Digitale Danmark

DIGITALE DANMARK 2019

Digital innovation er mere end nye algoritmer på gamle flasker hos Carlsberg s.32 Digitale fadæser skader vores tillid til det offentlige

s. 24

Mærsk Tankers: Vi ser os selv som et startup

s. 28

Cloud er ikke det samme som digitalisering

s. 48

2

Indhold 04-05

Frygt holder digitalisering for døren

Offentlig it fejler, og sådan skal det måske være

06-08

Digital transformation skal være let og respektere medarbejderne

Det er risikabelt at være digital frontløber, og det gælder også i det offentlige.

10-11

09

Cloud sænker barriererne for analytics

12-13

”Software-as-a-green-Service”

14-15

Forkert data fører til forkerte beslutninger

Chef-købmand: Digitalisering af indkøbsoplevelsen er kun lige begyndt 16-17 Digitalisering er ikke svaret på alting

18

Dansk erhvervsliv kan spare milliarder

19

Bestyrelsen skal gå forrest og digitalisere sig selv 20-21 Digitaliseringen sker omkring os 22-23 24-25

Digitale fadæser skader vores tillid til det offentlige De seneste år har danskerne været vidne til en række offentlige IT-sager, der enten er forfejlede eller forsinkede.

26 27

Robo-terror På fabrikker over hele Europa saboteres robotter af fabriksmedarbejderne, der ikke vil give deres arbejdsopgaver fra sig.

Konsulenthus sætter strøm til industrigigants nye digitale kanaler Product Information Management gør salget effektivt

28-29

Mærsk Tankers: ”Vi ser os selv som et startup”

30-31

Gyldendal kan skrue op for sine digitale løsninger ...

32-35

60 afgørende sekunder ad gangen

36-37

Kunstig intelligens er næste bølge for dansk digitalisering

38 39 40-41

Cloud-cockpit giver friheden til at vælge

Dansk forlag er blevet til tech-virksomhed med internationale ambitioner

42

Demant sigter mod skyerne 44-45 Dit datacenter er ikke dødt 46-47

5G er mere end kattevideoer i bedre kvalitet Det nye mobilnetværk kommer ikke pludseligt til at ændre virkeligheden, men potentialet er enormt.

48 Cloud er ikke det samme som digitalisering

49

Planlæg den digitale rejse og styrk konkurrenceevnen

50

Den digitale værktøjskasse får egne ben at gå på

Selvom ambitionen er en digital virksomhed, bør det ikke være en strategi i sig selv at satse på cloud.

51

ERP-systemer er ikke bare it – det er forretningsudvikling

52

Cybersikkerhed er gået mainstream

53

Salgsværktøj giver sælger tid til at sælge

Den digitaliserede verden kræver opkvalificering ...

54

De Danske Gærfabrikker øger kapaciteten med 15-20 % ...

55 56

3D print baner vejen for bæredygtige hjelme

58

AM-branchen vil have produktionen hjem til Danmark 3D-print er vokset i takt med, at flere materialer kan bruges inden for teknologien.

Kolofon: Redaktør: Jakob Lindmark Frier, Journalister: Sebastian Kjær, Kasper Ørkild og Jakob Lindmark Frier, Layout: Kristoffer Lohse Udgivet af Reach Media: Stian Faber, sf@reach-media.dk

3

Lederen

Digitalisering der tæller Af: Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef, Dansk Industri

F

or ganske få år siden var digitalisering noget, som man troede, var for de få.

Begreber som robotter, big data, cloud computing, kunstig intelligens og inter­ net of things blev set som en blanding af fremtidsmusik, science fiction og Silicon Valley.

I dag står vi et helt andet sted. Savværker, vogn­ mænd, bryggerier, advokatvirksomheder, plejehjem og alt midt imellem har fået digitale visioner og ved, at digitalisering også er for dem.

Danmark har verdens mest digitale offent­ lige sektor og et erhvervsliv, der griber de digitale muligheder.

Og digitaliseringen giver store gevinster. Når vi i Dansk Industri spørger vores medlemmer om, hvad de har fået ud af deres digitale projekter, har de især sparet ressourcer og forenklet arbejdsgange.

Men samtidig ved vi, at mange har svært ved at tage deres næste digitale skridt. Mange ledere både i det offentlige og i erhvervslivet har svært ved at afsætte tid og ressourcer til at gribe de di­ gitale muligheder.

Det skyldes blandt andet, at virksomhederne og det offentlige har svært ved at følge med den rasende fart, som teknologiudviklingen har.

Det kan være svært at se for den enkelte direk­ tør, hvordan de nye digitale muligheder kan styrke helt almindelige virksomheder eller hvordan man kan gøre livet lettere og ikke sværere for de offent­ lige medarbejdere med mere teknologi.

Ofte er det dog svært for virksomhedsledere at afsætte tiden til at nytænke, hvordan data kan gøre ens produkt eller virksomhed bedre. Og har man tiden og ideerne, kan det være svært at få kompetente medarbejdere til at føre planerne ud i livet.

Der er en enorm efterspørgsel på digitale kom­ petencer, der slet ikke matches af udbuddet. Derfor skal vi uddanne flere, tiltrække flere talenter ude­ fra, men vi bliver også nødt til at sikre os, at vores nuværende medarbejdere får langt stærkere digi­ tale kompetencer.

En anden udfordring er, at når vi alle bliver mere digitale, må vi erkende at vi også bliver mere digi­ talt sårbare.

En virksomhed, hvor såvel lager, konti og ro­ botter potentielt kan hackes er per definition mere modtagelig over for digitale trusler – hacking og

anden cyberkriminalitet ­ end en virksomhed, der slet ikke har omfavnet digitaliseringen.

Skyggesiderne ved digitaliseringen er først nu ved for alvor at gå op for os i form af cyberangreb med alvorlige konsekvenser, misbrug af persondata, og spørgsmålet om vi kan kontrollere kunstig intel­ ligens, efterhånden som den bliver mere intelligent.

Gør vi ikke noget, risikerer vi at sætte vores grundlæggende tillid til den teknologiske udvikling over styr. Til gengæld har vi muligheden for at gøre digital ansvarlighed til en styrke for virksomheder i Danmark, hvis vi griber udfordringerne rigtigt an og i tide.

Samtidig bliver vi nødt til at vise, hvordan tekno­ logien kan være med til at løse nogle af de store ud­

fordringer, vores samfund står over for. Om det drejer sig om klimaforandringer, nedslidning eller en offent­ lig sektor, der skal klare mere med færre ressourcer, så er der ingen tvivl om, at de digitale teknologier skal være med til at komme med løsningerne.

Derfor handler digitalisering ikke længere kun om bare at alle de nye forskellige teknologier og ”ih, hvor er det smart”. Nej, det handler om at skabe værdi. For virksomhederne. For borgerne. For sam­ fundet. Det handler om digitalisering, der tæller.

Alt det og mere til kan du læse om i dette til­ læg. Vi håber, at det kan give inspiration til at tage det næste digitale skridt.

God læselyst.

4

Frygt holder digitalisering for døren Digitalisering kan accelerere en bæredygtig omstilling i virksomheder, men frygten for den digitale fremtid kan også bremse udvikling af fremtidens vækst.

Journalist: Jakob Lindmark Frier

Man kan ikke fokusere på udbytte og værdi, hvis man ikke ved, hvordan man skaber det Natasha Saxberg

H

vis virksomheder skal realisere en bæredygtig mission, så skal der være et positivt afkast, så det ikke bliver parkeret som en filantropisk eller CSR-agenda. For fremtidens vækstvirksomheder er dem, der skaber nye profitpuljer og samarbejder på ryggen af bæredygtighedsmål eller optimere gamle værdikæder med nye løsninger, der balancerer bæredygtighed med skalerbarhed, optimering og vækst. Det mener Natasha Friis Saxberg, der er digital strateg, bestyrelsesmedlem og forfatter.

Hvis de etablerede industrier skal prioritere en bæredygtig dagsorden, så er det helt centralt, at der bliver bygget bro mellem grøn omstilling og impact-løsninger som gode investeringer,” siger hun.

Her kommer digitalisering ind i billedet. Som er et middel til at nå målet – eller bæredygtighedsmålene om man vil. For at være i stand til at gøre det, er virksomhederne afhængige af risikovillig kapital, offentlige investeringer og de rette rammebetingelser der kan accelerere grønne teknologier, på samme måde som det er lykkedes at skabe vækst indenfor eksempelvis sol og vindenergi. ”I stedet for at være optaget af enkeltstående ideer, bør vi være mere optagede af hvilke barrierer, der står i vejen for, at grønne teknologier kan skaleres, til at løse de mange udfordringer vi står overfor. Som eksempel udledes 40 procent af drivhusgasser fra bygninger. Det er en kæmpe udfordring. Men der findes teknologi der kan løse det, men vi mangler at se løsningerne i samspil så de kombineret løser en større udfordring, modnes kommercielt og til skala,” siger Natasha Friis Saxberg.

Men barrieren for digitalisering handler sjældent om begrænsninger indenfor teknologi, men i højere grad om de mennesker der skal drive transformationen sammen med de systemiske barrierer og incitamentsstrukturer, der fastholder adfærd og kulturen i et forældet paradigme. ”I alle store virksomheder, sidder medarbejdere, ledere og topledere, der har brug for deres løn til at betale deres realkreditlån. Så når vi taler digitalisering, transformation eller disruption, så risikerer vi at møde modstand, fordi mange ikke forstår, hvad det betyder for deres job. Det stiller nye krav til kompetencer, de måske ikke har, og det kræver, at man bevæger sig ud i nye markeder og danner nye partnerskaber, man ikke kender,” siger Natasha Friis Saxberg.

Derfor kan det være svært for store virksomheder at drive innovation, der blandt andet kræver, at individet ændrer den adfærd, der har gjort dem til en succes indtil det digitale paradigme blev et nøglebegreb. ”Hvis ikke man hjælper ledere og medarbejdere med at transformere sig selv, mens de transformere deres or-

ganisation, risikere vi stagnation indenfor digitalisering og bæredygtighed baseret på frygt og manglende viden. Vi er alle et produkt af vores fortid, og for at skabe vores fremtid, kræver det vi besidder nye kompetencer, mindset og et stærkt lederskab” siger Natasha Friis Saxberg.

En brændende platform kan fremtvinge innovation Virksomheder har ofte behov for en brændende platform for at ændre adfærd med rettidig omhu. For er jobbet på spil, hvis man ikke gør noget radikalt anderledes, er man tvunget til at ændre adfærd og mindset. Men ifølge Natasha Friis Saxberg, så ligger der en latent frygt for mange ledere i at gøre noget anderledes, fordi de ønsker at forsvare deres succes og position i et paradigme, de forstår og kan navigere i, fremfor at risikere at fejle i det ukendte. ”Men man kan heller ikke forlange, at de skal forstå et nyt paradigme, der ofte består af buzzwords, man dybest set ikke forstår eller kan se sig selv i. Derfor skal man sætte de ansvarlige medarbejdere eller ledere op til success, ved at give dem support gennem eksperter der har praktisk erfaring med at arbejde med nye teknologier, der kan klæde dem på under trygge forhold, til hvordan digitalisering og bæredygtig vækst kan skabes gennem deres lederskab” siger Natasha Friis Saxberg.

Konkurrencen fra tech-giganter som Amazon i vest og Alibaba i øst er en trussel på tværs af flere industrier. Men ifølge Natasha Friis Saxberg så mangler mange virksomheder at rekruttere de rigtige kompetencer til at tage kampen op. De får brug for at rekruttere de skarpeste hoveder eller opkvalificere en stor arbejdsstyrke af deres medarbejdere. En undersøgelse foretaget af IBM, understreger at der indenfor 2023 skal opkvalificeres 120 millioner medarbejdere i verdens 12 største økonomier, som følge af kunstig intelligens og automatisering.

Men mange virksomheder ved ikke hvordan de skal gribe den digitale udvikling an herunder anvendelse af nye teknolgier, og det man ikke forstår, det vil man gerne parkere et andet sted og vente med at forholde sig til det, indtil det er lige foran én. Det er menneskeligt men det er ofte for sent, mener Natasha Friis Saxberg.

“Alt for mange virksomheder har en organisationsstruktur, der er designet til det forrige århundrede og det forrige århundredes problemer. Den struktur er inkompatibel med mange af de udfordringer, vi står overfor i dag. Den skal rumme, at man agerer langsigt, agilt og tværorganisatorisk.

Den skal kunne balancere mellem kortsigtede og langsigtede mål, profit og udviklingsmål,” siger hun og fortsætter: ”Det er ikke nok at etablere en innovationsafdeling, med digitale medarbejdere der får en fed fatboy og en god kaf-

5 femaskineog og så kalde det “Corporate Garage” og tro at man nu er “disruption resistent”. Det er en midlertidig løsning og et eksperiment over imod fremtidens organisation.

Der er alt for mange, der ikke bliver målt på at skabe en ny langsigtet værdi for virksomheden. Det vil sige, at du ikke får lavet de eksperimenter, der skal vise hvad man kommer til at leve af i fremtiden, for hvis du konstant bliver målt et par kvartaler ud i fremtiden, så er der ikke overskud eller mod til at tænke på forkant."

Reel værdi i værdikæderne Det er selvsagt vanskeligt at realisere både udbytte og værdi, hvis man ikke kender vejen til at skabe det, og ikke er støttet af de rette kompetencer. Industrien skal hurtigere ned i kernen på de centrale begreber, og bevæge sig væk fra buzzwords over til eksekvering og værdi. ”’Bæredygtighed’ og ’digital transformation’ er ord, der i sig selv ikke siger noget. Det er processord. Den etablerede industri skal hellere spørge sig selv: "Hvad betyder bæredygtighed i forhold til vores vækststrategi, effektivisering og kundeoplevelser?” Hvis man fortsat associere bæredygtighed med filantropi, så kan man være hellig i et hjørne, uden at få udpeget forretningspotentialet der skal sikre skala” siger Natasha Friis Saxberg og fortsætter: ”Organisationer er nødt til at kunne navigere i to tilstande, hvor den ene fastholder gårsdagens forretningsmodel, der sikrer løn til medarbejderne og afkast til aktionærende, samtidig med at fremtidens forretning udvikles.”

Ifølge Natasha Friis Saxberg har vi set specifikke tendenser indenfor innovation over de sidste 30 år. 90’erne var årtiet for hardware innovation. 00'erne var årtiet for software innovation og i de sidste 10 år har der været fokus på digitalisering der smelter det fysiske og virtuelle sammen. Hun mener, at man over de næste ti år vil have fokus på at skabe innovation i virksomhedernes værdikæder. For det er her, de store udfordringer, samfundet skal adressere, ligger begravet. ”Tag fødevarerindustrien som eksempel. Her går 30 procent af alle fødevarer tabt og 70 procent af tabet sker i forsyningskæden og ikke i forbrugerledet, som mange måske tror. Når en landmand producerer fødevarer, er han eller hun derfor nødsaget til at overproducere,” siger Natasha Friis Saxberg.

Derfor hænger regnestykket heller ikke sammen, når landbruget skal producere 50 procent flere fødevarer i 2030. Læg dertil afgrøder som allerede er produceret, men som går tabt. ”Vi har ikke et ressourceproblem, men et distributionsproblem. For mange af vores værdikæder er designet i det forrige århundrede og derfor meget ineffektive og forældede i forhold til den teknologi vi har til rådighed i dag. Så hvis vi skal innovere, skal vi kigge på tværs af værdikæderne og samarbejde på tværs af stakeholders for at skabe maksimal impact,” siger Natasha Friis Saxberg.

De skal stå sammen – også med det offentlige, der skal sikre de rigtige rammebetingelser og risikovillig kapital i de tidlige stadier så teknologien kan modnes hurtigere, ” siger Natasha Friis Saxberg og fortsætter: “I de sidste mange år har vi som samfund organiseret os i siloer. Industrien sidder i sit univers, startups sidder i deres univers og universiteterne i et helt andet univers og man taler ikke nok med hinanden. Men det er i samspillet, at effektivisering og vækst skal findes. Vi skal gøre aktørerne opmærksomme på, at der er en gevinst, hvis de kigger ud over deres egen silo - og så skal vi have nogen til at facilitere det arbejde,” siger Natasha Friis Saxberg.

Hun mener, at flere parter vil gå sammen over de næste ti år. Startups kan ikke gøre det alene og store organisationer har travlt med at transformere deres eget kerneområde. Derfor skal de bindes sammen og det kan ske med hjælp fra det offentlige, brancheorganisationer, private tværgående aktører og investorer.

Samarbejdet mellem startups og etablerede virksomheder Det er blevet en trend i tiden, at mange virksomheder enten søger samarbejde med små innovative og agile virksomheder for at drive innovationen, men det er ikke altid det mest hensigtsmæssige. ”Mange startups, addressere et lille problem i værdikæden eller symptomerne, for de har sjældent kapaciteten til at løse årsagerne til, at problemerne opstår. På samme måde har virksomhederne også svært ved at skabe nye innovative løsninger på problemerne i deres leverandørkæder.

Foto: Morten Germund

6

Digital transformation skal vĂŚre let og respektere medarbejderne

7

Kernen i den digitale transformation er medarbejderne. Hvis de ikke ser mening med omvæltningerne - eller decideret modsætter sig - får nye smarte teknologier nemlig aldrig flyvehøjde.

Journalist: Sebastian Kjær

S

amfundet bliver uundgåeligt drevet i en retning, hvor kunstig intelligens, robotter og IoT overtager trivielt arbejde – både for håndværkere og for læger. Og det gør særligt ondt, fordi en stor del af vores selvbillede sidder i jobbet. ”Det er ikke sjovt for den enkelte, at man ikke har et job.

Tag bogholderen, som har været god for virksomheden. I dag kan kunstig intelligens suge alle reglerne op i løbet af ingen tid og bogføre automatisk,” siger Bo Steffan Nielsson, der i årtier har arbejdet med at levere it og forandring til danske virksomheder.

I stedet for at se passivt til - eller måske ligefrem modarbejde - de uundgåelige ændringer, der i yderste konsekvens kan koste jobbet, mener han det er vigtigt, at der bliver taget fat på kulturændringer på tværs af organisationen. Det gælder ledelsen såvel som manden på gulvet. ”Hele it-branchen har italesat digitalisering som teknologiprojekt, men det er kulturforandringer der skal til.

Man skal ind og prøve og arbejde med folks vaner. Alle medarbejderne skal med i meningsdannelsen, så de kan være med til at påvirke produkter og omgivelser - så de er en del af teams og processer, som giver mening for dem. Det er ikke fordi det er svært at digitalisere en arbejdsgang. Men kulturen skal følge med,” siger Bo Steffan Nielsson.

Det handler om mennesker For 25 år siden forsøgte Bo Steffan Nielson at få virksomheder i gang med at digitalisere og her stødte han på den samme grundlæggende udfordring som i dag. Omstillingsparathed. ”Det er så frustrerende at høre kollegaer snakke om digitalisering som om, det er et teknologi-fænomen, når man er født digital og i over 35 år har været en del af den tek-

nologiske udvikling. Det er jo fejlagtigt og topledelser misforstår, hvad der skal gøres. Digital transformation handler om menneskelig omstilling,” siger Bo Steffan Nielsson, som i dag faciliterer organisatoriske omstillinger gennem virksomheden DigitizedDNA. Teknologierne kan være nok så smarte, men modsætter menneskene, der skal bruge værktøjerne, sig den digitale udvikling, kommer de ikke til at virke. Derfor skal en digital transformation tage udgangspunkt i mennesker og kultur i virksomheden. ”Hele organisationen skal trænes i at arbejde på en ny måde. Teknologierne kommer i en lind strøm i meget højere tempo end før, og når ledelser begynder at omlægge forretningsmodellen for at blive digitale, forandrer de indre linjer sig. Det skaber problemer i organisationen, hvis ikke menneskerne, der skal omstille sig, er med på rejsen,” siger han.

Digitalisering er også for de små virksomheder Robotter der hjælper på samlebåndet og guides af data indsamlet af IoT-enheder langs hele linjen, er ikke længere noget vildt fremtidsscenarie. Det er virkeligheden i mange af landets store produktionsvirksomheder.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danske virksomheder havde den højeste digitaliseringsgrad i EU i 2017; 42 procent havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad. Men mens 85 procent af de store virksomheder med over 250 ansatte er højt digitaliserede, er tallet kun 37 procent for de mindre virksomheder med op til 50 ansatte.

Virksomheden Trendlog.io har netop sat sig for at hjælpe de mindre virksomheder med digitaliseringen. Med en simpel boks, som virksomhederne selv kan installere på Fortsættes

8

produktionslinjen, kan de tage de første spæde skridt ind i digitalisering. ”Vores løsning kan retrofittes på nyt og gammelt udstyr på en nem måde, og ud fra de få informationer, vi samler op der, kan vi give kunderne et indblik i, hvordan deres produktion kører,” siger Lars Märcher Sandig, som er stifter og CEO af Trendlog.io.

Ved at opsamle simple data, kan en traditionel produktionsvirksomhed få et langt bedre indblik i oppe- og nedetider med det samme, og på længere sigt begynde at bruge den data til at forudsige vedligehold bedre og styre ressourcebestillingen.

Simple digitaliseringsskridt – forløst med et overskueligt og ufarligt projekt i stedet for et langt og kompleks implementeringsforløb - kan måske være en af nøglerne til at få flere af mindre virksomheder med på digitaliseringsbølgen.

Små skridt hjælper stort I de mindre virksomheder vil man gerne digitaliseringen.

Men med et begrænset antal medarbejdere, kan det være svært at afsætte de ressourcer det kræver at implementere et altomfattende projekt. Derfor skal de første skridt ind i digitaliseringen være nemt.

Derfor valgte dyneproducenten Dykon fra Lundersskov ved Kolding også Trendlog.io, da de tog første skridt ind i dataindsamling og -visualisering.

“Vi så det geniale i et produkt, som kan give en masse data uden at den enkelte medarbejder skal give systemet input,” fortæller Flemming Sørensen, der er fabrikschef hos Dykon.

Systemet giver blandt andet overblik over oppetid på de enkelte maskiner, og hvor mange emner der er kørt igennem. Det hjælper de 95 medarbejdere med et overblik, når de skifter mellem de tre hold, de arbejder i.

Med indsigt og visualisering alene kan medarbejderne se hvordan hele maskinparken kører. Det har øget produktionen med 10-15 procent hos flere kunder indenfor den første måned. ”At logge data er ikke raketvidenskab. Men det skal også være så nemt som muligt. Det skal ikke være en stor udfordring for dem at få mere indsigt i produktionen, så de

kan blive endnu bedre til at producere. Det er jo spørgsmål om, hvorvidt du styrer ud fra mavefornemmelsen eller ud fra data,” siger Lars Märcher Sandig fra Trendlog.io

Medarbejdere skal se meningen Tilbage hos dyneproducenten Dykon mærker den enkelte medarbejder ved maskinen ikke, at der blive opsamlet data.

Det sker elektronisk og helt automatisk. Men det giver værkførerne et overblik over, om produktionen kører som den skal, eller om nogle maskiner trænger til service.

For medarbejderne har den nye datakilde også indirekte ført nyt med sig. Virksomheden er begyndt at holde et møde hvert kvartal, hvor de gennemgår tallene, der er opsamlet i systemet, så medarbejderne er mere involveret i, hvordan det går på fabrikken. Men ifølge fabrikschefen så giver det ikke anledning til at medarbejderne mistænker, at ledelsen overvåger deres arbejde. ”De ved at vi samler op. Det er jo ikke hemmeligt, og de er helt trygge ved det. Det giver løbende medarbejderne et overblik over, om det er gået godt eller skidt, og vi kan give ros eller snakke om, hvad vi skal gøre bedre,” siger fabrikschef i Dykon Flemming Sørensen.

Måske netop på grund af den åbenhed har virksomheden heller ikke oplevet modstand mod dataindsamlingen.

Heller ikke selvom der løbende er bygget flere funktioner på, der overvåget stadig flere aspekter af produktionen, “Det er noget, vi er nødt til at gøre, hvis vi vil bevare arbejdspladser. Man kan frygte, at robotterne kommer og tager jobbet – men hvis ikke man gør noget, mister man det helt sikkert. Vi er nødt til at være foran,” siger Flemming Sørensen.

Bo Steffan Nielsson

Lars Märcher Sandig, stifter og CEO af Trendlog.io

Sponseret indhold

Cloud sænker barriererne for analytics Det hurtigt voksende økosystem af services og værktøjer i skyen kan accelerere danske virksomheders rejse mod at blive datadrevede gennem analytics. Men det kræver et godt fundament, en øget bevidsthed om data og viljen til at eksperimentere, lyder rådet fra Data Innovation Director hos CGI, Thomas Herlin

S

kyen er en platform for hurtig og skalerbar vækst, og danske virksomheder har bedre muligheder end nogensinde før for at sætte fart på deres digitale transformation.

Det fastslår en ekspert i data analytics, Thomas Herlin. Han er Data Innovation Director hos CGI - en af verdens førende leverandører af forretningsrådgivning, systemintegration og outsourcing, som beskæftiger 77.500 medarbejdere, heraf 500 i Danmark.

"Vi oplever en øget bevidsthed om potentialet og værdien af data, både i de offentlige og de private virksomheder.

De fleste er helt klart over, at der ligger et enormt forretningsmæssigt potentiale gemt i data, og praktisk taget alle har et ønske om at blive datadrevede.

Men nogle har fundet det vanskeligt at komme i gang, blandt andet på grund af behovet for investeringer og udfordringen i at bygge velfungerende dataløsninger. De barrierer er heldigvis ved at blive brudt ned, siger Thomas Herlin.

Skalerbarhed og øget fleksibilitet Især én faktor bidrager markant til den positive udvikling: Skyen. Den eksplosive vækst i udbuddet af cloud-baserede services og værktøjer skaber nemlig et utal af nye mulighe-

Thomas Herlin, Director hos CGI

der for at komme hurtigt i gang med analytics, uanset den enkelte virksomhedes ambitioner og behov.

Thomas Herlin forklarer: "Cloud er en helt afgørende accelerator - det er der slet ingen tvivl om. I cloud'en har virksomheder adgang til et konstant voksende økosystem af tekstkomponenter og avancerede analytics-værktøjer Det er for analytiske anvendelser især kombinationen af elasticitet af dynamiske infrastrukturressourcer (bl.a. storage & compute) samt deling af data til flere formål, der skaber en hidtil uset fleksibilitet for næste generations dataplatforme.

"Pay-as-you-go-modellen kombineret med næsten ubegrænset skalerbarhed giver en dynamik, som øger mulighederne for at skabe en fælles dataplatform til bredere anvendelse, så datadrevede løsninger har større gavn for kunder og medarbejdere i organisationen. Derfor bør man gentænke de tidligere, tunge data warehouse-løsninger og andre datasiloer i lyset af nye principper, der udnytter denne dynamik.

Selvbetjening giver agilitet En anden fordel ved cloud-baseret analytics er den høje brugervenlighed i de mange værktøjer i skyen. Selvbetjening, forudsat at den hviler på et sammenhængende fundament, giver helt automatisk mere agilitet i forretningen, fordi det er nemt og hurtigt at komme i gang med at eksperimentere med virksomhedens data, mener Thomas Herlin: "Værdi af data opstår ved at teste hypoteser og opdage nye sammenhænge, som kan hjælpe virksomheden til at skabe bedre produkter, nye services og optimere driften. Nogle hypoteser viser sig at være korrekte - andre er ikke. Det handler om at kunne afprøve forskellige modeller og få svarene hurtigt. Og det er netop det, cloud analytics kan levere.

Fem råd til rejsen Thomas Herlin har fem gode råd, som kan hjælpe virksomheder på deres rejse mod at blive datadrevede med cloud analytics:

• •

•

•

•

Læg en gennemarbejdet strategi for processen.

Forstå, at digital transformation er en strategisk og kulturel forandringsproces for hele virksomheden Skab et cloud-fundament for data og komponenter, som er styret og tilpasset så de kan bruges som byggeklodser til nye løsninger og overholder de standarder og sikkerhedskrav, virksomheden er underlagt Styrk bevidstheden om data i organisationen. Opbyg viden og sporbarhed i data, der sikrer den rette kontekst. Implementer robust data governance for at arbejde med, pleje, kvalitetssikre og beskytte data, så de kan anvendes effektivt og sikkert Eksperimenter mere med data og skab et flow, hvor det er muligt at integrere og indsamle feedback og læring. Accepter, at ikke alle nye tiltag giver guldrandede resultater med det samme. Men hold fast i, at det er muligt hurtigt at anvende data og omsætte dem til forbedringer Få hjælp af eksterne eksperter. Cloud analytics repræsenterer et paradigmeskift i den måde, virksomheder arbejder med data på. Friske øjne udefra kan hjælpe med at udfordre, udforske og se data i et nyt lys, og erfaring fra tidligere implementeringer er vigtigt for at minimere dyre fejl og undgå langvarige implementeringer

9

10

Offentlig it fejler, og sådan skal det måske være Det er risikabelt at være digital frontløber, og det gælder også i det offentlige. Mens vi kan blive bedre til at styre risikoen, er den umulig helt at undgå.

Journalist: Sebastian Kjær

I

nnovation af offentlige it-systemer er et tveægget sværd. På den ene side vil vi gerne være frontløberne – det mest digitaliserede samfund i verden. På den anden side har vi svært ved at acceptere, når milliard-store projekter som Skat’s EFI og Politiets Polsag fejler.

Det er svært at være pioneer. Har man ingen tilsvarende løsninger i kørende andre lande, man kan kigge efter og lære af, er både kompleksiteten og risikoen stor. ”Det er jo altid mere sikkert, når man implementerer standardsystemer, der er gennemafprøvede. Men når man er ude i at være digital frontløber, er der ofte behov for en del innovation og videreudvikling af standardsystemer eller

udvikling fra grunden. Det er jo også i den situation, man kan sikre sig værdiskabelsen på længere sigt. Man skal dog gøre sig klart, hvilken værdiskabelse man løber efter,” siger Catrine Amalie Ekdahl, partner i konsulentvirksomheden FalckEkdahl, der har lavet it-kontrakter og udbud indenfor det offentlige i mange år.

Bjørnen i udbuddet Før en myndighed kan få det nye og innovative it-system, de altid har drømt om, skal løsningen i udbud. Og allerede her kan et projekt løbe af sporet, mener Catrine Amalie Ekdahl.

”Den digitale verden udvikler sig hele tiden, og der sker hele tiden noget nyt. Men det offentlige er bundet af udbudsgrundlaget, herunder kontrakten, som man alene indenfor snævre rammer kan ændre, når udbuddet er tilendebragt. Man kan ikke vide alt på forhånd, og derfor arbejder vi meget med, hvad det er, der efterspørges og skaber den nødvendige dynamik i kontrakterne,” siger hun.

Hun forklarer udfordringen med udbud ud fra en analogi, der handler om en stor og farlig bjørn. Kravspecifikationen til udbuddet på bjørnen siger fire poter, store tænder og skarpe kløer. Men i stedet for den farlige bjørn bliver der

11

leveret en sød, lille hundehvalp. Den passer nemlig på kravet om potter, tænder og kløer – men er alligevel ikke helt det samme. ”Historien om bjørnen er vigtig at få fortalt i forbindelse med et udbud, så man ikke ender nede i at beskrive, om en knap skal være rød eller blå. I stedet skal man beskrive mere i prosa indledningsvist: Hvad er forretningsmålet med udbuddet. Det, vi ofte har set, er, at man indgår kontrakten og fejrer med champagne – og så løber kunden én vej, mens leverandøren løber en anden,” siger hun.

Derfor er det afgørende, at forretningsmålene er skarpe ved anskaffelsen, og at kontrakten underbygger, at parterne løber efter det samme mål.

Kompleksiteten skal brydes ned Det er dog ikke kun i udbuddet, at udfordringer for de offentlige it-systemer ligger. De store prisskilte, som it-systemerne kommer med, retfærdiggøres ofte af, at det er nogle meget omfattende løsninger med en meget høj kompleksitet. Og det er ifølge formanden for it-politisk udvalg i Dansk Industri en udfordring i sig selv. ”Det, der kan gå galt, er, at man undervurderer den kompleksitet, som der findes i, at man skal erstatte en løsning, der kører i forvejen, samtidig med, at man vil skabe noget nyt. Det er jo ikke en en-til-en transformation, man er ude efter. Man vil både erstatte det, der eksisterer, og samtidig skabe en ny løsning. Og det kan nogle gange være en svær øvelse,” siger Flemming Bent Thomsen, formand for it-politisk udvalg i Dansk Industri.

Med så mange bevægelige dele i projektet, bliver det en voldsom opgave - selv for eksperter på området. Derfor er det også en fordel, hvis man kan bryde den store løsning ned i mindre projekter, som er nemmere at håndtere. ”Det er ikke en undskyldning for, at vi ikke skal gøre det bedre. For det skal vi jo åbenlyst. Bedre til at få samarbejde op at stå tidligere, så vi i højere grad kan få brudt løsningerne op, så vi har mulighed for at lykkes i små tempi i stedet for at spise en elefant som én ret,” siger Flemming Bent Thomsen.

Se risikobilledet i sin helhed Et tættere samarbejde mellem kunde og leverandør er vigtigt, så man fra starten får afdækket behov og risiko i højere grad. I bund og grund handler projekterne nemlig ikke om et it-system, men om at forstå, hvad det er for en opgave, systemet skal løse. ”Man skal forstå selve ydelsen og få det matchet i kontrakten. Hvor hurtigt skal vi have det og i hvilken kvalitet?

Hvad er risikobilledet? Alt det koblet sammen har en pris, som man bør afdække tidligt, gerne i form af grundige markedsdialoger. Det kunne jo godt være, man havde ændret sine krav, hvis man vidste, hvad prisen var i forhold til det konkrete kravs kapitaliserede nytteværdi eller risiko,” siger Catrine Amalie Ekdahl.

Selvom der er paralleller mellem it-projekter og andet offentlig indkøb, er it en kompleks ydelse, og fordi kodningen er mere usynlig for os, bliver det mere kompleks at afdække risici. Men afdækningen er ikke desto mindre en nøgleopgave. For hvis ikke det fra start er klart, hvem der skal håndtere hvilke risici i forløbet, kan parterne hurtigt ende på hver sin side af en konflikt, hvis der opstår uenighed. Og så trækker projektet ud. ”Hvis det er en klassisk vandfaldskontrakt, hvor alt er kravsspecificeret i mindste detalje på forhånd, kan man risikere, at det IT man anskaffer - som kan blive forsinket - nærmest er forældet, før man trykker på start-knappen,” siger Catrine Amalie Ekdahl.

Derfor er det også vigtigt at have en smidig aftale fra starten, som sikrer, at man kan løbe i samme retning uanset, hvad der sker undervejs. ”Ender man i en tvist, kigger man på juraen, og der er det for sent i vores optik. Man skal sørge for at agere proaktivt, så konflikterne tages i opløbet, og man bevarer det gode samarbejde mellem parterne. Det er vigtigt at have indarbejdet mekanismer i kontrakten i forhold til samarbejdet, så man har en rettesnor til at få projektet på ret køl igen, såfremt uenighed eller konflikt opstår. Det er helt sikkert også en bedre bundlinjeøvelse, da det er dyrest for alle parter, at en konflikt eskalerer,” siger hun.

De vidtrækkende, potentielle konsekvenser har dog oftest lige så vidtrækkende, potentielle gevinster. Derfor må man til en vis grad acceptere risikoen, hvis vi også fremover skal være digitale frontløbere, mener Flemming Bent Thomsen fra it-politisk udvalg i Dansk Industri. ”Vi har kun én interesse, og det er, at det går godt, og at man lykkes med de projekter, det offentlige sætter i verden.

Det er jo ikke godt, at vi fejler - men det er ikke et argument for ikke at prøve. Når man bevæger sig ud i nye projekter, hvor man forsøger sig med nye løsninger, så vil der være nogle ting, der går galt,” siger han.

Catrine Amalie Ekdahl, partner i konsulentvirksomheden FalckEkdahl

Vi skal stadig turde Behov og risiko skal altså afdækkes hele vejen rundt om projektet. Mindre systemer er måske ikke så afgørende at få her og nu. Det skal overvejes, om større projekter bliver endnu dyrere, hvis de bliver forsinkede, fordi man så skal holde gang i nuværende systemer i længere tid sideløbende. Og specielt indenfor sundheds-it er der også den borgervendte faktor, der skal tages højde for. ”Jo mere vi digitaliserer, jo mere vidtrækkende muligheder, men også konsekvenser har digitaliseringen. Indenfor sundheds-it har vi i sidste ende med menneskeliv at gøre, og hvis en ældre ikke får sin pleje, fordi der er en fejl i systemet, kan det have fatale konsekvenser. Risiciene skal kortlægges, vurderes og allokeres i kontrakterne, så det står klart, hvem af parterne, der har ansvaret og skal sikre det rette beredskab, hvis en risiko indtræder,” siger hun.

Flemming Bent Thomsen, formand for it-politisk udvalg i Dansk Industri

12

Sif Neldeborg er politisk konsulent i IT-branchen og facilitator af organisationens bæredygtighedsudvalg

”Software-as-a-green-Service” Når offentlige aktører køber ind, så skal digitalisering ses som en nødvendighed for at bæredygtig omstilling kan ske omkostningseffektivt. Data bruger strøm, når det lagres og behandles, men man kan komme langt med effektivt og bæredygtigt design af softwareløsninger.

Journalist: Jakob Lindmark Frier

O

ffentlige indkøb er mere end 5000 kuglepenne til en god pris. Selvom de fleste offentlige indkøbere har et øje på prisen, så øver mange sig i at gå væk fra indkøb af store partier af produkter eller varer til fordel for indkøb af services. Det er en bevægelse, der har stået på i mange år, og lige så stille åbner det op for nye måder at styre det offentlige forbrug. ”Vi kender det fra spørgsmålet om mobilitet. I stedet for at købe et antal biler, så køber nogle offentlige aktører en mobilitetsservices i en rum tid. Det gør det nemmere at ressourceoptimere og få indblik i hvor meget bilerne bliver brugt og dermed forbedre klimaaftrykket ved hjælp af ny teknologi

som eksempelvis kunstig intelligens,” siger Sif Neldeborg, der er politisk konsulent i IT-Branchen og facilitator af IT medlemsorganisationens bæredygtighedsudvalg.

For flere indkøbere i den offentlige sektor har i dag erfaring med at efterspørge bæredygtigt it-udstyr. Kun ganske få har erfaring med at efterspørge bæredygtige softwareløsninger..

Ny teknologi gør det muligt at skrue op og ned på databehandling og datalagring, så man kan spare strøm. Men det kræver, at det offentlige prioriterer at kende deres forbrug af strøm og deres samlede CO2 udledning, ligesom de skal kende kilometer kørt for at kunne spare på benzin, eller elopladning.

”Man kan ikke stille krav til grønne softwareløsninger, hvis ikke man deler data om hvad situationen er i dag og hvor man gerne vil hen. Det kræver et tæt samarbejde, og at man ikke er bange for at invitere sine leverandører helt tæt på ved at dele sine data og bruge deres services,” siger Sif Neldeborg.

”Jo flere teknologier vi tager ind, jo mere executive bliver vi” 31 procent. Så stor en del af arbejdstimerne i den offentlige sektor kan automatiseres. Det skriver McKinsey i en rapport fra 2018, der også peger på, at de 31 procent skal findes blandt 73 procent af alle aktiviteter i den offentlige sektor.

Potentialet for digitalisering i den offentlige sektor kan fri-

13

give tid og kræfter til bæredygtig omstilling. Hvis indkøb af services er mere overskueligt, er der tid til at indtænke den grønne effekt af indkøb.

Ifølge Sif Neldeborg kan software robotter gennem automaserede arbejdsgange overtage det ’kolde arbejde’ i den offentlige sektor. Det er nødvendigt for at finde tid til at tænke nye løsninger, som er mere klimavenlige. ”Potentialet i ny teknologi er at processer kan gøres smartere, hvis der er tilstrækkeligt mange datapunkter og digitaliseret viden om hvordan opgaver skal løses. Teknologi skal

Der er ikke noget, der hedder en bære­ dygtig virksomhed.

Men man kan arbejde med bæredygtighed i forhold til services, design af serverløs­ ninger og databaser Sif Neldeborg

hjælpe virksomheder og det offentlige med at blive klogere på hvordan vi påvirker klimaet. Jo mere viden vi har gennem teknologi, jo mere executive bliver vi,” siger Sif Neldeborg.

Alle skal være mere bæredygtige Den danske ’world overshoot day’ er allerede i marts. Det betyder at hvis alle leverede som danskere, havde vi opbrugt hele klodens resurser i marts. Offentlige aktører har ligesom virksomhederne en enorm opgave foran sig. Ved at åbne op og stille omfangsrige datasæt ansvarligt til rådighed kan man optimere alle former for forbrug. Både virksomheder og det offentlige skal i gang med at regne på klimaaftrykket. ”Der er de samme mekanismer i det offentlige, som også sker i det private. Ikke alle store virksomheder prioriterer en bæredygtig udvikling og det vil også få konsekvenser

for dem over fem år, for det er kun et spørgsmål om tid, før vi ser de første ’kodak’ sager.,” siger Sif Neldeborg.

Bæredygtighed er en nødvendighed, for at en virksomhed kan være konkurrencedygtig og dermed økonomisk bæredygtig. Det samme gælder i det offentlige hvor man også må være effektiv og ansvarlig. Alle bruger data. Data regner med vil bruge 21-25 % af strømmen i 2025 i EU. Heldigvis kan vores programmer og datacentre designes, så de bruger mindre strøm og også med lidt politsk held, så den varme datalagring producerer, kan bruges til at opvarme lejligheder og huse i hele Danmark. ”Der er ikke noget, der hedder en bæredygtig virksomhed. Men man kan arbejde med bæredygtighed i design af serverløsninger og databaser. Mange virksomheder vil gerne måles på deres hvor bæredygtige deres cloudløsninger er. De ser det som en konkurrencefordel. Hvis nu det offentlige også kunne købe ind på den præmis at deres softwareløsninger og datacentre skal være mere grønne er vi godt på vej,” siger Sif Neldeborg.

Muskler som markedsledere Mange offentlige aktører har allerede en bæredygtig indkøbspolitik. Enten på egen hånd eller i fællesskab. I Københavns Kommune har man haft et grønt indkøbsteam til at starte initiativerne op. Kommuner og regioner i hele landet er også gået sammen i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), og selvom partnerskabets indkøbsmål for it begrænser sig til energirigtige skærme og computere, så er signalet om at man står skulder ved skulder meget positivt. ”De mindre kommuner, der ikke har de samme privilegie som de største og rigeste kommuner, har brug for at andre baner vejen. Nye teknologier som kunstig intelligens, kan være sværere at implementere hvis man ikke kender de gode business cases på forhånd. Mange har ikke det datagrundlag som de nye teknologier har brug for, for at kunne virke. De er nødt til at gå sammen med andre eller låne lignende data fra eks. nabokommuner. Det centrale er at man som offentlig virksomhed, kommer i gang med at sparre på strømmen og tænke forbrug og affald, som noget cirkulært og ikke indkøb af produkter til billigste pris. Det får vi nemlig ikke noget positivt klimaaftryk ud af,” siger Sif Neldeborg.

Når det handler om at sikre et positivt klimaaftryk, kræver det at digitaliseringen går forud for den bæredygtige omstilling. Man er nødt til at kende sin situation før man kan forbedre den og gøre det på en omkostningseffektiv måde. ”Alle skal være med til at efterspørge en grønnere brug af it produkter og services. Ellers går det ikke hurtigt nok.

Det går ikke, at den offentlige sektor gør tingene anderledes end de private virksomheder, fordi styret af anderledes

økonomiske incitamenter. Det skal være en god forretning at være bæredygtig for alle. Både dem der designer dine grønne softwareløsninger og dit it-udstyr har brug for at det offentlige går med på den grønne bølge, når det handler om IT. Teknologien er allerede i brug i det private. ,” siger Sif Neldeborg.

Sådan får software grønt potentiale 1. Langsigtede besparelser gennem kortsigtede investeringer Det offentlige kan nedsætte de samlede udgifter til indkøb gennem tættere samarbejde om fælles bæredygtighedskriterier med leverandører. Indkøb af Infrastruktur ’As a Service’ og PC ’As a service’ giver mulighed for at designe mere cirkulære produkter og grønnere services til både kommuner og virksomheder.

2. Digitalisering kan mindske udgifter, hvis dine data er tilgængelige Få digitalt overblik over jeres klimaaftryk ved at stille data ansvarligt til rådighed for hele værdikæden.

Bæredygtig omstilling er et samarbejde mellem alle samfundets aktører. Ny teknologi og digitalisering kan hjælpe jer med at optimere alt fra energi- til madforbrug.

3. Forbedret medarbejderengagement Medarbejdere har brug for at vide deres arbejdsgiver tager ansvar i den grønne omstilling. De skal have moderne teknologi til rådighed, så de kan tage bedre ’executive’ beslutninger og optimere deres tid og deres klimaaftryk, om de så arbejder på et hospital eller med at hente affald. De skal kunne mærke de gør en forskel, så de kan inspirere andre.

4. Brug din sunde fornuft og samarbejd Bæredygtig omstilling kræver lige dele sund fornuft og nye teknologier. Digital ansvarlighed er vigtig for at bevare den tillid der er mellem borger og kommune og ligeledes mellem kommune og virksomhed. Del data ansvarligt, og gå ind i det bæredygtige projekt som samarbejdspartnere med et fælles mål.

14

Sponseret indhold

Forkert data fører til forkerte beslutninger Data er nøglen til effektivisering, automatisering og bedre beslutningen i virksomheden. Men det krÌver, at dataen er trovÌrdig, og det skal der mere end bare et nyt it-system til at sikre.

A

lle større virksomheder bliver i dag drevet af et komplekst ERP-system – enterprise ressource planning – som holder styr på processerne.

Mens det i starten handlede om at få digitaliseret lageret eller overvåge en produktionslinje, er systemerne i dag blevet meget mere omfattende, og binder stadigt flere processer sammen. Og da data er afgørende for automatisering og effektivisering i virksomheden, er data også et nøglepunkt i de store ERP-systemer. ”Før i tiden var systemerne mere begrænsede, og derfor bestod it-implementering i at kigge på virksomhedens processer, mens der ikke var meget fokus på masterdata – den centrale stamdata i forretningen. Der har historisk været en holdning til, at når bare systemet kørte, kunne man hælde nogle data ind og tage den derfra,” siger Jonas Asker Boye, Solution Architect og Partner i Daxiomatic.

Holdningen har dog ændret sig de seneste år, og hos Daxiomatic, et konsulenthus der implementerer ERP-systemer for virksomheder i hele landet, har man set en bevægelse mod, at fokus på virksomhedens masterdata i dag fylder mindst lige så meget, som fokus på de processer systemet skal understøtte. ”ERP-systemerne er efterhånden blevet så komplekse, at hvis ikke vi får styr på masterdata fra start, så fungerer systemerne ikke,” siger han.

Oprydningen skal være løbende Hvis ikke der er styr på stamdata, kan de analyser en virksomhed udarbejder ende med at være helt forkerte. Mange dele af værdikæden afhænger af, at stamdata er rigtig, og derfor er der også kommet større fokus på, at have styr på den data.

Derfor oplever Daxiomatic også typisk, at udskiftningen fra et gammelt til et nyt ERP-system bliver anledning til en oprydning i dataen i samarbejde med kunden. ”På et eller andet tidspunkt kan man risikere at nå dertil, at man ikke længere stoler på sine egne data. Og så begyn-

Sponseret indhold der man at lave sin egne hjemmestrikkede løsninger, hvor man lapper lidt på data og har undtagelser på Excel eller andre sub-systemer – og så bliver det pludselig ekstremt uoverskueligt,” siger Jonas Asker Boye.

Derfor er muligheden for at starte på en frisk kærkommen ved installationen af et nyt system – selvom der intet er til hinder for, at virksomhederne løbende kan rengøre deres data. Problemet er bare, at man efter implementeringen hurtigt falder tilbage i ikke at få vedligeholdt data. ”Der er sket et paradigmeskift indenfor ERP-systemer, hvor det nu typisk er det sidste ERP-system, man installere, fordi det er blevet en dynamisk platform, der hele tiden bliver opdateret. Det skift er en stor omvæltning for både leverandører og virksomheden selv. Førhen låste man systemets håndtering af processer i opstarten, men un ædres det konstant via det data, man føder systemet med,” siger han, og tilføjer: “Derfor er disciplin og proces omkring masterdata bliver altoverskyggende vigtigt. De kræfter i en virksomheder, der frigivis fordi man ikke længere behøver at kigge sysmtet i kortene, skal nu omdirigeres til at tjekke inputdata, så systemerne ikke sander til i dårlige data,” siger han.

Dårlige data er dyre Allerede i dag skyldes langt under halvdelen af de support-henvendelser, som Daxiomatic får, at der er fejl i it-systemet. I stedet skyldes de oftest forkert data i systemet.

Det afføder ikke bare frustration og udgifter til at få afhjulpet basale problemer. Man ender i værste fald med, at det ny ERP system, der skulle bruges til at optimere virksomhedens processer, kommer til at gøre det modsatte – og den udfordring vokser kun i takt med datamængden i digitale virksomheder. ”Et nyt ERP-system er ingen garanti for god data. Derfor rådgiver vi også kunderne til at vedligeholde data bedre, og arbejde på at introducere nogle hjælpeværktøjer, der udnytter megen af den nye teknologi som eksempelvis kunstig intelligens, der er introduceret de seneste år, til at holde data ajour automatisk,” siger Jonas Asker Boye.

Der er sket et paradigmeskift indenfor ERPsystemer, hvor det nu typisk er det sidste ERP-system, man installerer, fordi det er blevet en dynamisk platform, der hele tiden bliver opdateret Jonas Asker Boye

15

16

Chef-købmand: Digitalisering af indkøbsoplevelsen er kun lige begyndt En ambitiøs, digital strategi betyder, at millioner af kunder i dag har Coop’s app i lommen, når de handler ind - og blandt andet bruger den til at være deres egne kassedamer. Alligevel mener koncerndirektøren, at digitaliseringen af indkøbsoplevelsen kun lige er begyndt.

Journalist: Sebastian Kjær

N

år aftensmaden skal handles ind, er det ikke længere nogen selvfølge, at turen går forbi den lokale høker. Råvarer kan lige så vel blive leveret på dørtrinet af et internet-supermarked, hvis det da ikke ligefrem er et færdigt måltid, der kommer med bud.

Digitaliseringen ændrer vores indkøbsvaner radikalt, og for ikke at stå tilbage i støvet, når den digitale kamp er udspillet, satte supermarkedskoncernen Coop for fem år siden en storstilet digitaliseringsplan i søen. ”Vi oplevede, at forbrugerejsen i forbindelse med at planlægge og købe dagligvarer var under stærk forandring.

Når man søgte inspiration til nye retter, var det ikke i kogebøger men på Youtube, tilbud blev fundet digitalt frem for

i tilbudsavisen, og indkøbssedlen blev skrevet på mobilen,” fortæller Jan Madsen, der er koncerndirektør i Coop med ansvar for det digitale område.

Selvom det digitale team var udfordret af koncernens aldrende teknologisk platform, har den første simple app udviklet sig til i dag at indeholde både personlige tilbud til medlemmerne, opskrifter og en indkøbsliste tilpasset butikkernes sortiment. Og den digitale følgesvend, som er kernen i digitaliseringsindsatsen overfor forbrugerne, er i dag downloadet 1,4 mio. gange. ”Vi tog en beslutning om, at vi ville være digitale firstmovers og rykkede hurtigt fra tanke til første version af appen. Siden er den udviklet ud fra en strategi om at løse kundernes behov digitalt – og kunderne har taget rigtig godt imod de digitale værktøjer, vi har præsenteret for dem,” siger han.

Selvom de første skridt har været en succes, er han dog ikke i tvivl om, at digitaliseringen af supermarkederne kun lige er begyndt.

Digitale løsninger kan ændre butikken Den seneste, store satsning hos Coop er ’Scan & Betal’, hvor kunderne fra appen selv kan agere kassedame og scanne og betale deres varer digitalt. ”Vi adresserer behovet for så lidt friktion som muligt, når man køber ind, for det er ikke kun konkurrenternes butikker, vi kæmper imod, men også takeaway-løsninger og onlinehandel. Derfor var vi også klar over, at vi skal kigge på, hvad folk synes er besværligt ved at handle i butikker, og der er den største faktor køen ved kassesystemet,” siger Jan Madsen.

Efter et år er løsningen nu rullet ud i koncernens 1.100 butikker. Og selvom der stadig er et stykke vej til at

målsætningen om at frigive hver fjerde kassemedarbejder til andre opgaver, har løsningen flere steder fået godt fat i kunderne. ”Nogle af de bedste butikker ligger på, at mellem 10 og 15 procent af købene kører gennem appen. Selvbetjeningsløsningen bliver langsomt mere og mere brugt – ligesom med selv-indcheck i lufthavnen skal man lige prøve det nogle gange, før det bliver en vane,” siger han.

Det er et mål at frigøre kassemedarbejderne - men ikke at spare udgifterne til dem. I stedet vil Coop have dem til at løse andre opgaver end at betjene kassen, og det mener direktøren på sigt kan vende op og ned på koncernens butikker. ”Hvis de her scan-selv løsninger bliver mere udbredte, så tror jeg, at man vil se helt nye måder at indrette butikker på, hvor der vil være fokus på indkøbsoplevelsen – ikke på, at man skal igennem et bestemt flow i butikken for at komme op til kasseslusen,” siger han.

Data giver større, personlig kontaktflade Mens appen først og fremmest tilbyder kunderne værktøjer som indkøbsliste og selvbetjening, ligger der også et lag af

17

data under funktionerne, som skal være med til at personliggøre indkøbsoplevelsen med individuelle tilbud gennem appen. ”Vi bygger egentlig en slags digitalt økosystem op, som har det formål at bringe kunden ind i butikken. Og når de så er i butikken, skal de være motiveret til at gå tilbage i appen igen. Vi bruger for eksempel machine learning-algoritmer, der udvælger produkterne, som det enkelte medlem får tilbud på, og vi kan se en klar koalition mellem, hvor relevante tilbud er, og hvor mange der aktiverer det i appen,” siger han.

Koncernen motiverer kunderne yderligere til at vende tilbage til appen gennem gamification, hvor de efterfølgende kan få præmien i butikken - et spil 3.5 mio. Deltog i gennem december sidste år.

På den korte bane handler det således i bund og grund om at gøre appen så attraktiv for kunderne, at appen og dermed supermarkedskæden kan være relevant for dem igennem hele indkøbsprocessen – også når de ikke er i butikken for at købe ind. ”Man vil hele tiden se, at sortimentet bliver skarpere og mere optimeret i forhold til, hvad kunderne efterspørger. Samtidig vil man se, at butikkerne kommunikerer med sine egne

kunder i et lokalområde og kan tilpasse kommunikation på den måde. Så det er ikke kun kundeoplevelsen, men også metoder til at optimere vareflow i forsyningskæden,” siger Jan Madsen.

Omstillingen tager tid Den digitale transformation er sat i gang, og en pæn stor del af de danske kunder er med på appen. Men skal de digitale tiltag for alvor føre til forandring og forbedring – både for kunderne og for købmandsforretningen selv - skal flere brugere mere intensivt med. Og det kommer de kun, hvis løsningen skaber værdi. ”Appen skal være en naturlig ledsager, når du planlægger og når du gennemfører dit indkøb. Så vi forsøger hele tiden at skabe relevante løsninger for kunden, som gør det enklere og mere gennemsigtigt,” siger Jan Madsen.

Derfor mener han også kun, at vi har set toppen af isbjerget, når det gælder digitalisering af indkøbsoplevelsen. ”I kernen er vi stadig købmænd, og det vil vi også være fremover. Men måden, vi kan komme ud med vores kundeløfter på og gøre dem relevante, kommer til at ændre sig meget,” siger han.

Jan Madsen, koncerndirektør i Coop

18

Digitalisering er ikke svaret på alting Digital forandring stiller nye krav til ledere. Ikke fordi de skal være tekniske eksperter, men fordi hastighed af forandringerne fundamentalt ændrer virksomhederne, de skal lede.

Journalist: Sebastian Kjær

N

år virksomheden bliver digital, er det ikke bare et spørgsmål om at lære et nyt it-system at kende. Det er en transformation, der forandrer hele organisationen. Og jo mere digitalt virksomheden arbejder, desto mere slår det igennem på rammevilkårene: Hvordan man som virksomhed organiserer sig og ikke mindst udøver ledelse. ”Forandringsledelse er jo ikke som sådan noget nyt.

Men lige nu sker forandringerne med en hastighed uden historisk fortilfælde. Derfor skal morgendagens gode leder geare organisationen til hurtighed, fleksibilitet og tilpasningsevne. Tidsfaktoren er helt afgørende,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, Viceadministrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation.

Udviklingen går lige nu så hurtigt, at det er accelererede udviklingsprocesser, der sætter dagsordenen, hvor tværfaglige teams udvikler og brugertester nye produkter og forretningsidéer på relativt få dage.

Metoden og hastigheden sætter den klassiske, hierarkiske organisation med faste strukturer under pres. Den er designet til effektivitet og baserer sig på et relativt stabilt marked - og er derfor ikke velegnet i en tid med uforudsigelighed og forstyrrelser. Og det skal man forholde sig til som leder. ”Man skal skabe et innovationsmiljø ved at bryde siloerne ned og arbejde på tværs af organisationen, hvor man bringer medarbejdere sammen med vidt forskellige bag-

Nogle gange er det næsten som om, at digitalisering er blevet svaret på alting – men hvad er spørgsmålet?

Bodil Nordestgaard Ismiris

grunde. Som leder skal man være opmærksom på, at forskellige fagligheder ofte er en forudsætning for, at man får størst mulig værdi ud af den teknologiske udvikling,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Ledelse med mindre kontrol I en moderne, agil organisation siger man farvel til den alvidende leder, som skal kontrollere det hele. Lederne skal erkende, at de er ufuldstændige og nødt til at alliere sig med nogle, der er dygtigere end dem selv. Men de skal stadig være ledere – det bliver kun vigtigere, at de kan sætte retningen. ”Lidt paradoksalt vil den teknologiske udvikling sætte fokus på det, som gør os mennesker unikke: Den følelsesmæssige intelligens. De traditionelle management opgaver, som kan sættes på formel, vil fremover blive overtaget af kunstig intelligens, mens evnen til at være nysgerrig og inkluderende bliver vigtige lederegenskaber,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

På nogle punkter skal lederne altså slippe kontrollen, men de skal stadig være ledere, der baner vejen og griber mulighederne ved at samle det rigtige hold. ”Som leder skal man ikke være digital ekspert, men man skal have så meget digital forståelse, at man kan skabe et mulighedsrum og samle de rigtige kompetencer til at udnytte det. Det er stadig vigtigt med en leder, der kan sætte retningen. Der er bare nogle andre strenge, man skal spille på,” siger hun.

Og alt det skal man balancere i en omstillingsperiode, hvor man på den ene side fortsætter den eksisterende kerneforretning, og på den anden side eksperimenterer med ny, digital innovation – uden at virksomheden brækker midt over.

Hvad er målet?

Med de nye ledelsesroller kommer også nye ansvarsområder: Hvad skal de digitale kræfter bruges til?

Det handler både om at sætte det etiske kompas, så data og kunstig intelligens bliver brugt på en ansvarlig måde. Men også mere overordnet om, hvilke problemer det meget teknologibegejstrede Danmark skal kaste sig over. ”Nogle gange er det næsten som om, at digitalisering er blevet svaret på alting – men hvad er spørgsmålet? Det er vigtigt, at man forholder sig kritisk til digitaliseringen, og hvad vi bruger den til,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Meget teknologisk kraft er blevet brugt på at løse problemer, der ikke skaber den store værdi – udover virksomhedens bundlinje. Men i stedet for at kigge på, hvordan man med smart design kan gøre brugerne afhængige af en løsning, der ikke flytter det store ude i verden, skal lederne forstå, hvordan digitale løsninger kan flytte samfundet i en bedre retning. ”Vi må bare indse, at vi står overfor nogle voldsomme problemer indenfor klima, sundhed og velstand, og derfor bør vi rette meget mere af vores digitale udvikling mod at skabe nogle bæredygtige løsninger, som løser rigtige problemer, der kommer os alle sammen til gode. Teknologi er et middel til at skabe noget, og der er behov for dygtige ledere, der retter fokus på at skabe en bæredygtig verden,” siger hun.

Sponseret indhold

Dansk erhvervsliv kan spare milliarder I Vismas nationale undersøgelse Digital Index fremgår det, at tid og pris er virksomhedernes største hindringer, når det kommer til at udnytte de digitale muligheder. Paradoksalt, mener adm. direktør Mads Rebsdorf, for særligt automatiseringsmulighederne har netop til formål at spare tid. Tid, der kan omsættes til udvikling og vækst. administration - og på få år er hans virksomhed vokset fra få ansatte til 25. I offentligheden er han kendt som ”den luddovne bogholder”.

"Hvis dét at springe over, hvor gærdet er lavest og skabe løsninger, der minimerer din arbejdstid er dovent - så vil jeg gerne være doven," fastslår Frederik Sandgrav, der forklarer, at vi er nået meget længere, end vi tror, når det kommer til digitale løsninger.

"Der er opgaver, der for bare ét år siden tog 10 timer at løse, men som i dag tager under én time. Der er derfor et kæmpe potentiale for dem, der omfavner de digitale teknologier til at understøtte kerneforretningen," understreger Frederik Sandgrav.

Fremtidens digitale idéudvikler

D

anske virksomheder skal være bedre til at udnytte de digitale teknologier på markedet, hvis Danmark skal fastholde positionen som en af de bedste på digitaliseringsområdet.

Sådan lyder udmeldingen fra Dansk Industri.

Ifølge Mads Rebsdorf, adm. direktør i Visma e-conomic A/S og Visma Software A/S, er det de virksomheder, der tilpasser deres forretningsmodeller med digitale teknologier og innovation, som får succes i fremtiden.

"Som udgangspunkt er Danmark godt med i brug af digital teknologi, men for at overleve eller erobre markedsandele er det nødvendigt for alle danske virksomheder at gentænke måden de arbejder på", fremhæver Mads Rebsdorf.

Paradoksal hindring Hvert år undersøger Visma digitaliseringsgraden i dansk erhvervsliv via undersøgelsen Digital Index. Her er et af resulta-

terne, at virksomhederne udskyder at implementere digitale løsninger, fordi de mener, det er for tidskrævende og dyrt.

"Det kan virke lidt ironisk, når nye teknologier og cloud-baserede løsninger kan erstatte mange manuelle processer, som frigiver rigtig mange timer. Man kan sammenligne det lidt med en opvaskemaskine, der naturligvis koster noget at sætte op, men den tid man vinder ved ikke at skulle tage opvasken i hånden er for mange familier investeringen værd. Vi er kun lige begyndt, og der er potentiale for at spare milliarder via digitale teknologier," understreger Mads Rebsdorf.

I en rapport, som Visma har udarbejdet til Nordic Smart Government, viser beregninger, at dansk erhvervsliv kan spare ca. 30 mia. kr. ved at skifte til 100 pct. elektronisk fakturering. Der er altså tale om enorme tidsbesparelser, som virkelig kan gøre en forskel for konkurrencedygtigheden og vækstpotentialet.

"I e-conomic automatiserer vores kunder nu hundredevis af dokumenter om måneden gennem Smart Inbox funktionen. Ved hjælp af machine learning og anden teknologi reducerer Smart Inbox dermed arbejdsbyrden signifikant for bogholderen eller virksomhedsejeren. Sidste måned blev 1,5 mio felter indtastet automatisk, som sparer virksomhederne for tusindvis af administrative arbejdstimer. Timer, der kan bruges meget bedre," fortæller Mads Rebsdorf.

Dovenskab er en god forretning

Mads Rebsdorf, adm. direktør i Visma e-conomic A/S og Visma Software A/S

Frederik Sandgrav, der er indehaver af Sandgrav Solutions, er én af dem, som har skabt en god forretning på de digitale muligheder. Virksomheden anvender de nyeste digitale teknologier og systemer til at varetage bogholderi og løn-

Ifølge Mads Rebsdorf handler digitalisering om meget mere end robotter, digitalisering og automatisering. Det er nemlig nøglen til at frigive ressourcer, der kan sikre udvikling, vækst og innovation.

"Mange systemer giver mulighed for automatisering og forenkling af arbejdsgangene. Det reducerer omkostninger og sparer tid, og det er godt. Men endnu mere spændende, så kan systemerne hjælpe dig til at drive en bedre forretning og hjælpe med vigtige spørgsmål som: Har jeg de rigtige priser på mine produkter? Hvornår vil denne kunde betale sin regning? Og bør jeg overhovedet sælge til denne kunde?," slutter Mads Rebsdorf.

Om Digital Index Digital Index er en undersøgelse, der tager temperaturen på den digitale modenhed indenfor økonomiske og administrative processer. Ca. 1.500 danske virksomheder har besvaret 2019-undersøgelsen, som har til formål at klarlægge, hvor mange af virksomhedernes processer, der er digitale – og i hvilken grad. Resultaterne lanceres i en rapport senere på året.

Om Visma Visma tilbyder software og services, der forenkler forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Med mere end 9.500 ansatte, 1.000.000 kundekontrakter og en omsætning på EUR 1,199 millioner i 2018 er koncernen en af Europas førende softwarevirksomheder.

Læs mere på visma.dk

19

20

Sponseret indhold

Sponseret indhold

Bestyrelsen skal gå forrest og digitalisere sig selv En stak printede papirer, som omdeles, bør være fortid i virksomheders bestyrelser. Det mener Admincontrol, som peger på, at en digital platform er grundlaget for en mere sikker og effektiv bestyrelse.

D

igitalisering er et allestedsnærværende buzzword, som gennemsyrer virksomheder i alle størrelser. Men når det kommer til bestyrelsen i toppen, er dagsordener og fortrolige dokumenter stadig noget, der omdeles på papir mange steder. ”Ledelsen skal gå forrest, og det glemmer de måske nogle gange, når det gælder digitalisering. Her arbejder man stadig med fortroligt materiale fysisk eller med simple mails. Men vil man være fremme i feltet, skal man væk fra de forældede tilgange – det bliver kun mere vigtigt, når vi træder ind i et nyt årti lige om lidt,” siger Daniel Hansen, country manager for Admincontrol.

Derfor har virksomheden udviklet platformen ‘Bestyrelsesportal’ til bestyrelsesarbejdet samt ‘Datarum’, som er en løsning der sikrer tung og sikker informationsdeling i forbindelse med fusioner eller virksomhedskøb.

Digitalisering af bestyrelsesarbejdet er nemlig mere end bare end hygiejneopgave, som sikrer virksomhedens kritiske hemmeligheder i en digital verden. ”For at være mere effektiv har bestyrelserne brug for et mere effektivt værktøj til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige grundlag,” siger Daniel Hansen.

Fremtiden afhænger af kvalitetsbeslutninger Med Bestyrelsesportal får virksomhedens bestyrelse et digitalt lag, hvor dagsordener kan omdeles og referater skrives ind og underskrives digitalt. ”Forud for bestyrelsesmøder kan man samle det fortrolige og sensitive materiale, så medlemmerne får den samme information rettidigt. Typisk har de 8-10 møder om året omkring forretningen, så de er nogle travle personer, som helst skal have serveret den rigtige information for at træffe de rigtige beslutninger,” siger Daniel Hansen.

Derfor er platformen udviklet som en alt-i-en-platform for bestyrelsesarbejde, hvor der både kan deles information, der er adgang til arkiv-materiale og digital underskrivning, så bestyrelsen kan arbejde mere effektivt. ”Vores vision er at være med til at understøtte, at der bliver truffet de rigtige beslutninger. Og det gør vi ved at

Der er en kæmpe fremdrift for at få de rette kompetencer og øge diversiteten i bestyrelsen. Ved at øge søgningen geografisk – fx efter udenlandske bestyrelsesmedlemmer til danske bestyrelser – får man mere talent at vælge imellem

kan notere, markere og stille spørgsmål til hinanden gennem platformen.

Det åbner op for, at bestyrelsesarbejdet kan foregå udenfor de planlagte møder, fordi medlemmerne og den daglige ledelse gennem platformen har mulighed for at interagere med hinanden på en sikker måde. ”Relationen mellem ledelsen og bestyrelsen er vigtigt, og har man kun 8-10 møder om året, hvor man kommunikerer, kan det være svært at få en relation og tillid til hinanden.

Her kan platformen være en genvej til at styrke relationerne,” siger Daniel Hansen.

Og fordi det hele foregår digitalt, åbner det også op for, at bestyrelsen i det hele taget kan arbejde mere fleksibelt og uden samme geografiske binding, som traditionelt har været afgørende. ”Der er en kæmpe fremdrift for at få de rette kompetencer og øge diversiteten i bestyrelsen. Ved at øge søgningen geografisk – fx efter udenlandske bestyrelsesmedlemmer til danske bestyrelser – får man mere talent at vælge imellem. Og med den digitale platform kan arbejdet forblive sikkert og effektivt – også med udenlandske medlemmer,” siger Daniel Hansen.

Admincontrol Admincontrol blev stiftet i 2005 i Norge. Første version så dagens lys i 2006, og det første datarum blev lanceret i 2008. Siden er platformen løbende blevet opgraderet med nye funktioner.

Daniel Hansen

gøre information let tilgængelig, så alle medlemmerne har adgang til de rigtige dokumenter,” siger Daniel Hansen.

Digitalisering åbner for kompetencer Ud over de praktiske, digitale elementer, har Admincontrol også et mere interaktivt lag, hvor bestyrelsesmedlemmerne

Platformen etablerede sig i Danmark i 2010 og har siden ekspanderet til flere europæiske lande. I 2017 blev Admincontrol en del af Visma-koncernen.

Platformen har i dag 69.000 brugere, 4000 aktive bestyrelsesportaler og 900 aktive datarum.

21

22

Sponseret indhold

Digitaliseringen sker omkring os. At udnytte det til forretningen kræver den rigtige ”forbindelse” Efter de første overdrevne forventninger har lagt sig, er der kommet en tydeligere forståelse for, hvilke behov Internet of Things kan opfylde – og hvilken værdi teknologien leverer. Med nye netværk kan alting tilsluttes internettet og på den måde indsamle data og snakke med hinanden. Det kommer til at påvirke fremtidens forretning. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder kommer med på bølgen.

S

yv milliarder enheder var sidste år forbundet til internettet med et SIM-kort. Det tal spås at vokse til 20 milliarder allerede næste år, og i Norden og Baltikum regner man med, at der vil være otte forbundne enheder per person i 2022. Og med god grund – for potentialet i ’Internet of Things’ (IoT) er enormt. ”I centrum af den digitale transformation ligger IoT, hvor vi indsamler data, som bruges til at optimere og videreudvikle forretningen. Hvis virksomheder vil være mere effektive, er IoT helt centralt,” mener Jens-Peter Meesenburg, der er Head of IoT Sales for Telia i Danmark.

De internetforbundne ting er allerede blevet en del af den forretningskritiske infrastruktur for mange virksomheder. Og telegiganten, der i forvejen driver kritisk infrastruktur, har igennem det seneste årti investeret massivt i IoT. ”Vi satser så meget på IoT, for det bliver en meget betydningsfuld en infrastruktur. Vores landsdækkende Narrowband-netværk er det første mobilnetværk skabt for maskiner – ikke for mennesker,” siger Jens-Peter Meesenburg.

IoT er meget mere end sci-fi-køleskabe Da ’Internet of Things’ først blev introduceret som begreb i Danmark, blev det ofte fulgt af et eksempel med et køleskab, der med hjælp fra sensorer og internet selv kan overvåge indholdet, bestille mælk fra web-supermarkedet før man løber tør, og sammensætte opskrifter for at få råvarerne brugt optimalt.

De færreste i dag har fået installeret et sci-fi-køleskab derhjemme. Derimod har IoT gjort sit indtog i erhvervslivet, og spiller allerede en stor rolle i mange virksomheder. ”For os handler IoT i bund og grund om at indsamle relevant data og bruge den data andre steder, hvor de giver værdi. Forbindelsen er det vigtige – det handler om at sende data fra A til B på en sikker og skalerbar måde. Og det kan både hjælpe vores kunder med at spare penge og tjene flere penge,” siger Jens-Peter Meesenburg.

Et eksempel, som Telia har været med til at udvikle sammen med en partner, er en IoT-sensor til Frelsens Hærs tøj-containere. Her kan en sensor se, hvornår en container er fuld, og derefter sende et signal, så containerne kun bliver tømt, når der er behov for det – hvilket kan bruges til at optimere tømningsruter og dermed spare penge. Samtidig skal løsningen eliminere det tøjspild, der opstår, når folk ef-

terlader tøjsække ved siden af fyldte containere. Tøjet der ikke afleveres i containerne, bliver ofte ødelagt af regnvand eller dyr. Det betyder, at tøj for over en halv million kroner bliver sendt til destruktion på årsbasis. ”IoT og digital transformation kræver ikke, at man gentænker hele sin virksomhed og genopfinder kerneproduktet.

IoT handler snarere om, at man løbende kan indhente informationer fra hvert eneste hjørne af sin virksomhed, som kan gøre arbejdsgangene smartere,” siger Jens-Peter Meesenburg.

Mere end bare forbindelse IoT forbinder altså den fysiske og den digitale verden, så man kan høste fordelene fra begge steder. Dataindsamlingen kræver dog en efterbehandling for at blive omsat til et overblik, man kan handle ud fra.

Derfor har teleselskabet også udviklet en platform til sine kunder, der indsamler og behandler data, så det giver mening, og kan således hjælpe kunderne hele vejen gennem et IoT-projekt. ”Forbindelsen i sig selv er vigtig, men hele den intelligens man sætter ovenpå, når man får data tilbage fra sensorerne, er også afgørende,” siger Jens-Peter Meesenburg.

Derfor er Telia heller ikke bare en leverandør af netværksforbindelse, men en samarbejdspartner der hjælper

Sponseret indhold lette implementeringsarbejdet. Og når først IoT-projektet er sat i søen, kan den indhentede data bruges til at drive udviklingen fremad. ”Når virksomheder får indblik i, hvordan deres produkter virker og benyttes ude hos kunderne, giver det en ny og værdifuld dimension til udviklingen af fremtidens produkter og services,” siger Jens-Peter Meesenburg.

Et eksempel på det, er et tværindustrielt samarbejde, som Telia har udviklet sammen med FM Mattsson Mora Group, som skulle give vandhane-producentens armaturer flere digitale muligheder til offentlige steder som hospitaler og svømmehaller.

Da vandhanerne kom online, kunne anvendelsen spores digitalt. Det gav indsigt i hvordan og hvornår den anvendes. Viden der bruges som hjælp, når en bygning skal designes og vedligeholdes, og som har resulteret i et helt nyt, unikt system, som er et tydeligt skridt på FM Mattssons digitale rejse.

Telia IOT Telia har det seneste årti investeret mange ressourcer i at blive førende indenfor IoT. Det betyder blandt andet, at Telia var de første til at lancere 4G og det landsdækkende IoT-netværk ”Narrowband” i Danmark.

I dag tilbyder Telia både netværket til at forbinde enheder til internettet, et ekspertteam der rådgiver virksomheder om IoT og en IoT-platform, som kan overvåge, aggregere og analysere data.

4 OMRÅDER HVOR IOT UNDERSTØTTER FORRETNINGEN

de skal bruge teknologien til at forbedre forretningen. Kunden er altid dygtigst til sin industri, men vi ved hvilke datapunkter, de skal have fat i, og hvordan vi kan finde og forbinde de data, der evt. mangler. Herefter vurderer vi, om det skal opkobles med 4G, narrowband eller anden forbindelse,” siger Jens-Peter Meesenburg.

Skridt mod nye forretninger

Jens-Peter Meesenburg, Head of IoT Sales for Telia i Danmark virksomheder med at se, hvordan de kan optimere deres processer med IoT. ”Starter man med at tænke teknologi, er der risiko for, at projektet fejler. Derfor går vi ind som sparringspartner, der forstår kundens forretning, så vi kan vejlede dem i, hvordan

Mange virksomheder har allerede ideer til IoT-tiltag eller løsninger, men det kræver vilje at eksekvere dem. Den største udfordring er at få projektet sat i gang og forankret i virksomheden. For dataindsamling gør ingen gavn, hvis indsigterne ikke bliver brugt aktivt i forretningen.

Telia har derfor sammensat erfaringer fra IoT-projekter på tværs af Norden i en guide, der sætter ord på de trin, som en virksomhed typisk skal igennem, når den skal føre IoT-tiltag ud i livet. ”Ingen kan gøre det hele selv. IoT handler rigtig meget om partnerskaber: Man får ofte brug for hardware fra én leverandør, software fra en anden, connectivity og forbindelse fra en tredje og måske dataprocessering fra en helt fjerde,” siger Jens-Peter Meesenburg.

Derfor har Telia etableret en række samarbejder, hvor virksomhederne kan dele projektet op i mindre bidder, for at

1. Holder styr på aktiver Ved at berige aktiver – containere, kontorstole eller virksomhedens energiforbrug – med en IoT-forbindelse, får virksomheden indsigt i, hvordan og hvornår de bliver brugt, og kan dermed optimere udnyttelsesgraden.

2. Effektiviserer processer Ved at få data fra hele kontorbygningen eller produktionsapparatet gennem IoT-enheder, får virksomheden nye muligheder for at optimere hele apparatet og dermed spare på ressourcer og mandetimer.

3. Styrker produktinnovationen Den svære kategori, hvor man bruger IoT-tilslutning til at udvikle nye ”Digital Native”-produkter, som typisk forener en fysisk ting med en service – fx Apple Watch eller Tesla.

4. Puster nyt liv i ældre produkter Med IoT kan man opdatere traditionelle, etablerede produkter til en version 2.0. Det kan være en vandhane, som får nyt liv ved at få sensorer, så man kan overvåge forbrug og tænde og slukke på afstand. Det giver samtidig virksomheden mulighed for både at sælge produktet og servicen.

23

24

Digitale fadæser skader vores tillid til det offentlige De seneste år har danskerne været vidne til en række offentlige IT-sager, der enten er forfejlede eller forsinkede. Det har mødt hård kritik i offentligheden. Tilliden til den offentlige sektor kan lide et alvorligt knæk, der kan gøre det endnu sværere at finde hjemmel for nye offentlige IT-løsninger.

Journalist: Jakob Lindmark Frier

D

en offentlige sektor er presset. Presset på at levere den service, som borgerne forventer og presset på økonomien. Derfor kan det være oplagt at gribe i nye teknologier for at få mere værdi ud af den offentlige sektor ved at digitalisere dele af sektoren og forsøge at konvertere kolde hænder til varme hænder.

Men når de offentlige digitaliseringsprojekter Sundhedsplatformen, Skats inddrivelsessystem og Rejsekortet fejler, så udstiller det den offentlige sektors evne til at digitalisere, men hvad værre er, så kan det påvirke danskernes tillid til den offentlige sektor, som ellers er blandt de højeste i verden og en af grundpillerne i vores samfund.

"Borgerne i Danmark har et af de højeste niveauer af institutionel og social tillid i verden. Forskningen peger på, at det skyldes at vi har en velfungerende offentlig sektor.

Men vi kan risikere, at digitaliseringen påvirker tilliden til systemet negativt,” siger Christian Østergaard Madsen, der er adjunkt på IT Universitetet.

Han har forsket i offentlige digitale kommunikationsformer og hvad disse betyder for forholdet mellem borger og offentlige myndigheder.

"Det kan bekymre mig, når vi ser, hvad der er foregået i Skat. Vi har været vidne til ulovlige overførsler til udenlandske virksomheder, og IT-systemerne der ikke har levet op til deres formål, når de skal opkræve penge, danskerne skylder til det offentlige,” siger Christian Østergaard Madsen.

Han nævner manglende manuel kontrol hos Skat og snyd med digitale vælgererklæringer som andre eksempler på, at digitaliseringen kan rykke ved danskernes forhold til det offentlige.

Kræver dialog Hos Dansk Industri deler man bekymringen og chefkonsulent i offentlig digitalisering Mette Smith Thastum mener, at det har afgørende betydning for den samlede tillid til den offentlige sektor at man lykkedes med digitaliseringen fremover. Men det gælder ikke kun det offentlige, men også virksomhederne, der leverer de digitale løsninger.

"Generelt skal offentlige og private aktører blive bedre til at få borgerne inddraget mere i dialogen om den digitalisering, vi gerne vil have i mødet med det offentlige. Det vil vi gå ind og opfordre politikerne til at tage tiltag til. Det skal være lidt mere systematisk, at vi tager dialogen om den digitale udvikling, vi gerne vil have" siger Mette Smith Thastum og fortsætter:

”Vi har kørt meget indefra og ud med fokus på det offentliges behov - nu er der brug for, at man kører mere ude fra og ind, når det kommer til digitalisering i den offentlige sektor, og fokuserer på slutbrugeren. Hvordan kan teknologi løfte medarbejdernes arbejde? Hvordan kan den løfte borgere og virksomheders liv og hverdag?”

Hun er enig i, at de digitale fadæser smitter af på tilliden til vores offentlige system. Det er vigtigt for den offentlige sektor at genvinde noget af den tabte tillid, da der er behov for mere digitalisering i den offentlige sektor. ”Det er min overbevisning, at ansvarlig brug af data og teknologi kan løfte vores samfund og det kan løfte velvære og velfærd. Selvfølgelig skal det være under ordentlige rammer, men jeg tror ikke der er nogen, der er interesserede i at vi lukker helt ned for digitaliseringen," siger Mette Smith Thastum.

Grobund for fremtidige løsninger Men i det hele taget skal man vænne sig til at kalde det noget andet end offentlig digitalisering. ”For det er jo dine og mine data, det drejer sig om og som er en del af en samlet løsning. Det er private og offentlige virksomheder, der bærer ansvaret, så der bør være et nationalt fokus på at skabe nogle løsninger, mere end det er den offentlige IT-digitalisering," siger Flemming Bent Thomsen, der formand for IT politisk udvalg i Dansk Industri.

I flere år har Danmark rangeret som et af de mest digitaliserede lande i Europa. Sammen med Finland, Sverige og Holland scorer vi igen i år højest i den årlige undersøgelse om digitalisering i Europa, der foretages af Europa-kommissionen. Med den nyligt lancerede "Strategi for Danmarks digitale vækst" er der solit grundlag for at forblive førende inden for den digitale udvikling.

Men hvis vi mister tilliden til den offentlige sektor, så risikerer vi at sænke den udvikling.

"Chancen for at den digitale rejse, Danmark er på, kommer det rigtige sted hen, er større, hvis vi forstår at lytte til borgerne, når vi skaber innovation," siger Flemming Bent Thomsen og fortsætter: ”Jeg er helt enig i, at vi ikke må miste tilliden til at den offentlige sektor kan drive digitalisering. For med tillid skal vi bygge fremtidens løsninger i fællesskab. Og det er både digitale og analoge løsninger. Det er den tillid, der skubber vores samfund i den rigtige retning. Det skal være en prioriteret opgave at bevare og øge tilliden ved at etablere et godt samarbejde," siger Flemming Bent Thomsen.

Foto: Herlev Hospital. Colourbox

25

10 AF DE STØRSTE IT-SKANDALER 1. Social Pension - ATP Et nyt IT-system til pensioner er foreløbigt forsinket med 15 måneder. Forsinkelsen betyder, at det gamle system fortsat skal driftes, hvilket giver en ekstraudgift på 23 mio. kr. hver måned.

Ekstraudgifter: 340 mio. kr. (indtil videre) 2. EFI - Skat Skats inddrivelsessystem EFI var budgetteret til at koste 500 mio. kr. Systemet blev forsinket fem år og fik tredoblet budgettet. Skat har siden stævnet leverandøren KMD for 692 mio. kr. i erstatning.

blive seks år forsinket og koste tre gange mere i drift end alm. klippekort. Systemet dækker stadig ikke hele landet.

6. Digital Tinglysning – Domstolstyrelsen Indført i 2009 med 1½ års forsinkelse. Systemet var så svært at bruge, at der var lange ventetider for alle danskere, der ville handle hus.

Budgetoverskridelse: 266 mio. kr.

7. Civilstraffe – Domstolstyrelsen Arbejdet indledt i 2004, men systemet blev skrottet i 2008 uden at være taget i brug.

Budgetoverskridelse: En mia. kr.

Omkostning: 80 mio. kr.

Ekstraomkostning: Staten regner med at miste mellem syv og 14 mia. kr. i bøder, afgifter mv., som reelt ikke kan inddrives.

3. Proask – Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem blev påbegyndt i 2008, men kom aldrig til at fungere tilfredsstillende. Skrottet i 2014.

Omkostning: 283 mio. kr.

4. Polsag – Politiet Polsag skulle have kostet 150 mio. kr., men efter tre års forsinkelse, og test-drift på Bornholms politi måtte man erkende, at man ikke skulle have baseret systemet på et alm. ESDH-system. Polsag blev skrottet i 2012.

Omkostning: 500 mio. kr.

Ekstraomkostning: Medarbejderne måtte manuelt gentaste 35.000 dokumenter, da Polsag ikke kunne eksportere det, der var tastet ind i systemet.

8. Amanda – Arbejdsmarkedsstyrelsen Skulle indføres i 1998 og havde et oprindeligt budget på 283 mio. kr. Fungerede først tilfredsstillende i 2003, men undervejs var systemet så dårligt, at medarbejderne nedlagde arbejdet. Skrottet i 2008.

Omkostning: 650 mio. kr.

9. Daccis – Forsvaret Forsvarets informationssystem Daccis, der blev leveret af SAAB endte med at blive skrottet i 2008.

Omkostning: 456 mio. kr. Leverandøren blev dog dømt til at betale 200 mio. kr. i erstatning.

10. Demars – Forsvaret Forsvarets centrale ERP-system, der kostede 1,1 mia. kr. at sætte i drift (2004), krævede efterfølgende uanede mængder af konsulenttimer for at blive tilrettet – uden at man kunne se, at det gav en effektiviseret drift.

Budgetoverskridelse: 350 mio. kr.

5. Rejsekortet – DSB, Movia, m.fl.

Rejsekortet skulle afløse noget så simpelt som papklippekort, men endte med at koste to mia. kr.,

Kilde: samdata.dk

26

Foto: Adobe Stock

Robo-terror På fabrikker over hele Europa saboteres robotter af fabriksmedarbejderne, der ikke vil give deres arbejdsopgaver fra sig. Men når de nye kolleger ikke kan finde harmonien på fabriksgulvet, så skyldes det typisk, at robotterne ikke reagerer som mennesker.

Journalist: Jakob Lindmark Frier

D

e bliver sparket, slået, stukket med skruetrækker eller placeret i en mørk afkrog af fabrikken og alt bragt tilbage til samlebåndet igen. Fabriksmedarbejdere af kød og blod terroriserer deres kolleger af stål og algoritmer. Det er der efterhånden mange beviser på.

Mange af de beviser og episoder har forskere fra Danmark, Tyskland, Italien og Storbritannien dokumenteret og undersøgt i forskningsprojektet REELER (Responsible and Ethical Learning with Robotics). I tre år har forskere i antropologi, filosofi og økonomi undersøgt hvordan robotter og mennesker samarbejder og hvordan det påvirker arbejdspladsen.

Fænomenet er vidt udbredt. Det skyldes ifølge Cathrine Hasse, der er professor på Aarhus universitet og koordinator af REELER-projektet, at robotteknologien udvikler sig hurtigt samtidig med at udbredelsen også breder sig hastigt. Mennesker på fabrikkerne kan ganske enkelt ikke nå at tilpasse sig den nye virkelighed.

Fakta Forskerne har undersøgt brugen af robotter i rengøring, byggeri, landbrug, industri, uddannelse og sundhedsvæsenet. Og interviewet mere end 130 af deres udviklere og menneskelige kolleger i 14 EU-lande.

”Enten bliver robotterne lagt på hylden, støver til eller parkeret steder, hvor de ikke har funktioner. Det kan være fordi de forstyrrer menneskets arbejde eller rutiner eller fordi medarbejderne føler sig overvåget. Det kan være på en byggeplads eller et varehus hvor robotterne er bygget til at hente og bringe ting men ikke gør det hurtigt nok og sløver processen. Robotten kan være langsommere end mennesket, eller for hurtig. Vi har set begge dele,” siger Cathrine Hasse.

Manglende forståelse Det handler i bund og grund om menneske - maskine relationerne, der ikke fungerer optimalt. Det sker oftest når de, der bygger robotter, ikke har forstået menneskers arbejdsrutiner.

"Dem, der bygger robotter har svært ved at forstå, at robotter kan blive saboteret og har også svært ved at forstå hvorfor,” siger Cathrine Hasse og fortsætter: "Sabotage hænger sammen med robottypen. Nogle robotter bliver indkøbt steder, hvor medarbejderne ikke har haft noget, at skulle have sagt i forhold til om robotterne skal købes eller ej. Det er den type, vi typisk finder i industrisammenhænge.”

Når man ikke medtænker menneskes relation til maskinerne, så opstår der etiske problemer: Man risikerer at presse mennesker ud i noget, der ikke er menneskeligt i forhold til menneskets værdighed og sociale relationer.

For eksempel ønsker mennesker pauser i arbejdet, hvor de taler med hinanden og udveksler vigtige informationer.

Det husker designerne af robotter ikke altid. Effektivitet kan

Cathrine Hasse, , professor på Aarhus universitet og koordinator af REELER-projektet også komme af socialitet – det er ikke altid det mest effektive bare at arbejde uafbrudt. Robotterne kan også hjælpe mennesker med større værdighed, som vi ser med påklædningsrobotter og vaskerobotter på plejehjem. Det skaber mening for mennesker og det ligger i måden, den bliver konstrueret og anvendt på. Det hænger også sammen med hvor godt ingeniører forstår de mennesker der skal omgås robotten.

Ved menneskefaktoren forstås at mennesker er menneskelige og ikke reagerer som robotter, men ud fra det, vi som mennesker synes er meningsfuldt. ”Der er ikke nogen robotter, der er uetiske. Men man har brug for viden om, hvordan mennesket reagerer på den pågældende robot. Mennesket har motiver for at bruge robotter - dem må man respektere og ikke bare tromle henover det,” siger Cathrine Hasse.

Sponseret indhold

Dansk forlag er blevet til tech-virksomhed med internationale ambitioner Clio har skabt en platform, der understøtter børns læring digitalt.

Efter flere år som markeds­ ledende i Skandinavien, er virksomheden nu klar til at skabe læringsteknologi for børn over hele kloden.

T

iden med pegepind, overheadprojektor og omdelte papirer, der er blevet genkopieret et tocifret antal gange, skal være slut i folkeskolen. Børnene skal i stedet mødes af digitalt undervisningsmateriale, der tilpasser sig den enkelte elevs behov. I hvert fald hvis det står til den danske EdTech-virksomhed Clio. ”Det er en spændende industri at være i, hvor man kan gøre en forskel for børn. Og kan vi gøre det skalerbart, kan det resonere bredt og gøre børn klogere i hele verden,” siger Jesper Eiby Christoffersen, CEO i Clio.

Den danske platform bliver både brugt af læreren til at planlægge undervisningsforløb og af eleverne som en del af undervisningen. Og fordi platformen er digital, kan den selv differentiere undervisningen. ”Platformen tilpasser sig ud fra elevens svar. Hvis den

sporer, at én elev har svært ved nutids-r, får dén elev ekstraopgaver i det, mens dem, der har styr på det, ikke gør. Så platformen tilpasser sig elevens niveau og behov,” siger han.

Siden starten i 2006 har virksomheden fået solidt fat, og i dag har mere end 90 procent af landets grundskoler købt adgang til en eller af flere af Clios løsninger. Men det var først i 2018, at Clio for alvor begyndte at ændre opfattelsen af sig selv fra at være et dansk forlag til en international tech-virksomhed.

Internationale ambitioner Mange danske grundskoler har taget Clio til sig, og bruger både virksomhedens materiale og digitale platform som en del af undervisningen. Og den succes i Danmark var da også en forudsætning for, at Clio i 2018, hvor Jesper Eiby Christoffersen blev ansat som CEO, begyndte at samle setuppet og turde satse globalt. ”Clio havde bevist sin case i Danmark, hvor man har bygget et samarbejde op med grundskoler, som er uset i andre lande. Men hele teknologien og indholdet var ikke fokuseret til at skalere globalt, så det første skridt var at samle organisationen og geare den mod et globalt sats,” siger direktøren.

På det tidspunkt var virksomheden netop blevet solgt til Bonnier, og var gået ind på det svenske marked. Men ved at samle de 180 medarbejdere under en global mission, er det lykkedes Clio at introducere deres løsning på nye markeder. ”Da jeg overtog direktørposten, var man lige gået ind på det svenske marked. Det arbejde har vi konsolideret, men samtidig har vi arbejdet på en international læringsportal.

Siden den blev rullet ud i maj i år, har vi fået brugere i 51 lande,” siger Jesper Eiby Christoffersen.

Fra forlag til tech-bevidsthed

Vores fordel er ikke bare kendskab til indhold, læring og teknologi – men kombinationen af de tre Jesper Eiby Christoffersen

Transformationen fra dansk forlag til skalerbar tech-virksomhed, der satser globalt, kommer dog ikke ad sig selv. ”En af de ting, jeg har skullet været god til, er at artikulere, hvorfor vi skal ændre virksomheden. For det gik godt som forlag i Danmark, men virksomheden har bare potentiale til at skalere globalt. Den måde vi udøver læring på i Norden er bare noget, der bliver værdsat mange steder i verden, og den position skal vi udnytte,” siger Jesper Eiby Christoffersen.

De danske metoder og den teknologiske platform har placeret Clio forrest i feltet på læringsteknologi. For at beholde den position har virksomheden oprettet ’Clio Lab’ - et laboratorium, hvor en blanding af tech- og læringseksperter arbejder på at lave radikal innovation indenfor læring.

Jesper Eiby Christoffersen, CEO i Clio

”En del af det, at gå fra at være forlag til at være en tech-virksomhed, er, at vi er i gang med at skabe noget, der ikke eksisterer i markedet i dag. Vi ved ikke, hvordan fremtiden ser ud, så det handler om at fremskynde, at vi kommer derud, hvor vi tør satse radikalt – også selvom vi fejler. Rammer vi forkert, har vi forhåbentlig lært en masse undervejs, og rammer vi rigtigt, så rammer vi for alvor rigtigt,” siger han.

Det betyder, at laboratoriet blandt andet arbejde med, hvordan kunstig intelligens kan understøtte læringsmissionen. Om det så er opfindelsen af en app, der selv kan omskrive en tekst til et nyt lix-tal, der bliver den store succes, er endnu ikke klart. Men direktøren er i hvert fald sikker på, at kombinationen af tech og læring skal drive virksomheden ind i en lys fremtid. ”Vores fordel er ikke bare kendskab til indhold, læring og teknologi – men kombinationen af de tre. Enhver idiot kan lave en platform, men kombinationen af de tre er der, hvor 2 + 2 + 2 giver 27. Der er der, hvor vi i bund og grund kan gøre læring relevant for den enkelte elev,” siger Jesper.

27

28

Mærsk Tankers: ”Vi ser os selv som et startup” Shippingbranchen har ikke tradition for at rekruttere digitale kompetencer. Det er ikke fordi, man ikke har drevet innovation, men man har ikke drevet digital innovation på en stor skala i mange år. Det mener Peter Schrøder, der er Chief Digital Officer i Maersk Tankers.

Journalist: Jakob Lindmark Frier

T

re år. Så lang tid har Peter Schrøder til at skabe en profitabel digital forretning i Maersk Tankers. I løbet af den tid forventer han at skabe fundamentale digitale forandringer i tankskibsrederiet, der er et af verdens største inden for transport af raffinerede olieprodukter og har været det i mere end ni årtier.

For shippingindustrien er på mange måder stadig meget analog – på godt og på ondt. Digitaliseringen har stået stille i mange år, ligesom mange løsninger stadig er håndholdte. Men det betyder også, at der er gode muligheder for at digitalisere store dele af virksomheden med bedre data, integrerede systemer og nye tjenester. ”Markedet for tankrater har været presset i mange år og det har påvirket omsætningen i hele industrien og samtidig har markedet været præget af mavefornemmelser og relationer i den kommercielle del. Branchen har virkelig lidt under den manglende digitalisering,” siger Peter Schrøder, der har været i spidsen for Maersk Tankers Digital i knap to år. ”Teknologi har ikke været nøglen til at træffe beslutninger. Det er en meget konservativ industri og mange vil ikke blinke med øjnene ved at tabe en dollar, hvis bare konkurrenten taber to. Men med et digital forretningsben skal vi skabe en konkurrencemæssig fordel for Maersk Tankers og samtidig forandre industrien,” siger Peter Schrøder.

Han ser stort potentiale i smart brug af data og nye digitale services, der kan reducere fragtomkostninger betragteligt ved at forudsige vind og vejrforhold og få skibene i havn, når det er mest fordelagtigt.

Innovation med nye øjne Afdelingen opererer ikke på samme vilkår som resten af Maersk Tankers. Med et armslængdeprincip fra moderorganisationen har Peter Schrøder fået mandat til at eksekvere med digitale sprints og iterative arbejdsformer. Budgettet rækker til tre år og herefter skal den digitale platform så stå på et fundament af profitabel forretning.

”Vi skal bygge en virksomhed, der kan stå på egne ben og bære vores egne omkostninger og skabe en softwareforretning på den samme præmis, som man driver en softwareforretning. Derfor ser vi i virkeligheden også på os selv som et startup, fordi vi skal bygge en selvstændig forretning på ryggen af skalerbare digitale produkter,” siger Peter Schrøder.

Peter Schrøder sætter et nyt hold med atypiske profiler for shippingindustrien. De har andre kompetencer, end man finder andetsteds i organisation og så arbejder de ud fra nogle andre dyder end man praktiserer i kerneforretningen. ”Vi ønsker at tiltrække udviklere, digitale arkitekter og forretningsudvikler, der er entreprenante og som forstår hvordan man bygger software løsninger hurtigt og tester samt skaleret. Jeg vil gerne se, at man er sulten i

Det er en lukket industri, hvor folk med stor domæneviden er blevet i industrien Peter Schrøder, Mærsk Tankers Digital

forhold til at vil lykkes med vores projekter, at man ikke overtænker løsninger men hurtigt går ud med et agilt mindset og får testet tingene hos kunderne og sammen

med kunderne og lynhurtigt finder ud af om det virker eller ej,” siger Peter Schrøder.

Ifølge Peter Schrøder, så har man talt sig frem til at der på global plan kun eksisterer i omegnen af 200 startups i shippingbranchen. Det dækker også startups, der bygger digitale løsninger på havneterminaler og droner der leverer fragt til skibe. ”Så kan man passende spørge sig selv, hvorfor der ikke er flere startups, når det er en stor industri med mange milliarder dollars i omløb. Men man har ikke rekrutteret digitale kompetencer i rigtig mange år og de digitale eksperter, der kommer inde fra branchen, går ikke ud og laver startups. Det er en lukket industri, hvor folk med stor domæneviden er blevet industrien,” siger Peter Schrøder.

Nu forsøger man så at tiltrække et digitalt og entreprenant mindset ind i virksomheden.

29 det giver værdi i deres hverdag og ledelsen skal også se, at deres medarbejdere kan mønstre det og ønsker det,” siger Peter Schrøder.

Skal slippes løs på siden Men selvom man kan agere agilt, træffe hurtige beslutninger og teste digitale løsninger hurtigt, så tager selve implementering af teknologien lang tid i en traditionel og konservativ industri. Og det er ikke alle, der er bygget til bureakrati og hierarki.

Derfor er det også vigtigt for Peter Schrøder, at tingene bliver hold adskilt. ”Vi får lov at være os selv i Maersk Tankers Digital. Vi får adgang til data, vi får en funding mulighed og vi får domæneviden. Vi ser tingene ude fra og ind og hjælper moderselskabet med at forstå deres kunder ud fra et digitalt perspektiv,” siger han og fortsætter: ”Du skal tage de fordele, du har som en stor virksomhed.

Men du skal også gøre det på en anden præmis, end du historisk set har gjort det. Du kan ikke lægge det ind i din kerneforretning og så tro, at det sker af sig selv. Du skal værne om de kompetencer du har, ellers risikerer du at dræbe det i struktur og hierarkier. Derfor skal du slippe det løs på siden.”

Peter Schrøder anerkender, at medarbejderne i hans afdeling ikke bliver motiveret af det klassiske formål i en shippingvirksomhed, der i mange år har været drevet af en økonomisk præmis. Men den yngre digitale generation motiveres i højere grad af et formål, der rækker ud over virksomhedens økonomiske interesser. ”Vi kan heller ikke bare tage en klassisk shippingprofil ind i vores del af forretning. Det er et andet formål, vores kolleger i den digitale forretning er drevet af. Det kan være at gøre shipping grønnere eller være med til forandre industrien som helhed ved brug at teknologi."

Her, et år før de sidste kroner og ører er brugt i budgettet, er Peter Schrøder meget tilfreds med hvad afdelingen har skabt. Man har søsat de to projekter SimBunker og SimTanker, der er udviklet i samarbejde med eksterne aktører, og begge projekter har potentialet til at ændre industrien og skabe samarbejde på tværs af konkurrenterne. ”Hvor langt kan man drive det her? Ingen brancher står stille længere. Industrien har aldrig arbejdet på tværs. Den har været lukket i mange år og det har været lukkede økosystemer. Vi er ikke bange for at bygge løsninger til vores konkurrenter, for jeg tror, at potentialet er enormt stort, hvis vi åbner op og arbejder sammen,” siger Peter Schrøder.

”Shippingbranchen har ikke tradition for at rekruttere digitale kompetencer. Det er ikke fordi, man ikke har drevet innovation, men man har ikke drevet digital innovation på en stor skala i mange år,” siger Peter Schrøder.

Digitale produkter med domæneviden På trods af, at Peter Schrøder ynder at anse afdelingen som et startup, så adskiller den digitale afdeling sig ikke overraskende på flere punkter fra det gængse startup.

Med Maersk Tankers i ryggen har man adgang til en af verdens største databaser i shippingdomænet. De har adgang til historiske data på et stort antal rejser, der er umulige for eksterne aktører at få adgang til. Og med 3000 medarbejdere, har man også adgang til den dybe domæneviden, de har brug for. ”Når først man kommer ned under motorhjelmen på industrien, så er det en vigtig forudsætning, at du har domæ-

neviden. Det betyder også, at den her branche er enormt svær at ryste,” siger Peter Schrøder.

Men man får ikke bare adgang til den viden fra den ene dag til anden og i en stor organisation kan det også være svært at navigere i, hvor man skal søge det. Derfor er det afgørende, at man tidligt har fået et afgørende ledelsesmandat.

Det er ofte den viden, der er på dækket eller i maskinrummet, man har brug for, for at skabe værdiskabende innovation.

Afdelingen har tidligt fået adgang til domæneviden og involveret maskinelle fagfolk i udviklingen og design af løsningerne. ”Det betyder, at vi får meget ejerskab istedet for at komme ude fra og bede dem implementere noget helt nyt, de ikke selv har været med til at udvikle. Vi skal bevise at det kan levere værdi. Det er billigt at implementere, men det er medarbejderne, der skal ændre adfærd. De skal kunne se, at

Peter Schrøder, Mærsk Tankers Digital

30

Sponseret indhold

I dag kan Gyldendal skrue op for sine digitale løsninger, når forretningen kræver det Voldsomme og varierende spidsbelastninger og konstante nye krav fra forretningen stiller store krav til Gyldendals digitale infrastruktur. Med et private cloud-baseret datacenter styrker Danmarks ældste forlag forretningen på afgørende parametre.

D

anmarks ældste og største forlag, Gyldendal, lever både i en analog og digital verden. Udover sin traditoinelle forlagsforretning driver Gyldendal også omfattende onlinehandel af bøger i skiftende højsæsoner henover året, og forlaget tilbyder også en læringsplatform, som mere end 1.2 millioner studerende logger ind på hver måned.

Det stiller store krav til Gyldendals digitale motor. ”Det er ikke vigtigt for Gyldendal, hvor vi driver vores IT. Men det er til gengæld ekstremt vigtigt, at vi har en fleksi-

bel løsning, hvor vi kan vælge den optimale løsning ud fra parametre som pris, sikkerhed, compliance, kompetencer og naturligvis den optimale brugeroplevelse,” siger Thomas Knappe, der er IT-driftschef i Gyldendal.

I løbet af de seneste tre år har Gyldendal været på en rejse fra en klassisk legacy-infrastruktur gennem forskellige hyperconverged-platforme til i dag at have opbygget en effektiv on-premise cloud-platform. ”Vi havde brug for en intelligent og simpel private cloud, der frigør vores dygtige medarbejdere fra klassisk IT-drift

"Det giver tid og overskud til at bygge nye produkter og det var netop formålet med at træde ind i et samarbejde, hvor vi ikke skal bruge tid på noget, vores slutbrugere ikke får glæde af. Derfor skal vi bruge tid på at understøtte vores forretning med at levere produkter, der hvor brugerne er,” siger Thomas Knabbe.

til et værdiskabende team for Gyldendal. Det er vi lykkedes med, og i dag kan vi støtte vores kerneforretning og bygge nye digitale løsninger, til at nå brugerne så hurtigt og sikkert som muligt,” siger Thomas Knappe.

Private Cloud i en Hybrid Cloud verden Tidens digitale brugere stiller stadigt større krav til, at digitale platform skal være hurtigere og lettere at anvende end tidligere. Gyldendals platform bruges især af mange studerende, og i eksamensperioder er der for alvor tryk på og store udsving i spidsbelastningerne. ”Vi var overbeviste om, at vi skulle gøre os ekstra umage i processen med at etablere vores private cloud. Vi havde behov for meget mere end blot teknologi. Vi havde brug for en partner, der udover at levere en teknologi-stack, også kunne imødekomme vores krav til skalerbarhed, simplificering og automatisering, og som ligeledes var visionær, tog ejerskab og kunne levere et community, som Gyldendal kunne afspejle sig selv i, lære fra og dele erfaringer med,” siger Thomas Knappe.

Valget faldt på det internationale cloud-firma Nutanix, som i dag leverer Gyldendals on-premise cloud-platform. I Nutanix har Gyldendal fundet en partner, der imødekommer forretningens behov og samtidig giver brugerne en sikkerhed på platformen. ”Da vi mødte Gyldendal første gang, var det tydeligt, at de havde en stålfast målsætning, og der blev stillet store krav. Men samtidig var de ekstremt fokuseret på ikke at begrænse sig ved at fastholde en traditionel tankegang i deres søgen,” siger Thomas Astin Jensen, der er administrerende direktør i Nutanix Danmark

Et spørgsmål om usynlighed Før samarbejdet med Nutanix havde opgraderinger af software og servere, ikke noget med hinanden at gøre. Det var

Sponseret indhold

en trinproces, der skulle håndteres manuelt. Med Nutanix opgraderes det hele automatisk, når behovet er der. Hvilket eliminerer den klassiske tunge drift af en IT-platform. ”Vi bygger vores løsning ud fra det samme mantra, som de store cloud-udbydere som Microsoft Azure, Google og Amazon. Vi fjerner kompleksiteten ved den klassiske IT-platform, så vores kunder skal bruge så få ressourcer som muligt på daglig drift. Vi gør reelt infrastrukturen usynlig, hvilket for vores kunder betyder minimal drift, massiv skalerbarhed og optimal fleksibilitet,” siger Thomas Astin Jensen.

For Thomas Knappe er det især vigtigt, at den private cloud-løsning er skalerbar og giver mulighed for at skifte workloads, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt. ”Vi har behov for at opskalere vores kapacitet, hvis forretningen har brug for det, og det skal også ske med en optimal grad af automatisering, så vi kan supportere vores kerneforretning,” siger han.

Skyen er ikke et sted ”Vi har fokus på vores kunders bagland. I Nutanix lader vi systemet bestemme, hvordan det mest optimalt kører.

Cloud er ikke et sted men en måde at investere og bruge IT på. Nutanix leverer effektive private cloud-løsninger til

kunder i alle størrelser samt et cloud-cockpit, hvor kunden kan administrere såvel sin private cloud samt sine offentlige cloud-udbydere som som f.eks. Microsoft Azure,” siger Thomas Astin Jensen.

Virksomheder som Amazon, Google, Azure har redefineret, hvordan man tænker IT i dag. Nutanix leverer den samme simplicitet i kundens egen mave og hjælper med at integrere med offentlige clouds. Det giver kontrol, sikkerhed og friheden til at drive sin forretning der, hvor det giver mening. ”Vores mål er, at vores kunder får optimalt udbytte af cloud som koncept, samt optimal værdi ved anvendelse af såvel private eller offentlige cloud. Vi leverer endda muligheden for at flytte rundt på det efter behov. Det er det, Nutanix leverer,” siger Thomas Astin Jensen, før han slår fast: ”Vores største konkurrent er uden sammenligning traditionel tankegang.”

Vores mål er, at vores kunder får optimalt udbytte af cloud som koncept, samt optimal værdi ved anvendelse af såvel private eller offentlige cloud. Vi leverer endda muligheden for at flytte rundt på det efter behov. Det er det, Nutanix leverer" Thomas Astin Jensen, administrerende direktør i Nutanix Danmark

31

32

Nancy Cruickshank, Chief Digital Officer i Carlsberg

33

60 afgørende sekunder ad gangen Nancy Cruickshank er chef for Carlsbergs digitale udvikling. Væbnet med dataværktøjer skal hun føre det gamle bryggeri ind i en digital tidsalder, hvor digital innovation er mere end nye algoritmer på gamle flasker. Innovationen skal udvikle forholdet til kunder og transformere servicen til barer, restauranter og caféer.

By: Jakob Lindmark Frier Fotograf: Kasper Løftgaard

P

å papiret var hun ikke det oplagte valg. Som serieentreprenør har hun ikke tidlige betrådt bonede direktionsgulve andre steder end i medieindustrien, hvor hun selv har bygget forretningsmodeller på ryggen af en stigende digitalisering i en industri i konstant opbrud. Med andre ord; så ved Nancy Cruickshank hvad det vil sige at drive en digital transformation og omstille en forretning.

Efter mere end 20 år i medieindustrien rykkede hun for

knap tre år siden til Carlsberg og for 14 måneder siden bliv hun inviteret indenfor i direktionen for at styrke Carlsberg position i restaurationsbranchen og introducere ’beer-as-aservice’ fremfor styksalg. ”I en tid hvor forbrugerindustrien bliver rystet af nye teknologier, man ikke har set før, skal vores kunder opleve Carlsberg på en nye måde. Hvis man ikke er omstillingsparat og agil, så er man ilde stedt,” siger Nancy Cruickshank.

I takt med at Carlsberg bevæger sig længere ind på bar-

rernes territorium, går de også i clinch med konkurrenter. Og i dag kæmpes kampen om kundernes gunst med algoritmer.

Men Nancy Cruickshank tænker i det hele taget ikke meget på konkurrence. ”Der er nogle ligheder mellem det, vi gerne vil, og hvad vores internationale konkurrenter gerne vil. Der er markeder, hvor vi er længere fremme end dem, og der er sikkert også områder, hvor de er foran os. Men vores slutbrugere, og måden de interagerer med os på og omvendt, er vigtigst for os.

Fortsætter

34 Vi har digitale værktøjer, der hjælper os til at tænke digitale løsninger ind, hvor det giver mening. Det er alt fra Internet of Things (IoT) til e-commerce og alt derimellem,” siger hun.

70 procent mennesker Rationalet bag investeringer i de digitale produkter og dataværktøjer er enkelt. Hvis Carlsberg supplerer deres portefølje af drikkevarer med digitale løsninger, der kan give kunderne indsigt og værdifulde tjenester, vil det forøge Carlsbergs værdi som en attraktiv forretningspartner og ikke blot en status som et brand og social lim mellem mennesker.

Blandt kolleger er Nancy Cruickshank kendt for at sige, at digitalisering er 10 procent data, 20 procent teknologi og 70 procent mennesker. ”Jeg tror, at det er noget af et skift for et stort globalt selskab som Carlsberg. Vi har altid været interesseret i, hvad de tænker om vores produkt, men det har ofte været noget, der kommer i et glas, en flaske eller en fustage. Nu skal vi til at tale om oplevelser og være med til at hæve serviceniveauet i restaurationsbranchen,” siger Nancy Cruickshank.

Carlsbergs digitale skyts er for det meste forbedringer af bryggeriets nuværende produkter og services. Bl.a. har Carlsberg videreudviklet deres apps, og kan nu klæde barpersonalet på i viden brygning, skænkning, øltyper, ølkategorier m.v. og en IoT-løsning, der kan fortælle barpersonalet, hvad andre barer i området sælger, hvor meget øl der er tilbage i en ølfustage og automatisk bestille nyt parti, når der ikke er mere øl tilbage.

Bryggeriet har stor gevinst med at bruge teknologi som et værktøj til at skabe mere vækst og digitale koncepter omtales som ’beer-as-a-service’. Men for Nancy Cruickshank er det mindst ligeså vigtigt, at man anerkender det, kunder kender Carlsberg for. ”Det handler i høj grad om mennesker og den måde vi arbejder sammen på i Carlsberg og skaber nye forretningsmodeller, hvor relationen til vores kunder ikke slutter, når vi har leveret varerne. Det er en del af vores formål at sikre god øl i dag og sikre, at vi også kan gøre det i morgen. Vi vil gerne tænke ude fra og ind og skabe gode oplevelser for barer og gøre dem til brugere i stedet for kunder og indgå i partnerskaber frem for leverandørforhold,” siger Nancy Cruickshank.

plads. Men det handler om bemyndigelse. Det er ikke menneske mod maskine, men mennesker og maskiner,” forklarer hun og fortsætter: ”Vi tænker i høj grad på, hvordan teknologi kan styrke forretningsværdien og hvilken betydning, den får for brugerne. I stedet for at tænke på, at vi kan drage nytte af blockchain eller gøre mere i kunstig intelligens, så skal det i sidste ende give mening for vores brugere. Det er ikke ny teknologi for enhver pris.”

Ikke ny teknologi for enhver pris For Nancy Cruickshank handler det om at give medarbejderne de bedste forudsætninger og imødekomme deres forventninger til Carlsberg som en digital og innovativ markedsleder. ”Tænk over, hvor meget der sker på bare 60 sekunder i den vestlige verden. Der er tre millioner visninger på Youtube, mere end seks millioner søgninger på Google og i løbet af de samme 60 sekunder bliver flere hundrede Amazon Alexa’er sendt afsted til kunder. Det er sådan verden hænger sammen i dag og det er afgørende, at du er til stede der, hvor kunderne er,” siger Nancy Cruickshank.

Det ikke kun Carlsbergs kunder, der får glæde af den digitale transformation. I bryggeriets produktionskæde giver livedata indsigt om hvorvidt leddene holder trit. Det er alt fra påklistring af mærkater til tapning og logistik. ”Som mennesker i en digital tidsalder bruger vi dagligt teknologiske enheder og digitale platforme i vores privatliv.

Derfor er det også naturligt, at medarbejderne i alle led af organisationen forventer at anvende det på deres arbejds-

Digitale fyrtårne

Tænk over, hvor meget der sker på bare 60 sekunder i den vestlige verden Nancy Cruickshank

Carlsberg har flere nye digitale løsninger på vej. I den proces handler det om at træffe de rigtige beslutninger, der kan præge relationerne kunder eller partnere positivt og bryggerigiganten kigger konstant efter nye muligheder for at digitalisere. ”Det slutter aldrig, og vi kan blive ved med at digitalisere, men det handler om at træffe beslutninger og prioritere digitale indsatser. Det kræver, at vi ikke bare har en digital strategi, men en strategi der er digital. Vi forventer at kunne øje bundlinjen med to til fire procent, ved hjælp af teknologi over de kommende år,” siger Nancy Cruickshank.

Carlsbergs digitale tiltag er kendt under betegnelsen "Lighthouses" – i lyset af bryggerigruppens arv og grundlæggerens tankegang. Som et af de eneste steder i Køben-

35 Men hvor langt må Carlsberg gå med den viden og data, de er i besiddelse af? ”Jeg har en stærk tro på, at der altid skal være en gensidig værdiskabelse tilstede, når man arbejder med viden og data. Vi anvender ikke data til at målrette produkter til konkrete og individuelle brugere. Vi ønsker at skabe værdi for kunderne. Det kunne være nye alkoholfri øl på hanerne, som er helt nyt. Ikke kun for at sætte fokus på 'Responsible drinking', men også for at fortælle, at andre barer i området er begyndt at sælge alkoholfri øl på fad, og forbrugerne i området har taget godt imod det,” siger hun.

Alholfriøl er et af Carlsberg-koncernens strategiske prioriteter, og for Carlsberg er det mindst lige så vigtigt, at de vækster i den del af forretning. I år er man derfor begyndt at teste alkoholfri øl på fad fra Carlsbergs nye fustagesystem, Draughtmaster, ”Det gælder hele vores sortiment, og vi vil gerne være en del af et digitalt økosystem og skabe win-win-win situationer, man ikke kendte fra tidligere. Det er muligt med digitalisering. Den kommer både os, vores kunders og deres kunder til gode,” siger Nancy Cruickshank.

Vi tænker i høj grad på, hvordan teknologi kan styrke forretningsværdien og hvilken betydning, den får for brugerne havn var der elektrisk lys på bryggeriet i 1882. Grundlægger, J.C. Jacobsen, byggede et fyrtårn med elektrisk lys, så alle kunne blive inspireret af bryggeriets mål om at bruge videnskab og innovation til altid at gøre tingene bedre. ”Vores interne ”lighthouses” fokuserer på konkrete udfordringer på tværs af relevante markeder og regioner. Når vi sætter et projekt i søen, identificerer vi hvilke dele af forretningen, der er bedst til at håndtere det. Det betyder også, at vi arbejder mere horisontalt end vertikalt og som man vil gøre i mindre digitale virksomheder,” siger Nancy Cruickshank.

Etiske tømmermænd?

Med store mængder data fra restaurationsbranchen kan Carlsberg servicere deres kunder med indsigt ved hjælp af komplicerede algoritmer og give dem skræddersyede løsninger. Det handler ikke, om hvorvidt det er på sportsbarer eller bodegaer, øllen drikkes, men derimod om geolokationer og demografer og hvem der er i baren på et givent tidspunkt. Med andre ord; hvem der drikker Carlbergs produkter. ”Vi partner op med barer og restauranter for at skabe en ny oplevelse og hjælper dem med at skabe værdi ved at hjælpe med at digitalisere deres egen forretning. Det kan være pop-up barer eller at bygge platforme, hvor de kan tage imod digitale bestillinger på tablets,” forklarer Nancy Cruickshank.

36

Kunstig intelligens er næste bølge for dansk digitalisering Kunstig intelligens kan skabe stor værdi for danske virksomheder i alle størrelser. Men det kræver at man fordrer tillid gennem lovgivning og transparens.

Journalist: Jakob Lindmark Frier

F

ra sit kontor i Seattle kan Microsofts CFO, Amy Hood, overvåge hele koncernens finansielle nøgletal og forudse de fremtidige ved hjælp af en algoritme.

Algoritmen er instrueret i at samle alle virksomhedens finansielle tal og er et eksempel på, hvordan man kan træffe ledelsesbeslutninger på baggrund af data, der er analyseret af computerkraft.

Og anvendelsen af kunstig intelligens har skabt væsentlig værdi internt i virksomheden – også her i Danmark. ”Vores læring efter de første år med algoritmen var, at den både var mere effektiv og præcis end de manuelle processer, vi havde kørt hidtil,” siger Nana Bule, der er administrerende direktør i Microsoft Danmark. ”Jeg drøfter de finansielle tal med mit team, ligesom vi også drøfter de beslutninger, vi træffer.

Men vi understøttes i dag af de analyser, kunstig intelligens viser os. Så når vi træffer investeringsbeslutninger, er det både baseret på kunstig intelligens og vores erfaringer,” siger hun.

Fra data- til AI-drevet Virksomheder har brug for hjælp til at håndtere de enorme mængder data, der bliver produceret hver dag. Der er sket en eksponentiel udvikling, og ifølge det amerikanske magasin Forbes, så når den samlede datapulje op på 163 trillioner gigabytes data i 2025. ”Der bliver opsamlet enorme datamængder på tværs af alle industrier. Det er essentielt, at man er

i stand til at sætte den data i spil. Når det er så store mængder, kommer kunstig intelligens til sin fulde ret, for det er ikke længere muligt for os mennesker at organisere og gennemskue den mængde data,” siger Nana Bule og konkluderer: ”Alle virksomheder bør have fokus på at sætte deres data i spil og anvende kunstig intelligens til enten at optimere deres processer eller skabe nye services i markedet,” siger Nana Bule.

Og kunstig intelligens kan meget vel blive det næste skridt i industrier og virksomheder, der indhenter de massive mængder data. Men det er essentielt, at samspillet mellem data og teknologi bliver applikeret i forretningen på ordentlig vis. ”Nye projekter bliver kun succesfulde, hvis de kan løfte forretningen. Det er afgørende, at anvendelsen af kunstig intelligens er drevet af konkrete forretningsmæssige udfordringer og muligheder. Det må ikke bare være teknologi for teknologiens skyld,” siger Nana Bule.

Danske virksomheder er traditionelt set hurtige og gode til at tage ny teknologi til sig og drage nytte af den. Men selvom mange danske virksomheder er gode til at sætte nye projekter i gang, så har de har svært ved at komme videre fra pilotfasen når det kommer til kunstig intelligens. Det viser en rapport, som Microsoft lancerede i oktober sidste år.

Det kan hæmme konkurrenceevnen på sigt. For at komme fra pilot til produkt peger virksomhederne i samme rapport på, at de har brug for kompetencer inden for data management og en tydeligere digital ledelse og retning i virksomhederne. ”Det skal naturligvis gennemføres i tæt samarbejde med IT-afdelingen, men det skal udspringe fra en konkret problemstilling, som skal løses. Det kræver også, at man har styr på sit datagrundlag. Så adgang til den relevante data er en udfordring for mange virksomheder, før de kan accelerere brugen af kunstig intelligens,” siger Nana Bule.

Andre teknologier kan accelerere AI Man kan meget med data og kunstig intelligens og nogle gange synes muligheder uendelige. Men teknologien har også sine begrænsninger. ”Det kræver enorme datamængder at forstå sammenhænge og årsager, når vi studerer nogle af verdens største udfordringer som f.eks. klimaforan-

dringerne. Analyserne er i dag næsten umulige at gennemføre og dermed er der også langt til løsningerne,” siger Nana Bule.

Microsoft har investeret et større millionbeløb i et laboratorium, hvor de i samarbejde med Københavns Universitet skal forske i kvantecomputing, som man håber kan skabe et gennembrud på verdensplan. ”Beregninger der i dag ville tage årevis at gennemføre, vil forventeligt kunne gennemføres på få minutter med kvantecomputere. En kombination af kunstig intelligens og kvantefysik vil skabe helt nye muligheder for at bearbejde enorme datamængder og forstå komplekse sammenhænge, som hidtil ikke har været inden for rækkevidde.

Tillid til kunstig intelligens Vi hører meget om kunstig intelligens og det store potentiale, teknologien besidder. Og sandheden er, at vi formentlig kun er i version 0,1 og teknologien vil for alvor folde sig ud som den bliver fodret med mere data. ”Vi taler i dag primært om beslutningsunderstøttelse. Algoritmer, der kan hjælpe medarbejdere med at træffe vigtige og bedre beslutninger. Vi er stadig kun ved at blive fortrolige med kunstig intelligens. Derfor er det også vigtigt, at vi arbejder med etiske principper i anvendelsen af kunstig intelligens og sikrer, at den data, vi træner algoritmerne med, ikke er biased,” siger Nana Bule.

Det understreger også vigtigheden af at opdrage den kunstige intelligens på ansvarlige principper og det skorter da heller ikke på dystopiske skræmmeeksempler. Nana Bule påpeger vigtigheden af få en lovgivning på området i takt med at teknologien bliver mere tilgængelig. ”Alle virksomheder har stort potentiale i at drage indsigt af deres data. I dag gør cloud-løsninger intelligent teknologi langt mere tilgængelig, så man behøver ikke længere have en ph.d. i datalogi for at arbejde med kunstig intelligens. Det demokratiserer brugen af teknologien, men det stiller også større krav til regulering for brugen af kunstig intelligens,” siger Nana Bule inden hun konkluderer: ”Ansvarlighed og transparens er vigtige dele af et etisk kodeks, og det bliver kun endnu vigtigere i fremtiden. Derfor er vi aktivt i dialog med politikere verden over om regulering af kunstig intelligens,” siger Nana Bule.

37

Nana Bule, administrerende direktør i Microsoft Danmark

38

Sponseret indhold

Dansk-svensk samarbejde om digital transformation:

Konsulenthus sætter strøm til industrigigants nye digitale kanaler Den svenske industrigigant Alfa Laval fik knækket koden på sit fremtidige digitale salg, da det danske it-konsulenthus, Immeo, flyttede ind hos virksomheden i Lund og i et tæt partnerskab hjalp med at implementere PIM (Product Information Management). Løsningen har digitaliseret viden om produkter, som tidligere kunne ligge spredt eller ligefrem kun i hovedet på en sælger. Det betyder, at Alfa Laval i dag kan levere et digitalt salg, som er målrettet den enkelte kundes situation på tværs af de mange nye kanaler og markedspladser.

Journalist: Morten Laasholdt

I

et industrikvarter i Lund ligger Alfa Laval – en af Sveriges førende globale industrikoncerner. Selskabet er grundlagt i 1883 med et fokus på udvikling af separatorer til pasteurisering i fødevareproduktionen, men beskæftiger sig i dag også med varmevekslere og væskehåndtering. Alfa Laval har over 17.000 ansatte, heraf godt 4.500 i Danmark, operationer i mere end 100 lande og en årlig omsætning på den gode side af 40 mia. svenske kroner.

Det er med andre ord en stor og videnstung, international virksomhed, som konsulenter fra Immeo i efteråret 2017 flyttede ind hos. Det krævede et tæt samarbejde, og nærheden til både forretningen og it har været afgørende for projektets succes. Opgaven bestod i at implementere et PIM-system, der skulle samle og digitalisere viden om Alfa Lavals industrielle produkter for at understøtte den digitale kunderejse.

"Alfa Laval har historisk været præget af ingeniører, som har udviklet tekniske, markedsførende løsninger. Samtidig har vores globale stab af dygtige, tekniske sælgere været gode til at imødekomme kunderne med tilpassede løsninger baseret på lokale krav og forventninger til anvendelse.

Over tid har det medført et utal af produktkombinationer og anbefalinger til specifik anvendelse og opsætning af vores produkter," forklarer Hans Troiza, Head of On-Line Sales hos Alfa Laval, og giver et eksempel: "Den anbefalede brug af en kølekomponent varierer meget alt efter kundens geografiske placering, og om der skal produceres gær eller havre. " "Vi valgte en strategisk investering i PIM, da vores udfordring var, at den konkrete viden om anvendelse af produkterne kun var løseligt dokumenteret i en blanding af fritstående dokumenter og databaser. Denne meget vigtige viden fandtes i visse tilfælde kun i hovedet på den enkelte sælger, hvilket kan være svært at overføre til den digitale kunderejse. Det var ofte for svært at købe digitalt og krævede for stor indsigt hos kunden og deres kendskab til konfigurationer af produkter".

mercielle, kundeorienterede produktsortiment med hele det bagvedliggende setup af fabrikker, produktionssystemer og logistik. Det giver os nye muligheder for at bygge digitale applikationer, som guider den enkelte kunde og styrker positionen for Alfa Lavals produkter i et stadigt mere globaliseret marked," fortæller Hans Troiza.

Hub’en skaber sammenhæng i data i hele Alfa Lavals værdikæde og samler alle krav til billeder, industristandarder, marketingtekster og teknisk dokumentation, så en opdatering af produktet lynhurtigt slår igennem i de digitale salgs- og kundekanaler. Meget af dette foregik tidligere i manuelle processer og excelark, men giver nu Alfa Laval mulighed for digital eksekvering og målrettet værdiskabende service til kunderne.

"PIM har medvirket til at effektivisere vores interne processer, men vigtigere, så giver det os mulighed for at skalere vores forretning digitalt og transformere den viden, som vores sælgere har båret rundt på eller som lå i printede kataloger, så den skaber værdi for vores kunder. Det kræver et målrettet fokus på at skabe en digital købsoplevelse, hvor kunderne, uafhængigt af industri og placering, får samme høje tillid til vores anbefalinger online, som de har haft til vores sælgere. Men den ambition er vi nu langt hen ad vejen kommet i mål med," slutter Hans Troiza.

Hvad er PIM? •

PIM – Product Information Management – er en teknisk platform, der indsamler og beriger al produktinformation ét samlet sted. Med PIM kan produkter løbende og effektivt opdateres med ny viden, data og informationer, som skaber den bedste produktoplevelse uanset kanal

•

PIM skaber sammenhæng i virksomhedens værdikæde og i salgsprocesserne, så virksomheden effektivt kan levere data til den storytelling, der overbeviser kunden om købet

•

PIM skaber også værdi i samarbejdet med leverandører, i organisationens interne arbejdsgange og i sikring af governance, så indsatsen bliver vedvarende og skalérbar.

Digital transformation af svensk industrigigant med PIM

•

Løsning: Implementering af en tværgående Product Marketing Hub, som giver en samlet styring på alle produktvarianter, teknisk dokumentation og lokale produktinformationer. Hub’en er et ankerpunkt i en sammenhængende arkitektur, som giver Alfa Laval effektive værktøjer til at levere en stærk digital kunderejse og købsoplevelse på tværs af et stadig stigende antal digitale kanaler

•

Platform: inRiver PIM og Microsoft Azure Cloud

•

Løsningen er bygget på en skalérbar micro-servicearkitektur baseret på Microsoft Azure teknologier

•

Implementering og rådgivning: Immeo P/S

Den digitale transformation "Vores PIM-løsning er blevet til en tværgående Product Marketing Hub, som betyder, at vi nu kan styre sortimentet og målrette vores budskaber. Vi kan kombinere det kom-

Hans Troiza, Head of On-Line Sales hos Alfa Laval

Sponseret indhold

Selvom det er en teknisk platform, så handler det for os om at forstå forretningen Simon Aisen, partner og strategisk rådgiver hos Immeo

Product Information Management gør salget effektivt Et PIM-system, der bringer styring på produktinformationen, kan være nøglen til effektivitet – og styrket omnichannel-salg.

F

or sælgere er et globalt marked med et hav af salgskanaler blevet en realitet – ikke mindst takket være digitaliseringen. Omnichannel, som dækker over salg på tværs af både fysiske og digitale kanaler, er blevet et buzzword i brede dele af erhvervslivet. Men det er svært at gøre på en effektiv måde, hvis ikke man har styr på sin produktinformation. ”Product Information Management (PIM) er både en teknisk platform og en forretningsdisciplin, hvor det handler om at sikre den bedste oplevelse af dine produkter på tværs af den store mængde af nye digitale og fysiske kanaler. I praksis skal systemet kunne hente en masse data om produktet fra forskellige forretningssystemer, så man får ét punkt med al salgsinformationen, som førhen har været til stede i flere systemer, regneark eller i hovedet på marketing og salg,” forklarer Simon Aisen, som er partner og strategisk rådgiver hos Immeo.

Konsulenthuset er specialister på området, og har igennem en årrække hjulpet nogle af Danmarks største virksomheder med helt nye værktøjer til at tage styring på produktoplevelsen, så produkterne får den opmærksomhed, der i sidste ende betyder, at kunderne køber dem.

Styring af information er afgørende for forretningen I en verden hvor mulighederne konstant bliver flere, er det vigtigt at have et system, der kan håndtere kompleksiteten.

PIM er uundværligt for de helt store danske virksomheder, som sælger produkter i tusindvis til et globalt marked. Men også mindre virksomheder når hurtigt en kompleksitet, hvor der kan opnås både betydelige effektiviseringer i håndteringen af produktinformationen og mersalg ved at sætte det i system gennem PIM. ”Først og fremmest er PIM for os en strategisk platform. Det handler om forretning. Der er to områder, som går igen: Det ene er at øge relevansen af produkter, så det bliver lettere at finde og købe det helt rigtige produkt for virksomhedens kunder. Det andet er at arbejde mere effektivt, fordi ofte findes den her viden i virksomheden, men det er vanvittigt bøvlet at få sat i spil,” siger Simon Aisen.

Konsekvensen ved at håndholde informationen om sine produkter – eksempelvis i et regneark – er, at det hverken er effektivt eller lønsomt. Derfor kan alle typer virksomheder have gavn at af flytte den viden om produkterne over i et digitalt miljø, som understøtter forretningen. ”Selvom det er en teknisk platform, så handler det for os om at forstå forretningen. Vi starter altid med en forretningsanalyse i samarbejde med virksomheden, hvor vi i fællesskab får styr på de mål, som løsningen skal indfri, så det bliver så let som muligt for kunden at finde deres produkter i et marked med stor konkurrence,” siger Simon Aisen.

Det handler om tilgængelighed Omnichannel-salg er blevet dagsordensættende, men det er mere eller mindre umuligt at føre ud i virkeligheden, hvis ikke værdikæden er optimeret til det. Er den ineffektiv, når de rigtige budskaber om produkterne aldrig ud i salgskanalerne – uanset om det er Alibaba eller egen webshop.

”Det er vigtigt, at salget bliver målrettet slutkundens kontekst, så informationen, der er vigtige for den enkelte, er tilgængelige på dennes præmisser,” siger Simon Aisen.

PIM bliver altså et værktøj, der hjælper virksomheder med at reducere afstanden fra produktet til kunden. Og med den vægt kanaler som Alibaba og Amazon har fået, er det kun endnu mere vigtigt for danske virksomheder, at de får synliggjort den kvalitet, services og unikke egenskaber, der skal retfærdiggøre den typisk højere pris på deres produkter. ”Mange af de ting, som bliver udviklet og produceret i Danmark, har ofte en højere pris. Det bygger på en investering i design og produktudvikling. Det er det, der giver kunderne en stor grad af sikkerhed og værdi. Men hvis ikke den viden bliver formidlet digitalt på den rigtig måde, mister virksomhederne sin konkurrencekraft,” siger Simon Aisen.

Fakta: Immeo Immeo er konsulenthus med fokus på digital forretningsudvikling. Fokus er rådgivning og implementering af digitale services indenfor bl.a. Digital Commerce, PIM og Intelligent Cloud. Virksomheden blev stiftet i 2014 og har i dag mere end 70 medarbejdere med kontor i København og Århus. Immeo blev i 2019 årets danske partner på Microsoft Cloud Infrastructure.

Læs mere på www.immeo.dk

39

40

5G er mere end kattevideoer i bedre kvalitet Det nye mobilnetværk kommer ikke pludseligt til at ændre virkeligheden. Men potentialet på den lidt længere bane er enormt, og snart vil de første virksomheder begynde at udnytte det potentiale.

Journalist: Sebastian Kjær

K

an du huske, hvor du var, den dag 4G-nettet blev aktiveret? Næppe. Men selvom ændringen i infrastrukturen ikke har printet sig fast i hukommelsen, er det nok de færreste der i dag kunne tænke sig at gå tilbage til det langsommere 3G-netværk.

Vi står lige nu overfor et lignende skifte til 5G-teknologien, der ikke kommer til at ændre hverdagen fra den ene dag til den anden, men alligevel varsler store ændringer i måden, vi kommunikerer på, mener Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri. ”Det er simpelthen en anden type teknologi – en generation af netværk, der ikke bare er skabt til hurtigere at streame kattevideoer fra Youtube, men til at forbinde den fysiske verden med internettet,” siger han.

Han forudser derfor, at teknologien kommer til at spille en særlig rolle, når alverdens enheder skal kobles på nettet. ”5G er netop godt til at forbinde ting med hinanden og med internettet – skabe Internet of Things. Noget de færreste af os mærker i hverdagen nu, men som vi for alvor kommer til at mærke, når det ikke kun er telefonen, der snakker med resten af verden, men også køleskabet, biler, robotterne ude på fabrikkerne, sygehussengen og så videre,” siger han.

Derfor mener han også, at danske virksomheder allerede nu skal begynde at overveje, hvad den nye teknologi kan gøre for dem.

Kablet robusthed på trådløse præmisser Telia oplever en stærkt stigende datatrafik på erhvervsområdet, og det er blandt de teknologiske forklaringer på, hvorfor 5G er interessant for virksomheder. Ifølge Telia er 5G’s væsentligste styrker, at kapaciteten og hastigheden er højere, hvilket gør det muligt at overføre større mængder data hurtigere og med langt flere enheder på netværket på samme tid.

5G-teknologien har desuden markant kortere responstider og er væsentligt mere energieffektiv: Teknologien kan flytte cirka fem gange så meget data som 4G med den samme mængde strøm. ”Den transformation af infrastruktur, som skiftet fra 4G til 5G er, betyder, at man ikke længere er låst til fysisk infrastruktur. 5G er en trådløs infrastruktur, som er lige så robust som det kablede bredbånd og fibernet i dag. Når man begynder at tænke det i en virksomhedsmæssig kontekst, åbner det op for en række nye muligheder for at optimere eksempelvis produktionen,” siger Thomas Kjærgaard, CEO i Telia Danmark.

Med høj hastighed, lav forsinkelse og mulighed for flere på netværket på samme tid, kommer 5G i praksis til at kunne fungere som bredbåndet, der kommer ud af væggen i dag.

Og den robusthed er afgørende i en lang række brugsscenarier. For hvis vi allesammen skal have vores bil online, bliver der væsentlig mere trafik på nettet, og skal bilerne samtidig være selvkørende, er det helt missionskritisk, at bilen ikke mister signalet i bare to sekunder, fordi forbindelsen er dårlig. ”Hvis den teknologiske infrastruktur ikke er låst til virksomhedernes vægge, men er trådløst tilgængelig, så giver det nogle helt andre muligheder for fleksibilitet og agilitet.

Der kan sættes strøm til rigtig mange processer inden for forskellige industrier, som giver nogle helt andre muligheder end i dag. Eksempelvis inden for automatisering af produktion via robotteknologi, anvendelse af droner til transport- og inspektionsopgaver, autonome mobile enheder i afgrænsede produktions- og lagerområder eller anvendelse af præcisions-

41 værktøj i realtid til fjernstyring af operationer og reparation af high tech-udstyr,” forklarer Thomas Kjærsgaard.

Selvom 4G-netværket kan meget i dag, kommer 5G til sin ret, når man skal binde hastighed, pålidelighed og effektivitet sammen på stor skala. Og med et støt stigende dataforbrug – også i erhvervslivet – bliver infrastrukturen afgørende inden for få år, hvis det fulde potentiale i erhvervslivet skal understøttes.

Eksperimenterne skal i gang Både dækningen og realiserede, unikke brugsscenarier med 5G er stadig begrænsede. Derfor satser Telia stort på at udvikle forretningsområdet sammen med en række virksomheder. ”Vi kigger meget på anvendelsesmulighederne og forretningsmodellerne i øjeblikket. Det væsentligste for os som leverandør er at finde ud af, hvordan vi med 5G kan medvirke til at løse en række konkurrencemæssige udfordringer for erhvervslivet,” siger Thomas Kjærgaard.

I øjeblikket tester teleselskabet blandt andet 5G sammen med TV2, hvor de eksempelvis undersøger, hvordan det hurtige og mobile netværk kan skabe nye muligheder inden for tv-produktion og video i høj opløsning, som skal ud til seerne i den anden ende hurtigt. Og det er præcis den slags eksperimenter der på nuværende tidspunkt er nødvendige, for at finde ud af, hvor den nye teknologi kan give fordele. ”Udviklingen skal drives frem af brugen af teknologi med et kommercielt sigte. Det er ikke Telia, det er ikke samfundet, og det er ikke virksomhederne – men alle tre i fællesskab, der skal sætte pejlemærkerne for, hvordan vi bedst muligt udnytter de vækstmuligheder, som den digitale transformation via 5G byder på,” siger Thomas Kjærgaard.

Toget varmer op For at komme tættere på de værdiskabende løsninger, inviterer Telia interesserede virksomheder ind til åbent at teste løsninger på 5G-netværket. Og ifølge Dansk Industri er vi ved at nå det tidspunkt, hvor danske virksomheder bør overveje, om teknologien er for dem. ”5G er ikke noget, særligt mange er i gang med. Toget står måske stadig på perronen, men det er ved at varme op til at forlade stationen. For teknologien begynder at blive tilgængelig for danske virksomheder, som tester det for at se, hvad de kan med den. Og jo flere virksomheder, som får gevinst ud af at bruge 5G, jo flere vil med,” siger Christian Hannibal fra Dansk Industri..

Og han er slet ikke i tvivl om vigtigheden af teknologien, når toget først begynder at køre. ”Med 5G kommer vi til at kunne forbinde alting. Alt kan gøres sammenhængende og intelligent. Det vil kunne gøre vores fabrikker dygtigere, hurtigere og bedre, fordi vi ved, hvad der foregår alle steder. Og det tror vi, vil kunne komme til at betyde en hel masse for både virksomheder og os andre,” siger han.

Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri

Thomas Kjærgaard, CEO i Telia Danmark

42

Sponseret indhold

Cloud-cockpit giver friheden til at vælge Nutanix leverer en privat cloud-infrastruktur med mulighed for let og gnidningsfri skalering til public cloud. Med et cloud-cockpit kan din virksomhed få skabt reel værdi i en multi-cloud verden, og sikre værdi for forretningen.

H

vordan skiller man sig af med et gammelt og tungt it-system uden at brænde fingrene?

Mange virksomheder gør i disse år op med deres gamle it-systemer og det indebærer også, at de skal tage stilling til cloud-løsninger og udbydere. De fleste har både brug for sikkerheden og kontrollen i den private cloud sammen med skalerbarheden i public cloud. ”I en tid hvor der stilles stadig større krav til sikkerhed, compliance og agilitet, er det ikke muligt at placere alle workloads i én cloud. I takt med at flere virksomheder skruer op for digitaliseringen stiger behovet for øget kapacitet alt imens personfølsomme data stiller krav og besværliggøre opbevaringen i en offentlig cloud. Derfor er den bedste løsning for flere virksomheder at dele data

op mellem private og public clouds,” siger Thomas Ástin Jensen, der er Country Manager i Danmark og Island hos Nutanix.

For mange virksomheder er en cloud løsning det rigtige, men man skal ikke skynde sig ud for at finde én rigtig løsning. For one size does not fit all. ”Dit fremtidige cloud-valg handler ikke om enten-eller, men både-og. Mange it-afdelinger oplever en stor arbejdsbyrde, når det kommer til at håndtere data og deres behov er vidt forskellige. Med et cloud-cockpit får du det komplette overblik til at tage forretningsmæssige rigtige beslutninger og sikre konkurrenceevne ved at balancere mellem en offentlig og privat cloud, når behovet opstår,” siger Thomas Ástin Jensen.

Fremtidens hybridløsninger ligger i kælderen Nutanix revolutionerer hvordan IT leveres ved at fusionere lagring, lagringsnetværk og servere i én virtuel og hyperkonvergeret software-defined datacenterløsning. Med Nutanix får du en ægte private cloud og et cloud-cockpit, der nedbyder siloerne mellem public og private cloud. Udgangspunktet for en effektiv hybrid cloud er et stærkt fundament – en private cloud med et cloud-cockpit. Det er præcis det, Nutanix tilbyder - en kraftfuld hybrid cloud i perfekt balance med forretningens behov.

Nutanix’ softwareplatform fungerer på tværs af forskellige cloud-miljøer, hvilket harmoniserer it-driften og giver gnidningsfri mobilitet til alle applikationer. ”Vi optimerer driften, fjerner al unødigt overskud og leverer ekstrem hurtig og nem administration. Vi tager kunderne med på en rejse. Først gør vi deres

infrastruktur ”usynlig”, så gør deres datacenter ”usynligt” og - så til sidst gør vi deres clouds usynlige. Det vil sige at vi fjerner kompleksitet og det hele leveres på standard servere fra stort set hvilken som helst hardware producent, med Nutanix software på toppen,” siger Thomas Ástin Jensen.

En Nutanix løsning er bygget op på den samme måde som Google, Amazon og Microsoft Azure. Det er en web-scale arikitektur og et softwaredefineret datacenter. ”Vi leverer friheden til at vælge og vinde, hvilket overført til IT er fundamentet for effektiv, fleksibel og solid understøttelse af en multi-cloud strategi, hvilket sikrer optimal support af digitaliserings- og optimeringskravene fra forretningen. Vi gør det simpelthen muligt, at tage effektive og rigtige beslutninger,” siger Thomas Ástin Jensen.

Thomas Ástin Jensen, Country Manager Denmark og Island hos Nutanix

44

Sponseret indhold

Sådan bruger Demant skyen Store virksomheder arbejder i stigende grad med 'cloud-first'strategier. Demant er en af dem, men bruger kun cloud, når det giver mening.

M

ed 15.000 ansatte på verdensplan er der en gennemgribende infrastruktur i danske Demants it-netværk. Den internationale virksomhed, som primært er kendt for at udvikle og producere høreapparater, har derfor valgt GTT som netværksudbyder. Det samarbejde har nu kørt gennem fem år. ”Det er vigtigt, at vi har en global spiller med på vores hold, når det kommer til netværk. Men det skal også være nogen, der er til at tale med. GTT er nemme at arbejde med, og de har en ‘can-do’-attitude, selvom de er globale,” fortæller Rasmus Rasmussen, Vice President for IT, Infrastructure & Operations i Demant.

De mange ansatte på tværs af landegrænser og et stort produktionsapparat betyder, at it-infrastrukturen kræver et pålideligt kvalitetsnetværk med gode svartider.

Derfor bruger Demant et mere traditionelt MPLS-netværk.

Cloud first – når det giver mening ”Vores strategi er cloud-first - hvis det kan betale sig. Vi gør det ikke, fordi alle andre gør. Vi gør det fornuftigt og benytter cloud-løsninger der, hvor det passer bedst ind i vores set-up. Andre steder har vi et stort datacenter selv.

Så det er en beslutning fra gang til gang. Vi putter fle-

re og flere af vores services i skyen løbende. Men vi har generelt mere og mere it, som understøtter vores digitaliseringsrejse. Så vi øger faktisk på hele linjen,” forklarer Rasmus Rasmussen.

Når platforme, applikationer og værktøjer skal være mere tilgængelige i globale frem for lokale netværk, skaber det nye udfordringer og muligheder. Sådan lyder det fra Søren Wiinholt Petersen, der er Senior Vice President for GTT i Norden og CEE. ”De fleste virksomheder har erkendt, at de skal tilgå de mange nye og markedsledende applikationer via internettet. Derfor arbejder de med en ’cloud-first-strategi’, hvor de går fra at have store, fysiske datacentre til at lægge applikationerne ud i skyen.”

Software-defined wide area networking er det næste Den evige balance mellem Demants datacentre og værktøjer, der køres gennem skyen, betyder også, at virksomheden undersøger nye netværksløsninger. ”Vi er i gang med at kigge på en SD-WAN-løsning. Her skal noget køre på den klassiske måde og andet gennem internettet. På den måde optimerer vi vores netværk og giver vores brugere den bedste løsning,” siger Rasmus Rasmussen.

Netop software-defined wide area networking - altså SD-WAN-løsning – vinder frem i virksomheder, hvor applikationer og værktøjer skal bruges globalt. Der er tale om fleksible og skalerbare løsninger, som udnytter cloud-teknologien optimalt og sikrer høj tilgængelighed på de virtuelle værktøjer, som medarbejderne er afhængige af i deres daglige arbejde. ”Den måde at bygge og drive netværk på gør, at man reelt kan styre kvalitet og svartider på en applikation, der

Internet er ikke bare internet. Det er fyldt med udfordringer, og tilfældige udbydere rundt omkring i landene kan ikke sikre gennemsigtigheden eller garantere for kvaliteten mellem dem Søren Wiinholt Petersen, GTT

kører globalt på internettet. Det er en intelligent måde at styre det på, og det har en stor, positiv indvirkning på både drift og forretning,” siger Søren Wiinholt Petersen.

Gennemsigtighed og kvalitet GTT var nogle af de allerførste til at tilbyde SD-WAN-løsninger på globalt plan og har med tiden opbygget stor erfaring i, hvordan internationale virksomheder bedst arbejder med samme applikationer på tværs af landegrænser og kontinenter.

Vores strategi er cloudfirst - hvis det kan betale sig. Vi gør det ikke, fordi alle andre gør. Vi gør det fornuftigt og benytter cloud-løsninger der, hvor det passer bedst ind i vores set-up Rasmus Rasmussen, Demant

Rasmus Rasmussen, Vice President for IT, Infrastructure & Operations ved Demant

Søren Wiinholt Petersen, Senior Vice President for GTT Communications i Norden

Sponseret indhold

Foto: Adobe Stock ”Internet er ikke bare internet. Det er fyldt med udfordringer, og tilfældige udbydere rundt omkring i landene kan ikke sikre gennemsigtigheden eller garantere for kvaliteten mellem dem. Vi giver it-afdelingerne det bedste udgangspunkt for at opbygge deres infrastruktur, og her er SD-WAN et meget vigtigt element,” siger han.

Udviklingen på markedet giver også et større behov for at styre globale netværk på en mere kontrolleret og forudsigelig måde.

“SD-WAN hjælper virksomhederne med at optimere brugen af deres netværk, fordi de kan prioritere trafikken for de vigtigste applikationer og dem, der er følsomme overfor latenstid over lange distancer, som f.eks. video og telefoni,” fortæller Søren Wiinholt Petersen.

Cloud-løsninger er særligt attraktive.

Især skalerbarheden er interessant, og man kan hurtigt komme i gang

Brug for en cloud gate-keeper Hos Demant er det Rasmus Rasmussens opgave at give virksomhedens globale it-infrastruktur et bredt løft. ”Vi har selvfølgelig digitaliseringsprogrammer og projekter, hvor vi må vurdere, hvor de styres fra. Man kigger på, om det skal gøres in-house eller i en cloud-løsning.

Det kan gøres på mange måder. Vi er meget opmærk-

Rasmus Rasmussen, Demant

somme på, at netværket ikke skal blive en flaskehals, så man har for mange komponenter indover. Der skal findes ud af, hvad man flytter på det ene eller andet plan, så det lokale netværk også er beefet op til et godt niveau,” siger han.

Prioriteringen af applikationer i skyen og i egne datacentre er derfor en konstant vurdering. ”Cloud-løsninger er særligt attraktive. Især skalerbarheden er interessant, og man kan hurtigt komme i gang.

Elastikken er vildt smart, men man skal også holde øje med omkostningerne. Man skal have fokus på at optimere omkostninger og ikke bare flytte alt ud i skyen. Mit råd er, at man har en cloud gatekeeper i sin virksomhed, der holder styr på den slags, og som også har god viden om de mange muligheder, der ligger i de forskellige typer cloud-løsninger,” siger Rasmus Rasmussen.

I forbindelse med etableringen af en SD-WAN-løsning har Demant også GTT i tankerne. ”GTT er en oplagt samarbejdspartner. De er meget agile og pålidelige. De er fokuserede på at løse tingene sammen med os, men de er alligevel strukturerede. Det er en god og stærk partner,” siger Rasmus Rasmussen.

45

46

Sponseret indhold

Peder Bank, Managing Director Peder Bank i colocation virksomheden Interxion

Dit datacenter er vigtigere end nogensinde før En hybrid it-løsning er det bedste fra både cloud og et fysisk datacenter, hvor løsningen giver virksomheder den stærkeste og mest fleksible digitale motor til at sikre forretningen i fremtiden. Derfor har din virksomhed brug for et fleksibelt og velforbundet datacenter mere end nogensinde før.

M

ængden af data stiger eksponentielt.

Men for mange virksomheder er det umuligt selv at huse den store mængde data forsvarligt. Derfor flytter flere deres dataopbevaring og serverplads fra kæl-

derrummet til en placering udenfor virksomheden. Det kan være i den offentlige sky, hos et colocation datacenter eller i er en kombination – en såkaldt hybrid løsning. ”Hybride it-løsninger er efter min bedste overbevisning det mest hensigtsmæssige setup for danske virk-

somheder. Det er den mest kosteffektive og sikre løsning – og sådan vil det også være et stykke ud i fremtiden,” siger Peder Bank, der er nordisk direktør i Interxion.

Interxion er et colocation datacenter og et af Danmark bedst forbundne af slagsen. Som de eneste i landet har de

Sponseret indhold Og i en tid hvor der er stor fokus på opbevaring af personfølsomme data, så er det vigtigt, at dit datacenter kan opfylde de sikkerhedsmæssige krav, der stilles. ”Vi har bygget datacenteret for at stille de bedste services i markedet til rådighed for danske virksomheder.

Vi tilbyder adgang til lokale løsninger, hvor data bliver i landet uagtet om det skal op i skyen eller om det skal være på lokal serverplan. For som det er i dag, kan du ikke sende al data i skyen.

Software- og hardwareværktøjer beskytter datacentrets netværk mod indtrængen, men fysisk indtrængen kan være lige så risikabel, som hvis der er uvelkomne gæster på netværket. ”Når du vælger at placere dine data i et eksternt colocation datacenter, skal du sørge for, at udbyderen tilbyder omfattende sikkerhedsforanstaltninger, herunder multifaktor-godkendelse, adgangskontroller og certificeringer. Vi gennemfører i omegnen af 100 revisioner årligt og vi er certificeret efter nogle af branchens hårdeste standarder. For vores kunder er sikkerhed og minimering af risiko alfa-omega for deres forretning,” siger Peder Bank.

Skræddersyede løsninger Blandt Interxions kunder er nogle af Danmarks største IT-virksomheder, der selv tilbyder cloud-løsninger til deres kunder. Cloud-løsninger der er placeret i datacenteret i Ballerup. Derudover er der en del offentlige institutioner i Danmark, der kræver garanti for, at der ikke sker nedbrud.

En virksomhed skal placere deres udstyr i et colocation datacenter, fordi de får den fleksibilitet, som understøtter forretningens behov i den enkelte situation. Det er datacenter-as-a-service. ”Det er ikke one size fits all. Virksomheder har behov for forskellige løsninger til forskellige dele af deres IT-infrastruktur. Der kan være en løsning, der er rigtig for webshoppen og en anden der er rigtig for finansafdelingen i den samme virksomhed,” siger Peder Bank.

Derfor er det heller ikke ’enten eller’, når virksomheder skal vælge deres løsning, men i højere grad et ’både og’.

et lokalt knudepunkt, hvor virksomheder kan forbinde sig direkte til nogle af de største public cloud-udbydere som AWS direct og Microsoft Azure gennem en direkte privat fiberforbindelse.

Samtidig med den direkte forbindelse udenom internettet kan virksomhederne opbevare egne servere og udstyr i specialbyggede sikre omgivelser. Virksomhederne får den mest fleksible og robuste løsning og slipper samtidig for at installere det avancerede setup i kælderen. ”Værdien i et colocation er det store økosystem af sikre forbindelser og leverandører. Vi tilbyder adgang til op imod 60 IT- og netværksudbyder og via vores Cloud Connect direkte adgang til alle public clouds. Det giver en høj stabilitet og en sikker levering og håndtering af data. Det er den ultimative fleksibilitet,” siger Peder Bank.

Compliance i centrum Cloud er blevet et buzzword. Men det er sjældent den rigtige løsning at flytte hele virksomhedens IT-infra-

struktur op i skyen. I nogle tilfælde er det simpelthen billigere at benytte egne servere til en løsning, og i andre tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt at holde data, som er kritiske for virksomheden eller personfølsomme, ude af den offentlige cloud. Andre løsninger, som eksempelvis kunstig intelligens (AI), kræver en infrastruktur, der er så stærk, at de ikke kan køre i skyen og derfor må afvikles i datacentre som Interxions.

“Vores kunders forretning er typisk afhængige af en konstant digital tilstedeværelse og kræver en tilgængelighed på 99,999 procent. Milisekunder af nedetid gør en verden til forskel. Vi huser store finansielle kunder, logistik, gaming og streamingtjenester. Men vi ser også en del offentlige kunder, der kræver meget høj sikkerhed,” siger Peder Bank.

Når datacenteret er placeret i et professionelt set up, får virksomhederne større fleksibilitet og samtidig bedre responstider, større kapacitet og højere sikkerhed. Og summen af det er højere brugertilfredshed.

Fakta om Interxion Interxions store datacentercampus ligger i Ballerup.

Desuden har virksomheden et mindre datacenter i Valby.

På europæisk plan driver Interxion mere end 50 datacentre.

Interxion er på Europæisk plan brancheledende, når det kommer til datacenterdesign og energieffektivitet.

Virksomheden har rådgivet EU om branchestandarder og sidder med i The Green Grid.

Interxion anvender over hele Europa 100 procent grøn strøm.

Læs mere på www.interxion.dk.

47

48

Cloud er ikke det samme som digitalisering Selvom ambitionen er en digital virksomhed, bør det ikke være en strategi i sig selv at satse på ’cloud’, mener Mikkel Næsager. Det er meget mere nuanceret end som så, for i værste fald får man låst virksomheden til en forkert strategi.

Journalist: Sebastian Kjær

F

ra nu af er virksomhedens omdrejningspunkt clouden. Sådan kan en digital strategi I meget forsimplet form lyde fra topchefer rundt omkring i landet.

Men ifølge ekspert er den strategi forfejlet. ”Der er fantastiske eksempler, hvor cloud har skabt en enorm markedsmæssig værdi. Men der er også eksempler på, at cloud-løsninger købes til fem gange prisen for de løsninger, virksomheden har i forvejen, uden at det skaber forretningsmæssig værdi, der modsvarer investeringen,” siger Mikkel Næsager, som er medstifter og CEO i Kostner Group, der bruger AI og Big Data til at til at simulere omkostningerne ved at drive virksomheders it-infrastruktur i millioner af forskellige scenarier hos virksomheden selv eller i skyen.

Han mener, at fortællingen om cloudens lyksaligheder er skabt af store udbydere gennem markedsføring. Men virkeligheden er mere nuanceret end den fortælling. ”Der bliver malet et rosenrødt billede af, at clouden kan det hele til den halve pris, men de forudsætninger, der skal til for at det lykkes, snakker vi ikke så meget om,” siger Mikkel Næsager.

Han mener, at næsten alle virksomheder kan have glæde af cloud, men samtidig at næsten ingen større virksomheder bør basere sig på cloud alene. Virksomheder skal analysere deres behov ud fra det enkelte brugsscenarie og ikke satse blindt på cloud.

En-til-en flytning er ikke nok Dropbox er et af de prominente eksempler på en cloud-virksomhed, der valgte at flytte sin løsning fra en public cloud til sin egen it-infrastruktur, fordi de slet og ret kunne udbyde samme løsning til en billigere pris på den måde. ”Der kan hurtigt blive sat et lighedstegn mellem cloud og digital transformation. Men cloud-tjenester frem for egen IT gør ikke virksomheden mere digital. Nogle er bedre til at ekspandere og leverer hurtigere til kunderne på cloud, mens andre kører det samme IT - men bare dyrere,” siger Mikkel Næsager.

Derfor giver det sjældent mening at flytte den eksisterende infrastruktur fra de servere, som allerede står og snurrer i virksomheden, op i skyen. Strukturen skal gentænkes og agiliteten ved cloud skal ofte arbejdes ind i virksomhedens øvrige processer. ”Virkeligheden er nuanceret. Det, som folk får i clouden, er ikke altid det, de havde forventet. Det handler om, at der

”Det kan påvirke priskonkurrencen, så den ikke virker så optimalt, som man kunne håbe. Det er et frit marked, men der er tæt sammenhæng mellem priserne på de største leverandører. Det er meget sværere at sammenligne performance i Amazon mod tilsvarende service fra Microsoft – og jo mere du bygger med specielle komponenter, jo sværere er det at blive leverandøruafhængig. Det kan skabe en sårbarhed for kunder på sigt,” siger Mikkel Næsager.

Trods de få leverandører sælges infrastrukturen samtidig gennem en meget avanceret prisstruktur, som kun bidrager til kompleksiteten, når beslutningen om cloud eller ikke-cloud skal tages. ”Der er mange valg hos hver udbyder og der er så stor kompleksitet i det, at det er svært som enkeltperson at skabe overblik. Og når en cloud-leverandør vælger at opgive priser i obskure mængder, som er svære at gennemskue, så har det også til formål at gøre det svært at gennemskue,” siger Mikkel Næsager.

Lås dig ikke for evigt

Mikkel Næsager, medstifter og CEO i Kostner Group er nogle ting, man troede clouden gjorde selv, som den ikke gør – der er et mismatch mellem forventninger og virkelighed,” siger han.

Derfor kræver det typisk dybere analyser af virksomheden at sætte sig ind i, hvad det faktisk kræver at komme dertil, hvor man kan få opfyldt de løfter, som cloud-udbyderne lover.

‘Big cloud’ skaber kompleksitet Den nye IT-infrastruktur kræver mange ressourcer for udbyderne at løfte. Derfor er der sket en centralisering af infrastrukturen hos nogle få IT-giganter.

En rapport fra analysebureauet Gartner viser at næsten 80 procent af den offentlige cloud-infrastruktur i 2018 samles hos fem virksomheder: Amazon, Microsoft, Alibaba, Google og IBM. Om det er godt eller skidt for industrien er umuligt at sige, men det er i hvert fald noget, man bør være opmærksomhed på.

Der findes eksempler på virksomheder, der aldrig ville være nået dertil, hvor de er uden cloud – inklusiv Kostner Group selv. Og der findes eksempler på virksomheder, der mest af alt har tabt penge på at satse på skyen.

Det kedelige svar er altså, at man skal tænke sig om og sikre en klar forståelse af økonomien, før man gør cloud til virksomhedens strategi. ”Det er ikke nogen regel eller naturlov, at cloud er uundgåelig eller uomvendeligt. Men det er et fåtal af virksomheder, der har egne dybe kompetencer på området. Derfor beror mange sig på rådgivning – og der skal man være klar på, at leverandører også tjener penge på at sælge clouden,” siger Mikkel Næsager.

Derfor handler det om at være fleksibel og undgå afhængighed af én stor leverandør. For IT-infrastruktur skal ende et sted hvor cloud skal udnyttes, hvor det giver mening, mens IT-services produceres internt andre steder. ”Kompleksitet er ikke et fy-ord. For omfavner vi den, og lærer at styre det, så skal vi nok forvente os et omkostningsniveau, der er anderledes. Vi skal finde ud af, hvilke håndtag, vi har at trække i, når den her transition skal laves. Og man skal undgå at købe elastik i metermål, hvor leverandørerne både holder elastikken i begge ender og målebåndet,” siger Mikkel Næsager.

Sponseret indhold

Foto: Shutterstock

Planlæg den digitale rejse og styrk konkurrenceevnen Nye, cloudbaserede virksomhedsplatforme giver store fordele, hvis man ønsker at tage hul på den digitale transformationsproces. Når platformen er etableret, bliver det også lettere at lave nye implementeringer og stiller mange flere muligheder til rådighed end deres mere statiske forgængere. Men de cloudbaserede virksomhedsløsninger kræver også, at virksomheden har en klar strategi for, hvordan den digitale løsning skal udvikles.

M

ange virksomheder har taget hul på en digital transformationsproces, for at optimere processer, værdikæde og konkurrenceevne. Det sker blandt andet gennem styrket overblik og indsigt i egne data samt for at identificere optimale handlemuligheder aktuelt og på sigt. ”Digital transformation er afgørende for at fremtidssikre sin virksomhed. Det kan være en lang proces – og det er vigtigt at have en plan for, hvordan man bliver ved med at holde løsningen opdateret og relevant i forhold til virksomhedens behov. Det gælder også, når løsningen er implementeret og særligt når den er i drift,” konstaterer Lasse Bruhn, Vice President, Customer Operations hos Columbus.

I fagjargonen betegner Application Management en metodik, der bl.a. har til formål at sikre, at virksomhedens IT-løsninger bliver ved at med at dække både forretningens og brugernes behov, understøtter virksomhedens processer og sikrer, at løsningerne kører stabilt og let kan opdateres fremover.

Et fleksibelt, digitalt fundament under hele forretningen ”En gennemtænkt Application Management-strategi giver de bedste forudsætninger for at vedligeholde et fleksibelt og vel-

fungerende digitalt fundament under praktisk taget alt, hvad virksomheden foretager sig,” konstaterer Lasse Bruhn.

Behovet for løbende udvikling er blevet særligt aktuelt i takt med, at stadig flere virksomheder satser på moderne, cloudbaserede ERP-platforme såsom Microsoft Dynamics 365. De cloudbaserede ERP-løsninger rummer nemlig også mange af de services, man tidligere selv skulle udvikle, implementere eller integrere til. Det gør det langt nemmere at tilpasse løsningerne i takt med virksomhedens skiftende behov.

Mange og hyppige opdateringer giver nye udfordringer ”Der er utallige fordele ved en cloudbaseret ERP-løsningsstruktur. Men et stigende antal opdateringer – der stiller nye funktionaliteter og muligheder til rådighed – stiller også skrappe krav til netop Application Management. Det er nødvendigt med skrap styring og governance, så man f.eks. undgår at implementere ikke-standardbaserede løsninger eller processer, der kan give problemer fremover,” siger Lasse Bruhn.

Derfor er et centralt element i Columbus’ Application Management-strategi at stille testingrutiner og beredskab til rådighed, før der lægges ny kode eller opdateringer fra producenten af ERP-systemet på virksomhedens løsning. ”Microsoft kalder sin kontinuerlige opdateringscyklus på Dynamics 365-platformene for Evergreen. Det er en

sigende betegnelse, fordi den sikrer, at man konstant har adgang til opdateret og virkelig interessant funktionalitet. Men der er vitterlig også potentielle udfordringer ved løbende at lægge ny kode på et så kritisk system som en ERP-platform, fordi her er tale om komplekse systemer, der gerne skal arbejde gnidningsløst sammen med en masse andre systemer – både lokalt og hos f.eks. kunder og samarbejdspartnere,” forklarer Lasse Bruhn. ”Sammenspillet med kunderne har ændret sig i takt med teknologiens udvikling. Fra at man i ”gamle dage” var leverandør, er vi i dag samarbejdspartnere, hvor vi sammen med kunderne dækker de krav der skal til, for at drive og videreudvikle en moderne virksomhed i en verden der konstant er i forandring,” konstaterer han.

Lasse Bruhn, Vice President i Customer Operations hos Columbus

49

50

Den digitale værktøjskasse får egne ben at gå på De digitale værktøjer hjælper os gennem arbejdsdagen. I dag handler det primært om at automatisere registrering, men i fremtiden bliver de mere rådgivende og får større indflydelse på vores slutprodukt.

Journalist: Kasper Ørkild

N

år jeg tænder for computeren, griber jeg som det første ud efter de digitale værktøjer, før jeg åbner mit skriveprogram.

Beskeder fra mine kontorfæller tikker hastigt ind gennem Slack, som er forbundet til Trello. Jeg har prioriteret mine opgaver alt efter omfang, kildernes tilgængelig og en deadline. Men mine første opgaver i dag er at sende fakturaer til kunder. Mit regnskabsprogram bliver mit sidste stop, inden arbejdsdagen for alvor er gået i gang.

Alt fra enkeltmandsvirksomheder til store enterprises er afhængige af digitale platforme for at kommunikere, samarbejde og optimere. Det er en verden i konstant forandring og det brede behov for de forskellige værktøjer vokser hver dag.

Det ved Mads Rebsdorf alt om. Han er direktør i Visma, der ejer en lang række platforme og softwareløsninger – herunder flere regnskabsprogrammer. ”Helt jordnært handler det for os om at transformere papir til noget elektronisk. Årsagen bag at have papir er for de fleste virksomheder kontrol og compliance. Det handler om samfundets krav til virksomheden, virksomhedens egne

behov eller krav fra samhandel med andre virksomheder. Vi lever i et samfund, hvor der ikke er udsigt til færre behov for kontrol og compliance,” fortæller han.

Vi vil have hænderne på rattet Selvom langt de fleste virksomheder kaster sig ud i digitale platforme og softwaresystemer til administration, regnskab, salg og marketing, så er man fortsat midt i en rejse.

Vi har ikke givet os helt hen endnu. ”Vi oplever, at virksomhederne gerne vil have kontrol.

Når vi laver et smart regnskabsprogram, som kan indrapportere din moms, så vil man gerne vide, om det er korrekt. Så virksomhederne vil gerne have hænderne på rattet. Tidligere var administration håndteret af ansatte, og når den del automatiseres, kan det være svært at tro på og vide, hvad der foregår. Den rejse har vi respekt for, og den skal vi udbygge,” siger Mads Rebsdorf.

Det samme oplever Sara Leander-Pehrson. Hun står i spidsen for salgsplatformen og SaaS-virksomheden Prezentor. ”Man stoler på systemerne, men alligevel er troen ikke på 100 procent. Det skyldes, at vi er midt i en forandringsproces. Efterhånden bliver systemerne bedre, og vi vil som mennesker blive bedre til at arbejde sammen med dem,” forklarer hun.

Prezentor er en ung dansk virksomhed, der binder salgsmateriale, salgsmøde og marketing sammen. Dermed arbejder de altså også med at transformere fysiske møder og materialer til noget digitalt, der skaber data.

Lige præcis data er også en del af fremtiden for vores digitale værktøjer.

Dine platforme skal rådgive dig

Mads Rebsdorf, direktør i Visma

Når jeg ændrer status på mine opgaver i Trello eller registrerer en betaling i Dinero, så dannes der alverdens data.

I fremtiden kan det være med til at skabe mere rådgivende værktøjer, der kan vejlede os mere end bare at tage arbejde ud af hænderne på os.

Sara Leander-Pehrson, CEO, Prezentor ”Mange af vores løsninger i Danmark er baseret på at automatisere og forenkle indtastning eller registrering.

Men vi er ikke så langt på systemer, som fortæller, hvordan du kan gøre tingene smartere i virksomheden og fortæller dig, når der er behov for det,” siger Mads Rebsdorf og fortsætter: ”Vi begynder at få store mængder data, når dokumenter opsamles i struktureret og digitalt. Det gør, at man kan få store løsninger på baggrund af den høje datakvalitet”.

Set fra Prezentors synspunkt skal systemerne også være med til at give en hjælpende hånd, når mennesker i fremtiden udfører selve kerneopgaven i ens arbejdsdag. ”Det næste skridt er helt klart, at man sammenkæder hele den digitaliseringsproces, der er i marketing og salg.

Al tracking på nettet, som opsamles i data, koges automatisk ned til skræddersyet salgsmateriale, som tages med ud til kunden, Man kan på den måde skabe den optimale kundeoplevelse. Flere tror, at sælgeren i fremtiden bliver unødvendig. Men jeg tror, at der er behov for menneskelig kontakt. Vi skal bare fjerne alt det, som hindrer effektivitet og tager tid,” siger Sara Leander-Pehrson.

Sponseret indhold

Bredana Axcite specialiserer sig i ERP-løsninger til handels- og produktionsvirksomheder fra 100 medarbejdere og op

ERP-systemer er ikke bare it – det er forretningsudvikling

D

et er let for en virksomhed at gå i løsnings-mode, når beslutningen om et nyt ERP-system til planlægning af virksomhedens ressourcer er taget. Men måske er opmærksomheden på selve teknikken det forkerte sted at lade sig fortabe. ”Man kan optimere virksomhederne til at køre med hvilket som helst ERP-system – også de gamle, som mange kører med i dag. Men skal man effektivisere, handler det om andet end it-systemer. Det handler om procesoptimering af arbejdsgange,” siger Carsten Slot, der er Vice President for ERP i konsulenthuset Bredana Axcite.

It-virksomheden har rødder helt tilbage til 1982, og har specialiseret sig i at optimere virksomheders forsyningskæder. Og selvom it-systemet er en vigtig brik, hæmmer det resultatet i sidste ende, hvis man for tidligt låser sig fast på den endelige løsning. I stedet handler det om at gå et spadestik dybere med en grundigere analyse, der udfordrer det bagvedliggende behov i forretningen. ”Tit er virksomheder kørt fast i gamle vaner og måder, de plejer at gøre det på. Der kan implementeringen af et nyt ERP-system være anledning til at få kastet alle bolde op i luften, og få dem landet rigtigt igen. Det er nemlig ikke teknikken, der skal drive det, eller tjene systemet hjem – det er det, at man får optimeret hele forretningen samtidig,” siger han.

Mere end it-leverandør Fordi Bredana Axcite mener, at succesen af et nyt ERP-system afhænger af mere end selve teknikken, ser de også sig selv som mere end en it-leverandør. ”Tit er dialogen mellem it-leverandører og potentielle kunder primært centreret omkring teknik eller it. Virksomheden definerer nogle behov: Skærmbilledet skal vise det og det, og vi har brug for den her rapport. De har truffet

beslutningerne, og så skal it-leverandøren bygge det. Men den rolle ønsker vi ikke. Vi ønsker en dialog om det forretningsmæssige – vi vil også være med til at snakke interne processer og forretning,” siger Carsten Slot.

Derfor begynder implementeringen af det nye system også allerede inden beslutningen er taget om, hvordan it-systemet skal se ud. Og det kræver mere af konsulenterne, som ikke bare skal kende til IT, men også har en baggrund fra industrien og erfaring med logistik, produktion og økonomi. ”De har erfaring og ikke mindst en holdning til det. De skal kunne sparre med logistik-direktøren i en virksomhed, have en holdning og turde tale kunden lidt imod, så de får noget modspil. For det er i det spændingsfelt, hvor kunden får modspil, at de rigtige ideer opstår, man får snakket de reelle udfordringer og får skabt de mest optimale løsninger,” siger han.

Samtidig flytter den model en del af ansvaret over på it-leverandøren, som ikke bare leverer det system, kunden har defineret, men leverer en løsning, der er baseret på det bagvedliggende behov.

Carsten Slot, Vice President for ERP i konsulenthuset Bredana Axcite

løbende. Og det giver virksomhederne en ny smidighed, hvor forretningsudviklingen bliver hverdag og ikke begrænses af it-systemet. ”Vi kan i dag se, at det hæmmer mange virksomheder, at de kører på nogle gamle systemer. Når de først kommer på et nyt system, og kan have fokus på forretningsudvikling hver måned, hvor man kan kaste boldene en lille smule op i luften, kan der løbende komme nye tiltag, så man ikke sætter sig fast i gammel vanetænkning,” siger han.

Løbende forretningsudvikling er afgørende Gamle ERP-systemer, der ikke løbende bliver opdateret, begrænser den løbende forretningsudvikling. Men det ændrer sig med en ny generation af ERP-systemer, der ikke kræver én stor opgradering hvert ottende år, men i stedet opdateres løbende. ”Når man tager skridtet til et nyt system i dag, fjerner man den pain, at man sidder fast i tidligere versioner, som er dyre og tunge at opdatere. Fremover vil man nemlig have månedlige opdateringer i stedet for tunge opgraderinger af hele systemet,” siger Carsten Slot.

Det betyder også, at den store forretningsudvikling, der kan følge med et stort system, fremover skal foregå

Fakta Bredana Axcite er en del af Bredana Gruppen med over 70 medarbejdere fordelt på kontorer i Kolding og Aarhus.

Bredana Axcite er Microsoft Gold-certificeret ERP-partner. De specialiserer sig i Dynamics 365 Supply Chain Management, og har udviklet brancheløsningen Axcite Logistics til virksomheder inden for handel-, produktion og distribution.

51

52

Cybersikkerhed er gået mainstream "Cybersikkerhed er ikke længere bare et værn mod angreb. Hvis kunderne skal stole nok på en virksomhed til at købe produkter og services, er cyber- og datasikkerhed en nødvendighed."

Journalist: Sebastian Kjær

D

et sker ikke kun for store virksomheder eller for brugere med lemfældig omgang med deres NemID. Det er en konstant trussel, der kan ramme hvem som helst, når som helst. ”It-sikkerhed og udfordringer med it-kriminalitet har været der i rigtig mange år. Men i takt med at vi er blevet mere digitaliserede, er udfordringen og truslen blevet større. Så det er gået fra at være noget, der sker lidt i det skjulte og ikke har haft de store konsekvenser, til at være blevet synligt og få større konsekvenser,” siger Morten Rosted Vang, Chefkonsulent i Dansk Industri.

Den voksende, digitale sfære betyder, at der er flere steder at angribe, og at konsekvenser af et angreb kan lægge virksomheder og offentlig infrastruktur ned. Derfor har cybersikkerhed de seneste år også fået plads hos Forsvarets Efterretningstjeneste, der vurderer truslen i samme sætning som terror.

Samtidig er forbrugerne blevet meget mere opmærksomme på, hvordan deres data bliver behandlet. Og det er vigtigt. ”Skal man løfte udfordring med stigende cybertrusler, er det ikke bare samfundet og virksomheder, der skal tage ansvar – det er også os selv som forbrugere, som selv skal noget og efterspørge større sikkerhed,” siger Morten Rosted Vang.

At det bliver et vigtigt fokusområde for danske virksomheder i nær fremtid, slog erhversministeren i starten af november fast, da han roste en kommende mærkningsord-

ning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, der skal gøre det nemmere at gennemskue, hvilke virksomheder, der behandler brugernes data sikkert og ansvarligt.

Sikkerhed er ny kampplads for data Momio har siden 2013 udviklet en social platform målrettet børn, som har fået 800.000 brugere i Nordeuropa. Et medie hvor børnene kan være trygge med vennerne og lære god medieskik. Men også et medie, der er et alternativ til de sociale medier til vokse, som eksempelvis Facebook, der er gennemkommercialiserede og har brugerdata som kerneforretning. ”Vi har et Nordisk udgangspunkt, som handler om etisk kunstig intelligens og dataminimering. Børn er dygtige og velbevandrede i at bruge apps, men ikke så gode til at passe på deres privatliv,” siger Mikael Jensen, adm. direktør i Momio.

Fordi det er en app til børn, er data og sikkerhed tænkt på en ny måde. Selvom platformen er reklamefinansieret, får tredjeparter ikke adgang til at målrette reklamer gennem brugerdata. Og senest har Momio lavet en light-version af appen, der slet ikke samler data om brugerne.

Med den indsats virksomheden allerede har lagt i ansvarlig dataanvendelse, hilser den en mærkningsordning velkommen, så de kan bruge indsatsen mere aktiv til at hverve brugere. ”Vi er oppe imod giganter som Facebook, Google og Tiktok, som forældrene kender. De kender måske ikke Mo-

mio, men hvis vi har mærket, så kan forældrene i hvert fald være sikre på, at vi lever op til de ting, vi siger, og at nogle eksterne har certificeret det. Og det vil give en styrke til virksomheder af vores størrelse, som kan få brugerne til at vælge os, fordi vi er bygget på ansvarlig databehandling,” siger Mikael Jensen.

Bred konkurrencefordel Dansk Industri er selv med i konsortiet, der har fået 18 millioner kroner til at gøre mærkningsordningen til virkelighed, og er stolte af, at vi som det første land i verden får en ordning der kombinerer it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. ”Med mærkningsordningen kommer der forhåbentlig en større gennemsigtig på, hvem der tager cybersikkerhed og dataanvendelse alvorligt, så man både som forbruger og virksomhed kan til- og fravælge virksomheder og samarbejdspartner – alt efter om de tager ansvar og passer på ens data,” siger Morten Rosted Vang.

Organisationen tror nemlig på, at det kombinerede fokus på traditionel it-sikkerhed og anvendelse af persondata kan give danske virksomheder en konkurrencefordel. ”Det er rigtig vigtigt, at man tager stilling – både som virksomhed, men også som individ og forbruger. Ikke fordi vi skal gøre det på samme måde allesammen – man skal bare tage stilling. Det skal være gennemskueligt, og bruger man en service gratis, skal man tage stilling til, om man er villig til at betale med sin persondata i den sammenhæng,” siger han.

Sponseret indhold

Salgsværktøj giver sælger tid til at sælge Kundemødet er ofte en blind vinkel i B2B-virksomheders indsigt i salgsprocessen. Det vil SaaS-virksomheden Prezentor ændre gennem sin platform

H

ver dag flyder der fortsat mere data gennem systemerne i de danske virksomheder.

Det øger forståelsen for hvert digitalt tandhjul, og kundernes ageren følges nøje. Men et af de afgørende øjeblikke hos B2B-virksomhederne står ofte ubelyst tilbage.

Indsigten i fysiske kundemøder mangler.

"Det er tydeligt, at der er uudnyttet salgspotentiale for mange virksomheder. De mangler indsigt i, hvad der sker i salgsmødet. De følger en stor del af salgsprocessen, og der er data på alt, hvad kunderne gør, når de kigger på din hjemmeside. Men vi løber panden mod muren, når det gælder det fysiske møde mellem sælger og kunde," forklarer Sara Leander-Pehrson.

Hun er CEO for SaaS-virksomheden Prezentor, der arbejder på at komme det problem til livs.

Salgsplatformen forbinder salgs- og marketingafdelingen, mens der indhentes data på baggrund af selve kundemødet. Prezentors app bruges nemlig til præsentationen.

"Vi skal have marketing og salg til at arbejde sammen, så de får indsigt i, hvordan hinanden arbejder. Det gør man gennem data, som det digitale værktøj udleder."

"Vi opsamler data efter hvert kundemøde. Alt bliver vist på vores app. Sådan registreres og trackes det hele.

Når man er færdig med salgsmødet, sendes det data tilbage til virksomhedens CRM-system", siger Sara Leander-Pehrson.

Kommunikationen strømlines

Sara Leander-Pehrson, CEO, Prezentor

Med Prezentors platform skabes der også et mere naturligt bindeled mellem salg og marketing. Her ligger salgsmaterialet mellem de to afdelinger, som kan samarbejde om virksomhedens fremgangsmåde og generelle kommunikation.

"Salgsmaterialet ender tit med at blive lavet om - eller også bruges det slet ikke. Sælgerne laver det om, så det passer deres fremgangsmåde. I den proces kommer der et helt nyt budskab. Man får ikke den one-voice, som mange virksomheder ønsker at kommunikere med i dag. Budskabet strømlines ikke", forklarer Sara Leander-Pehrson.

Indblikket i salgsmødet kan også give svar på udfordringer, som ellers ville være svære at løse uden viden om kundemødet.

"Det sikrer en forståelse for, hvordan salgsmaterialet bruges. Hvis man har en række produkter og ét af dem ikke sælger godt, så kan man se, om kunderne overhovedet præsenteres for det. I dag aner ledelse eller marketing jo ikke, om specifikke produkter præsenteres, eller de præsenteres på den ordentlige måde", siger hun.

Sælgere får tid til at sælge En gennemsnitlig B2B-sælger bruger omkring 30 procent af sin arbejdstid på salg. Det tal mener Sara Leander-Pehrson, at man kan øge ved at eliminere opgaver uden for selve salgsarbejde.

"Vores salgsværktøj samler alt salgsmateriale ét sted og pusher det til sælgerne. Man sikrer, at sælgerne ikke bruger tid på at finde salgsmaterialer en masse steder både online og offline. Vi fjerner også en stor del af indtastningsarbejdet i kundemødet. Der opsamles information, som sendes gennem systemet og ind i CRM-systemet. Det fjerner en opgave, som de fleste sælgere hader."

"Hele idéen er at digitalisere noget, som alle B2B-virksomheder alligevel gør - at tale med kunder. Det skaber business intelligence, og det udfylder den mangel på data, som man ellers har haft i de fysiske kundemøder," lyder det fra Prezentor-direktøren.

53

54

Den digitaliserede verden kræver opkvalificering fra folkeskole til sidste arbejdsdag Arbejdsrutiner ændrer sig hurtigere end nogensinde før, og udviklingen ser kun ud til at accelerere. Derfor skal arbejdsstyrken også indstille sig på at opkvalificere sig hele vejen fra folkeskolen til sidste arbejdsdag.

Journalist: Sebastian Kjær

det heller ikke om viden – men om at få kompetencer. Så uanset hvilken viden, du ikke har, så har du lært, hvordan du tilegner dig den, hvordan du tænker kritisk, og hvordan du arbejder sammen med andre for at få en viden, du ikke selv har,” siger Jesper Eiby Christoffersen.

Nysgerrighed gælder alle – hele livet

Foto: Clio

M

åden vi handler, producerer og endda omgås hinanden er forandret af digitaliseringen, og det forandrer det, vi skal kunne – også som medarbejdere og ledere. ”Det handler ikke kun om at lære at bruge nye programmer på arbejdet, men om indstillingen til at tilegne sig ny viden. Det er noget man som virksomhed skal tage alvorligt, og tage medarbejderne med på vognen for at forklare, hvad de nye tiltag skal til for. Du kan sagtens indarbejde nye teknologier på din fabrik, men hvis ikke medarbejderne er med, kommer teknologien ikke til at hjælpe,” siger Ida Kragh-Vodstrup, Chefkonsulent i Dansk Industri.

Hver fjerde beskæftigede har indenfor det seneste år fået nye eller ændrede arbejdsopgaver på grund af ny software eller it-løsninger, viser tal fra Danmark Statistik. Derfor kan opgraderingen af kompetencerne hos arbejdsstyrken heller ikke længere klares på et eftermiddagskursus hvert syvende år.

Det betyder, at der ude i virksomhederne er en udfordring med efteruddannelse. Forandringerne går simpelthen så stærkt, at vi skal indstille os på at løfte vores digitale kompetencer fra første dag i folkeskolen til sidste dag på arbejdsmarkedet.

”Vi møder alle sammen, at rutinerne ændrer sig fra år til år, fordi systemerne ændrer sig. Så den omstillingsparathed, man prøver at lære børnene i skolen, skal vi andre også lære – for arbejdsrutiner kommer kun til at forandre sig hurtigere end vi tidligere har set,” siger Ida Kragh-Vodstrup.

Rejsen starter i skolen Den danske EdTech-virksomhed Clio er en af de aktører, der med en digital læringsplatform til folkeskolen netop vil være med til at sikre, at fremtidens arbejdsstyrke forstår digitaliseringen. ”Vi lever i en digital tidsalder, hvor teknologi bare fylder mere og mere i hverdagslivet. Det er svært at forestille sig en arbejdsfunktion, som en elev skal have i fremtiden, der ikke indeholder teknologi. Derfor er det vigtigt både at lære om teknologi og lære med teknologi,” siger Jesper Eiby Christoffersen, CEO i Clio.

Selvom eleverne i dag er digitalt indfødte og møder teknologi i alle aspekter af hverdagen, er det vigtigt at, skolen også kommer til at spille en rolle i deres læring. For det er ikke nok at have viden om apps eller programmering. ”Meget af den viden, eleverne tilegner sig, vil være forældet, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Derfor handler

Uanset hvilket fag man arbejder med, vil man uundgåeligt blive ramt af digitaliseringbølgen før eller siden. Produktionsvirksomheder har mærket udviklingen længe, men skolelærere, jurister og læger kan også forvente at få følgeskab af robotter og kunstig intelligens på arbejdspladsen, som de skal forholde sig til.

Derfor gælder det også alle på arbejdsmarkedet, at lære at tilegne sig ny viden, så man hele livet lærer at forså, hvad nye teknologier betyder for forretningen. Et sæt grundlæggende digitale færdigheder - ligesom matematik eller læsning hører til den almene dannelse. ”Det handler ikke kun om at lære at bruge teknologi, men også at lære og skabe med den – at forstå de bagvedliggende mekanismer og bruge dem til at finde løsninger,” siger Ida Kragh-Vodstrup fra Dansk Industri.

Virksomhedsledere skal lære at designe arbejdspladsen, så medarbejderne løbende kan få undervisning og blive omskolet til den foranderlige virkelighed. Og lykkes det ikke, kan det få meget vidtrækkende konsekvenser, mener Clio. ”Det vil være katastrofalt, hvis ikke du har en teknologisk forståelse. Det kan skabe et digitalt ’gap’, som bekymrer os – hvor det ikke handler om rig eller fattig, land eller by – i fremtiden kan du differentiere dig med din digitale forståelse. Og hvis ikke du lærer det tidligt, får du svært ved at catche up,” siger Jesper Eiby Christoffersen.

Ida Kragh-Vodstrup, Chefkonsulent i Dansk Industri

Jesper Eiby Christoffersen, CEO i Clio

Sponseret indhold

De Danske Gærfabrikker øger kapaciteten med 15-20 % ved hjælp af produktionsplanlægning

V

i har haft en tilbagebetalingstid på vores investering i ROB-EX på bare tre måneder.

Vi har øget vores produktivitet så meget, at hvor vi før var pressede, kan vi nu sagtens nå det, vi skal. Der er tale om 15-20 % kapacitetsstigning pga. ROB-EX,” siger Gert Fogh, logistikchef hos De Danske Gærfabrikker og fortsætter: ”Jeg vil gerne rose ROB-EX for at gøre det nemt at se, hvor vi har plads til at producere mere. Vi har fuld transparens og kan se, hvor lang tid, hver eneste proces tager – det kunne vi slet ikke overskue før. Hvis en maskine bryder ned, kan vi komme meget hurtigere op at køre igen, og vi kører simpelthen bare mere produktion igennem med ROB-EX.”

ROB-EX viser den ekstra kapacitet, der faktisk ér til rådighed De Danske Gærfabrikker er en procesvirksomhed, hvor de forskellige faktorer på fabrikken er afhængige af hinanden fra start til slut. ”Det gør en stor forskel, at vi kan se afhængighederne mellem maskinerne – vi kan se, hvor vi har fri kapacitet og lynhurtigt overskue forholdene og fx svare på, om vi kan tage en ekstra ordre ind. ROB-EX illustrerer afhængighederne visuelt, så vi kan se de kapacitetshuller, vi ikke får udnyttet nu – det kunne vi ikke før,” forklarer Gert Fogh.

rer de mange operationer til håndtering af gæren. Ved at oprette regler i ROB-EX tager planlægningsløsningen højde for begrænsninger, muligheder og regler for de forskellige tanke og rørforbindelser, så de mange gærprodukter ikke kommer i forbindelse med hinanden. ”Vi planlægger hele processen i ROB-EX, helt frem til det færdigpakkede produkt, som er tørgær eller gærekstrakt klar til afsendelse. Nogle af processerne varer 4-5 dage og andre helt op til 6 uger. Den lange planlægningshorisont var en af de afgørende faktorer for beslutningen om at implementere ROB-EX. Løsningen passer 100 % til vores produktion,” siger Gert Fogh.

fordi konsekvenserne var uoverskuelige, og det medførte fejl og sene telefonopkald.

Gert Fogh: ”Det havde store konsekvenser, både økonomisk og kapacitetsmæssigt. Hvis vi producerede noget med fejl eller noget, der ikke var plads til i tankene, kostede det rigtig mange penge! Nu har operatørerne et visuelt overblik med Gantt-diagrammet i ROB-EX og kan nemt se konsekvenserne, når de ændrer i planen.”

Vi har fået styr på leveringstider og lagerbeholdning

ROB-EX A/S

De Danske Gærfabrikker har mange interne kunder, fx flere søstervirksomheder, der er afhængige af deres produkter.

Med ROB-EX kan Gert Fogh helt præcist fastsætte, hvornår produkterne er færdige og estimere, hvornår, der er brug for råvarer og hjælpestoffer. Det giver meget mere ro i huset, siger han: ”Når en leverandør pludselig gerne vil levere før tid eller bliver forsinket, så kan vi lynhurtigt se, om det er muligt. Vi kan bedre styre vores lager og estimere, hvornår vi har behov for råvarer, emballage, enzymer og andre hjælpestoffer.”

ROB-EX A/S er virksomheden bag ROB-EX, et digitalt og visuelt værktøj til produktionsplanlægning, der anvendes i mange brancher og i mange lande. Vi har stor ekspertise indenfor digitalisering, planlægning og styring af produktion til både medicinal-, fødevare-, plast-, stålindustrien og mange flere.

En kompleks produktion kræver en fleksibel løsning

Færre fejl og mindre nedetid på maskinerne sparer virksomheden for mange penge

Med over 200 forskellige slags gær er produktionen hos De Danske Gærfabrikker præget af høj kompleksitet. ROB-EX indeholder funktioner, der automatisk planlægger og sty-

Produktionen hos De Danske Gærfabrikker kører 24/7. Det betyder, at operatørerne står alene, hvis noget går galt. Tidligere måtte man afvente eller stoppe produktionen helt,

Med ROB-EX får du en strategisk konkurrencefordel, fordi det både styrker evnen til at producere effektivt og til at skabe bedre tilfredshed hos dine kunder. En del af ROB-EX konceptet er også at gøre det enkelt og hurtigt at komme i gang med bedre planlægning og skabe værdi for din virksomhed.

55

56

AM-branchen vil have produktionen hjem til Danmark 3D-print er vokset i takt med, at flere materialer kan bruges inden for teknologien. Nu kigger branchen frem mod muligheden for at trække store produktioner tilbage til dansk grund Journalist: Kasper Ørkild

stykket. Men de gør ikke regnskabet færdigt og overvejer, at man kan spare forme og fragt, når man vælger AM. Der mener jeg, at vi kan være med på prisen,” forklarer hun.

Hos Dansk AM Hub håber man også, at teknologien kan være med til at hive store produktioner tilbage til Danmark.

3D-print kan være nøglen

Frank Rosengreen Lorenzen, direktør, Dansk AM Hub

G

ennem de seneste år har flere og flere danskere stiftet bekendtskab med 3D-printere.

De dukker i højere grad op i danske hjem og er en større del af flere uddannelser. Men 3D-print er overhovedet ikke nyt i erhverslivet. Det er en del af det større begreb Additive Manufacturing - altså at bygge noget fysisk op i lag. Det er blevet gjort gennem årtier. Men branchen er i opbrud.

Det fortæller Dansk AM Hub, hvis mission er at promovere og fremme AM og 3D-print. ”Det nye er, at vi kan printe i 500 slags materialer, hvor det tidligere kun var ét. Førhen talte man mere om sprints, hvor virksomheder ville bruge 3D-print, sprinte med det og stoppe igen. I dag er det mere et maraton. De forskellige sektorer hælder penge, ressourcer og tid i AM-teknologien,” fortæller direktør Frank Rosengreen Lorenzen.

Historisk har 3D-print været en vigtig teknologi inden for produktudvikling og prototyper. Men ifølge Dansk AM Hub bliver reel produktion en større og større del af branchen.

De store, traditionelle fremstillingsvirksomheder herhjemme er godt i gang. De har været med i mange år. Men vi skal sørge for, at deres leverandører også kommer med, siger direktøren. Han peger især på de små og mellemstore virksomheder, der fungerer som leverandører og underleverandører i det danske økosystem.

Det skridt er dog ikke langt væk. Hos virksomheden Damvig, der arbejder med 3D-print, kan 70 procent af al produktion nemlig kategoriseres som serie- og masseproduktion. Her er det altså ikke prototyperne, som er i fokus.

Opfattelsen skal ændres Susanne Damvig har gennem 25 år arbejdet med 3D-print.

Hun mener, at tiden er inde til i højere grad at tage teknologien i brug til at masseproducere. ”Det er ofte et mindset, der skal ændres hos virksomhederne. Opfattelsen af 3D-print skal ændres. Det skal implementeres, og det kræver noget. Men der er konkurrencefordele. Har man været indkøber i 30 år, så kan det være svært at overskue.

Det kræver, at nogen højt oppe i virksomhederne peger i en retning og undersøger, om det er noget for dem, forklarer hun.

Hos Damvig arbejder man også på at ramme virksomhederne fra en anden vinkel, end man tidligere har gjort. ”Vi prøver at kommunikere anderledes. Udviklingsafdelingerne ved godt, at 3D-print findes, men 50 meter længere nede ad gangen i samme virksomhed er det måske anderledes. Vi prøver i højere grad at nå ud til dem, der står for den endelige produktion,” siger Susanne Damvig.

Virksomheden skal hele tiden konkurrere med masseproduktion, som oftest ligger i andre lande.

"Problemet er tit, at indkøber er vant til at købe et emne til to kroner stykket, hvor vi måske kan gøre det til 20 kroner

Ifølge Dansk AM Rapport 2019, som de står bag, anvender 25 procent af danske fremstillingsvirksomheder 3D-print eller Additive Manufacturing på den ene eller anden måde.

Tilbage i 2015 lå antallet på fire procent i en lignende undersøgelse fra Teknologisk Institut.

Den udvikling ser ikke ud til at stoppe ”Vi har udviklingsforløb med fremstillingsvirksomheder, der får ting fræset i Østeuropa eller Portugal. Der er ikke noget, som de hellere vil end at tage den del tilbage til Danmark.

Så vi ser det som nøglen til at bringe produktion hjem igen,” siger Frank Rosengreen Lorenzen og fortsætter: ”Virksomhederne ser interesserede på det. Man kan sagtens forestille sig, at der inden for tre-fire år kommer en bølge tilbage af den type arbejdspladser, hvor man altså arbejder sammen med en intelligent 3D-printer.”

Hos Damvig ser man også masser af fordele ved muligheden. ”Der er noget bæredygtigt i, at man ikke behøver at bestille 5000 emner på én gang, hvis man kun skal bruge 1000. Man kan downsize og undgå et stort varelager, siger Susanne Damvig.

Ligesom udviklingen inden for AM især har været på materialerne, så er det også fremtiden. Ifølge Susanne Damvig skal der fokus på nye materialer for at udvikle branchen og gøre den mere attraktiv. ”Det er i virkeligheden kemiprofessorerne, der skal i gang. Det handler om at finde nye materialer, der kan spille sammen med en laser, så vi kan få nye måder at producere på,” slutter hun.

57

TIDEN ER INDE TIL EN EL-LÆRLING

En el-lærling kan blive en stor fordel for virksomheden. Den modulopbyggede elektrikeruddannelse og ansættelsen af elektrikerlærlinge anbefales af Dansk Industri, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund. Uddannelsen kan skræddersys, så den passer til både virksomhedens og lærlingens behov.

Virksomheden behøver heller ikke at tilbyde alle kompetencer indenfor

El-lærlinge i industrien = Elektriker+

elektrikeruddannelsen. Det kan løses i et samarbejde med erhvervsskolen og andre virksomheder.

En el-lærling er elektriker+ for din virksomhed, fordi el-lærlinge via den modulopbyggede elektrikeruddannelse får viden om den nyeste

Du kan læse mere på www.elektrikeruddannelsen.dk.

teknologi, også i relation til industrien. Hvor der er en elektrikersvend, kan man også uddanne en elektrikerlærling. Det kan passe som fod i

Godkendelsen sker via EVU, El-branchens uddannelsessekretariat.

hose med virksomhedens behov og mulighederne for job efter læreDet kræver kun tre ting at få en el-lærling

tiden.

1. Virksomhedsgodkendelse via EVU.dk Elektrikeruddannelsen er en fleksibel uddannelse, hvor man kan specia-

2. Find en lærling – Dansk El-Forbund hjælper gerne

lisere sig mellem 28 moduler, som udvælges af virksomhed og lærling i

3. Uddannelsesaftale og valg af moduler

fællesskab. På den måde kan uddannelsen skræddersys, så den passer til Virksomhedsgodkendelse via EVU.dk

både virksomhedens og lærlingens ønsker og behov.

1. Opret en selvbetjeningskonto på EVU.dk El-lærlingene specialiseres indenfor for eksempel automation, kom-

2. Afkryds virksomhedens arbejdsopgaver, som er

munikationsnetværk, robotter eller netværksteknik. De moduler, der

relevante for at kunne uddanne lærlinge.

retter sig mod industrien, kræver ikke autorisation for virksomheden.

3. EVU sender godkendelse indenfor 10 hverdage.

www.def.dk

58

Sponseret indhold

3D print baner vejen for bæredygtige hjelme Smarte, sikre og klimavenlige produkter udvikles med ekspresfart via 3d print teknologi

D

et er sundt at cykle, men det skal også gerne være både sikkert og bæredygtigt at beskytte sit hoved når man færdes på to hjul. Langt hovedparten af verdens cykelhjelme rummer det fossile materiale ekspanderet polystyren (EPS), der er velegnet til stødabsorberende formål. Men klimamæssigt er EPS hul i hovedet. Dels er EPS energikrævede at fremstille, dels tager det mindst 500 år før det er nedbrudt, og 99% af al EPS ender i naturen eller på lossepladser.

Susanne Damvig, Administrerende direktør, Damvig

Af klimamæssige årsager er der også inden for cykelhjelme brug for produktinnovation. Derfor ønskede den britiske designvirksomhed HEXR at tilbyde klodens millioner cyklister et prismæssigt og mere bæredygtigt alternativ til de mange, der dagligt bærer EPS-baserede cykelhjelme.

Materialemæssigt skulle hjelmene bestå af 100% nedbrydeligt planteolie i stedet for det fossile EPS. Ud over at HEXRs cykelhjelm både skulle være et sikkert og klimavenligt alternativ, var det et ufravigeligt krav for HEXR at den også skulle være smart og at HEXRs hjelme prismæssigt skulle kunne konkurrere med de masseproducerede EPS-hjelme. Og så skulle det gå hurtigt at gå fra idé til endeligt produkt.

HEXR havde derfor brug for en erfaren samarbejdspartner, der både forstod HEXRs ambitioner og som kunne levere høj fagligt produkt- og produktionssparring i hele forløbet. Derfor ønskede HEXR en samarbejdspartner med stærke kompetencer og internationale erfaringer, så man kunne udvikle og producere et kvalitetsprodukt, der hurtigt kunne markedsføres på forskellige markeder.

Mens klassisk produktudvikling ofte er præget af langsommelige og dyre time to market-processer, skaber 3D print en anderledes fast track mulighed for produktinnovation. HEXR ønskede at trække på Damvigs internationale erfaringer og ekspertise i at sikre hurtige

produktudviklingsforløb så der hurtigt kunne udvikles, fremstilles og markedsføres klimavenlige hjelme uden høje etableringsomkostninger.

I det sparringsbaserede samarbejde med HEXR har Damvig spillet en aktiv rolle i processen lige fra idé over prototypeudvikling og justering til færdigt produkt.

“Det er afgørende at vi speeder udviklingsprocesserne op så der hurtigt skabes flere klimavenlige alternativer til de mange konventionelle masseprodukter. For os har tid, kvalitet, design og pris derfor været afgørende parametre i vores valg af Damvig som vores samarbejdspartner.

Damvig har leveret højkvalitetssparring i alle trin og sikret at fasen fra idé til markedsføring var minimal. Havde vi ikke samarbejdet med Damvig havde vi næppe været i stand til så hurtigt at tilbyde cyklister et klimavenligt og konkurrencedygtigt alternativ”, siger James Cook.

Også i selve produktionsfasen har 3D print været en gevinst for HEXR. Mange hjelme er standardprodukter, der fremstilles og massetransporteres ofte for at ende på lager, hylde og slutteligt deponi. Den klimabelastning undgår man også med 3D print. For via HEXRs hjemmeside kan cyklister få skræddersyet og 3D printet hjelme. Med den print-on-demand-filosofi undgår man de klimamæssige omkostninger, der er forbundet med klassisk masseproduktion.

Læs mere her www.hexr.com

Sponseret indhold

3D PRINT WE KNOW-HOW Som en af de førende 3D print virksomheder i Europa, med mere end 20 års erfaring, har vi løsningen på dine komplekse opgaver og kan optimere dit workflow med 3D print. Vi kan printe med ekstrem høj præcision, i forskellige materialer og i mere end 100 farvekombinationer.

Vi benytter SLA, SLS, FDM og PolyJet 3D print teknologier.

Kort sagt WE KNOW-HOW. Læs mere på www.damvig.dk eller ring til os på 4399 3736

STØRRE LOKALER & MERE AVANCERET UDSTYR Damvig øger produktionskapaciteten.

Nu kan vi endnu hurtigere udvikle og serieproducere kvalitetsløsninger i verdensklasse.

S PECI A L I S T I 3 D - PR I N T O G 3 D - PR I N T T EK N O LO G I ER

59

Digitaliseringsbølgen – Surf eller flodbølge?

Danmark er et af de førende samfund indenfor digitalisering og rider generelt på en digitaliseringsbølge, som bl.a. er med til at optimere den offentlige sektor og samtidig øge konkurrencefordelene for den private sektor. Samtidig gør de mange muligheder via teknologien også samfundet og virksomheder sårbare. Der vokser en generel afhængighed af teknologien og dens leverandører frem, som kan have store konsekvenser, hvis vi ikke kender risiciene og ikke styrer dem. Det kan, i stedet for en californisk surferbølge, ende med en flodbølge.

Den digitale bølge

Kontrakterne - fundamentet

Er kontrakter bare jura?

IT-systemer er i dag en afgørende faktor i dagligdagen for såvel borgere som virksomheder og er blevet en lige så stor selvfølge som vores vejnet. Systemerne følger os overalt i et af de mest digitaliserede samfund i verden. Der er tale om komplekse IT-systemer, som ofte bliver udviklet og driftet af eksterne leverandører, men udadtil er det i sidste ende den offentlige eller private organisations troværdighed og omdømme, der er på spil, hvis systemerne ikke lever op til det aftalte. Det er derfor afgørende, at de nødvendige foranstaltninger og processer er etableret for at undgå, at organisationen og dens omdømme lider skade. Det kræver en bevidst og stram styring af organisationens interne processer, men i den grad også af de eksterne processer, leverancer og leverandører for at kunne håndtere de komplekse udfordringer, de fleste organisationer mødes af i en digitaliseret verden.

Det øgede behov for digitalisering bevirker, at organisationer bliver mere og mere afhængige af eksterne leverandører, som bliver en større og større del af organisationernes kerneområder. Samarbejdet med de eksterne leverandører baserer sig på kontrakter, hvor omfang og kvalitet af leverancen, økonomien og ikke mindst risici burde fremgå. Kontrakterne er dermed en stor del af fundamentet for en organisation og dens virke. Er der ikke styr på kontrakterne, er der i realiteten ikke styr på organisationens fundament, og når en risiko indtræder, kan fundamentet begynde at smuldre, hvilket ofte vil have både økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser for organisationen.

Det er en generel misforståelse, at kontrakter alene er jura og juristernes domæne. Indholdet i kontrakten afspejler det strategiske samarbejde mellem parterne, de kvalitative parametre for samarbejdet og leverancen, allokeringen af risici og den aftalte økonomi. Det kræver et tæt samarbejde med organisationen og forståelse af forretningen, de kommercielle aspekter, markedet og risiciene, herunder omkostningen/gevinsten ved at mitigere disse, for at kunne udarbejde en kontrakt, der understøtter forretningsbehovet og giver de rette styringsredskaber, som kan anvendes proaktivt af parterne i samarbejdet. Kontrakterne skal tilpasses forretningen – forretningen skal ikke tilpasses kontrakterne.

Om FalckEkdahl Vi er eksperter i IT-kontrakter. Vi gennemfører udbud og er frontløbere inden for Project Contract Management og Contract Management. Med vores højt specialiserede team yder FalckEkdahl juridisk og kommerciel rådgivning før, under og efter et udbud, og vi hjælper jer med både Project Contract Management og Contract Management – altid med udgangspunkt i jeres forretningsmæssige mål.

Contract Management – surf på den digitale bølge Contract Management kan gøre en enorm forskel og sikre fundamentet i en organisation ved at samle de løse ender og sikre, at der er overblik over kontraktporteføljen, at der arbejdes proaktivt med kontrakter, og der etableres simple processer for opfølgning. Ved hjælp af Contract Management vil en organisation opleve at blive i stand til at identificere sine forpligtelser og risici, udnytte sine rettigheder og i det hele taget sikre, at formålet med kontrakterne bliver opnået. Dette vil resultere i store gevinster i form af faldende udgifter, reduceret risiko samt øget merværdi ved bedre udnyttelse af vilkår og bedre understøttelse af forretningen.

Det er dog vigtigt, at Contract Management ikke blot bliver endnu en silo-disciplin i en organisation, men derimod etableres på alle niveauer i organisationen, herunder det strategiske, det taktiske og det operationelle, for at skabe det nødvendige og maksimale udbytte af samarbejdet med IT-leverandørerne – og sikre et stærkt fundament, så organisationen for alvor bliver i stand til at surfe på den digitale bølge.

Hvem-er-hvem i top1000?

Brug for data om beslutningstagere – f.eks til: Invitationer til events/seminarer Målrettede salgs- og marketingaktiviteter

Redde nyhedsbreve/invitationer der bouncer (grundet jobskifte)?

Markedsanalyse: hvilke potentielle kunder oplever de problemer I kan afhjælpe?

Finde dem, der er i markedet for jeres løsninger, i segmenter I ikke selv prioriterer (www.new-bizz.dk)

Rens/berigelse af data (om personer) i CRM (GDPR)?

Ny nøglemedarbejder: (kandidat-sourcing; Vi finder & prikker. Du klarer resten)

Vi researcher kontaktpersoner vha. officielt tilgængelige kilder som bl.a hjemmesider, aviser, fagtidsskrifter, sociale medier og job-annoncer – herunder direkte kontaktoplysninger (mobil, e-mail etc.). Et team vedligeholder kontinuerligt data.

www.therightpeople.dk - 72 220 228

GÅR ØKONOMIEN I VASKEN? Spild af vand er spild af penge. Og så pynter det heller ikke på klimakontoen. Er håndvasken på nettet, kan den selv monitorere og regulere vandforbruget, så virksomheden ikke skyller penge ud i vasken. Og sådan er der så meget, der kan gøres smartere, når det kobles på nettet med Internet of Things.

OPTIMÉR DIN FORRETNING MED IOT FRA TELIA ENTERPRISE. BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE PÅ TELIA.DK/IOT GØR DIN VIRKSOMHED LEVENDE