Udfordringer i kræftsygeplejen: Kræft og seksualitet

Udfordringer i kræftsygeplejen: Kræft og seksualitet

I dette nummer af ”Fokus på kræft og sygepleje” er et af temaerne: ”Udfordringer i kræftsygeplejen”, og derfor kommer vi ikke udenom emnet ”kræft og seksualitet”.

Bell Møller

Sygeplejerske Center for Kræft og Sundhed København Medlem af SIG-seksualitet siden 2017 Mail: a43k@kk.dk/

Hvorfor er dette overhovedet et emne, vi beskæftiger os med?

Patienters seksualitet er et emne, der kan være svært at håndtere som sygeplejerske. Hvad er det, vi skal tale om? hvordan kan vi bringe vores faglighed i spil? Hvordan kan vi hjælpe overhovedet? Hvordan starter vi samtalen? Er nogle af de overvejelser, der kan være.

Der er ikke meget undervisning om seksualitet i grunduddannelsen, så måske kommer vi til at gribe i vores personlige erfaringsbank for at hjælpe de mennesker vi møder, og det bliver svært at skabe en god faglig vejledning ud fra et personligt erfaringsgrundlag.

I 2006 udarbejde Mogens Grønvold et all. ”kræftpatientens verden”, en spørgeskemaundersøgelse af 1518 patienter i hele landet. Et af spørgsmålene i undersøgelsen omhandler patienternes seksuelle lyst: ”Har du som følge af din kræftsygdom eller dens behandling følgende symptomer og problemer – Mindre lyst til seksuelt samvær end før diagnosen?” og her er der 57 % der svarer at de er berørte enten lidt, en del eller meget. (Grønvold, 2006).

Hvert andet år bliver der udført en barometerundersøgelse, hvor Kræftens bekæmpelse (KB) undersøger kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Her er der også altid en opmærksomhed på, at vi ikke taler nok med patienterne om seksuelle ændringer.

I 2018 har Christian Graugaard undersøgt unge med kræft og deres oplevelse af ændret lyst og krop. Ca. 55% unge (15-29 år) oplever at deres kropsopfattelse er negativ. 1/3 oplever en nedsat lyst og evne til at “flirte”.

Over 80% giver udtryk for, at de har behov for at diskutere seksualitet om intimitet med en sundhedsprofessionel. (Graugaard, 2018)

Hvem er det, vi skal tale med?

Alle former for kræftbehandling kan have direkte eller indirekte effekt på en patients seksualitet.

Hvis sex-livet ikke fungerer, kan det have en negativ indflydelse på livskvalitet (Laursen, 2020).

Og ifølge rapporten ”videns opsamling for senfølger efter kræft hos voksne”, oplever mellem 30-100 % seksuelle senfølger til kræftsygdom og behandling.

Sygeplejersker har derfor en faglig forpligtelse til at spørge alle patienter til ændringer i seksualitet. Det betyder ikke, at vi skal være sexologiske rådgivere alle sammen, men det betyder, at vi skal spørge om tilladelse til at bringe emnet op med patienten og give tilladelse til at der bliver talt om det. De fleste sygeplejersker vil også kunne give begrænset information om f.eks. tørre slimhinder og nervepåvirkning af kønsorganerne.

Der er afdelinger, der har videreuddannet en eller flere sygeplejersker i sexologi. De fungerer som ressourcepersoner, og har mulighed for at gå lidt dybere i samtalen omkring sexologiske problemstillinger. På de afdelinger, er det stadig alle sygeplejerskers opgave at tage hul på samtalen og derefter viderehenvise til de specialuddannede sygeplejersker ved behov. På de afdelinger, der ikke er så heldige at have ressourcepersoner til dette, er det op til den enkelte sygeplejerske, og det kan være mere problematisk at vide, hvor patien-

terne skal henvises videre til. Det kan være en jungle at finde privatpraktiserende sexologer, da sexolog ikke er en beskyttet titel.

I øjeblikket er Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Aalborg uni- Projekt gået sammen om en undersøgelse kaldet ”Tættere på”, for at skabe mere viden om de udfordringer kræftpatienter oplever, og for at udvikle et undervisningsprogram, der kan forberede personalet på at tage snakken med patienterne.

Hvordan kan det gøres?

Det er velbeskrevet, at der findes ”tovejs tabu” i forhold til samtaler om intimitet og seksualitet. Så arbejdet ligger i at få brudt tabuet fra professionel side, så det ikke er op til patienterne alene, om de får tilbudt den nødvendige viden og støtte.

I Center for Kræft og Sundhed København (CKSK), bliver der udleveret PRO spørgeskema til brug ved den indledende- opfølgende og afsluttende samtale. I PRO skemaerne, er der to spørgsmål rettet mod seksualitet, og det er muligt at fravælge at svare på spørgsmålene, ved at klikke i ”ønsker ikke at besvare”.

Spørgsmålene lyder: 1.”Jeg er tilfreds med mit sexliv” 2.Har du oplevet ændring i forhold til din seksualitet og evt. samliv i forbindelse med kræftsygdom og behandling?

Med de to spørgsmål, bliver der allerede forud for samtalen spurgt om tilladelse til at tale om emnet. Det har givet anledning til, at flere kollegaer berører emnet ved samtalen, uden at være bekymrede for at overskride borgernes grænse. Med udgangspunkt i PRO, kan personalet sige: ”Jeg kan se, du har svaret sådan i skemaet… og du skal vide, at du eller I har mulighed for at tale med en af vores ressourcepersoner på området”. Sygeplejersken kunne også vælge at stille spørgsmålet: ”Må jeg spørge, hvad der er ændret i forhold til din seksualitet?” og se, hvor det bringer samtalen hen.

I CKSK er der fire ”ressourcepersoner”, der tager samtaler omkring intimitet og seksualitet, og kollegaerne, har således mulighed for at booke en samtale direkte hos den relevante ressourceperson. Det giver en tryghed i forhold til at bringe emnet op, og ikke være bekymret for, om egne kompetencer overskrides.

Selvom de fleste sygeplejersker kan hjælpe patienterne rigtig godt på vej ved at kende til de mest almindelige seksuelle bivirkninger og problemstillinger inden for eget speciale, så kan der være en tryghed i at have muligheden for at henvise til andre fagpersoner, hvis patientens seksuelle problemer kræver dette. Dette kunne være en sygeplejerske med speciel interesse for sexologi eller en sygeplejerske med videreuddannelse indenfor området. I afdelingen for urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital er der for eksempel mulighed for at henvise patienterne til afdelingens sexolog hvis en patient og eventuelt partner har behov for en længere og mere grundig snak om seksuelle følger af behandlingen. Der er afsat god tid til samtale, rådgivning og behandling, og patienterne tilbydes dette løbende gennem behandlings- og kontrolforløbet. Det er individuelt om patienterne har behov for sexologisk rådgivning og hvornår i forløbet behovet eventuelt opstår, så samtalerne er ikke på forhånd fastlagt.

Sig-seksualitet:

I SIG-gruppen kræft og seksualitet er er vi optaget af, at sætte fokus på kræftpatienters seksualitet og på livskvalitet og velbefindende, der er forbundet hermed. SIG-gruppen blev dannet i december 2014, som en projektgruppe under FSK, og blev en etableret SIGgruppe i 2015. Du kan læse om gruppens aktiviteter på DSR´s hjemmesiden og følge os i Facebook gruppen ”SIG seksualitet”.

Gruppen mødes ca. fire gange årligt udover Landskurset. Disse møder bliver brugt til at udveksle erfaringer fra praksis, gennemgå relevante artikler og fagbøger, holde hinanden opdateret om, hvordan vi arbejder med patienternes seksualitet og videndeler med vores kolleger, og planlægge landskursus og materiale til dette.

På landskurset, har vi en stand. Her kan du komme forbi og få en snak om eventuelle problemstillinger, du oplever i dit arbejde med patienternes seksualitet, få forskellige øvelser I kan udføre på din afdeling og råd til, hvordan I kan gribe patienternes seksualitet an hos jer.

Afrunding:

Afslutningsvis vil vi opfordre til at I tager snakken i afdelingen om, hvordan i sætter kræftpatienternes seksualitet på dagsordenen hos jer. Hvem har let ved det, og hvordan gør de. Find nogle sætninger, der ligger godt i munden og i øret, og øv jer med hinanden i første omgang.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os enten via DSR´s hjemmeside, eller på Facebook.

KILDER:

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/6827/1511770585/bilag-4.-patientensverdenhelerappjuli2006.pdf Ref.: Christian Graugaard, Sexual and romantic challenges among young Danes diagnosed with cancer. Psycho-oncology 2018

SIG-REHABILITERING MANGLER MEDLEMMER

SIG rehabilitering blev etableret i april 2017, og er en gruppe med fokus på rehabiliterende sygepleje til mennesker med kræft. Vi består i skrivende stund af to sygeplejersker fra kommune og en sygeplejerske fra region.

Som nyt medlem:

– Skal du være medlem af DSR og FSK – Have et ønske om at arbejde på tværs af sektorer og regionsgrænser – Arbejde primært indenfor kræftområdet – Have interesse for at udbrede rehabilitering på flere niveauer og områder – Have mulighed for at deltage 4 x årligt (hele dage) og derudover beregne 1-2 temadage som en del af kompetenceudviklingen. Derudover skal du påregne brug af egen tid i mindre grad. Ansøgere bedes skrive til konstitueret formand Pernille Egegaard Sørensen pes04@helsingor.dk

Ansøgningsfristen er 1. juni 2022.

Der vil være et kort online velkomstmøde d. 7. juni 2022 klokken 11:00-12:30.

REHPA i januar 2022 udgav en ny rapport med en kortlægning af rehabiliteringsindsatsen i Danmark? Rapporten viser, at mange kommuner i dag har et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft. Men tilbuddene er meget forskellige kommunerne imellem og der er et klart potentiale for forbedringer af det tværsektorielle samarbejde. Vil du vide mere kan du læse rapporten her: https://www.rehpa.dk/nyheder/ny-kraeftkortlaegning-dettvaersektorielle-samarbejde-boer-styrkes/

Vidste du, at…