3 minute read

Bæredygtig jul

Next Article
Filmanbefalinger

Filmanbefalinger

Julen varer længe, koster mange penge. Hvert år bruger danskerne flere og flere penge i december måned, på alt fra mad, slik og alkohol til detailhandel. Forbrugerkulturen er bestemt ikke bæredygtig, men med vores tips og tricks til en miljøvenlig jul kan vi hjælpe jer på vej til en hyggelig jul med god samvittighed.

Rikke Buhl Bundgaard, 3. semester & Agnes Sofie Brüel Holstein, 1. semester

Advertisement

Dogme-jul

Gaver har altid været et af julens omdrej- ningspunkter i vores familie - som det nok er, i de fleste danske børnefamilier. Men i julen 2018 bestemte vi os for at lade gaverne fylde mindre - vi holdt derfor det, vi kaldte “dogme-jul”. Reglerne var simple: Alle gaver, der blev købt og givet, skulle enten være hjemmelavede, genbrugte eller spiselige. Det tvang os alle i tænkeboksen - både mht. til ønskelister og ideer til hin- anden. Som stor tilhænger af diverse genbrugsforretninger, såsom Røde Kors, Kirkens Korshær og Kræftens Bekæmpelse, har jeg erfaret, at hvis man kigger de rigtige steder - og hvis man kigger længe nok - så vil man finde det, man leder efter. Jeg købte alle mine gaver i genbrugsforretninger og fik næsten alle mine fra den samme Røde Kors-butik.

Min ene bror gav mig en ekstern harddisk, han havde liggende, som jeg siden har givet videre til min mor, da jeg selv blot havde den liggende uden at bruge den. Har du noget liggende, som nogen ønsker sig, eller ville blive glad for? Ting købes for at blive brugt :-)

Gaveindpakning

En flot indpakning af julegaver kan for nogle (inklusiv mig selv) nærmest blive en sportsgren op til juleaften. Gavepapiret skal have et flot mønster, foldes pænt om gaven, mens båndet gerne skal matche papiret. Men hvorfor egentlig bruge så langt tid på noget, der bogstaveligt bliver smidt ud i samme sekund som, det er pakket op? Hvert år bruger jeg mange meter gavepapir, men har i år valgt, at jeg vil forsøge at reducere mit forbrug af nyindkøbte artikler til juleindpakning.

De seneste år har jeg gemt bølgepap, silkebånd, æsker og flot gavepapir, der tidligere har indbundet mine eller andres gaver. I

Illustration: Freja Spangsberg Lindholdt, 5. semester

flæng med Agnes’ dogme-jul er en mere bæredygtig indpakning prikken over i’et. At kunne give en gave indpakket i 100% genbrugte/genanvendte materialer kan tage tid at få samlet sammen til, men det handler om at starte i det små. Personligt har vi altid i min familie samlet på bølgepap og æsker, da det er ideelt til indpakning af små og ikke-gaveindpaknings-venlige genstande, og i årenes løb har jeg udvidet ‘samleobjekterne’. Selv om indpakningen af en gave købt i en butik er flot, så kan man selv med få elementer skabe en lige så flot gaveindpakning af det, man har i ens gemmer.

Den veganske julemiddag

I år er min første julemiddag som veganer. Det bliver en udfordring; jeg frygter nok mest at skulle diskutere med mine bedsteforældre, hvorfor jeg opgiver confit de canard og waldorfsalat. Men det er også en mulighed for at eksperimentere og udvide mine kompetencer i køkkenet.

Seitand (aka mock duck), 1 person Det skal du bruge:

1 dåse mock duck (findes i de fleste asiatiske supermarkeder) 2 spsk agave 2 spsk soja 1 tsk æblecidereddike Peber Olie til stegning

Fremgangsmåde:

Marinade blandes af agave, soja og æblecidereddike. Vandet hældes fra mock duck og dette steges let i olie på panden. Når mock duck er gyldenbrunt, hældes marinaden over, og der smages til med peber. Lad det simre lidt i marinaden på panden og mock duck er klar til servering!

Se mere (samt en lækker opskrift på “fløde”kartofler) på: https://thomaserex.com/2014/12/20/ seitand-med-flodesodekartofler/

Mælkefri ris a la mande, 4-6 personer Det skal du bruge:

150 g grødris 1 L vand 100 g sukker ½ tsk salt 75 g mandler 250 mL sojapiskefløde (eller anden plantefløde) den fra Alpro er god! 3 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Risengrød koges på forhånd (grødris, sukker, salt og vand), så den kan nå at køle ned. Kog ved svag varme i ca. 40 minutter og hold under omrøring. Mandlerne smuttes og hakkes (husk at gemme en hel mandel til mandelgaven). Sojafløde piskes i 5-10 minutter og blandes med kold risengrød, vanilje og mandler.

Se mere på: https://miasommer. org/2014/12/05/risalamande/

This article is from: