Boganmeldelser: Alle vil leve længe – men ingen vil blive gamle Runar Bakken

Boganmeldelse

Alle vil leve længe – men ingen vil blive gamle

Runar Bakken · Samfundslitteratur

Denne bog giver et unikt indblik i, hvordan livet er for ældre i et velfærdssamfund. Bogen er et opgør med den normalt dominerende forståelse af, at alderdommen er en proces, som skal forebygges. Med afsæt i den nyeste gerontologiske viden får man som læser et indblik i paradokset med ”at alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle”. Man føres ind i aldringens paradoks, nemlig at vi ofte ikke føler os lige så gamle, som det faktiske antal år vi er. Vi oplever ikke vores aldring, som andre oplever os. Han refererer til Beauvoir, som hævder at alderdom ikke er noget vi selv oplever, men noget som reflekteres af andre. Bogen er skrevet i overskuelige kapitler, så man både kan bruge den som lærebog, men især også som opslagsværk. Den er delt op i tre perspektiver – de ældres perspektiv, samfundets perspektiv og et medicinsk perspektiv. Man kommer, som læser, igennem en række relevante tematikker som for eksempel aldersforskning – herunder de etiske forpligtelser, betydning for omsorgsarbejde, skam over at blive gammel, integritet, selvbestemmelse, sygdom, selvbestemt død, transhumanisme, økonomi og velfærd. Ligeledes tages der et opgør med den gængse traditionsog trosopfattelse i henhold til, at ældre førhen ikke har måttet italesætte, at de ikke ønsker at blive gamle. Forfatteren sætter de forskellige perspektiver op mod hinanden, diskuterer og gør det legalt at tale om døden og det vigtige i, at selv ældre må have en selvbestemmelse omkring døden. Forfatteren, Runar Bakken, er sygeplejerske og docent emeritus ved universitetet i Sydøstnorge, Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Han har beskæftiget sig med køn og ulighed i velfærdssamfundet, men har de senere år haft fokus på aldringen blandt de ældre og svage. Jeg vil anbefale bogen til både sygeplejestuderende og sygeplejersker, men også andre sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med ældre mennesker. Bogen går i dybden med den fysiologiske del af aspektet, hvor aldringens nedbrydning af kroppen medfører, at de vaner, som er rutiner, bliver forstyrret – derved bliver den ældre afhængig af sine pårørende og sundhedspersonalets hjælp. Man bliver inviteret med helt ind i tankegangen for den ældres perspektiv, som tvinger læseren til refleksion. Bogen er skrevet meget letlæseligt og forståeligt, således alle kan være med uanset læserens forudsætning. Man får inspiration til at tænke den eksistentielle trivsel ind i behandlingen og plejen af gamle mennesker i den tid af deres livsfase, hvor de er afhængige af andres hjælp – herunder både pårørende og de sundhedsmedarbejdere, som de er i kontakt med. Dette underbygges af flere kapitler, som medtænker eksistensgrundlaget for vores ældre og hvorfor det netop er så vigtigt at medtænke, således at sundhedspersonalet ikke påfører den ældre ”plejelidelse”. Der argumenteres i bogen for, at en mangelfuld grundopfattelse af, hvordan man ældes og bliver gammel, kan resultere i at man som sundhedsprofessionel kan skade den ældre endnu mere – derved skabe ”merlidelse”. Bogen kan være en øjenåbner og kan støtte op omkring omsorgsarbejdet på både hospitaler, i primærsektoren og i almen praksis.

Christina Clara Andersen, Ansvarlig klinisk underviser, Slagelse Sygehus