AACA
AARHUS CITY OF ARCHITECTURE AF RIMA MURAD & RASMUS HEDEGAARD JENSEN
EN PROMENADE
UDSNIT AF GOVERNOR’S PLACE - TEGNET AF LE CORBUSIER
F A S E 1B Rima Murad & Rasmus Jensen 3 år - 6 semester
ANALYSE
AF
GOVERNOR’S
PALACE
PASSAGE IGENNEM BYGN. Bygningen er løftet op på søjler og arbejder med det frie/åbne plan. Dette tillader en flydende forbindende bevægelse under bygningen.
PASSAGE UNDER BYGN. Ligeledes er der indtænkt en korridor til biler i bygningens nederste etage, hvilket skaber et flow under bygningen.
ÅBEN KORRIDOR En åben korridor flade skaber forbindelse mellem et åbent dobbelthøjt rum og mere lukkede rumligheder. Trapper sidder på kanten og dikterer en vertikal forbindelse.
Grid system Et grid system i bygningen beskriver en åben plan teknik, men enkelte steder indskydes asymetriske flader i et frit mønster.
HØJDE UNDERSØGELSE Bygningen består primært af en offentlig og en privat del, dette afspejles blandt andet i ændringen af etage højder, der fortættes mod toppen af bygningen.
VERTIKAL FORBINDELSE Trods bygningens meget horisontale fremtoning danner det vertikale trappeelementer et modspil og skaber en direkte forbindelse mellem to offentlige planer.
TO NIVEAUER Mange steder i bygningen findes rum, hvor to niveauer bryder hinanden, og skaber et underordnet hieraki i bygningen.
INDSKUDTE PLANER Indskudte planer bryder med det dobbelthøje rum, og skaber en menneskelig skala i en ellers delvist üben og luftig bygning.
LEVEL -2 Cirkulationslevel, hvor biler og fodgængere fordeles og løber ind under og op i bygningen.
TRANSPORT
SEMI ÅBNE RUM
ÅBNE RUM
LUKKEDE RUM
Definition: Åbne rum: Rig tilgangsmulighed Lukkede Rum: Meget begrænset tilgangsmulighed
LEVEL -1 Level med en fritstående atriumtrappe samt mere lukkede service og administrative rumligheder i den nordlige del.
LEVEL 0 Delvist ĂĽbent plan med synlige trappeopgange og store samlingsrum langs facaderne.
LEVEL 1 Fordelingslevel med en fritstĂĽende korridor der forbinder rum og planer, via udsigtspunkter til de underliggende rum.
LEVEL 2 Plan med en kerne af mere intime rumligheder, hvilken omkrendses og forbindes af en ydre åben cirkulationsflade.
LEVEL 3 På dette level sker en fortættelse af rumligheder, der stadig bevarer åbenheden via niveauforbindende åbninger i gulvfladerne.
LEVEL 4 Level med begyndende organaiske rumligheder der samtidig fortĂŚtter og skaber nicher.
LEVEL 5 Ă…bent tagplan med enkelte vĂŚgstrukturer, der giver skala og bryder med det horisontale.
CROPS FRA GOVERNOR’S PALACE
SEKTION 1 FOKUS: dobbelthøje rum skærer sig igennem etagedæk og skaber dynamik i bygningens snit.
SEKTION 2 FOKUS: roterende dør sektion der deler rummet på midten og dermed dikterer en cirkulations retning.
SEKTION 3 FOKUS: ledende indskudt flade til udsigtspunkt. Skaber fokusering via indramning af udvendige forhold.
SEKTION 4 FOKUS: indskudt flade i dobbelthøjt rum der skaber en difference mellem det åbne/lette og det lukkede/ tætte.
SEKTION 5 FOKUS: korridor flade løftet på søjler, skaber forbindelse og retning også i en bygning.
SEKTION 6 FOKUS: korridor type med en indskudt geometri der bryder liniæriteten og skaber en fortættelse.
SEKTION 7 FOKUS: korridor type af organiske vægflader samt rumdannelser med rette vægflader der skaber dynamik.
SEKTION 8 FOKUS: indskudt flade i dobbelthøjt rum med tilstødende korridor og indskydende rette og organiske vægflader.
SEKTION 9 FOKUS: korridor type der bevæger sig i feltet mellem en ledende korridor til køretøjer og indgang for gående.
SEKTION 10 FOKUS: på et facadeelement med transperante vinduesfelter og indskudte planer, giver og et diffust lys og lysfelter.
SEKTION 11 FOKUS: en vertikal kerne der forbinder plan hvilket er medvirkende til at skabe et kontinuelt flow.
SEKTION 12 FOKUS: en atriumtrappe der strĂŚkker sig over to planer.
PROMENADE FORMET AF CROPS
I N D L E D E N D E UNDERSØGELSER AF PROMENADEFOLDNING
En promenade, der starter meget ĂĽbent og slutter kompakt.
En promenade, der snor sig ind imod sig selv.
En veksling mellem ĂĽbne og kompakte rum samt flader der skyder sig ud i andre retninger.
En veksling fra delvist ĂĽbent til kompakte rumligheder der forbinder til et ĂĽbent rum.
P L A N & S N I T
1:100
FLOW ANALYSE
Rute med endepunkter
Alternative ruter
Direkte rute
RUMDIFFERENTERING
Semi - lukket
Åbent Semi - åbent
Lukket 1:100
O P F Ø L G E N D E UNDERSØGELSE AF PROMENADEFOLDNING
HENSIGT AT TILFØJE ET ‘FULDENDENDE’ VERTIKALT ELEMENT
Promenaden består af tre planer samt en kerne, der forbinder dem. Et kompakt organisk rum der samler to ‘arme’ af delvist åbne og åbne rum, og der skabes direkte retningslinjer for både flow og udkigsposter. Promenaden ender i et dobbelthøjt rum, med en karakteristisk transpertant facade.
Promenade af Le Cobusier’s Governor’s Palace
AA
BB
PL A N & S N I T
BB
AA
1:100
FLOW ANALYSE
RUMDIFFERENTERING
Åbent
Semi - lukket
Semi-åbent
Lukket
UDSIGTSRETNINGER
1:100
KOMPAKT FOLDNING FOLDNING AF PROMENADE - PROGRAM OG SITE
F A S E 2B Rima Murad & Rasmus Jensen 3 år - 6 semester
W E N
H C R
A A
PROGRAMDISPONERING OVER DEN NYE ARKITEKTSKOLE Undersøgelse og opdeling af programmer - deres relationer og placering
WORKSHOP
AKADEMISK PERSONALE KONTORER
3D print
Kontor - partnere
Træværksted
Studievejliedning
Robotværksted
IT & adm. kontor
Fotostudie
Udvekslings kontor
Print lab
Personale møderum
Modelværksted Spray rum
Møderum/præsentation
Cutting maskiner
Udstillingsbygn.
M-LAB/udstilling eventområde
Metalværksted Støberum
Lyd og lys lab
COMMON SPACE Auditorium Offentlige workshops
MOCK-UP
Kantine Køkken
Udstilling og præsentationer Beboelse fast Beboelse midlertidig
Arkitegn Bibliotek Udendørsarealer
BA-studios MA-studios PH.D. studios Opbevaring studerende Opbevaring forening
Toilet & bad
Præsentationslokaler
OPDELING AF PROGRAMMER
Fra kunstig til NATURLIG belysning - Fra direkte til INDIREKTE lys
Diagram over programmernes behov for at vĂŚre enten FORANDERLIGE eller KONSTANTE i rummeligheden.
Opdeling af programmerne i en vertikal overgang mellem OFFENTLIG, SEMI-OFFENTLIG og PRIVAT.
Særligt fokus vil være på opdelingen af det offentlige og private, da vi ønsker en delvis flydende overgangen mellem disse, men stadig bibeholde en hvis form for privathed, da skolen stadig skal fungere som skole, og derfor tilbyde trygge rammer for de studerende. Det være sig ro til fordybelse og nem adgang til skolens faciliteter.
P R O G R A M
R E L A T I O N E R
K A N T I N E C I R C U L A T I O N
M Ø D E / P R Æ S E N T A T I O N
S T U D I O S
W O R K S H O P S
L O G I t o i l e t & b a d
K O N T O R E R
A R K I T E G N
U D S T I L L I N G
P U B L I C S P A C E
A U D I T O R U M
O P B E V A R I N G
B I B L I O T E K
P R O G R A M
F O R B I N D E L S E R K A N T I N E
O P B E V A R I N G
K O N T O R E R
W O R K S H O P S
M Ø D E / P R Æ S E N T A T I O N
S T U D I O S
A R K I T E G N
U D S T I L L I N G
A U D I T O R U M
B I B L I O T E K
P U B L I C S P A C E L O G I
ANALYSE AF STED OG KONTEKST Godsbanen Aarhus K
Fotoobservationer fra stedet og konteksten - viser en diversitet i bebyggelsen og landskabet. Man finder bĂĽde en spontan bebyggelse og en planlagt beboelsesbebyggelse. Ligeledes fremstĂĽr landskabet bĂĽde i en mere naturlig form og i en overtagende udgave.
n
SOLFORLØB Observation af solens forløb på området, kan være med til at arrangere programmer og rum.
PLACERING AF PROMENADE PÅ SITE Undersøgelser af relationer mellem promenade og kontekst
N
PROMENADE PÅ SITE Første placering Udsigts linje til karréstruktur MÅLESTOK 1:5000
N
PROMENADE PÅ SITE Anden placering Indgang fra vej - udsigt til bro MÅLESTOK 1:5000
N
PROMENADE PÅ SITE Tredje placering Udsigts linje til bane og bro MÅLESTOK 1:5000
N
PROMENADE PÅ SITE Fjedre placering Udsigts linje til karréstruktur MÅLESTOK 1:5000
FOLDNING AF PROMENADE LAVET AF SEKTIONER Fra governor’s palace af le corbusier
F O L D N I N G AF PROMENADE - A Delvis symmetrisk promenade der anvender dublikering, stabling og spejling. MÃ…LESTOK 1:500
F O L D N I N G AF PROMENADE - B Foldning der arbejder med en gennemgående akse og en stabling af sektioner. MÅLESTOK 1:500
F O L D N I N G AF PROMENADE - C En mere kompakt foldning med en simpel stabling af de forskellige sektioner uden dubleringer. MĂ…LESTOK 1:500
F O L D N I N G AF PROMENADE - D Simpel foldning der benytter sig af en rotations og spejlingsteknik. MÃ…LESTOK 1:500
F O L D N I N G AF PROMENADE - E Her begynder der at ske en stabling af elemender, hvilket fører til en tættere struktur. MÅLESTOK 1:500
F O L D N I N G AF PROMENADE - F Denne foldning har fokus på symmetri og spejling, men der arbejdes også med en fortættelse i kernen. MÅLESTOK 1:500
UDVALGTE CROPS Crops fra forrige undersøgelser der er blevet udvalgt til en promenade gemmengür en omformning.
DØRSEKVENS Dørsekvensen introducerer en tværgående flade der deler et rum i to. I denne sammenhæng er sekvensen blevet strukket.
DOBBELTRUM UDG. 1 De dobbelthøje rum med deres indskudte planer er her bearbejdet ved bl.a. at introducere et nyt trappeforløb samt en forsimpling af den originale sekvens.
DOBBELTRUM UDG. 2 Her arbejdes igen med en forsimpling af et andet dobbelthøjt rum, hvor den organiske vægflade er udeladt for at tydeliggøre rene linjer.
KORRIDOREN Denne sekvens med den smalle korridor og skiftende organiske samt rette vægge synes for kompakt til at indgå i et nyt hele.
VERTIKAL TRAPPE Det vertikale trappeelement har her fået introduceret ekstra flader der skal være behjælpelige med en videre fordeling.
ORGANISKE VÆGGE Det organiske vægforløb er blevet adderet og sammenstillet til et nyt element, hvor en langstrakt kerne danner et nyt vertikalt element.
FACADEELEMENT Facadeelementet bliver i den nye sammenhæng sat sammen og forlænget alt efter behov, hvilket tilføjer en foranderlighed til elementet.
UDFALD AF FLODNING En kompakt flodning af promenaden, med udgangspunkt i et program og omrĂĽdekvaliteter
CIRKULATION Diagrammet tydeliggører hvorledes man kan bevæge sig rundt i strukturen. To roterende døre danner indgange, og en flade på niveau 2 danner bindeled mellem de forskellige programmer.
Studios
HOVEDKATEGORIER Udstilling Workshops Auditorier
Common Space
Cirkulation
Kontorer
Kantine
Placeringen af diagrammerne har stor betydning for en kommende udvikling af bygningen, og her visualiseres hvordan de forskellige kategorier/programmer placerer sig indbyrdes.
SITE PLAN 1:2000 - fokus på forbindelser til punkter i området, herunder bevaring af den gennemgående linje fra karréstrukturen, forbindelse til gaden/vejen, en linje til naturen og endelig en forbindelse til Ringvejsbroen, der bliver en skulptur i landskabet.
SNIT 1:2000 - fokus er på højderne i området, hvortil vores aggregat forholder sig. Over mod åhusene, introduceres en højde, hvor vores aggregat rejser sig i højden, men fremstår lavere i den modsatte del.
n
SITE PLAN 1:500 - en fokusering p책 omr책det der beskriver, hvordan aggregatet placerer sig indenfor omr책det. SNIT 1:500 - snittet bliver et diagram over opstigningen i strukturen, der g책r fra det helt offentlige til noget mere privat.
SEKVENSER AF TEGNINGER Der viser opbygningen af aggregatet
1
5 2
3
4
6
7
8 11
9
12
10
13
14
Detaljer af model
AARHUS CITY OF ARCHITECTURE
F A S E 3 Rima murad & Rasmus Jensen 3 år - 6 semester
FUNKTIONS - OG PROGRAMOPDELING SAMT BYGNINGSPRINCIPPER Med fokus på både det indre og det ydre, hvor særligt konteksten kommer i fokus i forhold til det ydre.
A DIAGRAMMER: forklaring af opbygningsprincipper A: forestillingen om bunden som en bastionen hvorpå tårne placerer sig.
B
B: en central gade der løber igennem bygningen, og forbinder bygningens to sider. C: tværgående vægskiver, der danner rammerne for bygningens form. D: gavle der bliver transperante glasskiver, hvis funktion er at åbne bygningen op og understrege de tværgående vægskiver.
C
E: tagplan der viser hvorledes tårnene skubber sig ud over bastionen, hvori 3 atrier placerer sig. F: flader, der sammen danner et tårn, men brydes af et gennemgående atrium.
D
G: En dynamisk udformning af indskudte flader, der skaber dobbelthøje rum, og dermed forbinder to etager med hinanden. H: perspektivtegning af det centrale atrium, hvortil auditorierne kan åbne sig op og flyde ud i. I: et forslag til udformningen af udstillingsrummet, hvor organiske vægflader af glas danner rammen om de studerenes projekter. J: skakterne som det forbindende led mellem units og bastionen.
E
ISOMETRI - med fokus pĂĽ program
F
G
H
I
J
Plan 2
Plan 3
Plan 4
Diagrammatisk organisering af units og vejlederkontorer
Plan 5
Plan 6
Plan 7
Tvær- og længdesnit der viser forholdet til konteksten. På tværsnittet fremgår, hvordan der opstår et forløb af åbne og lukkede bymæssigheder. Ligeledes ses, hvordan bygningen på den ene side møder en åben plads med træer og enkelte bænke, men på den anden side vil man møde en lettraffikeret vej. En lignende situation fremgår af længdesnittet, hvor den ene side af bygningen møder en befærdet vej, og på den anden side støder op til og blander sig med den grønne kile. Dette område kan bl.a. indbyde til udespisning, afslapning og en skulptur have.
FORSØG MED PLACERING AF TRAPPE
FACADER Udvikling af facadeelementer til både bastionen og tårnene, her differenteres mellem en filtrerende facade ved bastionen og skærmende facade til tårnene.
Indledende, havde vi en idé om at bastion og tårne ikke skulle behandles ens facademæssigt, da de indeholder forskellige programmer og derfor kræver forskellige lysforhold. Bastion: Med inspiration fra de dybe facader i Governor’s Palace, der giver en form for filtreret lys. Denne effekt har vi forsøgt at bringe videre i vores projekt, hvor lyset i bastionen bliver filtreret af de lange mønstrede skivevægge. Dette medvirker at bygningens gavle kommer til at fungerer som rummets hovedlyskilde. Tårne: Da tårnene hovedsageligt fungerer som units, og derfor bliver rum med fokus på fordybelse, har vi forsøgt at skabe et fleksibelt lysmiljø. Dette er gjort ved, på facaden, at påmontere lameller, der giver mulighed for at åbne og lukke facaden efter lysbehov. Denne interaktion med lamellerne vil også skabe en dynamisk og levende facade, der vil afspejle det omskiftigelige liv i de bagvedliggende rum.
A
A
Museo del Tabaco - LG ARQUITESTOS
B
Digital Building
B
Beijing
C
Screen facade - Faulders Studio - Tokyo, Japan
C
UDVIKLING AF FACADEPRINCIP TIL TÃ…RNE
Forsøg med et grønt facadeprincip
A
A - ENDELIG BUD PÅ FACADEPRINCIP Det valgte facadeprincip består at store flader der dækker én halvdel af facaden og lader den resterende facade være af glas hvilket, optimerer det invendige lysmiljø.
De store flader brydes op og laves til lameller, der kan åbnes og lukkes efter behov. Dette vil også skabe en mere dynamisk og levende facade.
LYSUNDERSØGELSE HORISONTALE FLADER
LYSUNDERSØGELSE VERTIKALE FLADER
Middagssol
Middagssol
Eftermiddagssol
Eftermiddagssol
UDVIKLING AF KONTOR TÅRN I denne udviklingsfase gik vi fra en stor masse med huller, til én enkelt masse hvori et atrium skærer sig ned.
DESIGN AF UDSTILLINGSRUM Udstillingensrummet vil blive et af de mere centrale og essentielle rum i bygningen, da det er her de studerendes arbejde kan blive eksponeret for offentligheden og give et indblik i, hvad det vil sige at lĂŚse til arkitekt.
Forsøg med at løfte udstillingsrummet op fra grundplan, hensigten var at rummet skulle have en visuel forbindelse med den eksisterende by.
Her flyttes udstillingsrummet ned på grundplan, og lægger sig bag den perforede facade. Dette giver både en mere direkte visuel og fysisk forbindelse med den eksisterende by.
Nedenstående viser den valgte udstillings situation. Den minder meget om den foregående, men her er rummet skubbet helt op ad det ene auditorie, hvis væg bliver inddraget i rummet.
Ovenstående er et forsøg på at flytte udstillingen ind i midten af bygningen, dog er der stadig en del der løber langs gaden, hvor der skabes visuel forbindelse. Herudover åbner rummet sig op mod midten, hvor etagehøjden ændres og tillader et ovenlysvindue.
FORSØG MED OVENLYS
A
Grundet udstillingsrummets placering og centrale dobbelthøje rum, er det muligt at trække lys ned i rummet fra oven. Denne teknik er ofte anvendt i museer (se under tekst). Primært forsøges to teknikker - A: en opbygning af små vinduestårne - skulle skabe et blødere og legende lys. B: en flad vinduesflade, der evt. kan suppleres med et fortræksgardin.
Eks. A: fra Lousiana
Eks. B: fra SMK - København
Skitse C og D viser en viderebearbejdning af princip B, hvorimod vinduesfladen bliver opdelt i to i skitse C. Herefter arbejdes der i skitse D med en skæv vinduesflade, hvis funktion er at bryde lyset og dermed skabe et blødere lys.
B
C
BB
D
Eks. A: ovenlys til kontor og bibliotek atrium
Eks. B: ovenlys til kontor og bibliotek atrium
Eks. C: ovenlys til kontor og bibliotek atrium - ENDELIGE OVENLYSPRINCIP
Eks. D: ovenlys til kontor og bibliotek atrium
ENDELIGE PROJEKTERING AF - AACA
RENDERING AF UDEMILJØ FORAN KANTINEN Her visualiseres hvordan kantinen og det grønne kommer flyder sammen og danner et stort offentligt rum.
Situations- samt beliggenhedsplan understreger hvorledes bygningen forholder sig til, og inddrager konteksten. Den centrale gade i bygningen skrækker sig ud og griber fat i den eksisterende linje, der løber langs Godsbanebygningerne. Skolen bliver samtidig et bindeled mellem sitets to grønne områder, den grønne kile og åløbet. Særligt den grønne kile placerer sig i og omkring bygningen, som et grønt gårdrum og med enkelte træer på den store belægningsflade.
Skitse der viser hvordan fadaden strækker sig hen og møder den eksisterende bygning, hvilket skaber et gårdrum.
Åen Carl Blochs Gade Å-Husene Grøn Kile Eksisterende bygning
Privat
Offentligt
Tværsnit
Længdesnit
Indlendende skitse hvor opbygningen af bygningne er simplifiseret. Bygningen består primært af en bund - bastionen og en top med tårne, der bygger på et søjle-plade system.
Her tydeliggøres hvordan bastionen bliver opløst ved at indføre en perforerede facade elementer.
KĂŚlderplan
Plan 1
Plan 2
Plan 3
Plan 4
Plan 5
Plan 6
Plan 7
Plan 8
SØJLE DETALJE - med referance til Baumschulenweg Krematorium Berlin. Grundet dybden af vores tegnesale, har vi i de øverste planer benyttet muligheden for at bringe lys ned fra oven. Derfor har vi med inspiration fra krematoriet i Berlin udformet en cirkelåbning omkring søjlen, hvorfra der vil strømme et lys ned langs søjle og oplyse rummet.
RENDERING af den centrale gade: her vises hvor den ene auditorievæg kan åbnes op og dermed skabe et sort rum, der kan udnyttes til større offentlige arrangementer af forskellig arter. Ligeledes kan man ane dørskiven i baggrunden og hvorledes fladerne ligger som horisontale elementer i rummet.
Indgangen har taget sit udgangspunkt i skitsen til venstre, men ideen om et auditorie i forbindelse med et centralt rum har taget udgangspunkt i skitsen til højre.
RENDERING af biblioteket, her ses hvordan rummet bliver et samlingspunkt for både elever og besøgende. Biblioteket placerer sig forskudt på tre plan, hvor borde til fordybelse placerer sig rundtom atrium rummet. Bibiotekets nedre etage befinder sig under grundniveauet, hvor hovedparten af bøgerne hører til og skaber bedre lysforhold, for de skrøbelige bøger. Over biblioteket befinder kontorerne sig, og har dermed en direkte forbindelse til skolen pulserende liv.