38
ØKOSYSTEMANALYSE AF DESIGNOMRÅDET I SYDDANMARK
Potentiale: Behov + styrke 15
DESIGNMETODER TIL AT LØFTE DIGITALE KOMPETENCER I UDDANNELSESSEKTOREN OG BLANDT BORGERE På de store velfærdsområder, herunder også i Region Syddanmarks indsatser inden for uddannelsesområdet, arbejdes med at øge brugen af digitale løsninger, samt at løfte børns og fremtidens arbejdskrafts digitale kompetencer. Som tidligere nævnt har Designskolen Kolding et af verdens førende forskningsmiljøer inden for leg og læring. Det handler ikke alene om børn, men også leg for de ikke-digitalt indfødte: Hvordan bliver vi mere digitale og hvordan bruger vi den legende tilgang til adfærdsændring? Designskolen gennemfører også andre projekter, der ikke nødvendigvis er forretningsorienterede, f.eks. har de udviklet et efteruddannelsestilbud i samarbejde med IT-universitetet, Københavns Universitet og Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering kaldet ”Teknosofikum”, hvor målet er at øge undervisernes digitalt-teknologiske “mindset”, ved at gøre dem i stand til at anvende digitale muligheder i deres undervisning. Vores interviewpersoner mener at der er et potentiale i at anvende design og designmetoder til at løfte af digitale kompetencer på uddannelsesinstitutioner, både blandt undervisere, studerende og børn. Designskolen Kolding har allerede et tæt samarbejde med UC Syd om efteruddannelse af skolelærere indenfor design og håndværk. Et samarbejde der potentielt kunne udvides til de andre University Colleges, hvor der uddannes bredt indenfor digitalisering, design, markedsføring og entreprenørskab.
3.5 KRISESTYRING På bagkant af COVID-19 krisen er der meget læring at høste, bl.a. at robuste institutioner og virksomheder, har klaret sig særligt godt igennem krisen, mens andre har haft langt svære ved at omstille sig til en ny virkelighed, hurtigt. COVID-19 har været (og er til dels stadig) en verdensomspændende krise med potentiale for at skabe permanente forandringer socialt, politisk, teknologisk, miljømæssigt og økonomisk. Ifølge de interviewede aktører på tværs af den offentlige og private sektor, spiller design en central rolle fremadrettet i forhold til at designe det, de beskriver som “den nye normalitet”. Både i forhold til at udstyre virksomheder med de korrekte værktøjer til at innovere sig ud af krisen, og samtidig høste de innovationsgevinster, som er opstået i både i det offentlige og det private erhvervsliv som følge af de nye omstændigheder. Selvom der i nyere historie ikke er set en så verdensomspændende krise som COVID-19, fortæller historien os, at virkeligheden konstant er foranderlig, og det er netop denne foranderlighed, som design kan være med til at formgive, processere og ride på bølgen af. Det handler dermed både om at forberede virksomheder og organisationer ud af kriser, og på hvordan de navigerer i dem og samtidig får videreudviklet morgendagens løsninger.25 Med afsæt i interviewene og de eksisterende samarbejder, har vi identificeret to potentialer for fremadrettede indsatser, under følgende overskrifter: › Fra kriseramte virksomheder til kriseudnyttere › Build-back-better med design i den offentlige sektor
Potentiale: Behov + styrke 16
25
FRA KRISERAMTE VIRKSOMHEDER TIL KRISEUDNYTTERE Særligt for mindre virksomheder har COVID-19 haft store konsekvenser, og samtlige virksomheder i nærværende analyse har peget på, at der forsat er behov for at hjælpe virksomhederne med at navigere i et marked, som er ændret markant. Samtidig viser flere analyser, at en krise kan vise sig at være anledning til udvikling og modstandsdygtighed, men at det kræver en velovervejet anvendelse af krise og robusthedsstrategier, hvor særligt designmetoderne kan bidrage til at skabe nye løsninger i takt med at verdenen forandres.
SDU et.al (2021): Hvad kan SMV’er lære af COVID-19?
