28
NR. 1 | 2022
NYT FRA SIG
Udfordringer i kræftsygeplejen: Kræft og seksualitet I dette nummer af ”Fokus på kræft og sygepleje” er et af temaerne: ”Udfordringer i kræftsygeplejen”, og derfor kommer vi ikke udenom emnet ”kræft og seksualitet”.
Bell Møller Sygeplejerske Center for Kræft og Sundhed København Medlem af SIG-seksualitet siden 2017 Mail: a43k@kk.dk/
Hvorfor er dette overhovedet et emne, vi beskæftiger os med? Patienters seksualitet er et emne, der kan være svært at håndtere som sygeplejerske. Hvad er det, vi skal tale om? hvordan kan vi bringe vores faglighed i spil? Hvordan kan vi hjælpe overhovedet? Hvordan starter vi samtalen? Er nogle af de overvejelser, der kan være. Der er ikke meget undervisning om seksualitet i grunduddannelsen, så måske kommer vi til at gribe i vores personlige erfaringsbank for at hjælpe de mennesker vi møder, og det bliver svært at skabe en god faglig vejledning ud fra et personligt erfaringsgrundlag. I 2006 udarbejde Mogens Grønvold et all. ”kræftpatientens verden”, en spørgeskemaundersøgelse af 1518 patienter i hele landet. Et af spørgsmålene i undersøgelsen omhandler patienternes seksuelle lyst: ”Har du som følge af din kræftsygdom eller dens behandling følgende symptomer og problemer – Mindre lyst til seksuelt samvær end før diagnosen?” og her er der 57 % der svarer at de er berørte enten lidt, en del eller meget. (Grønvold, 2006). Hvert andet år bliver der udført en barometerundersøgelse, hvor Kræftens bekæmpelse (KB) undersøger kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Her er der også altid en opmærksomhed på, at vi ikke taler nok med patienterne om seksuelle ændringer. I 2018 har Christian Graugaard undersøgt unge med kræft og deres oplevelse af ændret lyst og krop. Ca. 55% unge (15-29 år) oplever at deres kropsopfattelse er negativ. 1/3 oplever en nedsat lyst og evne til at “flirte”.
Over 80% giver udtryk for, at de har behov for at diskutere seksualitet om intimitet med en sundhedsprofessionel. (Graugaard, 2018) Hvem er det, vi skal tale med? Alle former for kræftbehandling kan have direkte eller indirekte effekt på en patients seksualitet. Hvis sex-livet ikke fungerer, kan det have en negativ indflydelse på livskvalitet (Laursen, 2020). Og ifølge rapporten ”videns opsamling for senfølger efter kræft hos voksne”, oplever mellem 30-100 % seksuelle senfølger til kræftsygdom og behandling. Sygeplejersker har derfor en faglig forpligtelse til at spørge alle patienter til ændringer i seksualitet. Det betyder ikke, at vi skal være sexologiske rådgivere alle sammen, men det betyder, at vi skal spørge om tilladelse til at bringe emnet op med patienten og give tilladelse til at der bliver talt om det. De fleste sygeplejersker vil også kunne give begrænset information om f.eks. tørre slimhinder og nervepåvirkning af kønsorganerne. Der er afdelinger, der har videreuddannet en eller flere sygeplejersker i sexologi. De fungerer som ressourcepersoner, og har mulighed for at gå lidt dybere i samtalen omkring sexologiske problemstillinger. På de afdelinger, er det stadig alle sygeplejerskers opgave at tage hul på samtalen og derefter viderehenvise til de specialuddannede sygeplejersker ved behov. På de afdelinger, der ikke er så heldige at have ressourcepersoner til dette, er det op til den enkelte sygeplejerske, og det kan være mere problematisk at vide, hvor patien-
