Husk at betale kontingent og ændre adressejeres ved flytning
Formandens indlæg
Håber alle nyder sommeren ikke mindst de lange lyse dage. Til jer der venter på udredning på Dansk Hovedpinecenter er der gode nyheder. Tidligere var der over to års ventetid, de er nu nedbragt til 7 mdr. Må da sige at de 100. millioner årligt som Region Hovedstad har ofret på bedre behandling af hovedpinepatienter har da nedbragt ventetiden, selv om det stadig ikke er godt nok. Pengene er bl.a. brugt på at åbne afdelinger for hovedpinepatienter på sygehusene i Roskilde, Herlev, Hillerød og Slagelse. Beløbet er bevilget frem til 2025. Men nu har vi et stort problem på Aarhus Smerte- og hovedpineklinik, de kan slet ikke følge med, her er ventetiderne frem til 2030 hvis de ikke får mere personale. Men tror de tider er kunstige, de mangler penge da den nye CGRP medicin er meget dyr at behandlere med og indtil priserne falder skubber de ventetiderne for folk. Men er man blevet udredt fx hos en privat praktiserende neurolog så prøv de andre hovedpineklinikker. Aalborg har fået mere personale, og der bliver en del behandlet. Viborg og Grindsted har heller ikke så lange ventetider. Det kan lønne sig at ringe rundt og spørge om ventetiderne. Forhør jeg også i jeres region om muligheden for at blive udredt på privatklinikker der dukker op rundt omkring.
Jeg har henvendt mig til Region Midtjylland vedrørende de lange ventetider i Regionen og her er svaret: "Kære Hanne Johannsen, Tak for din henvendelse på vegne af Migræne & Hovedpineforeningen, hvori I fra foreningens side problematiserer de generelle muligheder for at komme i behandling for kronisk migræne og i særdeleshed de nuværende muligheder for de patienter, der er tilknyttet Smerte- og Hovedpineklinikken på Neurologi på Aarhus Universitetshospital. I Region Midtjylland er der aktuelt to hovedpineklinikker, der tilbyder den form for behandling, I efterlyser. Jeg har på baggrund af jeres henvendelse bedt de to hovedpineklinikker om en status på ventetid og på antallet af ventende patienter. Aarhus Universitetshospital oplyser således, at der pr. 7. maj 2024 er 57 patienter, der venter på at blive opstartet i CGRP-behandling, og 75 patienter, der venter på at blive opstartet i botox-behandling. Ventetiden på at komme i behandling er på nuværende tidspunkt 1-3 år. På Hospitalsenhed Midt er der aktuelt ingen patienter, der venter på at komme i botox-behandling og ca. 5 måneders ventetid, hvis der blev henvist en patient i dag, mens der er 4 patienter, der venter på at komme i behandling med CGRP-antistoffer med forventet opstart i løbet af efteråret 2024. Som nyhenvist skal man i henhold til Hospitalsenhed Midt forvente en ventetid på ca. 10 må-
neder. Jeg hæfter mig på den baggrund ved, at der internt i Region Midtjylland er mulighed for at komme i behandling inden for et år, men anerkender fuldt ud at et år er meget lang tid forde af jeres medlemmer, der lider af kronisk migræne. Den nuværende ventetid både i Region Midtjylland og i andre dele af landet afspejler, at det har vist sig, at der er flere patienter, som har gavn af medicinen og i længere tid end forventet. Danske Regioner arbejder derfor på vegne af alle regioner for, at behandlingen udlægges til primærsektoren, så den kan gives af flere end i dag. Som det er i dag, vil en udlægning af behandlingen imidlertid både give store merudgifter for sundhedsvæsenet samt en egenbetaling til patienterne. Danske Regioner har derfor foreslået, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet skaber lovhjemmel til, at regionernes indkøbsorganisation Amgros (som køber lægemidler til sygehusene med rabat) fortsat har mulighed for at indkøbe lægemidlet, når behandlingen udlægges. På den måde sikres det, at det ikke bliver dyrere for sundhedsvæsenet at udlægge behandlingen. Danske Regioner arbejder samtidigt for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændrer lovgivningen, så patienter fortsat kan få deres medicin vederlagsfrit, så de ikke stilles økonomisk dårligere, hvis behandlingen udlægges til primærsektoren. Det vil sikre, at patienter, som behandles af en praktiserende speciallæge, ikke stilles dårligere end patienter, som behandles på sygehuset. Indenrigsog Sundhedsministeriet har endnu ikke taget stilling til forslagene. Danske Regioner oplyser, at de vil fortsætte med at lægge pres på staten for at få denne lovændring igennem – bl.a. i forbindelse med de netop opstartede forhandlinger med staten om regionernes økonomi. Jeg håber, I føler jer betrygget i at vide, at der fra regionernes side arbejdes på at øge tilgængeligheden af behandlingen med fokus på, at der skal være de samme vilkår for patienterne, uanset hvor de modtager deres behandling. Med venlig hilsen Anders Kühnau, Regionrådsformand".
Vi må vente og se om Sundhedsudvalget bevilger penge så migrænepatienter kan behandles i primæresektoren og medicinen udleveres så den ikke bliver alt for dyr for patienterne.
Vi må desværre sige farvel til to bestyrelsesmedlemmer på grund af sygdom. Det er Ulla Pedersen som har været medlem i over 15 år og Michelle Bønnelykke Dalgaard. Tak for jeres indsats og rigtig god bedring til jer begge to.
De bedste forårshilsner Hanne Johannsen, Formand
Formand
Hanne Johannsen
Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk
Næstformand
Maren Eriksen
Stengårds Alle 37 E, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 28 40 83 42 mareneriksen@yahoo.dk
Bestyrelsesmedlemmer
Birgitte Skov Iversen
Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
Lærke Thybo Greenvej 12, Arnborg, 7400 Herning Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com
Dorte Maj Havbakken 9, 8420 Knebel Tlf. 26 74 35 20 d.maj@mail.dk
Suppleanter
Winnie Gudmand Jensen Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com
Malene Boel
Fyrrestien 18, Birkelyst, 8800 Viborg Tlf. 51 95 51 55 malenebboel@gmail.com
Revisor
Connie Nielson
Margretheparken 94, 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 canplanet@gmail.com
Revisorsuppleant
Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 40 25 30 95 troldfun@hotmail.com
Sekretariat:
Migræne & Hovedpineforeningen
Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52
Læserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk
Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.
Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)
CVR-nr: 25277910
Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS, tlf. 74 42 74 60
Næste nr.: Udkommer december 2024. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. november 2024, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk.
Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464
Arrangementer
Online Cafemøde med Benjamin Plambeck
Mandag d. 2. september kl. 19.30-20.30 – I logger ind ca. 5 min. før på:
https://us05web.zoom.us/j/86498018954?pwd=ZdZsuDaKfJv7AHX4S8xKU9OrgizxbC.1 Benjamin vil fortælle lidt om hvordan han lever med Horton hovedpine. Alle også uden Horton kan deltage og komme med indslag om deres hovedpine. Jeg vil komme ind på det at leve med en kronisk skjult sygdom, og noget af det jeg bruger allermest tid på, netop at holde humøret oppe og være ved godt mod på trods. Der kan være en del udfordringer forbundet med sygdom, når man som jeg også har 2 små børn, man gerne vil være noget for samtidig, dette vil jeg også komme lidt ind på. Derudover vil jeg komme ind på hvad der er gjort for at hjælpe, og hvad jeg har gjort for at få diverse instanser til at lytte, og tage det seriøst, noget jeg hører mange kæmper med.
Foredrag med
Camilla Nellemann
Larsen og Jonas Eigaard
Mandag d. 9. september kl. 18.30-20.30 på
Skibhusvej 52C, 3.s. 5000 Odense C
• Kl. 18.30-19.30: Hvad er mulighederne for at behandle migrænen medicinsk – opdatering af den forebyggende og akutte behandling af migræne” ved klinisk sygeplejespecialist Camilla Nellemann Larsen, Hovedpineklinikken, Odense Universitetshospital.
• Kl. 19.30-20.30: Osteopat Jonas Eigaard Hovedpine/migræne og osteopati: – Hvad er osteopati?
– De 5 systemer og hvordan de hænger sammen med hovedpine/migræne (bio-mekaniske- , neurologiske-, cardiovaskulære-, metaboliske- og bio-psyko-sociale system)
– Hvordan kan vi som osteopater hjælpe ift. hovedpine/migræne
– Hvad kan du selv gøre? (KRAMMSSS-faktorerne)
Tilmelding senest d. 5. september på hanne@hovedpineforeningen.dk. Gratis for medlemmer, ikke medlemmer kr. 75,- som indbetales senest d. 5. september på mobilepay 65571.
Webinar for medlemmer:
Vejen igennem kommunens system med migræne og hovedpine
Torsdag d. 12. september kl. 19.00-20.00
Deltag i webinaret og få viden om, hvordan kommunens sagsbehandlingssystem fungerer, også når det kommer til vedvarende migræne, hovedpine og arbejdsmarkedet. Bliv klogere på, hvad skånehensyn, jobpraktik, § 56, fleksjob og førtidspension er og ikke mindst: hvordan man navigerer rundt i alt dette. Lær hvordan specialiserede attester som eksempelvis en PSYK131/135 kan hjælpe sagsbehandlingen ved beskrivelse af hverdagen med vedværende migræne og hovedpine. Sidst men ikke mindst vil webinaret indeholde information om de økonomiske vilkår og muligheder, der påvirker én i det kommunale sagsbehandlingssystem.
Oplægsholder er Beate Vesterskov, autoriseret psykolog og specialist i sundhedspsykologi, som har en mangeårig erfaring i behandlingen i komplekse hovedpiner vog hjælp til afklaring i kommunens systemer. Beate har skrevet mere end 100 psykologiske vurderinger omhandlende bl.a. skånehensyn og funktionsniveau i livet med vedvarende migræne og hovedpine. Derudover har Beate deltaget i flere afklarende rehabiliteringsmøder hos nogle af landets kommuner. Her har hun med faglig viden forklaret – og forsvaret –hvordan hovedpineproblematikken påvirker både funktions- og erhvervsevnen. Der vil i webinaret være mulighed for at stille spørgsmål til hjælp og forståelse af ens eget forløb hos kommunen.
Der er begrænsede antal pladser, da der ønskes at give tid og rum til afklarende spørgsmål vedr. individuelle sagsbehandlingsforløb. Tilmelding er bindende og sker ved at sende en mail til: hej@hovedpinepsykolog.dk
Vi har en bøn til jer der ikke er tilmeldt PBS betaling: Det koster foreningen mange penge at sende opkrævninger ud, de penge kan vi spare og bruge til andre gode formål, såfremt I tilmelder jer på PBS. Gå ind på jeres bank og tilmeld jer – på forhånd tak ! facebook.com/hovedpineforeningen instagram.com/hovedpineforeningen
Har du hørt om migrænetærsklen?
Hvis ikke så læs med her og bliv klogere på hvad migrænetærsklen er og hvad du kan gøre for at hæve din migrænetærskel.
Du har sikkert hørt om triggerfaktorer til migræne – det er forskellige faktorer, der kan bidrage til at trigge et migræneanfald. Det kan være faktorer som for eksempel træthed, stress, lugte eller rødvin, men det kan også være faktorer som for eksempel følelser eller de omgivelser vi er i, der kan være med til at påvirke og trigge et migræneanfald.
Måske kender du det, at du glæder dig rigtig meget til at deltage i en festlig begivenhed med familien. Du vil så gerne med, men opbygger en stærkere og stærkere bekymring for, at du ikke kan deltage på grund af et migræneanfald. Den bekymring kan blive så stærk og påvirke dig så meget, at den kan være en bidragende triggerfaktor til et migræneanfald.
Det samme kan gælde for dine omgivelser – hvis du f.eks er med bussen og en af dine medpassagerer har en stærk parfume på, så kan det være en bidragende triggerfaktor til et anfald – hvis parfume altså er en triggerfaktor for dig.
Det er ikke alle triggerfaktorer, vi kan gøre noget ved. For eksempel så er der nogen, der oplever at vejret kan være en bidragende
triggerfaktor. Men vejret er ikke noget vi kan kontrollere. Det samme gør sig gældende for stærke dufte i omgivelserne som i eksemplet med en medpassagerer i bussen med stærk parfume. Genetik er også en faktor, vi ikke har indflydelse på.
Bemærk at jeg skriver, at en triggerfaktor kan være en bidragende faktor. Studier viser nemlig, at langt de fleste oplever, at der skal mere end én triggerfaktor til at trigge et migræneanfald. Det vil sige, at det er sjældent, man oplever, at det er en enkelt faktor alene, der trigger et anfald, men derimod mængden af forskellige triggerfaktorer tilsammen.
Det er vigtigt at vide, at triggerfaktorer aldrig kan blive årsagen til din migræne – migræne er en hovedpinesygdom – men at de kan være en bidragende faktor til et migræneanfald. Det vil sige, at man potentielt kan holde sig fra alt det, man oplever, kan være trigger faktorer, men alligevel få et migræneanfald. Det kan være frustrerende viden, men samtidig så fjerner det skyld. For hvis du ikke kan kontrollere din migræne 100% ved at have fokus på trigger faktorer, så kan det aldrig blive din skyld, hvis du får et anfald. En skyld som mange desværre helt unødvendigt påtager sig.
Det er meget individuelt, hvad den enkelte oplever kan bidrage til at trigge et migræneanfald selvom der dog er mange fælles faktorer som træthed og stress, der hyppigt går igen hos mange med migræne. At finde sine triggerfaktorer kan være et detektivarbejde –her kan en kalender registrering være behjælpelig. Det kan være i en papirkalender, men der findes også forskellige app´s, hvor det er muligt at registrere mistanke om en triggerfaktor. Hvis den samme mistanke om en triggerfaktor går igen over tid, så er det sandsynligvis en triggerfaktor for dig. Det er dog ikke ualmindeligt, at man oplever, at noget, der kan være en triggerfaktor én dag, ikke nødvendigvis er det en anden dag. Det kan være meget forvirrende og svært at forstå når man nu lige var så sikker. Det er her migrænetærsklen kommer ind – for hvis du har oplevet det, så har det måske noget med din migrænetærskel at gøre.
Vi har alle en migrænetærskel. Migrænetærsklen er den grænse man har for, hvornår den samlede mængde af triggerfaktorer bliver for meget og kan udløse et migræneanfald. Man kan også beskrive det som en slags cocktaileffekt. Des flere ingredienser i cocktailen, des større er risikoen for et migræneanfald.
Ens migrænetærskel er individuel, da vi har forskellige niveauer af følsomhed over triggerfaktorer. Vores migrænetærskel kan også svinge fra dag til dag. Den kan være høj én dag og lavere en anden dag. Det kan forklare hvorfor man for eksempel kan holde til at drikke et glas vin nogle dage og andre dage måske ikke kan.
Man kan forsøge at reducere mængden af triggerfaktorer, men man kan også forsøge at hæve sin migrænetærskel, så der skal mere til at udløse et migræneanfald.
Men hvordan øger man sin migrænetærskel?
Der er flere strategier du kan bruge, for at øge din migrænetærskel. Nedenstående er forslag til inspiration:
• Faste rutiner – migræne har det godt med faste rutiner. Specielt i forhold til døgnrytme. Så at gå i seng og stå op på samme tid hver dag uanset weekend, ferie med mere og sikre at du får nok søvn, kan være med til at øge din migrænetærskel.
• Reducere/forebygge stressende faktorer
• Spise regelmæssige måltider og undgå at springe måltider over – migræne har det bedst med, at der ikke er for store svingninger i blodsukkeret.
• Drikke rigeligt med væske, for at sikre at du er velhydreret.
• Spise en sund og varieret kost.
• Dyrke regelmæssig motion (fysisk bevægelse kan for nogen være en triggerfaktor, så start f.eks med gåture eller yoga)
• Forebyggende medicin – hvis du ikke får en forebyggende behandling, men har mange dage med migræne, så kan det være en mulighed at tale med sin læge om en forebyggende behandling. En forebyggende behandling kan være med til at øge din migrænetærskel, så du ikke så let får anfald.
• Give sig selv pauser – en pause kan være mange ting. Det behøver ikke at betyde, at du skal ligge en halv time på sofaen – det kan være at sidde 5 minutter i haven med en kop te, en vejrtrækningsøvelse, at farvelægge en mandala-tegning, strikke, lave en vejrtrækningsøvelse eller lytte til rolig musik.
• Lave noget man synes er sjovt – med alderen glemmer vi nogle gange, hvad vi synes er sjovt. Prøv at mærke efter – er der noget, der gør dig glad eller som du synes er sjovt?
Måske har du selv flere forslag til, hvad der kan være med til at øge din migrænetærskel som f.eks et varmt bad, en gåtur i regnvejr eller at prioritere lidt alenetid.
Husk små skridt – det er meget almindeligt at man forsøger at sætte “all in” på at prøve noget nyt som fokus på at øge sin migrænetærskel, men for mange kan det være en overvældende tilgang, der stresser. Hvis det er noget, der påvirker ens omgivelser som hvis man vælger at prioritere alenetid, så kan det også være noget ens omgivelser skal vende sig til. Start med at implementere lidt af gangen, så det bliver en del af dine daglige rutiner. Hvis man f.eks gerne vil i gang med bevægelse, så kan det virke uoverskueligt at gå en lang tur – start med en lille tur og ros dig selv for det du gør. Når det fungerer, kan man forsøge endnu et skridt. At ændre noget er en proces, der tager tid og kræver tålmodighed, men på den lange bane er det min erfaring, at det kan være med til at gøre en forskel for de fleste.
Osteopater fjerner hovedpine efter hjernerystelser
Aalborg: For de fleste er hjernerystelse en ubehagelig og smertefuld oplevelse, hvor især kraftige hovedpiner kan plage. Hos de fleste forsvinder hovedpinen, men for op til omkring 30% kan hovedpinen vare ved efter 3 måneder og udvikle sig til et kronisk problem. Dette kaldes Posttraumatisk Hovedpine, og hos osteopaterne ved Osteo-Nord i Aalborg oplever de flere og flere patienter med netop denne lidelse. “Vi får rigtig mange ind, der døjer med vedvarende og daglige hovedpiner efter et traume. Desværre går folk længe inden de får kigget ordentligt på det,” fortæller Martin Bay, der er indehaver af Osteo-Nord sammen med kollegaen Ole Christensen. Symptomerne på Posttraumatisk hovedpine er mange og forskellige og indbefatter udover hovedpine også kvalme, lys- og lydfølsomhed og hukommelsesbesvær.
Løser problemer for hele kroppen
Når Martin og Ole hos Osteo-Nord får patienter ind med vedvarende hovedpine, laver de altid først et grundigt tjek for at fastslå, hvad årsagen er til hovedpinen. Men når første del af behandlingen starter, er det ikke hovedet, der er første prioritet. “Først sikre vi os, at fjerner al støj fra hovedet. Vi ser tit, at hovedpinen forværres eller ligefrem skyldes af, at der er problemer andre steder i kroppen,” fortæller Martin Bay og fortsætter: “Herefter går vi så i gang med de underliggende problematikker. Ofte fokuserer vi på behandling af ryg, nakke og kæbe.” Hos Osteo-Nord erfarer de, at flere patienter oplever en betydelig forbedring allerede efter første behandling.
Osteopaten er det sidste stop
Mange af de patienter, der dukker op hos Martin og Ole på Eternitten i Aalborg, kommer fra flere tidligere behandlingsforløb. Men heldigvis oplever osteopaterne tit, at de bliver det sidste stop i jagten på en behandling, der virker. “Vi får mange patienter, der i lang tid har forsøgt at slippe af med en vedvarende hovedpine eller lignende, men ikke har haft nogen succes med behandling hos sygehuse eller egen læge,” fortæller Martin Bay, og understreger, at problemet tit er, at man ikke har fået hele kroppen behandlet: “Det giver ofte mening at se på, hvordan man kan få hele kroppen til at fungere bedre. Hvis du har ondt i nakken eller hovedet, fordi kroppen er kompleks, giver det ikke mening kun at behandle nakken,” fortæller Martin Bay. Selve behandlingen består i en række manuelle teknikker udført af Osteopaten, men efterhånden som behandlingen skrider frem vil patienten selv kunne overtage mere og mere af ansvaret med at vedligeholde behandlingen. Flere og flere vælger i disse år at blive behandlet af en osteopat. Osteopati har siden 2018 været autoriseret behandlingsform, hvilket betyder, at patienter kan få tilbud fra Sygesikring Danmark og dækket deres udgifter gennem deres forsikringsselskab.
At leve med Horton Hovedpine
Jeg hedder Benjamin, er 36 år gammel, gift med Signe og far til Max og Pilou. Siden 2019 har jeg haft Horton Hovedpine, og vinteren 22 skete der en ændring hvor det blev kronisk, og det har jeg så haft lige siden. Det at leve med en sådan sygdom sætter i den grad sit præg på tilværelsen, men jeg har fundet ud af der, trods alt, og er nogle ”positive” sider ved det. Det langsomme liv, hørte jeg engang en i samme situation, omtale det og på rigtig mange måder synes jeg det er en rigtig fin måde at betragte det på. Når man lever med en kronisk hovedpinesygdom (og andre skjulte sygdomme for den sags skyld) bliver man tvunget til at sætte tempoet ned. Det bestemte jeg mig for at prøve ihærdigt at acceptere, Ikke en nem proces, men det bliver bedre og bedre med tiden. Min hustru Signe og jeg har en aftale om at vi ”tager” et barn hver om morgenen når der skal afleveres, (hvis altså ikke jeg lige er lagt ned af anfald). Så det er op og i gang, og når Pilou, vores yngste er afleveret, kan jeg tage hjem og tage hul på dagen i et tempo som passer til Horton. Jeg er så velsignet at jeg fik tilkendt en førtidspension sidste år, så jeg har muligheden for at tage dagen i det tempo dagen kræver. En mulighed rigtig mange ikke har, og jeg er meget taknemmelig for at det har kunnet lade sig gøre, selvom jeg helst vil ”forsørge” min familie selv, så er det en god ting jeg har kunnet ”trække” stikket helt.
Vores kommunikation i familien, er også et utrolig vigtigt emne! For Horton kaster en skygge over stort set alt vi laver, og rører ved. Signe og jeg har altid været gode til at snakke om tingene, og da diagnosen kronisk blev givet, snakkede vi det hele rigtig godt igennem, for at lave en plan og ramme for vores hverdag. Selvfølgelig er det også en ting som taget tid, men fordi vi er opmærksomme på hvilke udfordringer det giver at have Horton i familien, så lykkedes det os efterhånden ret godt at have nogle rammer, hvor der er plads til det hele, også de dage hvor vi begge er ved at gå i spåner over, at det er hårdt (For det tror jeg ikke kan undgås). Når børnene er i institution og Signe er på arbejde har jeg også nogle timer hver dag i ro, og jeg bruger det på at huske min små pauser. Så jeg har energi til at være skør med mine drenge når de kommer hjem igen. I virkeligheden kan man sige, at jeg i og med jeg har fået en kronisk sygdom, er blevet meget opmærksom på, at bruge mine kræfter de steder hvor jeg aller helst vil have dem. Hos min familie.
At leve med kronisk Horton, har tvunget mig ned i gear, tvunget mig til at være lykkelig over selv de mindste succeser (at få tømt og fyldt opvaskeren kan i sig selv være en kæmpe opgave på dårlige dage), og tvunget mig til at tage én dag ad gangen. Hvis der skal knyttes lidt råd til dette skriv, omkring at leve med kronisk sygdom og beholde en livsglæde kunne det være:
• Sænk alle forventninger for hvad der skal gøres og nås på en dag – så kan man undgå en del skuffelse og selvbebrejdelse.
• Husk at tage de små pauser som kroppen skriger på – at ignorerer og kæmpe igennem, gør bare hele forløbet værre og tager længere tid.
• Hav en hudløs og åben kommunikation med din partner / familie – at sætte tid af til, at begge parter må være helt ærlige og fortælle om hvordan de har det, det er vigtigt! Sygdom i familien rammer alle medlemmer, og alle har brug for at blive hørt.
• Lav en plan som giver rum for dårlige dage – jeg skriver ofte selv en dagsliste med 3 ting på, små som store, for at fysisk kan krydse af, virker så dejlig styrkende.
• Sørg for at brug din energi på det du bedst kan lide! – det ER svært og hårdt at leve med Kronisk sygdom. Energien forsvinder så hurtigt, så at finde ind til det som virkelig giver en personlig glæde, og så bruge sin kræfter på det, vil utvivlsomt gøre at ens livsglæde stadig er der på trods af sygdom.
Horton Hovedpine er en virkelig invaliderende sygdom, og selvom jeg selv prøver at følge min egne råd til fulde, så er der stadig dage hvor jeg føler alt ramler omkring ørerne, men der har vi i vores lille familie også en plan for det. Tillad dig at være i det! Det er ok at være presset, det er ok at føle sig nedtrykt, lad være med at kæmpe imod de følelser, men tillad dem at være der. Jeg sætter altid en tidsperiode op for lang tid jeg må være helt nede – eks. 10 min. når de 10 min. er gået så rejser jeg mig op, går udenfor og taget 5 dybe vejrtrækninger, som en afslutning på den tankestrøm. Der skal være plads til det hele! Også de dårlige dage, men når man bliver ved med at arbejde på at dagene skal blive gode, og ændrer sin forventninger til, hvornår en dag er en god dag, så kan man få et rigt, sjovt liv, på trods af Kronisk sygdom. Med venlig hilsen
Benjamin Plambechs, benja@plambechs.dk
Hovedpine og overgangsalderen
Skrevet af Dorte Maj, marts 2024
En personlig rejse gennem smerten: Hovedpine kan være en livslang følgesvend for nogle mennesker. For mig begyndte det allerede i mine tidlige teenageår. Jeg blev plaget af kraftig hovedpine og migræne, en stor del af det var spændingshovedpine. Men det var ikke det eneste, der plagede mig; jeg blev også diagnosticeret med Dystoni og Migræne. Mine migræneanfald var især alvorlige i perioden fra omkring 25 til 45 års alderen. De var næsten uudholdelige og kunne lamme mig i dagevis. Men som jeg nærmede mig mine 50'ere, begyndte en uventet forandring at ske. Migræneanfaldene blev gradvist sjældnere, og jeg lever nu, stort set migrænefri, men med en mere konstant hovedpine.
Nu, i en alder af godt 62 år, er migræneanfaldene heldigvis en sjældenhed. Jeg lever med kronisk hovedpine, som stadig er en daglig udfordring, men langt mere udholdelig end de voldsomme migræneanfald, jeg engang oplevede. Det er som om, at med alderen er mine hovedpinesymptomer blevet mere håndterbare, hvilket er en lettelse efter årtier med migrænesmerter. En bemærkelsesværdig positiv oplevelse i denne livslange kamp mod hovedpine har været min oplevelse af overgangsalderen. Jeg kan ærligt talt ikke huske, hvornår jeg holdt op med at menstruere. Overgangsalderen var en overraskende mild oplevelse for mig. Selvfølgelig var der hedeture og andre symptomer, men de var inden for grænserne for det, jeg betragter som normalt.
For mig har overgangsalderen været en overraskende let fase i livet, en tid hvor jeg forventede mere smerte og udfordringer. I stedet har det været en periode med en lettelse fra den konstante kamp mod migræne. Det er som om, at min krop endelig har givet mig en pause fra migrænesmerten, og for det er jeg dybt taknemmelig. Hovedpine kan forme ens liv på utallige måder, men min rejse gennem overgangsalderen har vist mig, at der stadig kan være lys for enden af tunnellen. Med tiden og tålmodighed har jeg fundet en form for fred fra Migræneanfald, og selvom hovedpine stadig er en stor del af mit liv, har jeg lært at leve med det og værdsætte de gode dage endnu mere.
HOVEDPINELÆGE VIL HAVE
MIGRÆNEPATIENTERNE
UD
AF HOSPITALERNE
Migræne er en folkesygdom, så behandlingen skal ud til folket. Det mener overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab Faisal Mohammad Amin, som vil aflaste hovedpineklinikkerne ved at flytte migrænebehandlingen tættere på patienterne.
Skrevet af Mads Moltsen den 17. maj 2024
De offentlige hovedpineklinikker er overrendt af migrænepatienter, som ikke behøver neurologernes ekspertise, og det går ud over de hårdest ramte hovedpinepatienter, som har mest brug for hjælp. Det mener en af Danmarks førende migræneeksperter, Faisal Mohammad Amin, der er formand for Dansk Hovedpine Selskab og overlæge på Dansk Hovedepinecenter på Rigshospitalet. ”Jeg oplever på daglig basis, at patienter med ganske velbehandlet migræne må møde op på landets få offentlige hovedpineklinikker for at få udleveret medicin. Her møder de erfarne neurologer, inklusive mig selv, der bruger tid på at tælle dage sammen fra hovedpinekalenderen og hente medicin fra køleskabe og pakke dem i kølebokse med mere for at sende patienten hjem igen. Det er tid, som kunne bruges mere effektivt på at tale med patienter med komplicerede hovedpineproblematikker,” siger han.
I dag er det sådan, fortæller Faisal Mohammad Amin, at praktiserende læger typisk ordinerer betablokkere – blodtrykssænkende medicin – som forebyggende behandling af migræne. Virker det ikke, bliver patienten sendt videre til en privatpraktiserende neurolog, som typisk afprøver candesartancilexetil (blodtrykssænkende medicin), topiramat (epilepsimedicin) og/eller amitriptylin (depressionsmedicin). Hvis intet af det virker, bliver patienten sendt videre til en offentlig hovedpineklinik for at afprøve behandling med botox eller CGRPantistoffer – sidstnævnte er modsat alle øvrige behandlinger rettet specifikt mod migræne.
Men spørger man Faisal Mohammad Amin, er der behov for en omkalfatring af den nuværende praksis. ”Migræne er en folkesygdom, så den sygdomsspecifikke behandling skal ud til folket – det vil sige hos de praktiserende læger. Praktiserende læger udskiver i forvejen medicin, der er langt mere bivirkningstungt end migrænemedicin, og der intet højt specialiseret i de moderne migrænebehandlinger.”
Lange ventetider
Faktisk ser han heller ingen grund til, at CGRPantistofferne kun kan udleveres på de offentlige hovedpineklinikker, som det er tilfældet i dag. Det kræver dog en ændring af de nuværende regler. Var det muligt at få CGRP-antistoffer gratis uden for hospitalerne, ville det lette presset på de offentlige hovedpineklinikker og reducere ventetiden på behandling betragteligt, mener Faisal Mohammad Amin. ”Vi har set ventetider til hovedpineklinikkerne på op til tre år. I dag er ventetiden nærmere seks måneder, men det er stadig alt for lang tid. Migræne er en belastende sygdom, som kræver behandling, og så går det jo ikke, at man venter flere måneder på behandling,” siger Faisal Mohammad Amin.
Træge systemer
Det tunge pres på hovedpineklinikkerne skyldes ikke kun den nuværende henvisningspraksis og reglerne om udlevering af medicin. De skyldes også forældede systemer, som forsinker sundhedspersonalet, påpeger Faisal Mohammad Amin. Det er især den analoge hovedpinekalender, som patienten og klinik ken bruger til at følge patientens hovedpine over tid, der volder problemer. ”Meget af min tid går med at arbejde i træge systemer som hovedpinekalende ren, hvor jeg manuelt skal regne på, om patienten har gavn af sin be handling. Af og til sker det også, at patienten har glemt sin kalender, men det er jo forventeligt, når man har at gøre med et stykke papir,” siger Faisal Mohammad Amin. Han efterlyser derfor et elektronisk system, som patienten kan notere sine migræneaffald i, og som auto matisk giver grønt lys, hvis patien ten skal fortsætte behandlingen. På den måde vil de velbehandlede patienter undgå turen til hospitalet, og neurologerne vil kunne bruge kræfterne på patienter, som ikke har effekt af behandlingen.
National handlingsplan
Migræne rammer mindst 10 procent – eller cirka 600.000 – af danskerne, og af dem lider 120.000 af kronisk migræne, som potentielt kan have gavn af CGRP-antistofferne. I dag er 2.200 patienter i aktiv behandling med CGRPantistoffer, og ventelisterne til behandlingen er som bekendt lange. Ud over at få migrænebehandlingen tættere på borgerne efterlyser Faisal Mohammad Amin en national handlingsplan, som kan styrke opsporingen, behandlingen og opfølgningen af migræne. ”Det er især vigtigt, at man spotter børn med migræne allerede i skolealderen. De har ondt i hovedet og trækker sig fra fællesskabet, og studier har vist, at de klarer sig dårligere i skolesystemet. De skal i behandling tidligt for at undgå, at sygdommen bliver kronisk, og for at undgå, at de falder ud af uddannelsessystemet og senere arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi opdager dem tidligt, bliver de stigmatiseret og kronificeret, og så rammes de af følgesygdomme. De udvikler smerter andre steder, medicinoverforbrug og højere risiko for depression og angst. Hvis vi kan opspore, diagnosticere og behandle tidligt,
Agnes oplevelse med Migræne
Kort introduktion: Jeg hedder Agnes, jeg er 28 år og uddannet sygeplejerske. Jeg har kronisk migræne, er langtidssygemeldt, og er på venteliste til hovedpineklinikken på Aalborg Universitetshospital. Jeg har fortiet min sygdom i mange år men er i en fase, hvor jeg accepterer min migræne og arbejder på at håndtere den ufleksible sygdom.
Begyndelsen på min migræne: Jeg har haft enkelte migræneanfald siden barnsben, men da jeg var 19 år, begyndte den at komme hyppigere. Jeg har migræne med aura som indebærer, at jeg har synsforstyrrelser, taleforstyrrelser (forbigående afasi), lysfølsomhed, kvalme, opkast, nerveforstyrrelser, fauge (følelsen af at være i en bobbel), træthed, ængstelighed samt svær borende hovedpine i den ene side af mit hoved. Migrænen blev hyppigere med årene, og de seneste 5 år har den været kronisk og blevet til +25 anfald om måneden. Da jeg var 22 år, startede jeg på sygeplejerskestudiet, hvor jeg blev nødt til at nedprioriterede et studiejob, da alle mine kræfter blev brugt på studiet, praktikker og nære relationer. Jeg havde ingen sygedage, da jeg tænkte, at folk ville synes, at et afbud pga. migræne var en dårlig undskyldning. Da jeg skrev min bachelor-opgave, var den anfaldsmedicin, som jeg tog, ikke længere på markedet. Det satte et ekstra stort pres på mig, og jeg oplevede følelsen af afmagt. Jeg begyndte at frygte, hvad der skulle ske, når jeg var færdiguddannet. Kunne jeg overhovedet det samme som mine medstuderende, når vi skulle i arbejde, og det værste jeg kunne forestille mig, var egentlig ikke at kunne have et fuldtidsarbejde. Jeg fik drømmejobbet og startede som færdiguddannet sygeplejerske på et fuldtidsarbejde med skiftende vagter på en semi-intensiv afdeling. Jeg kastede mig ud i arbejdet og ønskede på ingen måde at føle mig begrænset af min migræne og havde igen et meget begrænset antal sygedage.
Jeg har i mange år prøvet at række ud til læger, men har oftest oplevet at blive mødt med, at jeg skulle lære at leve med sygdommen, at der ikke var andet at gøre end at tage
anfaldsmedicin og at ligge bag mørklægningsgardiner. Fra folk generelt er jeg blevet mødt med, at migræne er noget, som jeg selv har kunnet tage kontrol over, fx ved at spise det rigtige, motionere, eller være mindre stresset m.m. Men den har været der, uanset hvad jeg har gjort. Bl.a. derfor har jeg holdt min migræne for mig selv og har ikke ønsket, at den skulle have betydning eller begrænse mig i det, som jeg gerne ville. Ved siden af studie og arbejde kom jeg i to længere neurologforløb, med nogle af de kendte, forebyggende præparater bl.a. epilepsimedicin, hjertemedicin, gigtmedicin m.m., men intet af det havde effekt på min migræne. Jeg fik at vide, at jeg havde en meget svær migræne, og at næste skridt var hovedpineklinikken, som skulle prøve at hjælpe mig.
Sygemelding: Det blev dog sværere og sværere for mig at arbejde, og jeg havde bivirkninger af min behandlingsmedicin, som også påvirkede mig psykisk. Nogle gange kastede jeg op, inden jeg tog på arbejde kl. 6 om morgenen, og nogle gange kastede jeg op, efter at jeg kom hjem. Jeg kunne ofte lægge låg på mine symptomer og smerter med medicin, mens jeg var travlt beskæftiget, men når jeg kom hjem, kunne jeg absolut ingenting. Der var mange ting som spillede sammen, og jeg vidste godt, at min krop var ved at sige helt fra. Igen oplevede jeg følelsen af afmagt og manglende håb på bedring. Men min nye læge sagde, at jeg havde store overbelastningssymptomer og vi snakkede derfor om sygemelding. Lægen gjorde det klart for mig, hvor meget energi jeg brugte på at håndtere mine smerter sammenlignet med dem, der ikke led af kroniske smerter. Den samtale gav mig et helt nyt perspektiv på migræne. På mange måder fik jeg det bedre efter min sygemelding. Jeg fik det ikke fysisk bedre, da mine migræneanfald stadig kom lige så ofte, men fx. havde jeg ikke lige så meget kvalme, og jeg følte mig mindre træt. Psykisk fik jeg et helt andet syn på min tilstand med migræne. Jeg gav den mere plads til at være der og begyndte at acceptere, at jeg skulle lære at leve med og ikke imod sygdommen. Det har haft
økonomiske konsekvenser, bl.a. var jeg først på sygedagpenge men får nu ressourceydelse fra kommunen (svarende til kontanthjælp), fordi det ikke kan dokumenteres, at jeg får det bedre.
Migrænen varierer meget fra dag til dag. Nogle gange kan jeg ingenting, på de bedre dage kan jeg flere ting på en dag. Det betyder ikke, at smerterne og generne ikke er der, jeg har bare lært at de er der. Der kan også komme et anfald helt ud af det blå. Det kan være svært at have en usynlig sygdom, for ganske få vidste, at jeg døjede med den, og jeg har lært mig selv ikke at vise det. Af personlighed har jeg altid været positiv og energisk, så det er også det, jeg udstråler, selvom jeg har migræne.
Selve behandlingsforløbet: Hovedpineklinikken i Aarhus blev ved med at udskyde min tid og dermed behandlingen af min migræne. Efter næsten et års ventetid havde jeg en samtale på klinikken. Lægen fortalte, at jeg uden tvivl havde kronisk migræne med aura og var fuldt ud kandidat til behandling med CGRP-antistof eller botulinum toxin (botox-behandling mod migræne). Dog kunne de ikke sige, hvornår jeg kunne få behandling, og jeg kunne ikke engang få et estimat, da der ikke var økonomi til at give behandling til flere end dem, som allerede var i behandling på klinikken grundet besparelser. Endnu en gang oplevede jeg afmagt og modløshed. Dog gjorde min frustration også, at jeg handlede for at finde en løsning, for nu ville jeg ikke længere acceptere at være i venteposition. Jeg ønsker at kunne komme videre i mit liv og at få det bedre. Jeg valgte at kontakte en privat hovedpineklinik og få botox, som jeg måtte bruge min opsparing på. Men jeg så det som en investering i min fremtid. Kort tid efter fik jeg botox. Derudover trak jeg i alle de tråde, jeg kunne, og jeg ringede rundt til de forskellige hospitaler for at finde muligheder andre steder. Jeg fandt en anden hovedpineklinik i en anden region, som sagde ja til min henvisning. Kort tid efter fik jeg en tid til CGRP-antistof, som lå 4 måneder efter.
Uvisheden i dag: Det er der, jeg står nu. Jeg har fået botox første gang på en privatklinik og venter på en anden behandling (man skal prøve flere gange med tre måneders mellemrum før man ved, om det har en effekt). Derudover venter jeg på min CGRP-antistofbehandling. Jeg aner ikke, hvad det endelige udfald ender med at blive, og det er et vilkår, jeg har lært at leve med. Samtidig har jeg på nuværende tidspunkt fundet et håb, som jeg vil holde fast i. Jeg er blevet bevidst om, at man ikke kan undgå en sygdom, som er der, og at det er meget bedre at leve med den end imod den. Jeg har stadig meget at lære, men jeg lever efter og kender mange af de ting, som er bedst at tage hensyn til i forhold til migræne.
Derudover er jeg blevet meget mere åben om min sygdom, og det har kun haft positive resultater. Min nærmeste ved meget mere om min sygdom og om, hvordan jeg har det. Jeg har også mødt andre mennesker i lignende situation som mig. Det kan ikke beskrives, hvor givende det er at gå fra at føle sig alene og ensom med sygdommen til at finde ud af, at det er en sygdom, som der er mange andre, der desværre lider af, og at man kan stå sammen om at være i det. I dag har jeg en profil på Instagram, som hedder Migræne Sammenhold, hvor jeg deler erfaringer om migræne med de mange andre, som lider af denne sygdom.
Med venlig hilsen
Agnes Ipsen, agnesbyriel@gmail.com
Kære Agnes og alle andre med migræne. Hvor er det vigtigt at I er åbne om jeres sygdom. Tak for dit bidrag Agnes. Det gælder både for jeres egen skyld, men det giver mere forståelse over for andre, der også lider af migræne, og man står ikke så alene med sygdommen. Jeg ved alt om, at det kan være svært, men man kan ikke forvente at andre skal vide hvordan man har det, når man ikke fortæller om sin sygdom. Migræne er en sygdom i hjernen, som ikke kan helbredes, men lindres med den rette medicin og levevis. Men mange migrænepatienter skammer sig over at måtte melde sig syg pga. migræne og lyver ofte om deres sygdom. Migræne er forbundet med så meget stigma, og jeg tror desværre, det tager mange år inden den helt forsvinder. Man har ligesom mere forståelse for diabetes, gigt m.m. Måske fordi migræne kommer med lynets hast, og det kan mange have svært ved at forstå, at pludselig kan man ingenting, og ofte sker det ved noget man har glædet sig meget til. Det er meget uheldigt overfor familien og man får dårlig samvittighed, men det må man lære at tackle, for det gør ikke migrænen bedre. Man må bede sine nærmeste om forståelse for sygdommen også på arbejdspladsen. Nogle har også misbrugt sygdommen i andre uheldige episoder, som desværre stadig holder ved. Hold modet oppe, der forskes trods alt som aldrig før i migræne.
K.H. Hanne
Migræne er Danmarks 3. største sygdom
Mere end 800.000 har migræne eller hyppig hovedpine.
Migræne rammer ofte yngre aldersgruppe i den erhvervsaktive alder. 14% af sygedagene er blandt de erhvervsaktive – det har vi ikke råd til, derfor må der gøres noget. Migrænen koster 420 millioner kroner i behandling og 1,2 milliarder i tabt arbejdsfortjeneste i DK. Omkring 1 ud af 30 af den danske befolkning har kronisk hovedpine.
• Livsstilsfaktorer: Regelmæssig søvn, mad og motion. Undgå triggere hvis muligt.
• Trigger faktorer: 75% af migrænepatienterne rapporterer triggere som
– Homoner
– Stress
– Manglende indtag af mad og væske
– Vejrændringer
– Søvnmangel eller søvnforstyrrelser
– Nakkesmerter
– Alkohol
– Lys, lyd, dufte, varme
– Fødevarer
– Motion
– Sex
Før anfaldskalender og medicinregnskab. Behandl din migræne i tide og ha' altid medicin i tasken.
Den 21. maj var jeg med professor Messoud Ashina og Simon Stefansen fra National Videncenter For Hovedpine til møde i Sundhedsudvalget på Christiansborg for at søge om forlængelse af bevillig til permanet tilskud til Videncentret. Deres bevillig udløber i 2024.
På mødet deltog: Kirsten Normann Andersen, Stine Lindgreen, Rune Friis Hansen, Mike Fonseca, Louise Brown, Fl. Møller Mortensen + et par flere. De lyttede meget til hvad Messoud fortalte om behovet bl.a. til kampagne til børn og unge. Børn under 16 år kan ikke blive behandlet hos neurologer, men skal til børnelæger og dem er der mangel på. Han oplyste at det er vigtigt, at der bliver uddannet mere personale til børn og ung på børn og unge med hovedpine, så de undgår at hovedpinen bliver kronisk. Jeg fik også lidt taletid, hvor jeg kunne fortælle om de mange forældre der kontakter foreningen fordi de ikke ved, hvad de skal gøre med deres børn, der har migræne og ikke kan blive behandlet. Mange børn forsømmer skolen i længere tid på grund af hovedpine. Vi håber virkelig at de modtager en permanent bevilling.
Der blev afleveret en Hvidbog på 24 sider om de forskellige hovedpinelidelser. (Den kan I hente på hovedpineforeningen.dk under redskaber og dagbøger).
Anbefalinger
Besøg på Christiansborg med AshinaMessoud og JohannsenHanne
RABAT gennem Migræne & Hovedpineforeningen
Sluk for din migræne
Efter at have uddannet mig som kostvejleder i funktionel medicin, har jeg spist mig fri af 40 års migræne og hovedpine. Hvis du også vil lære, hvordan du kan spise dig til færre smerter, så ring uforpligtende til mig på tlf. 25 33 74 75 og hør om de forskellige vejledningsforløb, jeg kan tilbyde. Forløbene kan foregå online eller i min klinik i Studiestræde i København V.H. Annika Smith annikasmith@mil.com
Gratis socialrådgiver og psykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele.
Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk
Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).
Line Zhang giver kr. 50 rabat.
Osteo-Nord
Sohngaardsholmsvej 2 1. sal, 9000 Aalborg www.osteo-nord.dk, info@osteo-nord.dk Tlf. 42 44 45 28. Gratis forundersøgelse varighed ca 20-25 min. Kun for foreningens medlemmer. Oplys medlemsnr.
BoostdinTarm
V/kostvejleder Mette Brødsgård Kongensgade 13, 2. sal, 6700 Esbjerg. Tlf.: 26 15 94 91, www.boostdintarm.dk Medlemstilbud: 20% på vitamintest+ kostvejledning (normalpris 1695 kr).
Hypnose og NLP
v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf. 60 51 20 62 kontakt@christinepackness.dk
Alle medlemmer får 10% på alle sessioner. Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig – det er gratis!
Se mere på www.christinepackness.dk
Aarhus Osteopati
Ved Aarhus Osteopati tror vi på, at det er vigtigt at se på hele mennesket og at skræddersy behandlingsplanen til den enkelte. Det betyder, at vi tager højde for både fysiske, psykiske og sociale faktorer for at kunne tilbyde den rette hjælp. Vi tilbyder behandling og vejledning til folk med hovedpine og migræne. Hvis man er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen får man nu 20% på første konsultation. Tlf. 29 84 85 58. Se alle afdelingerne i DK på www.aarhusosteopati.dk
Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):
KlinikBoel
Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner Malene Boel. Trænger du til forkælelse og velvære.
Jeg tilbyder:
• Zoneterapi
• Massage
• NADA behandlinger
Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk
Medlemsrabat: De første 5 NADA behandlinger til halv pris.
Autoriseret hovedpinepsykolog og specialist i sundhedspsykologi
Beate Vesterskov www.hovedpinepsykolog.dk, hej@hovedpinepsykolog.dk, tlf. 28 94 32 84
Medlemsrabat: 20% på første samtale og 10% på forløbssamtaler. Mulighed for både online og fysiske samtaler.
Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.
Sig I kommer fra vores forening. thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43
LIDER DU AF MIGRÆNE ELLER HOVEDPINE?
Tag testen, det er der over 6.000 personer der har gjort.
Påvirker hovedpine dit liv?
Der er hjælp at hente!
Test dig selv, og find ud af, hvorfor du har ondt i hovedet, og hvordan du får den rette hjælp.
Svaret kan være første skridt mod et liv med færre hovedpinedage.
Tag migrænetesten i dag - det tager kun et minut
Jeg har ofte hovedpine
Jeg kæmper med migræne
Scan QR-koden eller gå ind på hovedpineforeningen.dk
Kontaktpersoner
Støttegrupper og selvhjælpsgrupper
Birgitte Skov Iversen
Ravnekærlund 148
5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
Else Marie Sørensen
Kærvangen 5, Turup
5610 Assens Tlf. 40 25 30 95 troldfun@hotmail.com
Winnie Gudmand Jensen
Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com
Mary Sigurskjold
Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com
Britt Brunhøj
Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk
Grete Nielsen
Fladehøj 29
4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com
Grete Evang
Fuglebakken 8
4100 Ringsted Tlf. 57 61 48 43 grete.evang@mail.dk
Karin Eriksson
Nordens Plads 4, 14s/12
2000 Frederiksberg Tlf. 60 71 86 28 karinerikson472@gmail.com
Ulla Pedersen
Solbakkevej 7
7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com
Poul Ellesøe Åparken 21
8500 Grenå Tlf. 86 32 27 32
Inge Stuckert Årø 135
6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com
Bente Lauridsen
Parallelvej 4
6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 bml@bbsyd.dk
GAVER DER GAVNER
Vi har brug for din hjælp som gavegiver til §8 A de fleste kender en med migræne, svom er en invaliderende sygdom for rigtig mange og Danmarks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år. Det skal og må vi kunne gøre bedre.
Vil du være med til at sikre, at folk med migræne får den bedste behandling, kortere ventetider og bedre vilkår i deres hverdag. Bliv gavegiver støt med min. kr. 200 og du får skattefradrag.
Vi er §8A godkendt af staten og det betyder at vi skal have 100 gavegivere der hver giver kr. 200 pr. år. For disse kr. 200 får du til gengæld skattefradrag som vi opgiver
til skat hver år i december måned. Men vi savner ca. 10 personer for at vi kan opretholde vores ordning.
Ordningen betyder, at vi kan få del i momsrefusion på vores indkøbsfakturaen, og dem der vælger at oprette en del af deres testamente til os slipper også billigere i arveafgift.
Beløbet bruger vi bl.a. til den vigtige forskning, opråb til politikerne, arbejdsgivere og foredrag rundt i landet.
Såfremt I vil støtte os så kan I gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og donation. Her kan I udfylde med navn, adr. og CPR nr. Vi har et lukket system, så I skal ikke være bange for at oplyse jeres data. I kan betale de kr. 200 online og gerne oprette jer på PBS.
I kan også betale på mobilepay 65571 skriv navn og donation og oplys de sidste 4 cifre af jeres tlf. nr.
Vi takker på forhånd.
Migræne & Hovedpineforeningen
Anna Storgaard
Kærholtvej 9
9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com
Solveig Madsen
Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com
Lærke Thybo (kontaktperson for studerende)
Greenvej 12, Arnborg 7400 Herning Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com
Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter I, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og ret på jeres side.
I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.
Betænk Migræne & Hovedpineforeningen i dit testamente §
En lille del af dit testamente kan betyde meget for den vigtige forskning i migræne og hovedpine.
Vi er §8A godkendt og det er en stor fordel hvis du i dit testamente vil give en del til Migræne & Hovedpineforeningen og dermed hjælpe andre mennesker til et bedre liv og gøre en forskel.
Som humanitær organisation er vi fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, det beløb du vælger at testamentere til Migræne & Hovedpineforeningen går ubeskåret til foreningens arbejde.
Du vælger selv beløbets størrelse. Tag en snak med din advokat og vi betaler ½ delen af dine advokatomkostninger.
Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals
Hvordan er det lige med Hemi Hovedpineklinik?
Vi har bygget det tilbud, vi selv stod og manglede
Hemi Hovedpineklinik blev grundlagt med en mission: at tilbyde den hjælp og behandling, som mange hovedpine- og migrænepatienter desperat mangler. Vores klinik er skabt af mennesker, der selv har oplevet de invaliderende konsekvenser og store udfordringer, som kroniske hovedpinesmerter medfører. Derfor ved vi, hvor vigtig en specialiseret og individuel tilgang er. Hemi Hovedpineklinik tilbyder netop dette – et sted, hvor patienter kan få den nødvendige støtte, vejledning og behandling til at forbedre deres livskvalitet.
Hvordan er et typisk forløb hos Hemi?
Et typisk behandlingsforløb hos Hemi Hovedpineklinik starter med en grundig opstartskonsultation. Her gennemgår vi din sygehistorie, nuværende situation og tidligere behandlinger. Denne første konsultation danner grundlaget for et skræddersyet behandlingsforløb, der typisk strækker sig over 2-4 måneder. Under dette forløb arbejder vi med forskellige behandlingsmetoder, herunder medicinsk behandling, fysioterapi, rådgivningssamtaler og vejledning i livsstilsændringer. Vores mål er at finde den mest effektive kombination af behandlinger for at reducere hyppigheden og intensiteten af lige netop dine hovedpineanfald. Vi har en fysisk hovedpineklinik på Frederiksberg, men langt størstedelen af vores patienter vælger at få behandling digitalt gennem sikre videokonsultationer med vores hovedpinespecialister og ved brug af en direkte chat til deres individuelle hovedpineteam. Det muliggør, at de kan få behandling direkte fra hjemmets trygge rammer uden at skulle bruge kræfter på transport, og samtidig har vi mulighed for at hjælpe, uanset hvor i landet man holder til.
I et forløb hos os kan du forvente støtte og vejledning fra dit hovedpineteam hele vejen igennem forløbet. Vi hjælper dig med afprøvning af ny medicin og løbende optimering af din nuværende behandling, og du har altid et klart anbefalet næste skridt. Du vil få en omfattende forståelse af din hovedpine og dine adfærdsmønstre, hvilket gør det lettere at
håndtere fremtidige episoder. Derudover vil du efter et forløb hos os også have fået hjælp og værktøjer til at opnå en højere livskvalitet og en lettere hverdag.
Medlemskab
Et medlemskab hos Hemi Hovedpineklinik giver dig adgang til en række værdifulde ressourcer og support. Som medlem får du en personlig vejleder, der ikke er medicinsk, men som kan guide dig i din behandling og hjælpe med praktiske spørgsmål. Medlemskabet inkluderer også adgang til vores app-baserede hovedpinekalender, der hjælper dig med at registrere dine symptomer og behandlinger. Derudover får du rabatter på vores andre ydelser og løbende rådgivning fra vores hovedpineteam via chat og videokonsultationer. Et medlemskab koster 99 kr. pr. måned (Intropris resten af 2024. Herefter 199 kr./mdr)
Opstartskonsultation
Opstartskonsultationen er det første skridt i dit behandlingsforløb. Her gennemgår vi din sygehistorie, nuværende situation og tidligere behandlinger. Denne konsultation danner grundlaget for et individuelt tilpasset behandlingsforløb. Konsultationen kan foregå fysisk på vores klinik eller digitalt via videokonsultation. En opstartskonsultation koster for medlemmer: 1.600 kr. og for ikke-medlemmer: 3.200 kr.
Behandlingsforløb
Et typisk behandlingsforløb hos Hemi strækker sig over 2-4 måneder. Det inkluderer en kombination af medicinsk behandling, fysioterapi, rådgivning og vejledning i livsstilsændringer. Behandlingen foregår primært digitalt gennem sikre videokonsultationer og direkte chat med vores hovedpineteam, hvilket gør det muligt at modtage behandling hjemmefra. Et behandlingsforløb koster for medlemmer: 1.499 kr. pr. Mdr. og for ikke-medlemmer: 2.799 kr. pr. mdr.
Hvordan kan man bruge Hemi?
Hemi Hovedpineklinik er tilgængelig for alle, uanset om du betaler selv, får støtte fra det offentlige eller har en privat sundhedsforsikring.
GRATIS APP-BASERET HOVEDPINEKALENDER
Vi har udviklet en nem og enkel hovedpinekalender, som du kan bruge til at registrere dine hovedpineanfald. Vores app er GRATIS og designet til at hjælpe dig med at få overblik over din hovedpine, symptomer, udløsende faktorer og medicinindtag. Ved at bruge kalenderen kan både du og din behandler få værdifulde indsigter, der kan hjælpe med at vurdere og tilpasse din behandling endnu bedre.
Hemi Hovedpineklinik er dedikeret til at hjælpe dig med at få kontrol over din hovedpine og forbedre din livskvalitet. Besøg vores hjemmeside for mere information om vores tilbud og tjenester – www.hemihealth.com.
Du kan downloade vores app i din App Store eller ved at scanne denne QR-kode.
Vi har fleksible løsninger, så du kan vælge den betalingsform, der passer bedst til din situation.
Som selvbetaler: Hvis du vælger at betale selv, kan du hurtigt få adgang til vores tjenester uden henvisning fra en læge. Dette giver dig fleksibilitet til at begynde behandlingen med det samme og få den nødvendige hjælp uden ventetid.
Fra det offentlige: Er du på venteliste til et sygehus, kan du muligvis få din udredning dækket af det offentlige. For at gøre brug af denne mulighed, skal du kontakte dit lokale patientkontor og oplyse, at du ønsker at benytte dine rettigheder til udredning inden for 30 dage. Vi kan assistere med yderligere information og vejledning i denne proces.
Fra privat sundhedsforsikring: Har du en privat sundhedsforsikring, kan mange af vores behandlinger dækkes gennem din forsikring. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for at få en klar forståelse af, hvilke behandlinger der er dækket, og hvilke krav der skal opfyldes. Vi hjælper gerne med at fremsende nødvendige dokumenter og information til dit forsikringsselskab for at gøre processen så smidig som muligt.