Økosystemanalyse af designområdet i Syddanmark

Page 36

36

ØKOSYSTEMANALYSE AF DESIGNOMRÅDET I SYDDANMARK

Potentiale: Behov + styrke 12

I forlængelse heraf, er indsatser inden for turismeområdet ligeledes et virkemiddel, hvor også design har et potentiale til at bidrage. Bl.a. inden for grøn og bæredygtig turisme og koble til kompetencerne på SDU i turisme og fritidsmanagement, som udbyder en kandidat inden for turisme. Kombineret med Designskolen Koldings erfaring i at anvende designmetoder til at få udkantsområder til at blomstre, kan det syddanske designsystem derfor med fordel gå sammen i projekter og indsatser til at øge attraktiviteten.

Potentiale: Behov + styrke 13

DESIGN MOBILITET UDEN FOR DE STORE BYER Affolkning af områder i Syddanmark uden for de store byer, giver et tyndt grundlag for at opretholde en udbygget kollektiv trafik, hvilket igen forstærker fraflytningen, og kan gøre det sværere at omstille til grøn mobilitet. Attraktivitet uden for de store byer handler derfor i høj grad også om mobilitet, ikke kun en miljø- og klimamæssig bæredygtig mobilitet, men også mobilitet, der understøtter social bæredygtighed, hvor borgere har lige muligheder og adgang til f.eks. at få et arbejde, tage en uddannelse og få adgang til kulturelle aktiviteter. I Region Syddanmark investeres allerede meget i nye mobilitetsformer inden for rammerne af Regionens mobilitetsstrategi, samt potentielt også i regi af uddannelsesområdet. Vores interviewpersoner finder, at design og designere kan bidrage til at skabe løsninger og ændret adfærd over i nye mobilitetsformer, der fungerer i landsbyer og samtidig udnytte den megen viden, der er indsamlet i de største byer i Danmark omkring urban mobility.

3.4 AUTOMATION OG DIGITALISERING Digitalisering er endnu et område, som er i stor udvikling, og som har betydning for både virksomheders forretningsmuligheder og måden, vi kommunikerer og interagerer med vores omverden på. Ifølge Erhvervsministeriets strategi for Danmarks Digitale Vækst, kræver et fuldt udbytte af den digitale omstilling, at danske virksomheder har gode rammer til at udnytte nye teknologier, og at alle danskere har kompetencer til at begå sig i en digital fremtid22. Digitalisering er ligeledes en vigtig driver i omstillingen af den offentlige sektor, som det også fremgår i temaet om sundhed og velfærd. Både private og offentlige aktører i økosystemet giver udtryk for, at design og designmetoder i høj grad hænger sammen med udviklingen og udformningen af ny teknologi og automatiseringsløsninger, der er meningsfulde for mennesker. Det handler om at designe f.eks. robotter, så brugerne finder det tilgængeligt og anvendeligt. Heri ligger også essensen af designdefinitionen for mange af de interviewede aktører; det handler om at sætte mennesket i centrum for de udviklede løsninger – særligt når det omfatter nye teknologier og anvendelsen af disse. I nedenstående afsnit vil vi dels fremhæve de eksisterende eksempler på, hvordan design anvendes og spiller en rolle i forbindelse med udviklingen inden for automation og digitalisering, dels potentialerne for fremtidige indsatser, som er identificeret i interviewene og fra kortlægningen. Med afsæt i interviewene og de eksisterende samarbejder, har vi identificeret en række potentialer for fremadrettede indsatser. Nedenfor præsenterer vi to potentialer ud fra følgende overskrifter: › Designmetoder til at løfte digitaliseringskompetencer i SMV’er › Designmetoder til at løfte digitale kompetencer i uddannelsessektoren hos personalet i sundheds-og velfærdssektoren og generelt blandt borgere

22

Digital vækst (em.dk)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.