Medlemsblad 01-2024

Husk at betale kontingent og ændre adressejeres ved flytning

Formandens indlæg

Dejligt at vi nu går foråret i møde, det har været hårdt for mange migrænepatienter med den voldsomme storm, det påvirker virkelig mange.

DER sker mange ting i vores sundhedssystem, som ikke er lige godt. Vi har konstateret, at regionerne skal spare og igen er det hovedpinepatienter der må stå for skud. Nedlæggelse af regionsfunktionen er igen en forringelse for migræne- og hovedpinepatienter. Først fjernede de hovedpineskolerne, som mange havde megen glæde af, og nu er alle hovedpinepsykologer sagt op på hovedpineklinikkerne i Region Syddanmark. Det er en skandale. Mange komplekse smertetilstande kræver tværfagligt og højt specialiseret tilbud. Her var psykologernes rolle helt unik sammen med de lægefaglige og sygeplejefaglige kollegaer med viden om det psykiske element i smertebehandling og forståelse. Ligesom psykologfagligheden bidrog i tilbuddet til patienter og pårørende i hovedpineskolen, når medicinsk behandling af hovedpine var utilstrækkelig, og man i stedet skulle lære at leve med kroniske smerter. Forskningen har længe vist, hvordan smerter ikke er noget, man kan måle og veje objektivt, eller adskille fra fx psykiske og sociale forhold. Der ser man også, når smerter går hånd i hånd med symptomer på angst og depression, søvnvanskeligheder og koncentrationsbesvær, som alt sammen bidrager til at vedligeholde og forværre smerteoplevelsen og forringe funktionsniveauet. Behandling af kompleks hovedpine har haft den sundhedspsykologiske faglighed som én af grundpillerne siden 2011. Formand for Dansk Sundhedspsykologisk Selskab Ingeborg FarverVestergaard udtaler: "Det smerter os, at man har valgt at nedlægge den psykologfaglighed som dermed forringer behandlingen for patienter og pårørende".

Migræne & Hovedpineforeningen, Migræne Danmark og Danmarks Patientforening for Hovedpineramte skrev et samlet brev til Sundhedsstyrelsen i sept. 23 hvori vi redegjorde for de lange ventetider på hovedpineklinikkerne til CGRP-antistofbehandling og om dette ikke kunne foretages af privat praktiserende neurologer eller de praktiserende læger. Efter endnu en rykker og endelig medio februar 24 kom følgende skrivelse, som vi ikke er blevet meget klogere af. Der kan nemlig stadig ikke gives CGRP-antistofbehandling andre steder end på de sygehuse, der har en hovedpineklinik. Men Egen læge kan udskrive recept til Vydura, som man selv henter og betaler på apoteket.

Her kom svaret i februar 2024 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet:

Til Danmark Patientforening for Hovedpineramte, Migræne & Hovedpineforeningen og Migræne Danmark:

Tak for jeres henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren, som berør flere generelle problemstillinger. Det er min forståelse, at I særligt udtrykker bekymring for udfordringer i forhold til migrænemedicin i sektorovergange.

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vi opmærksomme på udfordringerne på migræneområdet, hvor en gruppe af patienter venter længe på behandling. Vi er samtidig også bevidste om, at en del af problematikken skyldes kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet. Vi er også opmærksomme på, at patienterne i nogle tilfælde stilles forskelligt afhængigt af, hvor de behandles i sundhedssystemet. Det gælder særligt på medicinområdet, hvor nogle præparater er reserveret til sygehusbrug, mens andre kan ordineres i praksissektoren. For sidstnævnte skal patienten selv afhente og betale for medicinen på apoteket. Visse CGRP-hæmmere er kun tilgængelige som del af patientens behandling på sygehusene. Der er også et eksempel på en CGRP-hæmmer, som patienten kan blive behandlet med via specialiseret praksis og sygehusene, men ikke i almen praksis. Det er Lægemiddelstyrelsen, som foretager en faglig vurdering af udleveringsbestemmelsen for et lægemiddel.

Som I nævner, skal patienten betale for medicin i praksissektoren. Jeg skal i den forbindelse nævne, at Lægemiddelstyrelsen pr. 16. oktober 2023 har inkluderet Vydura i forsøgsordningen med risikodeling for tilskud. I praksis betyder det, at patienterne har mulighed for at få almindeligt klausuleret tilskud til Vydura, når de får det ordineret af deres læge og henter det på apoteket. Det er endvidere stadig muligt for virksomheder at søge om tilskud til deres lægemidler via forsøgsordningen med risikodeling.

Med venlig hilsen

Kontorchef i Lægemiddelkontoret, Henriette Benzon Bang

God læselyst håber I er blevet lidt klogere. De bedste forårshilsner

Hanne Johannsen, Formand

Sekretariat:

Migræne & Hovedpineforeningen

Toftehøj 90, 6470 Sydals

Tlf. 70 22 00 52

Læserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk

Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

CVR-nr: 25277910

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen

Formand

Hanne Johannsen

Toftehøj 90, 6470 Sydals

Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk

Næstformand

Maren Eriksen

Stengårds Alle 37 E, 2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 28 40 83 42 mareneriksen@yahoo.dk

Bestyrelsesmedlemmer

Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg

Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Lærke Thybo

Greenvej 12, Arnborg, 7400 Herning

Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com

Michelle Bønnelykke Dalgaard Klanghøj 48, 8670 Låsby

Tlf. 23 74 61 55 michelleboennelykked@hotmail.com

Dorte Maj

Havbakken 9, 8420 Knebel

Tlf. 26 74 35 20 d.maj@mail.dk

Suppleanter

Winnie Gudmand Jensen Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby

Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com

Ulla Pedersen

Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg

Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com

Malene Boel

Fyrrestien 18, Birkelyst, 8800 Viborg

Tlf. 51 95 51 55 malenebboel@gmail.com

Revisor

Connie Nielson

Margretheparken 94, 6400 Sønderborg

Tlf. 25 85 37 54 canplanet@gmail.com

Revisorsuppleant

Else Marie Sørensen

Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens

Tlf. 40 25 30 95 troldfun@hotmail.com

Layout/tryk:

Reklamehuset Sønderborg ApS, tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer august 2024. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. juli 2024, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk. Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

Arrangementer og generalforsamling

Ordinær generalforsamling

Søndag den 28. april

kl. 14.30

på KRYB I LY KRO, Kolding Landevej 160, Taulov, 7000 Fredericia.

Foreningen er vært ved kaffe/the og kage. Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk senest den 19. april 2024.

Dagsorden til generalforsamlingen er følgende jfr. vedtægternes paragraf 11:

• Valg af dirigent

• Valg af referent

• Formandens beretning

• Forelæggelse af foreningens reviderede regnskab til godkendelse

• Forelæggelse af foreningens budget og fastsættelse af kontingent, herunder også firmakontingent

• Valg af bestyrelsesmedlemmer

• Valg af suppleanter til bestyrelsen

• Valg af revisor og revisorsuppleant

• Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest den 14. april 2024

• Fremlæggelse af bestyrelsens planer for det kommende år

• Eventuelt

På valg er:

Maren Eriksen (modtager genvalg)

Birgitte Skov Eriksen (modtager genvalg for 1 år)

Suppleanter:

Winnie Gudmand Jensen (modtager genvalg)

Ulla Pedersen (modtager ikke genvalg)

Malene Boel (modtager genvalg)

Revisor:

Connie Nielson (modtager genvalg)

Revisorsuppleant:

Else Marie Sørensen (modtager genvalg)

Online café-dialogmøde med migrænepatient

Ditte Nørager Sørensen

Mandag den 29. april kl. 19.00-20.00

Hør hvordan Ditte lever med sin migræne og deltag også selv i dialogen med dine oplevelser. Jeres oplevelser kan måske være til gavn for andre med samme lidelse. Altid godt at sparre med hinanden. Skulle der være nogen der på et tidspunkt får lyst til at lave et lignende onlinemøde, så skriv til post@hovedpineforeningen.dk så tager vi det gerne op.

Tilmelding til ditte.noerager@outlook.com senest den 28. april. Ditte sender et link til foredraget på zoom ved tilmelding og det bliver ikke eftersendt, så gem det til dagen. Mødet er GRATIS

Hemi Hovedpineklinik afholder oplæg med hovedpineekspert Signe Bruun Munksgaard

Onsdag den 15. maj kl. 17.00-18.30

på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Benyt indgang ved Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg. Gå op ad trappen til venstre.

Kom med til arrangementet på Hemi Hovedpineklinik, hvor deres ene neurolog Signe Bruun Munksgaard holder oplæg om grundlæggende viden om hovedpine og migræne. Signe er speciallæge i neurologi og har over 15 års erfaring i behandling af hovedpinelidelser samt en PhD. Derudover har hun gennem sine mange år i faget dygtiggjort sig i at formidle kompleks viden om hovedpine og migræne på en letforståelig måde.

Til arrangementet vil du blandt andet blive klogere på:

• De forskellige hovedpineformer

• Behandlingsmuligheder

• Triggerfaktorer

• Migrænetærsklen

Udover at du får mulighed for at få mere viden om hovedpine og migræne fra en af Danmarks førende hovedpinespecialister, får du ligeledes mulighed for at høre mere om Hemi Hovedpineklinik og deres arbejde for personer med hovedpine og migræne. Derudover kan du møde personer, der også har hovedpine og migræne inde på livet. Arrangementet varer i 1,5 time, og der vil blive serveret kolde drikkevarer og sandwich til alle deltagere.

Tilmelding til post@hovedpineforeningen.dk senest den 8. maj. Arrangementet er kun for foreningens medlemmer og der er begrænset pladser, så først til mølle.

Signe Munksgaard

Audit i almen praksis af diagnostik og behandling af hovedpine

Skrevet af Louise Ninett Carlsen, Læge, PhD

Hvorfor et auditprojekt om hovedpine i almen praksis?

Hovedpine er som bekendt hyppigt forekommende i befolkningen og en velkendt årsag til sygemelding, sundhedsmæssige udgifter og nedsat livskvalitet. Når man søger hjælp for sin hovedpinetilstand, er det oftest via sin alment praktiserende læge, som dermed udgør den første sundhedsfaglige kontakt. Indledningsvis god diagnostik og behandling af hovedpineproblematikken er altafgørende for, at det videre forløb bliver så optimalt som muligt. Vi fandt det derfor vigtigt at beskrive håndteringen af hovedpinesygdomme i primærsektoren. I vores studie har vi opgjort data fra et auditprojekt, som gav et godt indblik i hovedpinediagnostik, akut og forebyggende behandling, samt henvisning til neurologisk regi og billeddiagnostik. Ved at sætte fokus herpå, håber vi på, at vi kan medvirke til at fremtidige uddannelsesbehov tilpasses.

Auditprojektet

Auditprojektet blev udført i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Audit Projekt Odense fra Syddansk Universitet, Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og de alment praktiserende læger i Vejleklyngen. Der er tale om et retrospektivt, deskriptivt, tværsnitsstudie baseret på Audit Projekt Odenses velgennemprøvede design. Alle praktiserende læger i Vejle kommune (26 praksisser med 116.992 indbyggere tilknyttet) blev inviteret til at gennemgå deres seneste 20 patienter med hovedpine som henvendelsesårsag. Af disse blev patienterne med en langvarig hovedpineproblematik (minimum 6 måneders varighed) udvalgt. Der blev indsamlet opfattende information om hovedpine diagnostik, behandlinger og henvisninger til neurologisk udredning og billeddiagnostik.

Highlights

19 ud af 26 inviterede praksisser takkede ja til invitationen og deltog i auditprojektet. Der-

Referencer:

med blev der indsamlet data fra 367 patienter, hvor 71% var kvinder med en gennemsnitsalder på 48,5 år. I Tabel 1 er de vigtigste resultater vist.

Langt overvejende blev patienterne diagnosticeret med enten migræne (44%) og/eller spændingshovedpine (38%), men også posttraumatisk hovedpine (10%) udgjorde en betydelig andel (Tabel 1). Desuden fandt vi også, at patienter med enten 1) posttraumatisk hovedpine, 2) uspecifik hovedpine, 3) mere end én hovedpinediagnose, eller 4) behov for forebyggende hovedpine medicin med større sandsynlighed blev viderehenvist til neurologisk regi.

hovedpineproblematik var i en sådan behandling, hvilket formentligt er udtryk for at der for en del patienter ligger en endnu ikke udnyttet behandlingsmulighed her.

Relevant nok er der større tendens til at henvise patienter med en mere kompliceret hovedpineproblematik til neurologisk udredning og behandling, men næsten halvdelen af patienterne er på et tidspunkt henvist hertil, hvilket virker som en stor andel. Fokus på hovedpine i praktiserende lægers efteruddannelse med støtte til, hvornår det er sikkert og anbefalelsesværdigt alene at behandle langvarig hovedpine i almen praksis, vil formentligt kunne medvirke til, at flere patienter undgår unødvendige forløb hos specialister.

Interessekonflikter Ingen.

TABEL

Fortolkning og fremtidige fokuspunkter Auditprojektet medvirker til at belyse, hvordan praktiserende læger håndterer patienter med en langvarig hovedpineproblematik. Den fulde beskrivelse af studiet er publiceret i Family Practice1, samt beskrevet i BestPractice2

Blandt praksisser ses generelt stor variation i tilgangen til diagnostik, behandling og viderehenvisning i neurologisk regi. I forhold til anfaldsbehandling, er det positivt at se tendensen til at relativt mange patienter behandles mere målrettet for migræneanfald i form af triptaner. Omvendt må der sættes fokus på, at opioider ikke bør anvendes som hovedpinebehandling, da det ikke er målrettet hovedpineanfaldsbehandling og er forbundet med stor risiko for udvikling af medicinoverforbrugshovedpine. Et andet fremtidigt fokuspunkt kunne være den forebyggende behandling. Kun 25% af patienterne med en langvarig

Medicinoverforbrugshovedpine

Andre specifikke hovedpinetyper

Uspecifik hovedpine

Akut behandling

Simple analgetika

Triptaner

Opioider

Forebyggende medicin

Henvisning til neurologisk regi

Henvisning til billeddiagnostik (CTC eller MRC)b

0-6%

15 (4%) 0-13%

45 (12%) 2-20%

46 (13%) 0-16%

243 (66%) 50-79%

147 (40%) 29-59%

37 (10%) 0-14%

93 (25%) 20-35%

176 (48%) 48-59%

92 (25%) 10-37%

N (%) = antal patienter (procentvis andel), IQR = interquartile range og er udtryk for variationen mellem praksisser, angivet i procent. a Patienter kan have mere end én hovedpinediagnose, b CTC = Computed Tomografi af Cerebrum , MRC = Magnetisk Resonans scanning af Cerebrum.

Hvad er smerte?

Skrevet

af Beate Vesterskov

I tidligere tider troede man, at smerte udelukkende var en fysisk fornemmelse, som ville gå væk når det, der forvoldte smerten, ophørte eller var lægt. Denne forståelse kunne dog ikke forklare gentagende eller vedvarende (kroniske) smerter. I dag ved vi, at smerter er en kompleks oplevelse, der involverer biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Denne tredimensionelle tilgang kaldes den bio-psykosociale model og kan anvendes ikke blot til at forstå smerter men også til som en behandlingstilgang til at lindre smerter.

Den biologiske dimension af smerter relaterer sig til kroppens fysiske strukturer og funktioner. Når væv bliver beskadiget eller truet, sender nervesystemet signaler til hjernen, hvilket opfattes som smerte. Dette er den grundlæggende måde, hvorpå kroppen advarer os om potentielle farer. Medicinsk behandling er ofte den foretrukne behandlingstilgang, når vi udelukkende ser på den biologiske dimension. Dette er især effektivt, når der er tale om akut smerte. Når vi taler om kroniske smerter er medicinen sjældent den eneste dimension, der må sættes i spil i behandlingen. Hertil må vi også i tillæg også kigge på den psykologiske og sociale dimension.

Den psykologiske dimension af smerter refererer til de mentale og følelsesmæssige faktorer, der både påvirker vores opfattelse af smerte og som kan blive en afledt konsekvens af at leve med kronisk smerte. Eksempelvis kan stress, angst og tidligere negative erfaringer og oplevelser forværre smertetilstanden. Et konkret eksempel kan være stressudløste migræneanfald. Smerteoplevelsen kan derudover også blive resultatet af at leve med kroniske smerter. Eksempelvis ved vi fra forskningen, at mennesker der lever med kroniske smerter har en højere rate af både klinisk depression og en generel nedtrykthed. Et andet eksempel kan være frygten (angsten) for at få et anfald af svær hovedpine. Kort sagt, er det at forstå, at følelser og tanker kan påvirke både, hvordan vi håndterer og reagerer på smerte.

Den sociale og psykosociale dimension af smerter henviser til vores sociale liv, som også bliver påvirket af gentagende og vedvarende smerter. Eksempelvis kan disse smerter påvirke vores evne til at arbejde og dermed forsørgelse, deltage i sociale aktiviteter og opretholde relationer. Inddragelse af pårørende med henblik på forståelse og accept af sygdomsvilkåret fra bl.a. venner, familie og samfundet spiller så-

ledes en afgørende rolle i at håndtere og leve med smerterne.

Hvad gør smerte ved os som mennesker?

Kroniske hovedpiner strækker sig ind i vores psykologiske og sociale liv og påvirker måden, vi ser os selv på, vores relationer og vores evne til at finde mening i tilværelsen. Kroniske hovedpiner er således både en psykologisk og psykosocial belastning for dem, der lider. Kroniske hovedpiner kan kaste en skygge over livskvaliteten, hvor den vedvarende smerte kan gøre det svært at nyde hverdagsaktiviteter, hvilket kan føre til frustration og tristhed. Mange mennesker med kronisk hovedpine oplever en begrænsning af deres evne til at deltage i sociale arrangementer eller fritidsaktiviteter, hvilket yderligere påvirker livsglæden. Den vedvarende smerte kan føre til tvivl om vores egen styrke og evne til at håndtere livets udfordringer. Det kan påvirke selvværdet og føre til negative tanker omkring ens egen værdi og kompetencer, således kroniske hovedpiner påvirke, hvordan vi ser os selv og give spørgsmålet: ”Hvem er jeg og hvad skal der blive af mig?”

Hovedpinens konstante tilstedeværelse kan også påvirke vores evne til at deltage i sociale aktiviteter og opretholde relationer, bl.a. fordi sene afbud grundet smerteanfald kan blive en realitet. Det kan være svært for andre at forstå den vedvarende smerte, hvilket kan skabe afstand og frustration og således give udfordringer i både venskaber og familiære relationer. For dem i parforhold kan hovedpinen påvirke intimiteten og kommunikationen, da den person, der oplever smerter, kan føle sig skyldig over at pålægge belastningen af sygdom på sin partner, og den anden part kan føle sig magtesløs over ikke at kunne hjælpe.

Når livet præges af vedvarende hovedpine med følge om mistet livskvalitet, lavt selvværd og udfordrede relationer inkl. parforhold, kan det være udfordrende at finde mening og formål med livet og det der giver livet dybde og betydning. Sagt på anden vis, er det ikke kun livskvaliteten, der kan dale, men også i sig selv

meningen med livet. Det er vigtigt at forstå, at psykologiske og psykosociale udfordringer ikke er en simpel konsekvens af smerte, men en integreret del af at leve med kroniske og komplekse hovedpiner. Mennesker, der står over for disse udfordringer, kan have brug psykologisk smertebehandling foruden støtte fra sundhedspersonale, familie og venner for at håndtere både den fysiske smerte og de følelsesmæssige aspekter af deres tilstand.

Hvad kan psykologisk behandling af smerter give?

Psykologisk behandling kan bidrage til bedre forståelse af sygdomsvilkåret for både patienten og deres pårørende. Herigennem kan psykologisk behandling hjælpe til at opbygge en tillid og skabe en plads for åben kommunikation i nære relationer samt give redskaber til at håndtere de udfordringer, som hovedpine kan bringe ind i relationerne. Gennem individuel terapi kan personen udvikle en dybere forståelse af deres kroniske hovedpine, hvilket kan lette processen med at acceptere og integrere sygdommen i livet. Ved at lære at håndtere negative tankemønstre, der kan følge med konstant smerte, og ved at udforske de psykologiske og følelsesmæssige aspekter af hovedpinen kan der opnås en dybere indsigt i, hvordan hovedpinen påvirker ens liv og ens omgivelser. Dette muliggør at fokusere på livets værdifulde aspekter og finde meningsfuldhed trods smerten. Psykologisk behandling kan på denne vis bidrage til at forbedre en persons livskvalitet og folde fast i det, der giver livet meningsfuldhed samt mindske kampen imod smerterne, hvilket giver plads til mere effektive måder at håndtere hovedpinen på inkl. accept.

Psykologisk behandling kan herudover også hjælpe med at udvikle en personlig strategi for selv-omsorg. Dette kan omfatte stresshåndtering, afslapningsteknikker og sunde copingmekanismer, som kan styrke personens evne til at drage omsorg både ind i sygdomsvilkåret og ind i det levende, menneskelige liv.

Privatpraktiserende psykologer med specialviden om hovedpinelidelser:

Beate Vesterskov

Autoriseret psykolog og specialist i sundhedspsykologi 8700 Horsens

www.hovedpinepsykolog.dk

hej@hovedpinepsykolog.dk

Lisbeth Stampe Frölich

Autoriseret psykologi og specialist i psykoterapi 1169 København K

www.lisbethfroelich.dk

info@lisbethfroelich.dk

Helle Hermansen

Autoriseret psykolog 2200 København N www.hellehermansen.dk post@hellehermansen.dk

Smerteinfo.dk – en god støtte til smertehåndtering

Skrevet af Birgitte Skov Iversen

Som bestyrelsesmedlem i Migræne og Hovedpineforeningen sidder jeg i et brugerpanel for Smertecenter Syd på OUH. Brugerpanelet er et partnerskab med patient- og pårørenderepræsentanter omkring nuværende og fremtidig forskning. Vi arbejder f.eks. med hvilke emner der skal forskes i, hvilke metoder der bruges, input på vigtige måleparametre og formidling af resultater.

Foruden at beskæftige os med forskning kommer brugerpanelet også med input til indhold, værktøjer og tilgængelighed til onlineplatformen www.Smerteinfo.dk. Vi arbejder med at udvikle indhold til Smerteinfo.dk og med at gøre det mere tilgængeligt.

I den forbindelse gik det op for mig, hvor godt et værktøj Smerteinfo.dk er i forhold til kroniske smerter, og jeg ville ønske, at mange flere vil gøre brug af dette hjælpeværkstøj. Der er sikker mange af jer medlemmer, der i forvejen bruger Smerteinfo.dk, men jeg tror også, der er mange som slet ikke kender til platformen. Så her kommer en lille appetitvækker. I kan efterfølgende selv gå ind og udforske platformen.

SMERTEINFO.DK

Formålet med Smerteinfo.dk er at uddanne og støtte personer, der lider af smerte, men også at hjælpe fagfolk med at forbedre deres viden og behandlingsmetoder. Platformen er frit tilgængelig for alle. Du har adgang til opdateret, evidensbaseret viden og information om kroniske smerter. Information formidlet i et dagligdags sprog, og skrevet af smerteeksperter og patienter. Altså en bred vifte af artikler, videoer og vejledninger om smerte, dens årsager, behandlingsmuligheder og selvpleje.

SMERTEINFO.DK I KORTE TRÆK

Årsager til smerte: artikler om de forskellige typer af smerte, herunder akut smerte, kroniske smerte, neuropatisk mm. Behandlingsmuligheder: Information om medicinske og ikkemedicinske behandlingsmetoder til smertelindring, herunder lægemidler, fysioterapi, akupunktur, mindfulness og alternative terapier. Selvhjælp og selvpleje: vejledning til at håndtere smerte derhjemme gennem øvelse, kostændringer, stresshåndteringsteknikker og andre livsjusteringer.

Sundhedspersonale ressourcer: Sektioner målrettet mod sundhedsfagfolk, der ønsker at forbedre deres viden om smertebehandling- og håndtering samt værktøjer til patientrådgivning og behandling.

KONKLUSION

Platformen kan med andre ord gøre en markant forskel i livet for dem, der lider af smerte. Platformen er med til at fremme bedre forståelse og håndtering af smerte, hvilket forhåbentlig kan føre til en forbedret livskvalitet og velvære. Så besøg Smerteinfo.dk og prøv at udforske platformens mange muligheder.

Smerteinfo.dk har også en Facebookside: www.facebook.com/profile.php?id=100063663126163, hvor du løbende får besked, når der kommer nye artikler eller andre ændringer på smerteinfo.

SØGES:

Kvinder

med

migræne omkring menstruation søges til forskningsprojekt med hjerneskanninger

Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:

• Har migræne omkring menstruation

• Har regelmæssig menstruation

• Er mellem 18 og 40 år

• Vejer mellem 50 og 100 kg

Forsøget Migræne er en hyppig forekommende og invaliderende sygdom. Cirka 20% af kvinder med migræne udvikler hovedpine omkring deres menstruation. MR-skanning er en metode, som benyttes blandt andet til at danne billeder og målinger af hjernen. I dette forsøg ønsker vi at bruge MR-skanninger til at måle pa hjernens blodkar og aktivitet. Skanningerne vil blive foretaget over fem dage, som ligger omkring din menstruationsstart.

Med dette forsøg kan vi blive klogere på migrænens sygdomsmekanismer med henblik på udvikling af nye behandlingsmuligheder.

Hvor: Forsøget foregår ved Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk klinik, Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 5 indgang 1A, 2600 Glostrup.

Hvornår: Alle ugens dage. På hverdage om eftermiddagen eller aften. På weekender om formiddagen eller eftermiddagen.

Tidsforbrug: Forsøget omfatter en forundersøgelse (1 time) og fem forsøgsdag, der ligger i træk, som hver varer 1 time (i alt 5 timer).

Ubehag: MR-skanninger larmer, som imødekommes ved at du får udleveret ørepropper og høreværn under skanningerne.

Honorar: Der udbetales en ulempegodtgørelse på 150 kr. pr. time (skattepligtigt) samt transportgodtgørelse.

Forsøget er godkendt af den Videnskabsetiske Komité, nr. H-23054319

Kontakt

Hvis du er interesseret eller vil vide mere om forsøget, er du velkommen til at kontakte: Basit Ali Chaudhry, læge og ph.d.-studerende

Telefon: 31 18 80 48, e-mail: basit.ali.chaudhry@regionh.dk

Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 5, Indgang 1A, 2600 Glostrup

IDIOPATISK INTRAKRANIEL HYPERTENSION

– A zebra blandt hovedpinesygdomme

Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) er en sjælden, men alvorlig hovedpinesygdom, som betegner en tilstand med øget tryk i hjernevæsken af uklar årsag. Forekomsten er 1-2:100.000 normalvægtige borgere, men sygdommen er hyppigst (>90%) hos yngre kvinder i den fødedygtige alder, som er overvægtige med en body mass index (BMI) > 30 kg/m2. I denne gruppe patienter forekommer sygdommen 20 gange hyppigere end i baggrundsbefolkningen og hyppigheden er hurtigt stigende i takt med den globale fedmeepidemi.

Typiske symptomer er hovedpine, som kan være svær og på daglig basis, kvalme, opkast, lys- og lydfølsomhed, pulserende tinnitus, nedsat kognitiv funktion (f.eks. problemer med hukommelsen eller indlæring) samt synsforstyrrelser. Synsforstyrrelser opstår, fordi den øgede tryk i hjernevæsken forplanter sig langs synsnerverne, som begynder at hæve op pga. trykpåvirkningen. Omfanget af hævelsen er afhængig af hvor højt trykket i hjernevæsken absolut er og hvor lang tid den har stået på og tilstanden kan resultere i synsforstyrrelser som sløret/nedsat syn, lysglimt, nedsat synsfelt og dobbeltsyn. Hvis sygdommen opdages for sent, kan det i værste tilfælde føre til blindhed hos patienten. Det er vigtigt at nævne, at symptomerne kan være meget variable. Patienter med en udtalt hævelse af deres synsnerver kan få diagnosen helt tilfældigt i forbindelse med et rutinetjek hos øjenlægen, hvorimod andre patienter klager over svær hovedpine med hyppigt opkast og pulserende tinnitus fra starten af. Sværheds-

graden af symptomerne korrelerer altså ikke nødvendigvis med sværhedsgraden af hævelsen af synsnerverne og derudover er symptomerne meget uspecifikke. Og sidst men ikke mindst er der er en overhyppighed af forekomst af kronisk migræne blandt overvægtige kvinder, som kan sløre eller efterabe IIH. Som disponerende faktorer har man beskrevet kvindeligt køn, fødedygtige alder, overvægt, hurtig vægtstigning (indenfor 6-12 måneder) og graviditet. Derudover er der beskrevet såvel en række lægemidler (f.eks. tetracyklin og A-Vitaminer) som sygdomme (f.eks. nyresvigt, svær anæmi) som kan udløse øget tryk i hjernevæsken. I disse tilfælde, hvor man har en årsag til trykøgningen, kalder man sygdommen for ’sekundær øget intrakraniel tryk’ eller sekundær pseudotumor cerebri syndrom, men ikke for IIH, som er reserveret til de patienter uden oplagt underliggende årsag. IIH-diagnosen stilles baseret på hævede synsnerver, øget tryk i hjernevæsken, en normal neurologisk undersøgelse, normal sammensætning af hjernevæske og en normal hjernescanning, samt at man ikke har fundet en underliggende årsag for trykøgningen.

Behandlingen består af vægttab og akut tryksænkende behandling med acetozolamide. Hvis patienten er akut synstruet, kan der være behov for et kirurgisk indgreb til at redde synet. Indgrebet kan være en fenestration af nerveskeden af synsnerven, som formindsker trykket på synsnerven eller en shuntoperation. En shunt er en slange, som forbinder de hjernevæskefyldte rum i hjernen med maven, så hjernevæsken kan løbe ned i maven hvis

trykket op i hjernen er for højt. Et vægttab på 5-15% af kropsvægten er tit nok til at trykket i hjernevæsken formindskes så meget, at hævelsen af synsnerverne forsvinder. Det kan dog være svært at opnå en sufficient vægttab, hvorfor fedmekirurgi eller slankemidler i visse tilfælde bør overvejes. Ca. halvdelen af patienter oplever senfølger i form af kronisk, delvis invaliderende hovedpine og mange patienter lider af vedvarende kognitive udfordringer. Sidst men ikke mindst kan der opstå vedvarende synspåvirkning som nedsat synsfelt, nedsat syn og i værste tilfælde blindhed.

Siden 2018 har Dansk Hovedpinecenter i Glostrup og Hovedpineklinikken på Odense Universitetshospital arbejdet tæt sammen omkring de mange uklare spørgsmål i sammenhæng med denne sygdom. Diagnosekriterierne kunne ikke forhindre op til 40% fejldiagnoser, hvis sygdommen blev diagnosticeret udenfor specialiserede hovedpineklinikker. Der mangler markører til at monitorere effekten af behandlingen og til at afgøre hvilken patient bør opereres og hvilken kan behandles med tryksænkende medicin. Det er heller ikke afklaret hvilke patienter der er i risiko for at få et tilbagefald eller hvilke patienter der får varige senfølger. Der er aktuelt ca. 360 patienter, som deltager i et forskningsprojekt, som skal prøve at afklare nogle af de nævnte spørgsmål i de kommende år.

Dagmar Beier, Prof. Dr.med., Hovedpineklinik og Neuroonkologisk Klinik Afd. N, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

Styrelse advarer om lægemiddel – fædres indtag kan skade deres børn

Nye undersøgelser tyder på, at der kan være en forhøjet risiko for en række udviklingsforstyrrelser hos børn, hvis fædre har taget valproat i månederne op til undfangelsen. Lægemidlet bliver anvendt mod epilepsi og migræne. Det har været brugt siden 1970'erne og kan give blandt andet autisme og adhd hos patienternes børn. Lægemiddelstyrelsen kommer nu med en advarsel til danske mænd, der har indtaget et bestemt lægemiddel i månederne op til, at de har gjort en kvinde gravid. Årsagen er, at lægemidlet kan give en forhøjet risiko for psykiske udviklingsforstyrrelser hos deres børn.

Graviditet og migræne

Skrevet af Julie Feldborg

Når dette skriv udkommer er jeg cirka 19 dage fra min termin, og forhåbentligt er den sidste del af graviditeten gået godt. I skrivende stund er jeg gravid i uge 29 og er overrasket over, hvor godt det er gået indtil nu. Jeg er sluppet mere end heldigt med cirka 1 migræneanfald om måneden, hvilket har gjort min graviditet nemmere end frygtet, og dermed fyldt med forventningsglæde og ro til at nyde processen.

Da vi startede med projekt baby var jeg meget nervøs for hvordan det skulle gå ift. migræne og spændingshovedpine. Jeg har været gravid tidligere, hvor vi desværre mistede, og det var en frygtelig graviditet. En graviditet fyldt med daglig hovedpine og mange migræneanfald, hvorfor jeg naturligvis var bekymret for hvordan det ville gå næste gang.

Det var en bekymring der til tider fyldte meget, da jeg var bange for det ville blive lige så slemt som sidste gang. Derfor blev jeg nervøs for, om det ville blive ren overlevelse og at jeg ikke kunne nyde graviditeten. Jeg er medlem af en facebook gruppe for migræneramte og der læste jeg desværre en del skrækhistorier, som bare gjorde bekymringen værre. Det er ikke anbefalelsesværdig læsning, da det bare giver mere nervøsitet end det gør gavn. Der var historier om, hvor svært det er at undvære sin forebyggende- og anfaldsmedicin, og at anfaldene derfor afløste hinanden som perler på en snor. Nogle måtte endda på sygehuset for at få morfin. Det var ikke ligefrem noget jeg ønskede, og jeg tænkte derfor: hvad er det for noget jeg har rodet mig ud i?

Heldigvis var der også nogle gode historier, som gav mig lidt mere håb. Jeg researchede lidt på nettet og læste mig frem til, at graviditet heldigvis også kunne bedre migrænen, og at dette faktisk var tilfælde for omkring 80-90% af alle gravide kvinder. Udover håb gav det mig også en ro, som gjorde jeg kunne begynde at glæde mig til processen og forberede mig på, hvad der skulle ske.

Jeg fik en god snak med både min praktiserende læge og neurolog. Vi fik snakket om hvilken medicin der var en mulighed, og jeg læste om og øvede mig på alternative teknikker til smertelindring. Det hjalp lidt på nervøsiteten, da jeg nu følte mig lidt mere på forkant med de udfordringer, der måske ville komme. Jeg brugte også en del tid på at læse flere positive beretninger, for at få et mere nuanceret billede af graviditet som migrænepatient. For mig handlede det nok ikke så meget om frygten for smerter, men frygten for ikke at nyde denne enestående oplevelse i livet. Som tidligere nævnt viste det sig at jeg blev positivt overrasket og indtil videre har haft en god graviditet, hvor mine hovedpiner har været nemme at håndtere og med få migræneanfald. Jeg har derfor haft et overskud – træk lige trætheden fra, den undgår du nok ikke, hvor jeg har nydt den såkaldte søde ventetid. Jeg tror min intention med dette skriv, er at bidrage til de positive fortællinger. Fortællinger om at graviditet kan bidrage med en positiv effekt på migræne og hovedpine, og at man selv kan gøre noget for at forberede sig og skabe en god oplevelse. Jeg håber det kan give håb til andre, der ligesom mig er nervøse for at kaste sig ud i projekt baby. Så kast dig ud i det! Og selvom der måske ikke kommer en positiv effekt på dine anfald, så vil det alle være det værd, trods eventuelle udfordringer. Man elsker den guldklump allerede inden den er kommet til verden!

Spørgsmål til Overlæge Henrik Schytz på Dansk Hovedpine Center i Glostrup

Mange hovedpinepatienter har spurgt indtil følgende og der er åbenbart forskellige retningslinier fra klinik til klinik, men nu ved I at man kan få CGRP, også selvom man har MOH så giv ikke op·

Hvordan ser i på CGRP behandlingen når folk har MOH kan forstå der er forskellige holdninger rundt omkring i landet? Jeg vil gerne kunne give patienterne den rigtige besked når de spørger. Mange har prøvet saneringen indtil flere gange uden held, det må være forskelligt hvordan folk reagerer på saneringen. Det kan derfor lyde hårdt hvis nogen har 20 anfald pr måned, og ikke kan komme i behandling med CGRP, fordi de samtidig har MOH.

Svar: Patienter, der skal i behandling med CGRP antistoffer, skal først behandles for MOH med medicinsanering hos de der behandler med denne type medicin. Patienter, som fortsat har hyppig migræne efter medicinsanering , vil godt kunne tilbydes behandling med CGRP antistof.

Er der nogen aldersbegrænsning på behandlingen med CGRP? Kan huske da vi skulle søge forsøgspersoner måtte de ikke være over er 60 år. Hvordan er jeres holdning og er der kommet nogle studie med bivirkninger på patienter over 60 år+.

Svar: Der er nogen erfaring med CGRP antistof behandling hos borgere op til 75 år gammel, hvor der ikke er fundet tegn på manglende effekt eller bivirkninger. Således kan man også godt behandle hos de som er mere end 60 år gamle, men erfaringen er ikke så god som hos mere yngre voksne – derfor er det vigtigt at man informeres og tager stilling til dette i samråd med sin behandlende læge inden eventuel behandlingen opstartes. Det skyldtes, at vi ikke har solid videnskabelig evidens for effekt eller risici for behandling af ældre, selvom de tilgængelige studier indtil videre tyder på, at behandlingerne er effektive og sikre også for ældre. Derfor tilbyder vi typisk at ældre kan behandles på eget ansvar, medmindre de har særlige risikofaktorer f.eks. nylig blodprop i hjertet eller lignende.

DEN GODE HISTORIE

Hej jeg hedder Ditte Nørager, 34 år haft kronisk hemiplegisk migræne med og uden aura siden jeg var 8 år. Så jeg kender desværre sygdommen ret godt, haft mange forskellige anfald igennem årene, jeg blev sygemeldt i 2019, da mine anfald blev for meget for min krop og jeg havde udviklet PNES (psykogen non epileptisk anfald) en funktionel lidelse, blev i 2023 førtidspensionist.

I 2020 begyndte jeg at få de har voldsomme slag i hovedet, indimellem så slemme at jeg faldet helt sammen, tabte det jeg havde i hænderne, og tårerne trillede fordi smerten var så pludselig og helt igennem ubeskrivelig, jeg anede ikke hvad det var, det gjorde min familie og egen læge heller ikke. De her jag blev ved, og jeg var ved at gå ud af mit gode skin, fordi de kom uden varsel og gjorde at jeg kollapsede, de kom i starten i samme side af hovedet, men langsomt begyndte de at komme i begge sider af hovedet. Jeg fik booket tid ved neurolog, og kom til undersøgelse, her finder jeg ud af hvad de forfærdelige slag er.

De hedder is syle hovedpiner, de kan ramme med et slag til flere hundrede om dagen, man ved ikke hvorfor denne sjældne form for hovedpine kommer, den har fået navnet is syle/ økse hovedpine, fordi dens slag føltes som at få en is økse (små lyn)slået i kraniet og rammer vekslende steder på kraniet. Nu vidste jeg hvad det var, og nu var håbet så at der kunne gøres noget ved det, fordi livskvaliteten var sinket en del efter denne nye hovedpine var blevet en del af pakken. Neurologen tilbød jeg kunne prøve botox behandling, og det startede jeg op i, med en del skepsis, botox det er jo sådan noget man får fordi man vil havde større læber og fjernet sine rynker, det har aldrig sagt mig noget, men det måtte da prøves af, nu hvor det var det eneste der kunne tilbydes, og jeg ville bare have mit liv tilbage.

DET VIRKEDE! Jeg har aldrig været så glad, nu gik jeg fra at tabe ting flere gange om dagen til at være tilbage til ”normalen”. Jeg får 36 stik rundt i nakke, skulder og hovedbunden med botox hver 12 uge. Jeg har ikke oplevet noget bivirkninger, kun at jeg ikke kan rynke min pande og mine bekymringsrynker er væk, ellers er det kun positivt, kan mærke når jeg nærmere mig den uge hvor jeg skal ned og have botox, at slagene er der og jeg registrer dem, men ikke på samme måde som inden botox. Min krop registrer stadig is syle

hovedpinen men jeg registrer dem ikke, idet botox’en går ind om lammer mine nerver så jeg ikke mærker dem. Det er altså vildt, jeg havde aldrig troet jeg skulle have botox, og nu kan jeg ikke undvære det, det har hjulpet og skabt noget livskvalitet igen. Det var min gode historie, indimellem findes hjælpen der hvor man mindst forventer det.

Ditte Nørager Sørensen

Kære Ditte

Det må da siges at være en af de helt store solstrålehistorier. Tak fordi du ville dele den med os. Tror dit skriv kan hjælpe hos dem, der er lidt i tvivl om, de tør tage en behandling med Botox. Kærlig hilsen

Hanne

Den 20. oktober 2023 startede jeg på Emgality medicin, en sprøjte om måneden, og jeg har ikke siden haft migræne. Normalt ellers 6-8 gange om måneden, som jeg har taget sumatriptan imod. Det er helt fantastisk, jeg kan endda drikke en øl eller et glas vin igen. Kort fortalt har man øget koncentration af CGRP receptorer i blodet ved migræne og denne medicin binder sig til disse receptorer og forhindrer deres funktion.

Med venlig Hilsen Orla Kruse

Kære Orla

Hvor lyder det fantastisk – tillykke med dit nye liv. Kærlig hilsen

Hanne

I sin tid meldte jeg mig ind i foreningen, da min datter var meget syg med migræne. Det har i mellemtiden vist sig, at migrænen skyldes, at hun havde uopdaget sukkersyge (trods utallige blodprøver gennem årene). Efter hun kom i behandling med insulin, er hendes migræne næsten forsvundet – og givet hende livet tilbage. Måske I kan bruge denne info til andre i samme situation.

Kærlig hilsen Pia

Kære Pia

Hvor dejligt at de fandt ud af grunden til din datters migræne, og at hun kom i den rette behandling. Vi hører det ofte også fra folk med epilepsi og ADHD. Får de den rette medicin, hjælper det også på migrænen. Ønsker det bedste for jer.

Kærlig hilsen

Hanne

RABAT gennem Migræne & Hovedpineforeningen

Kynebogco v/kropsterapeut

Thaus Leopold Jensen

Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening. thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43

Sluk for din migræne

Lær at spise dig til færre hovedpine- og migræneanfald. Det handler ikke kun om at undgå, de kendte migræne-triggere, men om en ændring af din kost samlet set. Book en uforpligtende samtale med hende på tlf. 25 33 74 75, annikasmith@mail.com

Gratis socialrådgiver og psykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele.

Osteo-Nord

Sohngaardsholmsvej 2 1. sal, 9000 Aalborg www.osteo-nord.dk, info@osteo-nord.dk Tlf. 42 44 45 28.

Gratis forundersøgelse varighed ca 20-25 min. Kun for foreningens medlemmer. Oplys medlemsnr.

Hypnose og NLP

v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf. 60 51 20 62 kontakt@christinepackness.dk

Alle medlemmer får 10% på alle sessioner. Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig – det er gratis!

Se mere på www.christinepackness.dk

Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).

Line Zhang giver kr. 50 rabat.

BoostdinTarm

V/kostvejleder Mette Brødsgård Kongensgade 13, 2. sal, 6700 Esbjerg. Tlf.: 26 15 94 91, www.boostdintarm.dk Medlemstilbud: 20% på vitamintest+ kostvejledning (normalpris 1695 kr).

Autoriseret hovedpinepsykolog og specialist i sundhedspsykologi Beate Vesterskov www.hovedpinepsykolog.dk, hej@hovedpinepsykolog.dk, tlf. 28 94 32 84 Medlemsrabat: 20% på første samtale og 10% på forløbssamtaler. Mulighed for både online og fysiske samtaler.

TAK

Vi siger mange tak for godt samarbejde til vores socialrådgiver Anne-Marie Sølvsten igennem mange år. Der er jo helt sikkert mange af jer der har haft kontakt til Anne-Marie, som vi ved mange har været glade for. Anne-Marie har valgt at gå på en velfortjent pension.

Vi siger mange tak for et fantastisk samarbejde.

Anne-Marie har skaffet os en ny sød og rar socialrådgiver, der hedder Hjördis Nielsen, hun arbejder også med smertepatienter som Anne-Marie gjorde.

I finder Hjördis mail og kontortider inde på infomation og medlemsfordele under selvbetjening på www.hovedpineforeningen.dk. 1. gang er gratis. Derefter egen betaling.

Husk at logge ind med jeres medlemsnr. står bag på bladet, og for dem der får bladet online står det i meddelelsen.

Vi håber I vil tage godt imod Hjördis.

Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):

KlinikBoel

Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner Malene Boel. Trænger du til forkælelse og velvære. Jeg tilbyder:

• Zoneterapi

• Massage

• NADA behandlinger Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk Medlemsrabat: De første 5 NADA behandlinger til halv pris.

Aarhus Osteopati

Ved Aarhus Osteopati tror vi på, at det er vigtigt at se på hele mennesket og at skræddersy behandlingsplanen til den enkelte. Det betyder, at vi tager højde for både fysiske, psykiske og sociale faktorer for at kunne tilbyde den rette hjælp. Vi tilbyder behandling og vejledning til folk med hovedpine og migræne.

Hvis man er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen får man nu 20% på første konsultation.

Tlf. 29 84 85 58. Se alle afdelingerne i DK på www.aarhusosteopati.dk

facebook.com/hovedpineforeningen

instagram.com/hovedpineforeningen

Vi har en bøn til jer der ikke er tilmeldt PBS betaling: Det koster foreningen mange penge at sende opkrævninger ud, de penge kan vi spare og bruge til andre gode formål, såfremt I tilmelder jer på PBS. Gå ind på jeres bank og tilmeld jer – på forhånd tak !

Kontaktpersoner

Støttegrupper og selvhjælpsgrupper

Birgitte Skov Iversen

Ravnekærlund 148

5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Else Marie Sørensen

Kærvangen 5, Turup

5610 Assens Tlf. 40 25 30 95 troldfun@hotmail.com

Winnie Gudmand Jensen

Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com

Mary Sigurskjold

Torvet 3D, 2.TV.

5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Britt Brunhøj

Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Grete Nielsen

Fladehøj 29

4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Grete Evang

Fuglebakken 8

4100 Ringsted Tlf. 57 61 48 43 grete.evang@mail.dk

Karin Eriksson

Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 60 71 86 28 karinerikson472@gmail.com

Ulla Pedersen

Solbakkevej 7

7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com

Poul Ellesøe

Åparken 21

8500 Grenå Tlf. 86 32 27 32

Inge Stuckert Årø 135

6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com

Bente Lauridsen

Parallelvej 4

6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 bml@bbsyd.dk

GAVER DER GAVNER

Vi har brug for din hjælp som gavegiver til §8 A de fleste kender en med migræne, svom er en invaliderende sygdom for rigtig mange og Danmarks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år. Det skal og må vi kunne gøre bedre.

Vil du være med til at sikre, at folk med migræne får den bedste behandling, kortere ventetider og bedre vilkår i deres hverdag. Bliv gavegiver støt med min. kr. 200 og du får skattefradrag.

Vi er §8A godkendt af staten og det betyder at vi skal have 100 gavegivere der hver giver kr. 200 pr. år. For disse kr. 200 får du til gengæld skattefradrag som vi opgiver

til skat hver år i december måned. Men vi savner ca. 10 personer for at vi kan opretholde vores ordning.

Ordningen betyder, at vi kan få del i momsrefusion på vores indkøbsfakturaen, og dem der vælger at oprette en del af deres testamente til os slipper også billigere i arveafgift.

Beløbet bruger vi bl.a. til den vigtige forskning, opråb til politikerne, arbejdsgivere og foredrag rundt i landet.

Såfremt I vil støtte os så kan I gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og donation. Her kan I udfylde med navn, adr. og CPR nr. Vi har et lukket system, så I skal ikke være bange for at oplyse jeres data. I kan betale de kr. 200 online og gerne oprette jer på PBS.

I kan også betale på mobilepay 65571 skriv navn og donation og oplys de sidste 4 cifre af jeres tlf. nr.

Vi takker på forhånd.

Migræne & Hovedpineforeningen

Anna Storgaard

Kærholtvej 9

9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com

Solveig Madsen

Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com

Lærke Thybo (kontaktperson for studerende)

Greenvej 12, Arnborg 7400 Herning Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com

Michelle Bønnelykke Dalgaard Klanghøj 48, 8670 Låsby Tlf. 23 74 61 55 michelleboennelykked@hotmail.com

Betænk Migræne & Hovedpineforeningen i dit testamente §

En lille del af dit testamente kan betyde meget for den vigtige forskning i migræne og hovedpine.

Vi er §8A godkendt og det er en stor fordel hvis du i dit testamente vil give en del til Migræne & Hovedpineforeningen og dermed hjælpe andre mennesker til et bedre liv og gøre en forskel.

Som humanitær organisation er vi fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, det beløb du vælger at testamentere til Migræne & Hovedpineforeningen går ubeskåret til foreningens arbejde.

Du vælger selv beløbets størrelse. Tag en snak med din advokat og vi betaler ½ delen af dine advokatomkostninger.

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

ONDT I NAKKEN – IGEN IGEN!

At have ondt i nakken er helt almindeligt, men kan ikke desto mindre være både ubehageligt og indgribende. Her bliver du klogere på mulige årsager til tilbagevende nakkesmerter, og hvad du kan gøre ved dem.

Hvis du har haft nakkesmerter, ved du at det kan påvirke næsten alle aspekter af ens liv. Det kan fx blive svært at sove godt og at bevæge sig frit, så man kan klare sine daglige aktiviteter. Den nedsatte bevægelighed i nakken, som ofte følger nakkesmerterne, kan desuden skabe grobund for hovedpine.

30-50% af den voksne befolkning oplever nakkesmerter i løbet af et år, og ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen ser det ud til at tallet er stigende. Flere kvinder end mænd rammes, og nakkesmerter er en af de mest almindelige årsager til besøg hos egen læge og fysioterapeut.

HVORFOR FÅR JEG ONDT I NAKKEN?

Nogle af de hyppigste årsager til at vi får ondt i nakken, er at vi bruger kroppen for lidt og for ensidigt. En række arbejdsrelaterede fysiske faktorer, såsom stor arbejdsbelastning, stillesiddende arbejde og gentagne bevægelser, øger risikoen for nakkesmerter. En af de store syndere kan være arbejdsstillinger. Personer der enten arbejder i stillinger hvor nakken er fastlåst i samme stilling i lang tid, eller har arbejdsopgaver der stresser nakken meget, har forhøjet risiko. Det gælder fx tandlæger, klinikassistenter, frisører og personer med stationært skærmarbejde. Det samme gælder mennesker der arbejder med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, hvor man står med foroverbøjet ryg og nakken bøjet bagover – det kunne være maleren, elektrikeren eller VVS-manden der arbejder med hovedet bagoverbøjet.

I fritiden er det ofte brug af skærme, der giver ondt i nakken. Mange timer med telefonen eller tabletten foran os kan, sammenholdt med alt for lidt bevægelse, give spændinger i nakken. Det omtales ofte som et problem for de unge, men vi voksne er efter alt at dømme ikke meget bedre.

Det har vist sig at psykiske og sociale faktorer, herunder et dårligt arbejdsmiljø og jobutilfredshed, også øger risikoen for nakkesmerter. Det samme gør angst, depression og stress i høj grad også, og livsstilsfaktorer så som rygning, overvægt og som nævnt, fysisk inaktivitet. Endvidere kan gigtsygdomme og andre tilstande give langvarige nakkesmerter.

FOREBYG NAKKESMERTER

Kig på dine vaner: Giv dine vaner et eftersyn, og bliv bevidst om hvad der trigger dine smerter. Undgå statiske arbejdsstillinger og langvarig spænding i skuldermusklerne.

Her er et lille eksperiment: Sæt albuerne i siden, så overarmene holdes ind mod kroppen. Alt det du kan nå med dine hænder, er inden for dit arbejdsområde. Hvis du er nød til at løfte armene ud fra kroppen for at nå noget, du skal arbejde med i længere tid, bør du flytte dit arbejdsredskab tættere på. Det gælder både for siddende og stående arbejdsstillinger.

VÆR AKTIV OG TRÆN

Hold dig så vidt mulig aktiv og i gang, også de dage hvor du har smerter. Den bedste behandling er at træne. Selve typen af træning er ikke så afgørende – bevægelse virker smertelindrende

ØVELSER FOR NAKKEN

Disse øvelser træner styrken og udholdenheden af de små muskler omkring hals og nakke og kan være gavnlige hvis du døjer med nakkesmerter eller ønsker at forebygge. Træn med en løs elastik i sammenlagt ½-1 minut.

Træk hovedet bagud - elastikken bag om hovedet. Hold armene helt i ro, mens du trækker hovedet lidt bagud ved at lave dobbelthager. Lav øvelsen uden elastik.

Lars Brunholm Falkenhøj Nielsen Fysioterapeut hos FysioDanmark Varde. Master i Hovedpinediagnostik, specialist i Muskuloskeletal fysioterapi