Bjældeklang eller bjælde- tvang?

Bjældeklang eller bjældetvang?

Ulrikke Friis Højer, 1. semester

Herhjemme er vi vilde med julemusik. En dataundersøgelse i 2017 hos streaming- tjenesten Spotify gjorde dette ganske tydeligt, idet Danmark blev fremsat som et af de lande, der tidligst sætter Wham på loop – med en gennemsnitlig startdato på intet ringere end den 3. november. Til danskernes forsvar illustrerede undersøgel- sen dog tillige, at en trang til bjældeklang kommer til udtryk hos langt de fleste lande, så snart julemåneden synes at stå for døren. Yderligere ses der en tendens til, at trangen ikke er aldersbetinget. Tværtimod har nyere amerikansk forskning tydet på, at ”Rockin’ Around The Christmas Tree” ikke blot vækker begejstring i mormors stue: Det ses blandt andet hos Nielsen (2017), hvori en tredjedel af undersøgel- sens ”Millenials” vedken- der, at de er intet ringere end julemusik-entusiaster.

Som sædvanligt kan psyko- logiens domæne fremsætte mere eller mindre løse bud på årsagsforklaringer bag dette fænomen. Blandt andet kan det hævdes, at

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 5. semester julemusikkens popularitet tager afsæt i et kognitivt bias. Robert Zajoncs blotte eksponeringseffekt beskriver, at jo mere vi eksponeres for en bestemt stimuli, desto mere tilbøjelige er vi til at tilegne dette positive kvaliteter (Kahneman, 2011; efter Zajonc, 1976). Med afsæt i Zajoncs forståelsesramme bliver vi simpelthen ved med at spille julemusik, fordi vi allerede har gjort det så mange gange før. Her kan det ræsonneres, at julemusikkens popularitet er et selvforstærkende fænomen.

Alternativt kan populariteten tilskrives den måde, hvorpå det typiske decemberhit bliver struktureret. Udødelige klassi- kere såsom ”All I Want for Christmas Is You” og ”Santa Baby” besidder et klart fællestræk: gentagelse, gentagelse (og atter) gentagelse. Neurologisk forskning har fundet, at vores lykke for dette musikalske element er evolutionært betinget (Christiansen & Ryberg, 2017). Fra en bioke- misk indgangsvinkel kan julemusikkens popularitet forklares som, at vores hjerner belønner os, hvis vores forventninger om et givent fænomen viser sig at være korrekte. Med andre ord oplever vi velvære, når vi lytter til ”Cold Outside” og ikke blot er i stand til at forudsige, hvad der kommer efter ”I really can’t stay”, men endda også ”I’ve got to go away”. Med et evolutionspsykologisk term kan dette beskrives som, at julemusikkens forudsigelighed kan øge vores fornemmelse af fitness.

Hertil kan det tilføjes, at det langt fra blot er julesange, som er præget af gentagelser. Der findes da også et tredje psykologisk funderet bud, som vi højst sandsynligt ville slutte os til som noget af det første: når vi bliver glade af julemusik, kan dette skyldes, at vi forbinder den med positive minder. Understøttende dette ville behaviorismen højst sandsynligt betragte julemusikkens popularitet som et resultat af en betinget respons: glæden skyldes ikke julemusikken i sig selv, men derimod dens association med andre glædelige fænomener.

Ud fra diverse meningsmålinger, der tillige forsøger at afkode dette mysterium, synes langt de fleste besvarelser netop også at centrere sig om de gode minder, der forbindes med ”Mistletoe”, frem for dennes musikalitet. Når vi taler om julemusikkens popularitet, kan kognitionspsykologisk indlæringsteori da tvinge os til at vedkende, at vores hjerner i virkeligheden ikke er mere komplekst sammenskruede end de hos Pavlovs kære hunde. Afslutningsvis vil jeg hævde, at netop dette er et effektivt og gyldigt argument at have in mente, når man skal forsvare sit køb af julesweatre til sine kæledyr.

Litteratur • Kahneman, D. (2011). Thinking, fast and slow. Farrar, Straus and Giroux. • Ryberg, J., & Christiansen, T. L. (2017).

Musikken og hjernen. Gyldendal. • https://newsroom.spotify.com/201811-05/is-it-too-early-for-christmasmusic-2/ • https://www.nielsen.com/us/en/insights/article/2017/what-dont-youknow-about-holiday-music/