Realdania Magasin 2014

2014 Vi vil skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø

Optaget af at ”gøre noget” – interview med adm. direktør Jesper Nygård / side 6 Det frivillige engagement – interview med finansminister Bjarne Corydon / side 12 Ny filantropisk strategi – 5 programmer og 18 initiativer / side 20

FredericiaC – del af initiativet ”Den gode idé” Hvad?

Midlertidige aktiviteter i FredericiaC. Der udvikles en helt ny bydel i Fredericia, som skal give byens borgere fri og direkte adgang til vandet og havnen.

Hvorfor?

Ambitionen er at gennemføre et fremsynet by­ udviklingsprojekt, hvor det forventes, at der bygges ca. 1000 boliger og skabes ca. 2800 arbejdspladser i en ny bymæssig sammenhæng. Projektet udvikles sammen med borgere, erhvervs­liv, kulturliv, organi­ sa­tioner og alle andre interes­serede. Det er projek­ tets vision, at historien, den moderne bybygning og arkitektur skal mødes og skabe nytænkning; hvor by- og livskvalitet og udviklings­muligheder er en selvfølge, og hvor byens borgere og aktører del­ tager aktivt i udvik­lingen.

HvEM? Byudviklingsprojektet varetages af selskabet FredericiaC, som er ejet af Realdanias datter­ selskab Realdania By med 75 % og Fredericia Kommune med 25 %.

Læs mere: www.fredericiac.dk

Indhold 02

Medlemmernes engagement er en styrke – interview med bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack

04

Højdepunkter i 2014

06

10

12

Sammen kan vi noget, som vi ikke kan hver for sig – interview med administrerende direktør Jesper Nygård Tilbud til medlemmerne Der er kvaliteter i det civile arbejde, som ikke kan købes for penge – interview med finansminister Bjarne Corydon

20-35 Ny filantropisk strategi Problemdrevet filantropi

– interview med direktør Hans Peter Svendler 5 programmer og 18 initiativer

– Rum for alle

– Yderområdernes potentialer

– Innovation i byggeriet

– Den levende bygningsarv

– Byer for mennesker 42

Collective Impact

44

Fællesskab om byudvikling

46

Samarbejde skaber stolthed – dobbeltinterview med Gurli Martinussen, administrerende direktør i TrygFonden og Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania

49-57

Om Realdania – Filantropiske nøgletal – Investeringsnøgletal – Medlemsdemokratiet – Organisation

1

i n t erview Be sty re lse sforma nd M I C HAEL B RO C K ENHUUS -S C HAC K

Medlemmernes engagement er en styrke Michael Brockenhuus-Schack, bestyrelsesformand

2

Realdanias nye bestyrelsesformand, Michael Brockenhuus-Schack, ser medlemmernes engagement som en stor styrke. Han har derfor sat gang i en proces for at styrke indholdet i medlemskabet.

Af Ole Brandt, journalist

”Valgmøderne i 2013 gav mig en

Realdanias bestyrelsesformand, der

sektor, fremhæver blandt andet, at

god fornemmelse af, at vi har en

selv har brugt en stor del af sit ar­

bestyrelsen for tiden arbejder med

virkelig styrke i vores medlems­

bejdsliv i forskellige foreninger. Han

investeringsstrategien.

demokrati. Jeg fik bekræftet, at der

var blandt andet den første formand

er mange engagerede mennesker

for Landbrug & Fødevarer.

med stor viden om mange forskel­

”Og det er afkastet af formuen, der er drivkraften i både det filantropi­

lige aspekter af det byggede miljø.

Engagere medlemmerne

ske arbejde og i medlemsaktivite­

Det giver lyst til at komme videre

De medlemmer, der engagerer sig,

terne,” som han siger. ”Dertil kom­

med at udvikle foreningen og styrke

får direkte demokratisk indflydelse.

mer, at vi jo lige har vedtaget en ny

indholdet i medlemskabet,” siger

Sådan er det i foreninger,” siger

filantropisk strategi. Den skal nu

Michael Brockenhuus-Schack, der

han og fortsætter: ”Og vi vil prøve

gøres til virkelighed, så vi kan skabe

har været medlem af Realdanias be­

at gøre mere for at engagere med­

nye resultater. Strategien sætter

styrelse siden 2006 og tiltrådte som

lemmerne. At vi er en bredt funde­

blandt andet fokus på værdien af

ny formand i juni 2013.

ret forening med ca. 155.000 med­

brede samarbejder, og den betyder

lemmer er et enestående udgangs­-

samtidig en skærpelse af vores

Foreningen giver bredde

punkt for at engagere meget bredt

filantropiske fokus. Det er min op­

For Michael Brockenhuus-Schack

med det, der ligger os på sinde,”

fattelse, at begge dele vil gøre os

er medlemsdemokratiet med til at

siger Michael Brockenhuus-Schack.

til bedre filantroper, så det er en spændende periode af Realdanias

understøtte bredden i Realdanias

liv, vi går ind i.”

arbejde. ”I Realdania deltager man,

Han har sammen med den øvrige

fordi man har interesse i det, vi ar­

bestyrelse og direktionen igangsat

bejder med – nemlig at skabe ’livs­

en proces, som skal udvikle

Med de gode oplevelser fra valg­

kvalitet for alle gennem det byg­

Realdanias medlemstilbud. ”Vi har

møderne i klar erindring står udvik­

gede miljø’. Og når man engagerer

nyt på vej, men det er stadig for

lingen af Realdanias foreningsakti­

sig og gør sin stemme aktiv, så har

tidligt at sige ret meget. Men jeg

viteter højt på listen for den nye

man mulighed for at gøre sin indfly­

kan se nogle gode perspektiver i

formand. ”Alene det, at så mange

delse gældende,” understreger han.

også at knytte yngre med interesse

møder op med interesse og enga­

for det byggede miljø nærmere til

gement, er dejligt at opleve. Man

Realdania,” afslører han.

fornemmer, at mange deler den

”Medlemmernes interesse og

glæde og stolthed, vi også som

indflydelse kommer til udtryk i vores debatgrupper – og især på

På tre ben

ledelse har over de resultater, der

valg­møderne,” påpeger Michael

Foreningsdemokratiet er ét af i alt

bliver skabt. Det engagement ser

Brockenhuus-Schack. ”I år var

tre ben, der bidrager til, at Realda­

jeg som et godt grundlag for, at vi

niende år i træk, at der var kamp­

nia står solidt på jorden. De andre

kan nå ud til en bred kreds.”

valg på et af vores valgmøder. Og

to ben er investeringsvirksomheden

langt de fleste af dem, som på eget

og så selvfølgelig filantropien. Og

initiativ stiller op til repræsentant­

der sker vigtige ting på alle fronter

» Læs mere om den nye filantropiske

skabet, bliver valgt ind. 16 ud af

de kommende år. Michael Brocken­

strategi på side 20

18 medlemmer, der selv stillede op,

huus-Schack, der selv har erfaring

» Læs mere medlemsaktiviteter og medlems-­

er valgt på den måde,” fortæller

på ledelsesniveau i den finansielle

demokratiet på side 10 og side 54

3

Højdepunkter 2014 Udviklingen er vendt i Christiansfeld I 2002 igangsatte Realdania i partnerskab med Brødremenigheden i Christiansfeld og i samarbejde med daværende Christiansfeld Kommune et storstilet bybevaringsprojekt. Siden er en lang række restaureringsarbejder blevet gennemført, og der er blevet lagt et overordnet strategisk perspektiv på byens udvikling. Efter 12 år og en samlet investering på over 220 mio. kr. er byen nu blevet en attraktion og tiltrækker bosætning, erhverv og turisme. Bybevaringsprojektet forventes afsluttet i efteråret 2014.

Læs mere på www.realdania.dk

Velkommen til Musikkens Hus i Nordjylland Musikkens Hus i Nordjylland ligger ved havnefronten i Aalborg og bliver et både arkitek­tonisk og kulturelt vartegn for byen og hele Nordjylland. Husets faste beboere bliver Musikkens Hus, Det Jyske Musikkonservatorium, Musik på Aalborg Universitet, Aalborg Symfoniorkester samt Center for Dansk Jazzhistorie. Den markante arkitektur er tegnet af det østrigske arkitektfirma COOP Himmelb(l)au. Musikkens Hus i Nordjylland indvies 29. marts 2014.

Læs mere på www. musikkenshus.dk og www.musikkenshus.org

Gør din stemme gældende på Realdanias valgmøder Realdanias repræsentantskab består af 109 medlemmer, der vælges for en fireårig periode i én af de seks faglige valggrupper eller de ti geografiske valgområder. I april måned i år er der valg i Valggruppen for Byudvikling, og til november i Valgområde 1, der dækker København og Omegn; i Valgområde 5, der dækker Trekantsområdet – Vejle, Fredericia og Kolding – samt i Valgområde 9, der dækker Nordsjælland.

Læs mere på www.realdania.dk

4

Livsrum – syv kræftrådgivningscentre Når de nye kræftrådgivningscentre i Herning og Roskilde åbner i løbet af 2014 vil seks ud af i alt syv planlagte kræftrådgivningscentre i projekt Livsrum stå færdige. De seks centre er oprettet af Kræftens Bekæmpelse i partnerskab med Realdania. De ligger tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Næstved og adskiller sig funktionelt og æstetisk fra et sygehus, sådan at de kræftramte og deres pårørende får ro til at overskue deres situation uden for sygehussystemet.

Læs mere på www.livsrum.dk

Væksthuset i Botanisk Have i Aarhus står færdigt i sommeren 2014 Det smukke, gamle væksthus i Botanisk Have i Aarhus åbner til sommer efter en omfattende restaurering og udbygning med et nyt, tropisk væksthus på 1000 kvadratmeter. Samtidig åbner det nye, botaniske formidlingscenter i Palmehuset med bl.a. foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler samt café. Restaureringen og udbygningen er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og Realdania.

Læs mere på www.realdania.dk

De store byer skal være med til at løse klimakrisen C40 er et netværk af store byer over hele verden, der arbejder for at ned­bringe udledningen af drivhusgasser. Det er i høj grad de store byer, der kan gå forrest i kampen mod klimaforandringerne, og derfor indgår Real­dania fra 2014 i et 3-årigt økonomisk partnerskab med C40-netværket.

Partnerskabet består ud over Realdania af de to internationale filantro­ piske organisationer Bloomberg Philanthrophies (US) og Children’s Investment Fund Foundation (UK). Realdania bidrager med ca. 60 mio. kr., der også dækker indsatser i Danmark.

Læs mere på www.c40.org

Skole+ viser vejen for aktive skolebørn og voksne Kampagnen Skole+ blev skudt i gang i januar 2014 og skal vise vejen til, hvordan landets skoler kan indrettes, så de får bedre faciliteter til idræt og bevægelse og giver flere børn og voksne lyst til at være aktive i både skoletid og fritid. Danmarks Idrætsforbund (DIF), Realdania og Lokale og Anlægsfonden står bag Skole+ og bidrager tilsammen med 26 mio. kr.

Læs mere på www.realdania.dk

5

I nt erview ADMINISTRERENDE DIRE K TØ R Jes p er N y g ård

Sammen kan vi noget, som vi ikke kan hver for sig Jesper Nygård, administrerende direktør

Realdanias nye administrerende direktør, Jesper Nygård, er stærkt optaget af fællesskabet og det brede samarbejde. Og af ønsket om at gøre noget.

”Jeg er meget optaget af sætningen

tidligere administrerende direktør i

’Nogen må gøre noget’. Vi siger

KAB og i en årrække bestyrelsesfor­

den ofte, og vi har nærmest vænnet

mand i Realdania.

os til, at nogen ofte er nogle andre end os selv. Jeg ser det som en del

”Jeg tror, at der er bred enighed

af min egen opgave som admini­

om, at vores samfund har nogle

strerende direktør i Realdania at

meget enestående karakteristika. Vi

bruge de ressourcer, vi har som

passer på hinanden, og vi er meget

filantropisk forening, til netop at

inkluderende. Jeg er vokset op i en

tage initiativ og være med til at gøre

helt almindelig familie, og hvis ikke

noget. Og måske mere præcist at

der i nogle generationer havde væ­

skabe et fællesskab eller partner­

ret bred enighed om grundprincip­

skab med andre om at gøre noget.”

perne i velfærdssamfundet, så var jeg næppe kommet i gymnasiet el­

Sådan siger Jesper Nygård, der si­

ler på universitetet. Det er da et

den august 2013 har været admini­

samfund med fantastiske mulighe­

Af SIGNE KIERKEGAARD CAIN,

strerende direktør i Realdania. Den

der,” siger Jesper Nygård. Han pe­

journalist

52-årige direktør er blandt andet

ger på, at fortællingen om velfærds­

6

samfundet og fællesskabet måske

Med den begynder Realdania at ar­

I filantropiske fonde og foreninger

er ved at forsvinde. ”Med et vel­

bejde mere problemorienteret og

både nationalt og internationalt er

færdssamfund under pres er der

dagsordensættende, og så kommer

man i disse år optaget af begrebet

særligt brug for, at vi løser opga­

fællesskab, netværk og tætte sam­

collective impact. Jesper Nygård

verne i fællesskab. Det betyder, at

arbejder på tværs af alle dele af

oversætter det med sætningen

vi skal fokusere på partnerskaber

samfundet samtidig til at spille en

”sammen kan vi noget, som vi ikke

mellem mulige parter i den offent­

endnu mere central rolle, understre­

kan hver for sig.” Den tilgang er af­

lige sektor, det private erhvervsliv

ger han.

gørende for Realdanias nye filantro­

og i civilsamfundet. Det kan skabe

piske strategi og arbejdsmetode, si­

værdi og energi – og med lidt held

”De problemer, vi fokuserer på at

ger han og forklarer, at Realdania

løse nogle af de store udfordringer i

være med til at løse gennem den

kan være en interessant medspiller

vores samfund,” siger han.

nye strategi, er så komplekse, at vi

for andre aktører, fordi man ikke

som enkeltaktør ikke kan løse dem

bare kommer med penge, men

Fællesskabets styrke

alene. Ligesom staten, kommunen,

også med erfaring og faglighed.

Jesper Nygårds overtagelse af pos­

den lokale forening eller nogle an­

”Sådanne partnerskaber kræver, at

ten som administrerende direktør

dre enkeltaktører heller ikke kan

vi respekterer og forstår hinanden.

falder sammen med, at Realdanias

løse dem alene,” siger Jesper Ny­

Vi skal forstå de rammebetingelser,

nye filantropisk strategi rulles ud.

gård.

som vi hver for sig fungerer under.

7

Realdania kan bl.a. bidrage med at

ening med medlemmer. Det bety­

Medlemmerne spiller en central

kunne tænke langsigtet. Vi kan i for­

der, at vi har fondens styrke i, at vi

rolle for Realdanias arbejde. ”Der er

skellige sammenhænge have det

kan dele penge ud, og foreningens

jo masser af vores medlemmer, der

helt lange lys på og være risikovil­

styrke i, at vi har ca. 155.000 med­

er engagerede i det lokale museum,

lige og modige.”

lemmer og dermed dybt i vores

deres idrætsklub eller grundejerfor­

DNA er forbundet med et bredt

ening. Jeg kommer stort set ingen

En filantropisk forening

udsnit af den danske befolkning.

steder, hvor folk ikke kender et af

Jesper Nygårds stærke fokus på

Før vi blev Realdania, var vi et real­

vores projekter. Den kontakt er me­

fællesskabet gælder i øvrigt ikke

kredit­institut og dermed en finansiel

get afgørende for vores legitimitet

kun i forhold til samarbejdet med

virksomhed, og i 2000 blev vi så

og for, at vores arbejde opfattes

beslutningstagere og projektejere.

filantroper og fokuserede på at blive

som værdiskabende.”

Også det, at Realdania er en for­

rigtig gode til netop det. Og jeg ser

ening, har stor betydning.

det nu som en af mine opgaver som ny administrerende direktør

”Vi løser problemer sammen med danskerne”

”Jeg synes, det er virkelig godt set

at være med til at transformere os

Det er tydeligt, at Jesper Nygård

af den første ledelse i Realdania, at

til i endnu højere grad at være en

lægger vægt på, at Realdania ikke

man dengang i 2000 ikke blev en

filantropisk forening,” siger Jesper

er en elitær forening. Realdanias

erhvervsdrivende fond, men en for­

Nygård.

nye strategi om at målrette aktivite­

8

Jeg er meget optaget af sætningen ”Nogen må gøre noget”

skal derfor ikke opfattes sådan, at

administrerende direktør er det af­

den enkelte danskers hverdag mis­

gørende, at Realdanias samarbejds­

ter bevågenhed. Det er Realdanias

partnere fortsat tæller dem, der

mission at skabe livskvalitet for alle

kender hverdagen ud og ind. ”Vi

gennem det byggede miljø, og

samarbejder ikke kun med beslut­

Jesper Nygård understreger, at der

ningstagere, men også med frivil­

er en tæt forbindelse mellem de

lige og andre lokale ildsjæle. Vi vil

overordnede samfundsproblematik­

gerne kendes som dem, der er med

ker og den enkeltes dagligdag.

til at løse problemer sammen med danskerne.”

Han fremhæver som eksempler Realdanias klimatilpasningsprojek­ ter. Og de mange kampagner og

terne så de bidrager til at løse nogle

calls, der er henvendt mod såvel

» Læs mere om den nye filantropiske

af samfundets store udfordringer –

den lokale gruppe af ildsjæle som

strategi på side 20

som for eksempel det at skabe en

planlægningsmyndighederne i kom­

» Læs mere om collective impact på side 42

positiv udvikling i yderområderne

munerne – eller beboerne i den lo­

» Læs interview med finansminister

eller at bygge bæredygtige byer –

kale beboerforening. For den nye

Bjarne Corydon på side 12

9

Medl em stil bud

Vi lægger stor vægt på dialogen med vores medlemmer.

Vi har derfor en række medlemsaktiviteter, der giver oplevelser, ny viden og mulighed for at tage del i missionen om at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.

Tilbud til medlemmerne Mit Realdania – få mere ud af dit medlemskab Brænder du for bygningsarv, byudvikling, bolig og arkitektur? Så er nyhedsbrevet Mit Realdania noget for dig. Her får du historierne om de Realdania-projekter, som interesserer dig mest. Du kan i dag vælge mellem ni forskellige temaområder og få skræddersyede nyheder, der matcher lige præcis dine interesser. Nyhedsbrevet sendes ud 10 gange årligt til tusindvis af tilmeldte medlemmer.

[ MIT REALDANIA ] få MERE uD Af DIT MEDLEMskAb

Få et kig bag facaden Mit Realdania inviterer også løbende til særarrangementer. Det kan være et besøg i renæssancen på Holckenhavn Slot, et kig ind bag kulisserne på Musikkens Hus i Nordjylland eller en byvandring omkring Københavns kommende Kvæsthusmole.

Mit Realdania tilbyder nyheder og arrangementer fra hele Realdania – også fra datterselskaberne Realdania Byg, Realdania By og Bolius. Få mere ud af dit medlemskab med et kig bag facaden på nogle af vores mange projekter.

Du skal være Realdania-medlem for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Du skal blot bruge dit medlemsnummer og postnummer og gå ind på www.mitrealdania.dk, så er du allerede godt på vej til at få større del i vores spændende projektverden.

11335_RD_Brochure_MASTER.indd 1

10

11/09/13 10.15

Realdania Byg Klubben Bliv medlem af Realdania Byg Klubben, hvor du har mulighed for at opleve dele af dansk arkitekturhistorie, der normalt ikke er tilgængelig for offentligheden. Mød arkitekter og andre bygningskyndige og hør historierne bag nogle af de smukkeste og mest spændende byggerier i Danmark. Med et medlemskab får du medlemsrabatter på blandt andet bøger, foredrag og rundvisninger. Realdania Byg er et helejet datterselskab under Realdania og fungerer som kompetencecenter inden for området ”udvikling og bevaring af ejendomme”.

Læs mere om Realdania Byg og tilmeld dig Realdania Byg Klubben på www.realdaniabyg.dk

BED RE HJE M

Danmark boligma s komplette gasin No vem

Nov em ber 201 3 #7

Bolius Boligejernes Videncenter Bolius er en videnbank for almindelige boligejere og lejere. Har du skimmelsvamp, skal du sælge eller bygge om, eller mangler du bare nye ideer til dit hjem, så tilbyder Bolius byggefaglig eksperthjælp og inspiration. Ud over gratismagasinet Bedre Hjem, der udkommer otte gange om året, er Bolius’ hjemmeside Danmarks mest besøgte site med viden og inspiration til boligen. Bolius er et helejet datterselskab under Realdania.

De hem melige regler

Side 12

Få fo på gudl vet

Læs mere på www.bolius.dk Download Bolius’ apps til din smart phone: - Førstehjælp til dit hus - Husets Kalender

18 SID ER GULVT S EMA

MA SSIV E TR Æ GULV E SÅDAN ER PÅ VÆLG VE J UD ER DU ARKITE NY T GU KTENS LV BEDSTE RÅD

Den blyant gamle sfabrik Side 20

ANNO

NCE

Autoris eret part – se side ner til dit 11 byg

geproje

Realdania Projekt App Har du en smartphone, kan du med Realdania Projekt App få meget mere at vide om de projekter, Realdania har bidraget til. Appen indeholder billeder, film og beskrivelser af omkring 450 projekter – alt fra moderne arkitektur til levende bygningsarv, aktive byrum og historiske haver. Appen viser, hvor i Danmark projekterne ligger, og den har rutevejledning, der gør det let at finde derhen.

Download appen i Google Play eller App Store

11

kt

ber 201 3 #7

Det frivillige engagement i Danmark er i vÌkst fra et i forvejen højt niveau Finansminister Bjarne Corydon

12

i nt erview Fi na nsministe r B ja rne C o ry d o n

Finansministeren ser med glæde på væksten i det frivillige Danmark. Han er godt tilfreds med at folk har noget sammen, uden at det skal finansieres via skatterne eller organiseres af det offentlige.

Og han mener, at de store organisationer tager mere samfundsansvar, end de har pligt til.

Af Klaus Rothstein, journalist

Der er kvaliteter i det civile arbejde, som ikke kan købes for penge

sektor, der ikke kun rummer ildsjæ­ lene i det frivillige arbejde, men også omfatter fonde og foreninger, der kan bidrage til samfunds­ udviklingen med både viden og penge.

Finansministeren har det godt med, at staten overlader et terræn til de private foreninger og fonde, men det er vigtigt, at værdierne stemmer overens:

Når man holder til i hovedkontoret

mintontrænere, lektiehjælpere,

”Det var et bemærkelsesværdigt ny­

i Den Røde Bygning på Christians­

spejderledere, telefonrådgivere og

brud, da A.P. Møller Fonden beslut­

borg Slotsplads 1, har man udsigt

besøgsvenner.

tede at donere 1 milliard kroner til den danske folkeskole. Det var et

til samfundsudviklingen fra første parket, ja manden i kontoret her kan

”Jeg må blankt tilstå, at det ikke er

stort skridt væk fra støtte til mur­

bedre end nogen anden sætte ram­

dårligt for en finansminister, at folk

sten og hen mod støtte til indhold.

merne for, hvor vi bevæger os hen.

har noget sammen, uden at det skal

Det er hverken et tegn på privatise­

finansieres via skatterne eller orga­

ret velfærd eller indflydelse uden

Finansminister Bjarne Corydon

niseres af det offentlige. Det mener

om demokratiet. Det er derimod et

åbner døren til Struensee-værelset,

jeg nu mest ud fra mine holdninger

tegn på ansvarsfølelse for hele sam­

hvor landets partier forhandler

og værdier, og ikke bare som en mi­

fundet, som fonden ellers ikke er

finansloven på plads:

nister, der skal have statskassen til

forpligtet til.”

at stemme.”

Bjarne Corydon følger de uddelende

”Det er her, forbrydelserne sker,” Bjarne Corydon konstaterer, at ”det

fonde og foreningers ideer og initia­

frivillige engagement i Danmark er i

tiver med stor optimisme og tillid,

På sit kontor slår ministeren en min­

vækst fra et i forvejen højt niveau,”

men han lufter også en lille advarsel:

dre selvironisk tone an:

og at en overvældende stor andel af

smiler han.

befolkningen er engageret i frivilligt

”Der er grænser for hvor ensidigt

”Vi er midt i et tektonisk skifte,”

arbejde, som giver indhold i tilvæ­

de store organisationer kan forfølge

siger han. ”Vi bevæger os væk fra

relsen og flytter folk på en måde,

deres mål. De varetager deres egne

den epoke, hvor folk engagerede

som skattekroner ikke kan komme i

interesser meget dygtigt. Men de er

sig i de politiske partier og fik hele

nærheden af.

heldigvis meget bevidste om, at de kun kan gå til et vist punkt. Vi kan

pakken. Og vi bevæger os hen til en tid, hvor man yder en indsats for en

”Der er kvaliteter i det civile arbejde

som politikere jo ikke aflevere øn­

specifik sag.”

i foreninger og organisationer, som

skesedler og opgavebeskrivelser,

simpelthen ikke kan købes for

men de filantropiske fonde og for­

penge,” siger han.

eninger kan heller ikke tromle be­

Bjarne Corydon taler om, at parti­

slutninger igennem. Til gengæld

erne mister taget om medlem­ merne, samtidig med at danskerne

Alt det, som det offentlige ikke

kan det politiske lederskab og den

strømmer til det frivillige arbejde i

magter, og som det private marked

civile sektor i dialog skabe store

foreninger og organisationer. Vi er

ikke beskæftiger sig med, skaber et

resultater sammen,” siger finans­

nærmest blevet en nation af bad­

inter­essant spillerum for den civile

ministeren.

13

14

Odsherreds gode omvej – del af initiativet ”Et godt og aktivt liv” Hvad?

Ved Sundhedscentret i Nykøbing Sj. i Odsherred har man opført et bevægelseseksperimentarium.

Hvorfor?

Er lokalområdet indrettet rigtigt, og kan det inspirere til et aktivt og sundt hverdagsliv? I samarbejde med landets kommuner besluttede Realdania og Lokale og Anlægsfonden at vise et eksempel på, hvordan det byggede miljø kan give os lyst til at røre os mere i hverdagen. Kampagnen hed ”EN GOD OMVEJ”. Projektet i Nykøbing Sj. giver mulighed for både styrketræning, balance- og klatreøvelser, pulstræning, fællestræning og leg på de grønne områder.

HvEM? ”EN GOD OMVEJ”-kampagnen er gennemført i et samarbejde mellem Kommunernes Lands­forening, Lokale og Anlægsfonden samt Realdania. Kampagnen blev evalueret af Syddansk Universitet.

Læs mere: www.engodomvej.dk

15

Center for Sundhed og Træning, Skælskør – del af initiativet ”Et godt og aktivt liv” Hvad?

Gigtforeningens behandlingscenter i Skælskør er blevet ombygget og står nu som en moderne foregangsinstitution inden for genoptræning og smertebehandling.

Hvorfor?

Da Gigtforeningen ville omdanne sit center i Skælskør til et moderne center for forebyggelse og behandling af muskel- og skeletsygdomme, krævede det en gennemgribende omdisponering af centrets behandlingsbygning. Bygningen fik samtidig nye badefaciliteter med spa og sauna, bedre lysindfald og en større sammenhæng med parken, så den omkringliggende natur kan indgå som en del af behandlingen. Realdania så desuden interessante perspektiver i forhold til den arkitektoniske udfordring i koblingen mellem to selvstændige bygninger med meget stor arkitektonisk forskellighed.

HvEM? Ombygningen er sket i et partnerskab mellem Gigtforeningen og Realdania.

Læs mere: www.realdania.dk

16

17

Urban Mediaspace Aarhus – del af initiativet ”Levende Byrum” Hvad?

På havneområdet i Aarhus opføres et rekreativt havnebyrum med Multimediehuset Dokk1, der bl.a. kommer til at rumme det kommende hovedbibliotek, en multisal og en børneteatersal.

Hvorfor?

Aarhus by skal åbne sig mod vandet. Den gamle erhvervshavn skal ikke længere skygge for den historiske bykerne og bylivet langs åen, og omlægning af havnen skal gøre det muligt at anvende byens centrale havnefront på en ny og rekreativ måde, der samtidig er med til at sikre byen mod oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer.

Urban Mediaspace skal skabe et samspil mellem den eksisterende by og et centralt men udtjent havneområde.

HvEM? Urban Mediaspace opføres i et partnerskab mellem Realdania, Realdania Byg og Aarhus Kommune.

Læs mere: www.realdania.dk

18

19

NY FILANTR OP ISK S TR ATEG I

| l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y

Problemdrevet filantropi er hovedoverskriften for Realdanias nye strategi. Det betyder, at vi frem­ over prioriterer vores indsats endnu skarpere ud fra, hvilke problemer vi arbejder for at løse.

Læs mere om den nye strategis 5 programmer og 18 initiativer på de kommende sider.

Illustrationen viser programmet ”Yderområd­ ernes potentialer,” ét af de i alt 5 programmer, vi har fokus på de kommende år.

Vores indsats i yderområderne har som målsætning at understøtte de stedbundne potentialer, og indsatsen sker inden for to initiativer: ”Det åbne land som dobbelt ressource” og ”Yder­områder på forkant med omstillingen.”

De stedbundne potentialer Nyt liv i nedlagte landbrugsbygninger

Nye, tætte samarbejder mellem kommuner, erhverv og civilsamfund

60.000.000 kvm. tomme avls- og driftsbygninger

-2,7 %

Større landbrug og nye produktionsformer er med til at overflødiggøre en stor del af det allerede eksisterende landbrugsbyggeri. I 2013 var der ikke mindre end 60.000.000 kvm. tomme avls- og driftsbygninger rundt om i landet.

Befolkningstallet i yderkommunerne er faldet med 34.568 personer i perioden 2008-2013. Det svarer til -2,7 %.

I samme periode steg befolkningstallet i resten af landet med +3,6 %.

20

y g g e r i e t | s t r at e g i s k | v æ r d i s k a b e n d e b y g g e p r o c e s s e r | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | c o ll e c t i v e i m p a

Problemdrevet filantropi Kvalitet i kysternes turistbyer

Udviklingsdynamoer i yderområderne Energi- og fødevareproduktion i yderområderne

-10,4 %

28,6 % over 60 år

Antallet af personer beskæftiget i landbrug, fiskeri faldt i perioden 2009-2013 med 7580 personer – eller -10,4 %.

Antallet af ældre i yderområderne er større end i resten af landet, hvilket sætter kommunernes velfærdsydelser under pres.

28,6 % af befolkningen i yderområderne er således fra 60 år og opefter. I resten af landet er andelen over 60 år på 22,9 %.

21

Kilder: Videncentret for landbrug og Danmarks Statistik

b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s s o u r c e r | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m

Baggrunden for Realdanias nye strategi er ønsket om at være med til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer inden for det byggede miljø. Og vil man bidrage til at skabe afgørende forandringer, må man arbejde problemdrevet, forklarer direktør i Realdania, Hans Peter Svendler.

øvelse, hvor vi fokuserer vores indsats. Også ud fra den opfattelse, at vi som filantropisk forening med betydelige midler har et ganske stort samfundsansvar,” siger han.

Realdanias stærkere satsning på det problemdrevne sker som resultat af

Af Signe Kierkegaard Cain, journalist

en evaluering af det filantropiske ar­ bejde, som blev foretaget af Oxford ”I fremtiden vil vi kun i mindre grad

er med til at kvalificere projekterne.

Research i 2011. Her viste det sig,

støtte store byggeprojekter. I stedet

Det er i forlængelse af det, man skal

at 97 % af samarbejdspartnerne var

vil vi igangsætte aktiviteter, der kan

se den nye strategi, hvor vi nu går

enten ”tilfredse” eller ”meget til­

være med til at sætte bestemte

skridtet videre,” siger Hans Peter

fredse” med samarbejdet med Re­

dagsordener og skabe viden,” siger

Svendler.

aldania. Men evalueringen viste også, at Realdania kunne gøre en

Hans Peter Svendler, direktør i Real­ dania, når han skal forklare konse­

Problemdrevet filantropi

endnu større forskel med sine akti­

kvenserne af en mere problemdre­

Han forklarer, hvordan man nu både

viteter, hvis man i højere grad sy­

vet tilgang til det filantropiske

internationalt og i Realdania bevæ­

stematiserede udnyttelsen af den

arbejde.

ger sig fra strategisk til det, der kal­

viden, der opsamles i projekterne.

des katalytisk filantropi. ”Vi arbejder

”Vi opbygger en markant viden på

”Da Realdania blev etableret i 2000,

i stigende grad med den problem­

tværs af projekter, og vi har et an­

havde vi en mere klassisk filantro­

drevne, dagsordensættende filan­

svar for at dele ud af den viden og

pisk tilgang. Vi modtog ansøgnin­

tropi, hvor man er katalysator for en

sørge for, at den gør gavn i samfun­

ger, og var de gode, så støttede vi

bestemt udvikling. Helt konkret be­

det. Vi skal turde prioritere vores

projektet. Da vi reviderede strate­

væger vi os fra at bevillige til enkelt­

aktiviteter bedre og i højere grad

gien tilbage i 2004, begyndte vi at

stående projekter til at gøre mere

være med til at sætte dagsordener,

fokusere på strategisk filantropi,

ud af at se på, hvilke samfundsud­

og det er et væsentligt spring i vo­

hvor man ikke bare deler penge ud,

fordringer, der er inden for det byg­

res strategiske tænkning,” siger

men går i dialog med ansøgerne og

gede miljø. Det er en prioriterings­

Hans Peter Svendler.

Hans Peter Svendler, direktør i Realdania

22

m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | l a n d s k a b s - o g n at u r r e s s o u r c e r | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m

RUM FOR ALLE

Fremtidens Herregård – dynamoer på landet Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold Nyt liv i bygningsarven Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Grøn omstilling Et godt indeklima Værdiskabende byggeprocesser og samarbejdsformer Intelligente bygninger

Yderområderne på forkant med omstillingen Det åbne land som dobbelt ressource

INNOVATION I BYGGERIET

Adgang for alle Et godt og aktivt liv Plads til alle Rum til sårbarhed

23

Forstæder i udvikling Klimatilpasning i byerne Intelligente byer – smarte løsninger Levende byrum

DEN LEVENDE BYGNINGSARV YDEROMRÅDERNES POTENTIALER

5 p r o g r a m m e r o g 1 8 i n i t i at i v e r | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i

5 programmer og 18 initiativer

rekreationslandskab udgør yderom­

aldrig ville kunne opnå alene,” siger

Realdanias arbejde er med den nye

råderne en vigtig ressource for

Hans Peter Svendler.

strategi fokuseret inden for fem

byerne – en ressource, som bliver

programmer, eller problemfelter,

stadig mere vigtig, efterhånden

inden for det byggede miljø – pro­

som vi klumper os sammen i de

Fælles mål og sammen­ hængende løsninger

blemfelter, som er indkredset gen­

større byer.

At Realdania skal arbejde mere

nem et stort analysearbejde i tæt

problemdrevet betyder som sagt en

dialog med samarbejdspartnere, le­

Programmet ”Yderområdernes

fokusering af aktiviteterne og også

dende praktikere, eksterne forskere

potentialer” illustrerer, hvordan

færre anlægs- og byggeprojekter.

og eksperter. De fem programmer

problemdrevet filantropi i første

er ”Rum for alle”, ”Yderområdernes

omgang handler om at erkende,

”Cirka halvdelen af de flere end 650

potentialer”, ”Innovation i bygge­

hvad problemet er. Først derefter

projekter, vi har i gang nu, er byg­

riet”, ”Den levende bygningsarv”

kan man gøre en målrettet indsats

geprojekter. Om tre-fire år tror jeg,

og ”Byer for mennesker.” Program­

for at løse det. ”Og næste skridt,”

vi vil have en del færre, og især

merne skal fungere som en over­

fortsætter Hans Peter Svendler, ”er

færre store byggeprojekter. Vi vil i

ordnet og samlende ramme for et

så, at vi skal indgå i tætte samarbej­

stedet have mange flere kampagner

antal underliggende initiativer, der

der med alle relevante aktører, så

og calls, og vi vil klart støtte aktivi­

målrettet skal bidrage til løsning af

der kan skabes fælles agendaer og

teter, hvor det ikke er størrelsen,

specifikke problemstillinger. På nu­

fælles målsætninger. Det er helt

men effekten, der tæller. Der vil

værende tidspunkt er der i alt 18

afgørende.”

være fokus på viden, og på det at

initiativer under de 5 programmer.

Et eksempel: ”Yderområdernes potentialer”

skabe fælles forståelse af problemer

Et metodisk skifte: Collective impact

og sammenhængende løsninger,” siger han og afslutter:

Hans Peter Svendler fortæller, at

Et af programmerne er ”Yderområ­

Realdania i sine første år søgte at

”Vi vil fremover have en ambition

dernes potentialer,” som bygger

sætte sit eget mærke med sine pro­

om at være med til at igangsætte

videre på Realdanias allerede fler­

jekter, mens det i dag er ambitionen

aktiviteter, der rammer udvalgte

årige arbejde med at skabe en

at samarbejde med mange andre

problemfelter inden for det byggede

positiv udvikling i yderområderne.

aktører om at finde løsninger. ”For

miljø så direkte og effektivt som

De to initiativer under programmet

ti år siden var vi lidt berøringsang­

muligt. Men der vil samtidig være

er: ”Yderområderne på forkant med

ste især i forhold til det offentlige

plads til at støtte ”Den gode ide,”

omstillingen” og ”Det åbne land

og det politiske. Det har ændret sig

dvs. projekter, der ligger inden for

som dobbelt ressource.” (Se også

fuldstændig, og nu ved vi, at hvis

det byggede miljø, men falder uden

side 20-21 og 28-29)

noget skal ændres, så skal der være

for de 5 programmer og 18 initiati­

en tæt dialog også med det politi­

ver. Det kræver dog, at der er tale

”En af yderområdernes store udfor­

ske niveau. For fem år siden kunne

om meget kvalificerede projekter,

dringer er, at kommunerne skal

vi godt finde på at tage et initiativ

som kan være nogenlunde selvkø­

vende sig til ikke at planlægge efter

eller igangsætte en kampagne uden

rende. Der ligger nemlig et bevidst

vækst, men efter, at der vil være

at have talt med nogen uden for

valg i, at vi ikke vil lave en masse

færre borgere og færre virksomhe­

huset om det. Det vil vi helt sikkert

spredte enkeltprojekter, men i ste­

der i deres område i fremtiden. Der

ikke gøre fremover.”

det adressere nogle af de større udfordringer, vi som samfund står

er behov for at skabe et mere reali­ stisk billede af de rammevilkår, man

Bag det metodiske skifte ligger

over for inden for det byggede

har,” forklarer Hans Peter Svendler.

ideen om collective impact – eller

miljø. Vi ønsker med andre ord

på dansk: kollektiv effekt. ”Kollektiv

at påtage os et større samfunds­

Realdanias indsats i yderområderne

effekt opstår, når aktører fra forskel­

ansvar.”

understøtter de såkaldte sted­

lige sektorer går sammen i tætte,

bundne potentialer. Det enkelte

gensidigt forpligtende samarbejder

yderområde skal finde frem til, hvad

om at løse komplekse problemer.

Læs mere om

der netop gør dét til et særligt sted,

Ofte kan man i den slags samarbej­

Collective impact

og gøre det til udgangspunktet for

der ikke forudsige, hvad der er løs­

på side 42

en positiv transformation. Samtidig

ningen, eller hvordan man når frem

fremhæver Hans Peter Svendler, at

til den. Til gengæld har samarbejdet

yderområderne og byerne bør ses

potentialet til at skabe store, posi­

som gensidigt afhængige. Både

tive effekter. Og det er vel at mærke

som produktionslandskab og som

effekter, som den enkelte aktør

24

i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | v æ r d i s k a b e n d e b y g g e p r o c e s s e r | t

RUM FOR ALLE

Forstæder i udvikling Klimatilpasning i byerne Intelligente byer – smarte løsninger Levende byrum

Fremtidens Herregård – dynamoer på landet

Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold Nyt liv i bygningsarven

Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Grøn omstilling

Et godt indeklima Værdiskabende byggeprocesser og samarbejdsformer Intelligente bygninger

Yderområderne på forkant med omstillingen

Det åbne land som dobbelt ressource Adgang for alle Et godt og aktivt liv Plads til alle Rum til sårbarhed

initiativer

Forstæder i udvikling

Det åbne land som dobbelt ressource

Adgang for alle Et godt og aktivt liv

INNOVATION I BYGGERIET

Klimatilpasning i byerne Intelligente byer – smarte løsninger

Værdiskabende byggeprocesser og samarbejdsformer Intelligente bygninger

Grøn omstilling Et godt indeklima

Fremtidens Herregård – dynamoer på landet Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold Nyt liv i bygningsarven Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Programmer Yderområderne på forkant med omstillingen

INNOVATION I BYGGERIET

Plads til alle Rum til sårbarhed

25

DEN LEVENDE BYGNINGSARV YDEROMRÅDERNES POTENTIALER

Levende byrum

DEN LEVENDE BYGNINGSARV YDEROMRÅDERNES POTENTIALER

RUM FOR ALLE

t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | c o ll e c t i v e i m p a c t | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o

Program rum for alle Som samfund har vi behov for mere viden om og erfaringer med, hvordan vi gennem vores fysiske omgivelser kan fremme, at alle kan leve et godt liv og deltage i fællesskabet.

Hvad vil vi gøre?

Gennem vores arbejde med at udvikle samfundets fysiske rammer vil vi være med til at forandre og udvikle frem­ tidens velfærdssamfund. Vi vil være med til at skabe ny­ tænkende indretning af bymiljøer, kvarterer og bygninger, som kan rumme alle. Og vi vil med det byggede miljø som omdrejningspunkt være med til at understøtte nye

Hvad er problemet?

løsninger og motivere til nye former for samarbejde,

Vores velfærdssamfund er under pres. Mange står uden

organisering og social innovation.

for arbejdsmarkedet, og antallet af ældre vokser. Samti­ dig er livsstilssygdomme i vækst, og udsatte og sårbare

Hvad er målet?

grupper er i mange sammenhænge ekskluderet fra at

Målet med alle aktiviteter under programmet ”Rum for

deltage i og bidrage til fællesskabet.

alle” er at gøre det byggede miljø til en mere aktiv faktor i det at skabe et socialt bæredygtigt samfund. Bygninger og udendørsarealer skal i form og funktion være med til at sikre og fremme et inkluderende, socialt og kulturelt mangfoldigt samfund, hvor der er rum for alle og fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed.

26

o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s s o u r c e r | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | l a n d s k a b s - o g n at

initiativer Adgang for alle

Et godt og aktivt liv

Plads til alle

Rum til sårbarhed

At alle har adgang til og kan

Den negative udvikling i

Mange, og stadig flere,

Den rigtige udformning af

bevæge sig rundt i de fysi­

vores sundhedstilstand har

føler sig uden for samfun­

vores fysiske rammer kan

ske omgivelser er en grund­

mange årsager, men gene­

det.

være med til at hjælpe men­

sten i et inkluderende sam­

relt bevæger børn, unge,

fund. Men adgang for alle til

voksne og ældre sig for lidt.

nesker med kroniske lidelser

vores bygninger og byrum er ikke en selvfølge.

Vi vil bidrage til at udvikle

og mennesker i akutte

det fysiske miljø, så det un­

kriser.

Vi vil bidrage til at forebygge

derstøtter et inkluderende,

livsstilssygdomme gennem

socialt og kulturelt mangfol­

Vi vil være med til at afprøve

Vi vil bidrage til en ny forstå­

det fysiske miljø og bidrage

digt samfund, hvor alle kan

og dokumentere, hvordan

else af tilgængelighed, hvor

til, at alle har let adgang til

deltage i og bidrage til fæl­

de fysiske rammer i samspil

adgang for alle tænkes ind

at leve et aktivt og sundt liv.

lesskabet, og hvor alles res­

med den øvrige plejeindsats

som en grundpræmis, når

Også dem, der ikke af sig

sourcer bringes i spil. Både

kan bidrage til lindring og

der bygges. Målet er, at vo­

selv er fysisk aktive, og dem,

for det enkelte menneskes

forebyggelse. Vi vil desuden

res omgivelser i videst mu­

som ikke har ressourcerne til

skyld og for samfundets.

være med til at sikre udbre­

lige udstrækning bliver ind­

på eget initiativ at leve et ak­

delse af den opnåede viden,

rettet, så de er inkluderende,

tivt og sundt liv.

så de fysiske rammer gene­

ligeværdige og giver adgang

relt kan blive udviklet og

for alle.

brugt, sådan at man bedst muligt kan hjælpe menne­ sker, der er sårbare.

Per Schulze programchef

27

g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l p a s n i n g | 5 p r o g r a m m e r o g 1 8 i n i t i at i v e r | i n t e l l i g e n t e b y e r | l

Program Yderområdernes potentialer Yderområderne står over for en omfattende omstilling, hvor de stedbundne potentialer bør prioriteres for at bringe udviklingen på forkant med rammebetingelserne.

Det er vores opfattelse, at by og land skal ses som hinan­ dens forudsætninger. Yderområderne skal ses som en værdifuld del af Danmark, der rummer store muligheder for produktion af fødevarer og energi – og samtidig har unikke kvaliteter i form af nærhed til natur, rekreation og plads til udfoldelse.

Hvad er problemet?

Hvad vil vi gøre?

Vi står over for århundredets omstilling af landsbyer og

Vi vil igangsætte projekter, som tager udgangspunkt i og

landdistrikter som følge af urbaniseringen og landbrugets

fremmer de særlige stedbundne kvaliteter, der kendeteg­

og fiskeriets ændrede produktionsformer. Det kræver en

ner de forskellige yderområder og de åbne landskaber.

omfattende nytænkning, men samtidig er det vigtigt at

Det vil vi gøre gennem projekter, der understøtter et øget

fremhæve, at omstillingen også rummer nye muligheder.

samarbejde mellem det offentlige, erhvervslivet og civil­

Der er mange eksempler på, at stedbundne potentialer

samfundet.

og lokale herlighedsværdier er blevet udnyttet bl.a. af lokale ildsjæle til at skabe en positiv omstilling i yderom­

Samarbejdet er på mange måder udgangspunktet for, at

råderne. En omstilling, som har hævet livskvaliteten for

der kan skabes en positiv omstilling. En omstilling base­

de lokale beboere og samtidig bidraget til at øge den

ret på de stedbundne potentialer, der på den ene side kan

rekreative værdi til gavn for os alle.

styrke turismen og skabe nye erhverv med udgangspunkt i det stedbundne, og på den anden side kan skabe ram­

De store landskabs- og naturressourcer er helt afgørende

mer for høj livskvalitet og gode levevilkår for dem, der bor

for den danske fødevareproduktion og energiforsyning

i yderområderne.

såvel som for fritidssamfundets rekreationsmuligheder.

Yderområderne og landdistrikterne har med andre ord

Hvad er målet?

en yderst vigtig rolle at spille i fremtidens samfund, hvor

Målet med alle initiativer og projekter under programmet

behovet for energi og fødevarer til en voksende global

”Yderområdernes potentialer” er, at aktiviteterne skal bi­

befolkning er stigende.

drage til at skabe positiv udvikling i Danmarks yderområ­ der i en situation med tilbagegang i såvel befolkning som erhverv.

28

evende byrum | risikovillighed | et aktivt og sundt liv | livskvalitet | problemdrevet filantropi | fællesskab | innova

initiativer yderområderne på forkant med omstillingen

Det åbne land som dobbelt ressource

Det er en udfordring for kommunerne at skulle planlægge

Det åbne land gennemgår i disse år en markant fysisk

for stadig færre indbyggere. Og med tomme huse og pro­

transformation, og der er behov for gode eksempler på,

duktionsbygninger sætter det faldende befolkningstal sig

hvordan produktionslandskabet bliver rekreativt, og hvordan

tydelige spor i såvel købstæder og landsbyer som i det

det rekreative landskab bliver produktivt og tilpasset de nye

åbne land.

produktionsformer.

Vi vil arbejde for en omstilling af yderområderne, baseret på de stedbundne potentialer og et tæt samarbejde mellem det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet. Målet er, at stedets egenart og kvaliteter bliver tydelige og dermed også drivende for en positiv udviklingen i en tid med færre borgere

Karen Skou programchef

29

o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | v æ r d i s k a b e n d e b y g g e p r o c e s s e r | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | c o ll e c t i v e

Program innovation i byggeriet Byggeriets evne til innovation skal systematiseres og videreudvikles, så den kommer langt flere til gode, end den gør i dag.

Realdania vil støtte en generel udvikling af innovationsevnen, så byggeriet kan bidrage markant til samfundets udfordringer.

I det hele taget bør orientering mod slutbrugerne være udgangspunktet for nytænkning. Ligesom byggeriet også skal blive bedre til at agere på baggrund af den konkur­ rence og inspiration, der kommer fra andre lande og brancher.

Hvad vil vi gøre?

Vi vil især have fokus på innovation inden for det, man kan kalde byggeriets samlede livscyklus. Ikke kun på planlægnings- og byggefasen, men også den værdi­

Hvad er problemet?

skabelse, der opstår, når bygningerne bruges.

Byggeerhvervets evne og vilje til innovation har brug for at blive understøttet, så det skaber konkrete forbedringer

Vi vil også arbejde for at skabe større brugerinddragelse i

for byggeriets brugere. Desuden skal der skabes større

byggeriet. Ligesom vi vil igangsætte initiativer, der udnyt­

sammenhæng i videns- og innovationsaktiviteterne, så

ter de nyeste teknologier til at mindske byggeriets sam­

byggeriet ikke starter forfra hver gang. Allerede eksiste­

lede ressourceforbrug både i byggefasen, og når huset

rende gode løsninger skal opskaleres, sådan at de giver

står færdigt og er i brug.

et generelt løft af byggeriet, og derved også kan blive in­ teressante som kommercielle innovationsprodukter i ind-

Hvad er målet?

og udland.

Målet for alle initiativer under programmet ”Innovation i byggeriet” er at styrke byggeriets innovationsevne og dermed sikre, at byggesektoren bidrager til en fremadret­ tet, helhedsorienteret og bæredygtig udvikling. Derved kan byggeriet levere markante bidrag til løsning af sam­ fundets aktuelle og fremtidige udfordringer.

30

e i m p a c t | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s s o u r c e r | r u m t i l s å r b a r h e d

initiativer Værdiskabende byggeprocesser og samarbejdsformer

Et godt indeklima

Intelligente bygninger

Grøn omstilling

Samarbejdet og relationerne

Vi tilbringer størstedelen af

Ved hjælp af ny teknologi

Energi- og ressourceforbrug

mellem byggeriets mange

livet inden døre: i vores boli­

kan bygninger i stadig hø­

udgør en hovedudfordring

parter kan forekomme

ger, i institutioner og på ar­

jere grad blive intelligente

for byggeriet. Derfor er det

uoverskuelige for kunder

bejdspladsen. Indeklimaets

medspillere og understøtte

påkrævet, at der sættes

og slutbrugere. Ikke desto

kvalitet har derfor stor be­

brugernes behov på en lang

ekstra fart på udviklingen af

mindre har de afgørende

tydning for vores fysiske og

række områder som f.eks.

produkter, processer og

betydning for den kvalitet

mentale velbefindende.

læring, arbejdsliv, bo-kom­

forretningsmodeller, der kan

fort og ressourceforbrug.

bidrage til en grøn omstilling

og pris og de innovative løs­ ninger, byggeriet kan levere.

Vi vil bidrage til, at forsk­

af byggeriet.

ningsmæssig viden om godt

Vi vil undersøge, hvordan

Vi vil bidrage til udvikling af

indeklima i højere grad bliver

nye teknologiske muligheder

Vi vil igangsætte innova­

byggeriets processer og

integreret i byggeriet for at

opleves og bruges i praksis.

tions­aktiviteter, der teknisk,

samarbejdsformer, så byg­

øge velvære, sundhed og

Et særligt indsatsområde er

brugsmæssigt og arkitekto­

geriet leverer konkurrence­

livskvalitet. Vi vil arbejde for,

overdragelses- og ibrugtag­

nisk relaterer sig til især den

dygtige, kundetilpassede

at byggeriets grønne omstil­

ningsfasen, da erfaringer vi­

eksisterende bygningsmasse

løsninger af høj kvalitet, og

ling, som ofte medfører

ser, at den er særligt afgø­

men også til nybyggeri.

vi vil arbejde for, at bygge­

mere tætte og isolerede

rende for, om brugerne kan

riet som en dominerende

bygninger, ikke sker på be­

udnytte intelligente løsnin­

sektor i dansk erhvervsliv

kostning af godt indeklima.

ger som tilsigtet.

fortsat bidrager til øget pro­ duktivitet og konkurrence­ evne.

Lennie Clausen programchef

31

g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | l a n d s k a b s - o g n at u r r e s s o u r c e r | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d

Program den levende bygningsarv Realdania vil være med til at sikre og udvikle den danske bygningsarv, så den kan forblive et aktiv og bidrage positivt til at øge livskvaliteten for borgerne.

værdifuld lade på et nedlagt landbrug, som får ny funk­ tion som samlingssted for lokalmiljøet, eller en industri­ bygning, som i årevis har sikret arbejdspladser og identi­ tet til et bysamfund, som omdannes til et kreativt iværksættermiljø frem for at blive revet ned.

Vi ønsker at være med til at finde nye veje til både at sikre

Hvad er problemet?

et indtægtsgrundlag til finansiering af en kommende ved­

Samfundet er i konstant udvikling, hvor bygninger, by­

ligeholdelse samt at udvikle nye anvendelser, som er til

mæssige og landskabelige helheder mister deres oprin­

gavn for så mange af nutidens borgere som muligt.

delige funktioner og skal transformeres for at overleve.

Vi vil være med til at sikre, at traditionelle håndværks­

Men det er en stor og kompleks opgave at sikre byg­

færdigheder og materialekendskab ikke går tabt, da de

ningsarven. Det kræver på den ene side viden om beva­

er en vigtig forudsætning for, at man kan restaurere og

ringsværdier; om hvordan man værdisætter og prioriterer

vedligeholde bygningsarven forsvarligt.

de bedste byggerier og kulturmiljøer, og om hvordan man føjer nyt til gammelt. På den anden side er der behov

Hvad er vores mål?

for en lang række håndværksmæssige og arkitektoniske

Målet med alle initiativer inden for programmet ”Den

kompetencer, samt viden om hvordan man skaber øko­

lev­ende bygningsarv” er at aktivere den bedste del af

nomisk bæredygtige løsninger for bygningens vedlige­

vores fælles bygningsarv, så den kan følge med tidens

hold­else og udvikling.

udvikling og bidrage positivt til at forbedre borgernes livskvalitet samt fastholde fortællingen om, hvem vi er,

Hvad vil vi gøre?

og hvor vi kommer fra. Med en levende bygningsarv kan

Vi vil være med til at bevare og udvikle bygningsarven

vi bidrage til at fastholde identitet og tilhørsforhold i et

på en måde, så bygningers og kulturmiljøers bærende

moderne samfund samt være med til at skabe gode,

værdier sikres, samtidig med at der indpasses en nutidig

smukke, oplev­elsesrige omgivelser for livet i Danmark.

brugsværdi. Det kan for eksempel være en smuk og

32

d | k l i m at i l p a s n i n g | 5 p r o g r a m m e r o g 1 8 i n i t i at i v e r | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g

initiativer Fremtidens herregård – dynamoer på landet

Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold

Nyt liv i bygningsarven

Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven

Herregårdene udgør en sær­

Bygningskulturen er en res­

Et meget stort antal gårde,

Viden om håndtering af

lig del af den danske byg­

source og kan som en vigtig

havne, industribygninger, in­

vores bevaringsværdige og

ningsarv som nogle af de

kulturbærer skabe identitet

stitutioner samt hele byom­

fredede bygninger er en

vigtigste historiebærende

og forene os i en stærk, fæl­

råder mister i disse år deres

forudsætning for, at vi kan

bygninger og miljøer på lan­

les fortælling. Således er en

oprindelige funktioner og

vedligeholde og udvikle

det. De kan samtidig være

velbevaret bygningskultur

skal enten rives ned eller

bygningsarven.

en vigtig ressource, og ved

også vigtig som grundlag for

indrettes til nye formål.

at udvikle og nytænke deres

bosætning, erhvervsliv og

Samtidig sætter erhvervsud­

Vi vil bidrage til at fremme

anvendelse kan de bidrage

turisme.

viklingen samt nye krav til

det gode håndværk og viden

energioptimering bygnings­

om materialer, byggeskik og

arven under øget pres.

bygningstyper. Vi vil bakke

til at skabe øget livskvalitet og blive dynamoer for ud­

Vi arbejder for at aktivere

viklingen på landet.

den bedste del af vores byg­

op om netværk og ildsjæle,

ningskultur og vil under­

Vi vil sikre den bedste del af

der arbejder med de grund­

Vi vil vise, hvordan nye akti­

støtte, at bygningsarven kan

bygningsarven, idet vi ska­

liggende kvaliteter i byg­

viteter på herregårdene kan

være en kultur- og identitets­

ber nye tilgange og metoder

ningsarven. Det er vores

bidrage til at sikre deres drift

bærende løftestang for ud­

til dens genanvendelse og

ambition, at det håndværks­

og udvikling, samtidig med

vikling og fornyelse.

udvikling. Vi vil være med til

mæssige og det videnbase­

at lokalsamfundet styrkes og

at vise nye veje til, hvordan

rede grundlag for håndtering

bygningsarven sikres.

bevaring og udvikling kan gå

af den levende bygningsarv

hånd i hånd.

bliver styrket.

Christian Andersen programchef

33

u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | v æ r d i s k a b e n d e b

Program Byer for mennesker Realdania vil arbejde for at styrke og udvikle de danske byer med fokus på byen som en fælles, stimulerende, bæredygtig og oplevelsesrig ramme om menneskers liv og trivsel.

enkelte by og dens fysiske muligheder. Vi vil også arbejde for bedre netværk mellem byer med fælles udfordringer.

Vi vil indgå i dialog om, hvordan byerne udvikler en god planlægningskultur, gode virkemidler, værktøjer, organi­ seringer og beslutningsprocesser. Vores udgangspunkt er, at byerne er nødt til at tænke ud over egen kommune­

Hvad er problemet?

grænse og indgå i strategiske by-netværk og samarbej­

Byer skal hele tiden være omstillingsparate og tilpasse sig

der. Både for at løse de større bymæssige udfordringer

nye samfundsmæssige vilkår, hvilket udgør en stor udfor­

og for at sikre robuste og fremtidssikre byer, som under­

dring for byerne og det byggede miljø. Urbaniseringen

støtter en høj livskvalitet.

betyder, at nogle byer får en styrket rolle som vækstcen­ tre og drivere, og de skal derfor omdannes og indrettes i

Klimaforandringerne skaber nye vilkår for byerne, og vi

et vækstperspektiv. Andre byer oplever derimod, at stag­

ønsker at være med til at sikre, at byernes tilpasning til

nation eller tilbagegang sætter dagsordenen for omstil­

klimaforandringerne ikke kun kommer til at handle om at

ling og byudvikling. Og samtidig skal byerne indrette sig

lægge nye kloakrør, men sker på en måde, der giver dob­

efter nye behov, livsformer, demografiske ændringer og

belt værdi gennem en samtidig håndtering af regnvandet

ikke mindst tilpasninger til ændrede klimaforhold.

og en opkvalificering af byens rum, gerne med sigte på at skabe grøn vækst.

Hvad vil vi gøre?

Vi vil udnytte byernes omstilling som en mulighed for at

Hvad er målet?

omdanne og udforme byens rum og mellemrum til størst

Målet med alle initiativer og aktiviteter under programmet

mulig glæde for byens liv og brugere. Det skal blandt

”Byer for mennesker” er at styrke og udvikle de danske

andet ske ved en bæredygtig udvikling af de fysiske ram­

byer med fokus på at skabe sammenhængende, bære­

mer, sådan at de inviterer til at blive brugt mangfoldigt

dygtige og robuste byer ud fra sociale, økonomiske og

med plads til både fysisk aktivitet og rekreation.

miljømæssige hensyn.

Vi vil bidrage til, at der kommer øget fokus på bæredyg­ tige strategier, visioner og handlingsplaner for den

34

b y g g e p r o c e s s e r | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | c o ll e c t i v e i m p a c t | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y

initiativer Forstæder i udvikling

Klimatilpasning i byerne

LEVENDE BYRUM

INTELLIGENTE BYER – SMARTE LØSNINGER

Forstæderne – hvor godt

Globale klimaforandringer

Vi vil gennem praktiske ek­

Moderne teknologi rummer

halvdelen af danskerne til­

medfører store samfunds­

sempler og vidensopbyg­

potentialer for at skabe

bringer deres hverdag – står

mæssige udfordringer, hvor

ning udvikle og skærpe

”intelligente byer” med

over for en omfattende

byer, bygninger og landska­

forståelsen for de faktorer,

attraktive, økonomisk effek­

renovering og omstilling.

ber skal tilpasses et ændret

som fremmer livet mellem

tive og kombinerede løsnin­

En omstilling, som vil kræve

klima. Det kræver markante

hus­ene.

ger inden for trafik, parke­

innovation inden for energi,

investeringer, som kan blive

klimatilpasning, fortætning,

en løftestang for byudviklin­

Vi vil belyse, hvordan natu­

ressourcer, kultur, sociale ar­

nye boformer samt nye

gen, hvis de tænkes som en

ren kan trækkes ind i byen,

rangementer, byrum, klima,

mødesteder og natur, der

del af en generel fysisk op­

hvordan byrum og vigtige

miljø, tryghed, tilgængelig­

skaber øget livskvalitet.

gradering af byerne.

forbindelser gennem deres

hed og sundhed.

ring, håndtering af affald og

udformning kan blive en Vi ønsker at vise veje til

Det er vores mål, at de dan­

katalysator for byens udvik­

Det er vores mål at bidrage

en bæredygtig omstilling af

ske byer bliver klimarobuste,

ling, hvordan teknologi kan

til at afdække potentialer og

forstæderne med fokus på

og at klimatilpasningsprojek­

fremme sunde livsstile, og

udvikle eksempler på omstil­

at skabe livskvalitet, synergi­

terne samtidig bidrager til en

hvordan byrum kan kombi­

ling af byer til intelligente

effekter og helhedsløsninger.

generel udvikling af byerne

neres med nye løsninger på

byer, der har mennesket i

og samfundet.

infrastruktur. Det er vores

fokus.

mål at skabe livskvalitet i byens rum, mellemrum og grønne områder, hvor mennesker opholder sig.

Astrid Bruus Thomsen programchef

35

36

Vandhalla, Egmont Højskolen – del af initiativet ”Adgang for alle” Hvad?

Udvidelse af Egmont Højskolen med innovativt vandtrænings- og rehabiliteringscenter for fysisk handicappede.

Hvorfor?

Egmont Højskolen i Hou i Østjylland har i over 50 år været det førende højskoletilbud til mennesker med handicaps, og i februar 2013 kunne højskolen indvie Danmarks mest tilgængelige vandtræningsog rehabiliteringscenter. Vandhalla – som centret hedder – består af en multifunktionel hal, som kan rumme mange forskellige idrætsgrene og kulturelle aktiviteter samt et vandtræningscenter med et 25 meter langt svømmebassin med direkte kørestolsadgang ned i vandet.

HvEM? Vandhalla er opført i et partnerskab mellem Realdania og Egmont Højskolen og er støttet af en række andre fonde.

Læs mere: www.vandhalla.dk

37

Stien på højderyggen – del af initiativet ”Yderområderne på forkant med omstillingen” Hvad?

Højderygsti i Geopark Odsherred.

På toppen af Estherhøj.

Hvorfor?

Odsherreds istidslandskab rummer store rekreative værdier: alt fra stenalder-dysser, bronzealderens gravhøje, middelalderens borgruiner og slotte til nyere tids nedlagte landsbyer og inddæmmede søer og fjorde. Som en del af Realdanias kampagne ”Stedet Tæller” etableres der nu en højde­ rygsti i det, man kalder Geoparken. Med ”Stedet Tæller”-kampagnen vil Realdania vise nye veje til, hvordan man kan øge livskvaliteten i Danmarks yderområder med udgangspunkt i de stedbundne potentialer, som netop yderområderne besidder.

HvEM? Kampagnen ”Stedet Tæller” udvikles og gennemføres af Realdania.

Læs mere: www.realdania.dk

38

39

40

Rap Akademiet – del af initiativet ”Forstæder i udvikling” Hvad?

Rap Akademiet.

Hvorfor?

I en nedlagt vaskekælder i Bispehaven i Aarhus, har Rap Akademiet haft til huse siden 2010.

Men med omkring 80 elever led man af akut pladsmangel. Akademiet er et fritidstilbud til alle unge mellem 12 og 25 år i Aarhus Kommune med et særligt fokus på unge med anden etnisk baggrund fra udsatte boligområder. Med økonomisk støtte fra kampagnen ”Det gode boligliv” blev det muligt at ombygge nedlagte institutionslokaler til et ungetilbud om rap-undervisning, studieindspilninger og fællesskab om musikken.

HvEM? Kampagnen ”Det gode boligliv” er skabt på initiativ af Realdania og gennemføres i samarbejde med AlmenNet og BL - Danmarks Almene Boliger.

Læs mere: www.rapakademi.dk

41

C o l l ective impact

Når vi arbejder med collective impact, kan vi løse komplekse problemstillinger

Enkle problemer

Komplicerede problemer

Komplekse problemer

Når man vil løse enkle problemstillinger, er det vigtige at finde den rigtige ”opskrift.” Og når den er fundet, vil man i fremtiden kunne få næsten samme resultat hver gang.

En lignende grad af forudsigelighed gælder ved mere komplicerede opgaver som f.eks. at bygge en metro. Kompleksiteten er større med mange inter­ essenter, men opgaven kan overskues og afgrænses. Her er de rigtige procedurer afgørende samt en høj ekspertise og vidensopbygning. Erfaring opbygges over tid for at opnå det rette resultat, og erfaringer gør, at man kan gentage proceduren med forventning om succes.

Anderledes er det med meget komplekse problemstillinger, hvor der ikke som udgangspunkt er en fælles agenda og et klart mål. Her har inter­ essenterne meget forskellige syn på problemstillingen og er ofte uenige om definitioner og målemetoder. Her er der ingen ”rigtig” opskrift eller manual, som virker i hver situation. Det hjælper at have erfaringer fra lignende udfordringer, men de er ingen garanti for succes. Hver situation er unik og kræver en løbende evaluering og projektudvikling i samarbejde med alle relevante aktører og interessenter.

Eksempel: at bygge et typehus

Eksempel: at bygge en metro

Eksempel: at skabe en positiv fremtid for yderområderne

42

Følgende er vigtigt for at få succes med collective impact

Der findes ingen opskrift på, hvordan man løser komplekse problemer. Hvert problem er unikt og har sine interes­ senter, faktorer og hensyn.

Ambitionen i Realdanias nye strategi om at arbejde problemdrevet og der­ med bidrage til løsning af store sam­ fundsudfordringer inden for det byg­ gede miljø skærper kravet til brede samarbejder. Problemstillinger som

1

Fælles agenda

2

Fælles målemetoder

3

Gensidigt forpligtende aktiviteter

4

Hyppig og åben kommunikation

5

Supportorganisation

Alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de vil skabe. Og derudover også en fælles forståelse for, hvad der er problemet samt koordinering af metoder til at løse det.

f.eks. det at skabe en positiv fremtid for yderområderne er nemlig så kom­ plekse, at man skal angribe dem fra mange forskellige vinkler og i samar­ bejder med mange aktører på tværs af det offentlige, erhvervslivet og civil­ samfundet.

Inden for den internationale filantropi kaldes denne tilgang til at løse proble­

Der skal være fælles dataindsamling og monitorering på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed.

mer på for collective impact – eller på dansk: kollektiv effekt.

Det handler grundlæggende om at løse problemer i fællesskab. Kollektiv effekt er det, der kan opstå, når aktører fra flere sektorer går sammen i tætte, gen­ sidigt forpligtende samarbejder om at løse samme problem. Alene det at skabe en fælles agenda, hvor alle arbej­

Selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være koordinerede gennem en fælles handlingsplan.

der mod det samme mål, er en stor ud­ fordring, når det handler om komplekse problemer. Men lykkes det, har man til gengæld muligheden for at løse opga­ ver på en måde, som slår rod på mange niveauer i samfundet på én gang.

Det er samarbejder, hvor man ofte på forhånd ikke kan forudsige, hvad der er

Der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og gensidig motivation.

løsningen, eller hvordan man når frem til den. Potentialet til at skabe store, positive effekter er dog så meget desto større, og samtidig giver det resultater, som den enkelte aktør aldrig ville kunne opnå ved egen indsats.

For at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organisation med ansatte, der besidder de nødvendige kompetencer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordinere de forskellige medvirkende aktører.

43

Hr. og fru Jensen bør inviteres indenfor i byudviklingens maskinrum, når nye bydele skal skabes. Det kræver mod, lydhørhed, fleksibilitet og åbenhed hos byplanlæggerne.

Til gengæld kommer ildsjæle og andre borgere med engagement og en positiv indstilling – det viser blandt andet erfaringerne fra partnerskabsprojektet Køge Kyst.

Af lene frøslev, journalist

Fællesskab om byudvikling En ny bydel skal vokse op i en mel­

tagere. Til gengæld får man engage­

“Gerne lidt underholdende, hygge­

lemstor provinsby. Dén udvikling har

ment, følelsen af ejerskab, liv og

lige og attraktive. Noget, man kan

naboerne, byens ildsjæle, forret­

aktivitet, allerede inden første spade­

koble sig på og koble sig af igen.

ningsfolk og almindeligt interesse­

stik er taget.

Man skal hele tiden stille sig spørgs­

rede fra nær og fjern deres meninger

målet: Er der nogen, vi ikke har

om. Og tak for det, burde det altid

“Man skal turde at invitere indenfor i

lyde. For deltagelse, dialog og enga­

en tidlig fase af projektet, mens der

gement er netop, hvad der skal til for

stadig er bevægelsesmuligheder. For

Dialog er fremtiden

at skabe en kreativ og velfungerende

at få dialogen i gang må man lytte

Jes Møller erkender, at det er en ud­

byudvikling.

og ikke møde op med svar på alting.

fordring at fastholde interessen for

Det handler om relationer og lydhør­

et stort udviklingsprojekt over

Den erfaring har man i partnerskabet

hed i en lang proces – og om, at der

mange år. I Køge Kyst har man ansat

Køge Kyst, som de seneste fem år

er beslutninger, der ikke skal tages

en konsulent for at holde fast i det

har stået for udviklingen af et nyt by­

for tidligt,” siger Jes Møller.

netværk af brugere, borgere og inte­

område på den gamle industrihavn

fat i?”

ressenter, der har vist interesse for

Midlertidige aktiviteter indgår i en læreproces

dialogen. Konsulenten hjælper med

med den eksisterende bymidte. Og ifølge Jes Møller, der er projektdirek­

Hvis dialogen skal opleves som reel,

på området ved at understøtte initia­

tør i Køge Kyst, er inddragelsen af

så skal deltagerne i praksis mærke,

tiver og inspirere – eller ved rent

alle interessenter en grundlæggende

at de er med til at bygge den nye by.

praktisk at stille faciliteter til rådig­

præmis for, at den type projekter bli­

Det betyder, at der skal være plads

hed, binde sammen og koordinere

ver rigtigt vellykkede.

og rummelighed i udviklingsplanen

på tværs. Det er en strategi, der har

til at inddrage erfaringer, som høstes

vist sig at skabe en meget positiv

“Vi skal have dialog og deltagelse,

undervejs. Eksempelvis fra aktivite­

stemning om projektet.

fordi vi tilrettelægger rammerne for

ter i midlertidige byrum, som opstår,

borgernes hverdag, deres liv, deres

mens den kommende bydel endnu

Jes Møller er sikker på, at dialog og

arbejde og forretningsmuligheder.

er i projektfasen.

deltagelse vil blive mere almindeligt

og stationsområdet i tæt samklang

Derfor skal vi kende deres synspunk­

at fremme brugerdrevne aktiviteter

i fremtidens byudvikling. Ikke mindst

ter, ønsker og drømme. Det giver en

“Når man har nogle midlertidige ak­

i de partnerskabsprojekter, som flere

mere kvalificeret byudvikling,” siger

tiviteter, så er der en læreproces,

og flere kommuner indgår i.

Jes Møller.

hvor man over længere tid finder ud af, hvad der er interesse for. Det kan

“Jeg tror, tingene bevæger sig i den

Dialog fra starten

man af gode grunde ikke vide på

retning. Men det er en omstillings­

Køge Kyst er et partnerskab mellem

forhånd,” påpeger Jes Møller.

proces, og det er karakteristisk, at hvor det virker rigtig godt, er det

Køge Kommune og Realdanias dat­ terselskab Realdania By. Her har dia­

Han lægger vægt på, at der både

ofte i et partnerskab, hvor en kom­

log og aktiv deltagelse fra begyndel­

skal være noget for ildsjælene og for

mune går sammen med f.eks. et bo­

sen været en bevidst strategi for

de mange mennesker, der gerne vil

ligselskab, et universitet eller private

byudviklingsprojektet. Det kræver

deltage på et mere overkommeligt

aktører. Partnerskabsmodeller er

mod, lydhørhed og fleksibilitet hos

niveau. Derfor bør der åbnes nogle

meget befordrende for nytænkning,”

byplanlæggere og beslutnings­

let tilgængelige kanaler for dialog.

konkluderer Jes Møller.

44

Realdania By – et helejet Realdaniaselskab Realdania By arbejder med at virkeliggøre Realdanias mission om livskvalitet i det byggede miljø, når det handler om byudvikling. Midlet er investeringer i arealer til byudvikling med et filantropisk formål – i partnerskab med kommuner.

Realdania By er gået ind i partnerskabsprojekterne Køge Kyst og FredericiaC for at vise, hvordan man kan omdanne tidligere havne- og industriområder til moderne, attraktive bydele.

I Ringkøbing K vil man vise, hvordan man kan skabe respektfuld byudvikling i et naturskønt område; og i NærHeden i HøjeTaastrup Kommune hvordan man kan løfte forstaden med dens mange udfordringer.

Jes Møller, projektdirektør i byudviklingsprojektet Køge Kyst.

Realdania By opsamler og formidler viden som inspiration til kommuner og andre professionelle.

Læs mere på www.realdaniaby.dk

45

DOBBE LTI n terv i ew TRYGFONDENS GURLI MARTINUSSEN OG REALDAN I AS J ESPER NYGÅRD

Borgerne, foreningerne, fondene, staten – hver for sig opnår vi næppe de helt store resultater, men sammen kan vi gøre store forskelle til gavn for hele samfundet. Det mener topcheferne i Realdania og TrygFonden, som slår til lyd for, at vi løfter i fælles flok på tværs af sektorerne.

Samarbejde skaber stolthed Hvad kan vi bidrage med til sam­

”Nu er det blevet mere legitimt for

fundet?

foreninger og fonde at påtage sig ansvar for at løse problemer, og vi

Sådan spørger de administrerende

vil gerne være mere synlige og spil­

direktører for to af Danmarks for­

bare,” siger Jesper Nygård med en

eningsdrevne fonde. Gurli Martinus­

metafor fra fodboldens verden.

Af Klaus Rothstein, journalist

sen fra TrygFonden og Jesper Ny­ gård fra Realdania ønsker begge at

Gurli Martinussen er ganske enig,

tage mere ansvar og finde nye løs­

og hun understreger, at filantropi­

ninger i fællesskab med både andre

ske fonde med basis i et forenings­

private aktører og det offentlige. Ti­

demokrati skal gennemtænke deres

den er inde til øget samarbejde.

rolle og position.

”Hvis man for tyve år siden opda­

”Vi skal overveje, hvilken grad af

tropi. Det handler om, at vi sammen

gede et samfundsproblem og skulle

ansvar vi ønsker at tage. Vil vi føre

kan skabe resultater, som ingen kan

finde ud af, hvem der havde ansvar

an? Vil vi stå for udvikling? Eller vil

opnå alene. Vi skal være fødsels­

for at løse det, ville man lege 'Den

vi blot være deltagere under andres

hjælpere uden at overtage opgaver

som flaskehalsen peger på', og den

ledelse? Vi skal altid huske, at vi

fra det offentlige.”

ville altid pege på det offentlige.

ikke kun sender en check, men

Men sådan er det ikke mere.”

også kommer med vigtig viden og

Som et eksempel nævner han de

erfaring, og vi skal altid sigte på at

problemer, som klimaforandrin­

Det er godt, mener Jesper Nygård:

skabe resultater i samarbejder, som

gerne skaber:

”Hvis man fortsatte på den måde,

kan drives videre af andre. Det har

ville der opstå et stykke med bart,”

vi i TrygFonden f.eks. gjort med

”Den enkelte borger kan ikke løse

som han siger. Det 'bare stykke' er

akutlægehelikopteren, som vi var

det alene. Erhvervslivet kan ikke

et område, som ingen ville tage an­

med til at oprette, og som nu drives

løse det alene. Fondene kan

svar for at dække. ”Og her kommer

af det offentlige.”

ikke løse det alene. Staten kan ikke

Jesper Nygård bakker sin kollega op: ”Jeg kalder det problemdrevet filan­

de frivillige og foreningerne i den

løse det alene. Men hvis vi arbejder

tredje samfundssektor ind i billedet.”

sammen, kan vi måske komme en

46

lille mikromy videre – eller måske

ensomme døende og et projekt,

Nygård – der minder om, at selv de

endda et nøk mere end en

hvor hundeejere besøger plejehjem,

største fondes formuer kun er drå­

mikro­my!”

så de demente ældre kan klappe og

ber i havet i sammenligning med

tale med hundene,” siger hun.

statens budget:

samarbejdet mellem de offentlige

Gurli Martinussen siger, at både

”Jo, vi er betydningsfulde, men vo­

og de uddelende fonde? Gurli Mar­

myndigheder, private aktører og fi­

res pengebeholdning svarer altså

tinussen mener, at pilen peger på

lantropiske fonde og foreninger i

kun til det offentliges forbrug i min­

et øget krav om åbenhed, både fra

dag er stolte over at stå side om

dre end to uger,” siger han. Og så

offentligheden, fondene og forenin­

side, når et projekt skal realiseres.

peger han på den Pippi Lang­

gerne selv, og hun mener, at det er

Det samme mener Realdanias ad­

strømpe-kludedukke, der hænger

helt naturligt i en tid, hvor så

ministrerende direktør, der også

bag direktørskrivebordet og minder

mange hjælper på det frivillige plan:

tror meget på samarbejder og part­

ham om noget vigtigt:

Men hvad skal der til for at styrke

nerskaber, både med andre private ”I TrygFonden har vi partnerskaber

og med det offentlige:

”Pippi sagde, at den, der er stor og stærk, skal opføre sig ordentligt, og

med 17 organisationer, der øger trygheden i samfundet, og på det

”Vi har 664 projekter i gang for ti­

det synes jeg, at vi skal huske, når

helt nære plan støtter vi f.eks. et

den, og rigtig mange af dem er

vi vælger, hvordan vi vil bruge vores

korps af vågekoner, der sidder hos

partnerskabsaftaler,” siger Jesper

midler.”

47

Ribe Domkirkeplads – del af initiativet ”Levende byrum” Hvad?

Danmarks ældste købstad har fået sin domkirkeplads tilbage i ny form som en værdig og stilfuld ramme om Ribe Domkirke.

Hvorfor?

Gadenettet omkring Ribe Domkirke i Ribes bymidte er stort set uændret siden middelalderen, og mange af byens historiske huse og anlæg er fint bevaret. Selve domkirkepladsen har derimod lidt under bilernes indtog. Efterhånden som byen voksede op omkring kirken, og pladsen primært blev brugt til parkering, var den nærmest ”sunket” i jorden. Men nu er domkirkepladsen omskabt til et aktivt byrum, der kan matche og spille sammen med domkirken til glæde og gavn for byens borgere og turister.

HvEM? Ribe Domkirkeplads er udført i et partnerskab mellem Realdania, Esbjerg Kommune og Ribe Sogns Menighedsråd.

Læs mere: www.realdania.dk

48

OM Realdania Principper og arbejdsform Realdania er en lærende organisation, og vi arbejder systematisk med at evaluere vores filantropiske arbejde. Vi arbejder især med, hvordan vi kan systematisere læringsprocesser og viden om, hvilke indsatser der virker, og hvilke der kan forbedres.

Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver filantropisk virksomhed på basis af sin investeringsvirksomhed. Foreningen er reguleret i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Formål Vores formål er: • at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark – samt i særlige tilfælde i udlandet, • at erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø, • at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø, • at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet, og • at drive investeringsvirksomhed.

Den viden og de erfaringer, vi opbygger i Realdania, gør vi tilgængelig for alle interesserede. Ligesom vi målrettet arbejder for, at relevante parter og interessenter løbende bliver involveret i vores filantropiske arbejde.

Gennem kommercielle investeringer, baseret på en investeringsstrategi, er vores mål at maksimere grundlaget for de filantropiske aktiviteter. Vi tager i de kommercielle investeringer en kalkuleret risiko og benytter aktiv forvaltning for at opnå et højere afkast. De kommercielle investeringer har en lang tidshorisont.

Mission Det er Realdanias mission at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.

Med det juridiske afsæt som en forening bygger Realdania sit medlemsdemokrati på, at de mange aktive medlemmer, som møder op på valgmøderne, har den direkte indflydelse, når de udnytter deres stemmeret.

Vores filantropiske arbejdsfelt er det byggede miljø, forstået som byen, byggeriet og bygningsarven. Vi har i 2013, gennem vedtagelsen af en ny filantropisk strategi, sat yderligere fokus på at arbejde problemdrevet med filantropi. Det er således vores ambition, i et samarbejde med andre, at fungere som forandringsagent – som katalysator – for løsning af nogle af de samfundsmæssige problemstillinger inden for det byggede miljø.

Vi opererer med følgende grundlæggende principper, der definerer Realdanias virksomhed, og er ledetråde for ledelse og medarbejdere: Realdania vil udvikle og forandre: • gennem partnerskaber og netværk • baseret på dialog og viden • gennem opsøgende og proaktiv indsats • baseret på åbenhed og transparens

Med den problemdrevne tænkning sætter vi også yderligere fokus på betydningen af at arbejde i netværk og partnerskaber for dermed at mobilisere en bredere opbakning, der kan skabe mere værdi, end vi vil være i stand til på egen hånd. Samarbejdet i forhold til større samfundsmæssige problemstillinger organiseres efter principperne i ”collective impact”, hvilket indebærer et længerevarende samarbejde, på en neutral, uafhængig platform, mellem hovedaktørerne inden for en specifik problemstilling, som for eksempel klimatilpasning af vores byer. Samarbejdet vil typisk omfatte relevante aktører inden for den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet.

Hvor kommer pengene fra?

Realdanias formue er oprindeligt penge, som gennem 150 år er blevet forvaltet af danske realkreditforeninger.

Realdania blev født i år 2000, da Foreningen Realdanmark, solgte realkredit- og bank­aktiviteterne til Danske Bank.

Før salget udgjorde egenkapitalen 10,5 mia. kr., som ifølge realkreditloven ikke kunne tilbagebetales til medlemmerne.

Og derfor blev det besluttet at oprette Realdania med det formål at støtte almennyttige formål inden for det byggede miljø – på den måde sikrede man, at også fremtidens generationer får gavn af pengene.

Ud over den problemdrevne tilgang arbejder vi fortsat med klassisk og strategisk filantropi, hvilket betyder, at vi også fortsat støtter projekter baseret på relevante ansøgninger, ligesom vi fortsat, i samarbejde med ansøgere, vil have fokus på at kvalificere projekter.

Realdania arbejder aktivt på det filantropiske område med social ansvarlighed og samfundsbevidsthed og har tilsluttet sig FNs Global Compact principper for filantropiske uddelinger (PSI – Principles for Social Investment) som en Civil Society Organization.

49

Filantropiske nøgletal

Samlet filantropisk aKtivitet 2013: 903 mio. kr.

Resultat af filantropiske investeringer i dattervirksomhederne = 18 mio. kr.

Filantropiske bevillinger = 849 mio. kr Driftsudgifter = 36 mio. kr.

Filantropiske uddelinger = 849 mio. kr Resultat af filantropiske investeringer i dattervirksomhederne = 18 mio. kr.

Driftsudgifter = 36 mio. kr.

Realdanias andel Øvrige projektejeres andel

Skalering pr. 31/12 2013 Når vi støtter et projekt, skaber det ofte ringe i vandet i form af yderligere støtte fra andre fonde og institutioner. Med begrebet skalering beskriver vi den samlede filantropiske porteføljeværdi i forhold til Realdanias andel.

I 2013 var skaleringen på 1,83. Det vil sige, at man for at se den virkelige samfundsøkonomiske værdi af vores bevillinger i 2013 skal gange med 1,83.

2,00 1,95 1,90 1,85 1,80 1,75 1,70 1,65 2009

2010

8% 7% 6% 5%

6,1 % (10 års gennemsnit pr. 2013) 50 5,8 % (5 års gennemsnit pr. 2013)

2011

2012

2013

Den samlede filantropiske projektfortefølje pr. 31/12-2013 = 20.048 mio. kr.

Filantropiske uddelinger = 849 mio. kr Realdanias andel Resultat af filantropiske investeringer Realdanias andel er knap i dattervirksomhederne = 18 mio. kr. 55 % = 10.980 mio. kr.

Driftsudgifter = 36 mio. kr.

Den samlede værdi af de projekter, vi var involveret i pr. 31/12-2013, var på 20.048 mio. kr.

Heraf har vi bidraget med over halvdelen af projekternes økonomi.

45 %

55 % Realdanias andel Øvrige projektejeres andel

Øvrige projektejere De øvrige projektejeres andel er godt 45 % = 9.068 mio. kr.

2,00 1,95 1,90

Bevillingsandel / Gennemsnitlig egenkapitel 2009-20131,85 1,80

Bevillingsandelen beregnes1,75 ud fra, hvor mange penge vi bevilliger i forhold 1,70 til vores egenkapital.

I 2013 var bevillingsandelen1,65 på 4,8 % 2009

2010

2011

2012

2013

8% 7% 6,1 % (10 års gennemsnit pr. 2013) 6% 5%

5,8 % (5 års gennemsnit pr. 2013) % af egenkapitalen

4% 3% 2% 1% 0% 2009

2010

2011

51

2012

2013

Investering

Hovedtal

Afkast i 2013, mio. kr.

3.194

Afkast i %

Værdi pr. 31/12-2013, mio. kr.

16,3

20.144 Investeringsfilosofien Ud over målsætningen om en lang levetid på 25 år eller mere, drejer det sig om følgende principper:

Målsætning for investeringsstrategien • At maksimere grundlaget for de filantropiske aktiviteter, hvilket understreger samhørigheden mellem Realdanias filantropiske virksomhed og investeringsvirksomheden.

• At sikre en lang levetid på 25 år eller mere.

• At imødekomme risikoen for at underperforme på lang sigt.

• At balancere afkast og risiko på mellemlang sigt.

• Realdania tager en kalkuleret risiko for at opnå en højere filantropisk aktivitet.

• Allokering af aktiver er den væsentligste bidragsyder til at sikre afkastet.

• Udvælgelse af og fordeling på forskellige aktivklasser er afgørende for resultatet af investeringsvirksomheden.

• Langsigtet forventer vi, at aktier og andre aktielignende aktiver giver et højere afkast end obligationer, men disse aktiver har også en højere risiko.

Investeringsunivers Investeringsuniverset omfatter samtlige mulige investerbare aktiver, der vil blive udnyttet i takt med, at de findes attraktive og administrerbare.

Den strategiske aktivallokering forventes at give det højeste risikojusterede afkast over et helt konjunkturforløb, mens aktivallokering styres inden for de strategiske rammer og forholder sig til ændringer i konjunkturen. Det forventede afkast afhænger i høj grad af, hvor man befinder sig i det samfundsøkonomiske stadie. Realdania tror på en dynamisk taktisk aktivallokering, som kan variere omkring den strategiske aktivallokering. Derfor bruger Realdania taktisk allokering til at tilpasse sine investeringer, når konjunkturerne ændrer sig og markederne udvikler sig.

Investeringsvirksomheden Realdanias investeringsvirksomhed, der har fokus på at maksimere grundlaget for de filantropiske aktiviteter, består af følgende overordnede elementer: • Strategisk allokering af aktiver • Taktisk allokering af aktiver • Operativ allokering af aktiver, herunder valg af aktive mandater og porteføljemanagers valg af værdipapirer De tre punkter udgør en enhed, der er afgørende for at finansiere Realdanias nuværende og fremtidige filantropiske aktiviteter.

52

Værdi, fordeling og afkast af investeringsaktivernes porteføljer er sammensat således:

Aktivklasser

Beholdningens værdi pr. 31/12-2013 mio. kr.

Fordeling Afkast 2013 % mio. kr.

Renteprodukter Obligationer Investment Grade Obligationer Non-Investment Grade Fast Ejendom Aktier Børsnoterede aktier Private Equity Alternative produkter

3.109 1.111 1.998 2.071 14.508 13.045 1.463 456

15,4 5,5 9,9 10,3 72,0 64,8 7,2 2,3

168 29 139 18 2.960 2.667 293 48

Investeringer i alt

20.144

100,0

3.194

FORDELING AF INVESTERINGSAKTIVER PÅ AKTIVKLASSER I %

Afkast 2013 %

Afkast 2012 Afkast 2012 mio. kr. %

3,4 627 1,1 222 7,0 405 0,8 42 24,6 2.595 24,7 2.568 23,8 27 11,8 -2 16,3

10,7 6,0 21,7 2,1 23,8 26,5 2,4 -1,0

3.262

17,2

2013

2012

Antal porteføljer pr. 31/12-2013

Obligationer Investment Grade 5,5% Obligationer Non-Investment Grade 9,9% Fast ejendom 10,3% Børsnoterede aktier 64,8% Private Equity 7,2% Alternative produkter 2,3%

Renteprodukter Fast ejendom Børsnoterede aktier Private Equity porteføljer Alternative produkter

5 8 11 11 18 14 30 23 6 4

I alt

70

60

Udvikling i investeringsaktiverne 2009 til 2013 Fra primo 2009 til ultimo 2013 er investeringsaktiverne steget fra 15,0 mia. kr. til 20,1 mia. kr.

Til finansiering af uddelinger, filantropiske investeringer, omkostninger og skat er investeringsaktiverne i perioden blevet reduceret med 6,3 mia. kr. Det samlede afkast i denne 5 års periode er på 11,5 mia. kr.

2013

2012

2011

2010

2009

Samlet afkast mio. kr.

Investeringsaktiver ultimo, mio. kr.

3.194 20.144

3.262 22.183

-5.141 19.355

3.645 23.361

6.578 20.222

Afkast i %

16,3%

17,2%

-21,3%

18,2%

45,5%

53

Medlemsdemokratiet Realdania er en forening med medlemsdemokrati, og godt 155.000 danskere er medlem.

gennem det byggede miljø. Medlemmerne er opdelt i 10 geografiske og 6 faglige valggrupper.

Valgene til repræsentantskabet er et vigtigt omdrejningspunkt for vores kontakt med medlemmerne. Hvert år inviterer vi således til valgmøder rundt om i landet, hvor medlemmerne af foreningen vælger, hvem der skal sidde i repræsentantskabet.

Repræsentantskabet Repræsentantskabet består af 109 medlemmer, der vælges på valgmøderne på baggrund af deres viden om og engagement i, hvordan man skaber livskvalitet gennem det byggede miljø. Repræsentantskabsmedlemmerne vælges for en periode på 4 år. Det er repræsentantskabet, der er Realdania øverste myndighed, og det er dem, der vælger bestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at repræsentantskabet har en bred sammensætning, der også repræsenterer det netværk og den faglige og ledelsesmæssige viden, Realdania har brug for, for at kunne drive foreningen bedst muligt.

At vi er en medlemsbaseret organisation, giver os et særligt ansvar, men også et stærkt fundament. Medlemmerne vælger repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen, som så derefter ansætter direktionen – og på den måde står Realdanias ledelse i sidste ende til ansvar over for medlemmerne. Det giver også vores filantropiske aktiviteter både folkelig og faglig forankring.

For de medlemmer, der gerne vil følge ekstra med i Realdanias aktiviteter, er der mulighed for at tilmelde sig det, vi kalder Mit Realdania på www.mitrealdania.dk. Medlemmerne af Mit Realdania modtager 10 årlige nyhedsbreve med aktuelle nyheder samt invitationer til en lang række medlemsarrangementer.

Medlemmerne For at blive medlem af Realdania skal man eje fast ejendom i Danmark. Det koster ikke noget at blive medlem, og det giver mulighed for at blive en aktiv del af vores mission om at skabe livskvalitet

Bestyrelsen Bestyrelsen består af 11 medlemmer, der hver vælges for en 4-årig periode. Bestyrelsen ansætter direktionen, godkender foreningens strategier og holdes i det hele taget løbende orienteret om foreningens aktiviteter. Derved varetager bestyrelsen den overordnede ledelse af Realdania.

Direktionen Direktionen består af en administrerende direktør og en direktør, der i fællesskab har ansvaret for den daglige ledelse af Realdania.

Medlemmer

Repræsentatskabet og bestyrelsen Du kan se en oversigt og præsentation af medlemmerne af repræsentantskabet og bestyrelsen på www.realdania.dk

Medlemmer

valggrupper

repræsentantskab

ledelse

Vil du være medlem?

Download en indmeldelsesblanket på www.realdania.dk/Medlemmer/Blivmedlem

bestyrelse

direktion

54

DE GEOGRAFISKE VALGGRUPPER Valgområde 8 Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg.

Valgområde 7 Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Thisted, Viborg.

Valgområde 6 Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus.

Valgområde 5 Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding, Vejle.

Valgområde 9 Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal.

Valgområde 1 Dragør, Frederiksberg, København, Tårnby Valgområde 10 Albertslund, Bornholm, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Lejre, Roskilde, Rødovre, Solrød, Vallensbæk.

Valgområde 4 Billund, Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa.

Valgområde 2 Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg.

Valgområde 3 Assens, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø.

De faglige valgrupper

Valggruppen for Private Boliger: Private andelsbolig­foreninger og ejere af private udlejningsejendomme

Valggruppen for Byudvikling: Kommuner Valggruppen for Almene Boliger: Almene boligorganisationer

Valggruppen for Ejerboliger: Ejere af ejerboliger, herunder ejerlejligheder

Valggruppen for Landbrug: Ejere af landbrugsejendomme

Valggruppen for Erhverv: Ejere af erhvervsejendomme

55

Fotokreditering Forsiden Indersiden Side 2-3 Side 4.1 Side 4.2 Side 4.3 Side 5.1 Side 5.2 Side 5.3 Side 5.4 Side 6-7 Side 8-9 vø Side 8-9 mø Side 8-9 hø Side 8-9 vn Side 8-9 mn Side 8-9 hn Side 11 Side 12 Side 14-15 Side 16-17 Side 18-19 Side 22 Side 27, 29, 31, 33 og 35 Side 36-37 Side 38-39 Side 40-41 Side 44-45

Side 46-47 Side 48

Redaktion

Design og Illustration Tryk

Jørgen Jørgensen Realdania By Leif Tuxen Steffen Stamp Hélène Mogensen de Monléon Jørgen Jørgensen Tina Enghoff Leif Tuxen Corbis/All Over Press Anne Prytz Schaldemose Leif Tuxen Bjarke Ørsted/Lior Z Leif Tuxen Leif Tuxen Claus Bjørn Larsen Realdania Leif Tuxen Realdania Byg Stig Stasig Leif Tuxen Leif Tuxen Leif Tuxen Leif Tuxen Leif Tuxen Leif Tuxen Leif Tuxen Thorsten Iversen Martin Haakan/CoverGanda.dk (baggrundsbillede) Jens Wollesen (portræt) Claus Bjørn Larsen (øvrige) Leif Tuxen Steffen Stamp

Jacob Møller Overgaard, Lisbeth Reinwaldt og Birgitte Boesen, Realdania Kommunikation Bysted A/S PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s

56

Organisation

ReAlDAnIA

konCeRnen

finn Bartholdy Vicedirektør

fORENING

Vacant Investeringschef

INvESTERING

Hans Peter Svendler Direktør

fILaNTROPI

Helejet datterselskab

Hans Peter Svendler Direktør

Jesper Nygård Administrerende direktør

DIREKTION

Carsten With Thygesen Næstformand

Michael Brockenhuus-Schack Formand

BESTYRELSE

Helejet datterselskab

REaLDaNIa BYG a/S (med dattervirksomheder)

REaLDaNIa BY a/S (med dattervirksomheder)

Lars Holm-Pedersen Souschef

Helejet datterselskab

BOLIUS BOLIGEJERNES vIDENCENTER a/S

REaLDaNIa

Henrik Stage CFO

ØKONOMI OG SERvICE

YDEROMRÅDERNES POTENTIaLER

MEDLEMSTEaM

Ulrik Kampmann

UDvIKLINGSTEaM

Stig Jørgensen

GOvERNaNCETEaM

astrid Bruus Thomsen

BYER fOR MENNESKER

Christian andersen

DEN LEvENDE BYGNINGSaRv

Lennie Clausen

INNOvaTION I BYGGERIET

Karen Skou

Per Schulze

Birgitte Boesen

Mette Lindberg

RUM fOR aLLE

PRESSETEaM

Dorte Bülow

PROGRAMMER

Carsten Kjær Sørensen

Maria Bebe

fORMIDLINGSTEaM

PROGRaMSEKRETaRIaT

SEKRETaRIaT

Vacant

RISIKOTEaM

Vacant

HR-TEaM

Thomas Wittrock

IT-TEaM

Henrik Stage

SERvICETEaM

Henrik Stage

ØKONOMITEaM

Der er så meget, vi gerne vil fortælle!

[ MIT REALDANIA ] få MERE uD Af DIT MEDLEMskAb

Tilmeld dig [Mit Realdania] og kom tættere på det, der interesserer dig.

Mit Realdania er vores medlems-nyhedsbrev, der giver dig historierne om de projekter, der interesserer dig mest.

Du får nyhederne direkte i din mailboks og kan vælge mellem ni forskellige temaer.

Gå ind på www.mitrealdania.dk Du skal bruge dit medlemsnummer til Realdania og dit postnummer for at tilmelde dig.

11335_RD_Brochure_MASTER.indd 1

11/09/13 10.15

Gå på opdagelse i det byggede miljø med din smartphone Vi har samlet en masse af de projekter fra hele Danmark, som vi har støttet, i en app. Download den gratis Realdania App til din smartphone eller tablet.

Den er tilgængelig til både Iphone, Ipad og Android smartphones.

Jarmers Plads 2 1551 København V Tlf. 70 11 66 66 www.realdania.dk