Essay
Stilstand Erik Pegel, 1. semester Tiden flyver, indbakken på Blackboard er fyldt og pensum virker endeløst. Udover det skal man passe sit studiejob, fritidsinteresser, det sociale og meget mere. Denne travlhed kan observeres på de fleste niveauer af samfundet i dag, hvor vi forsøger at få mere og mere ud af dagens 24 timer. Denne travlhed og produktivitet er et resultat af den protestantiske arbejdsmoral, som understreger hårdt arbejde, disciplin og sparsommelighed. Præcis denne indstilling kan lede os til fantastiske resultater og hjælpe os med at nå vores mål på arbejdet, studiet eller i det private. Hvis man kan begå sig i en travl og produktiv hverdag, så har man en fantastisk forudsætning for at trives. Alt dette betyder dog ikke, at modparten til alt dette er dårlig. Denne modpart kan til mange tider være yderst nødvendig endda! På et eller andet tidspunkt vil vi alle sammen befinde os i en stilstand, hvor det ikke går fremad lige nu. Med denne stilstand menes ikke Netflix, Viaplay & co. Der er tale om en næsten distraktions-fri tilværelse, hvor man giver sig tid til at reflektere over sig selv. Kald det meditation. Timothy Wilson (2014) undersøgte, hvorvidt folk kunne underholde dem selv i 15 minutter uden brug af mobil eller anden underholdning. Efter disse 15 minutter rapporterede en stor del af forsøgspersonerne generelt ubehag og utilfredshed.
12
Desuden valgte 67% af mændene og 25% af kvinderne endda at påføre dem selv stød mindst en gang under forsøget, selvom de før forsøget alle hævdede, at de ville betale penge for ikke at få stød igen. En stor andel af os ville vælge negative stimuli frem for ingen stimuli! Når vi pludseligt finder os selv uden mulighed for at distrahere os selv, så må vi jo finde et eller andet at tænke over. Det sker, at vi så vender opmærksomheden mod os selv. Denne proces beskrives bl.a. som ’self-awareness’, hvor vi sammenligner vores handlinger med vores forestillinger om os selv. I mange tilfælde er det ikke optimalt, og så står vi pludseligt overfor den realisering, at vi ikke er den, som vi gerne vil, eller kunne, være. Det kan der være god grund til, for det lader ikke til, at det bringer os megen lykke at reflektere over os selv og vores tilstedeværelse. I et studie (Mor et al., 2010) argumenteres der for, at der er en direkte sammenhæng mellem dårligt humør og det at reflektere over tilstedeværelsen. Ville du vælge lidt stød frem for eksistentiel angst? Som følge af dette står vi så med dilemmaet om, hvad i alverden vi skal gøre ved det? Det kan jo ikke passe, at man skal finde sig selv i en eksistentiel krise, hver gang det ikke lige går fremad. Som tidligere nævnt, så lever vi efter en protestantisk arbejdsmoral, hvor det at stagnere indikerer dovenskab. Hvis man ser på den østlige filosofi, især taoismens og buddhismens skrifter, så ser man en helt
