Stilstand

Erik Pegel, 1. semester

Tiden flyver, indbakken på Blackboard er fyldt og pensum virker endeløst. Udover det skal man passe sit studiejob, fri- tidsinteresser, det sociale og meget mere. Denne travlhed kan observeres på de fleste niveauer af samfundet i dag, hvor vi forsøger at få mere og mere ud af dagens 24 timer. Denne travlhed og produktivitet er et resultat af den protestantiske arbejds- moral, som understreger hårdt arbejde, disciplin og sparsommelighed. Præcis denne indstilling kan lede os til fantastiske resultater og hjælpe os med at nå vores mål på arbejdet, studiet eller i det private. Hvis man kan begå sig i en travl og produktiv hverdag, så har man en fantastisk forudsætning for at trives.

Alt dette betyder dog ikke, at modparten til alt dette er dårlig. Denne modpart kan til mange tider være yderst nødvendig endda! På et eller andet tidspunkt vil vi alle sammen befinde os i en stilstand, hvor det ikke går fremad lige nu. Med denne stilstand menes ikke Netflix, Viaplay & co. Der er tale om en næsten distraktions-fri tilværelse, hvor man giver sig tid til at reflektere over sig selv. Kald det meditation.

Timothy Wilson (2014) undersøgte, hvorvidt folk kunne underholde dem selv i 15 minutter uden brug af mobil eller anden underholdning. Efter disse 15 minutter rapporterede en stor del af forsøgsperso- nerne generelt ubehag og utilfredshed. Desuden valgte 67% af mændene og 25% af kvinderne endda at påføre dem selv stød mindst en gang under forsøget, selvom de før forsøget alle hævdede, at de ville betale penge for ikke at få stød igen. En stor andel af os ville vælge negative stimuli frem for ingen stimuli! Når vi pludseligt finder os selv uden mulighed for at distrahere os selv, så må vi jo finde et eller andet at tænke over. Det sker, at vi så vender opmærksomheden mod os selv. Denne proces beskrives bl.a. som ’self-awareness’, hvor vi sammenligner vores handlinger med vores forestillinger om os selv. I mange tilfælde er det ikke optimalt, og så står vi pludseligt overfor den realisering, at vi ikke er den, som vi gerne vil, eller kunne, være.

Det kan der være god grund til, for det lader ikke til, at det bringer os megen lykke at reflektere over os selv og vores tilstedeværelse. I et studie (Mor et al., 2010) argumenteres der for, at der er en direkte sammenhæng mellem dårligt humør og det at reflektere over tilstedeværelsen. Ville du vælge lidt stød frem for eksistentiel angst?

Som følge af dette står vi så med dilemmaet om, hvad i alverden vi skal gøre ved det? Det kan jo ikke passe, at man skal finde sig selv i en eksistentiel krise, hver gang det ikke lige går fremad. Som tid- ligere nævnt, så lever vi efter en prote- stantisk arbejdsmoral, hvor det at stagnere indikerer dovenskab. Hvis man ser på den østlige filosofi, især taoismens og buddhismens skrifter, så ser man en helt

anden tilgang til tilværelsen. Ifølge denne tankegang er det ikke kun i orden at stagnere til tider, men en helt naturlig del af livet. Jeg læste forleden en historie, som jeg vil forsøge at gengive.

Det omhandler en ung, intelligent og ambitiøs fyr på 22 år, som var i gang med hans andet sabbatår. Han arbejdede som sæl-ger i Vest- og Nordjylland, hvor han solgte adskillige produkter for et firma baseret i Tyskland. Det kørte derud af, og de lange arbejdsdage blev belønnet i slutningen af måneden. De få timer udover hans 5-6 dages arbejdsuge blev brugt i fitnesscentret eller på læsning, for også dette er vigtigt for at være en produktiv borger (efter hans egne ord). Så skete det dog en dag, at han igen igen blev offer for halsbetændelse, hvilket resulterede i, at hans mandler skulle fjernes. Sådan en ope- ration kræver som følge, at man forholder sig i fuldkommen ro i flere dage. I hans tilfælde blev det til 3 dage i sengen, hvor han hverken måtte vende eller rejse sig. Ved sådan en timeout tvinges selv den største arbejdsnarkoman til at hengive sig til sine tanker, og præcis det skete også. Som følge af hans tvungne selvrefleksion fik hans ekskæreste og tætteste venner pludseligt et opkald fra en grædefærdig ikke-så-selvsikker-sælger, som begyndte at undskylde for alle hans fejl og alle dumme ting, som han havde sagt og gjort. Blot 3 da-

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 5. semester ges tid til at reflektere over sig selv var nok til at fremkalde en eksistentiel krise! Så er det mere forståeligt, at man vil foretrække et lille chok frem for dette.

Jeg vil ikke mene, at moralen i denne historie er, at man derfor altid skal sørge for at holde sig i gang med noget. For efter 1-2 ugers krise har den tidligere nævnte arbejdsnarkoman nu fundet en helt ny ro i sindet og tillader sig selv en mere reflekterende tilgang til tilværelsen. Vi kan ikke undgå at komme i stilstand på et eller andet tidspunkt. Det kan være efter en opera- tion, man mister sit job, dumper en vigtig eksamen eller noget helt fjerde, men det sker før eller senere. Det er der dog ikke noget galt i. For ifølge den taoistiske lære så ligger dyden i at lide uden at fortvivle. Man kan endda prøve en lille timeout derhjemme! Sæt dig ned, kig ind i en tom væg i en halv time og lad tankerne flyde… I værste tilfælde kender man nu sin væg lidt bedre, ingen selvindsigt garanteres.