Klimaskoven - bidrag til DM i Klima

Page 1

Klimaskoven grøn hovedattraktion for EXPO 2020

Området på Nordhavn før. Klimaskovens areal er indtegnet med rødt.

15. april 2020

Kig ind i Klimaskovens frodige landskab.

strøet. Og for at sikre en fri udvikling har offentligheden ikke haft adgang til den grønne ”byggeplads” før nu.

København har fået en ny naturskov, som bliver EXPOudstillingens hovedattraktion på Nordhavn. Indbyggerne har været med til at skabe værket gennem en hidtil uset kompostindsamling i gigantklassen.

Derfor er åbningen ventet med stor spænding. Ifølge projektets foromtale er der tale om et revolutionerende naturprojekt, der ikke er set mage siden det store hedeanlægsarbejde i 1800-tallet.

Det nye naturområde – officielt kaldet Klimaskoven - har fået lov at vokse frit og vildt i de syv år, der er gået siden de første frø blev

- Dengang handlede det om at domesticere heden i udviklingens navn. I dag er det mere natur vi har brug for. Det tror jeg også


Dalgas (Hedeselskabets grundlægger) ville være enig i, hvis han havde levet i dag, mener klimaskovens direktør, Tom Havemand, som inviterer indenfor i vildnisset på en eksklusiv rundtur. Ifølge ham er der tale om en vaskeægte sensation. - Kombinationen af stadig mere nedbør, stigende temperaturer og en vilje til at eksperimentere med junglelignende plantesorter, der ikke tidligere har været kendt i den danske flora, har på rekordtid skabt et tæt og vildtvoksende krat af planter og træer, som minder om Amazonas eller den urskov, som dækkede landet indtil for 7000 år siden, fortæller han begejstret. Et forgrenet net af hængebroer og mindre stier gør skoven tilgængelig for besøgende. Og faktisk er det et imponerende syn at skue ud over de 200 HA, eller hvad der svarer til ca. 300 fodboldbaner af grøn natur med byens spir og højhuse i den umiddelbare baggrund. Naturvejleder Ib Skovhus, som er med på rundturen, fortæller at området til alles overraskelse, er blevet en stor attraktion for mange af de trækfugle, der ellers var forsvundet fra Øresundsområdet i de senere år som følge af storbyens ekspansion. - Det er et meget spændende natureksperiment vi har med at gøre, hvor klimaforandringer og urbanisering er indarbejdet som positive faktorer, der er med til at stimulere naturens egen udvikling. Og samtidig er det den første nyanlagte skov i hovedstadsområdet i over 50 år. Jeg håber byens indbyggere og turisterne vil tage godt imod den, siger Ib. Klimaskoven, som er et af spydsprojekterne i EXPO 2020 Copenhagen, er en udløber af en idé, der opstod i forbindelse med Klimakonsortiets Klima-DM i 2009. - Vores oprindelige tanke var at lave et system, der gjorde det muligt for københavnerne at komme af med deres køkkenaffald

på en nyttig måde f.eks. som kompost. Vi havde på fornemmelsen, at der var mange beboere i etagebyggeri og uden adgang til egen have, der gerne ville støtte op om en mere miljøvenlig affaldssortering og samtidig bidrage til naturen i byen, fortæller idéfolkene bag Stine Eskesen Keiding og Rune Bager. Kort fortalt går idéen ud på, at man som husstand i København får leveret en særlig beholder til organisk affald. Beholderen, som kan rumme op til ca. en uges affald, tømmes i en stor kompostcontainer, der er placeret sammen med byens flaske- og papiraffaldscontainere. På den måde er kompostaffaldet en naturlig del af rutinen med at ”gå ud med skraldet”. Disse containere bliver tømt jævnligt af kommunens naturrenovationsafdeling. - Det store gennembrud kom, da Københavns Kommune kunne se potentialet i at anvende al den indsamlede kompost til at rense og modne jorden i Nordhavn - kommunens nye prestigiøse og klimavenlige bydel, der skulle kickstartes med Københavns værtskab for EXPO 2020, fortæller Rune Bager. Københavns Kommune manglede nemlig et fyrtårnsprojekt, som levede op til visionerne om en CO2-neutral bydel, og som havde en volumen, der rent fysisk kunne udnytte det enorme område. Som følge af den daværende finanskrise i årene 2008 – 2012 var det så godt som umuligt at finde investorer, der ville skyde penge i store og tekniske krævende klimavenlige byggerier - især når der samtidig var overskud af både boliger og erhvervsbyggeri i hele hovedstaden. Derfor landede idéen om at udvikle en kæmpe naturskov tæt på et storbyområde på et tørt sted. - Det er oplagt at kombinere træer og planters evne til at nedbryde CO2 med et stigende ønske blandt storbyboere om flere grønne bymiljøer. Og når indbyggerne så endda selv er med til at forsyne skoven med den nødvendige muld, så giver det et fantastisk ejerskab, der gør mig overbevist om, at københavnerne vil komme til at elske området – og samtidig vil få hele verden til


at spærre øjnene op for projektet, fortæller borgmester i Københavns Kommune Ida Nordberg (SF). Som nytiltrådt borgmester for seks år siden valgte hun at sætte alle sejl ind på projektet, som hurtigt fik opbakning i erhvervslivet. Gartneribranchen så straks eksportmuligheder i de nye naturligt udviklede plantesorter og frø. Ligesom mange landes nye ambitiøse klimaplaner har skabt grobund for salg af knowhow og rådgivning om kompostering og affaldshåndtering, hvilket en del nystartede virksomheder er begyndt at tilbyde. Og endelig har projektet fået massiv opbakning af store sponsorer, der kan se brandingværdien i at kombinere folks mulighed for selv at handle klimavenligt med skabelsen af rekreative områder. Og indtil nu har lige godt 100.000 husstande tilmeldt sig kompostordningen. Og over de sidste syv år er der blevet indsamlet ca. 3.6 mio. kubikmeter køkkenaffald, som er blevet omdannet til næringsrig muldjord på de tidligere industriarealer. - Projektet passer ind i en tidsånd, hvor folk selv gerne vil handle og gøre en forskel i lyset af de store globale udfordringer vi alle står overfor. Det er en slags neoidealisme, som samtidig har et meget konkret fokus, folk kan forholde sig til. På den måde er det et perfekt eksempel på et glokalt initiativ, der forener det lokale og det globale, vurderer professor i globalisering og klimapolitik Anders Blok fra CBS. Klimaskoven åbner officielt om en måned i forbindelse med startskuddet for EXPO 2020. Det afholdes også på Nordhavn i et nyopført pavillonområde, der ligger ud til Frihavnen. Når EXPO er overstået skal området bl.a. huse et nyt EU-støttet forskningscenter for klima, kompost og social handlen, hvor altså Klimaskoven vil udgøre et vigtigt empirisk bidrag til forskningen. Ved åbningsceremonien vil den første demokratisk valgte kinesiske præsident Hu Xiang Lia i øvrigt være blandt deltagerne. Han har allerede udvist stor interesse for det danske initiativ, og besøger Klimaskoven med henblik på at anlægge naturområdet

ud fra samme principper som det danske eksempel i alle større kinesiske byer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.