Essay
Bjældeklang eller bjældetvang? Ulrikke Friis Højer, 1. semester Herhjemme er vi vilde med julemusik. En dataundersøgelse i 2017 hos streamingtjenesten Spotify gjorde dette ganske tydeligt, idet Danmark blev fremsat som et af de lande, der tidligst sætter Wham på loop – med en gennemsnitlig startdato på intet ringere end den 3. november. Til danskernes forsvar illustrerede undersøgelsen dog tillige, at en trang til bjældeklang kommer til udtryk hos langt de fleste lande, så snart julemåneden synes at stå for døren. Yderligere ses der en tendens til, at trangen ikke er aldersbetinget. Tværtimod har nyere amerikansk forskning tydet på, at ”Rockin’ Around The Christmas Tree” ikke blot vækker begejstring i mormors stue: Det ses blandt andet hos Nielsen (2017), hvori en tredjedel af undersøgelsens ”Millenials” vedkender, at de er intet ringere end julemusik-entusiaster. Som sædvanligt kan psykologiens domæne fremsætte mere eller mindre løse bud på årsagsforklaringer bag dette fænomen. Blandt andet kan det hævdes, at Illustration: Anine Roth Jacobsen, 5. semester
10
julemusikkens popularitet tager afsæt i et kognitivt bias. Robert Zajoncs blotte eksponeringseffekt beskriver, at jo mere vi eksponeres for en bestemt stimuli, desto mere tilbøjelige er vi til at tilegne dette positive kvaliteter (Kahneman, 2011; efter Zajonc, 1976). Med afsæt i Zajoncs forståelsesramme bliver vi simpelthen ved med at spille julemusik, fordi vi allerede har gjort det så mange gange før. Her kan det ræsonneres, at julemusikkens popularitet er et selvforstærkende fænomen.
