Som at komme i ”Superligaen”

Ingen krig kan gennemføres uden en kommando. Derfor skal der også folk til at betjene kommandoposter med radio og navigation i flere led op til øverste ledelse – det gør Jesper og Stine fra Vestsjælland.

Infanteristerne ligger i deres kampstillinger, 200 meter fremme står et infanterikampkøretøj (IKK) med løbet pegende direkte i deres retning. Der er ikke meget tvivl om, hvem der vinder denne kamp, hvis det ikke var, fordi de tidligere havde meldt situationen hos deres kommandostation (KSN). For ganske kort efter ankommer et gulmarkeret køretøj, som signalerer artilleriangreb på IKK’en. ”KSN er kompagniets kommandostation. Det er her, vi fører krigen sammen med kompagnichefen og de delinger, vi har ude i terrænet,” forklarer Jesper, som har betjent KSN under Brave Lion og er sergent ved Infanterikompagni

Vestsjælland.

På en øvelse som Brave Lion er nettet dog meget bredere end på kompagniniveau. Har får de enkelte kompagnier kommandoer af bataljonen, hvor de derefter skal formidle videre til de enkelte delinger.

Det store overblik

I et krigsscenarie skal føreren have det bedst mulige overblik over slagmarken. Ellers kan vedkommende ikke træffe beslutninger på et rationelt grundlag. Her er KSN bindeleddet på tværs af enheder, som løbende formidler brugbare informationer helt fra mudderpølen til generalen. Og det er også denne ramme, som ifølge Jesper gør en øvelse som Brave Lion interessant. ”Som infanterienhed synes jeg, at det betyder alt. Det at vi kan få lov til at træne i rammen af en bataljon. Når vi er på PRIK derhjemme, er det måske i

Stine og Jesper sidder klar i kommandoposten på øvelse Brave Lion.

kompagniramme, hvis vi er heldige. Det er en helt anden liga,” forklarer Jesper.

Jesper pointerer også behovet for at kunne øve kundskaberne, da der i et virkeligt scenarie også vil være behov for at operere på et stort netværk, uanset om det er en krise eller krig.

De taler hurtigt

Selvom det er spændende at følge kampene fra KSN og formidle informationer, er det ikke helt let. Det kræver stor koncentration at følge med. ”Bare herinde på KSN er radiokorrespondancen af en helt anden liga. Som frivillig er det måske det, vi ikke er øvet godt nok i. Vi kan jo godt sproget og de ting, men den hastighed, det foregår i – der kan man godt se, at nogle arbejder med det til daglig,” siger Jesper.

Men for ham er det bare en del af den gode oplevelse. Det er godt at blive udfordret på sine kompetencer. ”Det er mentalt stimulerende at sidde og koordinere og have det samlede billede. Hvis du er en enhed ude på jorden, har du jo ikke altid det store billede. Jeg finder det personligt interessant at kunne følge med i krigen på det plan,” uddyber han.

Fakta

KSN er en kommandostation, som kan variere i størrelse. Den er ofte trukket mere tilbage fra kampene og sløret i forhold til terrænet. Ud over at kompagnichefen kan lede sine folk fra KSN, kan der også være en begrænset mængde forsyninger til stede. IKK er et infanterikampkøretøj. Altså et pansret køretøj, som kan transportere personel, men også er udstyret med tunge våben.

En god specialistopgave

Jesper og hans makker Stine er begge enige om, at hvis man ønsker at nørde kort og radio, så kunne betjening af KSN være en oplagt mulighed. Men man skal synes, det er spændende, ellers går det ikke, afslutter de samstemmende.