Armbrøste i Kinesiske Historie

ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

Mohist Belejrings Armbrøst Brugen af belejrings armbrøste i Kinesisk krigshistorie er meget veldokumenteret. De tidligste referencer er fra perioden af ’de bekrigende stater” 300 – 200 tallet f.v.t.

Den tidlige Mohist belejrings armbrøst eller Mohist arcuballista var en simpel men enkelt bue og ikke meget mere kompliceret end de håndholdte armbrøste der også var meget brugte i den periode. Illustration af en mulig Rekonstruktion af Mohist belejrings Arcuballista ca. år 300 B.C. Våbnet blev beskrevet af en samtidig kilde; "Arcuballista’en monteres på en ramme med 2 aksler og 3 hjul på hver, rammen er rektangulær som på en almindelig vogn. De 3 hjul er inden i rammen der ligger dobbelt – en ned og en oppe. Arcuballista’en har normalt en forsyning af 60 store bolte og et utalt af små bolte. Den har en besætning på 10 mand og er tit meget højere end en mand – men ikke størrer end den passer ind i skyderamperne på den store mur ( den kinesiske mur ).

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

1

Qin Dynasti Arcuballista Bolts vist sammen med almindelige bolte til håndholdte armbrøste

Arcubalisten fra perioden af de bekrigene stater viste sit værd på slagmarkerne hvor den var frygtet.

Alle kinesiske stater i den periode benytter dette våben der var med til at forme Qin Dynastiet i 221 f.v.t – det dynasti der gav Kina sit navn.

Chuangzi Nu Brugen af en multibue belejrings armbrøst er unique for Østasien. Den allerførste arcuballistas var med enkelt bue, men under perioden af de bekrigene stater dukker den multibuede maskine op og bliver et vigtigt våben til både forsvar og angreb. Våbenet bliver også spredt til andre lande – bla. brugte Cambodia i 1100 tallet det våben – og de har 100 % sikkert fået det fra Kina da de ikke selv havde udviklet nogen nævne værdig våben teknologi. Efter foreningen af Kina af Qin er det nævnt at Kejser Qin Shi Huang med dette våben dræber et havmonster, mange mener at der må være tale om en hval. Kilderne er dog så pålidelig at man formoder det er et bevis for at våbenet også har været på en flåde – ligesom Khmer folket brugte det fra elefant ryg. Under den relative fredelige periode under Han dynastiet er Arcuballisterne ikke nævnt ret mange steder – sikkert fordi der ikke var så mange krige. Man ved dog at Han Dynastiet brugte våbenet i deres felttog mod nordvest.

Arcuballista var monteret på vogne og blev kaldet Wu Gang Che og de var et effektiv våben mod normadernes lette rytteri. Våbenet spiller også en stor rolle under perioden af ’de 3 kongedømmer Wei, Shu og Wu” der kæmpede for at bevare dominansen i det centrale Kina – under denne periode blev våbenet kaldt for “sengen”.

Våbenet var frygtet for sin lange rækkevidde og sin styrke. Med panserpile kunne den skyde igennem en hvilken som helst slags rustninger.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

2

Kinesisk rekonstruktion af „den lille seng”

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

3

En “seng” monteret på elefantryg af Khmer folk – billedet er fra Bayon temple, Cambodia

Der er ingen der er sikker på præcist hvornår man begyndte at bruge multibue armbrøste og arcuballistas – kun ved man at behovet for stærk ildkraft gjorde at disse våben fandt vejen til den sophistikerede belejrings krigsførelse. Udviklingen forsatte med store armbrøste indtil de blev for store og besværlige at transportere. Det var på dette tidspunkt at man begyndte at lave dobbelt og tripelbuer – for simpelthen at forstærke buens kraft.

Der er, som før nævnt, referencer på spredningen af dobbeltbue teknologien ud af Kina. Den første reference er fra 1171, hvor Ji Yangzhun udsendt af Song dynastiet rejste til Champa (et folk der ikke længer eksistere – men som bode i nutidens centrale Vietnam. De blev udslette i midten af 1400 tallet – der lever dog enkelte efterkommere der nu er muslimske i både Cambodia og Vietnam ) for at lære dem at at bruge multibuet armbrøst. Ikke så lang tid derefter dukkede multibuede armbrøste op ( sengen ) på billede relieffer på væggene af Bayon templet (Khmer folket ) i Cambodia og i Banteay Chmar templet. Khmerne var fjender af Champafolket og har sikkert fået fat i våbenet i forbindelse med nogle af deres mange krige om magten i det område vi i dag kalder for Indokina.

I slutningen af 1200 tallet findes der en del beskrivelser i form af billede relieffer af tidligt feltartilleri.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

4

Relieferne viser forskellige brug af forskellige våben, nogle betjent af en enkelt mand, nogle betjenes af 2 skytter og forskellige måder at montere våben på elefantryg, samt forskellige måder at montere buestrenge. Arcuballistas med 6 hjul er også blevet genkendt – Bayon er det eneste sted i verden hvor disse er afbilledet – lavet af samtidlige kilder der rent faktisk har stået i levende live og kigget på dem.

"Sangong Chuangzi Nu" eller " Lille Seng Triple-bue " arcuballista var det næste trin i multiple bue udviklingen. Våbenet blev brugt næsten konstant under Song, imod de angribene Mongoler. 1000 vis af disse våben skød meter lange bolte og smadrede flere gange Mongolsk rytteri og hjalp dermed med forsvaret af de nordlige grænser mod en fjende der kun blev stærkere og stærkere. Der findes referencer fra specielle SanGong Chuangzi regimenter kaldet Chuangzi Nu Shou eller bogstaveligt ” Lille Seng triple-bue hænder” – dette regiment blev dannet i året 1016. Der er igen nøjagtig dato for hvornår armbrøst teknologien gik fra enkelt bue til multi buede – begge typer fandtes på samme tid – dog er den tidligste reference for multibuerne 400 tallet, men først i perioden 700 – 1000 tallet, gennem ved slutningen af Tang Dynastiet og gennem de kaotiske perioder med mindre dynastier frem til Song Dynastiet, får de deres storhedstid. Siden armbrøsten blev opfundet i pre-Qin Kina har man arbejdet på at lave en kraftfuld og effektiv armbrøst. Denne udvikling har medført armbrøstbatterier på samme måde som man havde med katapulterne. Også multibolte armbrøste blev populære

Illustration af en (Chuangzi) Lian Nu fra Wubei Zhi

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

5

Referencer til Lian Nu eller den multiple-bolt crossbow dukker ofte op, og bliver beskrevet som væren i mange forskellige former. Fra Huai Nanzi fra ca. 120 f.v.t. er der beskrevet en Lian Nu med hjul og følgene samtidlige udtalelse er også fundet; "Antikkens soldater var bevæbnede kun med buer og sværd, deres spyd havde ingen øksehoveder og ingen kroge. Men soldaterne af de senere tider var nød til at være udstyret med angrebsvogne til angreb og skjolde mod pile; de skyder med multi-bolte armbrøste der er nødvendige at medbringe til enhver krig” Lidt længer oppe i tiden, ved Li Lings felttog i år 99 F.V.T. findes der referencer om Lian Nu der monteret på vogne hjalp med at forsvarer Li Ling's Hær mod omkring 30.000 angribene Shanyu rytteri. Et meget speciel brug af armbrøste er beskrevet i kapitel 5, Metoder, våben og tekniker af Ralph Sawyer’s bog ”Fire and water”: "...år 180 da Yang Xuan, Grand Protector af Lingling, forsøgte at undertrykke et kraftigt oprør, men havde ikke ret mange tropper til sin rådighed. Yang's løsning var at læse 100 vis af vogne med sække fyldt med lime og ligeså mange vogne med automatiske armbrøste. Derefter organiserede han dem i kamporden. Og ventede så på det rigtige øjeblik – da vinden kom fra den rigtige retning og var kraftig nok. Med tunge sten blev alle limene knust og vinden bar vandet fra de 100.000 vis af knuste lime frugter lige ind i øjene på fjenden der blev blindet deraf. Og satte så resten af vognene ind med de automatiske armbrøste - hestene havde fået påført smerte i halen så de løb i raseri – direkte ind i fjendens delvis ukendte formation med de automatiske armbrøste ( de blev affyret ved hjælp af viretræk fra vogne der kørte bagved ) der skød i tilfældige retninger og derved gjorde stor skade på fjenden. I den store forviring begyndte oprørene at skyde på vognene – men da de kørte inde blandt dem og de ikke altid ramte så tilførte fjenden hermed stor skade på sig selv – så det var ikke det store problem for Yang’s styrker at rykke ind bagefter og knuse oprørene”.

Man formoder at armbrøstene der er nævnt ovenfor er Lian Nu eller multi-bolte armbrøste. Den berømte Strategi Zhuge Ling fra Shu ( Han ) blev under perioden med ”de 3 kongedømmer”, præcist i året 225, krediteret for at have opfundet en Lian Nu der kunne affyre 10 bolte på samme tid, hver af dem 20 cm lange. Våbenet blev kaldet Yuan Rong eller ” det primære våben”. Desvære er der ingen der ved hvordan det så ud – andet end at det var en Lian Nu type. Først 500 år senere kommer der et klare bilede af en Lian Nu. Li Quan gav i året 759 en meget nøjagtig beskrivelse i hans skrifter: " Arcuballistæn er en Armbrøst med en styrke på 12 Dan, monteret på en behjulede ramme. Et kranspil kabel trækker på en metal krog; når kranspillet drejer rundt indtil strengen fanger på aftrækkeren er armbrøsten klar.

På overfladen af kroppen er der 7 render, den midterste bærer den største pilt. Den er 275 cm bred, 125 cm rund med en jernhale også på 125 cm rund og en total længe på 91,5 cm. til venstre og højre er der 3 pile der bliver stører jo nærmer man kommer midten – alle pile bliver afskudt på samme tid når man trykker på aftrækkeren. Alt indenfor 525 meter – ligegyldigt hvad det er – vil kollapse når det bliver ramt. Selv solide ting som ramper og bytårne af træ vil kollapse”.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

6

Illustration of a Battery of Interconnected Lian Nu, Triggered with a Single Release String.

Illustration of a Tripwire Lian Nu for use in an Ambush.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRĂ˜STE I KINESISK HISTORIE

7

Illustration of a Foot-pedal-triggered Lian Nu Battery

Den rigtige natur af den serieforbundede Lian Nu kommer til os i ord fra Tao Gu der i året 950 skrev bogen Qing Yi Li: "Soldaterne fra Xian hovedkvarteret var extreme modige. De havde armbrøste katapulter der når bare en aftrækker blev trykket, kunne affyrer 12 våben på en gang på samme tid. Jin folket frygtede disse maskiner som de aldrig havde frygtede noget andet” Lian Nu overlevede helt frem til Ming Dynastiet hvorefter sortkrudt våbene tog over.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

8

Zhuge Nu – Verdens første semi-automatvåben

Zhuge Nu, fik sit navn efter det militære genius Zhuge Liang der var Shu ( Han ) første minister af de 3 kongedømmer. Zhuge Nu led af manglene nøjagtighed – det var svært at ramme noget præcist. Våbenet blev affyret fra hoften ved at lave ladegreb frem og tilbage. Våbenet tillod ikke præcisions skydning og man kunne ikke sigte med den som med en standart armbrøst eller som med et moderne våben. Rækkevidden var ca 80 meter, effektiv rækkevidde for sikker drab var 10 – 20 meter. Så det var ikke noget specielt slagkraftigt våben. Men for at sikkre en dødelig udgang for sine fjender så kom man dødelig gift på pilene så der bare skulle en skramme til – og man var dødsdømt. Våbenet havde et magasin der kunne rumme op til 10 pile med metalspidser. I felten blev våbenet mest brugt til at give dækningsild under fremrykning eller ved tilbagetrækning. Men våbenet var også effektivt ved forsvar, ved nærkamp, specielt bykamp. En stor fordel var at Zhuge Nu var meget let at betjene – selv børn kunne lade våbenet og affyrer det.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

9

Her ses Zhuge Nu monteret på flåden

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

10

Også her ses Zhuge Nu på et skib fra Imjin krigen

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

11

Marine versionen af Zhuge Nu dukker op i Ming Perioden under Imjin krigen ( 1593 – 1598 ) ca. 1.100 år efter de første kilder nævner våbenet. Zhuge Nu marine version må have været perfekt til at rydde dækket på fjendtlige skibe i forbindelse med skib til skib kamp. Der skal heller ikke den helt store fantasi til at forstille sig Zhuge Nu til brug hvis man skulle beskytte sit hjem – få soldater bevæbnet med dette våben kunne meget let lægge en dødelig ild for fjenderne.

Illustration of the Zhuge Nu from "The Crossbow", Ralph Payne-Gallwey, 1903 Longman's, Green& Co. London

Under boxer oprøret i år 1900 blev dette våben også brugt i stor stil. Men i den periode var Vesten også kommet til Kina og Zhuge Nu stod på slagmarken over for moderne galtlingkanoner og rifler.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

12

Illustration af Zhugenu bevæbnede vagter der forsvarer indergården af en Tang adelsmands hjem

Selv op i midten af 1900 tallet var der rigtigt mange funktionsdygtige Zhuge Nu’er i omløb i Kina. De blev brugt som privat våben til at forsvare ens hjem. Så det vil sige at Zhuge Nu armbrøsten har været i funktion i mindst 2400 år – og dermed er det, det stykke mekanik der har været længst i sammenhængene brug i verden!!!!

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

13

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | ARMBRØSTE I KINESISK HISTORIE

14