60
ØKOSYSTEMANALYSE AF DESIGNOMRÅDET I SYDDANMARK
“Onboard Danish Design”, som foregår i samarbejde mellem Eksportforeningen og med deltagelse af bl.a. DDC, Lifestyle & Design Cluster og Træ- og Møbelindustrien. Den private forening Realdania fokuserer på at løse samfundets udfordringer i samarbejde med lokale og nationale partnere. Fonden støtter primært projekter inden for byggeri, byrum, byudvikling mv. og har samlet set støttet mere end 4.300 projekter og bidraget med mere end 25 mia. kr. Inden for designområdet yder Realdania bl.a. støtte til basisdriften af DAC, og har været med til at finansiere BLOX og Urban Tech, et globalt start-up program til udviklings af fremtiden byer, som bla DDC er partner i. Nyligt støtter Realdania desuden det danske bidrag til udstillingen om bæredygtig arkitektur og design på Milan Design Week i 2021. På regionalt og kommunalt niveau, udover Region Syddanmark, findes også en række puljer og finansieringskilder til bl.a. design- og kulturprojekter. Heriblandt Puljen til kulturfremme samt Tværpuljen i Region Hovedstaden og kulturpuljen og sundhedsinnovationspuljen i Region Nordjylland. Crowdfunding eller netværksfinansiering er desuden blevet en mulig finansieringskilde til produktudvikling i virksomheder. Netværksfinansiering er en relativt ny form for fundraising, hvor alle interesserede kan hjælpe et projekt ved at donere små eller større beløb efter eget valg. Ifølge undersøgelsen foretaget af Erhvervsministeriet, skaber crowdfunding især Figur 9: Det internationale økosystem
nye muligheder for at hente kapital til de kreative erhverv, hvor produkterne ofte appellerer til brede forbrugersegmenter med fokus på funktionalitet, æstetik, form og fortælling. Fra 2009 til 2017 blev der rejst ca. 44 mio. kr. til dansk produktdesign og ca. 7 mio. kr. til tøj og accessoires. Derudover kan der opnås investeringer fra såkaldte Business Angels, som er privatpersoner der investerer egne midler i unoterede selskaber og som har kompetencer og interesse i at være med til at udvikle en virksomhed. En undersøgelse foretaget af Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) i 2017 viser, at de aktive business angels i 2016 foretog flere end 289 investeringer for et samlet beløb på 342 mio. kr. De fleste investeringer bliver foretaget i Region Hovedstaden, mens der i region Syddanmark bliver foretaget tredje flest investeringer gennem business angels.
A.6 DET INTERNATIONALE DESIGNØKOSYSTEM Det tredje og sidste niveau for kortlægningen omfatter det internationale designøkosystem. For at afgrænse kortlægningen, har vi i videst muligt omfang inkluderet aktører med sammenhæng til det syddanske eller nationale niveau i kortlægningen af internationale aktører. Det internationale økosystem er illustreret nedenfor.