Bachelor
Er der noget galt i Danmark? Indsendt: Mette Milling, 7. semester Det mente John Mogensen i hvert fald tilbage i 70’erne. I disse dage er der heftige debatter om selvsamme spørgsmål. Nogle mener, at der er noget helt galt med at aflive alle mink, mens andre føler, at der er noget helt galt med ikke at gøre det. Men hvorfor kan man mene noget forskelligt om, hvad der er rigtigt at gøre, når man argumenterer ud fra de samme fakta? Her giver moralpsykologiens overvejelser om værdier, filosofi, tanker og følelser nogle spændende vinkler på, hvordan vi kan forstå de samfundsdebatter, der er for tiden. Jeg oplever moralpsykologien som et lidt overset emne. I løbet af mit arbejde med emnet under bachelorforløbet, dykkede jeg ned i en spændende og lidt anderledes del af psykologien end det, vi normalt ser på pensum. Moral er et omfattende og komplekst fænomen, der danner rammen for, hvordan vi oplever noget som rigtigt og forkert. Moral opstår ikke i isolation, men er et psykologisk fænomen mellem mennesker i gensidigt afhængige relationer. Vores moral er derfor blevet en central del af den måde, vi fungerer med andre på, og den former og påvirker os gennem vores tanker, adfærd, følelser og selvopfattelse. Moralpsykologi er særlig i den forstand, at man ikke kun forholder sig til psykologiens deskriptive påstande om, hvordan moralske vurderinger udføres, men også
32
beskæftiger sig med det normative indhold af god moral og det metaetiske indhold af moral. Filosofisk stillingtagen er nødvendig for de moralpsykologiske teorier, der ønsker at beskrive moralske vurderinger, og hvordan vi forbedrer dem. Moralsk ageren kan ligefrem ses som en særligt menneskelig kvalitet, der ikke findes hos andre dyr. Lawrence Kohlberg definerede moral gennem retfærdighed og hvordan mennesker bør omgås hinanden. Det repræsenteres bedst som en kognitiv, bevidst tænkning i spændingsfeltet mellem ret og pligt. Individet har ret til at handle med autonomi og selvbestemmelse, men er omvendt også forpligtet til at undgå at krænke andres autonomi og selvbestemmelse gennem sine handlinger. Den retfærdige moral fremmer en acceptabel balance mellem de to spændinger, sådan at individet har sig selv nærmest kun så længe, at dets handlinger ikke går ud over andre. En rigtig handling for individet er altså også en retfærdig handling over for andre. Det er umiddelbart tør og kedelig teori, men det bliver interessant, hvis man tager det med over mod nogle af de mange, samfundsrelevante hverdagseksempler. Hvad betyder det for eksempel for den måde, hvorpå vi kan forstå holdninger om krænkelses- og sexismedebatten? Hvordan ser vi det i de forskellige syn på beslutningerne om mink og lovhjemmel?
