Den visuelle skrift

René Sune Sørensen

Denne bog er til alle dem, som er trætte af, at lave lange møde refareter, som ingen alligevel læser. Til alle dem, som ikke kan bruge de noter de tager i skolen. Og til alle dem, der ikke kan holde styr på deres tanker og ideer.

Vores ide om, at alt skal skrives ned på linjeret papir, virker på mig fuldstændig ulogisk. Mennesker har altid været visuelle anlagt, Hulemændende skrev ikke hvad de så på deres væge, de tegnede det.

Som børn lærer vi at tegne, længe før vi lærer at skrive. Men hen af vejen stopper de fleste af os med at tegne. Vi får afvide af læren i skolen, at vi skal stoppe med at tegne, og følge med i undervisningen og hvis man tegner til et møde idag, kigger folk underligt på en.

På et tidspunkt er det, at tegne blevet til noget useriøst og ukonstruktivt. Det vil jeg gerne gøre op med. Vi kan bruge tegninger til, styrke vores kommunikation.

Ved at kombinere skrift med tegninger, opstår der en visuel skrift. Med denne skrift kan man, lave refareter som fanger essensen af mødet, som er inddragende og hurtige at læse. Man kan lave noter som giver et overblik og gør det let at huske hvad man har hørt. Og ved at bruge tegninger, kan man kortlægge sine ideer og tanker.

I denne bog, finder du alt du har brug for, for at begynde at bruge den visuelle skrift.

Det var i 2005 jeg for første gang stødte på begrebet “grafisk optagelse”, Dette begreb har været med til at ændre mit liv.

I min skoletid, har jeg taget endeløse “gammeldags” noter, bestående af hjælpeløs skrift på linjeret papir, noter jeg aldrig brugte efter jeg havde produceret dem. Når jeg ser tilbage på min gammeldags noteskrivning, er det tydeligt, hvorfor jeg aldrig kunne bruge dem. Jeg tvang mig selv, til at strukturere den viden jeg fik, gennem noget som jeg ikke kunne fordrage, skrift.

Når jeg bladre igennem gamle notesbøger fra folkeskolen og gymnasiet, kan jeg tydeligt se at små tegninger langsomt er begyndt at fylde mere og mere.

I 2005 da jeg stødte på grafisk optagelse, blev jeg introduceret til ideen om, at inddrage brugen af tegninger i noter og samtaler, for på den måde at skabe en dybere forståelse. Med det samme var der noget der sage klick i mig. Jeg har altid været visuelt anlagt, og jeg har tegnet hele mit liv. Men jeg havde aldrig tænkt over, at mine tegninger kunne styrke min kommunikation, at de kunne bruges til at skabe forståelse for andre, og at de kunne skabe noter jeg faktisk ville bruge.

Disse simple tanker omkring, hvordan man kan bruge tegninger til, at skabe forståelse, er siden blevet min religion. De sidste 8 år har jeg konstant arbejdet på, at blive bedre til at bruge mine tegninger, både til at skabe forståelse for mig selv og andre. Idag er det det jeg lever af.

Der findes mange anvendelser for den visuelle skrift.

Men i denne bog vil jeg hovedsageligt snakke om 2 specifikke anvendelser, personlige noter og grafisk optagelse.

Personlige noter definere jeg som, de noter vi laver,nĂĽr vi skriver vores ideer eller tanker ned.

Grafisk optagelse definere jeg som en dokumentation form af et foredrag, et møde eller en film.

Det var først efter at have arbejdet med, at visualisere tanker og ideer i 7 år, at jeg begyndte at undersøge, hvorfor det at visualisere det der bliver sagt, er så kraftfuldt. Hvordan kan det være, at jeg har meget lettere ved at skabe mening, når jeg tegner hvad jeg mener? Og hvad er det der gør, at folk har så meget lettere ved at forstå det?

Efter en del reasearch er jeg kommet frem til 3 gamle teorier, som forklarer, hvorfor mennesker reagere så positivt når tanker og ideer bliver visualiseret for dem.

Visual Literacy Dual Coding theory Pictorial Superiority Effect Jeg vil på de næste sider, forklare disse 3 teorier, samt hvordan de hænger sammen. Disse sider kan godt gå hen og blive lidt nørdede, så hvis du bare gerne vil igang med at tegne, kan du springe frem i bogen

Visual literacy eller visuel læsefærdighed, er vores evne til, at læse samt skabe mening ud fra billeder og tegninger. Indtil nu har vi defineret læsefærdighed som evnen til at læse og forstå skrift, vi kan sætte bogstaver sammen og kommunikere specifikke ideer. Visual literacy siger, at vi ligesom med bogstaver er i stand til at sætte billeder og tegninger sammen, for på den måde at skabe en mening der kan “læses”.

Visual Literacy er ikke et nyt koncept, i 1969 grundlage John Debes The International Visual Literacy Association.

Med andre ord er visual literacy, en række visuelle kompetencer et menneske kan udvikle på lige fod, med vores “normale” visuel læsefærdighed Kompetencer, der gør os i stand til at forstå og bruge billeder til at kommunikere med andre. Blandt disse kompetencer kan nævnes, evnen til at afkode symbolik, evnen til at skabe billeder mentalt, evnen at tegne.

Langt størstedelen af vores visuelle kompetencer, lærer vi uden at tænke over det. Fra barns ben af, lærer vi at afkode billeder og ikoner samt, vi lære at skelne mellem billeder, og vi lærer at skabe sammenhænge mellem de ting vi ser. F.eks har vi lært, at genkende den runde ting med en kvist som et æble, at et æble kan være både grønt, rødt og gult, og at en brun plet på et æble ikke er godt. Med andre ord udvikler vi en uendelig stor visuel database, som vi forstår verden igennem. Disse kompetencer lærer vi alle før vi lærer det skrevne ord.

Udover at vi er i stand til, at læse billeder hurtigere end tekst, er vi i stand til, at kommunikere meget hurtigere med billeder end med tekst. Som et eksempel, kan vi prøve at beskrive en cirkel gennem et billede og gennem tekst.

Prøv denne leg med andre begreber, såsom en hund, et hus, et æble, osv. Som regel, vil visuel kommunikation altid være hurtigere end skriftlig kommunikation. Begynder vi, at bevæge os ud i meget abstrakte begreber, såsom finans systemet, regering eller energi krise, begynder det at blive utroligt svært at forklare med et billede, hvor tekst vil være i stand til at indeholde mere information.

Dual Coding Theory er en hypotese, omkring hvordan mennesker husker og forstår. Hypotesen er udviklet af psykologen Allan Paivio i 1971 og bygger helt konkret på, at mennesker har 2 mentale kanaler vi afkoder og repræsentere information i, en verbal kanal og en billedlig kanal.

Gennem den verbale kanal, afkoder og forstår vi koncepter gennem skrift og sprog, og gennem den billedlige kanal, afkoder og forstår vi koncepter igennem billeder.

Vi har altså 2 måder vi kan afkode information på, og de 2 måder er meget forskellige fra hinanden. Helt konkret bruger den billedlige kanal analog afkodning, og den verbale kanal bruger symbolsk afkodning.

Den billedlige kanal er analog, da et billede oftest er en direkte repræsentation af det man ser, og kræver meget lidt afkodning.

Den verbale kanal er symbolsk, da et ord er en abstraktion af et koncept og derfor kræver mere afkodning.

Tegner jeg f.eks. en tegning af et æble, vil jeg kunne vise det til folk i hele verden, og de vil alle forstå, hvad jeg mener. Skriver jeg i stedet ordet “æble” kræver det, at personen jeg viser det til, forstår dansk før han eller hun kan forstå hvad jeg mener. Den verbale kanal kræver derfor, at man forstår den kontekst ordet befinder sig i, før man kan afkode det.

Styrken i den verbale kanal er, at man kan være meget mere præcis og specifik med ord. Det ville f.eks. være meget svært for mig at lave en tegning af en bestemt sort af æble, hvor imod det er meget let at skrive “pink lady”. Desuden kan vi udtrykke meget mere abstrakte koncepter med ord, det ville f.eks. være svært at lave en tegning af kærlighed, ærlighed eller mod.

Den verbale og billedlige kanal fungere uafhængigt af hinanden, og i nogle tilfælde går en kanal ind og dominere i vores forståelses process. F.eks. dominere vores verbale kanal når vi løser kryds og tværs, og vores billedlige kanal overtager når vi laver et pusslespil. Oftes arbejder kanalerne dog sammen om at skabe forståelse:

Paivio siger her, at de to kanaler hele tiden arbejder sammen om, at skabe forståelse. Vi kan som mennesker derfor indtage verbal kommunikation, samtidig med at vi indtager billedlig information.

Dette sker hele tiden og uden vi tænker over det, lad os prøve et lille eksperiment.

En sømand har været strandet på en øde ø i mange måneder, han lever af kokusnødder og hans skæg er ved at blive langt.

Imens du har læst denne sætning har du højst sandsynligt dannet dig et billede i dit hoved af en lille ø på det blå hav, men en kokus palme og en mand med langt skæg. Du har med andre ord indtaget verbal kommunikation, og associeret det til billeder i dit hoved.

Ikke nok med at vores forståelse er stærkest når vi aktivere begge kanaler på samme tid. Vi er også i stand til at indtage mere information af gangen, hvis begge kanaler er aktiveret.

Inspireret af Dual Coding Theory udførte psykologerne Nelson, Reed og Walling i 1976 en række eksperimenter, som skulle undersøge hvilke, af de to kanaler der var stærkest.

Eksperimenterne gik i alt sin enkelthed ud på, at en række forsøgspersoner blev introduceret for koncepter verbalt. 3 dage efter blev det målt hvor mange koncepter forsøgspersonerne kunne huske. Derefter blev det samme eksperiment udført, men denne gang blev billeder introduceret i koncepterne.

Hvad de fandt ud af var, at folk havde væsentligt lettere ved at huske billedelige koncepter. Faktisk viste det sig, at forsøgspersonerne med ord, kunne huske 10% hvorimod de kunne huske 65% efter billederne var tilføjet.

Det vi kan konstatere gennem Pictorial Superioety Effect er, at der er en rangstige når det kommer til, at huske koncepter. på 3. pladsen kommer ord, på 2.pladsen kommer billeder, og på 1. pladsen er kombinationen af ord og billeder.

Lad os opsumere, hvad disse 3 gamle teorier siger.

Visual Literacy siger, at mennesker kan læse og forstå et billede, på samme måde som vi er i stand til at læse og forstå en tekst.

Samt at vi læser meget hurtigere visuelt, end vi gør med tekst.

Dual Codiong Theory siger, at vores hjerne har 2 kanaler som den kan indtage viden i, en skriftlig og en visuel. Samt at disse 2 kanaler kan arbejde sammen.

Pictorial superoity effect siger, at når vi kombinere billeder med skrift, arbejder vores hjerne i højeste gear.

For at sige det ligeud, kan vi ved at kombinere tekst og tegninger i vores kommunikation, skabe bedre forståelse for os selv og andre, samtidig med, at vi øger vores muligheder for at huske hvad der bliver kommunikeret væsentligt.

Gennem de sidste 20 år, er der en visuel skrift der stille har udbredt sig. Skriften kombinere tegninger med tekst. Selvom denne skrift er meget udbredt idag, er den aldrig rigtigt blevet defineret. Så jeg har lavet min egen definition.

Jeg har valgt, at kalde denne skrift for “Den Visuelle Skrift”. Og som jeg ser det, består den visuelle skrift af et alfabet og en grammatik. Ved brug af alfabetet, vil man kunne tegne “alt” og gennem grammatikken, vil man kunne sammensætte sine tegninger, så de kan læses og forståes.

Jeg vil i det følgende kapitel, definere hvad jeg kalder det visuelle alfabet, samt den visuelle gramatik.

I modsætning til det skrevne alfabet, er det visuelle alfabet forholdsvis simpelt. Det visuelle alfabet består af disse 6 grund tegn.

Alfabetet er ret simpelt i dets opsætning. Det hele starter med en prik, denne prik opstår når ens tusch rammer papiret. Prikken kan man så trække til en streg, stregen kan man knække, man kan bue den, man kan køre den igennem sig selv, og man kan køre den ind i sig selv.

Disse 6 tegn kan man give et ekstra lag

Disse 12 tegn udgør for mig, det visuelle alfabet. Med disse tegn kan man tegne alt fra bogstaver til et højhus.

Kop

TV

I-Phone

Computer

Hund

Tromme

TrĂŚ

Hus

For mig er den visuelle gramatik ikke nær så stram, som den skrevne. Den visuelle gramatik, er ikke en fast regel omkring hvordan billeder SKAL sammensættes. Den visuelle grammatikken mere et overblik over, hvordan man kan strukturere sine tegninger så de skaber mening.

Jeg definere den visuelle grammatik som 6 elementer, ved at bruge disse 6 elementer, bliver man i stand til, at skabe hiraki, retning, gruppering af information, samt skabe et overblik.

Gennem de næste sider, vil jeg definere de 6 elementer, samt hjælpe dig med, at begynde at bruge dem.

Det er vigtigt, ikke at glemme de vĂŚrdier som skrift har. Vi kan bruge skrift til, at forklare mere kompleks information. Personligt bruger jeg meget skrift i mit arbejde. Men skrift er ikke bare information, skrift skal ses og bruges, som et visuelt element.

Ved at bruge forskellige skrifttyper, er vi i stand til, at skabe et hiraki i det vi skriver.

Det er altid godt, at have nogle forskellige skrifttyper, man kan skifte imellem.

NĂĽr jeg optager grafisk, er det aldrig kun mig selv, der skal lĂŚse hvad jeg har skrevet. Derfor vil jeg understrege vigtigheden i, at de forskellige skrifttyper, er lette at lĂŚse.

Ă˜v dig i at lave nogle forskellige skrifttyper. Som en lille servise har jeg lavet nogle skriftopgaver til dig. Fyld selv resten af alfabetet ud, og se hvilke af skrifttyperne du kan lide

Sammen med objekter, er personer det jeg kalder for visuelle ankre. Et visuel ankre, er en tegning, man kan placere mere information omkring. Personer er et vigtigt element, da mennesker vil gerne kunne genkende sig selv, i det de ser.

Det behøver slet ikke at være svært, at tegne personer, og det behøver ikke være “pinde-mænd” man tegner.

Her er 2 tricks til at tegne personer, på en let og hurtigt måde.

2 1

3

4

5

1 2 3 4

5

6

Ansigter er en hurting og nem måde, at illustrere følelser på. Når det kommer til at skabe simple ansigts udtryk, har Austion Kleon lavet denne face-matrix, som viser hvordan man med kun 2 linjer kan skabe 9 forskellige ansigtsudtryk.

Objekter behøver ikke vÌre detaljerede tegninger, med brugen af det visuelle alfabet, og lidt øvelse bliver det hurtigt let at tegne hvad man har brug for.

Ofte er det vigtigt, at forbinde information til hinanden. Jeg vil sige, at der er 2 “hoved forbindere� tale/tanke bobler og pile.

Tale eller tanke bobler, gør det let, at forbinde noget der er blevet sagt til en person eller et objekt. Ved at bruge forskellige bobler, er det desuden muligt at vise, hvordan tingene er blevet sagt.

Pile kan bruges til at pege information til en person eller objekt.

Men de kan ogs책 bruges til, at vise en proces fra a til b.

Opdelere bruger man til, at indramme eller dele sin information op. Det kan være en stregn der går igennem tegningen, for at dele to temaer, men det kan også være en kasse man kan sætte om noget tekst, for på den måde at ramme det ind.

Effekter er det man bruger til, at skabe liv i sine tegninger.

Men man kan ogsĂĽ bruge effekter til, at fremhĂŚve vigtige elementer i sine tegninger. Her kan man bruge skygger eller farver.

De 6 elementer er for mig et værktøj, til at strukturere information, på en måde der gør det let at forstå og læse. Der er ikke en rigtigt og en forkert måde at bruge elementerne på. Så det er op til en selv at finde ud af, hvordan man vil bruge dem.

Her kan du se, hvordan jeg selv bruger de 6 elementer i en personlig note jeg lavede til en konference.

Gennem de sidste 7 ĂĽr, har jeg lavet utallige forskellige noter og optagelser, og jeg er kommet frem til, at jeg hovedsageligt har 3 forskellige mĂĽder at strukturerer mine tegninger pĂĽ.

Mindmap har mindst struktur af de 3 måder. Jeg bruger denne struktur, når jeg bare skal tømme mine tanker ned på et stykke papir. Jeg starter altid, med at placere en overskrift i midten af mit papir, som jeg så kan placere information omkring.

Den lineĂŚre stuktur minder meget om hvordan man vil strukturere tekst. Jeg indeler mit papir i sektioner og tegner fra toppen og ned.

Denne struktur bruger jeg, nĂĽr jeg dokumentere en process.

Det kunne vÌre i et møde, eller i en historie. I denne struktur, bruger jeg ofte pile eller en vej, til at vise i hvilken rÌkkefølge mine tegninger skal vises.

Jeg har erfaret, at brugen af det visuelle alfabet, grammatik og struktur, gør det let, at kortlægge sine tanker og ideer, samt skabe sig et overblik over dem. Der går ikke en dag hvor jeg ikke bruger de visuelle elementer til at visualisere mine tanker.

Med personlige noter, handler det ikke om, at lave noget pænt, ofte laver jeg mine personlige noter hurtigt og grimt. Det handler om at visualisere de tanker man har, så man kan skabe sig et overblik over dem.

Næste gang du skal danne dig et overblik over noget, så prøv at tegne det og se hvad der sker.

Da grafiske optagelser som regel skal tegnes i “real time” under et møde, eller et foredrag, sætter det større krav, til tegneres evner til, at sortere i information, samt visualisere.

Som grafisk optager, skal man indtage det der bliver sagt, sortere i hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt, finde ud af hvordan man visualisere det vigtige og så tegne det. Alt sammen i en hastighed der gør, at man kan blive med ved, at følge med i, hvad der bliver sagt.

En af de mere kendte grafiske optagere Craighton Berman beskriver denne process som “circular breathing of listening, synthesizing, and visualizing”. Altså en konstant cyklus af, at lytte, skabe synteser hvad hvad man hører, og visualisere dem.

Der er ikke nogle magiske tricks til at blive god til denne process, det eneste jeg har fundet der virker er, øvelse, øvelse, øvelse.

Men når det kommer til, at sortere i hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt, er vores vigtigste værktøj vores ører.

At lytte, er måske den vigtigste egenskab, når det kommer til, at optage grafisk. Som grafisk optager, skal man bruge sine ører som et kompas til, at finde de vigtige ting, som man så kan tegne.

De 3 lytte niveauer, er et coaching værktøj, skabt til, at gøre en bevidst om hvordan man lytter. De 3 lytte niveauer siger, at vi som mennesker, har 3 niveauer vi kan lytte på.

Når vi lytter på niveau 1 tager vi udgangspunkt i os selv. Det er den måde, vi ofte lytter på. Vi sidder fx og lytter til en ven, der fortæller om en oplevelse. Det vi hører, minder os om noget vi selv har oplevet. Med andre ord relatere vi ting til os selv når vi lytter på niveau 1.

Lytning på niveau 2 er fokuseret lytning, hvor der er koncentreret opmærksomhed på den person der taler. Du har 100 % koncentration på det, den anden fortæller og du har ingen eller minimal indre dialog.

Når vi lytter på niveau 3, lytter vi til mere end blot ordene. På niveau 3 lytter vi med alle vores sanser. Vi har ”alle antenner ude” og bruger udover vores 5 sanser også vores 6. sans – eller vores intuition. Vi har opmærksomhed også på det usagte; på følelser, kropssprog og tonefald.

Ved at øve sig i, at lytte på de forskellige niveauer, bliver man i stand til hurtigt, at skifte mellem dem. Jeg har fundet, at de 3 lytte niveauer er et stærkt værktøj for mig, når jeg skal finde ud af hvad jeg skal tegne. Laver jeg f.eks. sketchnotes til en konference, kan jeg ved at lytte på niveau 1 mærke hvad jeg syntes, der er mest spændende. Men hvis jeg skal lave en 5 meter optagelse, som alle skal kunne drage nytte af, er niveau 3 det bedste niveau at lytte på.

Mens jeg har arbejdet som grafisk optager, har jeg tit stødt på begrebet “mental cache”. Ordet cache kommer fra computer verdenen, og er groft sagt et “midlertidigt lager”.

I forbindelse med en browser er en cache den funktion der midlertidigt gemmer den side du sidder og kigger på, så den er hurtigere at finde hvis du skal bruge den ingen inden for et par minutter.

Mental cache skal derfor forståes, som et punkt i hjernen, hvor vi kan gemme midlertidige tanker og ideer.

Som grafisk optager, kan vi aktivt bruge vores “mentale cache” til, at opbevare flere informationer på en gang. På den måde, kan vi for det første sørge for at vi ikke glemmer hvad der bliver sagt, mens vi tegner det, der blev sagt for lidt siden.

Men vi kan også bruge vores mental cache til, at opbevare de informationer der bliver sagt, for at skabe et overblik over dem.

Det giver os et bedre grundlag for, at beslutte hvad vi skal tegne, men det giver os også mulighed for at finde mulige forbindelser i det der bliver sagt.

Selvom vi træner vores ørere og vi styrker vores mentale cache, kan det nogle gange stadig være svært, at følge med når man tegner. Nogle gange kan man også komme i tvivl om, det man skal igang med at tegne, faktisk er relevant. Lige gyldigt hvor meget man øver sig, vil disse problemer altid opstå.

Men her har vi 2 hemmelige våben. Når jeg er i tvivl, griber jeg fat i en blyant og tegner. På den måde, kan jeg altid viske det ud.

Nogle gange kan det godt være svært, at finde ud af, hvor man skal placere det man vil tegne. Skal det tegnes i midten eller i højre hjørne for at det passer bedst, med hvad der ellers skal tegnes? Når jeg har dette problem, bruger jeg post-it’s. Med post-it’s kan jeg sætte mine ideer på papiret, og flytte dem rundt.

Når jeg er sikker på, at det er her tegningen skal være, kan jeg derefter tegne det.

Der er ikke flere tips og tricks, nu er det op til dig, at begynde at øve dig og bruge disse elementer i din dagligdag. Her er nogle lette måder at begynde at øve sig på.

Næste gang du sidder på en cafe, og har en samtale med en ven.

Så prøv at gribe fat i en serviet og begynd at tegne hvad i snakker om.

Til dit næste foredrag eller undervisning. Så medbring din notesbog, og begynd at optage hvad der bliver sagt, prøv de forskellige elementer af og se hvad der virker for dig.

Til dit næste “kedelige” møde, så find din notesbog frem, og begynd at optage hvad der bliver snakket om. Del det med dem der sidder ved siden af dig, og se hvad der sker når de ser det der bliver snakket om visualiseret med tegninger.

Man behøver ikke så meget, for at begynde at bruge den visuelle skrift. Alt man behøver er en tusch og en notesbog / et stykke papir. Alle har hver deres yngling når det kommer til tuscher, så prøv nogle af, og se hvad der virker bedst for dig.

Her er nogle af mine ynglings tuscher.

Når det kommer til notesbøger, er Moleskin bøger dem jeg bedst kan lide at bruge. Jeg plejer som regel at bruge en xl Molesking notesbog med blanke sider. Men prøv nogle forskellige notesbøger i forskellige størelser og tykkelser, og se hvad der virker bedst for dig

Du behøver ikke lede længe efter din nye notesbog, de næste mange sidder er blanke, og klar til at du begynder at øve dig i at bruge den visuelle skrift.