Kinesisk Kunst

8/22/2010

BRIAN HANSEN

KORT INFO OM KINESISK KUNSTHISTORIE

www.skysite.dk/culturinfo | cultur@live.dk

Historien om kinesisk kunst

Kinesisk jade ornament med dragen og phoenix design, sent forår og efterår Periode (722 f.Kr.-481 f.Kr.).

Tidlig såkaldte "stenalderen kunst" daterer sig tilbage til 10.000 f.Kr., primært i form af simple keramik og skulpturer. Denne tidlige periode blev efterfulgt af en række af kunst dynastier, hvoraf de fleste varede flere hundrede år. Den kinesiske kunst i Republikken Kina (Taiwan), og at de oversøiske kinesiske kan også betragtes som en del af den kinesiske kunst, hvor den er baseret på eller inspireret af kinesisk arv og kinesisk kultur.

Historiske udvikling til 221 f.Kr.

Sort æggeskal keramik af Longshan kultur (ca. 3.000-2.000 f.Kr.)

Tidlige former for kunst i Kina findes i den neolitiske Yangshao kultur, som går tilbage til det 6. årtusinde f.Kr.. Arkæologiske fund som dem på Banpo har vist, at Yangshao keramik var umalet og oftest snor-mærket. De første dekorationer var fisk og menneskelige ansigter, men disse sidste ende udviklede sig til symmetrisk-geometriske abstrakte mønstre, nogle malede.

Det mest karakteristiske træk ved Yangshao kultur var den omfattende brug af umalet keramik og navnlig menneskelige ansigter, dyr og geometriske mønstre. I modsætning til de senere Longshan kulture, har Yangshao kulturen ikke brugt drejeskiver til fremstillingen.

Ifølge arkæologer var Yangshao samfund baseret på matriarkalske klaner. Udgravninger har vist, at børn blev begravet i malet keramik krukker.

Jade kultur Liangzhu kulturen var den sidste neolitiske Jade kultur i Yangtze flodens delta og var fordelt over en periode på omkring 1.300 år. Jade fra denne kultur er kendetegnet ved den fine bearbejdning og store ritual jades såsom Cong cylindre, Bi-diske, Yue akser og også vedhæng og dekorationer i form af hugget open-arbejde plaques, plader og repræsentationer af små fugle, skildpadder og fisk. Liangzhu Jaden har en hvid, mælkeagtig knogle-lignende aspekt på grund af tremolit rock oprindelse og indflydelse af forskellige væsker. Jade er en grøn sten, der ikke kan udhugget men som skal slibes.

Jade er stadig meget vigtigt for Kineserne. Lidt lige som diamanter har fået stor betydning for nogle vesterlændinge.

Shang-dynastiet (Yin) bronze ritual vin fartøj, dating til det 13. århundrede f.Kr.

Bronze støbning Bronzealderen i Kina begyndte med Xia dynastiet. Eksempler fra denne periode er blevet fundet ved ruinerne af Erlitou kulturen, Shanxi, og omfatter komplekse og smykke brugsgenstande. Fra det følgende Shang dynastiet er der fundet flere mere detaljerede objekter, herunder mange ritual kunstgenstande.

Shang er husket for deres bronzestøbning, kendt for sine klare detaljer. Shang´s bronzesmede sædvanligvis arbejdes i støberier uden for byerne og lavede også våben og vogn fittings. Bronze krukker og vaser blev brugt til opbevaring af forskellige faste stoffer og væsker, som anvendes i udførelsen af hellige ceremonier. Nogle former såsom Ku og Jue kan være meget yndefuld, men den mest magtfulde stykker er Ding, der beskrives som de ”mest majastætiske”.

Det er typisk for den udviklede Shang stil, at alle tilgængelige rum er dekoreret, oftest med stiliserede former for reelle og imaginære dyr. De mest almindelige motiv er ”Taotie”, som viser en mytologisk figure der danner et symmetrisk design. Den tidlige betydning taotie er ikke klar, men myter om figuren eksisterede omkring slutningen af Zhou Dynastiet. Det blev anset for at være skiftevis en begærlige mand forvist til at bevogte et hjørne af himlen mod de onde monstre, eller et monster kun er udstyret med et hoved, der forsøger at æde mænd, men gør ondt kun på sig selv.

Funktionen og udseendet af bronzekunst forandrede sig gradvist fra Shang til Zhou. De skiftede fra at blive brugt i religiøse ceremonier til mere praktiske formål. Ved Perioden af de bekrigene stater var bronzekar blevet objekter af æstetisk nydelse. Nogle var dekoreret med sociale scener, såsom fra en banket eller en jagt; mens andre viste abstrakte mønstre indlagt med guld, sølv eller ædle og halvædelsten.

En Zhou dynastiet bronze musikalske klokke

Shang bronze blev værdsat som kunstværker af Song-dynastiet, og værdsat ikke kun for deres form og design, men også for de forskellige grønne, blå grøn og endda rødlig patinas skabt af kemiske stoffer, fra de lå begravet i jorden. Studiet af tidlige kinesiske bronze støbning er et specialiseretområde inden for kunst historie.

Tidlig Kinesiske musik Oprindelsen af den kinesiske musik og poesi kan findes i ”Bogen om Song” ikke det engelske song – men det Kinesiske Song dynasti) , der indeholder digte fra mellem 1000 f.Kr. og 600 f.Kr.. Teksten, konserveret blandt tidligere kinesiske litteratur, indeholder folkesange, religiøse salmer og statelige sange. Oprindeligt beregnet til at blive sunget,så er den ledsagende musik desværre har siden gået tabt. De havde en lang række formål, herunder til frieri, ceremoniel hilsener, krigsførelse, fest og Klage. Kærligheds digte er selvfølgelig blandt de mest attraktive i friskhed og uskyld. Tidligere kinesiske musik er baseret på percussion instrumenter som bronze klokke. Sæt af klokker blev satt på træ stativer. Klokkerne udgjorde bas-tonerne, mens stenslagtøj blev brugt til diskanttonerne..

Slagtøjsinstrumenter gradvist afløst af strenge og blæse instrumenter mod perioden af de bekrigene stater.

Kinesisk Pu vase med interlaced dragen design, forår og efterår Periode (722 f.Kr.-481 f.Kr.).

Tegnet for at skrive ordet musik (yue) var den samme som for glæde (le). For Confucius og hans disciple var musik var vigtig. Bl.a fordi den havde kompetence til at gøre folk harmonisk og afbalanceret, eller omvendt, lod dem være stridbare og sure. Ifølge Xun Zi, musik var lige så vigtig som li ("ritualer", "etikette") i Konfucianisme. Mozi, filosofisk imod Konfucianisme, var uenige. Han afviste musik for kun at have æstetiske anvendelser, og dermed ubrugelig og spild af tid

Tidlige kinesiske poesi Ud over ”Book of Song” (Shi Jing), var der en anden tidlig og indflydelsesrig poetiske antologi, Book of Chu, der består primært af digte tillagt den semilegendære Qu Yuan (ca.

340-278 f.Kr.) og hans følgesvend Song Yu (fjerde århundrede f.Kr.). Sangene i denne samling er mere lyriske og romantiske og repræsenterer en anden tradition fra den tidligere Classic i Poetry (Shi Jing).

Chu og sydlige kultur En rig kilde til kunst i Kina begyndelsen var staten Chu, som udviklede sig i Yangtze-floden dalen. Udgravninger af Chu grave har frembragt malede træskulpturer, jade diske, glasperler, musikinstrumenter, og et udvalg af lacquerware. Mange af lakobjekterne er fint malet, rødt på sort eller sort på rød. Et sted i Changsha, Hunan-provinsen, har afsløret verdens ældste maleri på silke opdaget til dato. Det viser en kvinde ledsaget af en Phoenix og en Drage, to mytologiske dyr tilder begge har en meget fremtrædende plads i kinesisk kunst.

En antologi af Chu poesi har også overlevet i form af Chu Ci, som er blevet oversat til engelsk af David Hawkes. Mange af værkerne i teksten er forbundet med Shamanisme.

Der er også beskrivelser af fantastiske landskaber, eksempler på Kinas første natur poesi.

Det længste digt, "Mødet med sorg" siges at være skrevet af den tragiske Qu Yuan som en politisk allegori.

Tidlig Imperial Kina (221 f.Kr.-AD 220) Armbrøst mænd fra Terrakotta hæren, begravet ved 210 f.Kr., Qindynastiet

En forgyldt bronze lampe, i form af en trælkvinde, fra det vestlige Han-dynastiet, 2. århundrede f.Kr.

To herrer fordybet i samtale, mens to andre kigger på, et maleri på en keramisk flise fra en grav i nærhe-den af Luoyang, Henan-provinsen, dateret til det østlige Han-dynastiet (25-220 e.Kr.)

Keramik Kina er blevet synonymt med høj kvalitet porcelæn. De fleste kina kommer fra byen Jingdezhen i Kinas Jiangxi-provinsen. Jingdezhen, under en række forskellige navne, har været central for porcelæn produktion i Kina siden i hvert fald de tidlige Han-dynastiet. Den mest markante forskel mellem porcelæn og de andre keramik lerarter er, at det "wets" meget hurtigt (dvs. tilsat vand har en bemærkelsesværdig større effekt på plasticitet for porcelæn end andre lerarter), og at det kræver meget stor erfaring for at opnå optimale resultater.

Under middelalderen i Europa, blev porcelæn meget dyrt og meget efterspurgt for sin skønhed. Navnet kommer fra Italierne der troede at porcelæn var lavet af skaldyr, derfra navnet.

Han Papir kunst En af de mest bemærkelsesværdige opfindelse af den æra var papiret, som opfostrede to nye typer af kunst. Kinesisk Paper Cutting blev et nyt begreb. Tanken om at udtrykke symboler og kinesiske tegn som allerede en del af kalligrafi var nu udvidet til at omfatte Han papir klip. En anden kunstform var det kinesiske papir foldning. Selv om det har sine rødder i Han-dynastiet, der senere skulle blive origami ( Japansk specialitet i papirfoldning), efter buddhistiske munke bragte papiret til Japan.

Han-dynastiet var også kendt for sine ” jade begravelses jakkesæt”. Et af de tidligst kendte aftegninger i kommer fra et par hule dørpaneler fra en vestligt Han-dynastiet grav i nærheden af Zhengzhou, dateret 60 f.kr.

En scene med to ryttere fra et kalkmaleri i graven af Lou Rui på Taiyuan, Shanxi, Northern Qi-dynastiet (550-577)

Indflydelse af buddhismen Buddhismen kom til Kina omkring det 1. århundrede e.Kr. (selv om der er nogle traditioner om en munk besøger Kina under Asoka's regeringstid). Specielt frem til det 8. århundrede blev de meget aktive og kreative i udviklingen af buddhistiske kunst, især inden for skulpturer . Buddhismen fik hurtigt inbygget stærke Kinesiske træk ind i sine kunstneriske udtryk. I femte til sjette århundrede i de nordlige dynastier, fjernede de sig fra den oprindelige inspirationskilder med en tendens til at udvikle snarere symbolsk og abstrakt former for repræsentation, med skematisk linjer. Deres stil siges også at være højtidelig og majestætisk. Den manglende kropslighed i denne kunst, og afstanden fra den oprindelige buddhistiske målsætning at udtrykke den rene ideal om oplysning i en tilgængelig og realistisk måde, gradvis ført til en forskning i retning af mere naturalisme og realisme, der fører til ekspression af Tang buddhistiske kunst.

Digtere Historiske optegnelser viser, Cao Cao var en genial Regent og digter. Cao Cao var også far til den kendte digtere Cao Pi og Cao Zhi.

Northern Wei vægmalerier og malet figurer fra Yungang Grottoes, dateret 5. til 6. århundrede .

Cao Pi er kendt for at skrive det første kinesiske digt der bestod af syv stavelser pr linje.

Cao Zhi viste hans spontanitet i en tidlig alder og var en front-running kandidat til tronen, men havde også en helt fantstastisk evne til kinesisk litteratur og poesi, noget som blev tilskyndet af sin far's og hans embedsmænd. Senere han omgav sig primært med en gruppe af digtere og embedsmænd med litterære interesser, herunder nogle, der hele tiden viste deres smartness på bekostning af Cao Cao og Cao Pi's underordnede og selv Cao Cao selv.

Tao Qian's poesi inspirede mange efterfølgende digtere. Ca. 120 af hans digte, af dem der overledede, skildrer et idyllisk liv med landbrug og drikke som drejepunkter

Kalligrafi I det gamle Kina, blev maleriet og kalligrafi de mest værdsatte kunst arter og blev produceret både af amatører, aristokrater, embedsmænd og Regenter, der havde fritid til at færdigudvikle teknikken. Kalligrafi blev anset for at være den højeste og reneste form for maleri. Penslen er lavet af dyrehår, ulvehaler er bedst og de sort blæk, blev og bliver, fremstillet af fyrretræ sod og animalske lim. Både skriftligt og malerier blev udført på silke.

Men efter opfindelsen af papir i det 1. århundrede, var silke gradvist erstattes med det nye og billigere materiale. Original skrifter af den berømte kalligrafi er blevet stærkt værdsat i hele Kinas historie og er monteret på ruller og hængt op på væggene, på samme måde som malerierne.

Wang Xizhi var en berømt kinesisk kalligraf, der boede i det 4. århundrede AD. Hans mest berømte værk er Lanting Xu, for-ordet til en samling af digte skrevet af en række digtere, indsamlet i Lan Ting nær byen Shaoxing i Zhejiang-provinsen og indgik i et spil kaldet "Qu shui liu Shang".

Wei Shuo var en velkendt kalligraf det østlige Jin dynastiet, som har etableret konsekvensændrings regler om den periodiske Script. Hendes kendte værker omfatter Famous konkubine Inskription (名 姬 帖 Ming Ji Tie) og indskriften af Wei-shi He'nan (卫 氏 和南 帖 Wei-shi He'nan Tie).

Maleri Gu Kaizhi var en berømt maler fra det Antikke Kina, født i Wuxi. Han skrev 3 bøger om kunst teori: ”På Maleriet” (画论), Introduktion af berømte malerier fra Wei og Jin dynastierne samt “at male Yuntai bjergene” . Han skrev også ” på et maleri er det ikke figuerene og deres påklædning der er vigtige. Deres øjne viser deres sjæl og det er den afgørene faktore” . Tre Gu malerier har overlevet til i dag. De er "formaninger til Paladsets kvinder", "Nymferne af Luo-floden" (洛神赋), og "Wise og den gode kvinde" En del af en rulle fra ”formaninger til paladset kvinder”, en Tang Dynasty gentagelse af den oprindelige ved Gu Kaizhi

En Tang-dynastiet tri-colour glaseret porcelæn hest (ca. 700 CE), ved hjælp af gul, grøn og hvide farver.

En mand passer Heste, af Han Gan (706-783 e.Kr.), Tangdynastiet original.

Kinesiske Guldalder poesi Yue fu er kinesiske digte komponeret i folkesangs stil. Udtrykket betyder bogstaveligt "musik bureau", en henvisning en regerings organisation der havde til opgave at indsamle eller skrive sangtekster. Linjerne er ujævn længde, selv om fem tegn er den mest almindelige. Hvert digt følges en af en række ”mønstre” defineres af sangens titel. Fra det 2. århundrede e.Kr. Yue Fu begyndte at udvikle sig til Shi-form, som kom til at dominere kinesisk poesi, indtil den moderne æra. Forfatterne af disse digte tog fem tegn linje Yue Fu og brugte det til at udtrykke mere komplekse ideer. Shi digtet var generelt et udtryk for digterens egen personlighed i stedet for de vedtagne tegn af Yue Fu. Mange digte var af romantisk natur og stærkt påvirket af Taoismen.

Slentre om foråret ved Zhan Ziqian, kunstner fra Sui Dynastiet (581-618).

Udtrykket Gushi ("gamle digte") kan henvise enten til de, for det meste anonyme Shi digte, eller mere generelt til digte skrevet i den samme form af senere digtere. Gushi i sidstnævnte forstand er defineret hovedsagelig ved at, de er ikke jintishi (regulerede vers).

Forfatterene af Gushi var under ingen formel begrænsninger end linjelængde og Rim (i hvert andet linje).

Jintishi, eller reguleret vers, blev udviklet fra det 5. århundrede og fremefter. Ved Tangdynastiet var en række tonale mønstre sæt blevet udviklet.Sættet havde til formål at sikre en balance mellem de fire toner af klassisk kinesisk. Tang-dynastiet var højdepunktet af jintishi. Bemærkelsesværdige digtere fra denne æra omfatter Bai Juyi, Du Mu, Han Yu, Jia Dao, Li Qiao, Liu Zongyuan, Luo Binwang, Meng Haoran, Wang Wei, og Zhang Jiuling.

Li Po og Du Fu både levede i Tang-dynastiet. De betragtes af mange som den største af de ”nyere” kinesiske digtere.

The Leshan Giant Buddha, 71 meter høj, byggeri begyndte i 713 e.Kr., og blev afsluttet halvfems år senere.

Over tusind digte tilskrives Li Po, men ægtheden af mange af disse er usikre. Han er bedst kendt for sin Yue fu digte, som er intense og ofte fantastisk. Han er ofte forbundet med Taoisme: Der er et stærkt element af dette i hans værker, både i de følelser de giver udtryk og i deres spontane tone. Ikke desto mindre hans Gufeng (antikke stil”) og mange af hans vers er temmelig konventionelle.

Meget som Mozart, er der mange legender om, hvordan Li Po ubesværet sammensatte hans digte, selv (eller nogle siger, især) i beruset tilstand. Hans foretrukne form er Jue Ju (fem-eller syv-karakter Quatrain), hvoraf han komponerede omkring 160 stykker . Med brug af et slående, ukonventionelle billedsprog, var Li Po er i stand til at skabe udsøgt brikker til at, fuldt ud, udnytte alle elementer af sproget. Hans sprogbrug er ikke så lærd som Du Fu's, men lige så effektiv, imponerende gennem en ekstravagance af fantasi og en direkte tilslutning af en livlig personlighed med læseren. Li Po's samspil med naturen, venskab, og hans akutte observationer af livet inspirerede hans bedste digte. Nogle af de øvrige, ligesom Changgan Xing (oversat af Ezra Pound), registrerer strabadser og almindelige menneskers følelser.

Siden Song-dynastiet, har kritikere kaldt Du Fu "Den historiske digter". De mest direkte historiske af hans digte er kommentare af militær taktik eller succeser og fiaskoer i regeringen, eller digte af rådgivning, som han selv havde skrevet til kejseren.

Tang-dynastiet vægmaleri fra Dunhuang.

En af Du Fu tidligste efterladte værker, ”Vognsangen” (ca. 750), giver stemme til lidelser fra en værnepligtig soldat i den kejserlige hær, allerede inden begyndelsen af oprøret, og dette digt viser spændingen mellem behov for accept og opfyldelsen af ens opgaver, og en klarsynet bevidsthed af de lidelser, som dette kan medføre. Du Fu's arbejde er bemærkelsesværdigt!

Li Shangyin var en kinesisk digter fra slutningen af Tang-dynastiet. Han var en typisk sen Tang digter: Hans værker er sanselige, tæt og hentydende. Sidstnævnte kvalitet gør tilstrækkelig over-sættelse yderst vanskelig. Mange af hans digte har politiske, romantisk eller filosofiske implikationer, men det er ofte uklart, hvilke af disse bør læses i til hvilken lejlighed.

Li Yu var en kinesisk digter og den sidste hersker i det sydlige Tang Dynasti. Hans mest kendte digte er komponeret i årene efter Song formelt sluttede sin regeringstid i 975 og

bragte ham som fange til Song hovedstaden, Bianjing (nu Kaifeng). Li's værker fra denne periode dvælede ved hans beklagelse for det tabte rige og glæden det ogsåhavde bragt ham. Han blev endelig forgiftet af Song kejseren i 978. Li Yu udviklet Ci ved at udvide dets anvendelsesområde fra kærlighed til historien og filosofi, især i hans senere værker. Han indførte også en to-strofe form, og gjorde stor brug af kontraster mellem længere strækninger på ni karakterer og kortere på tre og fem.

Malerier

Maleri af Dong Yuan (ca. 934-962).

Begyndende i Tang-dynastiet (618-907), var den primære genstand for malerie, landskabet, kendt som Shanshui (bjerg vand) maleri. I disse landskaber, som regel monokromatisk og spredte var formålet ikke at gengive nøjagtig det udseende af karakter, men snarere at forstå en følelse eller stemning, at fange naturens "rytme".

Maleri i traditionel stil omfattede stort set de samme teknikker som kalligrafi og er udført med en pensel dyppet i sort eller farvet blæk, olier ikke blev brugt. Som med kalligrafi, er de mest populære materialer lavet af papir og silke. Det færdige arbejde er så monteret på ruller, der kan hænges eller rulles op. Traditionelle maleri også er gjort i albums og på vægge, lacquerwork, og andre medier.

Dong Yuan var en aktiv maler i det sydlige Tang Dynasti. Han var kendt for både tal og landskabs-malerier, og eksemplificeret den elegante stil, der ville blive standard for malerier i Kina i løbet af de næste 900 år. Som med mange kunstnere i Kina, var hans profession embedsmand, hvor han studerede de eksisterende stilarter Li Sixun og Wang Wei. Men han tilføjede at antallet af teknikker, herunder mere sofistikeret perspektiv, brug af pointillism og crosshatching at opbygge levende virkning.

Zhan Ziqian var en maler i Sui-dynastiet. Hans eneste maleri i eksistens er: ”Slentrer om foråret”. Han arrangerede bjerge perspektivisk. Fordi det første ”rene” naturmalerieropstod

efter det 17. århundrede, i Europa, så kan ”Slentrer om foråret” kan meget vel være den første landskab maleri i verden .

The Song og Yuan dynastier (960-1368) Song-dynastiet ding-ware porcelæn flaske med jern pigment under en gennemsigtig farveløs glasur, 11. århundrede.

En træ Bodhisattva fra Song-dynastiet (960-1279 e.Kr).

En Sakyamuni Buddha, som Zhang Shengwen, 1173-1176 AD, Song-dynastiet periode.

Børn i bøn, af Song kunstner Su Hanchen, c. 1150 AD

Song poesi Ci er en slags lyrisk kinesisk poesi. Begyndende i Liang Dynasty fulgte Ci traditionen efter Shi Jing og Yue Fu: De var lyrics, der udviklede sig fra anonyme populære sange (nogle af central asiatisk oprindelse) i en sofistikeret litterær genre. Formen blev yderligere udviklet i Tang-dynastiet, og var mest populær i Song-dynastiet.

Ci oftest udtrykt følelser af begær, ofte i en vedtaget persona, men den største eksponenter for den form (såsom Li Houzhu og Su Shi) brugte den til at løse en bred vifte af emner.

Velkendte digtere af Song-dynastiet omfatter Zeng Gong Li Qingzhao, Lu You, Mei Yaochen, Ouyang Xiu, Su Dongpo, Wang Anshi, og Xin Qiji.

Song maleri Under Song-dynastiet (960-1279), blev landskaberne afbillede i mere uoverskuelige afstande og videregivet gennem brug af sløret omrids, bjerg konturer forsvinder i tågen, og naturfænomener blev behandlet impressionistiske. Der blev lagt vægt på de åndelige kvaliteter af maleriet og på evnen af kunstneren til at afsløre den indre harmoni i mennesker og natur, således som det opfattes i henhold til taoistisk og buddhistisk begreber.

Liang Kai var en kinesisk maler, der levede i det 13. århundrede (Song-dynastiet). Han kaldte sig selv "Madman Liang", og han tilbragte det mest af sit liv med at drikke og male.

Til sidst trak han sig tilbage og blev en Zen munk. Liang er krediteret med at opfinde Zen skole af kinesisk kunst.

Wen Tong var en maler, der levede i det 11. århundrede. Han var kendt for blækmalerier af bambus. Han kunne holde to børster i den ene hånd og male to bambus set på forskellige afstand bambus samtidig. Han behøvede ikke at se bambus, mens han malede dem, fordi han havde set en masse af dem.

Zhang Zeduan var en bemærkelsesværdig maler for sin horisontale ”Langs floden under Qingming Festival” der er et både landskabs og bybilledet maleri. Det er blevet citeret som "Kinas Mona Lisa".

Andre kendte malerier ”The Night Revels af Han Xizai”, som oprindeligt malet af den sydlige Tang kunstner Gu Hongzhong i det 10. århundrede, mens den velkendte version af hans maleri er et 12. århundrede ”genindspilning” af Song-dynastiet. Det er en stor vandret handscroll af en internt scene, der viser mænd af adelklasse blive underholdt af musikere og dansere, mens de nyder mad, drikke og kvinder.

I 2000 skabte den moderne kunstner Wang Qingsong en parodi på dette maleri med en lang, vandret foto af folk i moderne tøj at gøre lignende ansigtsudtryk, stillinger, og håndbevægelser som den oprindelige maleri.

Yuan drama Kinesisk ”opera” ( Kineserne kalder det for blandet Teater”) er en populær form for drama i Kina. Generelt går det tilbage til Tang-dynastiet med Kejser Xuanzong (712-755), som grundlagde "Pære haven" (梨园), den første kendte opera trup i Kina. Truppen er mest nævnnt i forbindelse med kejsere personlige fornøjelse. Til denne dag er opera fagfolk

stadig benævnt som "disciple af Pære haven" (梨园 子弟). I Yuan dynastiet (1279-1368), var det meget retsakter baseret på rimede ordninger, og det var der at specialiserede roller som "Dan" (旦, hun), "Sheng" (生, mand) og "Chou" (丑, Klovn), blev ført ind i operaen.

Yuan dynastiet opera fortsætter i dag som Cantonese opera. Det er alment accepteret, at Cantonese opera blev importeret fra den nordlige del af Kina og langsomt flyttede til den sydlige provins Guangdong i slutningen af det 13. århundrede, i slutningen af det sydlige Song-dynastiet.

I det 12. århundrede var der en teatralsk form, der kaldes Narm hei (南 戏), eller Nanxi (Southern opera), som blev udført på offentlige teatre i Hangzhou, dengang hovedstaden i det sydlige Song-dynastiet. Med invasionen af mongolske hær, flygtede kejser Gong (Gong Di og embedsmanden Zhao Xian med hundredtusinder af Song folk ind i provinsen Guangdong i 1276.

Blandt disse mennesker var nogle Narm hei kunstnere fra nord. Således blev Narm hei blev bragt i Guangdong af disse kunstnere og udviklede sig til den tidligste form for Cantonese opera. Mange kendte operaer der opføres i dag opstod i Yuan dynastiet, med sangtekster og scripts i Cantonese. Indtil det 20. århundrede alle de kvindelige roller blev udført af mænd.

Yuan maleri Wang Meng var en kinesisk maler under Yuan dynastiet. En af hans kendte værker er ”Skov Grotten.”

Zhao Mengfu var en kinesisk videnskabsmand, maler og kalligraf under Yuan dynastiet.

Hans afvisning af raffinerede, blide penselstrøg af hans æra til fordel for grovere stil af det ottende århundrede er anset for at have skabt en revolution, der skabte det moderne kinesiske landskabsmaleri.

Der var også levende og detaljerede kunstværker af Qian Xuan (1235-1305), som havde tjent Song´s domstol, og ud af patriotisme nægtede at tjene mongolerne, og i stedet vendte sig til maleriet. Han var kendt for at genoplive og gengive et mere Tang-dynastiet malestil.

Det sen-kejserlige Kina (1368-1911)

Detalje af Dragon Throne anvendes af Qianlong kejseren af Kina, Den Forbudte By, Qing-dynastiet.

Ming Poeter Gao Qi er anerkendt af mange, som den største digter i Ming dynastiet. Hans digte er nytænkene i forhold til de tidligere dynastier og dannede en ny stil.

Zhang Dai er anerkendt som den største essayisten af Ming-dynastiet.

Wen Zhenheng, den store barnebarn af Wen Zhengming skrev en klassiker på have arkitektur og indretning.

Ming maleri ”Fersken Festival for Dronningemoderen fra Vest”, begyndelsen af det 17. århundrede, Ming-dynastiet.

Kinesisk maleri fra 1664

Under Ming-dynastiet, blomstrede kinesiske kultur. Maleri, med et bredere farveområde og en meget mere travlt sammensætning end Song malerier, var uhyre populær i løbet af tiden. Teknikker til farveprint blev perfektioneret, illustreret håndbøger om kunsten at male begyndte at blive offentliggjort. Jieziyuan Huazhuan (Manual af sennepsfrø Have), en femvolumes arbejde udkom første gang i 1679, har været i brug som en teknisk lærebog for kunstnere og studerende lige siden af bla. Matteo Ricci, Wen Zhengming & Xu Wei

Qing drama De mest kendte form for Kinesisk blandet teater er Beijing opera, som antages sin nuværende form i midten af det 19. århundrede og var ekstremt populær i Qing-dynastiet (1644-1911). Beijing Operaen, giver traditionel kinesisk slagtøj en stærk rytmisk akkompagnement til tale og sangene. Grunlæggende er Teateret baseret på hentydning: fagter, fodarbejde og andre kropsbevægelser til at udtrykke handlinger, såsom at ride på en hest, roning af en båd, eller åbne en dør.

Selv om det kaldes Beijing Blandet Teater ( kendt i vesten som Opera),så er dets oprindelse ikke i Beijing, men i de kinesiske provinser Anhui og Hubei. Beijing opera fik sine to vigtigste melodier, Xipi og Erhuang fra Anhui og Hubei operaer. Meget dialog er også udført i en arkaisk dialekt, delvis fra disse regioner. Det er også absorberet musik og arier fra andre operaer og musikalske kunst såsom den historiske Qinqiang.

Det anses for at Beijing Opera blev født, da de fire store Anhui trupper kom til Beijing i 1790. Beijing opera var oprindeligt iscenesat for retten og kom i det offentlige senere. I 1828 kom der nogle berømte Hubei trupper til Beijing. Ofte var de på scenen i fællesskab med Anhui trupper. Kombinationen gradvist dannet Beijing opera vigtigste melodier.

Qing poesi Yuan Mei var en kendt digter, der levede under Qing-dynastiet. I årtier før hans død, produceret Yuan Mei en stor mængde digte, essays og malerier. Hans værker afspejler hans interesse for Chan buddhisme og det overnaturlige, på bekostning af Daoisme og institutionelle buddhisme, som han afviste. Yuan er mest kendt for sin lyrik, der er blevet beskrevet som et "usædvanlig klart og elegant sprog". Hans syn på poesi som det udtrykkes i Suiyuan shihua (随 园 诗话) understregede vigtigheden af personlig følelse og teknisk perfektion.

Tidlig Qing maleri

Yongzheng Kejseren morer sig i den 8. månede efter måne kalenderen. Kunsteren er amonym. 17231735 AD, Palace museum, Beijing.

Shanghai Skole Den Shanghainesiske Skole er en meget vigtig kinesisk skole for traditionel kunst i Qingdynastiet og hele det 20. århundrede. Under indsats af mestre fra denne skole, nåede traditionel kinesisk kunst et stort klimaks. Shanghai Skolen udfordretdeog brød litterater tradition for kinesisk kunst, samtidig med at give hyldest til de gamle mestre og forbedre de

eksisterende traditionelle teknikker. Medlemmerne af denne skole blev selv uddannet litterater, der var kommet for at sætte spørgsmålstegn ved deres egen status, og for at sætte spørgmål ved formålet med kunst. De havde forventet den forestående modernisering af det kinesiske samfund. I en tid med hurtige sociale forandringer, varværker fra Shanghai Skole bredt innovative og forskelligartede, og ofte indeholdt tankevækkende endnu subtile sociale kommentarer. Den mest kendte figurer fra denne skole er Ren Xiong (任 熊), Ren Yi (任 伯 年, også kendt som Ren Bonian), Zhao Zhiqian ( 赵之谦), Wu Changshuo (吴昌硕), Sha Menghai (沙孟海, calligraphist), Pan Tianshou (潘天 寿), Fu Baoshi (傅抱石). Andre kendte malere er: Wang Zhen, XuGu, Zhang Xiong, Hu Yuan, og Yang Borun.

Qing fiktion Mange store værker af kunst og litteratur opstod i perioden, og kejser Qianlong startede store projekter for at bevare vigtige kulturelle tekster. Romaner blev meget læste og måske Kinas mest berømte roman, ”Drømmen om den røde Mansion”, blev skrevet i midten af det attende århundrede.

Cao Xueqin er forfatter til den berømte kinesiske arbejde ”Drømmen om den røde Mansion”. Eksisterede håndskrevne kopier af dette arbejde, omkring 80 kapitler, havde været i omløb i Beijing kort efter Cao's død, før Gao Ê, som hævdede at have adgang til den tidligere's arbejdspapirer, offentliggjort en komplet 120-kapitel version i 1792.

Pu Songling var en berømt forfatter af Liaozhai Zhiyi "聊斋志异" under Qing-dynastiet. Han åbnede et tehus og inviterede sine gæster til at fortælle historier, og han ville samle fortællingerne i samlinger som f.eks ”Underlige Historier”.

New China kunst (1912-1949)

Sanmao, en af de mest kendte tegneserie figurer i Kina

Transformation Med afslutningen af den sidste dynasti i Kina, begyndte den nye Kultur-bevægelse og trodsede alle facetter af traditionalisme. En ny race af det 20. århundrede kulturele filosoffer som Xiao Youmei, Cai Yuanpei, Feng Zikai og Wang Guangqi ønskede kinesisk kultur at modernisere og afspejler den nye Kina. Den kinesiske borgerkrig medførte en drastisk delt verden mellem Kuomintang og kommunist partiet. Landet var ude i en kæmpe humenitær krise, men det siges at nogle at de største moderne kunst resultater blev opnået i netop den periode.

The Big Three Det er i denne tid, at Shanghai blev fødested og underholdnings hub for de tre nye store kunstarter, kinesiske film, kinesisk animation og kinesisk popmusik. Denne underholdning blev stærkt inspireret af vestlig teknologi. For første gang formede vestlige kultur sig til at passe sig til kinesisk kultur på en positiv måde uden nogen kejserlige hof intervention.

Tegneserier Den mest populære form for tegneserier Lianhuanhua der rundsendes som håndflade mellemstore bøger i Shanghai, Guangzhou, Wuhan og nordlige Kina. Det blev en af de mest overkommelige form for underholdningskunst. Den berømte Sanmao karakter blev også født på dette tidspunkt.

Maleri Western stil oliemaleri blev indført til Kina af malere som f.eks Xiao Tao Sheng.

Kommunistiske tvungne kunst (1950-1980'erne

Kaos i Himlen, gjorde i 1964, og det betragtes som et kendt eksempel på kinesisk animationer

Selektiv kunst tilbagegang Det kommunistiske parti i Kina ville have fuld kontrol med alt. Så hvis kunsten blev præsenteret på den måde, som regeringen krævede, så blev kunsterne ikke dræbt af Rød Gardisterne. Eller i bedste fald så blev kunsterene der trådte ud over stregen sendt på genopdragelseslejr.

Tabet af Big Three Kinesisk populærmusik musikere som Zhou Xuan og Li Jinhui blev straks truet under den nye ordning, som det hedder ”pornografimusik”. Rrevolutionær musik blev forfremmet og bragt til nye højder som aldrig før. Filmen og animation industrien vil gøre deres sidste forsøg indtil den kulturelle revolution, som ville hindre ethvert fremskridt med alvorlige begrænsninger og urimelige censur. Et stort antal Shanghai borgere, herunder kunstnere, immigrerede til Hong Kong. Den vil give næring til fødslen af moderne kinesisk kunst i den britiske koloni, der hidtil har været stort set domineret af britiske underholdning. Pop musikbranchen ville rebound i Taiwan og Hong Kong. Animationen gik til japan.

Maleri Kunstnere blev opfordret til at lave socialistisk realisme. Sovjet socialistisk realisme blev importeret uden ændringer, og malere blev tildelt fag og forventes at masseproducere malerier. Dette regime blev lempet kraftigt i 1953, og efter Hundred Flowers kampagnen i 1956-1957, var traditionel kinesisk maleri præget af en markant fremgang. Sammen med denne udvikling inden for professionel kunst kredse, var der en spredning af ”bondekunst” der skildrer hverdagen i landdistrikterne på vægmalerier og i open-air maleri udstillinger.

Bemærkelsesværdig moderne kinesiske malere omfatte Huang Binhong, Qi Baishi, Xu Beihong, Chang Ta Chien, Pan Tianshou, Wu Changshi, Fu Baoshi, Wang Kangle og Zhang Chongren.

Digtere Moderne kinesisk digt følger normalt ikke noget foreskrevent mønster. Bei Dao er den mest bemærkelsesværdige repræsentant for Misty Poets, en gruppe af kinesiske digtere, som reagerede mod de restriktioner af Kulturrevolutionen. Arbejdet i Misty Digtere og Bei Dao især var en inspiration for pro-demokratiske bevægelser i Kina. Mest bemærkelsesværdigt var hans digt "Huida" ("svaret"), som blev skrevet i løbet af 1976. Digtet blev taget op som en trodsig hymne pro-optrådt på plakater under Den Himmelske Freds Plads protester 1989.

Xu Zhimo er en romantisk digter, der elskede poesi af den engelske romantikere som Keats og Shelley. Han var en af de første kinesiske forfattere med succes naturaliserer vestlige romantiske former i moderne kinesisk poesi.

Sanering (Mid-1980'erne - 1990'erne)

Udførelse af Yue Minjun, den dyreste kinesiske samtidskunst solgt i 2007 til en værdi af US 5.900 tusind dollars (eller Euro € 4.200.000, engelske pund £ 2.900.000)

Kinesiske samtidskunst ofte benævnt Kinesisk avant-garde kunst, fortsatte med at udvikle siden 1980'erne som en udvækst af moderne kunst, post-Kulturrevolutionen. Kinesiske samtidskunst inddrager maleri, film, video, fotografi og ydeevne. Indtil for nylig, har kontroversielle kunstudstillinger været rutinemæssigt lukket af politiet, og performance kunstnere i særdeleshed står over for truslen om anholdelse, helt indtil begyndelsen af 1990'erne. På det seneste har der været større tolerance af den kinesiske regering, selvom mange internationalt anerkendte kunstnere stadig er begrænset fra medieeksponering.

Førende moderne billedkunstnere omfatte Ai Weiwei, Cai Guoqiang, Cai Xin, Fang Lijun, Huang Yan, Huang Yong Ping, Kong Bai Ji, Lu Shengzhong, Ma Liuming, Ma Qingyun, Song Dong, Li Wei, Christine Wang, Wang Guangyi, Wang Qingsong, Wenda Gu, Xu Bing, Yang Zhichao, Zhan Wang, Zhang Dali, Zhang Xiaogang, Zhang Huan, Zhu Yu, Yan Lei, og Zhang Yue.

All The Mountains blanketed i Red