Bachelor: Er der noget galt i Danmark

Er der noget galt i Danmark?

Indsendt: Mette Milling, 7. semester

Det mente John Mogensen i hvert fald tilbage i 70’erne. I disse dage er der heftige debatter om selvsamme spørgsmål. Nogle mener, at der er noget helt galt med at aflive alle mink, mens andre føler, at der er noget helt galt med ikke at gøre det. Men hvorfor kan man mene noget forskelligt om, hvad der er rigtigt at gøre, når man argumenterer ud fra de samme fakta? Her giver moralpsykologiens overvejelser om værdier, filosofi, tanker og følelser nogle spændende vinkler på, hvordan vi kan forstå de samfundsdebatter, der er for tiden. Jeg oplever moralpsykologien som et lidt overset emne. I løbet af mit arbej- de med emnet under bachelorforløbet, dykkede jeg ned i en spændende og lidt anderledes del af psykologien end det, vi normalt ser på pensum.

Moral er et omfattende og komplekst fænomen, der danner rammen for, hvordan vi oplever noget som rigtigt og forkert. Moral opstår ikke i isolation, men er et psykologisk fænomen mellem mennesker i gensidigt afhængige relationer. Vores moral er derfor blevet en central del af den måde, vi fungerer med andre på, og den former og påvirker os gennem vores tanker, adfærd, følelser og selvopfattelse. Moralpsykologi er særlig i den forstand, at man ikke kun forholder sig til psykolo- giens deskriptive påstande om, hvordan moralske vurderinger udføres, men også beskæftiger sig med det normative indhold af god moral og det metaetiske indhold af moral. Filosofisk stillingtagen er nødvendig for de moralpsykologiske teorier, der ønsker at beskrive moralske vurderinger, og hvordan vi forbedrer dem. Moralsk ageren kan ligefrem ses som en særligt menneskelig kvalitet, der ikke findes hos andre dyr.

Lawrence Kohlberg definerede moral gennem retfærdighed og hvordan mennesker bør omgås hinanden. Det repræsenteres bedst som en kognitiv, bevidst tænkning i spændingsfeltet mellem ret og pligt. Individet har ret til at handle med autonomi og selvbestemmelse, men er omvendt også forpligtet til at undgå at krænke andres autonomi og selvbestemmelse gennem sine handlinger. Den retfærdige moral fremmer en acceptabel balance mellem de to spændinger, sådan at individet har sig selv nærmest kun så længe, at dets handlinger ikke går ud over andre. En rigtig handling for individet er altså også en retfærdig handling over for andre.

Det er umiddelbart tør og kedelig teori, men det bliver interessant, hvis man tager det med over mod nogle af de mange, samfundsrelevante hverdagseksempler. Hvad betyder det for eksempel for den måde, hvorpå vi kan forstå holdninger om krænkelses- og sexismedebatten? Hvordan ser vi det i de forskellige syn på beslutningerne om mink og lovhjemmel?

De fleste har en umiddelbar holdning eller reaktion på disse politiske debatter. Coronasituationen er også en af de helt store, som har fyldt så meget, at vi måske endda er ved at være lidt trætte af at høre om den. Men hvad er det, der gør disse emner så intense og følelsesladede for så mange mennesker? Hvorfor reagerer mange så kraftigt på disse emner?

Her er intuitive modeller af moral interessante. Jonathan Haidts ’social intuitionist model’ har som sin centrale påstand, at de hurtige moralske intuitioner er udgangs- punktet for moralske vurderinger, som kun følges af bevidst tænkning, når dette er yderst nødvendigt. Han definerer moral som en sammenvævning af værdier, praksisser og systemer, der er udviklet gennem psykologiske mekanismer for at regulere selviskhed og fremme socialt sammenhold. Moral får en social funktion, som ses i de moralske følelser og deres prosociale formål.

Der er generelt en forståelse af, at bevidst tænkning skal hjælpe med at træffe gode beslutninger. De kan både være ubevidste, emotionelle eller kontekstbaserede. Men man kan ikke altid gøre rede for begrundelserne bag beslutningerne. Begrundelserne er yderst komplekse og bygger ofte på modstridende interesser. Det er ofte tilfældet i Kohlbergs spændingsfelter. Mennesker er mere end i stand til at tænke bevidst og rationelt, også i krævende situ- ationer. Men det, at vi besidder evnen, betyder ikke, at det altid er nødvendigt at bruge den. Evolutionært har det været en fordel at handle hurtigt frem for præcist, så det er ofte tilstrækkeligt at forlade sig på de intuitive processer i moralske vurderinger. Rationel og bevidst tænkning bliver et spørgsmål om behov, snarere end evne. Moral kan siges ofte at være intuitiv, men disse intuitioner formes af erfaringer, som opnås gennem refleksion og tænkning.

Det er ofte det, der sker, når vi i hverdagen reagerer intuitivt på nyheder om corona, mink og lovhjemmel. Måske det også kan give en anden vinkel på efterårets nye buzz-ord – coronatræthed. For kan coronatræthed måske blot være en negativ reaktion på et pludseligt opstået, men omfattende behov for at være opmærksomme på vores egen moral og ansvarlighed? Er det måske en belastningsfølelse af at have samfundssind og forholde sig til sin egen og andres moral, som vi ikke før har været vant til?

Psykologiens forståelser af moral er interessante at bringe i spil over for mange af de samfundsemner og problemstillinger, vi ser for tiden. Men psykologien kan ikke alene beskæftige sig med forståelser af rigtigt og forkert, eller hvad det vil sige at være et godt menneske. Her spiller de filosofiske overvejelser en rolle for, hvad det betyder at udvise god moral, og hvordan moralske udgangspunkter kan forstås og opleves forskelligt. Måske der mangler sådanne overvejelser, når diskussioner omkring rigtigt eller forkert ved for eksempel aflivning af mink og lovhjemmel løber hastigt af sted i medierne?