FSK 1 2022 by Rosendahls_online

APRIL 2022 FSK

42. ÅRGANG

FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

ISSN: 1603-5712

FOKUS PÅ

KRÆFTOGSYGEPLEJE

“If you want others to be happy, practice compassion. If you want to be happy, practice compassion” – Dalai Lama

T E M A:

UDF ORDRINGE R I K R Æ F T SYGE P L E JE N

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

NR. 1 | 2022

INDHOLD NR. 1

Formanden har ordet..................................................................................................

Konstituering af bestyrelsen for FSK........................................................................

Redaktionsgruppen har ordet....................................................................................

TEMA Personlig beretning om oplevelser med Compassion Fatigue ............................

”Jeg orker ikke mere…” – kræftsygeplejerskers oplevelser af compassion fatigue .....................................

Compassion udmatter ikke .......................................................................................

EONS ............................................................................................................................

Temadag: Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker.................................................

NYT FRA SIG Nyt fra SIG-Emesis – 2022 ........................................................................................

Udfordringer i kræftsygeplejen: Kræft og seksualitet ..........................................

NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET Forskningsnyt fra DFSK ............................................................................................

NYT TIL KLINIKKEN Kender du Livet med og efter kræft? – Gør din patient? .......................................

BOGANMELDELSE Boganmeldelser............................................................................................................

En lille historie om at indstille en god og dygtig kollega til Grethe Foss Legat ....

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

FORMANDEN HAR ORDET

Helle Mathiasson Formand for FSK

Velkommen til første elektroniske Fokus på Kræft og Sygepleje. Ved generalforsamling i 2021 blev vi enige om at FSK skal tænke på miljøet, samtidig har der været en del udfordringer med at få bladet ud til medlemmerne. Det er dyrt at trykke og rundsende bladet, som ikke kommer frem til alle medlemmer. Vi gav sidste år 110.000 kr. i trykning og 44.000 kr. i forsendelse. Vi var enige om at det ville være miljørigtigt at stoppe med at trykke blade og i stedet læse dem elektronisk. Derfor skriver vi nu historie og du kan læse dit blad med god samvittighed. Bladets tema er ikke det mest opmuntrende: Udfordringer i kræftsygeplejen. I bladet dykkes der særligt ned på Compassion Fatigue, eller som det også kaldes, omsorgstræthed. Det er et vigtigt område at have fokus på, selvom det ikke er det mest opløftende emne. Men det er der efterhånden ikke meget som er. Min datter på 22 år sagde til mig. ”Mor, da jeg gik i gymnasiet, sagde min historielærer at jeg og mine studiekammerater sandsynligvis ville opleve en epidemi og 3. verdens krig i løbet af vores liv. Men at han skulle få ret i løbet af 4 år, er alligevel rimelig vildt!” Til det kunne jeg jo ikke andet end give hende ret. Jeg tror alle går med lidt ondt i maven og tænker på de stakkels mennesker som i øjeblikket gemmer sig i sikkerhedsrum eller er på flugt fra alt hvad de

har kært. Bestyrelsen i FSK sender også mange tanker til vores sygeplejekollegaer i Ukraine. Sygeplejersker og andre sygehusansatte i Ukraine har længe været under et voldsomt pres. Ikke kun på grund af coronapandemien, som ligesom i Danmark har presset det ukrainske sundhedsvæsen til det yderste. I flere regioner har sundhedspersonalet siden Ruslands annektering af Krim i 2014 behandlet sårede soldater samt civile. Mange er sårede af kamphandlinger, andre af landminer og andre rædsler. Grete Christensen skriver i lederen i Sygeplejersken nr. 3: ”Paradoksalt er det, at krigen i Ukraine får os til at tænke på Florence Nightingale. Hun deltog netop i krigen på Krimhalvøen for 150 år siden – med russiske styrker på den ene side og en vestlig militæralliance på den anden.” Tilbage til vores emne i dette blad: moralsk stress og omsorgstræthed under pandemien. Lidt sjovt tikkede der en invitation ind i min postkasse fra Sygeplejeetisk Råd om et kommende medlemsmøde, hvor de netop ønsker at sætte fokus på etiske dimensioner

forbundet med sygeplejerskers professionsidentitet under pandemien. Der er gratis deltagelse efter princippet ”først til mølle” (ca. 50 pladser). Det bliver et møde hvor du kan høre mere om både sygeplejersken som ”helt” i sundhedsvæsenet og om moralsk stress og omsorgstræthed under pandemien. Desuden er der lagt op til debat om de etiske problemstillinger, som sygeplejersker har oplevet under pandemien. Tid: Fredag d. 20. maj 2022 kl. 13-16 Sted: Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads 30, København K. Tilmelding: Send din tilmelding til Sygeplejeetisk Råd ser@dsr.dk senest den 1. maj 2022 Med rette skal jeg lige sige, at jeg ikke har undersøgt om alle pladser er optaget, men skulle du sidde og have lyst til at høre og tale mere om samme emne som vi vender i dette blad, kunne der evt. være en mulighed for dette. Rigtig god elektronisk læselyst og god påske

Kærlig hilsen Helle Mathiasson

NR. 1 | 2022

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

KONSTITUERING AF BESTYRELSEN FOR FSK På bestyrelsesmødet i december har bestyrelsen for Fagligt selskab for Kræftsygeplejersker konstitueret sig som følger: FORMAND OG WEBANSVARLIG: Helle Mathiasson

KURSUSSEKRETÆRER: Birgit Longmose Jacobsen/ Sidsel Dragsbæk Holm

NÆSTFORMAND OG REDAKTØR: Mona Gundlach

SPONSORANSVARLIG: Malika Lynggaard Uth

KASSERER: Carsten Rye Gregersen

NORDISK/EUROPÆISK ANSVARLIG OG BOGANSVARLIG: Marianne Cumberland

MEDLEMSSEKRETÆRER: Charlotte Bang Pedersen /Mette Munk

SIG-ANSVARLIG SAMT SUPPLEANT: Pernille Tandrup Nielsen

Når man får en alvorlig eller kronisk sygdom, kan livet på mange måder føles kaotisk, og man har hovedet fuld af tanker, bekymringer og spørgsmål Sanofi har nu udarbejdet 3 selvhjælpsguider i samarbejde med psykologer i et forsøg på at hjælpe mennesker, som har fået en alvorlig eller kronisk sygdom, og deres børn. Vi vil gerne støtte den enkelte i at arbejde henimod at forstå og acceptere sin nye livssituation.

Læs og hent guiderne her: sanofi.dk/da/om-sanofi/ selvhjaelpsguide

DER ER NU 3 FORSKELLIGE BROCHURER! Sanofi A/S | Lyngbyvej 2 | DK-2100 København Ø | Tlf. 45 16 70 00 | sanofi.dk

MAT-DK-2200096, 28/2 2022

NYHED!

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

NR. 1 | 2022

REDAKTIONEN HAR ORDET Du sidder nu med den første elektroniske udgave af ”Fokus på Kræft og Sygepleje” i hænderne. I redaktionsgruppen har vi glædet os meget til at se, hvordan bladet kommer til at fungere i det nye format. Vi glæder os også til fremover at udforske hvilke muligheder det giver, at bladet udkommer i elektronisk form. Kan måden at udarbejde indlæg på nytænkes? Det vil vi forsøge at udforske i det kommende år når vi bliver mere dus med det at udgive elektronisk. Dette blad omhandler de udfordringer man som kræftsygeplejerske kan møde i arbejdet med svært syge patienter. Vi har forsøgt at belyse dette fra flere vinkler. Hvad siger teorien? Hvordan opleves det af psykologen i praksis? Og ikke mindst af kræftsygeplejersken selv? Vi har undervejs i planlægningen af denne udgave af ”Fokus på Kræft og sygepleje” tydelig mærket, at der har været et øget arbejdspres på de klinikere hos hvem vi har spurgt til indlæg. Derfor er der ikke helt så mange temaartikler som vi kunne have ønsket os. Men det afspejler vel i en eller anden

grad også nogle af de udfordringer som kræftsygeplejen står i. En anden årsag til, at der ikke er mange artikler som tidligere er også, at vi aktuelt kun er tre redaktører på bladet. Derfor vil vi meget gerne have flere med. Skulle du være nysgerrig på opgaven, så kontakt os endelig. I kan enten kontakte os pr. mail eller finde os på temadagen når vi mødes 18. maj på Hotel Koldingfjord. Husk endelig at tilmelde dig – fristen er 6. maj. I næste udgave af ”Fokus på Kræft og Sygepleje”, der udkommer i starten af september, kommer vi til at følge op på dele af emnet fra årets temadag. Vi vil sætte fokus på, hvordan vi i praksis anvender digitale løsninger i kræftsygeplejen og hvilken indflydelse det har på sygeplejen og relationen mellem patient, pårørende og kræftsygeplejerske. Har I på din arbejdsplads nogle erfaringer med dette som I ønsker at dele med os, så tøv ikke med at kontakte os. Rigtig god læselyst.

Redaktionen

Redaktionsgruppen består af:

Carsten Rye Gregersen Sygeplejerske Klinik for kirurgi og kræftbehandling Onkologisk sengeafsnit D1 Aalborg Universitetshospital Carsten.fsk@gmail.com

Jeanette Pedersen Specialuddannet Kræftsygeplejerske Afsnit for kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk

Mona Gundlach Specialuddannet Kræftsygeplejerske Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet Mona.gundlach@regionh.dk

Ernæringsbehandling kan hjælpe dine patienter ved cancer Vægttab og underernæring er to almindeligt forekommende komplikationer i forbindelse med cancer. Som regel opstår de pga. utilstrækkeligt fødeindtag og/eller et øget energi- og proteinbehov, som kan opstå i forbindelse med sygdommen.1 Flere af de almindelige bivirkninger ved kræftbehandling kan påvirke patientens spiseevne, appetit og smagspræferencer.

Nestlé Health Science er din foretrukne leverandør inden for medicinsk ernæring, og vi tilbyder videnskabeligt udviklede produkter, som kan hjælpe dine patienter med at opfylde deres behov. Vi har et produktsortiment bestående af både saftbaserede og mælkebaserede ernæringsdrikke, sondeernæring, fortykningsmiddel og væskeerstatning m.m. Tanken er, at der skal vare noget for enhver patients behov og smag.

1. Muscaritoli M et al. ESPEN practical guideline: Clinical Nutrition in cancer. Clinical Nutrition 40 2021: 2898-2913.

Vores ernæringsdrikke og sondeernæring er fødevarer til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning. Beregnet til ernæringsmæssig håndtering af patienter med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko, eller ved synkebesvær. For sundhedsfagligt personale www.nestlehealthscience.dk

NR. 1 | 2022

TEMA

Personlig beretning om oplevelser med Compassion Fatigue

Forfatteren til dette indlæg ønsker at være anonym, men navn og arbejds sted er kendt af en redaktør.

At blive sygeplejerske har stået øverst på min ønskeseddel siden jeg var teenager og jeg var ”kun” 24 år da jeg var færdiguddannet. Siden da har jeg været på forskellige afdelinger, der alle har budt på forskelligartede udfordringer. Men kræftområdet er, efter min opfattelse, noget ganske særligt. For mig er det en kæmpe ære, at mennesker i et af de mest sårbare tidspunkter i deres liv lukker mig indenfor og lader mig blive en del af alt det der gør så umenneskeligt ondt. Og for mig virker det nærmest naturstridigt ikke at gengælde den tillid patienter og pårørende viser mig. Jeg elsker mit fag og jeg elsker mit speciale – det er også derfor jeg stadig ”hænger ved”, efter mere end 10 år.

Men jeg har desværre også oplevet, at glæden og overskuddet svandt og det ikke længere var overskud til at give patienter og pårørende det mest basale i kræftsygeplejen, nemlig at blive set og hørt. Mine oplevelser med Compassion Fatigue kom ikke bare fra den ene dag til den anden. Det kom snigende. I starten undlod jeg at give plads til bestemte emner i samtaler med patienterne. Det

var særligt de emner der krævede 100 % tilstedeværelse og hvor jeg skulle bruge en stor del af mig selv. Jeg skulle kun lige have de oplysninger der var nødvendige for at jeg kunne udføre mit arbejde. Så snart de oplysninger var i hus forlod jeg stuen. Jeg kunne ikke overskue hvis patienter og pårørende havde behov for at tale med mig andet end for eksempel ændring af tider eller udlevering af kvalmestillende. Men det var en særlig situation der gjorde mig opmærksom på, at noget var helt galt. En dag sad en ung kvinde i venteværelset og græd hjerteskærende. Ved siden af hende sad hendes mand og trøstede hende samtidigt med at han forsøgte at tøjle sine egne følelser. Den unge kvinde var uhelbredelig syg og det var naturligvis svært for hende at acceptere. Jeg kendte parret og deres historie rigtig godt og vi havde fra deres allerførste besøg i afdelingen haft en rigtig god og givende relation. Men den dag, hvor hun græd i venteværelset, gik jeg forbi. Kiggede hende ikke engang i øjnene. Gik bare forbi. Jeg mærkede, at den sorteste samvittighed tyngede mig helt ned under gulvbrædderne. Det ændrede dog ikke på, at jeg ikke kunne rumme parrets sorg og det var derfor ikke var en mulighed for mig at give dem den omsorg de higede efter. Jeg kunne ikke engang se dem i øjnene. Og det gjorde ondt. At opleve mig selv tage afstand fra patienterne var skræmmende. Afstanden stemte på ingen måder overens med de værdier jeg var gået ind i sygeplejefaget med. Og hvilken sygeplejerske var jeg så? Oplevelserne ledte mig ud en masse tanker i forhold til mit virke som sygeplejerske og det blev vel nærmest til en form for ”faglig identitetskrise”. Jeg kunne ikke længere leve op til de værdier, der var grundlæggende for mit virke i sygeplejefaget, og jeg følte mig utilstrækkelig.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

For mig var oplevelsen af Compassion Fatigue et af de første tegn på regulær stress og efter en længere periode endte det også med en lang stress-sygemelding, præget af angst og tankemylder. Vejen tilbage er lang og sej, og der er stadig nogle skridt at gå. På vejen har jeg fået hjælp af min praktiserende læge, en psykolog, samt af en fysioterapeut med speciale i stresshåndtering. Det har været svært at erkende, at det fag som jeg i snart 25 år har elsket at ar-

Men hvor kom det fra? Hvad udløste denne reaktion hos mig? Hvorfor var der pludselig ikke mere af give af? Når man køber en bil, har den en maks-hastighed. Og en gang imellem, når vi kører ned gennem Tyskland, så gi’r vi den gas og farten skal prøves af. Det har bilen det fint med. Men hvis vi hver gang vi satte os i bilen trykkede speederen i bund, så ville bilen hurtigt få behov for en tur til mekanikeren. Den er ganske enkelt ikke bygget til konstant at køre med maks-hastigheden. Sådan er det også for os. Vi kan som mennesker ikke tåle at yde 100 % hver eneste dag i lange perioder. Vi kan gøre det kortvarigt, i nogle dage. Måske op til et par uger. Jeg havde forud for episoden med den unge kvinde været udsat for et ualmindelig stort arbejdspres. Det havde stået på i månedsvis. Min krop var begyndt at sige fra, men jeg valgte ubevidst ikke at registrere det. Mit overskud var ikke eksisterende, og derfor begyndte jeg at undgå situationer, der krævede meste af mig. Jeg frasorterede det, som jeg under normale omstændigheder sætter højest i sygeplejen. Omsorgen for patienten.

bejde i, også har været det der har kørt mig i sænk. Men netop her er det vigtigt at holde fast i, at det ikke er patienterne, specialet, eller faget der har ”kørt mig i sænk”. Det er drift, økonomi og politik. Jeg elsker stadig mit fag og mit speciale. Hvad fremtiden bringer ved jeg ikke, men jeg kommer ikke til at slippe kræftsygeplejen frivilligt. Jeg bliver nødt til at tro på en bedre fremtid i kræftsygeplejen, hvor vi igen får omsorgen for patienten i centrum.

NR. 1 | 2022

TEMA

”Jeg orker ikke mere…” – kræftsygeplejerskers oplevelser af compassion fatigue Denne artikel er baseret på mine erfaringer med individuel supervision og gruppesupervision med syge plejersker på onkologiske og hæmatologiske hospitalsafdelinger. Compassion udgør en vigtig del af sygepleje og compassion fatigue kan være en stor udfordring i forhold til både at varetage arbejdet og at trives i det. Compassion kan styrkes og compassion fatigue kan forebygges gennem opmærksomhed og dialog.

Jesper Rendsmark Psykolog, Specialist og Supervisor i Klinisk Psykologi Enhed for Sammenhængende Patientforløb Center for Kræft og Organsygdomme Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Mail: jesper.rendsmark@regionh.dk

”Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere ligeglad og det skræmmer mig. Det er som om det ikke rigtigt rør mig mere. Tidligere blev jeg tit meget bevæget, det gør jeg ikke rigtigt mere. Jeg har ikke lyst til at være sådan, men jeg trækker mig. Det er som om jeg ikke orker det mere…” Det ovenstående citat beskriver oplevelser, som jeg relativt ofte hører om i supervision. En del sygeplejersker, der arbejder på kræftområdet, kan sikkert genkende oplevelserne. Måske kun fra enkeltstående gange, måske fra længere og mere sammenhængende perioder. Compassion Når man arbejder som sygeplejerske i kræftområdet, vil man uundgåeligt blive konfronteret med patienter i forskellige grader af lidelse, smerte, afmagt og med stærke følelsesmæssige reaktioner. Det kan i sig selv være en udfordring at rumme og være i. Samtidig skal sygeplejersken helst møde patienters og pårørendes følelser og reaktioner med en blanding af professionalisme, handlekraft, engagement, fleksibilitet, empati og omsorg. Med et begreb lånt fra engelsk arbejder mange sygeplejersker med en høj grad af compassion i deres arbejde. Compassion fatigue Begrebet compassion fatigue henviser til risikoen for, at arbejde kan belaste en i så høj grad, at man bliver følelsesmæssigt udmattet og i værste fald ”brænder

ud” (1,2,3). Compassion fatigue er ikke en diagnose, men et teoretisk begreb, der samlet beskriver en række forskellige følelser og reaktioner. Begrebet beskriver ikke en statisk og uforanderlig tilstand. Det beskriver dynamiske følelser og reaktioner, som man kan mærke i mange grader og som man kan arbejde med at ændre. De følelser og reaktioner, som jeg oftest hører om i mit arbejde, er: Træthed og udmattelse Sygeplejersken beskriver at føle sig konstant træt og udmattet. At man er fyldt op af negative oplevelser, lidelse eller afmægtighed. Det kan komme til udtryk ved ikke at orke noget når man holder fri. ”Jeg orker ikke at høre mere om…” eller ”jeg orker ikke at give mere”, er typiske sætninger. At det er svært at lægge arbejdet fra sig Det kan være svært at lægge arbejdet fra sig, når man har fri. Tanker om patienter og pårørende eller om særlige situationer og oplevelser kører rundt i hovedet på en. Somme tider så meget at det kan være svært at sove om natten, at man falder meget sent i søvn, vågner meget tidligt, eller har mange drømme om arbejdet. Vrede og irritation Det kan også føre til, at man enten føler eller reagerer med hurtigt vakt irritation, at man har kort lunte og hurtigt føler sig stresset. Man føler at arbejds-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

opgaverne er uoverskuelige og at man bliver kort for hovedet og svarer afvisende eller surt. Ligegyldighed og distancering Det kan også vise sig som følelsesmæssig tomhed og ligegyldighed, og at man ikke orker at engagere sig mere. I værste fald kan det opleves som ”kynisme”, at man ikke bliver berørt af hverken patienters eller kollegaers følelser. Det bliver ofte forbundet med sideløbende tanker om selvbebrejdelser, at ”jeg reagerer forkert” og ”jeg burde i stedet for...” følelsen af at være ligeglad eller at være uberørt af andres lidelse eller ulykke kan give anledning til spørgsmål som ”er jeg blevet fuldstændigt kold og uempatisk?”. I værste fald kan det føre til, at man handler og taler kynisk og uempatisk, og at man bliver ”forrået” i sin tilgang til andre (4). Negative selvvurderinger Det kan også vise sig i meget negative selvvurderinger, hvor man ser sig selv som ikke god nok arbejdsmæssigt hvor man har tanker som: ”Jeg er den dårligste sygeplejerske i verden” eller ”jeg skulle slet ikke være blevet sygeplejerske”. Eller, hvilket kan føles endnu mere personligt belastende, man får negative selvvurderinger på et helt personligt plan: ”Jeg er en dårlig kæreste, fordi jeg aldrig har noget overskud” eller ”jeg orker ikke engang at være sammen med min familie”. Tvivl og spørgsmål I værste fald kan det give en tvivl, der kan vise sig i spørgsmål som: ”gør jeg det rigtige/ er det godt nok?” Det slider på os, hvis vi ikke kan gøre et godt stykke arbejde. Det er undergravende for ens faglige stolthed og også for ens personlige følelser og vurderinger af, i

hvilket omfang man lykkes i sit arbejde. Mange af de ovenstående spørgsmål kan hver for sig kan være helt legitime at stille sig selv og overveje. Men de kan også være meget belastende, hvis de konstant melder sig i ens tanker, og hvis man ikke kan tænke sig til løsninger eller kan finde måder at handle på. Beslægtede begreber Der er en række beslægtede begreber på dansk, der beskriver nogen af de samme oplevelser, f.eks. ”Omsorgstræthed”, ”empatiudmattelse”, ”sekundær traumatisering” og ”udbrændthed” (4,5). Der er to ting, der er fælles for disse begreber. For det første, at de beskriver følelsesmæssige tilstande, der næsten altid vil opleves som ubehagelige eller lidelsesfyldte at være i. Det er følelser, som de fleste af os helst vil ud af eller væk fra så hurtigt som muligt. For det andet, at de føles forkerte at have i forhold til ens værdier. Følelserne passer ikke til billedet af, hvordan man skal være, når man er en god sygeplejerske. Følelser og værdier Når vi vurderer følelserne som ”forkerte” er det ofte tæt forbundet med de værdier, vi har for hvornår noget er ”god sygepleje”. Følelser af ligegyldighed, irritation og modløshed står umiddelbart i stærk modstrid med de billeder og værdier mange har om, hvordan man udfører arbejdet godt eller nogle gange måske for, hvornår man selv oplever at lykkes. Jeg møder ofte sygeplejersker, der har stærke og positive værdier og ambitioner om, at kunne mange gøre ting på det sygeplejemæssige plan som for eksempel at kunne lindre smerter eller give mindre lidelse. Der er ofte også en værdi om, at man skal møde alle følelsesreaktioner med empati og at man altid skal kunne sige

noget lindrende eller hjælpsomt, som kan forandre noget for patienten. Jeg ser ofte stærke værdier om altid at være i overskud, selvom hverdagen er presset. Det er gode og stærke faglige værdier. De førnævnte følelser kan komme i modstrid med sygeplejerskens faglige værdier for, hvordan man gerne vil arbejde, og hvordan man gerne vil være i arbejdet. Det gælder både i kontakten med patienter og pårørende, kollegialt overfor andre sundhedsprofessionelle og helt personligt med en selv og ens nærmeste. Compassion og værdier De fleste vil nok være enige i, at selve det at være i arbejdet og udføre det med compassion, er en vigtig del af sygeplejen på kræftområdet. Måske er lige præcis det, ”at udføre arbejdet og være i det med compassion” en meget vigtig del af, hvad der kan gøre arbejdet meningsfuldt og livsbekræftende. Grundlæggende er det måske også en del af den motivation mange har for overhovedet at søge en sundhedsfaglig uddannelse og siden i at arbejde på kræftområdet. Netop fordi compassion er så en vigtig del af sygeplejen, så er det også et meget ubehageligt sted at blive ”ramt”. Både i forhold til hvordan man udfører sit arbejde og i forhold til, hvor tilfredsstillende og meningsfuldt ens arbejde føles. I værste fald kan compassion fatigue være så demoraliserende, at det kan det undergrave ens færdigheder og kompetencer både fagligt, etisk og kollegialt. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan empati og compassion kan bevares, styrkes og udvikles uden at sygeplejersken selv overbelastes i processen. Det er ikke nogen let proces, men den starter ofte med opmærksomhed og dialog.

NR. 1 | 2022

TEMA

Opmærksomhed og dialog Opmærksomheden kan være individuel og der er heldigvis kommet mange bøger, der kan give en inspiration til spørgsmål, overvejelser og redskaber (6,7,8). Men opmærksomheden og dialogen kan også være i makkerpar, i grupper, i teams eller på afdelinger. Opmærksomhed og dialog kan handle om: – hvordan jeg/vi har det lige nu – hvad prøver vi, og hvad vil vi gerne – hvor bliver det svært eller umuligt – hvad gør det svært – hvad det gør ved os – hvordan kan vi hjælpe hinanden – hvordan vi kan arbejde med at ændre eller skubbe til de ting og forståelser, der begrænser Hvis vi kan tænke over det individuelt og være i dialog i fællesskab, kan

vi skabe en kultur, hvor vi åbent taler sammen om det. Det kan være vigtigt at få etableret en kultur, hvor vi både kan dele det, der er svært, og samtidig støtte hinanden og få nye ideer til, hvordan vi kan forstå og gøre arbejdet

bedre. Jo mere kulturen, vi arbejder i, er åben for den slags drøftelser, jo større er muligheden for at udvikle arbejdet i feltet med compassion og dermed at forebygge compassion fatigue.

LITTERATUR 1. Charles Figley (1995): Compassion Fatigue: Coping wih Secondary Traumatic Stress Disorder in those who treat the traumatized. New York. Brunner/Mazel 2. Per Isdal (2018): Medfølelsens pris: Når professionelle hjælpere har brug for hjælp, København, Akademisk Forlag 3. Dorthe Birkmose (2013). Når gode mennesker handler ondt: Tabuet om forråelse. Syddansk Universitetsforlag 4. Rikke Høgsted (2019): Grundbog i belastningspsykologi: forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde. Ictus 5. Elisabeth Assing Hvidt, Jens Søndergaard & Anette Grønning (2021): Relationer i sundhedsvæsenet – hvorfor og hvordan? Samfundslitteratur 6. Berit Mus Christensen & Maja Nørgård Jacobsen (2017): Med mig selv som redskab: Om at være professionel med følelser, Frederiksberg, Frydenlund 7. Nina Werner (2020): Fra selvkritik til self compassion. Aarhus. Klim 8. Nanja Holland Hansen (2017): Compassion: lær at rumme svære følelser. Psykiatrifonden

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Compassion udmatter ikke Resume Empati er at mærke en andens smerte, og det er en forudsætning for compassion. Hvis en andens smerte mødes med mindfulness og compassion, udmatter det ikke, men øger glæde, trivsel og mental sundhed. Denne artikel beskriver den teoretiske og forskningsmæssige baggrund for compassion fatigue (omsorgstræthed) og udbrændt hed og argumenterer for, at vi bliver glade af at give.

Nanja Holland Hansen Ph.d., Dansk Center for Mindfulness, Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet.

Hvad er compassion fatigue? Første gang begrebet compassion fatigue (herefter kaldet omsorgstræthed) blev omtalt i litteraturen, var i 1992 af Joinson (Joinson, 1992) i relation til et studie af udbrændthed hos sygeplejersker. Dog blev begrebet ikke defineret (Pehlivan, 2017). Ifølge Joinson er omsorgstræthed ikke en type af udmattelse blandt sygeplejersker, som er associeret med utilfredshed over arbejdsopgaver eller systemet (Pehlivan, 2017). I 1995 gav professor i psykologi Charles Figley (Figley, 1995) en detaljeret definition af begrebet. Han forklarede det som en tilstand af spændinger og angst i forhold til en individuel eller samlet traumefortælling. Det indebærer effekterne af akkumuleret stress og udbrændthed, og det kommer til udtryk på en eller flere forskellige måder. Det kan for eksempel være ved at genopleve den eller de traumatiske hændelser, at undgå steder og situationer, som minder en om den traumatiske hændelse, eller at opleve vedvarende ophidselse. Forudsætningerne for udviklingen er defineret som en stressreaktion, hvor den sundhedsprofessionelle oplever en følelse af: • Hjælpeløshed • Forvirring • Vrede • Irritation • Uhensigtsmæssig adfærd såsom isolation, alkohol- og stofmisbrug • Oplever nedsat evne til at mærke empati og sympati • Mindre tilfredshed med jobbet • Øget fravær • Nedsat evne til at tage beslutninger og yde omsorg for patienterne (Cocker & Joss, 2016; Figley, 1995).

Omsorgstrætheden opstår lige pludselig og uden symptomer. Processen for omsorgstræthed har ligheder med sekundær stresstraumatisering (STS, Secondary Traumatic Stress), men eksponeringen af den individuelle til den traumatiserede eller lidende person er ikke lige så traumatisk som ved posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD, Post Traumatic Stress Disorder) (Pehlivan, 2017). I 2005 definerede professor i psykologi Beth Stamm (Stamm, 2002) omsorgstræthed som det samme som sekundær stresstraumatisering (STS), men uddybede, at begrebet er relateret til en indirekte traumatisering, og at omsorgstræthed stammer fra en sekundær eksponering af stressende oplevelser og situationer på arbejdspladsen (Pehlivan, 2017; Stamm, 2002). Den omsorgsgivende person, som bliver eksponeret for mennesker, der har oplevet traumatiske hændelser og gennemgået stor lidelse, har en øget risiko for at udvikle omsorgstræthed, depression, angst og i værste fald PTSD. Dette øger risikoen for flere sygedage, højere jobomsætningshastighed samt nedsat produktivitet (Cocker & Joss, 2016). Omsorgstræthed er et omdiskuteret begreb i litteraturen. Det er ofte omtalt i forbindelse med både udbrændthed, STS og PTSD. Der er mange overlap mellem omsorgstræthed, udbrændthed, STS og PTSD, og det kan være svært at skille definitionerne ad (Pehlivan, 2017). Ydermere er der ikke udviklet tilstrækkeligt stærke spørgeskemaer, som måler fænomenet godt nok (Ledoux, 2015).

TEMA

Hvordan udvikler omsorgstræthed sig? Der er ikke enighed om, hvordan omsorgstræthed udvikler sig. Nogle mener, at det er en naturlig konsekvens af at arbejde med mennesker, som har oplevet et traume eller virkelig stressende oplevelser eller situationer og er afhængig af et højt niveau af empati hos den enkelte sundhedsprofessionelle. Andre mener, at omsorgstræthed opstår efter lange perioder med høj energi og compassion for lidende individer, uden at man oplever en forbedring. Omsorgstræthed kan forekomme i en hvilken som helst relation, hvor der opstår empati, når man yder omsorg for en anden person, såsom i relationen mellem sygeplejerske og patient (Pehlivan, 2017). Empati er en af forudsætningerne for udviklingen af omsorgstræthed, da den sundhedsprofessionelle bliver nødt til at have evnen til ikke alene at opfatte, men også forstå, hvad deres patienter oplever, samt have evnen til at kommunikere, at de forstår denne oplevelse. Omsorgstræthed kan derved opstå, når den sundhedsprofessionelles empatiske evne blive belastet som reaktion på vedvarende og overvældende stress i omsorgsarbejdet (Cocker & Joss, 2016). Forskning i omsorgstræthed En oversigtsartikel fra 2016 undersøgte evidensen af 13 interventioner, som blev givet til sundhedsprofessionelle (primært sygeplejersker 76,9 %) for at mindske omsorgstræthed. Resultaterne viste, at strukturerede meditationer, aktiv deltagelse med både individuelle og gruppeøvelser samt undervisning gav signifikante fald i udbrændthed. Forfatterne konkluderede, at disse resultater var lovende, idet de peger på, at man kan træne færdigheder og strategier til at kunne blive ved med at bevare arbejdsglæden og ikke udvikle omsorgstræthed (Cocker & Joss, 2016). Compassion udmatter ikke – det gør empatisk lidelse I 2014 i Tyskland lavede en forskningsgruppe et spændende studie. De satte sig for at undersøge forskellen mel-

NR. 1 | 2022 Compassion udmatter ikke | Fokus på Kræft og Sygepleje

Figur 1. Compassion og empatisk lidelse (Klimecki et al., 2014)

lem empati- og compassion-træning lidelsesfulde skildringer. Efterfølgende (Klimecki al., 2014). Deres hypotese skulle deltagerne så træne compassion. Den eneetgruppe af deltagere (N=25) modtog først empati-træ gik ud på, at selvom empati og compas- Den eneste forskel ved compassionsion er relateret til hinanden, så har de træningen og empatitræningen var, at i træning. Den anden gruppe modtog en hukommelsestræning måske forskellige signaturer og derved stedet for at deltagerne skulle føle med også forskellige konsekvenser. Mere personerne, som led, så skulle de nu i udsat for videoer, der skildrede mennesker, som lider. De sku specifikt var hypotesen, at empati for stedet for kultivere følelser af velvilje og en anden persons lidelse var forbundet venlighed i stille koncentration over for personen, som led. Mens de så på disse skildringer og træned med flere negative følelser, mere psy- den lidende person. Igen blev der taget kisk lidelse samt aktivering i det hjer- fMRI-scanninger af deres hjerner, mens scanninger deres hjerneaktivitet (se figurog2). Efterfølgende nenetværk, somaf spiller en vigtig rolle de trænede compassion, efterfølgeni empati for smerte. Omvendt var hy- de svarede de på spørgsmål om, hvor hvor meget empati og negative følelser potesen for compassion-træningen, at meget samt empati ogpositive negative samt positive de havd den i modsætning til empatitræningen følelser de havde oplevet, da de så på de lidelsesfulde skildringer. Efterfølgende skulle deltagerne så tr ville være associeret med flere positive lidelsesfulde skildringer. følelser af varme og bekymring for den Hukommelsestræningen (N=28) lidende person og øge aktiveringen i og gik ud på, at deltagerne skulle huske så at i sted ved compassion-træningen empatitræningen var, hjernens netværker, som er koblet til mange af de 34 ord, de havde set på en belønning og tilknytning (Klimecki et computerskærm (Klimecki et al., 2014). personerne, som led, så skulle de nu i stedet for kultivere føle al., 2014). Resultaterne af dette studie viste, at Den ene gruppe afover deltagere (N=25) empatitræningen øgede Igen negativeblev fø- der tage koncentration for den lidende person. modtog først empati-træning og der- lelser hos deltagerne, og man så en efter compassiontræning.compassion, Den anden aktivering i hjernens netværker,svarede som mens de trænede og efterfølgende de p gruppe modtog en hukommelsestræ- er associeret med empati for smerte. I empatitræningen blev delta- Den efterfølgende compassion-træning ogning. negative samt positive følelser de havde oplevet, da de så geren udsat for videoer, der skildrede resulterede i, at de negative følelser fra mennesker, som lider. De skulle træne empatitræningen blev omvendt, og at Hukommelsestræningen (N=28) gik ud på, at deltagerne skull deres evne til at føle med personen, de positive følelser blev øget. Derudsom led. Mens de så på disse skildrin- over blev hjernens netværker, som har havde set påempati, en computerskærm (Klimecki et al., 2014). ger og trænede blev der taget med belønning og tilknytning at gøre, fMRI- scanninger af deres hjerneakti- aktiveret. De to forskellige hjernenetvitet (se figur 2). Efterfølgende skulle værker overlappede ikke (Klimecki de svare på spørgsmål om, hvor meget et al., 2014). Det vil sige, at empatiResultaterne dette studie viste, atog empatitræningen øgede empati og negativeafsamt positive fø- træningen compassion-træningen lelser de havde oplevet, da de så på de aktiverede to forskellige hjernecentre

man så en aktivering i hjernens netværker, som er associeret

efterfølgende compassion-træning resulterede i, at de negati

forskellige hjernecentre – den ene knyttet til empatisk smerte FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

belønning og tilknytning. Forfatterne konkluderede, at compa

man kan overkomme empatisk lidelse (compassion fatigue, om – den ene knyttet til empatisk smerte i hjernen og den anden knyttet til belønning og tilknytning. Forfatterne konkluderede, at compassion-træning er en måde, hvorpå man kan overkomme empatisk lidelse (compassion fatigue, omsorgstræthed) og øge robusthed. Ny forskning i compassion Et longitudinelt forskningstudie fra Finland undersøgte, om compassion var en beskyttende faktor mod udmattelse (vital exhaustion) og negativ emotionalitet (negative emotionality) (Saarinen et al., 2021). Udmattelse i dette studie refererer til en kronisk forhøjet tilstand af stressrespons, som varer ved, også selvom der ikke er en nuværende eksponering for stress. Resultaterne fra en prospektiv kohorte undersøgelse hvor man brugte Young Finns Data (N= 1031-1495, alder 20-50) viste, at mennesker, som udviste mere compassion, havde lavere udmattelse og lavere negativ emotionalitet. Dette var tydeligt fra en tidlig til sen voksenalder. Resultaterne viste ydermere, at stress ikke kunne nedsætte deltagerens disponering til at føle compassion for andres lidelse (Saarinen et al., 2021). Studiet peger på, at hvis man træner compassion, kan det fungere som en stødpude

Figur 2. Differential neural networks for empathy and compassion (Singer &

Figur 2. Differential neural networks for empathy and compassion (Singer Klimecki, 2014)

Ny forskning i compassion

Compassion udmatter ikke | Fokus på Kræft og Sygepleje

23. marts 2022

Et longitudinelt forskningstudie fra Finland undersøgte, om co

mod udmattelse (vital exhaustion) og negativ emotionalitet (n Konceptuel model (Middleton, 2015)

al., 2021). Udmattelse i dette studie refererer til en kronisk fo

varer ved, også selvom der ikke er en nuværende eksponering

prospektiv kohorte undersøgelse hvor man brugte Young Finn

viste, at mennesker, som udviste mere compassion, havde lav

emotionalitet. Dette var tydeligt fra en tidlig til sen voksenalde

stress ikke kunne nedsætte deltagerens disponering til at føle

(Saarinen et al., 2021). Studiet peger på, at hvis man træner co

stødpude eller som et forebyggende element mod stress og u

TEMA

Compassion udmatter ikke | Fokus på Kræft og Sygepleje

NR. 1 | 2022

23. marts 2022

Figur Effekt af primære af depression, stress og angsttilfor pårørende tilpsykisk mennesker med Figur 3.3.Effekt af primære udfaldudfald af depression, stress og angst for pårørende mennesker med en lidelse (Hansen, Juul, et al., 2021).

en psykisk lidelse (Hansen, Juul, et al., 2021). eller som et forebyggende element mod daglig kontakt med overvældende lidel- compassionAfsluttende bemærkninger og perspektiver i forhold til sygeplejefaget

træningen ville nedsætte stress og udmattelse – to symptomer på se hos et andet menneske – en lidelse, den psykiske lidelse hos den pårørende omsorgstræthed.fatigue (her omtalt som som omsorgstræthed) ofte ikke bare lige forsvinder målt på symptomer stress, angst og Compassion er et eller omdiskuteret begreb. afDet er både I 2021 udkom ny forskning fra Aar- går væk. I dette lodtrækningsforsøg depression samt øge deres psykiske svært at skelne andre begreber såsom sekundærtrivsel. stresstraumatisering (STS), og hus Universitet. Herfra undersøgte man deltog 161 udbrændthed, pårørende til mennesker Opfølgningsdata inkluderede et 8-ugers manualiseret compassion- med en eller anden form for psykiske målinger fra både tre og seks måneposttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), og gode måleinstrumenter mangler (Ledoux, 2015). træningskursus for pårørende til men- lidelse. De pårørende var mellem 18- der, efter de pårørende havde modtaget nesker med en lidelse. Pårøren75 år nedsætte gamle og boede både i Jylland ogomsorgstræthed træningen (Hansen, al., 2021). Forskning afpsykisk interventioner, som kan eller forebygge erJuul, i sinetspæde de er ligesom sundhedsprofessionelle i på Sjælland. Hypotesen i studiet var, at Resultaterne viste, at seks måneder efter begyndelse. Omvendt viser forskning, at det muligvis ikke er compassion, derhavde udmatter, at de pårørende modtagetmen compassion- træningen, var symptomer på det er den empatiske respons til lidelsen, som udmatter. Disse resultater peger også ind i den nye stress, angst og depression signifikant reduceret. Ved seks måneders opfølgforskning, viser, at compassion både kan fungere som stødpude for udmattelse og samtidig FIND MEREsom INFORMATION ning var der også en signifikant øgning Hansen, N. H. (2017). Lær at rumme svære følelser. Psykiatrifonden nedsætte symptomer på stress, angst og depression samt øge generel trivsel (Hansen, et al., af deres generelle trivsel,Juul, robusthed, Hansen, N. H., Fjorback, L. O., Frydenberg, M., & Juul, L. (2021). Mediators for compassion for sig selv, mindfulness og the Effect of Compassion Cultivating Training: Path Analysis fatigue siges at være relativt 2021; Saarinen et al., 2021). Derfor kanA Longitudinal begrebet compassion følelsesregulerende færdigheder (Hanin a Randomized Controlled Trial Among Caregivers of People With Mental sen,til Juul, et al., 2021). Ydermere underIllness [Original Research]. Frontiers in Psychiatry, 12. https://www.frontiermisvisende – det er netop ikke ens compassion som sådan, der fører omsorgstrætheden eller søgte man, hvilke aktive ingredienser sin.org/article/10.3389/fpsyt.2021.761806 der havde skabt de faldende symptomer udbrændtheden. Hansen, N. H., Juul, L., Pallesen, K.-J., & Fjorback, L. O. (2021). Effect of a på stress angst og depression. ResultaCompassion Cultivation Training Program for Caregivers of People With terne viste, at de to aktive ingredienser Mental Illness in Denmark: A Randomized Clinical Trial. JAMA Network Open, 4(3), e211020-e211020. https://doi.org/10.1001/jamanetworkovar træning i compassion for sig selv og I forhold til sygeplejefaget er det muligt at tænke compassion-træning ind på pen.2021.1020 mindfulness (Hansen, Fjorback, et al., 2021). klædt på til de psykiske Viden om compassion: https://mindfulness.au.dk/kom-godt-i-gang/vidensygeplejeuddannelsen, således at nyuddannede sygeplejersker er bedre om-mindfulness-og- compassion/#c128324 Afsluttende bemærkninger og peraspekter og udfordringer af det omsorgsarbejde, de er uddannet og ansati forhold til at varetage. spektiver til sygeplejefaget Find compassion-kurser og -uddannelse på www.mindfulness.au.dk Compassion fatigue (her omtalt som Sygeplejersker der allerede er ph.d. uddannet og arbejder ude i sundhedssektoren kan med fordel Nanja Holland Hansen, cand.psych, omsorgstræthed) er et omdiskuteret Postdoc, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Dansk Center for begreb. Det er både svært at skelne fra Mindfulness Hack Kampmanns Plads 1-3, 4., 8000 Aarhus C andre begreber såsom udbrændthed, nanjahh@clin.au.dk sekundær stresstraumatisering (STS), Mange tak til Steffen Lund Skov Madsen, cand.mag. i lingvistik og retorik, AU, og posttraumatisk stressforstyrrelse kommunikationsmedarbejder, DCM

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

(PTSD), og gode måleinstrumenter mangler (Ledoux, 2015). Forskning af interventioner, som kan nedsætte eller forebygge omsorgstræthed er i sin spæde begyndelse. Omvendt viser forskning, at det muligvis ikke er compassion, der udmatter, men at det er den empatiske respons til lidelsen, som udmatter. Disse resultater peger også ind i den nye forskning, som viser, at compassion både kan fungere som stødpude for udmattelse og samtidig nedsætte symptomer på stress, angst og depression samt øge generel trivsel (Hansen, Juul, et al., 2021; Saarinen et al., 2021). Derfor kan begrebet compassion fatigue siges at være relativt misvisende – det er netop ikke

ens compassion som sådan, der fører til omsorgstrætheden eller udbrændtheden. I forhold til sygeplejefaget er det muligt at tænke compassion-træning ind på sygeplejeuddannelsen, således at nyuddannede sygeplejersker er bedre klædt på til de psykiske aspekter og udfordringer af det omsorgsarbejde, de er uddannet og ansat til at varetage. Sygeplejersker der allerede er uddannet og arbejder ude i sundhedssektoren kan med fordel implementere compassion træningen i deres hverdag som en del af et sundt og psykologisk trygt arbejdsmiljø. Sygeplejerskernes mentale sundhed er afgørende for trivslen i hele vores samfund.

REFERENCER 1. Cocker, F., & Joss, N. (2016). Compassion Fatigue among Healthcare, Emergency and Community Service Workers: A Systematic Review. LID – 10.3390/ijerph13060618 [doi] LID – 618. (1660- 4601 (Electronic)). 2. Figley, C. R. (1995). Compassion Fatigue Coping With Secondary Traumatic Stress Disorder In Those Who Treat The Traumatized. Routledge. 3. Hansen, N. H., Fjorback, L. O., Frydenberg, M., & Juul, L. (2021). Mediators for the Effect of Compassion Cultivating Training: A Longitudinal Path Analysis in a Randomized Controlled Trial Among Caregivers of People With Mental Illness [Original Research]. Frontiers in Psychiatry, 12. https://www.frontiersin.org/article/10.3389/fpsyt.2021.761806 4. Hansen, N. H., Juul, L., Pallesen, K.-J., & Fjorback, L. O. (2021). Effect of a Compassion Cultivation Training Program for Caregivers of People With Mental Illness in Denmark: A Randomized Clinical Trial. JAMA Network Open, 4(3), e211020-e211020. https://doi.org/10.1001/ jamanetworkopen.2021.1020 5. Joinson, C. (1992). Coping with compassion fatigue. (0360-4039 (Print)). 6. Klimecki, O. M., Leiberg, S., Ricard, M., & Singer, T. (2014). Differential pattern of functional brain plasticity after compassion and empathy training. Social cognitive and affective neuroscience, 9(6), 873-879. https://doi.org/10.1093/scan/nst060 7. Ledoux, K. (2015). Understanding compassion fatigue: understanding compassion. (1365-2648 (Electronic)). 8. Middleton, J. (2015, 01/01). Addressing Secondary Trauma and Compassion Fatigue in Work with Older Veterans: An Ethical Imperative. Journal of Geriatric Care Management, 5. 9. Pehlivan, T. (2017, 01/01). Compassion Fatigue: The Known, Unknown. Journal of Psychiatric Nursing. https://doi.org/10.14744/ phd.2017.25582 10. Singer, T., & Klimecki, O. M. (2014). Empathy and compassion. (1879-0445 (Electronic)). 11. Stamm, B. H. (2002). Measuring compassion satisfaction as well as fatigue: Developmental history of the Compassion Satisfaction and Fatigue Test: In C. R. Figley (Ed.), Treating compassion fatigue (C. R. Figley, Ed.). Brunner-Routledge.

NR. 1 | 2022

TEMA

EONS

Sidsel Dragsbæk Holm Onkologisk Sengeafsnit, Odense Universitetshospital E-mail: sidsel.holm@rsyd.dk

Når man arbejder indenfor kræftområdet vil man højest sandsynligt være stødt på organisationen EONS. Mange dog nok uden rigtig at vide hvad det er. EONS er forkortelsen for European Oncology Nursing Society og er en europæisk medlemsorganisation for kræftsygeplejersker. Der er for nuværende 28.000 medlemmer fra hele Europa. EONS hovedformål er at få kræftsygepleje anerkendt som en profession med specialiseret uddannelse og kvalifikationer af politiske beslutningstagere på både nationalt og europæisk plan. Dette for at sikre at alle mennesker, ramt af kræft, har adgang til højtuddannede, velinformerede og kompetente kræftsygeplejersker Derudover danner EONS via forskning og efteruddannelse et overordnet praksisfællesskab på tværs af lande. Dette kan godt lyde højtsvævende og svært at relatere sig til i den daglige danske praksis, men faktisk har EONS rigtig mange tilbud. Når jeg selv har deltaget i EONS-sammenhænge må jeg ligeledes konstatere at selvom mange af medlemslandene ligger et stykke fra Danmark, både geografisk og kulturelt, så har vi overraskende meget tilfælles. Et eksempel på dette var sidste års EONS-konference, hvor mange af de emner der var oppe og er noget vi diskuterer og beskæftiger os med i min egen praksis. For eksempel: • Vigtigheden af opsporing af ernæringsproblemer og interventioner – Herunder diskussion om udarbejdelse af et internationalt ”assesment tool” • Palliation i hæmatologien • Palliation til ikke maligne lidelser, fx KOL • Mere fokus på den øgede tid mellem kurativ og døende: Palliation i den ”kroniske” fase • Covid og cancer: overlevelse kontra mental sundhed

For at få gavn af de mange gode tilbud fra EONS vil jeg opfordre jer til at følge med på deres sociale medier, f.eks. Facebook og Twitter. Og selvom at det kan være svært at gennemskue hvad det enkelte tilbud præcis dækker over, så synes jeg man skal give det chancen. For ofte er emnet helt relevant og helt nede på jorden, tæt på egen praksis Et godt tilbud er EONS Masterclass, som er et intensivt fem dages kursus med fuld fordybelse i onkologien. Formålet er at forbedre deltagernes kliniske færdigheder og derved patientplejen. De fleste sessioner er sygeplejeorienterede og udforsker blandt andet vurdering, kommunikation, kompleks symptomhåndtering, forskning i sygepleje og psykosociale konsekvenser af kræftbehandling. Derudover er der rig mulighed for at diskutere kræftsygeplejen med de andre deltagere, for eksempel vha. patientcases. Der er også særlige fælles sessioner med lægerne, som har til formål at understøtte behovet for den tværfaglige tilgang til udvalgte emner. Sidst, men bestemt ikke mindst, giver Masterclass i høj grad mulighed for at danne netværk på tværs af Europa. Noget som jeg selv stadig nyder meget godt siden jeg var afsted i 2014.Som alt andet har Masterclass væres udfordret af Covid, men hold øje med de sociale medier. Jeg bliver ofte spurgt til sprogkunskaber og siger hver gang at hvis man kan klare sig på en ferie kan man også klare sig i EONS. Det kræver noget tilvænning af manøvrere rundt i et nyt sprog med helt nye fagtermer, men det kommer lige så stille og husk at alle er i samme båd. Under dette skriv ses endnu et par rigtig fine eksempler på at det vi oplever som kræftsygeplejersker her i landet går på tværs af landegrænser, så alt i alt, kan jeg kun opfordre til at man hopper om bord i EONS’ univers og dykker lidt ned i hvad de har at tilbyde. Der er en reel mulighed for at der åbner sig et helt nyt fagligt univers med masser af ildsjæle og faglige åndsfæller.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

The emotional evolution of an oncology nurse Helena McCallig, Ireland You have completed your training and become a registered nurse. The sense of accomplishment and excitement is thrilling. The world is your oyster, you ask yourself where to now? A range of specialities awaits; emergency medicine, surgery, community nursing or even oncology nursing. Often referred to in more general terms as ‘cancer nursing’, it is not always the chosen pathway for some nurses. However, over the years many more newlyqualified nurses are entering the specialism. An immensely rewarding speciality, the continued kindness, strength and knowledge shown by those who are in it means it is one that is widely admired. Nurses continue to constitute the largest group of healthcare professionals. Those working within the area where cancer is the focus need specialised skills and knowledge to deliver advanced care. Oncology nursing involves observing patients through their full cycle of care from diagnosis to treatment and sometimes death; intense interaction at numerous intervals takes place between the nurse and the patient. Caregiving is both rewarding and satisfying – helping people in need has been identified as a great source of motivation for nurses. However, leaving the emotional experience unexamined can have cumulative adverse consequences for nurses' physical and psychological health. Setting boundaries Research has shown oncology nurses are exposed to a significant amount of suffering and loss with findings suggesting novice oncology nurses are unprepared for the emotional ordeal of being an oncology nurse. The first few patients for whom novice oncology nurses primarily care can create an increased risk for secondary traumatic memories as healthy boundary setting is often limited. Setting a healthy boundary as a novice nurse can be difficult at times. At some point during our careers, every nurse has probably found it hard to leave work at work. Oncology nurses are even more vulnerable, with rates of compassion fatigue and burnout on the rise due to increased emotional labour and unpredictable workloads.

NR. 1 | 2022

TEMA

A supportive environment How do you positively cope outside of work? Do you spend time with family and friends or have a general conversation about the hardship of the work with your colleagues? I know from experience that being an oncology nurse has both immense highs and lows. Where does work stop and time off begin? This can be a hard balance to achieve, emotional baggage is not easy to just shake off. Giving time and space to open discussions surrounding the impact on the personal consequences of caring for cancer patients needs to be shared. This could help shift the culture in the work environment to value the mental health of its practitioners as there has been a longstanding history of silence. Oncology nurses should not be overcome by deteriorating psychological health. Nursing management should strive to encourage openness and create a supportive professional environment. A valuable investment of resources including education and support programmes for oncology nurses highlighting prevention strategies for compassion fatigue and burnout could be the first step to providing sufficient support to all of us who work in oncology. It would be next to impossible to look after someone else if we do not look after ourselves. Look out for Kathell’s blog next month on promoting a balanced lifestyle in oncology nursing, and remember, EONS is always here to support you!

KILDE

https://cancernurse.eu/ycn-blog/

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

More mental health in oncology When we talk about health and mental illness there is a tendency for people to withdraw. Stigma, fear, prejudice and stereotypes keep people away from talking about mental health, from seeking help, from taking on a health problem. There is no health without mental health. In order to feel good about ourselves and reach our maximum professional and personal potential, we must have a satisfactory level of well-being. We know that cancer disease brings suffering to the patient and family. It affects the quality of life as, in addition to the physical symptoms, the confrontation with the idea of death and a threat to the individual’s integrity becomes imminent. We also know that oncology professionals are more likely to develop compassion fatigue and burnout.

. If we know all this, why do we still have difficulties in talking about mental health? Why do we have low mental health literacy levels? We ourselves have to acknowledge that being a cancer nurse is difficult! It's difficult because we work in shifts, affecting our family and social life, because we take care of people in the final stage of life, because of the relentless pace of work required to take care of everyone, for various reasons. But because it is difficult, we sometimes need psychological support. In order to take care of others, we have to first take care of ourselves. We have to be the ones to make our managers see that we need to be taken care of – to be able to play our role more effectively. So… Let's make Mental Health First Aid as common as CPR.

NR. 1 | 2022

TEMA

We therefore need to have programmes in place in our workplaces for training courses in Mental Health First Aid, which allow us to recognise signs and symptoms of psychological distress and/or mental illness. In this way, we will be able to provide first aid to people in psychological distress. We must think about it both in terms of the patient and family and in the healthcare team. Incorporating this course makes people more available to talk about mental health, encouraging early intervention, reducing stigma around mental health issues, and creating a more positive workplace culture. There are even a few ways to start a conversation about mental health that might be helpful: 1. Don’t wait to find the perfect moment The moment we idealise may not spontaneously occur, so we have to create it. Sometimes it's easier to talk about our thoughts and feelings if we're doing something relaxed like a lunch break or drinking coffee in the middle of the shift. 2. Ask twice We know that people often say they’re fine when they’re not. So asking twice is an important way of starting conversations about mental health and letting people know that you really are interested. Sometimes we feel uncomfortable opening up if someone asks, “how are you?” because we think they’re just being polite. But if that person says, “no, really, is everything OK?” we know that they’re not just going through the motions. Even if someone doesn’t feel like talking at that moment, they know you’ll be there to listen when they’re ready. 3. Talk about yourself If we want someone to feel free to talk to us, we must give space and share our feelings and concerns. The other person will feel they have space to speak freely and without judgement. 4. Approach the elephant in the room If you think someone has been acting differently you can mention that too in a kind way. “You’ve seemed a bit quiet recently, is everything alright? I’m here if you want to talk.” This shows that you care and opens the door for them to chat about things when they’re ready. If someone took some time off work recently you can ask: “How are things now?” or “Are you back at work?” shows that person that they have nothing to feel awkward about and they can talk with you. 5. It doesn’t have to be face to face If you have difficulty talking about this subject you can always send a text message or Whatsapp. Just remember to open the door so they can feel comfortable if they want to talk. Remember, there is no health without mental health

KILDE

https://cancernurse.eu/ycn-blog/

Kost og kræft

Fokus på ernæring giver patienten mere energi og bedre livskvalitet

Vi tilbyder produktvejledning, som er en vigtig del af behandlingsforløbet for kræftpatienter. Professionel produktvejledning er vigtigt, da optimal kost er individuelt, og ernæringsbehovet kan ændre sig igennem behandlingsforløbet.

Trygt bindeled under hele sygdomsforløbet Vores diætistteam samarbejder både med hospitaler, praktiserende læger, kommunediætister samt hjemmeplejen. Hvorfor vælge os som jeres samarbejdspartner? + Vi leverer direkte til borgerens adresse + Borgeren får tilskud til ernæringsprodukterne + Vi håndterer den grønne ordination direkte + Fokus på individuelle behov og smagspræferencer + Landets bredeste sortiment

Kontakt os:

Web: mediqernaering.dk Tlf.: 2248 3800 E-mail: diaetist@mediq.com

NR. 1 | 2022

TEMA

TEMADAG

FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER Dato: 18.5.2022 kl. 10:00 -15:05 Sted: Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding Nærhed på afstand Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker tager på dette års temadag afsæt i en problematik vi mange har oplevet under Corona-pandemien. Som sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter, kan det være udfordrende at skabe nærhed til patienterne når de er på afstand. Så hvordan opnår vi nærhed og empati når patienterne er isolerede eller samtaler foregår virtuelt? Eller når mødet generelt foregår med afstand eller ved anvendelse af teknologiske redskaber? Bliver teknologien styrende? Hvordan kan vi sikre det kliniske blik og det faglige skøn når en del af sygeplejen foregår på afstand? Teknologien og digitaliseringen har i samme situation givet en øget mulighed for at sikre patient- og pårørendeinddragelse, så hvordan sikrer vi at teknologien anvendes til gavn for alle, uden at den patientnære sygeplejefaglige pleje og behandling betaler prisen? Ligeledes har det været svært at finde hinanden som kolleger, da vores naturlige samvær er blevet underlagt restriktioner. Virtuelle møder både fagligt og socialt har gjort det vanskeligere at få samhørighed i både det monofaglige og tværfaglige samarbejde.

FSK vil med denne dag skabe rammerne for kompetenceudvikling inden for dette komplekse felt. Vi har inviteret to oplægsholdere, som hver især vil anlægge deres perspektiv på temadagens emne. Program for dagen 10.00 – 10.15 Velkomst ved formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Helle Mathiasson 10.15 – 12.00 Imran Rashid, Speciallæge, IT-iværksætter, forfatter og foredragsholder 12.00 – 13.00 Pause/frokost 13.00 – 15.00 Charlotte Brun Thorup, Forskningssygeplejerske, Cand. Cur., Ph.d. 15.00 – 15.05 Farvel og tak for i dag v/ formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Helle Mathiasson Pris for deltagelse: Medlemmer af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker – 200,00 kr. Ikke medlemmer af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker – 1000,00 kr. Frist for tilmelding: Fredag den 3. maj 2022

NY hjemmeside med fokus på ikke-småcellet lungekræft På siden kan man bl.a. finde information om: • Sygdomsoplysning

• Behandlingsmuligheder

• Undersøgelser

• Livet med lungekræft

www.kræftilungerne.dk Hold din telefons kamera over koden for at åbne linket

Udarbejdet 08.03.2022, DK-NPS-0322-00002

Amgen AB Borupvang 9 | 2750 Ballerup www.amgen.dk

NR. 1 | 2022

NYT FRA SIG

Nyt fra SIG-Emesis – 2022 Gruppen kan næsten ikke få armene ned, efter at vi vandt Posterkonkurrencen på FSK landskursus 2021.

Ann Lønborg Madsen Formand SIG-Emesis Sygeplejerske Kræftambulatoriet Esbjerg

Vores ambition er at tilbyde kvalmespillet, som et læringsredskab til sygeplejersker i Danmark, der arbejder med patienter i medicinsk kræftbehandling. De 4000 kr. vi vandt, skal vi bruge til at holde spillet i gang, gruppen vil arbejde på nye tiltag, så vidensdeling bliver mere håndterbart fremover. Lige nu er der 50 spil fordelt landet over på hæmatologisk-, onkologisk-, stråle-afdelinger og ambulatorier, dertil kommer at der er spil på Færøerne og Bornholm, samt spil på specialuddannelsen i Århus og København. De heldige sygeplejersker som skal på kvalmeseminar marts 2022, vil alle få udleveret et spil før de går hjem. Så alt i alt ser det ud til, at spillet er kommet fra START. Tilbagemeldingerne på spillet er gode Vores indtryk er at afdelingerne ønsker viden om CIVN og de er gode til at rekvirere spillet, men mange afdelinger har svært ved at få tid til at spille, derfor

bliver tiden stadig et issue. Esbjerg har forsøgt at styrke klinisk praksis gennem spillet, ved at tage et tilfældigt kort til morgenmøde og læse det op. Kortet diskuteres ud fra emnet og derefter får alle et kort med hjem til gennemlæsning. Dette for at udveksle erfaring og gøre det mere overskueligt og måske mindre farligt. Man kan jo næsten føle at det er en eksamen, specielt hvis man ikke kan svare. Husk det er tænkt som læring og repetition, det at spille og konkurrere med sig selv og andre, giver motivation og øger egen viden og kompetence. Vi er i dag en gruppe på 7, hvor de 3 deltagere er helt nye, godt fordelt med forskellige kompetencer og placering, i forskellige kræftafdelinger udover Danmark: Ålborg, Sønderborg, Odense, København, Herning og Esbjerg – så vi glæder os til vores næste møde i april 2022. Hvor vi skal arbejde med gruppens og spillets fremtid.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Du tænker; ”Hvad indeholder et serious game, quizspil om kvalme og opkast og hvordan ser det ud ?” Vi udviklede, i samarbejde med professionelle gamedesignere, et ”serious game”, i form at et fysisk quizspil ved navn, “Kvalmespillet”. Kvalmespillets indhold har fokus på CINV og består af 30 kort, der er inddelt i 4 kategorier; farmakologi, patofysiologi, kvalmeanamnese og patientcases.

Quizspillets indhold er i overensstemmelse med MASCC guidelines for antiemetika, produktbeskrivelserne for antiemetiske præparater og best practice guidelines. Quizspillet er udformet sådan, at der på hvert kort er et hovedspørgsmål inden for den valgte kategori og et ekstra/bonusspørgsmål som skal besvares. Svarmulighederne er angivet på kortet, så det hurtigt er muligt at se de korrekte svar. Der kan quizzes flere sammen eller spillet kan bruges som “terpekort”.

NR. 1 | 2022

NYT FRA SIG

Udfordringer i kræftsygeplejen: Kræft og seksualitet I dette nummer af ”Fokus på kræft og sygepleje” er et af temaerne: ”Udfordringer i kræftsygeplejen”, og derfor kommer vi ikke udenom emnet ”kræft og seksualitet”.

Bell Møller Sygeplejerske Center for Kræft og Sundhed København Medlem af SIG-seksualitet siden 2017 Mail: a43k@kk.dk/

Hvorfor er dette overhovedet et emne, vi beskæftiger os med? Patienters seksualitet er et emne, der kan være svært at håndtere som sygeplejerske. Hvad er det, vi skal tale om? hvordan kan vi bringe vores faglighed i spil? Hvordan kan vi hjælpe overhovedet? Hvordan starter vi samtalen? Er nogle af de overvejelser, der kan være. Der er ikke meget undervisning om seksualitet i grunduddannelsen, så måske kommer vi til at gribe i vores personlige erfaringsbank for at hjælpe de mennesker vi møder, og det bliver svært at skabe en god faglig vejledning ud fra et personligt erfaringsgrundlag. I 2006 udarbejde Mogens Grønvold et all. ”kræftpatientens verden”, en spørgeskemaundersøgelse af 1518 patienter i hele landet. Et af spørgsmålene i undersøgelsen omhandler patienternes seksuelle lyst: ”Har du som følge af din kræftsygdom eller dens behandling følgende symptomer og problemer – Mindre lyst til seksuelt samvær end før diagnosen?” og her er der 57 % der svarer at de er berørte enten lidt, en del eller meget. (Grønvold, 2006). Hvert andet år bliver der udført en barometerundersøgelse, hvor Kræftens bekæmpelse (KB) undersøger kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Her er der også altid en opmærksomhed på, at vi ikke taler nok med patienterne om seksuelle ændringer. I 2018 har Christian Graugaard undersøgt unge med kræft og deres oplevelse af ændret lyst og krop. Ca. 55% unge (15-29 år) oplever at deres kropsopfattelse er negativ. 1/3 oplever en nedsat lyst og evne til at “flirte”.

Over 80% giver udtryk for, at de har behov for at diskutere seksualitet om intimitet med en sundhedsprofessionel. (Graugaard, 2018) Hvem er det, vi skal tale med? Alle former for kræftbehandling kan have direkte eller indirekte effekt på en patients seksualitet. Hvis sex-livet ikke fungerer, kan det have en negativ indflydelse på livskvalitet (Laursen, 2020). Og ifølge rapporten ”videns opsamling for senfølger efter kræft hos voksne”, oplever mellem 30-100 % seksuelle senfølger til kræftsygdom og behandling. Sygeplejersker har derfor en faglig forpligtelse til at spørge alle patienter til ændringer i seksualitet. Det betyder ikke, at vi skal være sexologiske rådgivere alle sammen, men det betyder, at vi skal spørge om tilladelse til at bringe emnet op med patienten og give tilladelse til at der bliver talt om det. De fleste sygeplejersker vil også kunne give begrænset information om f.eks. tørre slimhinder og nervepåvirkning af kønsorganerne. Der er afdelinger, der har videreuddannet en eller flere sygeplejersker i sexologi. De fungerer som ressourcepersoner, og har mulighed for at gå lidt dybere i samtalen omkring sexologiske problemstillinger. På de afdelinger, er det stadig alle sygeplejerskers opgave at tage hul på samtalen og derefter viderehenvise til de specialuddannede sygeplejersker ved behov. På de afdelinger, der ikke er så heldige at have ressourcepersoner til dette, er det op til den enkelte sygeplejerske, og det kan være mere problematisk at vide, hvor patien-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

terne skal henvises videre til. Det kan være en jungle at finde privatpraktiserende sexologer, da sexolog ikke er en beskyttet titel. I øjeblikket er Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Aalborg uni- Projekt gået sammen om en undersøgelse kaldet ”Tættere på”, for at skabe mere viden om de udfordringer kræftpatienter oplever, og for at udvikle et undervisningsprogram, der kan forberede personalet på at tage snakken med patienterne. Hvordan kan det gøres? Det er velbeskrevet, at der findes ”tovejs tabu” i forhold til samtaler om intimitet og seksualitet. Så arbejdet ligger i at få brudt tabuet fra professionel side, så det ikke er op til patienterne alene, om de får tilbudt den nødvendige viden og støtte. I Center for Kræft og Sundhed København (CKSK), bliver der udleveret PRO spørgeskema til brug ved den indledende- opfølgende og afsluttende samtale. I PRO skemaerne, er der to spørgsmål rettet mod seksualitet, og det er muligt at fravælge at svare på spørgsmålene, ved at klikke i ”ønsker ikke at besvare”. Spørgsmålene lyder: 1. ”Jeg er tilfreds med mit sexliv” 2. Har du oplevet ændring i forhold til din seksualitet og evt. samliv i forbindelse med kræftsygdom og behandling? Med de to spørgsmål, bliver der allerede forud for samtalen spurgt om tilladelse til at tale om emnet. Det har givet anledning til, at flere kollegaer berører emnet ved samtalen, uden at være bekymrede for at overskride bor-

KILDER:

gernes grænse. Med udgangspunkt i PRO, kan personalet sige: ”Jeg kan se, du har svaret sådan i skemaet… og du skal vide, at du eller I har mulighed for at tale med en af vores ressourcepersoner på området”. Sygeplejersken kunne også vælge at stille spørgsmålet: ”Må jeg spørge, hvad der er ændret i forhold til din seksualitet?” og se, hvor det bringer samtalen hen. I CKSK er der fire ”ressourcepersoner”, der tager samtaler omkring intimitet og seksualitet, og kollegaerne, har således mulighed for at booke en samtale direkte hos den relevante ressourceperson. Det giver en tryghed i forhold til at bringe emnet op, og ikke være bekymret for, om egne kompetencer overskrides. Selvom de fleste sygeplejersker kan hjælpe patienterne rigtig godt på vej ved at kende til de mest almindelige seksuelle bivirkninger og problemstillinger inden for eget speciale, så kan der være en tryghed i at have muligheden for at henvise til andre fagpersoner, hvis patientens seksuelle problemer kræver dette. Dette kunne være en sygeplejerske med speciel interesse for sexologi eller en sygeplejerske med videreuddannelse indenfor området. I afdelingen for urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital er der for eksempel mulighed for at henvise patienterne til afdelingens sexolog hvis en patient og eventuelt partner har behov for en længere og mere grundig snak om seksuelle følger af behandlingen. Der er afsat god tid til samtale, rådgivning og behandling, og patienterne tilbydes dette løbende gennem behandlings- og kontrolforløbet. Det er individuelt om patienterne har behov for sexologisk rådgivning og hvornår i forløbet behovet eventuelt opstår,

så samtalerne er ikke på forhånd fastlagt. Sig-seksualitet: I SIG-gruppen kræft og seksualitet er er vi optaget af, at sætte fokus på kræftpatienters seksualitet og på livskvalitet og velbefindende, der er forbundet hermed. SIG-gruppen blev dannet i december 2014, som en projektgruppe under FSK, og blev en etableret SIGgruppe i 2015. Du kan læse om gruppens aktiviteter på DSR´s hjemmesiden og følge os i Facebook gruppen ”SIG seksualitet”. Gruppen mødes ca. fire gange årligt udover Landskurset. Disse møder bliver brugt til at udveksle erfaringer fra praksis, gennemgå relevante artikler og fagbøger, holde hinanden opdateret om, hvordan vi arbejder med patienternes seksualitet og videndeler med vores kolleger, og planlægge landskursus og materiale til dette. På landskurset, har vi en stand. Her kan du komme forbi og få en snak om eventuelle problemstillinger, du oplever i dit arbejde med patienternes seksualitet, få forskellige øvelser I kan udføre på din afdeling og råd til, hvordan I kan gribe patienternes seksualitet an hos jer. Afrunding: Afslutningsvis vil vi opfordre til at I tager snakken i afdelingen om, hvordan i sætter kræftpatienternes seksualitet på dagsordenen hos jer. Hvem har let ved det, og hvordan gør de. Find nogle sætninger, der ligger godt i munden og i øret, og øv jer med hinanden i første omgang. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os enten via DSR´s hjemmeside, eller på Facebook.

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/6827/1511770585/bilag-4.-patientensverdenhelerappjuli2006.pdf Ref.: Christian Graugaard, Sexual and romantic challenges among young Danes diagnosed with cancer. Psycho-oncology 2018

NR. 1 | 2022

NYT FRA SIG

SIG-REHABILITERING MANGLER MEDLEMMER SIG rehabilitering blev etableret i april 2017, og er en gruppe med fokus på rehabiliterende sygepleje til mennesker med kræft. Vi består i skrivende stund af to sygeplejersker fra kommune og en sygeplejerske fra region. Som nyt medlem: – Skal du være medlem af DSR og FSK – Have et ønske om at arbejde på tværs af sektorer og regionsgrænser – Arbejde primært indenfor kræftområdet – Have interesse for at udbrede rehabilitering på flere niveauer og områder – Have mulighed for at deltage 4 x årligt (hele dage) og derudover beregne 1-2 temadage som en del af kompetenceudviklingen. Derudover skal du påregne brug af egen tid i mindre grad. Ansøgere bedes skrive til konstitueret formand Pernille Egegaard Sørensen pes04@helsingor.dk Ansøgningsfristen er 1. juni 2022. Der vil være et kort online velkomstmøde d. 7. juni 2022 klokken 11:00-12:30.

Vidste du, at… REHPA i januar 2022 udgav en ny rapport med en kortlægning af rehabiliteringsindsatsen i Danmark? Rapporten viser, at mange kommuner i dag har et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft. Men tilbuddene er meget forskellige kommunerne imellem og der er et klart potentiale for forbedringer af det tværsektorielle samarbejde. Vil du vide mere kan du læse rapporten her: https://www.rehpa.dk/nyheder/ny-kraeftkortlaegning-dettvaersektorielle-samarbejde-boer-styrkes/

Landskonference for RTTére i Danmark Landskonferencen er en præsentation af forskningsprojekter samt vidensdeling, samarbejde og networking mellem stråleterapiklinikkerne. Torsdag d. 6. Oktober 2022 kl. 9.00 til 16.30 Konferencen foregår i Odense. Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48 5000 Odense C -OBS der er gangafstand fra banegården Tilmelding via Plan2Learn senest: Torsdag d. 1. September 2022 -Deltagelse koster kr. 300,- incl. forplejning. Ønsker du at bidrage med en poster eller et mundtlig oplæg, er der deadline for indsendelse af abstracts: Onsdag d. 1. Juni 2022. Sendes til: RTTlandskonf@gmail.com

Arrangører: Repræsentanter fra stråleterapien i Aalborg, Aarhus, DCPT, Herning, Vejle, Odense, Næstved, Herlev og Rigshospitalet.

NR. 1 | 2022

NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET

Forskningsnyt fra DFSK Dansk Forskningsnetværk for Sygeplejersker i Kræftfeltet (DFSK)/ Danish Cancer Nursing Research er et nationalt netværk som blev oprettet i 2016 med det formål at: ∫ Synliggøre dansk forskning udført af sygeplejersker rettet mod kræftpatienter og deres familier nationalt og internationalt ∫ Samarbejde om gennemførelse af konkrete forskningsprojekter blandt netværkets medlemmer ∫ Søge indflydelse og bidrage til forbedring af den kliniske sygeplejepraksis til kræftpatienter og deres familie DFSK har pt. 46 medlemmer som alle er sygeplejersker, heraf har 36 en forskeruddannelse (Phd) og 10 er Phd studerende. Netværket mødes flere gange årligt. Denne faste klumme skrives af netværkets medlemmer, så der kan synliggøres hvilken mangfoldighed der er i kræftforskningen blandt sygeplejersker. Denne klummes forfatter er: Sygeplejerske Henriette Witte Nielsen, Præ-Phd- studerende, Cand.scien.san og Projektansvarlig Sygeplejerske for Kræftambulatoriet på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

Henriette Witte Nielsen Henriette Witte Nielsen Projektansvarlig Sygeplejerske, Sygeplejerske og Cand.scient.san Kræftambulatoriet, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Finsensgade 35 6700 Esbjerg Henriette.witte.nielsen@rsyd.dk 3190 9874

Henriette: I det daglige har jeg som projektansvarlig sygeplejerske ansvaret for alle onkologiske forskningsprojekter i kræftambulatoriet på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, hvor jeg står for implementering, opstart, inklusion, opfølgning og generelt den daglige drift af forskningsprojekterne. På kræftambulatoriet tilbyder vi onkologisk behandling af pa-

tienter med kræft i bryst og tarm. Vi har et tæt samarbejde med kræftafdelingen på Vejle Sygehus. I min egen forskning interesserer jeg mig for praksisnær og tværsektoriel forskning inden for kræft og kræftrehabilitering. Jeg har udarbejdet og fået godkendt mit eget Phd projekt (godkendt ved Syddansk Universitet), som omhandler kommunikation omkring behovsvurdering i kræftrehabilitering, til patienter med kræft i tyk-eller endetarm med fokus på sundhedskompetencer. Sundhedskompetencer, også kaldet health literacy på fagsprog, er de forudsætninger et menneske har for at forstå, vurdere og omsætte informationer af både mundtlig og skriftlig karakter i relation til behandling, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. Patienter med kræft i tyk- eller endetarm er ofte ældre, har flere sygdomme og kan derfor have en lav grad af health literacy. Lav health literacy kan medvirke til at de patienterne har svært ved at fastholde og gennemføre et kræftrehabiliteringsforløb, hvilket kan skabe sårbarhed og social ulighed. Derfor vil mit ph.d.-projekt undersøge effekten af en health literacy intervention ved et randomiseret kontrolleret studie, i forbindelse med behovsvurdering- forud for rehabilitering, hos patienter med

kræft i tyk-eller endetarm. Jeg vil derudover også undersøge betydningen health literacy i behovsvurderingen ved et kvalitativt studie. Vejledere i Phd projektet er Bibi Valderdur Gram, Lektor og Leder af Enheden for Sundhedsfaglig Forskning Sydvestjysk Sygehus, Charlotte Handberg, Seniorforsker, Ekstern lektor ved Rehabiliteringscenter for Muskelsvind og Lea Ladegaard Grønkjær, Lektor ved Medicinsk Mave Tarm og Leverafdeling, Sydvestjysk Sygehus. Derudover er professor i sundhedsfremme Helle Terkildsen Maindahl, Det sundhedsfaglige fakultet, Aarhus Universitet, sparringspartner på projektet. Jeg forventer opstart med Phd projektet i vinteren 2022/2023. Phd projektet kommer til at foregå på mavetarm kirurgisk afdeling og ambulatorie på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og vil forløbe over 3 år. Jeg præsenterer Phd projektet på DFSK’s online symposium d.6.April 2022, hvor det også vil være muligt at stille spørgsmål efterfølgende. Hvis nogen ønsker at vide mere om Phd projektet eller har lyst til at sparre fagligt om forskning i kræft, kræftrehabilitering eller health literacy er i mere end velkommen til at kontakte mig på henriette.witte.nielsen@rsyd.dk

Landskursus 2022 Så er det på plads! Årets landskursus afholdes i år 4. og 5. november 2022 på Hotel Legoland i Billund. I bestyrelsen arbejder vi på at sammensætte et spændende program til jer. Temaet vil være to-delt, så vi den ene dag stiller skarpt på unge og kræft, mens vi på dag to har fokus på børn og unge som pårørende. Så sæt kryds i kalenderen – det bliver godt! Vi ses i Legoland. Bestyrelsen

NR. 1 | 2022

NYT TIL KLINIKKEN

Kender du Livet med og efter kræft? – Gør din patient? Det er en hjemmeside (www.livogkraeft.rm.dk), som alle har adgang til. Her kan patienter og pårørende finde viden, inspiration og redskaber til at håndtere en hverdag med eller efter en kræftsygdom.

Vi vil med denne lille artikel slå et slag for, at kendskabet til hjemmesiden bliver udbredt i alle kræftafdelinger og kommuner, så flest mulig med kræft og pårørende får gavn af den. Livet med og efter kræft præsenterer fagfolks specialviden i faglige forklaringer, og patienter og pårørende fortæller i korte videosekvenser om deres erfaringer. Hjemmesiden er desuden fyldt med anvisninger til mentale øvelser, fysisk træning og masser af andre råd og redskaber. Patienter og pårørende kan bruge hjemmesiden som et arbejdsredskab og opslagsværk, som de kan vende tilbage til, når de har brug for viden og støtte.

Hjemmesiden tager blandt andet udgangspunkt i de fire hyppigste følgevirkninger af kræft: Træthed, Smerte, Psykisk påvirkning og Hukommelsesog koncentrationsbesvær. Online kræftrehabilitering på tværs af sektorer Hjemmesidens første version så dagens lys i 2017 og blev opdateret i 2020. Den er udarbejdet i Region Midtjylland, men er tilgængelig for alle i hele landet og kræver ikke koder eller særligt login. Det er meningen at den kan bruges i hele landet af patienter og pårørende og både på hospitalsafdelinger og i kommunerne.

Allerede i 2017 blev hjemmesiden modtaget med stor begejstring af patienter og pårørende, som gav udtryk for, at de netop havde stået og manglet sådan en, og vi ved, at den bruges i kommuner og på REHPAs hjemmeside som supplement til deres kræftrehabilitering. Fordelen ved at bruge en online platform frem for traditionel patient- og pårørendeundervisning er jo, at man kan nå bredt ud til rigtig mange, som selv kan opsøge det, som de har brug for, og når de har brug for det. Det er også en fordel, at nære pårørende som måske bor i den anden ende af landet,

Christel Højberg

Maria Højen

Pia Riis Olsen

Rehabiliteringskoordinator Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital chrihoej@rm.dk

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stud. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital maaoet@rm.dk

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. (tidl. Klinisk sygeplejespecialist, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital) piariisolsen@gmail.com

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

kan gå ind og læse det samme som deres nære, der har en kræftsygdom. Hvordan bruger patienter og pårørende hjemmesiden I august 2021 startede et ph.d.-projekt ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som med ud-

gangspunkt i denne hjemmeside undersøger, hvordan e-læring kan styrke kræftrehabilitering på tværs af hospital og kommune. Vi er interesseret i, hvordan kræftpatienter og pårørende anvender hjemmesiden, hvilken viden og læring de opnår ved at bruge hjem-

mesiden, samt hvilken indvirkning den viden kan have i deres hverdagsliv med og efter kræft. Når du snakker om rehabilitering med din patient Så husk at fortælle patienter og pårørende om hjemmesiden Livet med og

NR. 1 | 2022

NYT TIL KLINIKKEN

efter kræft, når du har dine samtaler om rehabilitering! Hvis I gerne vil have informationsmateriale, som I kan udlevere, så kan I printe eller få trykt nogle smarte bogmærker, der er stilet til patienter og pårørende – og der er også et bogmærke specielt til unge med kræft. Se hvordan i nederste højre hjørne på hjemmesidens forside ”Bestilling af bogmærke til patienter”.

Livet med og efter kræft

Livet med og efter kræft Er du mellem 15–29 år? Så skal du besøge De unges Univers på livogkraeft.rm.dk!

Smerte

Koncentration og hukommelse

Træthed

Hverdagen og det sociale liv

Ungdom og identitet Uddannelse Arbejde Venner og kærester Familie Fritid og netværk Få gode råd og nyttige links, og hør andre unge fortælle om deres erfaringer. Gå på opdagelse i de andre emner på www.livogkaeft.rm.dk Grafisk Service 5803

Psykisk påvirkning

Råd og redskaber

Kommunikation i familien

Fysisk aktivitet

Færdig med behandlingen – og hvad så?

Mentale øvelser

Nyttige links

Få viden om, hvordan kræften kan påvirke:

Hjemmesiden er et opslagsværk, som du kan vende tilbage til, når der er brug for det. Brug hjemmesiden sammen med en pårørende.

Få viden og redskaber på

www.livogkraeft.rm.dk

Vidste du, at… Redaktionsgruppen bag ”Fokus på Kræft og Sygepleje” gerne modtager idéer til temaer til bladet? Temaet skal kunne belyse kræftsygeplejen fra en vinkel der er relevant for alle ”hjørner” af kræftsygeplejen. Har du en idé, så send den gerne til redaktionen.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

En fænomenologisk undersøgelse af føleforstyrrelser forårsaget af medicinsk kræftbehandling med det kemoterapeutiske stof Oxaliplatin givet for kolorektal kræft – tidligere patienters oplevelse af senfølger Denne artikel er en forkortet udgave af ’A peculiar experience- everyday life with chronic sensory disturbances after oxaliplatin treatment for colorectal cancer – a phenomenological study’ udgivet i International Journal of Qualitative Studies on Health and Wellbeing, 2021, Vol 16.

Artiklen udforsker tidligere patienters oplevelse af føleforstyrrelser efter afsluttet behandling med det kemoterapeutiske stof oxaliplatin for kolorektal kræft gennem individuelle interviews og tegninger. Føleforstyrrelser er svære at forstå og forklare, da de optræder tvetydigt og medfører en fremmedgørelse af forskellige dele af kroppen. Disse senfølger kan være lette at overse for professionelle, men de har stor betydning for den enkelte, da føleforstyrrelsernes påvirkning af sensoriske og motoriske nerver medfører forandringer i motorik, og en oplevelse af afstand til verden og til sociale kontakter.

Baggrund Indenfor onkologi er det kendt at behandling med det kemoterapeutiske stof oxaliplatin kan medføre både akutte og sene føleforstyrrelser, da stoffet påvirker motoriske, sensoriske og autonome nerver (Kerckhove et al., 2017). Imidlertid er der få studier, der har undersøgt kroniske føleforstyrrelsers indflydelse på tidligere patienters oplevelse af deres hverdagsliv med føleforstyrrelser. De få studier beskriver blandt andet at følelsesløshed i hænder og fødder kan medføre risiko for skader og kræver en øget opmærksomhed i forbindelse med forskellige aktiviteter

(Bennett et al., 2012; Tofthagen, 2010). Symptomerne er beskrevet som mystiske, underlige og mærkelige og kan eksempelvis opleves som om hæle og tæer ikke hænger sammen (Bennett et al., 2012). Et hverdagsliv med kroniske føleforstyrrelser indikerer således en ændret kropsfornemmelse, der er svær at beskrive og forstå. Ingen af studierne anvender et fænomenologisk perspektiv, selvom et sådan kunne bidrage til øget refleksion og forståelse af kropslige fænomener. Inden for den eksistentielle fænomenologi har især den fransk filosof Maurice Merleau-Ponty (2014) beskæftiget sig

Studiet er udført i samarbejde mellem: Birgith Pedersen, cand.cur., phd., Klinik kirurgi og kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital, birgith.pedersen@rn.dk Marlene Ægidiussen Jensen, MKS, Onkologisk Speciale, Klinik kirurgi og kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital, maaj@rn.dk Mette Yilmaz, onkolog, Onkologisk Speciale, Klinik kirurgi og kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital. M.yilmaz@rn.dk Carsten Dahl Mørch, cand. biofysik, ph.d., Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. cdahl@hst.aau.dk Casper Feilberg, cand. psyk., ph.d., Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. feilberg@hum.aau.dk

Birgith Pedersen, Post doc

Marlene Ægidiussen Jensen, Udviklings sygeplejerske

Mette Yilmaz, Overlæge

Carsten Dahl Mørch, Lektor

Casper Feilberg, Lektor

NR. 1 | 2022

NYT TIL KLINIKKEN

TABEL 1

Navn

Alder

Køn

Social status

Arbejdsstatus

Cancer type

Tid mellem afslutning af behandling og interview

Dot

Kvinde

Alene boende

Pensionist pga. alder

Kolon

5 år og 10 måneder

Jack

Mand

Samboende med hustru

Pensionist pga. alder

Rektum

1 år og 3 måneder

Jean

Kvinde

Alene boende

Pensionist pga. alder

Kolon

4 år og 6 måneder

Mary

Kvinde

Alene boende

Arbejder deltid pga. senfølger

Kolon

2 år og 7 måneder

Karen

Kvinde

Samboende med ægtemand

Arbejder fuld tid

Kolon

11 år og 6 måneder

John

Mand

Samboende med hustru

Førtidspensionering pga. senfølger

Rektum

7 år

Robert

Mand

Samboende med hustru

Pensionist pga. alder

Kolon

3 år og 9 måneder

Carl

Mand

Samboende med hustru

Førtidspensionering pga. senfølger

Rektum

år og 10 måneder

med kroppens rolle i den umiddelbare erfaring og interaktionen med verden. Han argumenterer for at forstå den enkelte person ikke blot som biologisk krop eller psyke, men som et forenet krops-subjekt. Ifølge Merleau-Ponty er det med sanserne: føle, syn, høre, lugt og smag samt proprioception (information af kroppens position i rummet), at vi kommunikerer i og med verden (Merleau-Ponty, 2014). Med dette særlige fokus på sansernes betydning bliver det centralt, hvorledes det forende krops-subjekt er i stand til at agere i og med omverdenen med sin kropslige kapacitet – dvs. at kunne noget. Med dette perspektiv er formålet med dette studie at få større forståelse for, hvordan tidligere patienter efter kolorektal kræft oplever og finder mening i kroniske føleforstyrrelser i hverdagslivet efter oxaliplatin behandling. Metode På baggrund af det fænomenologiske perspektiv er studiet guidet af en åben beskrivende forskningsmetode, der er hensigtsmæssig at anvende, når det drejer sig om at få beskrevet den livsverden vi har adgang til via vores kroppe. (Dahlberg, Dahlberg, & Nyström, 2008). Data er genereret gennem indi-

viduelle interviews og tegninger (figur 1, 2 og 3) udført i samarbejde med 8 tidligere patienter, der har afsluttet behandling mellem 1 år til 11 år efter deres kræftdiagnose (Tabel 1). Etik Informanter har givet informeret samtykke og er informeret om, at de til en hver tid kunne trække sig ud af projektet jf. reglerne i Helsinki Deklarationen (The World Medical Association). Analyse Data er analyseret via den fænomenologiske metode eller holdning, der kræver en særlig opmærksomhed på ’det vi tager for givet’ – altså vores naturlige indstilling til hverdagslivets aktiviteter (Zahavi, 2019). Det vil sige, at vi i forskergruppen kontinuerligt bestræbte os på at udfordre egne og hinandens forforståelse, vanetænkning og teoretiske antagelser med henblik på at forholde os åbent til data og udvikle den bedste forståelse af fænomenet. Fund Analysen bidrog til to hovedtemaer med hver to undertemaer. Det første tema illustrerede at føleforstyrrelserne blev oplevet som ’En mærkelig følelse,

der var vanskelig at forstå og forklare fordi de var tvetydige i deres karakter og medførte en fornemmelse af at leve i en fremmedgjort krop. Det andet tema beskrev, hvorledes informanterne oplevede en distance til omverdenen, idet ændret følelse i hænder og fødder fik betydning for finmotorik og sociale kontakter samt kontakt med fysiske overflader. 1. En mærkelig følelse, der var vanskelig at forstå og forklare. 1.1. En tvetydig fornemmelse i hænder og fødder. Føleforstyrrelserne blev f.eks. beskrevet som om ens fingre var frosne og i gang med at tø op og som at have vat eller et stykke flæsk under huden. De blev desuden oplevet som uforståelige fornemmelser, der ikke harmonerede med almindelig sund fornuft, da huden kunne være følelsesløs og ekstrem følsom på samme tid. Forskellige informanter udtrykte således: Det er en underlig følelse. Min hud på fingrene føles død og følelsesløs og samtidig er de mere følsomme. Det lyder dumt! (Jack) Fingerspidserne summer og de er følelsesløse. Det er mærkeligt, at hvis jeg stik-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

ker mig på en nål, så gør det så ondt hvor jeg er følelsesløs. Det er meget mærkeligt. (Mary) Det prikker og snurrer i mine hænder og fødder og det gør ondt når jeg går i bare fødder… ligesom at gå på en metalrist. (John) Grundet de tvetydige og uforståelige fornemmelser blev informanterne udfordret i at dele deres oplevelse med andre, fordi de var svære at udtrykke og finde meningsfulde, selvom de kunne forklares neurofysiologisk (Woolf, 2011). Desuden medførte føleforstyrrelserne, at kroppen blev en påtrængende enhed, der indikerede en fortsat syg krop (Merleau-Ponty, 2014) på trods af at informanterne var helbredt for deres kræftsygdom.

blev til ting, der ikke længere hørte til den normale krop (Svenaeus, 2019). Dialogen om tegningerne bidrog til en anden forståelse af informanternes oplevelse. Blandt andet sagde Mary ’nu kan jeg bedre forstå, hvorfor det gør ondt. Mine fingre er jo vokset sammen’. Tegninger kan således skabe en mulighed for at forstå og forklare det er der uforståeligt og uforklarligt.

1.2 At være fremmedgjort i forhold til ens egen krop Udover at have besvær med at beskrive føleforstyrrelserne, oplevede informanterne, at der var forskel mellem hvorledes hænder og fødder så ud og hvordan de føltes. Dette medførte en fremmedgørelse af dele af kroppen, som ikke længere føltes som ens egen. Dette blev beskrevet således: Mine fødder ser normale ud, men det føles som om sener, muskler og knogler er vokset sammen i én stor klump op til anklerne. (Jack)

Mine hænder og fødder er ømme, meget ømme og mine fødder føles som om de er hævede, men det er de ikke. Hænderne føles hævede og smertende… de er vokset sammen. Jeg kan ikke sprede mine fingre. (Mary) Det føles som om hænder og fødder ikke er mine. (Karen) For at illustrere den mærkelige og tvetydige fornemmelse bidrog Robert, Jack og Mary med en tegning af henholdsvis en hånd og en fod (Figur 1, 2 og 3). Både Robert og Mary fortalte, at deres knoer på hænderne stødte smertefuldt imod hinanden. Hvor Mary oplevede, at hendes fingre var vokset sammen og det var smertefuldt f.eks. at folde hænderne, oplevede Robert besvær med at knytte hånden og at fingerspidserne var halve og først ’poppede’ op, når han trykkede på dem. Jack tegnede sin fod, men tegningen kunne ikke illustrere følelsen, da forandringen af foden ’den store klump’ var tredimensionel og gik op i anklerne og blandt andet bevirkede at huden i området føltes for stram. Selvom føleforstyrrelserne var blevet et vilkår, informanterne skulle leve med, medførte de en risiko for at leve med en hjemløs og fremmedartet krop grundet en opsplitning af det forenede krops-subjekt, hvor hænder og fødder

Figur 1. Roberts hånd

Figur 2. Jacks fod

Figur 3. Marys hånd

2. At opleve en distance til omverdenen. 2.1. Manglende følelse i hænder – betydning for finmotorik og sociale kontakter. Prikken og summen, en følelse at have vat eller et stykke flæsk under huden samt følelsesløshed skabte en afstand til verdenen og forandrede den før så umiddelbare, fortrolige og ureflekterede interaktion med andre personer og ting i hverdagslivet. En øget opmærksomhed på almindelige aktiviteter var nødvendig og samtidig medførte føleforstyrrelserne en erkendelse af, at have mistet en umiddelbar kontaktform – den kropslige berøring og føling. Informanterne fortalte: Når jeg holder en kop kaffe, skal jeg være meget opmærksom på, hvorledes jeg holder den. Derfor ser jeg mere på den end på dig. (John)

NR. 1 | 2022

NYT TIL KLINIKKEN

Når jeg kæler for mit barnebarn, kan jeg ikke mærke ham som jeg plejer – hvordan det er at mærke et lille barn. Den følelse har jeg ikke mere. (Karen) Det er svært for mig at ramme tangenterne på harmonikaer. Derfor aflyste jeg at spille sammen med de andre spillemænd til en koncert på søndag. (Robert) Informanterne var således forhindret i at handle vanemæssigt og var nødt til at forholde sig til deres nuværende kropslighed med forandringer, der influerede på deres opmærksomhed på andre mennesker, idet forbindelsen mellem verden og krop ikke længere var en selvfølge (Dahlberg, 2019). Føleforstyrrelsernes betydning – at røre og blive berørt og på den måde skabe kontakt til ting og andre mennesker kunne dermed både have følelsesmæssige og psykosociale implikationer (Leder & Krucoff, 2008). 2.2. Manglende kontakt med fysiske overflader. Afstanden til verdenen havde også betydning for grov-motoriske handlinger som at bevæge sig mellem forskellige niveauer og bedømme, hvornår

REFERENCER

ens fødder rammer et underlag. Den ændrede følesans i føddernes påvirkede således også kroppens position i rummet. Grundet manglende fornemmelse af føddernes position i rummet fik føleforstyrrelserne dermed betydning for aktiviteter som at stå på stiger, løbe i skoven, gå på ujævnt terræn, stå af og på cykel m.m. Det er balancen i fødderne der er forandret…. Ikke balancen i hovedet. (Dot) Hvad (ville der ske) hvis jeg stod af cyklen, og jeg ikke kunne mærke, når min fod ramte jorden. (John) Når jeg går en tur, bruger jeg stavstænger. På trods af det er det meget ubehageligt. Selvom jeg ikke er svimmel, føles det som om jeg falder ned af kantstenen. (Jean) Føleforstyrrelserne bevirkede en erkendelse af forskellen mellem en velfungerende krop, der plejede at handle ureflekteret og en nuværende krop der på forskellig vis krævede en anderledes opmærksomhed (Merleau-Ponty, 2014). En kropslig opmærksomhed, der var knyttet til en oplevelse af en dysfunktionel krop, der forhindrede én i at udføre hverdagslivsaktiviteter og

dermed påvirkede muligheden for ’at kunne’ og introducerede en følelse af ’ikke længere at kunne, hvad jeg plejede at kunne’ (Leder, 2021). Informanterne var derfor nødt til at afstå fra visse aktiviteter eller gøre brug af forskellige hjælpemidler, der kunne bøde på deres føleforstyrrelser. Konklusion og implikation De kroniske sansemotoriske forstyrrelser efter oxaliplatin behandling påvirkede hverdagslivets ureflekterede og umiddelbare natur, idet de tidligere patienters evne til at fornemme ting og deres forhold til andre mennesker ændrede sig. Muligheden for at udføre hverdagslivs aktiviteter og indgå i relationer til andre mennesker blev udfordret og ændrede sig fra ’at kunne til ikke at kunne’, hvilket medførte afsavn eller ekstra opmærksomhed på specifikke aktiviteter. Ved hjælp af tegninger kan verbale beskrivelser i interviewform understøtte både tidligere patienters og professionelle i at få en ny forståelse af fænomenet sansemæssige forstyrrelser efter kemoterapi og dens betydning i hverdagslivet.

Bennett, B. K., Park, S. B., Lin, C. S., Friedlander, M. L., Kiernan, M. C., & Goldstein, D. (2012). Impact of oxaliplatin-induced neuropathy: a patient perspective. Supportive care in cancer, 20(11), 2959-2967. doi:10.1007/s00520-012-1428-5 [doi] Dahlberg, H. (2019). Beyond the absent body-A phenomenological contribution to the understanding of body awareness in health and illness. Nursing Philosophy, 20(2), e12235. doi:10.1111/nup.12235 Dahlberg, K., Dahlberg, H., & Nyström, M. (2008). Reflective lifeworld research (2nd ed.). Lund: Studentlitteratur. Kerckhove, N., Collin, A., Conde, S., Chaleteix, C., Pezet, D., & Balayssac, D. (2017). Long-Term Effects, Pathophysiological Mechanisms, and Risk Factors of Chemotherapy-Induced Peripheral Neuropathies: A Comprehensive Literature Review. Frontiers in Pharmacology, 8, 86. doi:10.3389/fphar.2017.00086 [doi] Leder, D. (2021). Healing time: the experience of body and temporality when coping with illness and incapacity. Medicine, Health Care, and Philosophy, 24(1), 99-111. doi:10.1007/s11019-020-09989-6 Leder, D., & Krucoff, M. W. (2008). The touch that heals: the uses and meanings of touch in the clinical encounter. Journal of Alternative and Complementary Medicine, 14(3), 321-327. doi:10.1089/acm.2007.0717 Merleau-Ponty, M. (2014 (original in French 1945)). The phenomenology of perception (Donald Landes, Trans. 1st ed.). New York: Routledge. Svenaeus, F. (2019). A Defense of the Phenomenological Account of Health and Illness. Journal of Medicine and Philosophy, 44(4), 459-478. doi:10.1093/jmp/jhz013 Tofthagen, C. (2010). Patient perceptions associated with chemotherapy-induced peripheral neuropathy. Clinical Journal of Oncology Nursing, 14(3), E22-28. doi:10.1188/10.CJON.E22-E28 [doi] Woolf, C. J. (2011). Central sensitization: implications for the diagnosis and treatment of pain. Pain, 152(3 Suppl), S2-s15. doi:10.1016/j. pain.2010.09.030 The World Medical Association (2018). WMA declaration of Helsinki - Ethical principles for medical research involving human subjects. Retrieved from https://www.wma.net/policies-post/wma-declaration-of-helsinki-ethical-principles-for-medical-research-involving-humansubjects/. Zahavi, D. (2019). Phenomenology the basics (Vol. First ). New York: Routledge.

DR WARMING CRITICAL CARE

Til behandling af meget følsom, skadet og strålebehandlet hud samt intimgener.

Produceret i Danmark gennem mere end 20 år

INDEHOLDER KUN 4 INGREDIENSER

drwarming.dk Dr, Warming Critical Care kan købes på apoteket, førende webshops og udvalgte helsekostbutikker.

Læs mere på drwarming.dk NORDIC CONSUMER HEALTH DANMARK, CONSUMERHEALTH.DK

P-FOKUS ANERKENDELSEN: Deltag og vind 50.000 kr. til jeres sundhedsprojekt! Til jer som arbejder med kræft, sæt patienten først, fortæl om jeres projekt, og deltag i konkurrencen om P-Fokus anerkendelsen!* I skal indsende jeres projekt før den 1. oktober 2022. P-Fokus vil blive uddelt i slutningen af 2022.

For at registrere jeres projekt bedes I kontakte Key Account Manager Pernille Peulicke på Hvis I vil vide mere: patientfokuseret.dk

*Se betingelser og vilkår

#ServierNordics

#P-Fokus anerkendelsen

Servier Danmark A/S • Pederstrupvej 93 • 2750 Ballerup • mail.info@servier.com • servier.dk

DK22-INST-ADV-353

pernille.peulicke@servier.com

NR. 1 | 2022

BOGANMELDELSE

Medfølelsens pris ”Medfølelsens pris”, med undertitlen ”Når professionelle hjælpere har brug for hjælp”, af psykolog Per Isdal, er en fantastisk bog til alle, som i deres professionelle liv hjælper andre mennesker i svære situationer.

Medfølelsens pris af Per Isdal Fagbokforlaget 2017 Dansk udgave 2018 Akademisk Forlag, København 320 sider

Jeg har, efter mange år i sygeplejefaget, ofte oplevet, at det forventes, at sygeplejersker skal kunne rumme alt. Jeg har tit spekuleret over, hvordan det påvirker vores mentale sundhed og os som mennesker? Disse spørgsmål og meget mere kan man finde svar på i ”Medfølelsens pris”, hvor den norske psykolog Per Isdal, med udgangspunkt i egne reaktioner, beretter hudløst ærligt om, hvordan hans job, gennem 30 år, med mennesker, der udøver vold, har forandret ham. Per Isdal har, som han beskriver i sin bog, desuden holdt foredrag og undervist mange forskellige faggrupper i det universelle fænomen, at hjælpere bliver præget, ændret og i værste tilfælde syge af arbejdet, bl.a. for at medvirke til at nedbryde tabuer om hjælperes reaktioner. Bogen er opdelt i to hoveddele og tænkt som en selvhjælpsbog. Del 1: Hvad gør vores arbejde ved os? Del 2: Hvad kan vi gøre ved det? Bogen præsenterer Per Isdals egne og andres historier fra arbejdslivet med beskrivelse af reaktioner, samt giver indblik i, hvordan arbejdet påvirker den professionelle hjælper, underbygget med teori og lovgivning. Det kan have negative konsekvenser at arbejde med bl.a. smerte, alvorlig sygdom, død, vold og lidelse dagligt, da vi er medfølende mennesker, hvilket man ikke bliver forberedt på i den teoretiske uddannelse. Det er en erhvervsrisiko, at reaktioner på det, vi arbejder med, kan udvikle sig til belastninger. Begreber som bl.a. sekundær traumatisering, udbrændthed og compassion fatique defineres. Når det angår, hvad vi kan gøre ved det, har både arbejdsgivere/ledere, kollegaer og hjælperen selv et ansvar for at tage vare på sig selv og hinanden. De vigtigste ting handler om erkendelse og åbenhed, ifølge Per Isdal. Igennem bogen stilles der løbende refleksive spørgsmål og opgavebokse, som læseren selv kan fundere over eller gå i dialog med sine kollegaer om. Når man yder omsorg for andre mennesker, får man direkte kontakt med deres liv, hvilket ikke udelukkende er negativt. Per Isdal pointerer, at ”livet som hjælper indeholder både belastninger og berigelser”. ”Det er medfølelsens pris”. Citat fra bogen. Jeg kan varmt anbefale bogen. Det er forløsende, at læse om forfatterens egne reaktioner, som jeg kan nikke genkendende til, for eksempel at vi ikke har en ”on and off” knap, da følelser er autonome, og at jo tættere en relation, man har til et menneske i lidelse, jo mere absorberer man dennes smerte.

Anmeldt af: Charlotte Holm Skov, sygeplejerske og klinisk vejleder, med sundhedsfaglig diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse, ansat i Afsnit/Klinik for Kvindesygdomme, AUH.

Det er dejligt, at man får kendskab til konkrete strategier for, hvordan man forebygger og bearbejder arbejdets indvirkninger. Den viden, jeg har fået ved at læse bogen, ville jeg ønske, jeg havde haft, da jeg startede i faget. Det har givet anledning til tanker om, hvordan jeg fremadrettet kan være opmærksom på kollegaer, studerende og selv erkende, at man reagerer og være åben om det.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

En lille historie om at indstille en god og dygtig kollega til Grethe Foss Legat Tilbage i januar 2022 kom der en opfordring på Herlev Gentofte hospitals intranet om at Bestyrelsen for Gre the Foss' legat havde henvendt sig til Herlev og Gentofte Hospital for at opfordre sygeplejersker til at indstille sygeplejerske-kollegaer til at modtage et legat på 10.000 kr.

Grethe Foss' legat er oprettet af Alexander og Margrethe Foss til minde om deres yngste datter Grethe, som døde af tyfus i 1922, og i taknemmelighed over den gode sygepleje, hun fik i sine sidste år. Legatet har siden stiftelsesdagen 8. april 1922 uddelt legater - jævnfør fundatsen – til "sygeplejersker, som ved udmærket virksomhed og aftagende kræfter har gjort sig fortjent dertil. Adgangsberettiget til legatet er enhver dansk sygeplejerske, uanset hvilken forening hun tilhører eller hvor hun har fået sin uddannelse." Legatmodtagere skal ifølge legatets fundats 'ved udmærket virksomhed og aftagende kræfter, have gjort sig fortjent til et legat', og der lægges vægt på, at modtageren gennem længere tid har ydet en ekstraordinær indsats for sygeplejen og patienterne, har været en god kollega, og derved fremstået som en rollemodel for andre. Bestyrelsen ønsker i overensstemmelse med legatets formål at belønne sygeplejersker, der igennem mange år har ydet en dygtig og omsorgsfuld sygepleje til gavn for patienterne, har udvist godt kollegaskab, og som nærmer sig pensionering. Så selvfølgelig syntes jeg at vi i stråleterapien også skulle indstille en god kollega, derfor fik jeg med to kollegaer i allerdybeste hemmelighed skrevet nedenstående indstilling: Sygeplejerske Helle Mathiasson, sygeplejerske Karina Søltoft og afdelingssygeplejerske Nana Hviid Dinesen Fra Herlev Gentofte Hospital Afdelingen for kræftbehandling, Stråleterapien indstiller:

Sygeplejerske Susanne Jacobsson, sygeplejerske og stråleterapeut i Stråleterapien afdelingen for kræftbehandling Herlev og Gentofte Hospital. Susanne har været sygeplejerske med dansk autorisation og boet i Danmark i 41 år, uddannet i Sverige for 43 år siden. Onkologien er gennemgående for Susannes arbejdsliv, hun har haft et par afstikkere i løbet af årene, men der er ingen tvivl om at danske kræftpatienter er heldige at netop Susanne flyttede til Danmark, hvor hun har delt ud af sin faglige viden til glæde for patienterne såvel som kollegerne. Susanne har været ansat i stråleterapien på Herlev Hospital i 23 år, hun har altid ydet en ekstraordinær indsats over for vores patienter og nidkært forfinet sygeplejen til strålepatienterne. Susanne har altid fokus på vores patienter og bliver gerne længere hvis der er behov for dette. I vores felt er det vigtigt hele tiden at være opdateret på den nyeste viden om sygepleje og stråle-teknik. Susanne har ikke noget imod teknikken bare patienten er i fokus – og hun kombinerer de to dele på fineste vis. Det mærkes tydeligt hvordan patienterne og deres familie får hendes opmærksomhed og dagligt nyder vi andre godt af Susannes store faglige viden og erfaring. Susanne er superbruger og har bl.a. tage til USA for at opnå specialistfærdigheder, som hun har brugt til at dygtiggøre sine kollegaer. Susanne er vejleder for nye kollegaer og er en rollemodel for alle. Susanne har haft mange forskellige roller i afdelingen, men nyder at kunne være i daglig kontakt med vores patienter. Susanne havde et stort ønske om at få dronningens fortjenstmedalje da hun havde været på Herlev Hospital i 40 år,

men da hun er født i Sverige, kunne dette ikke lade sig gøre. Til gengæld fik hun en helt særlig stråleterapi orden fra sine kollegaer her i afdelingen som hun blev meget glad for.

”Så fik jeg, min Fortjenstmedalje. 40-års jubilæum. Elsker min arbejdsplads.” citat Susanne Jacobsson. Efter 43 år med fokus på sygeplejen til patienter, pårørende og hendes kollegaer, synes vi bestemt Susanne fortjener en anerkendelse mere og indstiller hende derfor til Grethe Foss Legat. Med venlig hilsen Nana Hviid Dinesen, Karina Søltoft og Helle Mathiasson Den 27. februar 2022 modtog jeg denne mail: Kære Helle Mathiasson, Nana Hviid Dinesen og Karina Søltoft, Tak for jeres indstilling af Susanne Jacobsson til Grethe Foss’ Legat, Det er en glæde at meddele jer, at jeres kollega Susanne er blevet tildelt en legatportion på 10.000 kr. fra Grethe Foss’ Legat på baggrund af jeres indstilling.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Endnu en gang tak fordi I tog jer tid til at indstille og værdsætte en god kollega, som har ydet en betydelig indsats for sygeplejen til gavn for patienterne. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Grethe Foss’ Legat Jens Hillingsø, Jette Søe og Ettie Castenskiold Det var så dejligt at kunne overraske Susanne og vores kollegaer i stråleterapien med den glædelige nyhed. Endnu engang tillykke Susanne som også har været medlem af FSK i mange år. Jeg ved ikke om der er flere medlemmer af FSK som har modtaget legat fra Grethe Foss, hvis der er så skriv til mig så vi også kan få lykønsket dem/jer. Kærlig hilsen Helle Mathiasson Formand i FSK

Vidste du, at… Dansk sygepleje selskab (DASYS) er en paraplyorganisation for de sygeplejefaglige selskaber i Danmark? På deres hjemmeside kan du holde dig orienteret om kommende konferencer samt tilmelde dig deres nyhedsmail. Find DASYS lige her: http://dasys.dk/

NR. 1 | 2022

Meld dig ind i FSK

Forkortet produktinformation for Fragmin® (dalteparinnatrium) Injektionsvæske, opløsning 2.500 og 10.000 anti-Xa IE/ml samt og 25.000 anti-Xa IE/ml (med konserveringsmiddel) Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte indeholder 2.500, 5.000, 7.500, 10.000, 12.500, 15.000 eller 18.000 anti-Xa IE/ml.

PP-FRA-DNK-0119, april 2021

Indikationer: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer. Forebyggelse af dybe venøse tromboser og tromboemboliske komplikationer. Behandling af dyb venøs trombose. Ustabil koronararteriesygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardie infarkt indtil interventionel behandling kan etableres. Forebyggelse og behandling af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation. Dosering*: Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt og der kan ikke gives dosis anbefalinger. Peak anti-Xa niveau bør måles ca. 4 timer efter indgift hos særlige populationer, herunder børn. Administreres dosis 1 gang daglig bør peak anti-Xa niveauet være mellem 0,5 og 1,0 IE/ml (4 timer efter indgift). Ved lav eller skiftende nyrefunktion som hos nyfødte er tæt monitorering påkrævet. Ved profylakse bør anti-Xa ligge mellem 0,2-0,4 IE/ml. Voksne: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer: I de første 30 dage gives 200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt (total daglig dosis bør ikke overstige 18.000 anti-Xa IE). I de efterfølgende 5 måneder gives ca. 150 anti-Xa IE/kg s.c. 1 gang daglig ved hjælp af engangssprøjter ud fra doseringsoversigten angivet i produktresuméet. Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni og signifikant nyresvigt. Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen, 1-2 timer før operation 2.500 anti-Xa IE s.c. Herefter 2.500 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller til patienten er fuld mobiliseret. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (f.eks.total hoftealloplastik): 5.000 anti-Xa IE s.c. aftenen før operation og herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver aften i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Alternativt gives 2.500 anti-Xa IE s.c. 1-2 timer før operation samt 2.500 anti-Xa IE s.c. 12 timer senere. Herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Behandling af akut dyb venøs trombose: 200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt, max. 18.000 anti-Xa IE dagligt eller 100 anti-Xa/kg legemsvægt s.c. 2 gange dagligt. Dosering 2 gange dagligt anvendes fortrinsvis til patienter med forøget blødningsrisiko. Monitorering af behandlingen er normalt ikke nødvendig. Behandling af ustabil koronararterie sygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardieinfarkt: 120 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 2 gange daglig. Max.dosis er 10.000 anti-X IE/12 timer. Behandlingen bør fortsættes i mindst 6 dage. Revaskularisation: Det anbefales at give Fragmin til patienter, der afventer revaskularisation, indtil dagen for den invasive procedure (PTCA og CABG). Efter en initial stabilisering i 5-7 dage, hvor dosis justeres efter legemsvægt (120 anti-Xa IE/kg legemsvægt 2 gange daglig) gives Fragmin som fast dosis på 5.000 anti-Xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) eller 7.500 anti-Xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) 2 gange daglig. Total behandlingsperiode bør ikke overskride 45 dage. Samtidig behandling med lavdosis acetylsalicylsyre anbefales. Forebyggelse og behandling af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation: Kronisk nyreinsufficiens uden blødningsrisiko, langtids hæmodialyse (> 4 timer): Bolus i.v. injektion 30-40 anti-Xa IE/kg legemsvægt efterfulgt af infusion af 10-15 anti-Xa IE/kg legemsvægt/time. Korttids hæmodialyse (< 4 timer): Som langtids hæmodialyse eller som en enkelt bolus i.v. injektion af 5.000 anti-Xa IE. Patienter med akut nyresvigt med høj blødningsrisiko: Bolus i.v. injektion 5-10 anti-Xa IE/kg legemsvægt efterfulgt af infusion af 4-5 anti-Xa IE/kg legemsvægt/time. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for dalteparinnatrium, andre lavmolekylære hepariner eller øvrige indholdsstoffer. Akut gastrointestinal ulceration eller blødning, cerebral eller anden aktiv blødning. Akutte cerebrale insulter. Alvorlige koagulationsforstyrrelser. Akut /subakut septisk endocardit. Skader eller operation på centralnervesystemet, øjne eller ører. Tidligere bekræftet eller mistanke om immunologisk medieret heparin-induceret trombocytopeni (type II). Spinal eller epidural anæstesi eller andre procedurer, som kræver spinalpunktur. For tidligt fødte og nyfødte (gælder kun hætteglas pga. indholdet af benzylalkohol). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen*: Må ikke anvendes i.m. Intramuskulær injektion med andre lægemidler skal undgås, når døgndosis overskrider 5.000 IE pga. risiko for hæmatom. 25.000 anti-Xa IE/ml (hætteglas) er konserveret med benzylalkohol, der kan give anafylaktoide reaktioner og forgiftningsreaktioner hos børn < 3år ligesom det har været forbundet med ”gasping syndrome”/dødsfald hos børn. De laveste doser af benzylalkohol, hvor der ses toksisk virkning kendes ikke. Risiko for toksisk virkning af benzylalkohol afhænger af mængden af benzylalkohol samt lever og nyrers evne til af skille sig af med lægemidlet. Patienter i tromboseprofylaktisk behandling med lavmolekylære hepariner eller heparinoider har risiko for at udvikle epiduralt eller spinalt hæmatom ved neuraxial anæstesi eller spinalpunktur. Dette kan føre til langvarig eller permanent lammelse. Risikoen øges ved anvendelse af indlagte epiduralkatetre til administration af analgetika eller ved samtidig anvendelse af lægemidler, der påvirker hæmostasen, såsom NSAID, trombocytinhibitorer eller andre antikoagulantia. Risikoen synes også at øges ved traumatisk eller gentagen epidural eller spinal punktur. Tæt monitorering af patienterne anbefales. Hvis der ses neurologisk beskadigelse er omgående dekompression nødvendig. Profylaktiske doser af Fragmin er ikke tilstrækkelige til at undgå trombose hos patienter med kunstige hjerteklapper. Fragmin anbefales ikke til dette. Ved langtidsbehandling af ustabil koronararterie sygdom, bør dosisreduktion overvejes ved nedsat nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes hos patienter med trombocytopeni og trombocytdefekter, alvorlig lever- eller nyreinsufficiens, ikke kontrolleret hypertension, hypertensiv/ diabetes retinopati og kendt overfølsomhed for heparin og/eller lavmolekylære hepariner samt ved højdosis Fragmin-behandling af nyligt opererede patienter. Trombocyttælling anbefales før behandling startes og regelmæssigt under behandling. Monitorering af Fragmins antikoagulerende effekt er normalt ikke nødvendig, men bør overvejes hos visse patientgrupper. Patienter i kronisk hæmodialyse kræver normalt kun få dosisjusteringer, hvorimod patienter i akut hæmodialyse bør monitoreres omhyggeligt. Hyperkaliæmi: Specielt hos patienter med diabetes mellitus, kronisk nyresvigt, præ-eksisterende metabolisk acidose, forhøjet plasma-kalium eller patienter i behandling med kaliumbesparende lægemidler. Hvis et transmuralt myokardieinfarkt opstår hos patienter med ustabilt koronararteriesygdom kan trombolytisk behandling være indiceret. Samtidig anvendelse af Fragmin og trombolytisk behandling øger blødningsrisikoen. De forskellige lavmolekylære hepariner har forskellige karakteristika og forskellige dosisrekommandationer. Det er derfor vigtigt at følge de specifikke anbefalinger for det enkelte produkt. Omhyggelig monitorering af ældre >80 år, pga. øget risiko for blødningskomplikationer. Interaktioner*: Samtidig indgift af medicin med virkning på hæmostasen kan forstærke den antikoagulerende virkning. Forsigtighed ved samtidig administration af dalteparin og NSAID eller højdosis acetylsalicylsyre til patienter med nyresvigt. Patienter med ustabil koronararteriesygdom bør dog have oral lavdosisacetylsalicylsyrebehandling, med mindre dette er specifikt kontraindiceret. Interaktion kan ikke udelukkes for følgende lægemidler: iv. nitroglycerin, højdosis penicillin, sulfinpyrazon, probenecid, etacrinsyre, cytostatika, kinin, antihistamin, digitalis, tetracyclin, tobaksrygning, askorbinsyre. Graviditet og amning*: Dalteparin passerer ikke placenta. Kan anvendes til gravide hvis indiceret. 25.000 anti-Xa IE/ml (hætteglas) er konserveret med benzylalkohol og bør derfor ikke anvendes til gravide, da benzylalkohol passerer placenta. Epidural anæstesi er absolut kontraindiceret under fødsel, hos mødre i behandling med højdosis antikoagulantia. Særlig forsigtighed anbefales ved øget risiko for blødning fx hos perinatale kvinder. Amning: Erfaring savnes. Bivirkninger*: Almindelige: Reversibel non-immunologisk medieret trombocytopeni (type I), blødninger (dosisafhængige og oftest milde). Alvorlige blødninger er set, nogle med letalt udfald), alopeci, let til moderat forhøjelse af ASAT/ALAT (forbigående), subkutant hæmatom eller smerte på injektionsstedet. Ikke almindelige: Immunologisk medieret heparin-induceret trombocytopeni (type II) med eller uden arteriel og/eller venetrombose eller tromboemboliske komplikationer. Intrakraniel blødning (i nogle tilfælde letal), allergiske reaktioner. Sjældne: Hudnekroser. Meget sjældne: Epiduralt/spinalt hæmatom. Frekvens ukendt: Retroperitoneal blødning (i nogle tilfælde fatal) og anafylaktoide reaktioner. Herudover er set: Trombocytopeni (type II, med eller uden association til trombotiske komplikationer), udslæt, anafylaktoide reaktioner. Overdosering*: Den antikoagulerende virkning kan hæmmes af protamin. Protamin har en hæmmende virkning på den primære hæmostase og bør kun anvendes i nødstilfælde. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. Pakninger: Vnr 42 04 71 00 10 04 42 04 97 00 10 29 39 97 33 44 71 10 44 71 36 44 71 51 44 70 52 08 54 23 42 01 17

Lægemiddel form og styrke Injektionsvæske, engangssprøjte 2.500 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte 2.500 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte 5.000 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte 5.000 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte 7.500 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte10.000 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte 12.500anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte 15.000 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, engangssprøjte18.000 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, hætteglas 25.000 anti-Xa IE/ml Injektionsvæske, glasampul 10.000 anti-Xa IE/ml

10 stk 25 stk 10 stk 25 stk 10 stk 5 stk 5 stk 5 stk 5 stk. 1 x 4 ml 10 x 1 ml

Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskud: Ja. De med * mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret den 9. oktober 2018. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf. 44 20 11 00. fragmin 106 ASmPC. 13oktober2020

Pfizer • Lautrupvang 8 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 20 11 00 • www.pfizer.com

NR. 1 | 2022

FSK’S BESTYRELSE

FSK’s bestyrelse 2022/2023 FORMAND OG WEBANSVARLIG Helle Mathiasson Afdelingen for Kræftbehandling Stråleterapi, Herlev Hospital E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk

NÆSTFORMAND OG REDAKTØR Mona Gundlach Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet E-mail: mona.gundlach@regionh.dk

KASSERER Carsten Rye Gregersen Onkologisk afdeling i Aalborg E-mail: carsten.fsk@gmail.com

MEDLEMSSEKRETÆR Charlotte Bang Pedersen Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital E-mail: charlotte.bang.pedersen@rsyd.dk

MEDLEMSSEKRETÆR Mette Munk Hæmatologisk amb X4, Odense E-mail: mette.munk@rsyd.dk

KURSUSSEKRETÆR Birgit Longmose Jakobsen Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital E-mail: birgit.jakobsen@rsyd.dk

KURSUSSEKRETÆR Sidsel Dragsbæk Holm Onkologisk Sengeafsnit, Odense Universitetshospital E-mail: sidsel.holm@rsyd.dk

SPONSORANSVARLIG Malika Lynggaard Uth Stråleklinik Herning, Kræftafdelingen AUH E-mail: maluth@rm.dk

NORDISK/EUROPÆISK ANSVARLIG OG BOGANSVARLIG Marianne Cumberland Plejecenter, Københavns Kommune E-mail: Mariannecumberland@gmail.com

SIG-ANSVARLIG SAMT SUPPLEANT Pernille Tandrup Nielsen Hospice Sydvestjylland, Esbjerg E-mail: pernilletandrupnielsen@gmail.com

Suppleant

Trombose er en hyppig komplikation til kræftsygdomme 1

Indikationer for Fragmin® (dalteparin): • Behandling af symptomatisk venøs trombose og

forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer

• Forebyggelse af dybe venøse tromboser og

tromboemboliske komplikationer

VTE PRO

Nu kan du klikke dig til den rette dosering på computer, tablet og smartphone på VTEpro.dk

Venøs tromboembolisme (VTE) er den næst-hyppigste årsag til død blandt cancerpatienter2. Fragmin var det første LMWH* (lavmolekylære heparin) med indikation til behandling af VTE og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer3. Referencer: 1. Paul D. Stein et al, The American Journal of Medicine (2006) 119, 60-68 2. Khorana AA. Thromb Res. Volume 125, Issue 6, June 2010, Pages 490-493 3. Fragmin injektionssprøjter 099 SmPC * LMWH gruppen er defineret som: dalteparin, tinzaparin og enoxaparin Pligttekst findes på side x

Pfizer • Lautrupvang 8 • 2750 Ballerup Tlf. 44 20 11 00 • Pfizerpro.dk

Produktinformation side 45

PP-FRA-DNK-0119, april 2021

VTEpro.dk er udviklet af Pfizer og testet af lægefaglige specialister.

FSK 1 2022

Articles inside

Udfordringer i kræftsygeplejen: Kræft og seksualitet

EONS

Personlig beretning om oplevelser med Compassion Fatigue

Compassion udmatter ikke

Nyt fra SIG-Emesis – 2022

Formanden har ordet

Redaktionsgruppen har ordet