4 minute read

Coronalån LIGE NU ER DET

Next Article
CAMOUFLAGE

CAMOUFLAGE

MEGA-HÅRDT!

Jesper og Cèsar Eugenio driver sammen to frisørsaloner i det vestjyske - én i Ribe og én i Esbjerg. Normalt er der seks elever blandt de ansatte, men det er nu reduceret til én enkelt elev.

Advertisement

Sammen med hotel, restauration og transport er frisørerne blandt de brancher, der blev hårdest ramt af corona. For Jesper og Cèsar Eugenio blev det nødvendigt at tage imod tilbuddet om at låne penge fra staten tilbage i 2020. Lånet på over en million kroner dækkede moms og a-skat og skulle give luft i økonomien under coronanedlukningerne.

70.000 SKAL BETALES HVER MÅNED

De seneste 10 måneder har det månedlige afdrag på lånet udgjort ca. kr. 70.000.

- Lige nu er det mega hårdt, men hvis vi får forlænget fristen med to år, og derved halveret den månedlige ydelse, så skal vi nok klare det, siger Jesper.

HVORDAN OPSTOD EGENTLIG BEHOVET FOR ET LÅN?

Siden coronaens start i februar 2020 har frisørbranchen været udsat for flere prøvelser. Nedlukninger, genåbninger med krav om brug af diverse sikkerhedsudstyr, senere igen krav om kunders fremvisning af negativ test eller coronapas.

Både 2020, 2021 og indtil ca. februar 2022 har været præget af en masse afbud, resulterende i en kalender med mange huller, der ikke umiddelbart kunne tilbydes andre kunder. Det kostede os hver dag mellem 3-6.000 kr., og derfor var vi nødt til at optage lån, så vi kunne dække løn og faste omkostninger. Vi har altid drevet en sund forretning, hvor vi har kunnet hæve en god løn, og har da også oparbejdet en god opsparing samtidigt med, at vi har aflønnet 22 medarbejdere. Men nu har vi brugt 5-600.000 til yderligere finansiering - en opsparing vi skulle have brugt til udbetalingen af den ejendom i Ribe, hvor vi bor til leje.

Set i bakspejlet havde det måske været mere fornuftigt at afskedige vores personale, eller kørt på lav blus i en periode, men selv det er heller ikke uden omkostninger.

HAVDE DET IKKE VÆRET BILLIGERE AT BRUGE BANKEN?

Jo, men dengang blev vi jo opfordret til at benytte os af regeringens politikcoronalånene. Senere kunne vi have overdraget lånet til banken, hvor staten så stod som garant for en større del af lånet. Vores daværende bankrådgiver opfordrede os til at vente og udtalte, at ‘selvfølgelig kommer der en bedre løsning til jer’ - sagt med andre ord, de ville ikke overtage lånet. Nu står vi så to år senere med to dårlige regnskaber og en opbrugt opsparing. Det er ikke et godt udgangspunkt for at spørge banken endnu en gang.

HAR I GJORT NOGET PRISMÆSSIGT I SALONERNE?

Vi har selvfølgelig sat priserne lidt op, men vi har ikke kunnet lave den nødvendige prisstigning på én gang. Når folk kommer sjældnere og holder mere på pengene, så er vi jo også bange for at være for dyre.

HVORDAN HAR ALT DETTE PÅVIRKET HUMØRET I SALONEN?

Vi gør hvad vi kan for at holde humøret højt. Når vi har personalemøder, får de ansatte ros, og vi fortæller, at de gør det ‘mega-godt’ - for det gør de! Vi var jo ikke nået til der, hvor vi er i dag uden dem. Samtidig er det også en presset situation, vi står i, og det mærker alle i salonen, men vi gør, hvad vi kan for, at det ikke hele tiden bliver en krisestemning, vi arbejder i, men det er svært.

Kontaktet N Sten Hver Eneste Af Folketingets Erhvervsordf Rere

Jesper har det seneste år gennem breve og telefonkald kæmpet for sin (og andres) sag. Det er lykkedes at få mange af politikerne i tale, og mange kan sagtens se problemerne, men har straks sværere ved at gøre noget ved det. Årsagen til henholdenhed bliver henvist til det langstrakte valg, inflation, krigen i Ukraine.

- Sådan som jeg ser det, er en forlængelse af tilbagebetalingen, ikke en stor politisk beslutning, men mere en afgørelse der kan ske ganske hurtigt i et eller andet ministerium, f.eks skatteministeriet.

De partier der er kommet til magten, har alle mere eller mindre bekræftet, at dette problem kræver handling og en udskydelse af betalingsfristerne, men hvorfor gør de så ikke noget ved situationen, undrer Jesper sig. Det er lige nu, vi alle er hårdt ramt.

Lige nu taler folketinget faktisk i en helt anden retning. Ifølge Jeppe Bruus (S) er målet ikke længere, at arbejde for en forlængelse af betalingsfristelserne, men at overlade likviditetsproblemer til nye aftaler mellem bank og virksomhed.

Dofk Arbejder P H Jtryk

Onsdag d. 11/1 var der SMVmøde på Christiansborg, hvor 106 selvstændige virksomhedsejere deltog.

I et politisk panel deltog Per Husted fra Socialdemokratiet, Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Pelle Dragsted fra Enhedslisten og LarsChristian Brask fra Liberal Alliance.

Her fremsatte Connie Mikkelsen et kæmpe ønske om en forlængelse af betalingsperioden for coronalånene fra frisørerne og andre små virksomheder, som er kommet i klemme med tilbagebetalingen.

Derudover har hun talt med flere medier, herunder DR og BT, for at få råbt politikerne op i håb om, at der snart kommer en forbedring af de nuværende vilkår.

Det Skal Du Vide Om Coronal Nene

Nr. 1

Folketinget har i 2020 og 2021 vedtaget en række låneordninger for at styrke likviditeten hos økonomisk trængte virksomheder under coronakrisen. Virksomheder har ad flere omgange kunnet ansøge om rentefrie moms- og A-skattelån svarende til de beløb, virksomhederne løbende har angivet til Skattestyrelsen.

Nr. 2

I alt skal godt 100.000 aktive lån betales tilbage i løbet af 2022 og 2023. Lånene er fordelt på knap 48.000 virksomheder og dækker over et beløb på omkring 34 mia. kr.

Nr. 3

Størstedelen af lånene – både målt på antal virksomheder og værdien af lån – havde frist for tilbagebetaling den 1. april 2022. Her skulle knap 45.000 virksomheder tilbagebetale 21,6 mia. kr. Skattestyrelsens opgørelser viser, at der til dato foreløbig er tilbagebetalt omkring 18,2 mia. kr. eller godt 84 pct. af lånet.

Nr. 4

Ved fristen den 1. juni 2022 skulle omkring 8.700 virksomheder betale 5,3 mia. kr. tilbage i coronalån. Foreløbigt har virksomhederne tilbagebetalt 4,8 mia. kr., hvilket svarer til 91 pct. af det samlede beløb til betaling 1. juni.

Hvis virksomhederne ikke afdrager på deres gæld, overføres de til inkasso gennem Gældsstyrelsen.

Kilde: Skattestyrelsen

This article is from: