivitet målt med high-density electroencephalogram. Man fandt, at aktiviteten i hjernen er forskellig i de tre gengivelser af ordet, og at det at skrive i hånden er associeret med mere aktivitet i de områder af hjernen, der forbindes med sensoriske og motoriske processer. Ved skrivning på et tastatur fandt man ikke samme grad eller type af aktivitet. Den type af aktivitet, som forskerne identificerede under skrivning i hånden, er tidligere blevet forbundet med bedre arbejdshukommelsespræstation og indkodning af ny information, og derfor argumenterer forskerne bag studiet for, at deres fund indikerer, at skrivning i hånden kan være fordelagtigt for læring.

Så måske er blyanten virkelig mægtigere end tastaturet, og måske skulle flere af os studerende gribe fat om blyanten, når vi sidder til forelæsning. Det er i hvert fald, hvad forskerne bag studiet konkluderer. De anerkender dog, at IT i undervisningen nok er kommet for at blive, og at det også har visse fordele, og derfor opfordrer de afslutningsvis til at skrivning i hånden og IT begge anvendes til det, de nu egner sig bedst til.

Kilde: Askvik E. O., van der Weel F & van der Meer, A. L. H (2020). The Importance of Cursive Handwriting Over Typewriting for Learning in the Classroom: A High-Density EEG Study of 12-Year-Old Children and Young Adults. Front. Psychol., 11:1810. doi: 10.3389/fpsyg.2020.01810