5 minute read

Miljø og energi

Generelt

I 2019 har Lolland Forsyning opsat bimålere til registrering af el anvendt til opvarmning og komfortkøling på vores egne adresser, således at dette er adskilt fra el, der bliver brugt til Lolland Forsynings produktion. Opsætningen er gennemført af hensyn til opfyldelse af den gældende skattelovgivning.

Advertisement

Solcelleanlægget på Stavangervej, der alene forsyner Lolland Forsyning med el, har i 2019 produceret 17.840 KWh, hvilket er et naturligt fald på 7,5 procent i forhold til det solrige 2018. Produktionen af el dækkede 28 procent af det samlede behov for el på adressen i 2019.

Vandspildet hos Lolland Vand har i 2019 været historisk lavt. Hvor den kolde vinter og tørre sommer i 2018 medførte mange frostsprængninger og ledningsbrud og dermed et vandspild på hele 10,7 procent, var vandspildet i 2019 på 5,7 procent. Det er det laveste niveau nogensinde, siden Lolland Forsyning blev dannet i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 – og et godt stykke under vores målsætning om et vandspild på maksimalt 8 procent.

Opnåelsen af den store reduktion skyldes en række tiltag, hvor særligt en hurtig indsats med udbedring af skader, efter at vandspild er konstateret, og en forbedring af overblikket over data og forbrug i SRO skal fremhæves.

Lolland Forsyning har i 2019 fastholdt sit skarpe fokus på kvaliteten af drikkevandet, også selv om den lerholdige undergrund på Lolland i mange henseender fungerer som en effektiv barriere mod nedsivning til grundvandet. Således har vi også i 2019 udtaget prøver fra alle fire vandværker samt fra ledningsnettet, og som i de foregående år har prøverne af drikkevandet overholdt de fastsatte miljøkrav.

Med henblik på at øge forsyningssikkerheden har Lolland Vand i 2019 udskiftet el- og styretavler på Maribo og Rødby vandværker med tilhørende boringer og sektioneringer. Samtidig er et tilsvarende projekt igangsat på regionalvandværket og tilhørende pumpestationer. Dette projekt forventes afsluttet i maj 2020.

I 2019 har Lolland Vand ligeledes gennemført en revidering af strukturplanen for Lolland Vand med henblik på at sikre den fremtidige vandforsyning. Der analyseres på de nuværende vandværker i forhold til de fremtidige behov for produktion og forsyningssikkerhed.

Vandspildet i 2019 var på 5,7% ”

HUSK:

Hvis du ser en rotte, så meld det til kommunen, uanset om det er på offentlig eller privat grund.

Du kan gøre det nemt, hurtigt og hele døgnet på kommunens hjemmeside www.lolland.dk

Lolland Spildevand

Lolland Spildevand har i løbet af 2019 afsluttet det store projekt med nedlæggelse af i alt 12 mindre og utidssvarende renseanlæg i Rudbjergområdet. Samtidig er der etableret pumpestationer, som leder spildevandet til de store renseanlæg. Der er tale om Langø, Krathaven, Bogø, Vesternæs Strand, Sjunkeby, Næsby Strand, Vestenskov, Rårup Mark, Maglehøj, Sdr. Egebølle, Stødby Strand og Spidsby renseanlæg. Nedlæggelsen har gavnet badevandskvaliteten betydeligt. På Lolland Forsynings YouTube kanal kan man se en video om projektet og dets betydning for både miljøet og for kunderne.

Samtidig har vi i 2019 afsluttet både en udvidelse af Dannemare renseanlæg og en gennemgribende ombygning og renovering af renseanlægget på Hunseby Strand. En ligeledes gennemgribende ombygning og renovering af Søllested renseanlæg forventes afsluttet i maj 2020.

Askø og Hellinge Huse renseanlæg udgik i 2019 af Miljøstyrelsens kontrolprogram. Det skyldes, at der nu kun er en enkelt ejendom tilsluttet hvert renseanlæg, og at disse to ejendomme ikke længere er beboede. Lolland Spildevand planlægger en nedlæggelse af begge renseanlæg. Ved udgangen af 2018 havde Lolland Spildevand 44 renseanlæg i drift, mens tallet ved udgangen af 2019 var 32, og det er således lykkedes os at reducere antallet af renseanlæg med 12 i årets løb. Af de 44 renseanlæg, der har været i drift i 2019, har to overskredet de fastsatte udlederkrav. Der er tale om Vester Tirsted renseanlæg, som er et sandfilteranlæg. Her blev kravet for udledning af ammoniak og ammonium-N overskredet. Vester Tirsted renseanlæg står i henhold til vores strategi overfor at blive nedlagt. Det mindste af de blivende renseanlæg, Sandby renseanlæg, har haft en minimal overskridelse af kravværdien for suspenderede stoffer – det vil sige partikler og fnug i vandet.

I løbet af 2019 har Lolland Spildevand gennemført forsøg med en ny og mere miljøvenlig teknologi til fjernelse af lugtgener fra pumpestationen ved Grimstrup. Metoden indebærer eliminering af lugtfremkaldende bakterier ved anvendelse af UV-lys.

Hvor Lolland Varmes solvarmeanlæg i Søllested i det solskinsrige 2018 med tørkesommer producerede 2.793 MWh, producerede det i det noget mindre solrige 2019 2.272 MWh. Produktionen i 2019 ligger inden for det forventelige spænd, hvor produktionen på et normalt år forventes at ligge på 2.600 MWh.

I 2018 igangsatte Lolland Varme et projekt for etablering

af fjernvarme i Bandholm, Reersnæs, Østofte, Nørreballe

og Stokkemarke. Dette arbejde blev afsluttet i 2019, og der er tilsluttet flere kunder end budgetteret. Således er der tilsluttet 318 kunder i det nyetablerede område, og 140 kunder i Stokkemarke. Samtidig er der flere kunder på vej. Lolland Varme forventer, at etableringen af fjern

varme hos de nye kunder vil reducere CO 2 -belastningen fra opvarmning med 36.000 tons over de næste 20 år. På

Lolland Forsynings YouTube kanal kan man se en video om projektet og dets betydning for både klimaet og de kunder, der nu har fået fjernvarme.

Lolland Varmes produktion er 100 procent CO 2 -neutral. Ud over solvarmeanlægget i Søllested, er samtlige af Lolland

Varmes tre varmeanlæg baseret på CO 2 -neutralt biobrændsel i form af halm og træflis. CO 2 -belastningen er også i centrum, når Lolland Varme fortrinsvis benytter lokale leverandører til levering af biobrændsel. Det er ikke blot

Således solgte Lolland Varme i 2019 i alt ”

116.711

MWh varme.

dyrt i brændstof, men udleder også

CO 2 , når store mængder biobrændsel skal transporteres over længere afstande. Derfor er det vores

mål at hente al biobrændsel lokalt under forudsætning af, at lokale leverandører kan dække vores behov.

I 2019 solgte Lolland Varme 116.711 MWh varme, hvilket er en stigning på 10 procent i forhold til 2018, hvor den varme sommer gjorde, at behovet for varme var ekstraordinært lavt.

Nakskov Elnet

Nakskov Elnet udskifter løbende gamle oliekabler i jorden med mere robuste, fleksible og miljøvenlige kabler. Udskiftningen sker både af hensyn til miljøet og af hensyn til forsyningssikkerheden. Således har Nakskov Elnet i 2019 udskiftet omkring 1.000 meter gamle oliekabler i Skibsværftsvej.

HUSK:

Har du som kunde problemer med elforsyningen, skal du tage kontakt til den elhandler, som du har indgået aftale med. Nakskov Elnet er ikke leverandør af el – vi sørger blot for, at den kan komme frem til dig gennem vores forsyningsnet.

This article is from: