12 minute read
Sådan gør du livet svært for hackere
”Jeg er jo bare frivillig – hvorfor skulle hackere interessere sig for mig?” tænker du måske. Men der tager du fuldstændig fejl.
Som en fast del af Forsvarsministeriets koncern er du nemlig også en lækkerbisken for cyberkriminelle. Og hvis du ikke passer på, kan du endda udgøre en dejlig nem vej ind. Mindst 90 % af alle hackerangreb skyldes faktisk basale menneskelige fejl, anslår Forsvarets Center for Cybersikkerhed.
Advertisement
Vi har her samlet en række gode råd fra Forsvarets Efterretningstjeneste, så du kan se, hvad du kan gøre for at forbedre ikke bare Hjemmeværnets, men også din egen digitale sikkerhed.
Beskyt dine mobile enheder med en kompliceret adgangskode
Det allervigtigste, du kan gøre for at sikre din telefon og den information, der ligger på den, er at bruge en stærk adgangskode. Allerstærkest er en sætning som for eksempel JegTagerPåØvelse123! eller en anden blanding af tal, bogstaver og tegn.
Gode link om cybersikkerhed
Læs mere hos Center for Cybersikkerhed på www.cfcs.dk, hvor du også kan hente forskellige vejledninger til, hvordan du sikrer dine sociale medier, dit hjemmekontor og meget andet.
Hold dine mobile enheder opdaterede
Både applikationer og styresystemet på for eksempel din telefon, pc og tablet kan indeholde sikkerhedshuller. Et sikkerhedshul kan udnyttes til at få adgang til dine data eller installere malware, som kan bruges til aflytning ved hjælp af telefonens eller pc’ens kamera og mikrofon.
Vær kritisk over for de mails, du modtager
Falske beskeder sendt via e-mail kaldes for phishing. Her sender ukendte personer e-mails til en stor personkreds og håber på, at der kommer bid. Du kommer på krogen, hvis du åbner en vedhæftning med skadelig software eller lokkes til at logge ind på en falsk hjemmeside, hvor dine kontooplysninger bliver afluret. Du kan også opleve, at oplysninger om dine personlige interesser eller arbejdsopgaver bliver brugt i denne type mails – oftest fundet på dine sociale medier.
AF CHRISTINE DAHL
Er beskeden DUM?
Spot en falsk besked ved at bruge de tre indikatorer i forkortelsen DUM: – Dårligt sprog og stavefejl er ofte en god indikator på, at det er en falsk besked. Her skal du være særligt opmærksom. Kontakt afsenderen via et andet medie, hvis du finder beskeden mistænkelig. – Ukendt afsender eller uventet kontakt skal straks gøre dig mistænksom. Kontrollér, om afsenderen udgiver sig for at være en anden, ved at føre din musemarkør over navnet i afsenderfeltet. Herved vises i en tekstboks afsenders faktiske mailadresse. Kontakt afsenderen via et andet medie, hvis du finder beskeden mistænkelig. – Mistænkelige link eller vedhæftninger skal straks gøre dig mistænksom. Åbn dem aldrig, medmindre du har tillid til afsenderen.
Download Mit digitale selvforsvar
En gratis app, som politiet står bag sammen med andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Udsender advarsler om falske mails.
FREDERIKSHAVN 46
AKTIVE
AARHUS 104
AKTIVE
Fighteren og KÆMPEN
Den sejlende flotille i Aarhus er mere end dobbelt så stor som den sejlende flotille i Frederikshavn. Aarhus Kommune er også seks gange så stor som Frederikshavn Kommune. Læs om, hvordan to flotiller med vidt forskellige vilkår griber deres rekruttering og onboarding an.
Marinehjemmeværnet dækker Danmark,” siger vi med stolthed. Og kigger vi på de 30 grå MHV-fartøjer, så ligger de da også jævnt fordelt i de danske havne – klar til at rykke ud, hvis Søværnet kalder.
Men her stopper det jævne også. Der kæmpes en ulige kamp for at få nok medlemmer. Der er ikke ens vilkår for de sejlende flotiller, selvom de alle skal leve op til det samme opstillingsgrundlag og det samme beredskab. Det kender de fleste underafdelinger i Hjemmeværnet vist til.
Vi ser store flotiller i storbyerne, men i de små og mellemstore byer kniber det mange steder med det aktive styrketal.
Det giver hver sine udfordringer og løsninger, når der skal rekrutteres og onboardes.
”Vi har vækstet i år, og vi har haft stor brug for at vækste. Vi vendte den tunge ende nedad. Vi var helt nede at bundvende. Rekruttering, fastholdelse og sikker drift har derfor været i fokus hos os,” fortæller Søren Kjellberg. Han er flotillechef i Hjemmeværnsflotille 115 Vendsyssel og samtidig flotillens eneste fartøjsfører.
Flotillen bor på Flådestation Frederikshavn, hvor den og dens fartøj, MHV 811 Apollo, er omgivet af fregatter, miljøskibe, værksteder og administrationsbygninger. Miljøet er militært og utilgængeligt, hvis man ikke er inviteret eller har militært ID-kort.
Uden for portene ligger Frederikshavn by. Endestationen for den jyske motorvej E45 med den grønne kystskrænt, Pikkerbakken, på den ene side og Kattegat på den anden. En stolt nordjysk, maritim by i en kommune, der strækker sig helt op til Skagen, og som har knap 60.000 indbyggere. ”I Frederikshavn har vi billigere boliger, og vi har nok flere almindelige otte til fire-job, end man ser i storbyen. Her er heller ikke så mange uddannelsesinstitutioner, og de unge må ofte flytte. Vi vil helst lægge vores æg i reden hos dem, der bliver boende. Det er fedt at rekruttere unge, men de er i sagens natur mere søgende og ikke så afklarede omkring deres liv endnu. De bedste er faktisk dem på omkring 40 år med selvhjulpne børn. Ellers har vi jo en drøm om at rekruttere fra flådestationen, men herfra har vi ikke fået så mange medlemmer, som vi havde håbet”, fortæller Søren Kjellberg efter et år med intensiv rekruttering.
Er gået fra 39 til 46 aktive
”Vi får langt de fleste nye ind fra vistillerop.dk plus et par overførsler. I år har vi fået ekstra støtte med nye billeder, film, foldere og annoncering. Vi har især satset på åbent skib og sejlture ved ”Åben Flådestation” i september. Det gav syv kontakter. Vi har også et samarbejde med AOFduelighedskurser, og vi har arbejdet for at synliggøre os selv på Facebook. Men bortset fra det mener jeg sådan set også, at det er de gode aktiviteter i flotillen, der er med til at understøtte rekrutteringen. Det satser vi på med ”sikker drift”,” fortæller Søren Kjellberg.
Anstrengelserne har båret frugt, og flotillen er siden starten af året gået fra en aktiv styrke på kun 39 til nu at være 46, og man har netop startet besætning nummer to op. ”Lige nu har vi faktisk fået mange nye. Så vi tager det lige roligt og skal have de nye godt ind, inden vi igen skruer op for rekrutteringen,” fortæller Søren Kjellberg, som på sigt gerne vil nå op på 65 aktive i flotillen.
REKSPEC kører også HGU-intro
Hjemmeværnets rekrutteringssite, vistillerop.dk, er blevet den vigtigste kanal for nye medlemmer. Vistillerop.dk er ikke længere kun et udtryk for, hvad der kommer ind via kampagner. Flotillerne henviser selv interesserede til siden. Så kommer de den rigtige vej ind.
De interesserede starter hos rekrutteringsspecialisten, som bruger meget energi på at tage kontakt, arrangere informationsaktiviteter og afholde orienteringssamtaler.
I Frederikshavn har rekrutteringsspecialisten det seneste år håndteret flere henvendelser end normalt. Han tager sig
”Vi har været helt nede at bundvende.
Søren Kjellberg, Flotillechef i 115
af de nye, helt frem til at de har fået medarbejdernummer og har gennemført det første kursus, HGU-intro, som han står for. ”Vi er meget privilegerede, ved at han lægger så meget energi i det. Det fungerer godt, og han har struktur på,” understreger Søren Kjellberg.
Det er et mål at få de interesserede med på sejlads inden den endelige ansøgning, og mens der ventes på kontrakt. Men i Frederikshavn er sejladserne faktisk lidt en flaskehals. ”Vi er presset på sejladserne. Vi har lige nu 12 uddannelsesgaster og kun én fartøjsfører. Jeg har sagt til rekrutteringsspecialisten, at han maksimalt må komme med tre ekstra gæster,” forklarer Søren Kjellberg.
I Flotille 115 koordineres onboardingen efter HGU-intro hovedsageligt af uddannelsesofficeren. Operationsofficeren, logistikspecialisten og flotillens fartøjsfører (Søren Kjellberg) er også meget inde over. ”Vi har ingen uddannelsesbesætning, og vi har ikke haft succes med en buddyordning. Hos os kommer de nye ud med en almindelig besætning direkte ud i ”den voksne verden”. Der er så heller ingen begrænsninger for, hvad de nye kan deltage i af sejladser og aktiviteter,” siger Søren Kjellberg.
Til hver sejlads har Søren Kjellberg derfor ”on the job-training”-gaster med. De bliver forberedt og trænet i forhold til de forskellige uddannelsesforløb, de skal igennem på skolen. Når de nye gaster er kommet lidt længere, så kan de selv få opgaver med at lave noget for de helt nye uddannelsesgaster. ”Det er også fedt, nu hvor vi har flere, som kan følges ad til uddannelserne,” understreger han og tilføjer: ”Men vi er jo til gengæld presset på, at vi kun har én fartøjsfører. Sommetider sejler vi næsten 20 mand. Derfor har jeg startet en besætning mere, og vi får lidt støtte af en vagtchef fra en anden flotille.
Rekruttering i Aarhus: De kommer af sig selv, og vi skal ikke være større
180 kilometer længere sydpå i ”Smilets by” bor Hjemmeværnsflotille 124 Aarhus. Vi er i landets andenstørste kommune med over 350.000 indbyggere.
Flotillechef Søren Kjellberg har nærmest hele sin flotille i sving, for at de kan blive flere i Frede-
rikshavn. Foto: Jonas Nielsen
Flotillechef Henrik Nabe Mortensen og hans flotille i Aarhus behøver ikke at bruge meget
energi på at lokke folk til. Foto:
Soffi Chanchira Larsen
”Et kig ned i maskinrummet”
Kommune
Indbyggertal Aktiv styrkes udvikling i år Fra vistillerop.dk Nye kontrakter Ansøgere på vej Ønsket styrketal Ønsket målgruppe Aldersgennemsnit i flotillen Antal besætninger Antal fartøjsførere Antal uddannelsesgaster FLOTILLE 115 VENDSYSSEL
Frederikshavn
59.023
Fra 39 til 46
FLOTILLE 124 AARHUS
Aarhus
352.315
Fra 107 til 104
2020: 4 – 2021: 15 2020: 20 – 2021: 20
2020: 4 – 2021: 6 2020: 18 – 2021: 8
4 2
65 40-årige 50,6 år 2
1
14 100 40-årige 46,1 år 5 4 + 1 i fast udlån
32
Fra flotillens fartøj, MHV 908 Brigaden, som ligger i Sydhavnen, kan man kigge over til ”Filmby Aarhus”, hvor kreativiteten blomstrer. Lige rundt om hjørnet bor flotillen i en ældre grå murstensbygning sammen med en it-virksomhed. Ved bænkene lige nede på gaden spiser de lokale og turisterne varme croissanter fra Jumbo Bakery og nyder udsigten over til byens nye store kultur- og multimediehus, Dokk1. ”Flotille 124 kan stort set leve af de mange henvendelser fra området, der kommer ind af sig selv via vistillerop.dk. Vi gør ikke noget aktivt for at få flere ind, men vi stiller da op ved større begivenheder i havnen, vi samarbejder også med sejlklubber, og vi er på Facebook,” fortæller flotillechef og fartøjsfører Henrik Nabe Mortensen.
Hans flotille ligger i en stor by med mange fritidstilbud, som man skal konkurrere med – også i forhold til medlemmernes tid. Samtidig er Aarhus en uddannelsesby med mange unge. Og der er job til de nyuddannede. Derfor bliver de heldigvis i byen. ”Vi er glade for de unge. Vi har bare en udfordring med, når folk bliver færdige med at læse. De job, de så får, kræver meget af dem. De skal jo levere noget for den gode
”Vi har ikke intentioner om at være større.
Henrik Nabe Mortensen,
Flotillechef i 124
månedsløn. Dem har jeg flere af,” siger Henrik Nabe Mortensen, som sådan set er ret enig med Søren Kjellberg, når det kommer til en ønskemålgruppe på omkring de 40 år.
Satser på dem, der vil og har tid
Flotillen i Aarhus ligger lige nu på 104 medlemmer med en gennemsnitsalder på 46 år. Staben er fuldtallig, og der er fem besætninger. Tre operative med 20 gaster i hver, en seniorbesætning og uddannelsesbesætningen, som Henrik Nabe Mortensen selv står i spidsen for. ”Vi har ikke intentioner om at være større. Det er vigtigere at have et godt øje for dem, vi har. Jeg vil gerne have, at vi bliver dygtigere og mere aktive. Vi har mistet en del folk under coronaen og Brigadens tre måneder på værft. Vi står desuden til at miste 10-15 folk i år, som ikke lever op til kravet om de 24 timers funktionsrelateret tid. Det er okay. Vi vil hellere satse på dem, der gerne vil og har tid,” fortæller han.
Måtte have en REKSPEC mere
I Aarhus opnåede man sidste år 18 nye kontrakter. Otte mere er kommet til i år, og flere er på vej. Den store opgave med de mange nye har ført til, at man nu har måttet finde en rekrutteringsspecialist mere. ”REKSPEC tager den indledende telefonsnak med de interesserede. Og som vi siger, så prøver hun at skræmme dem væk,” griner Henrik Nabe Mortensen og fortsætter: ”Altså, de får den rene sandhed om muligheder og krav samt vores forventninger helt up front. Uddannelsesbesætningen tager gæstesejladserne med de interesserede. Og her er der gode folk, som kan fortælle gæsterne om tingene.”
Men uddannelsesbesætningen kan være en flaskehals. Når man har 32 gaster, som mangler hele eller dele af grunduddannelsen, så er der mange med ad gangen. ”Vi kan være 25 på en aftensejlads i uddannelsesbesætningen, og det kan indimellem være svært med gæster,” erkender Henrik Nabe Mortensen.
Onboarding i Aarhus: Uddannelsesbesætning til 32 gaster
”Når de nye i Flotille 124 står med en kontrakt, slipper REKSPEC dem. Så tager jeg fat i dem til uddannelsesbesætningen, og uddannelsesofficeren giver dem en intro til uddannelserne plus lidt administrativt, blandt andet vores særlige parkeringsforhold. Logistikspecialisten, som tager sig af iklædningen, er en del af uddannelsesbesætningen,” fortæller Henrik Nabe Mortensen. ”Uddannelsesbesætningen har til formål at motivere de p.t. 32 uddannelsesgaster, klargøre dem til uddannelserne og sikre, at de har et højt niveau, inden de bliver overført til næste besætning,” uddyber han.
I Aarhus medfører overgangen fra uddannelsesbesætningen, at der nærmest skal onboardes en gang til. ”Folk når jo at få et forhold til hinanden i uddannelsesbesætningen. De skal så overføres til en helt ny besætning med en ny ledelse,” fortæller Henrik Nabe Mortensen.
Han forklarer, at de er for mange i flotillen til at kunne mødes alle på én gang. De operative besætninger er til gengæld meget store og lever lidt deres eget liv. Det deler flotillen lidt op i flere små dele, og overgangen fra uddannelsesbesætning til operativ besætning bliver derfor et ret markant skift.
Der bliver dog også samarbejdet på tværs i faggrupper, og der afholdes fælles sociale arrangementer. Men der kan reelt være medlemmer i flotillen, som ikke kender hinanden.
Fælles udfordring: Det hele skal hænge sammen
På grund af de meget forskellige vilkår griber de to flotiller rekruttering og onboarding ret forskelligt an. Fælles har de dog udfordringerne med presset på de centrale nøglefunktioner i flotillen.
I Frederikshavn er staben ikke fuldtallig, og der er mange dobbeltkasketter. ”Det er en udfordring, at det er Tordenskjolds soldater. De vigtige poster i besætningen er også folk i staben,” forklarer Søren Kjellberg, som derfor ikke kan satse for ensidigt på rekruttering, selvom det er løsningen på længere sigt.
I Aarhus er staben fuldtallig, men den bliver presset af det meget store antal aktiviteter og de mange medlemmer. ”Vi arbejder med at have stabshjælpere med i staben, som ved at deltage kan blive inspirerede til at gå videre til stabsfunktionerne,” siger Henrik Nabe Mortensen, som faktisk gerne vil udvide staben. ”Robusthed”, ”stabilitet”, ”sikker drift” og ”gode aktiviteter” er også fælles pejlemærker for de to flotillechefer.
På trods af forskelle på den store og den lille flotille har de to flotiller nemlig det grundlæggende fælles vilkår, at rekruttering, onboarding, fastholdelse, uddannelse og alle flotillens øvrige aktiviteter skal doseres i forhold til medlemmerne – i en udvikling i god balance. Det hele skal hænge sammen.
