Klimakuben - Udeundervisning

Page 1

KLIMAKUBEN -NÅR LÆRING I UDERUMMET BLIVER TIL LEG


FA G E N E S I N TEGRERING I UDERUMMET - BEH O V E T

Børnenes hverdag i skolen er som regel styret af mange regler og forbud. Man må ikke løbe på gangene, man må ikke kaste med sne osv. Mange ordensregler er udtryk for, at udearealernes fysiske rammer ikke fungerer. I stedet for regulering er den optimale løsning skabelsen af rammer, som muliggør børnenes leg og udfoldelse uden begrænsning. Hvis skolerne samtidig tænker uderummet ind i den daglige undervisning kan der vises nye veje. Erfaringen viser, at undervisning der veksles mellem inde og ude gør, at børnene trives bedre, bliver gladere, sundere, klogere og har færre sygedage. Samtidig fremmer det børnenes fysiske aktivitet og fremmer indlæringsevnen. Rigtigt planlagt skabes der et spændende udendørs læringsrum, som samtidig fremmer de fysiske og sansemæssige udfordringer, som gør en forskel i hverdagen.

De fleste skolers udearealer rummer ved rigtig indretning uanede muligheder for udeaktivitet og sammen med eventuelle nærliggende skove, enge, søer og vandløb kan der skabes et eldorado af muligheder for undervisning i uderummet. Vi vil i KLIMAKUBEN foreslå, at uderummets indretning forholder sig til i De humanistiske fag, de naturvidenskabelige fag og de praktisk-musiske fag. Derved skabes der bl.a. mulighed for: • • • •

Systematisk brug af ny teknologi i udemiljøet Integration af udeundervisningen og udeaktiviteter som en fast del af børnenes hverdag året rundt Fysiske udfordringer som supplement til idræt Nærkontakt med den danske natur og dens liv og materialer.


KLIMAKUBEN

-NÅR LÆRING I UDERUMMET BLIVER TIL LEG KLIMAKUBEN er et rådgivende firma med speciale i alle former for: ophold, leg og læring i uderummet ved offentlige / private institutioner, skoler, seminarer og gymnasier. Vores mål er, at skabe optimale forhold til udeundervisning inden for de humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. I KLIMAKUBEN bruger vi tæt dialog med brugerne, til at nå det bedste resultat. Det er vigtigt at vende alle muligheder for at sikre den optimale udnyttelse af udearealerne i synergi med de omkringliggende bygninger og den interne struktur. Når projektet er talt igennem udarbejder vi – om ønsket en helhedsplan over arealerne og kontrollerer eventuelle myndighedsforhold med videre. Når dette er på plads og sagen igangsættes, tilbyder vi desuden at udarbejde udbudsmateriale, indhente tilbud fra de udførende samt byggetilladelse fra de lokale myndigheder. Endelig kan vi i etableringsfasen stå for byggepladstilsynet, dermed sikres kvaliteten og udførelse i overensstemmelse med udbuddet. I KLIMAKUBEN har vi indgået samarbejde med et fundraiser-firma, for at være vores kunder behjælpelige med indhentning af støtte fra relevante fonde. Dette sikrer en højere grad af udfoldelsesmuligheder, så initiativet og handlekraften kan bevares, når en anstrengt økonomi truer visionen om et spændende uderum.

Et af elementerne i KLIMAKUBENs idéoplæg er vores ”energihus”. Et udeliggende, selvstændigt og arkitekttegnet undervisningsrum. Her får drenge og piger i alle aldre, mulighed for at se, røre, afprøve og forstå klimarelaterede teknologier bag f.eks. en vindmølle, en solcelle eller en solfanger etc. ”Energihuset” imødekommer nye pædagogiske tiltag om udelæring og skaber muligheder for en mere eksperimenterende undervisning. Med ”energihuset” kan vi være med til at forny interessen for naturfagene hos eleverne. ”Energihuset” tilpasses så det opfylder behovene for den enkelte institution. Se vedlagte folder fra KLIMAKUBEN, som omhandler det omtalte ”energihus”. KLIMAKUBEN har netop bygget et ”energihus” for Torsted Skole i Horsens, denne kan naturligvis besigtiges af andre, som kunne have interesse i dette m.m. Desuden vedlægges en referenceliste med uddrag af de opgaver, som vi har arbejdet med i de forgangne år. Vi håber med ovennævnte at have skabt interesse for KLIMAKUBEN. Ønsker I yderligere oplysninger, kommer vi gerne forbi til et uforpligtende møde. Med venlig hilsen KLIMAKUBEN v/ Jan West Møller


B I O L O G I / N AT U R

N AT U R V I D E N S K A B E L I G E FA G

Vigtigt for udeområdernes indretning gældende for de naturvidenskabelige fag er, at de skal kunne rumme fagenes eksperimenterende arbejdsmåder og tankegange. Arealerne skal være rummelige til aktiviteter, der ikke kan gennemføres i et klasseværelse. I uderummet foretages praktiske undersøgelser og eksperimenter. Rigtigt indrettet vil det fremme børnenes indsigt og forståelse for klimaet og naturen og samtidig give dem mulighed for, at afprøve klimarelaterede teknologier, at dyrke planter i drivhuse og højbede og evt. arbejde med dyrehold. Skolens udeområder sammen med de nærliggende marker, skove og søer er uvurderlige til undervis-ning i biologi og natur / teknikfag. Her kan der undervises og arbejdes med klima, planter og dyr. Undervisningen baseres på en både praktisk og en undersøgende undervisningsform. Eksempler: • skoleskov m. danske løvfældende/stedsegrønne træer/buske. • udeværksted • højbede til dyrkning af urter og planter • sump, sø, bro, blomsterenge, dyrehold • redekasser, foderbræt, dyrehold • plancher med planter, dyr, planeter. • køkkenhave, kompost, regnvandsopsamling, væksthus • glasjordrende med indkig til forskellige jordtyper, mose og sø


GEOGRAFI

N AT U R V I D E N S K A B E L I G E FA G

Geografi er et tværfagligt fag, hvor elementer fra f.eks. historie, biologi, matematik og fysik / kemi kan indgå. I geografi anvendes der arbejds-metoder, som fremmer forståelsen af rummelige mønstre og sammenhænge. Geografi har hele verden som studiefelt, inkl. det nære, der hvor eleverne bor og færdes i hverdagen. Omgivelserne uden for skolen udgør derfor en vigtig del af faget. Her skal der undersøges og indsamles data. Hvordan udnyttes byens arealer? Undersøgelser af vejret eller indsamling af sten og jordprøver ved mark og strand. Det stiller krav til skolens lokaler og uderum. Her skal være mulighed for fremvisning af film, it, billeder samt mulighed for registrering og bearbejdning af de indsamlede data og materialer. Eksempler: • undervisningshalvtag med plancher • landenes flag, verden malet på asfalt • planetsti • solsystem • solur


FYSIK / KEMI / TEKNIK N AT U R V I D E N S K A B E L I G E FA G

Når det gælder undervisning i fysik / kemi i skolens uderum, stilles der mange krav til indretningen. Det optimale vil være, at der er adgang til forskellige forsøgsanlæg inden for vindmøller, solceller, solfangere og lign. Dette kunne f.eks. være opsætningen af et Energihus, hvor der kan eksperimenteres med klimarelaterede teknologier. Energihuset skaber mulighed for nye pædagogiske tiltag til en langt mere undersøgende undervisning. Her kan eleverne se, røre og måle teknikken bag de forskellige energiformer. Hvis de forskellige klimaanlæg tilkobles skolens intranet, kan der registreres og indsamles data. Adgangen til væksthuse, vådområder, vandløb m.m. vil også fremme elevernes oplevelse af konkret virkelighed og ikke bare rendyrket teori. Her kan der måles i fotosyntese, vandrensning, vandkvalitet og meget andet. Eksempler: • energihus eller lign. indeholdende: solcelle, luftvarmeveksler, solfanger, vejrstation, vindmølle, jordvarme, rodzoneanlæg, grønne tage og vægge m.m. • vandløb, sumpområde, sø • mistelbænke, væksthus


M AT E M AT I K

N AT U R V I D E N S K A B E L I G E FA G

De udendørs arealer indrettes, så at de giver mulighed for, at arbejde med større rumlige og todimensionelle genstande samt andre aktiviteter som ikke kan udføres i et klasseværelse. Ved gennemtænkt indretning, kan det lade sig gøre, at lave matematiske aktiviteter i sammenhæng med kropslig udfoldelse. Eksempler: • tabel-hinkeruder, tal 0-99, dart, ur. • areal til bygning af f.eks. rumlige figurer. • areal til maling, tegning, målestoksforhold • skak, suduko


DANSK / SPROG H U M A N I S T I S K E FA G

Hovedtemaet for dansk- og sprogfag er mødested og samtale. Ved gennemtænkt indretning er skolens udearealer oplagte undervisnings- og arbejdspladser. Hvis samlingspladsen indrettes bueformet, skabes der samhørighed og fællesskab. Dette fremmer dialogen og skaber optimale rammer for foredrag, fremvisning af materialer m.m. Området må gerne kunne overdækkes, f.eks. med solsejl. Derved skabes der ly for sol og regn. Eksempler: • amfielignende gerne bueformet samlingssted • mobile undervisningspulte • tastatur, alfabet, solur, hinkefelter med bogstaver malet på fast belægning • hængekøjer • musik, film, IT • smag og duft ( f. eks. mad fra fremmede kulturer )


H I S TO R I E / R E L I G I O N H U M A N I S T I S K E FA G

Udeområderne indrettes så børnene får mulighed for at eksperimentere med teknikker og materialer fra fortiden. Samtidig læres brugen af fortidens og fremtidens redskaber. Den praktiske tilgang udvikler en anden form for viden til fagene end den teoretiske. En amfiescene vil f.eks. give mulighed for opførelse af historiske og kristne hændelsesforløb, hvor børnene selv bliver en del af historien. Også omegnens kirker, kirkegårde, gravhøje og museer kan tænkes ind i undervisningen. Eksempler: • historiske værksteder ( smede, væveri, lægeurtehave ) • omegnens kirker, gravhøje, museer m.m. • graveområde til arkæologi • billedkunst, arkitektur • sang, musik, teater • gamle spil og lege • amfiescene • pyramider • stamtræ


S A N G / M U S I K / T E AT E R M U S I S K E / P R A K T I S K E FA G

Området kan med fordel anlægges som en amfiescene. Hvis området etableres bueformet på en bakke med siddepladser skabes der et naturligt samlingspunkt. Området skal havde en dimension, så at alle på skolen kan samles i dette område. Ved amfiescenen etableres der et teaterhalvtag. Her kan der klædes om ved teaterstykker og sminkes m.m. Samtidig kan der optrædes i et overdækket område, når der f.eks. skal spilles elektrisk musik, synges, opføres teater og dramatik stykker eller undervises i andre fag. Amfiescenen vil naturligt, blive skolens samlingspunkt i uderummet grundet sin størrelse og multifunktionelle indretning. Eksempler: • bakke med siddepladser • teaterhalvtag med vand og strøm indlagt • sansesti med udendørs musikinstrumenter og kunst • undervisningspult • scene


FÆRDSELSLÆRE

M U S I S K E / P R A K T I S K E FA G Område indrettet med kryds, lysreguleringer, rundkørsler, fodgængerfelt m.m. Banen er tænkt til undervisning af skolens mindre børn. Her læres de vigtigste færdselsregler igennem leg. Banen etableres med små bakker, pukler, tunnel og gerne med blandet belægning. Kørefladen kan f.eks. anlægges af fliser, brosten, chaussésten og rundstokke i træ langt og på tværs af banen. Derved skabes en sanselig oplevelse på turen rundt i færdselsområdet. Ligeledes kan der etableres busstoppesteder og tankstation. Banen kan fremstå som en grøn labyrint. Imellem banens veje plantes stedsegrønne samt løvfældende træer og buske.


I D R Æ T / B O L D S P I L / AT L E T I K M U S I S K E / P R A K T I S K E FA G

Idræt har traditionelt set været et udendørs fag. Arealerne fra skole til skole fremstår meget forskellige i omfang og indretning. Områderne skal kunne rumme fagets kerneområder boldspil og atletik. Samtidig skal der tages højde for, at der ofte er flere aktiviteter i gang samtidig. Mange af idrætsfaciliteterne vil naturligt være en del af legen i frikvartererne og vigtigt, er derfor, at kravene til sikker-heden er overholdt. Eksempler: • fitnessredskaber, parquerbane, tarzanbane • klatrevægge, boksebolde, bordtennis • beachwolley, multibane, basket, pannabane, streethåndbold • løb, spring og kastefaciliteter • computerbaserede legeredskaber • skaterbane, rulleskøjtebane, skøjtebane


B I L L E D K U N S T / S LØ J D M U S I S K E / P R A K T I S K E FA G

Udearealerne indrettes specifikt til de enkelte faggrupper. Sikkerheden skal vægtes højt. Ligeledes fremmer det brugen, at inde - udefaciliteter kan bruges i sammenhæng. Ligeledes ville et udstillingsareal til fremvisning af elevernes produkter være en god idé. Eleverne skal kunne udtrykke sig i mange billedformer samt lære om de forskellige kulturers billedsprog. Undervisningen foregår derfor både på et praktisk og et teoretisk arbejde. Billedværksted til ler, maling og staffelier. Rent rum til foto, collage, tegning og grafisk arbejde. Værksted til træ og skulpturarbejde. Huggegård til sten, træ, pil og smedearbejde. Eksempler: • huggegård til sten- og træarbejde • billedværksted • værksted til træ- og skulpturarbejde • rent rum til foto, collage, tegning m.m.


HJEMKUNDSKAB / HÅNDARBEJDE MUSISKE / PRAKTISKE FAG

Store dele af undervisningen i håndarbejde kan med fordel foregå i uderummet. Området indrettes, så at der kan dyrkes og arbejdes med pil til pileflet, til farvning af tekstiler, kartning af uld m.m. Faget hjemkundskab kan med stor fordel foregå i uderummet. Rigtigt indrettet kan området næsten anvendes i alt slags vejr. Der skal skabes overdækninger samt ly for vinden. Ved at skabe et landskab med bakker, volde samt læ-beplantninger og skærmvægge kan der skabes en unik grøn oase, hvor udeaktiviteterne i hjemkundskab kan foregå. Området indrettes så at det minimum kan rumme en klasse. I dette uderum kan der dyrkes afgrøder i højbede, i væksthus og i køkkenhave. Afgrøderne forberedes i udekøkkenet og tilberedes efterfølgende på forskellige former for ildsteder og ovne. Eksempler: • shelter, bålhus, bålplads, arbejdsbord, huggeblokke • rygeovn, lerovn, grille • udekøkken, brændeindsats, opbevaringsindsats • krydderurtehave, køkkenhave, højbede, frugthave • væksthus, kompost, regnvandsopsamling



Klimakuben aps Salg og information Bjergene 15 8700 Horsens

â–Ş tlf: 23 70 73 65 â–Ş jwm@klimakuben.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.