18
ØKOSYSTEMANALYSE AF DESIGNOMRÅDET I SYDDANMARK
LEGO er den virksomhed i Danmark, der aftager flest designuddannede, med flere hundrede designere ansat. Men andre store virksomheder som Danfoss, Linak, og Kompan, samt mange SMV’er også ansætter designere. Der er således designanvendte virksomheder, der ikke traditionelt er kategoriseret som den professionelle designsektor. Hvilket flere af vores interviewpersoner argumenterer af for, at de burde være. Foruden virksomheder fra det private erhvervsliv består økosystemet af nogle markante videns- og uddannelsesinstitutioner, en række offentlige aktører, der understøtter systemet - herunder med kapitalog en række andre aktører. Se Bilag A, for en dybdegående beskrivelse. Hver for sig ville de syv arketyper have svært ved at fortsat eksistere og udbygge deres position, og det særlige ved det syddanske økosystem er da også netop relationerne imellem dem. Nedenfor trækker vi derfor de særlige karakteristika for det samlede system frem.
2.2 ET SAMMENHÆNGENDE ØKOSYSTEM Fra vores interviews bliver det igen og igen fremhævet som en særlig styrke, at der er stor villighed til at samarbejde på tværs af økosystemet. For at dykke nærmere ned i dette, har vi gennemført en netværksanalyse, hvor vi opgør, hvilke samarbejdskonstellationer, der er flest af. Resultaterne heraf fremgår af nedenstående figur, hvor styrken i samarbejdet reflekteres i en gradvis mørkere farve. Figur 3: Samarbejdsrelationer i det syddanske økosystem, opdelt på arketyper Professionel designsektor
Klynge og netwærkorganisationer Designbrugere (privat)
Uddannelsesinstitutioner Kapital
Designbrugere (offentig)
Support og inkubatormiljøer
Figuren bekræfter, at der overordnet set eksisterer netværk mellem alle arketyper. Netværket er ikke centreret specifikt omkring en enkelt aktør, men bevæger sig mellem alle syv arketyper. Dog fremstår klynge- og netværksorganisationerne og uddannelsesinstitutionerne som et knudepunkt i økosystemet, hvorfra der udgår relationer til de andre aktører, og hvor flere af relationerne er stærke eller vigtige for aktørerne at fremhæve. NETVÆRKSANALYSE: SÅDAN HAR VI GJORT Netværksanalysen baserer sig på kvalitative data om de primære samarbejdsrelationer fra de 40 interviews, samt på viden om aktørernes samarbejder og snitflader fra kortlægningen. Dermed dækker netværksanalysen ikke samtlige samarbejder, der eksisterer mellem de syv arketyper, men giver en indikation af, hvor og mellem hvem, de primære relationer er. I interviewene har vi bedt aktørerne om at angive deres primære samarbejdspartnere inden for økosystemet. De mørkt optegnede streger i figuren indikerer de relationer, hvor flest interviewpersoner har angivet et samarbejde, og siger således noget om styrken af samarbejdet. Vi har ikke inkluderet policy og regulering som en arketype i figuren, da det ikke nødvendigvis er en aktørgruppe, som de øvrige designaktører anser som egentlige “samarbejdspartnere”. Flere interviewpersoner peger dog på, at det er særligt kendetegnende ved det syddanske og danske designøkosystem, at der er en forståelse for design og villighed på policy niveau, da de både anvender design og stiller finansiering til rådighed og således investerer i design. Andre interviewpersoner peger på, at der fortsat er en opgave i at få designbegrebet og potentialerne gjort mere konkrete for de private kapitalfonde. Med udgangspunkt i netværksanalysen og suppleret af vores interviewundersøgelse, gennemgår vi nedenfor de vigtigste relationer i designøkosystemet, summeret op i nedenstående karakteristika.
