MARINEHJEMMEVÆRNET
OPEVAL:
Det skal være realistisk og lærende
Sygdomsbehandleren afgiver rapport om en patient til helikopterens læge og en redder, inden patienten bliver hoistet op i helikopteren.
Der er kommet helt nye boller på suppen, når Marinehjemmeværnet følger op på styrkeproduktionen og status på de operative kapaciteter. ’Operativ evaluering’ har afløst de operative inspektioner. AF NINNA FALCK FOTO: TORBEN GLYUM
54 HJV magasinet | December 2020
Det er blevet rigtig, rigtig godt, og min besætning har været virkelig glade. Vi snakkede tingene igennem på vej hjem, og alle havde haft en god og lærerig dag. Jeg kan væsentlig bedre lide evalueringen end inspektionen.” Fartøjsfører Claus Salling fra Hjemmeværnsflotille 362 Helsingør roser det nye initiativ. Han deltog lørdag
den 10. oktober for første gang i Marinehjemmeværnets nye operative evaluering med en besætning på 10 mand m/k om bord på MHV 906 FÆNØ. En af chefen for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussens vigtigste opgaver er, at han skal sikre sig, at Marinehjemmeværnet og de enkelte flotiller kan styrkeproducere og opstille velegnede