Informationspulsen ind i operationen

AF MORTEN LYKKEBERG

Som en konstant puls tikker nyhederne og opslagene på sociale medier ind. Distrikternes INFO-elementer skal hurtigt spotte, om det er uproblematiske nyheder og opslag, eller der er tale om des- eller misinformation.

På Landsdelsregion Østs stabsøvelse STØVGAR skal distriktets stabe planlægge en større operation, hvor der lander en amerikansk division med 3.000 mand og tilhørende køretøjer. INFO-elementerne skal under øvelsen planlægge de informationsaktiviteter, der skal igangsættes for at støtte operationen. En del af den opgave handler om at sikre, at lokalbefolkningen bakker op om

Forsvaret, Hjemmeværnet, de allierede styrker og operationen.

Desinformation om marsvin

I den lokale Facebook-gruppe for Kalundborg er der netop tikket en nyhed ind om, at der er set en hidtil uset stor flok marsvin. 15 styk for at være nøjagtig. Ifølge nyheden er det vigtigt, at flokken af marsvin får fred og ikke forstyrres af store skibe. For det lokale distrikt er der ingen tvivl. Det er en fabrikeret nyhed, som har et mål om at skabe modstand mod de skibe, som fragter den amerikanske infanteridivision til Danmark. Derfor indrapporterer distriktet den hurtigt via SCAMEskemaer til Landsdelsregion Øst som en observeret desinformation. SCAMEskemaer er en meldeblanket, som er specielt designet til at indrapportere mis- og desinformation.

Vise styrke

Distrikterne – og dermed INFOelementerne – fik også til opgave at planlægge lokale informationsaktiviteter, som bidrager til hele STRATCOMindsatsen. STRATCOM handler grundlæggende om at vise modstanderen, at vi har styrken til at vinde. Jo stærkere vi kan vise, vi er, med både materiel og færdigheder, jo mindre lyst har en modstander til at gå i konflikt med os.

Tiden går, der arbejdes intenst i stabene, mens des- og misinformation stadig fyger i cyberspace. Klokken slår 14, og der er onlinespecialekoordinering, hvor alle distrikterne og regionen koordinerer den fælles indsats.

2 uger senere

Knap to uger senere er des- og misinformation igen i stor vækst. Denne gang er det en konflikt, hvor det er indsatsen i Jylland, det handler om. De, der skal håndtere situationen, er deltagerne på informationsofficersuddannelsen. Stedet er Nymindegablejren. At operativ kommunikation er kommet længere frem, er ikke tilfældigt. Der er øget fokus på nationalt forsvar og en øget erkendelse af, at fremmede magter opererer mere end nogensinde med mis- og desinformation, hvor de digitale medier øger hastigheden og effekten af de falske nyheder.

Desinformation:

Bevidst falsk information, hvor afsenderen ønsker at gøre skade ved at sprede falsk information.

Misinformation:

Ubevidst falsk information – altså hvor afsenderen spreder falsk information, som afsenderen troede var rigtig.

Eksempler:

Der fabrikeres for eksempel bevidst desinformation fra aktører i Rusland, som har til formål at mindske de vestlige befolkningers tro på autoriteter og den vestlige samfundsmodel. I en krisesituation vil de sandsynligvis også fabrikere desinformation om, at allierede styrker er skyld i ulykker og meget andet.

Misinformation er for eksempel, hvis nogen skriver på nettet, at vacciner ikke virker. Det er en falsk information, men afsenderen kan godt tro, at det er rigtigt. Under en krisesituation vil folk også skrive en masse på sociale medier, som de tror er rigtigt, men som ikke er rigtigt. For eksempel om hvor allierede styrker er eller er på vej hen.

Hurtig håndtering af journalist

Et tv-hold kommer om 20 minutter til Nymindegablejren. De tre grupper på uddannelsen skal hurtigt forberede en briefing af chefen, inden journalisten møder op. Hvad er budskabet? Hvad forventer vi, at journalisten spørger om? På vej ud ad døren efter briefingen bliver chefen kaldt ned i operationscentret, og kursisterne må hurtigt omstille sig til at stå foran det rullende kamera. Journalisten spørger intensivt ind til, om folk kan føle sig trygge med de slåskampe mellem soldater og lokale, der har været på havnen. Igen et rygte, som kursisterne stille og roligt skal håndtere for at skabe tryghed blandt borgerne og opbakning til operationen og de allierede styrker.

Tilbage til stabsarbejdet. Informationsofficererne skal lære at skabe værdi for hele stabens arbejde, når der planlægges operationer. Søndag kan deltagerne tage hjem. Opstemt af at informationsarbejdet nu for alvor skal op i gear, inviterer en af kursisterne de andre kursister til at deltage i distriktets øvelse et par weekender efter, for nu skal der trænes i evnerne til at være en del af stabens operative virke med operativ kommunikation.

Bevogtningen står der i alle døgnets timer. Radaren ligger i et åbent civilt terræn, for at man bedre kan observere omkring den.

Skarp bevogtning af Flyvevåbnets radar på Bornholm

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

Der er stor ros fra Flyvevåbnet til de frivillige soldater fra Det Bornholmske Hjemmeværn, efter at de støttede med skarp bevogtning af deres radar i september i år. Opgaven er blandt de længst varende skarpe bevogtningsopgaver nogensinde.

Om opgaven

Opgaven startede 31. august og blev afsluttet 17. september. Opgaven er blandt de længst varende skarpe bevogtningsopgaver i Hjemmeværnet. Opgaven bød på 220 vagter i alt. For at Hjemmeværnet kan oprette midlertidigt militært område, skal det godkendes af politidirektøren. Derfor er det vigtigt, at politiet har tillid til Hjemmeværnets opgaveløsning, og det har de i stor grad.

Ide første 17 dage af september leverede Hjemmeværnet skarp bevogtning til Flyvevåbnet, hvor Air Control Wing (ACW) havde opsat en radar på Bornholm i civilt terræn. De frivillige soldater fra Det Bornholmske

Hjemmeværn var udstyret med skarp ammunition, fordi der følger klassificeret udstyr med opstillingen af sådan en radar. Opgaven på Bornholm er en af de længst varende skarpe bevogtningsopgaver, som Hjemmeværnet har leveret til dato. Major Max Hansen fra

ACW og chef for Radarhoved Bornholm var meget tilfreds med Hjemmeværnets løsning af opgaven. ”De mange frivillige, som har deltaget i denne opgave, har, alle som en, gået til det med stort engagement og seriøsitet. Der har været en rigtig god stemning og stor interesse fra de frivillige for denne opgave,” lyder det fra majoren.

Området skulle bevogtes døgnet rundt med adgangskontrol. Samtidig skulle soldaterne fra Hjemmeværnet også patruljere området for at sikre, at ingen kom i nærheden af radaren. Lars, som er frivillig soldat fra Det Bornholmske Hjemmeværn, var meget glad for at kunne være med til at løse en så vigtig opgave. ”Man kommer ud på en skarp og virkelig opgave. Det er ikke bare noget, vi har stillet op for øvelsens skyld. Det giver os et helt andet billede,” forklarer Lars.

Ifølge Max Hansen er det også naturligt at anmode Hjemmeværnet om denne type opgave. ”Til en opgave som denne er de frivillige fra Hjemmeværnet veluddannede og har de nødvendige kvalifikationer og personelressourcer.”

Den 17. september blev radaren pakket sammen, og dermed var Hjemmeværnets opgave også slut. Men hos ACW er de ikke i tvivl om, at de i fremtiden vil få brug for Hjemmeværnets støtte. ”Med den erfaring, vi nu har fra indsættelsen, så er det overvejende sandsynligt, at vi kommer til at anmode om assistance igen i fremtiden,” siger Max Hansen.

Hvad den næste opgave bliver, er svært at spå om, afslutter han.

Quiz & vind

Hvis du er heldig, kan du vinde denne bog om Bornholm.

BOGPRÆMIE

Hvor grundigt har du læst denne udgave af Hjemmeværnsmagasinet? Disse fem spørgsmål stiller skarpt på en række af magasinets emner. Hvis du sender dine svar til os, kan du være blandt de heldige vindere af en flot bog om Bornholm af Jesper Asmussen.

SPØRGSMÅL:

1 I hvilke år var

Hjemmeværnets nye kommitterede forsvarsminister?

2 Et hackerangreb lagde HJV.DK ned.

Men hvilken dato lukkede den? 3 Hvad hed det TVprogram, hvor fem

‘gamere’ skulle prøve kræfter med soldaterlivet?

4 Hvad er navnet på det køretøj, der skabte ravage for patruljesoldaterne på Brave Lion?

5 Hvor meget vejer det nye våben M/72

EC LAW?

Send ind OG VIND!

Send dine svar senest: 1. marts 2022 til

Hjv-magasinet@hjv.dk

eller med post til:

Hjemmeværnskommandoen HJV magasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

Vindere i HJV magasinets quiz 2/2021:

Jens Nørgaard Gudrun Albret

NYHED: Nyt uddannelsesmodul på HJV.DK

Snart bliver det en hel del nemmere at tjekke, om den nødvendige uddannelse til en bestemt funktion er i hus. Både for dig som frivillig og for dine chefer.

AF CHRISTINE DAHL

Et hurtigt login på HJV.DK, et klik på uddannelsesmodulet, og så er du inden længe godt på vej til at få tydeliggjort præcist hvilke uddannelser, der kræves til en given funktion. Et enkelt klik mere, og du har et klart indblik i, hvor mange af de krævede kurser, du allerede har bestået, og hvilke du endnu mangler.

Den hidtidige proces med et manuelt udtræk af kvalifikationer (Q’er) via et Excelark er dermed snart en saga blot.

Bliv advaret inden et Q udløber

En lang række muligheder i det nye modul, som ikke fandtes i den gamle uddannelsesdatabase, forventes at skabe et bedre overblik for både den enkelte frivillige, som for førere, uddannelsesstøtteofficerer og chefer.

Førere vil fremover kunne finde personer med en given specifik uddannelse, som fx skydeinstruktør eller gruppefører. Og som noget nyt vil man i fremtiden blive advaret, inden et Q udløber.

Går i luften primo december

Det nye modul vil være at finde på HJV. DK primo december 2021, og i takt med, at vi rykker tættere på denne dato, vil der komme mere information om de nye muligheder, og hvordan man bedst udnytter dem.

SIG JA

TIL HJEMMEVÆRNSMAGASINET