4 minute read

Effektivitet og kvalitet

Next Article
Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø

Generelt

Lolland Forsyning har i 2019 opnået væsentlige effektiviseringsforbedringer gennem vores LER-system robot. Således har robotten i 2019 håndteret i alt 7.635 LER-oplysninger, hvoraf det for kun ni af oplysningerne har været nødvendigt at gennemgå dem manuelt.

Advertisement

Vi har også i 2019 fortsat det kontinuerlige arbejde med at effektivisere organisationen, blandt andet gennem videndeling, jobrotation og samarbejde på tværs af forsyningsafdelingerne. I 2019 har dette arbejde resulteret i, at vi har kunnet nedlægge en stilling.

I 2018 indgik Lolland Forsyning en konsortieaftale om indkøb af el for årene 2019-2022, hvor prisen for el ligger en del under markedsprisen. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2019 og medfører en besparelse på mellem 40 og 50 procent på vores eludgifter. Således har Lolland Spildevand alene sparet 1,7 millioner kroner på eludgifter ud af et budget på 3,8 millioner kroner.

For at sikre bedre overblik og styring på tværs af hele organisationen har Lolland Forsyning i 2019 planlagt overgangen til et nyt ERP-system, NAV BC. Overgangen medfører en omlægning af kontoplan og sagsstruktur og vil give os forbedrede værktøjer til økonomistyring og forbedrede muligheder for at trække rapporter på tværs af selskaber.

Lolland Vand har også i 2019 haft fokus på de arbejder, der er fastlagt i vores strukturplan for vandforsyningen. I henhold til denne har vi i 2019 udskiftet 885 meter gamle støbejernsledninger med moderne plastledninger samt 91 vandstik i Maribo og Østersøbadet ved Rødbyhavn.

Efter udskiftningen af vores SRO-programmer (Styring, Regulering og Overvågning) har vi i 2019 oplevet en kraftig reduktion i antallet af akutte udkald i forbindelse med brud på vandledninger. Samtidig er vandspildet i ledningsnettet reduceret markant.

Lolland Vand har i 2019 herudover udskiftet pumper på udvalgte drikkevandsboringer for at optimere pumpedriften på drikkevandsområdet og dermed sikre, at pumperne er dimensioneret korrekt i forhold til de mængder, der pumpes fra den enkelte boring.

For at forbedre vores effektivitet har vi i 2019 indført en ny DANVAND-standard til ledningsregistrering. Den nye standard vil fremover give en nemmere udveksling af data med eksterne samarbejdspartnere.

De løbende effektivitetsforbedringer i Lolland Vand har sikret, at vi også i 2019 har kunnet fastholde vandtaksterne på samme niveau som i 2018, samtidig med at vi har foretaget de nødvendige investeringer i forsyningsnettet.

Lolland Vand har også i 2019 haft fokus på de arbejder, der er fastlagt i vores strukturplan for vandforsyningen.

Lolland Spildevand

De løbende effektivitetsforbedringer har også i 2019 sikret, at Lolland Forsyning har kunnet opretholde de nødvendige investeringer i spildevandsnettet og samtidig fastholde taksterne.

I 2018 igangsatte Lolland Spildevand en gennemgang af samtlige de elinstallationer og elanlæg, der findes i rigt mål på både renseanlæg og pumpestationer, for at højne elsikkerheden i henhold til Arbejdstilsynets og Sikringsstyrelsens krav til henholdsvis maskin- og bygningsel. Denne gennemgang pågår fortsat, lige som der løbende udarbejdes nye planer for investeringer, service og vedligehold.

Den designmanual for elinstallationer og elarbejder, som Lolland Spildevand i 2018 implementerede for at sikre både kvaliteten og overholdelse af de arbejdsmæssige lovkrav, anvendes nu ved alle elarbejder.

Herudover har Lolland Spildevand i 2019 foretaget en renovering med udskiftning af eltavler og tilhørende komponenter på alle større pumpestationer. Renoveringen er foretaget med henblik på øget forsyningssikkerhed.

For at forbedre effektiviteten har Lolland Spildevand i 2019 indført en ny DANDAS-standard til ledningsregistrering. Den nye standard vil fremover gøre det nemmere at udveksle data med eksterne samarbejdspartnere.

Herudover har vi implementeret it-systemet TVI manager, der bruges til kontrol af TV-rapporter fra kloakinspektion. Det nye system giver en forbedret datakvalitet og reducerer samtidig mandskabsforbruget til kvalitetssikring.

De løbende effektivitetsforbedringer har også i 2019 sikret, at Lolland Forsyning har kunnet opretholde de nødvendige investeringer i spildevandsnettet og samtidig fastholde taksterne. Således forblev taksten for bortledning af spildevand uændret fra 2018 til 2019.

Også i 2019 har Lolland Varme gennemført løbende termografering af ledningsnettet ved hjælp af droner forsynet med infrarødt-følsomme kameraer for at lokalisere eventuelle lækager og tilfælde af dårlig isolering. Termografering med droner er særdeles effektivt, og samtidig kan dronerne overflyve områder, der ellers er svært tilgængelige. Gennemgangen viste, at fjernvarmenettets tilstand generelt er sund, og således har vi i 2019 heller ikke oplevet akutte, forbrugermærkbare afbrydelser.

Ved alle elarbejder anvender Lolland Varme nu den designmanual for elinstallationer og tavleanlæg, som Lolland Forsyning udarbejdede i 2018 med henblik på både at sikre kvaliteten og overholdelse af de arbejdsmiljømæssige lovkrav.

I 2018 gennemførte Lolland Varme en regulering af varmeprisen, der medførte en nedsættelse af taksterne. Vi har i 2019 kunnet fastholde den nedsatte takst samtidig med, at vi har gennemført en betydelig udvidelse af fjernvarmenettet i Bandholm, Reersnæs, Østofte, Nørreballe og Stokkemarke.

Gennemgangen viste, at fjernvarmenettets tilstand generelt er sund, og således har vi i 2019 heller ikke oplevet akutte, forbrugermærkbare afbrydelser.

Nakskov Elnet

I 2018 etblerede Nakskov Elnet et nyt forsyningskabel mellem Bergenvej og Rødbyvej, hvilket har bevirket, at den strøm, der produceres på solcelleanlæg inden for forsyningsområdet, kan udnyttes inden for forsyningsområdet. Det har betydet en reduktion af købet af el med 3,4 millioner kWh i 2019.

Nakskov Elnet har i 2019 fortsat arbejdet med at reducere nettabet ved at gennemgå og udskifte målerinstallationer. Der er tale om et løbende arbejde, som også vil pågå i de kommende år.

Det har betydet en reduktion af købet af el med 3,4 mill. ”

kWh årligt i 2019.

This article is from: